L 26 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 26 Bilag 4
Offentligt

Børne- og Undervisningsministeriet

Januar 2023

Sagsnr.: 23/01334

Høringsnotat

Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og

almen voksenuddannelse m.v.

(Afstandszoner i skoleåret 2023/24)

1. Indledning

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 4. januar 2023 til den 25. januar 2023 været i høring

hos 64 høringsparter. Høringsudkastet har været offentliggjort på Høringsportalen

Der er modtaget 22 høringssvar, hvoraf 15 høringssvar indeholder bemærkninger til udkastet. En

oversigt med angivelse af, hvem der har afgivet høringssvar, er vedlagt.

2. Sammenfatning

Høringssvarerne og – processen har givet anledning til følgende:

•

I det fremsatte lovforslag er det præciseret i de almindelige bemærkninger, afsnit 3, vedr.

forholdet til databeskyttelseslovgivningen, og i de specielle bemærkninger til § 1, nr. 1, at

der med forslaget ikke vil blive indhentet oplysninger om forældreindkomst, og disse op-

lysninger vil ikke indgå i elevfordelingsmekanismen.

•

Der vil under folketingsbehandlingen af lovforslaget blive stillet ændringsforslag til fjer-

nelse af tilskudsloftet for private gymnasier fra optaget til skoleåret 2023/24.

Der er herudover foretaget redaktionelle og lovtekniske ændringer i lovforslaget.

3. Generelle bemærkninger

FA, Landsforeningen af 10. klasse Skoler og Danmarks Private Skoler tilslutter sig det foreslåede.

Danske Gymnasier tager regeringens ønske om at tilbagerulle den del, som vedrører forældrenes

indkomst, til efterretning. Foreningen ønsker dog at bemærke, at tilbagerulningen sker på et så

fremskredent tidspunkt, at tidsplanen for implementeringen m.v. er stærkt udfordret og kræver

en grundig informationsindsats fra Børne- og Undervisningsministeriets side. Foreningen opfor-

drer regeringen og de øvrige partier i Folketinget til, at der fremover stræbes efter at indgå brede

politiske aftaler om de udfordringer, der skal løses på undervisningsområdet.

Gymnasiernes Bestyrelsesforening konstaterer, at formålet i lov nr. 880 af 21. juni 2022 om at

modvirke skæv elevfordeling ikke længere kan opnås. Foreningen finder det stærkt beklageligt, at

den skæve elevfordeling ikke fjernes eller modvirkes ved at fjerne bestemmelsen om fordeling på

baggrund af forældreindkomst.

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) og Gymnasieskolernes Lærerforening er stærkt

bekymrede over det fremlagte lovforslag. Der har været en del ændringer og udskydelser i forbin-

delse med elevfordelingen. Ændringer der har store konsekvenser for eleverne, men også for sko-

lerne og de ansatte. Med lovforslaget fjernes størstedelen af løsningen på udfordringerne omkring

skæv elevsammensætning, øget polarisering og få ansøgere på en del gymnasier i de store byer. Et

L 26 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Januar 2023

Sagsnr.: 23/01334

problem, der er mest presserende for de seks gymnasier, der med aftalen ikke måtte optage elever

i indeværende skoleår.

Danske Regioner tager til efterretning, at lovforslaget fjerner forældreindkomst som kriterie ved

fordeling af elever til de gymnasiale uddanneler. Det er positivt i forhold til at sikre god uddannel-

sesdækning, at øvrige elementer ikke er ændret.

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG) vil gerne rose regeringen for at afskaffe elevforde-

ling vha. indkomst og gøre alle zoner til afstandszoner. DEG hilser den afledte simplificering af

en meget kompleks model velkommen.

Danmarks Vejlederforening bemærker i forhold til processen, at det at skulle træffe et uddannel-

sesvalg er en stor ting for de unge mennesker. For at give de unge så meget ro til at træffe selve

valget, er det vigtigt, at optagelseskrav, ansøgningsproces, optagelsesprocedurer m.m. er så lette at

forstå som muligt. Foreningen oplever i forvejen, at eleverne finder noget af dette komplekst og

ulogisk. I dette skoleår er der i forvejen blevet brugt en del tid på at forklare elevfordelingen. Når

man ønsker at gennemføre ny lovgivning på meget kort tid, med ændrede formodede ansøg-

ningsfrister m.m., er det med til at skabe uro.

Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening anfører, at lov nr. 880 af 21. juni 2022 fastlagde nye

fordelingskriterier, som skulle sikre en mere jævn fordeling af elever til de gymnasiale uddannelser

ud fra socioøkonomiske principper. Foreningen finder, at det er en uskik at ændre lovgivningen,

før virkningen af den er konstateret. Med ophævelse af elementer af lov 880 af 21. juni 2022 mi-

stes redskabet til en mere ligelig elevfordeling, der var grundlaget for beslutningen.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Ministeriet er opmærksomt på, at det ikke er hensigtsmæssigt, når et lovforslag skal hastebehand-

les. Regeringen lægger imidlertid stor vægt på, at kriteriet om forældreindkomst ikke kommer til

at indgå i elevfordelingen for skoleåret 2023/24. For at denne ændring af elevfordelingsmodellen

kan få virkning allerede for fordeling af elever til skoleåret 2023/24, er det nødvendigt, at loven

træder i kraft den 15. februar 2023 – og ikke senere. Derfor er det nødvendigt med en hastebe-

handling af lovforslaget, og at en udskudt åbning af ansøgningsprocessen udskydes. For at sikre

tid til og nogenlunde ro omkring de unges ansøgning, vil ansøgningsfristen samtidigt blive ud-

skudt i forhold til det sædvanlige

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet er opmærksom på, at ændring af modellen medfører be-

hov for grundig information af kommende ansøgere, institutioner m.fl. Styrelsen for Undervis-

ning og Kvalitet har allerede gennemført en række webinarer og informationsmøder for vejledere

og institutionsledere om den forventede ændring af modellen og konsekvenserne for ansøgnings-

processen i 2023 og planlægger yderligere informationsindsatser, når ændringen forventes vedta-

get.

Med fjernelse af forældreindkomst er der ikke længere er et element, som på samme måde er mål-

rettet til at dæmme op for en skæv elevsammensætning. Regeringen vil derfor præsentere en ny

model for elevfordeling, der modvirker en skæv elevsammensætning især i de større byer.

L 26 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Januar 2023

Sagsnr.: 23/01334

4. Bemærkninger til elementer af lovforslaget

4.1. Konsekvensberegninger og tidsfrister

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) og Gymnasieskolernes Lærerforening er be-

kymrede over, at der ikke er udarbejdet konsekvensberegninger og tidsfrister for den midlertidige

model for 2023/24.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Regeringen ønsker at ændre elevfordelingsmodellen, så kriteriet om forældreindkomst ikke læn-

gere indgår i fordelingen.

Ansøgningsfristen for ansøgning til en ungdomsuddannelse forventes at blive udskudt til den 13.

marts 2023. Udskydelsen for åbning af ansøgningsproces og –frist forventes ikke at få betydning

for, hvornår den centrale fordelingsmekanisme fordeler ansøgerne, og hvornår ansøgerne får svar

på, hvor de har fået reserveret en plads.

4.2. Udskudt ansøgningsfrist

Gymnasiernes Bestyrelsesforening finder det dybt beklageligt, at ansøgningsfristen som en konse-

kvens af lovforslaget bliver yderligere udskudt. Det forstærker problemer for institutionernes

planlægning af kommende skoleår.

KL bemærker, at den afkortede ansøgningsperiode og udskudt ansøgningsfrist for optag på alle

ungdomsuddannelser må forventes at øge henvendelser fra unge og forældre til bl.a. de kommu-

nale uddannelsesvejledere.

Danske Gymnasier anfører, at det er helt afgørende, at der ikke sker yderligere forsinkelse i denne

proces.

DEG vil gerne kvittere for, at tidsplanen for optagelsesprocessen efter ansøgningstidspunktet

fastholdes, således at tilbagemeldinger til skoler og ansøgere ikke forsinkes yderligere.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Ansøgningsprocessen forventes åbnet den 15. februar 2023, når reglerne i lovforslaget træder i

kraft. For at sikre et fornuftigt tidsrum for de unges ansøgning til ungdomsuddannelse forventes

ansøgningsfristen at blive udskudt til den 13. marts 2023. Ministeriet har tillid til, at institutio-

nerne kan håndtere udskydelsen. Det bemærkes endvidere, at udskydelsen ikke forventes at få be-

tydning for, hvornår den centrale fordelingsmekanisme fordeler ansøgerne, og hvornår ansøgerne

får svar på, hvor de har fået reserveret en plads.

4.3 Indhentelse af oplysninger om forældreindkomst

Danmarks Private Skoler finder det under henvisning til passus i udkastet side 16, afsnit 2, hvoraf

fremgår, at "Styrelsen for It og Læring også for ansøgere til skoleåret 2023/24 vil indhente oplys-

ninger om ansøgernes forældres indkomst hos Told og Skatteforvaltningen, og at disse oplysnin-

ger bl.a. vil blive brugt til beregninger af zonetyper til optaget til skoleåret 2024/25”, stærkt be-

tænkeligt, hvis dette de facto betyder, at forældres indkomst (alligevel) vil være et kriterie i den

fremtidige fordeling af elever til de gymnasiale uddannelser.

L 26 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Januar 2023

Sagsnr.: 23/01334

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Der vil med forslaget ikke blive indhentet oplysninger om forældreindkomst, og disse oplysninger

vil ikke indgå i elevfordelingsmekanismen. Lovforslagets bemærkninger (almindelige bemærknin-

ger, afsnit 3, vedr. forholdet til databeskyttelseslovgivningen, og de specielle bemærkninger til § 1,

nr. 1) er præciseret desangående.

4.4. Tilskudsloft

Danmarks Private Skoler udtrykker bl.a. under henvisning til passus i udkastet side 16, afsnit 4,

hvoraf fremgår, at "forslaget ikke vil få afledte konsekvenser for de private gymnasier…", mang-

lende forståelse for, at muligheden for et tilskudsloft fastholdes.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Regeringen ønsker at fjerne tilskudsloftet for private gymnasier fra optaget til skoleåret 2023/24.

Det hænger sammen med, at indførelse af loftet for tilskud til private gymnasier blev indført for

at imødegå, at der i byområder sker en utilsigtet søgning mod de private gymnasier for at undgå

elevfordelingen i fordelingszoner. Når forældreindkomst udgår som fordelingskriterium, er det

naturligt også at ophæve tilskudsloftet for de private gymnasier. Der vil derfor blive stillet æn-

dringsforslag herom til det fremsatte lovforslag med henblik på, at det kan indgå i folketingsbe-

handlingen, herunder Børne- og Udvalgets betænkningsafgivelse.

5. Bemærkninger uden for lovforslagets rammer

5.1. Transporttid

Danske Regioner anfører, at ansøgernes transporttid til den søgte uddannelsesinstitution, grundet

den nuværende beregningsmetode for transporttid, er et uhensigtsmæssigt fordelingskriterium. På

grund af beregningsmetoden for transporttid, er transporttiden ikke kendt af ansøgerne på det

tidspunkt, de søger, og transporttiden kan desuden variere fra beregningstidspunktet i marts til

skolestart i august. Danske Regioner foreslår derfor, at fordelingskriteriet justeres fra transporttid

til afstand målt i kilometer.

Sandi Als (privatperson) anfører, at det ikke fremgår tydeligt af lovforslaget, hvad der forstås ved

transporttid. Hvis transporttid skal forstås således, at der udelukkende menes kollektiv trafik, gø-

res opmærksom på, at mulighederne for kollektiv trafik er langt mere begrænsede i landområ-

derne i forhold til i byerne, hvilket kan betyde, at ansøgere i byer bliver prioriteret foran ansøgere

i landområder, hvor der f.eks. skal ske flere skift, hvorfor ansøgere i landområderne i praksis fin-

der alternative muligheder til kun kollektiv trafik, som f.eks. samkørselsordninger, cykel, knallert

osv. Det foreslås derfor, at transporttid opgøres i afstand i bil.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Opgørelsen af transporttid blev fastlagt ved lov nr. 880 af 21. juni 2022. Af lovbemærkningerne

til lovens § 11 h (L 157 som fremsat den 31. marts 2022), fremgår det, at "Transporttid

opgøres som

den estimerede rejsetid fra ansøgerens bopæl til afdelingens adresse (vejpunkt til vejpunkt) med enten offentlig trans-

port eller cykel. Rejsetiden vil blive opgjort i hele minutter. Det er den af de to transportformer, der har den korteste

estimerede transporttid, der lægges til grund for den maksimale transporttid i både fordelings- og afstandszoner, ved

fordelingen i afstandszoner, jf. lovforslagets § 11 h, og ved regionens fordeling af ansøgere efter § 11 j og k.

L 26 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Januar 2023

Sagsnr.: 23/01334

Transporttiden vil blive beregnet fra ansøgerens bopæl til afdelingens adresse om morgenen og fra afdelingens adresse

til ansøgerens bopæl om eftermiddagen. Ved beregning af transporttid med offentlig transport beregnes rejsetiden

som en samlet rejsetid fra ansøgeren forlader sin adresse til ansøgeren er nået frem til afdelingens adresse, inklusiv

ventetid undervejs.

Til brug for beregning af transporttid med cykel eller offentlig transport vil Børne- og Undervisningsministeriet an-

vende it-værktøjer, der beregner de mest optimale ruter og estimerer rejsetiden via disse ruter."

Derudover er der i forslag til bekendtgørelse om elevfordeling, transporttid og optagelse på de

gymnasiale uddannelser (Elevfordelingsbekendtgørelsen), som er sendt i ekstern høring den 16.

januar 2023, foreslået nærmere bekendtgørelsesregler om opgørelse af transporttid.

Det falder ikke inden for rammerne af lovforslaget at ændre transporttid til transportafstand.

5.2. Kapacitetsstyring

Gymnasiernes Bestyrelsesforening finder det positivt, at der med lovforslaget fastholdes en stram

kapacitetsstyring, minimumskapacitet og ligestilling af alle de gymnasiale uddannelser.

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) og Gymnasieskolernes Lærerforening ser frem

til, at der i de midlertidige kapaciteter, der udmeldes i februar, tages særligt hensyn til de seks in-

stitutioner, der har været underlagt midlertidigt stop for optag. Foreningerne opfordrer til, at tre

tiltag anført i deres høringsbrev implementeres inden skoleåret 23/24. Det er foreningernes for-

ventning, at man vil bruge stram kapacitetsstyring til at holde hånden under de udsatte institutio-

ner. Med de udmeldte beregningstekniske kapaciteter har der været flere skoler, der har været

overraskede over at få større kapacitet – en overraskelse som foreningerne deler. De forventer, at

der bliver rettet op på denne skævhed i næste fase af kapacitetsfastsættelsen. Foreningerne opfor-

drer til, at der i forbindelse med hele kapacitetsfastsættelsen arbejdes med seks punkter, jf. hø-

ringsbrev.

DEG anfører, at om muligt kunne ministeriets udmelding om endelig kapacitet og tildelte elever

rykkes frem, da ministeriet ikke længere skal påsætte indkomstoplysninger på alle ansøgere, hvil-

ket giver en tidsbesvarelse. DEG er skeptiske overfor, om kapacitetsstyringen effektiv vil sikre et

bæredygtigt elevgrundlag på små gymnasieafdelinger i tyndtbefolkede områder. DEG anbefaler

derfor, at ministeriet allerede i næste skoleår evaluerer modellens konsekvenser for elevoptag på

de afdelinger/institutioner, der er tildelt minimumskapaciteter. Hvis ikke den fungerer, bør afta-

len justeres. DEG mener at en mere holdbar model vil være lokale løsninger kombineret med et

gennemsyn af taxametrene. Regeringen bør hurtigst muligt genbesøge hele økonomien bag ung-

domsuddannelserne for at sikre, at der kan opretholdes kvalitetsudbud i hele Danmark.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Børne- og Undervisningsministeriet noterer sig foreningernes synspunkter og bemærker i den

forbindelse, at kapacitetsstyring og processen for kapacitetsfastsættelse ikke er en del af det aktu-

elle lovforslag.

5.3. Minimumskapacitet

L 26 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Januar 2023

Sagsnr.: 23/01334

Landdistrikternes Fællesråd gør opmærksom på, at det kan være absolut afgørende for en reel ef-

fekt af minimumskapaciteten i de tyndtbefolkede områder at hæve minimumskapaciteten for de

gymnasiale institutioner, der tilbyder flere forskellige uddannelser.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Det fremgår af lovens § 8, stk. 3, at:

”Hver institution, hvis institutionen ikke har afdelinger, eller hver afde-

ling skal mindst have en kapacitet på 84 elever. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte minimumskapa-

citeten til færre elever, hvis det vurderes at være nødvendigt for at opretholde tilstrækkelig uddannelsesdækning i et

geografisk område, herunder i andre geografiske områder. På institutioner eller afdelinger med flere gymnasiale ud-

dannelser opgøres minimumskapaciteten samlet for de gymnasiale uddannelser.”

Det er ikke hensigten med dette lovforslag at ændre reglerne om kapacitetsfastsættelse. Forslaget

om at ændre på måden at opgøre minimumskapacitet på falder derfor uden for rammerne af lov-

forslaget.

5.4. Midlertidigt stop for optag

Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening anfører, at det bør sikres, at der fortsat vil være gym-

nasievalgsmuligheder i de områder, der har været berørt, samt at de institutioner berørt af midler-

tidigt stop for optag skal kompenseres indtil effekten af nul-året er ophørt.

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) og Gymnasieskolernes Lærerforening anfører,

at især de ansatte på de seks skoler uden optag i år har været udsat for et urimeligt stort pres med

ændringer og indsatser, der endnu ikke er afklaret. Foreningerne ser et akut behov for en politisk

beslutning, der skaber et solidt fundament for de seks skoler, både økonomiske og elevmæssigt

og anfører tre forslag på kort sigt.

DEG anfører, at det er vigtigt, at stop-for-optag-skolerne får et tilstrækkeligt elevoptag og der-

med miljø og økonomi til, at eleverne oplever at have et godt fagligt og socialt miljø

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Institutionerne berørt af det midlertidige stop for optag er alle blevet kompenseret for den tabte

taxameterindtægt af én årgang mindre i hhv. to eller tre år afhængigt af, om der var tale om et 2-

eller 3-årigt uddannelsesforløb. Ministeriet har i alt udbetalt 132,2 mio. kr. til institutionerne som

kompensation.

Institutionerne omfattet af det midlertidige stop for optag vil som øvrige institutioner modtage

taxametertilskud for nye optag af elever.

Institutioner, som har været omfattet af midlertidigt stop for optag, er også omfattet af de nye

regler om kapacitetsfastsættelse. Kapacitetsfastsættelsen er ikke en del af det aktuelle lovforslag.

5.5. Eftertilmeldere på hf

Danske HF og VUC bemærker, at lovforslaget ikke tager hånd om, at en gruppe ansøgere til to-

årig hf – nemlig de ansøgere, der ikke kommer direkte fra 9. klasse eller 10. klasse og som ikke

søger inden fristen i marts – fremadrettet vil få en meget lang sagsbehandlingstid for deres ansøg-

ninger, idet regionerne vil skulle fordele disse ansøgere i juni/juli måned. Foreningen finder det

L 26 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Januar 2023

Sagsnr.: 23/01334

uhensigtsmæssigt, at denne ansøgergruppe ikke som hidtil løbende kan få behandlet deres ansøg-

ning og afklaret eventuelle støttebehov af den institution, de har ansøgt om optagelse på. Samti-

dig indgår forventet antal eftertilmeldere fortsat heller ikke i kapacitetsfastsættelsen for institutio-

nen, hvilket skaber usikkerhed for, om og hvor der er plads til at optage dem.

Foreningen foreslår, at det forventede antal eftertilmeldere tælles med i både den foreløbige og

den endelig optagekapacitet for de enkelte afdelinger ved at tage udgangspunkt i elevtallet fra 1.

september året før. Herudover bør eftertilmeldere, som ikke søger direkte fra 9. eller 10. klasse, få

deres ansøgning behandlet af 1. prioritetsinstitutionen, så disse har mulighed for løbende at op-

tage ansøgere, der søger efter fristen i optagelse.dk. Hvis 1. prioritetsinstitutionen ikke har plads

til en ansøger, skal institutionen sende ansøgningen videre til 2. prioritetsinstitutionen.

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) og Gymnasieskolernes Lærerforening anfører,

at problemet med eftertilmeldingerne på hf skal håndteres. Foreningerne opfordrer til, at der fin-

des en løsning, hvor eftertilmeldingerne indgår som en særskilt del af kapacitetsudmeldingerne

med mulighed for, at skolerne selv håndterer eftertilmeldingerne, der ikke kommer direkte fra

grundskolen.

Danske Gymnasier anfører, at en håndholdt proces er nødvendig. Danske Gymnasier foreslår, at

både de foreløbige og de endelige kapaciteter for hf, som Børne- og Undervisningsministeriet

fastsætter, også omfatter ansøgere, der søger senere end ansøgningsfristen (eftertilmeldere).

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Efter gældende lovs § 11 k fordeler regionsrådet i den region, hvor ansøgeren har bopæl, til og

med første uge af november de ansøgere, hvis ansøgning ikke er indgået i den centrale fordelings-

runde (eftertilmeldere). Fordelingen skal ske inden for rammerne af institutionernes eller afdelin-

gernes kapacitet til en af ansøgerens prioriterede uddannelsesønsker eller til den uddannelse, an-

søgeren har ønsket som førsteprioritet, på en institution eller afdeling inden for 45 minutters

transporttid. Regionsrådet kan hæve kapaciteten på en institution eller afdeling, hvis det er nød-

vendigt for at tildele disse ansøgere plads.

Det er ikke hensigten med dette lovforslag at ændre reglerne om kapacitetsfastsættelse og forde-

ling af eftertilmeldere. Ministeriet er opmærksomt på problemstillingen og er i dialog med regio-

nerne og de gymnasiale lederforeninger om, hvordan det kan håndteres på den bedst mulige

måde til det kommende skoleår. Regionerne drøfter desuden håndteringen med institutionerne i

de nye gymnasiesamarbejder.

5.6. Toårig stx-udbud

Danske Gymnasier anfører, at det også er vigtigt med en håndholdt indsats for de private og of-

fentlige toårige stx-udbud. Institutionerne bør kunne tilgå de ansøgninger, der er kommet i opta-

gelse.dk, straks efter, de er registreret her.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Institutionerne kan via teknisk webservice tilgå de 1. prioritetsansøgninger, som er modtaget på

Optagelse.dk, når ansøgningsfristen er udløbet.

L 26 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Januar 2023

Sagsnr.: 23/01334

5.7. IB

Danske Gymnasier anfører, at ansøgere til pre-IB, der ikke har tilstrækkelige danskkundskaber til

at kunne optages på stx, hhx, htx eller hf bør kunne optages direkte af institutionen uden om op-

tagelse.dk.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Ansøgere til pre-IB skal som andre ansøgere søge om optagelse via Optagelse.dk og bliver fordelt

i den centrale fordelingsmekanisme efter reglerne i loven. Det er ikke hensigten med dette lov-

forslag at ændre reglerne om fordeling af ansøgere til pre-IB.

5.8. Ansøgere til treårig hf og ASF-klasser

Danske HF og VUC og Danske Gymnasier finder det problematisk, at ansøgere til de såkaldte

ASF-klasser og ansøgere til treårig hf-forløb fortsat ikke fordeles direkte af den pågældende ansø-

gers førstprioriterede institution. Foreningen finder, at håndteringen af denne gruppe bør foregå

håndholdt, så den enkelte institution med disse udbud står for at vurdere, hvilke ansøgere der er

kvalificerede.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Ansøgere, der ønsker forrang i forbindelse med optagelse på en gymnasial uddannelse, vil kunne

markere dette i optagelse.dk. Det gælder således også for ansøgere, der ønsker optagelse i en sær-

lig ASF-klasse og ansøgere, der ønsker at blive optaget på en institution, der opretter selvstændige

klasser på forlængede forløb for elever, der på grund af funktionsnedsættelser eller tilsvarende

vanskeligheder er forhindret i at følge undervisningen på normal vis.

Den institution, som ansøgeren ønsker forrang til, vil efterfølgende skulle foretage en vurdering

af, om ansøgeren opfylder betingelserne for at få forrang. Hvis institutionen alene har et bestemt

antal forrangspladser til rådighed, vil institutionen kunne nøjes med at give forrang til dette antal

ansøgere og dermed samtidig ud fra lovlige og saglige kriterier foretage en vurdering af, hvilke an-

søgere, der skal have de pågældende forrangspladser.

5.9. Ansøgere til de erhvervsgymnasiale uddannelser

DEG frygter, at der vil være risiko for, at der pga. elevfordelingsaftalen optages færre elever på de

erhvervsgymnasiale uddannelser. DEG nævner en række bekymringspunkter, som skulle have

medført, at erhvervsgymnasierne skulle have været ude af aftalen eller som minimum, at aftalen

skulle have været udskudt et år, så aftalen kunne være kigget efter i sømmene. Foreningen anfører

endvidere, at det er vigtigt at ministeriet udarbejder en analyse af kapacitetsfastsættelses- og opta-

gelsesproces samt disses konsekvenser.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

De erhvervsgymnasiale uddannelser er omfattet af elevfordelingsmodellen, og det falder uden for

rammerne af lovforslaget at ændre på dette. Det er hensigten, at ministeriet vil følge op på kapaci-

tetsfastsættelses- og optageprocessen, når modellen er blevet implementeret.

5.10. Profilgymnasier

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) og Gymnasieskolernes Lærerforening bemær-

ker, at vurdering og godkendelse af profilgymnasier i høj grad sker med øje for de konsekvenser,

L 26 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Januar 2023

Sagsnr.: 23/01334

det kan have for den skæve elevsammensætning. Med afskaffelsen af fordelingszonerne, vil pro-

filgymnasier i højere grad kunne være forvridende for fordelingen "i de tidligere fordelingszoner"

og umiddelbart har regionerne ikke kunne nå at tage afskaffelsen med i deres overvejelser i for-

bindelse med godkendelsen af profiler. Foreningerne foreslår, at det for skoleåret 2023/24 ikke

tillades at godkende nye profilgymnasier.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Godkendelserne til profilgymnasier med virkning fra skoleåret 2023/24 er givet. Børne- og Un-

dervisningsministeriet vil følge udviklingen i forbindelse med dette års optag.

5.11. Kommende elevfordelingsmodel

Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler – bestyrelserne anbefaler, at arbejdet med en ny

langsigtet model igangsættes og tilrettelægges således, at den kan vedtages i god tid før ikrafttræ-

den. Det er vigtigt både for elevernes uddannelsesvalg og institutionernes muligheder for vejled-

ning og planlægning.

Danske HF og VUC finder det vigtigt, at forhandlingerne om den kommende elevfordelingsmo-

del sker med inddragelse af alle aktører på det uddannelsespolitiske område, som er omfattet af

reglerne for elevfordeling. Foreningen finder det desuden væsentligt, at en kommende aftale om

elevfordeling forankres bredest muligt i Folketinget.

Gymnasiernes Bestyrelsesforening ser frem til dette arbejde og vil gerne bidrage til denne proces.

Det er foreningens opfattelse, at det i en sådan ny lovgivning fortsat vil være hensigtsmæssigt at

fastlægge to modeller: Én model, der skal modvirke den skæve elevfordeling i de større byer, og

én model, der skal understøtte det brede udbud af uddannelser over hele landet.

KL bemærker, at regeringen vil fremsætte en ny model, som modvirker en skæv elevsammensæt-

ning især i de større byer. I den forbindelse vil KL gøre opmærksom på, at der i den nye model

bør tages højde for lokale forhold i fordelingen af elever.

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) og Gymnasieskolernes Lærerforening er be-

kymrede over, at regeringen på nuværende tidspunkt ikke er kommet med forslag til en fremtidig

model. Det er afgørende, at modellen både kan sikre en mere balanceret elevsammensætning og

holde hånden under de små gymnasiale udbud i de tyndt befolkede egne. Foreningerne ser frem

til at blive inddraget.

Danmarks Private Skoler noterer sig med bekymring, at der er lagt op til forhandling af en ny

model, der skal modvirke en skæv elevsammensætning. Foreningen er bekymret for, at også en ny

model vil tilsidesætte elevers selvbestemmelse og frie valg.

Danske Gymnasier opfordrer til, at der hurtigt findes en model til at løse polariseringsproblema-

tikken, så denne kan få virkning fra skoleåret 2024/25. Foreningen bidrager gerne med løsninger.

Foreningen ønsker i forbindelse med en ny model, at Børne- og Undervisningsministeriet stiller

data til rådighed via Danmarks Statistiks forskeradgang, så det bliver muligt at analysere effekten

af den nye lov.

L 26 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Januar 2023

Sagsnr.: 23/01334

Danske Regioner bidrager gerne til arbejdet med at udvikle en ny model og deler gerne erfaringer

med lokale elevfordelingsregler, fx KUO-modellen i Region Midtjylland, idet de lokale modeller

også vil kunne udvikles.

DEG mener at det er vigtigt, at der findes en varig model, som kan sikre, at alle unge, uanset

hudfarve og social status, får en ungdomsuddannelse. DEG foreslår, at der findes lokale løsnin-

ger i stedet for en national model. DEG anbefaler at undersøge, om campusdannelse kan anven-

des som et greb, der giver mindre sårbarhed ift. det enkelte udbud på campus. DEG har den 26.

januar 2023 eftersendt bilag til deres høringssvar, hvori Next og Aarhus Gymnasium bl.a. kom-

mer med forslag til mulige lokale løsninger for gymnasier med stop for optag.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Børne- og Undervisningsministeriet har noteret sig foreningernes opmærksomhedspunkter og an-

befalinger, herunder ønske om inddragelse.

5.12. Taxameterreform

Landdistrikternes Fællesråd opfordrer til at fastholde ambitionen om en taxameterreform, der til-

godeser en bred uddannelsesdækning. Der er behov for at stabilisere institutionernes økonomi

ved et øget, langsigtet grundtilskud med henblik på at gøre tilskudssystemet mindre aktivitetsaf-

hængigt. Derudover bør tilskudssystemet justeres således, at det i højere grad understøtter de

mindre ungdomsuddannelser i landdistrikterne ved at øge grund- og udkantstilskud.

DEG mener, at en justering af elevfordelingsaftalen skal ske i sammenhæng med et eftersyn af

taxametrene på de gymnasiale uddannelser, således at udbud af de gymnasiale uddannelser lige-

stilles økonomisk i hele Danmark.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Børne- og Undervisningsministeriet har noteret sig det af høringsparterne anførte.

5.13. Evaluering af aftalen

DEG finder, at det er nødvendigt, at der på længere sigt foretages en grundig evaluering af aftalen

og dens konsekvenser – både tilsigtede og utilsigtede konsekvenser – for optag, frafald, faglighed

og trivsel. DEG anbefaler at den nye regering prioriterer at knytte ekstern følgeforskning til afta-

len, som har så stor betydning for unge menneskers gymnasieuddannelse. Alternativt beder DEG

ministeriet om at overføre data vedr. elevernes ansøgningsprioriteter til forskerdatabasen, så eks-

terne organisationer og forskere kan udarbejde ekstern følgeforskning af konsekvenser af elevfor-

delingsaftalen.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Aftalen om Den Koordinerede Tilmelding til Gymnasiale Uddannelser er bortfaldet. I forbin-

delse med indgåelse af ny politisk aftale om etablering af en ny langsigtet model for elevfordeling,

vil der blive taget stilling hertil. Børne- og Undervisningsministeriet har noteret sig det af DEG

anførte.