L 26 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Høringssvar pr. 25/1-23 til lovforslaget om afstandszoner i skoleåret 2023/24

Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 26 Bilag 3
Offentligt

DANSKE

HF&VUC

Børne- og Undervisningsministeriet

Att. Juridisk Kontor

24. januar 2023

Høringssvar angående forslag til lov om ændring af lov om institutioner

for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

(Afstandszoner i skoleåret 2023/24)

Danske HF & VUC takker for muligheden for at give bemærkninger til udkast til lov om ændring

af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse mv.

(Afstandszoner i skoleåret 2023/24), som vi modtog i høring den 4. januar. Foreningens be

mærkninger fremgår af det følgende.

lnddragelse og bred forankring i kommende elevfordelingsmodel

Foreningen noterer sig, at regeringen ønsker at tilbagerulle forældreindkomst som kriterium

ved midlertidigt at gøre alle zoner til afstandszoner i elevfordelingsmodellen samt at regerin

gen planlægger at indlede forhandlinger om en ny model for elevfordeling, så denne kan træde

i kraft fra skoleåret 2024/2025.

Danske HF og VUC finder det vigtigt, at forhandlingerne om den kommende elevfordelingsmo

del sker med inddragelse af alle de aktører på det uddannelsespolitiske område, som er omfat

tet af reglerne for elevfordeling. Foreningen finder det desuden væsentligt, at en kommende

aftale om elevfordeling forankres bredest muligt i Folketinget. Det samme gælder de kom

mende forhandlinger om ændrede adgangskrav for de gymnasiale uddannelser. Et så centralt

område som reglerne for optagelse og fordeling af elever bør ske i samråd med uddannelses

sektoren og med bred politisk opbakning, så vilkårene for elever/kursister og de institutioner,

som skal håndtere dem, ikke påvirkes af skiftende politiske flertal.

Usikker situation for eftertilmeldere på hf, der ikke søger direkte efter 9. og 10. klasse

Danske HF & VUC bemærker, at lovforslaget fortsat ikke tager hånd om, at en gruppe ansøgere

til to-årig hf— nemlig de ansøgere, der ikke kommer direkte fra 9. eller 10. klasse og som ikke

søger inden fristen i marts fremadrettet vil få en meget lang sagsbehandlingstid for deres

ansøgninger, idet regionerne vil skulle fordele disse ansøgere sammen med andre “ufordelte

ansøgere” i juni/juli måned.

—

Vi finder det uhensigtsmæssigt, at denne ansøgergruppe ikke som hidtil løbende kan få be

handlet deres ansøgning og afklaret eventuelle støttebehov af den institution, de har ansøgt

om optagelse på. Samtidigt indgår forventet antal eftertilmeldere fortsat heller ikke i kapaci

tetsfastsættelsen for institutionerne, hvilket skaber usikkerhed for, om og hvor der er plads til

at optage dem.

Der kan være mange legitime årsager til, at ansøgere, der ikke søger direkte efter 9. og 10.

klasse, indsender deres ansøgning efter fristen eksempelvis at ansøgeren falder fra en anden

uddannelsestype eller bliver opsagt på sin arbejdsplads efter marts måned. Problemet kan

altså ikke løses alene gennem flere oplysningsindsatser om at ansøge rettidigt.

—

Som forening er vores erfaring med denne ansØgergruppe, at en del af dem står i en usikker

eller sårbar livssituation, og derfor er det vores klare vurdering, at det for dem kan have en

afskrækkende virkning at blive mødt af en langtrukken og usikker ansøgningsproces. Hvis disse

Danske HF &

vuc,

Ny Vestergade 17,3.

sal, 1471 København K

•

www.vuc.dk

•

Tlf: 3332 3200

•

[email protected] CVR: 15781599

L 26 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Høringssvar pr. 25/1-23 til lovforslaget om afstandszoner i skoleåret 2023/24

ansøgere opgiver at påbegynde hf-uddannelsen som følge af en langtrukken ansøgningsproces,

kan det således føre til, at gruppen af unge udenfor job og uddannelse forøges (i 2021 var an

tallet af eftertilmeldere på den toårige hf knap 3.000 elever ud af i alt 9.700 ansøgere).

Det er vores opfattelse, at ovenstående er en utilsigtet konsekvens af den nye elevfordelings

aftale og ikke et udtryk for et politisk prioritering blandt de daværende forligspartier. Vi kon

staterer samtidigt, at indeværende elevfordelingsaftalen fortsat tager sigte på at bevare ud

dannelsesdækningen i hele landet. Et formål som ikke understøttes af, at institutionernes mu

lighed for at planlægge optaget af eftertilmeldere fremadrettet besværliggøres.

Forslag til ændring

Danske HF & VUC foreslår, at det forventede antal eftertilmeldere tælles med i både den fore

løbige og den endelig optagekapacitet for de enkelte afdelinger ved at tage udgangspunkt i

elevtallet fra 1. september året før.

Herudover bør eftertilmeldere, som ikke søger direkte fra 9. eller 10. klasse, få deres ansøg

ning behandlet af 1. prioritetsinstitutionen, så disse har mulighed for løbende at optage ansø

gere, der søger efter fristen i optagelse.dk. Hvis 1. prioritetsinstitutionen ikke har plads til en

ansøgeren, skal institutionen sende ansøgningen videre til 2. prioritetsinstitutionen.

Ansøgere til treårig hf og ASF-klasser

Danske HF & VUC finder det desuden problematisk, at ansøgere til de såkaldte ASF-klasser og

ansøgere til treårig hf-forløb fortsat ikke fordeles direkte af den pågældende ansøgers først

prioriterede institution. Foreningen mener, at håndteringen af denne gruppe også bør foregå

håndholdt, så det enkelte institutionen med disse udbud står for at vurdere hvilke ansøgere,

der er kvalificerede til og har de bedste forudsætninger for at gennemføre uddannelsen, så

fremt der er flere førsteprioritetsansøgere, end institutionen har pladser til. Dermed vil der

også sikres en dialog mellem institutionen og kommunen om hvilke alternative uddannelsesti

bud, ansøgeren kan tilbydes, hvis de ikke optages på uddannelsen.

Vi står naturligvis til rådighed for en uddybning af ovenstående bemærkninger.

Venlig hilsen

Pernille Brøndum, formand for Danske HF & VUC

Ulla Koch, formand for Danske HF & VUC (Bestyrelserne)

Danske HF &

vuc,

Ny Vestergade 17,3. sal,

1471 København K

•

www.vuc.dk

•

Tlf: 3332 3200

•

[email protected]

•

CVR: 15781599

L 26 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Høringssvar pr. 25/1-23 til lovforslaget om afstandszoner i skoleåret 2023/24

Gymnasiernes

tyre ses forening

24. februar 2023

Børne- og Undervisningsministeriet

Departementet

Att.: [email protected]

“Høring

—

afstandszoner”

HØring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale

uddannelser og almen voksenuddannelse mv. (Afstandszoner skoleåret 2023/24).

Tak for det fremsendte høringsmateriale og udkast til lovforslag.

Gymnasiernes Bestyrelsesforening har nogle indledende bemærkninger og nogle bemærkninger til

enkelte elementer i lovforslaget.

Indledende bemærkninger

Lov nr. 880 af 21. juni 2022 vedr. kapacitetsfastlæggelse og elevfordeling havde som formål, dels at

modvirke en skæv elevfordeling i landets tre største byer, dels at sikre et fortsat og tilstrækkeligt

elevgrundlag for de truede gymnasier i de tyndere befolkede dele af landet.

Med det fremsendte forslag om midlertidig ændring af lov 880 vil det første formål ikke længere

kunne opnås. Det er stærkt beklageligt, da den skæve elevfordeling ikke fjernes eller modvirkes ved at

fjerne bestemmelsen om fordeling på baggrund afforældreindkomst.

Med hensyn til det andet hovedformål ændrer den nye lov ikke noget, da bestemmelserne om

prioritet og transporttid samt om central og stram kapacitetsstyring og minimumskapacitet fastholdes.

Bemærkninger til enkelte elementer i lovforslaget og konsekvenser af lovforslaget.

Gymnasiernes Bestyrelsesforening (GBF) har støttet intentionerne i lov 880 om etablering af

fordelingszoner for at afhjælpe den skæve elevfordeling, men det har været vanskeligt at forklare og

skabe forståelse for, at fordeling efter forældreindkomst er den rette metode til at opnå den ønskede

balance og GBF havde gerne set et andet kriterium til at opnå dette mål.

Med den foreslåede ændring bliver der nu mulighed for at erstatte bestemmelsen om fordeling efter

forældreindkomst med et andet kriterium eller andre bestemmelser, som kan have samme effekt:

Modvirke den skæve elevfordeling på en række gymnasiale uddannelser i de større byer. Men det

betyder samtidig, at den skæve elevfordeling vil fortsætte også for optaget 2023.

Gymnasiernes Bestyrelsesforening finder det positivt, at der med lovforslaget fastholdes stram

kapacitetsstyring, minimumskapacitet og ligestilling af alle de gymnasiale uddannelser, så de alle

omfattes af lovens bestemmelser om elevfordeling og kapacitetsstyring.

Det fremsatte lovforslag har en række uhensigtsmæssige afledte konsekvenser, jf. bemærkninger til

lovforslaget, uden at den fulde konsekvens fremgår af lovforslaget, men må forventes at fremgå af

den kommende bekendtgørelse til implementering af loven.

NyVestergade 13, Stuen

1471 København K.

www.gymbf.dk

Telefon: +45 2629 3403

L 26 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Høringssvar pr. 25/1-23 til lovforslaget om afstandszoner i skoleåret 2023/24

Det anføres i bemærkninger til lovforslaget, at “Lovforslaget vil indebære, at perioden, i hvilken

ansøgere kan søge om optagelse til en ungdomsuddannelse i foråret 2023 bliver kortere end hidtidige

år, og at ansøgningsfristen bliver udskudt”

Vi har i vores høringssvar til udkast at 15. juni 2022 til bekendtgørelse om kapacitetsfastlæggelse,

zoner og profilgymnasier gjort opmærksom på, at den fastlagte procedure for kapacitetsfastlæggelse

og efterfølgende fordeling af elever betyder, at de enkelte institutioner senere end tidligere får besked

om antal optagne elever, hvilket giver en række problemer med planlægning af kommende skoleår

med usikkerhed for økonomi og medarbejdere.

Med denne lov vil ansøgningsfristen som anført blive yderligere udskudt, hvilket forstærker problemer

for institutionernes planlægning af kommende skoleår. Gymnasiernes Bestyrelsesforening finder det

dybt beklageligt.

Ifølge det fremlagte forslag, skal loven kun gælde for ét år og ophøre pr. 1. januar 2024, idet der straks

igangsættes et arbejde med at udforme en mere permanent model for elevfordeling med intention

om at modvirke den skæve elevfordeling i de større byer og fastholde det brede udbud af uddannelser

over hele landet. Gymnasiernes Bestyrelsesforening ser frem til dette arbejde og vil gerne bidrage til

denne proces. Det er vores opfattelse, at det i en sådan ny lovgivning fortsat vil være hensigtsmæssigt

at fastlægge to modeller: én model, der skal modvirke den skæve elevfordeling i de større byer, og én

model, der skal understøtte det brede udbud af uddannelser over hele landet.

Med venlig hilsen

Nils-Georg Lundberg

Formand for Gymnasiernes Bestyrelsesforening

L 26 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Høringssvar pr. 25/1-23 til lovforslaget om afstandszoner i skoleåret 2023/24

LANDDISTRIKTER NES

FÆLLESRÅD

Til Børne- og Undervisningsm i nisteriet

Landdistrikternes Fællesråd

Rådhusgade 100

DK-8300 Odder

Tlf.: 61 313 636

Email: [email protected]

www. la ndd istri kte rne .d k

CVR: 20257180

Dato: 24.01.2023

Enhed: Sekretariatet

Landdistrikternes Fællesråd bemærker, at ændringen har til hensigt at

følge op på det

regeringsgrundlaget fremlagte ønske om at tilbagerulle aftalen om elevfordeling, sa

kriteriet om forældres indkomst i elevfordelingen på gymnasier ikke længere er gæl

dende. Derimod ønsker regeringen at gå videre med tiltag, der sigter efter, at gymna

sier i de mindre befolkede områder ikke lukker.

Landdistrikternes Fællesråd vurderer det for afgørende og meget vigtigt, at man vil

fastholde den del af aftalen, der skal sikre uddannelsesmulighederne for unge i tyndt-

befolkede områder.

Derudover har Landdistrikternes Fællesråd følgende bemærkninger til udkastet til

lovforslaget:

Sagsbehandler:

SLB

Svar på høring om elevfordeling på de gymnasiale ungdomsuddannelser

Børne- og Undervisningsministeriet har den 4.januar 2023 sendt et udkast til ændring

af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse

m.v.

til Landdistrikternes Fællesråd i høring.

1) Taxameterreform

Landdistrikternes Fællesråd opfordrer til at fastholde ambitionen om en taxameterre

form, der tilgodeser en bred uddannelsesdækning. Der er behov for at stabilisere in

stitutionerne økonomi ved et øget, langsigtede grundtilskud med henblik på at gøre

tilskudssystemet mindre aktivitetsafhængig. Derudover bør ti lskudssystemet justeres

således, at det i højere grad understøtter de mindre ungdomsuddannelser i landdistrik

terne ved at øge grund- og udkantstilskuddet. Et ændret taxametersystem kan med

fordel indbygge elementer, der også kompenserer for de små klasser/hold, der ofte er

på mindre ungdomsuddannelsesinstitutioner. Det vil være med til at understøtte for

målet med elevfordelingsmodellen og en bred uddannelsesdækning i hele Danmark.

2) Kapacitetsfastsættelsen for ungdomsuddannelsesinstitutioner med flere gym

nasiale uddannelser

Landdistrikternes Fællesråd noterer sig, at der ifølge lov nr. 880 af 21. juni 2022 er

fastlagt en minimumskapacitet på 84 elever samlet set for de omfattende gymnasiale

uddannelser, hvis en institution har flere af disse uddannelser. Det betyder, at i til

fælde hvor en gymnasial institution har flere uddannelser, herunder f.eks. både stx,

hf, htx og hhx, vil hele den gymnasiale uddannelse omfattes afminimumskapaciteten

på 84 elever.

Side i af 2

L 26 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Høringssvar pr. 25/1-23 til lovforslaget om afstandszoner i skoleåret 2023/24

Landdistrikternes Fællesråd gør opmærksom på, at det kan være absolut afgørende for

en reel effekt af minimumskapaciteten i de tyndtbefolkede områder at hæve mini

mumskapaciteten for de gymnasiale institutioner, der tilbyder flere forskellige uddan

nelser. Konkret foreslår Fællesrådet, at minimumskapaciteten ganges med en faktor

for hver ekstra uddannelse, en institution tilbyder. Det kan oplagt være 30 pct, således

at en institution, der tilbyder både stx og hhx, har en minimumskapacitet på 109 ele

ver, mens minimumskapaciteten for institutioner, der har tre forskellige uddannelser,

fastsættes til 130 elever. Faktoren er degressivt, så uddannelse nr. 2 giver en procen

tuel større stigning i kapacitetsfastsættelsen end uddaimelse nr. 3 og 4. Baggrunden

herfor er, at elevpotentialet for de første to uddannelser ofte er større end de reste

rende. På den baggrund vil kapacitetsfastsættelsen se således ud:

• To uddannelser: 84 elever +30 pct. 109 elever

• Tre uddannelser: 84 elever+ (30+25 pct.)

130 elever

•

Fire uddannelser: 84 elever

(30+25+20 pct.)

147 elever

Baggrunden for at hæve minimumskapaciteten for institutioner med flere gymnasiale

uddannelser er, at det skaber en tilskyndelse for institutionerne til som minimum at

opretholde de eksisterende uddannelser og forhåbentlig på sigt etablere flere uddan

nelsestilbud for de unge i lokalområdet. Det vil sikre, at alle landets unge har god

adgang til gymnasiale uddannelser tæt på, hvor de bor, fordi unge der ønsker en spe

cifik gymnasial uddannelse ikke skal transportere sig langt for at få sine ønsker ind

friet. Det er vigtigt, fordi det for nogen kan være så langt, at man ikke vælger uddan

nelse frit eller ikke får de samme muligheder som unge i de større byer. På den måde

kan kapacitetsfastsættelsen fungere som incitarnent for unge til at fastholde deres bo

pæl i tyndtbefolkede områder samt have en indirekte positiv effekt på bosætning i en

kommune. Endelig kan det også have en positiv betydning for erhvervslivets rekrut

teringsgrundlag på sigt.

Med venlig hilsen

Landdistrikternes Fællesråd

Steffen Damsgaard

Formand

L 26 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Høringssvar pr. 25/1-23 til lovforslaget om afstandszoner i skoleåret 2023/24

I(l_..

NOTAT

Dato: 24. januar 2023

Høringssvar vedr, forslag til lov om ændring af lov om

institutioner for almengymnasiale uddannelser og al-

men voksenuddannelse m.v. (afstandszoner i skole-

aret 2023/2024)

KL har modtaget lov om ændring at lov om institutioner for almengymnasla-

leuddannelser og almen voksenuddannelse mv. (afstandszoner i skoleåret

2023/2024) i høring.

KL er positive overfor, at der i forslaget forsat er fokus på gymnasiale ung

domsuddannelser i yderområder og at sikre lige uddannelsesmuligheder for

unge over alt i landet. Samtidig bakker KL op om, at elevernes uddannelses-

ønsker fortsat vægtes højt.

KL bemærker, at lovforslaget medfører en afkortet ansøgningsperiode for

optagelse og udskudt ansøgningsfrist for optag på alle ungdomsuddannel

ser, hvilket må forventes at øge henvendelser fra unge og forældre til bla.

de kommunale uddannelsesvejledere.

KL bemærker, at regeringen vil fremsætte en ny model, som modvirker en

skæv elevsammensætning især i de større byer. I den forbindelse vil KL

gøre opmærksom på, at der i den nye model bør tages højde for lokale for

hold i fordelingen af elever.

Det bemærkes, at det ikke har været muligt at foretage en politisk behand

ling at lovforslaget indenfor høringsfristen. Nærværende høringssvar afgives

derfor med forbehold for efterfølgende politisk behandling

Med venlig hilsen

Sags

Dok ID 3289919

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3708

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København 5

wwwkldk

Side 1 af 1

Peter Pannula Toft

Børn og skolechef

L 26 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Høringssvar pr. 25/1-23 til lovforslaget om afstandszoner i skoleåret 2023/24

danske

www.gl.org

24. januar 2023

sammenslutning

C YM45IE5KQt E?NUS LÆREFORE.’iiNG

Høring om afstandszoner i skoleåret 2023/24

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) og Gymnasieskolernes Lærerforeningen (GL) er stærkt be

kymrede over det fremlagte lovforslag, der på kort sigt udmønter regeringens beslutning om, at fordelings

kriteriet forældreindkomst skal fjernes fra den nye elevfordelingsmodel. Der har været en del ændringer og

udskydelser i forbindelse med elevfordelingen. Ændringer, der har store konsekvenser for eleverne, men

også for skolerne og de ansatte. Især de ansatte på de seks skoler uden optag i år har været udsat for et

urimeligt stort pres med ændringer og indsatser, der endnu ikke er afklaret.

Gymnasiesektoren har længe arbejdet for politisk handling i forhold til fordeling af de gymnasiale elever.

Derfor har DGS og GL også støttet op om elevfordelingsaftalen fra 10. juni 2021, der havde to formål: For

det første skulle den sikre de mindre gymnasier i de tyndt befolkede områder, og for det andet skulle den

sikre en balanceret elevsammensætning på det enkelte gymnasium, der i højere grad afspejler sammen-

sætningen i lokalsamfundet.

Med lovforslaget gøres de fem fordelingszoner til afstandszoner, så der ikke fordeles på forældreindkomst.

Dermed fjernes størstedelen af løsningen på udfordringerne omkring skæv elevsammensætning, øget pola

risering og få ansøgere på en del gymnasier i de store byer. Problemet er mest presserende for de seks

gymnasier, der med aftalen ikke måtte optage elever i indeværende skoleår. Det var planen, at disse skoler

skulle have en ny start fra det kommende skoleår. En start, skolerne nu må se langt efter, og det efterlader

dem i en meget vanskelig og urimelig situation. Danske Gymnasier, Danske Gymnasieelevers Sammenslut

ning og Gymnasieskolernes Lærerforening har sendt et brev til ministeren og de politiske ordførere netop

om denne problemstilling. Vi ser et akut behov for en politisk beslutning, der skaber et solidt fundament for

de seks skoler, både økonomisk og elevmæssigt. Konkret foreslår vi følgende på kort sigt:

Der skal være en stram kapacitetsstyring i områderne/regionerne omkring de seks gymnasier, så de

er sikret elever til et rimeligt antal 1,g-/1.hf-klasser, tæt på fuld kapacitet fra skoleåret 2023/24.

Skoler, der oplever at elever skifter væk fra skolen, skal beholde det elevudløsende taxameter i det

igangværende skoleår, uanset hvornår skiftet sker.

Ministeriet fastholder, formidler og følger op på reglerne omkring afskaffelse af ventelister så

skoleskift, der ikke følger reglerne, forhindres.

—

Ministeren har tilkendegivet, at der vil blive taget særligt hensyn til de seks institutioner i forbindelse med

den igangværende kapacitetsfastsættelsesproces med sigte på at holde hånden under deres elevgrundlag.

Dette er ikke sket i udmeldingen af de beregningstekniske kapaciteter, så vi ser frem til det sker i de midler

tidige kapaciteter, der udmeldes i februar. Vi opfordrer fortsat til, at de ovenstående tiltag implementeres

inden skoleåret 23/24.

Det er væsentligt, at vurdering og godkendelse af profilgymnasier i høj grad sker med Øje for de konsekven

ser, det kan have for den skæve elevsammensætning både for de skoler med skæv elevsammensætning

og for de små skoler i provinsen. Når fordelingszonerne afskaffes, vil profilgymnasier i højere grad kunne

være forvridende for fordelingen i “de tidligere fordelingszoner” og umiddelbart har regionerne ikke kun

net nå at tage afskaffelsen med i deres overvejelser i forbindelse med godkendelsen af profiler. DGS og GL

—

L 26 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Høringssvar pr. 25/1-23 til lovforslaget om afstandszoner i skoleåret 2023/24

vil derfor foreslå, at det for skoleåret 2023/24 ikke tillades at godkende nye profilskoler alternativt, at der

sker en kritisk gennemgang af de profilgymnasier, som regionerne måtte have godkendt.

—

DGS og GL ser positivt på, at de Øvrige elementer i aftalen trods alt fastholdes, så der fortsat sker en central

fastsættelse af kapaciteten for alle de gymnasiale uddannelser med fokus på at understøtte de mindre

gymnasier/afdelinger. Det er vores forventning, at man vil bruge stram kapacitetsstyring til at holde hånden

under de udsatte institutioner. Det betyder, at nogle af de største og mest populære institutioner over en

periode skal reduceres lidt i kapacitet. Man skal kunne se effekt af stram kapacitetsstyring, hvor der er be

hov for det. Med de udmeldte beregningstekniske kapaciteter har der været flere skoler, der har været

overraskede over at få større kapacitet en overraskelse som vi deler. Det er vores klare forventning, at der

rettes op på denne skævhed i næste fase af kapacitetsfastsættelsen.

—

Problemet med eftertilmeldingerne på hf skal også håndteres. Vi opfordrer her til, at der findes en løsning,

hvor eftertilmeldingerne indgår som en særskilt del af kapacitetsudmeldingerne med mulighed for, at sko

lerne selv håndterer eftertilmeldingerne, der ikke kommer direkte fra grundskolen.

I forbindelse med hele kapacitetsfastsættelsen opfordrer vi desuden til, at der arbejdes for:

•

at sikre at den lange proces omkring kapacitetsfastsættelsen ikke har uhensigtsmæssige konse

kvenser for beskæftigelse og skolernes økonomi,

•

at den forventede søgning og de udmeldte kapaciteter afstemmes lokalt

•

at kapaciteterne tager hensyn til konsekvenserne af eventuelle krydssøgninger

•

at minimumskapaciteten genovervejes især for skoler med flere gymnasiale udbud

at de små skoler i provinsen ikke får deres kapacitet afrundet nedad.

—

GL har sendt en uddybende opfølgning på uhensigtsmæssighederne ved den beregningstekniske kapacitet

til Børne- og Undervisningsministeriet.

DGS og GL er bekymrede over, at der ikke er udarbejdet konsekvensberegninger og tidsfrister for den mid

lertidige model for 2023/24.

Vi er ligeledes stærkt bekymrede over, at regeringen på nuværende tidspunkt ikke er kommet med forslag

til en fremtidig model. Det er afgørende for os, at modellen både kan sikre en mere balanceret elevsam

mensætning og holde hånden under de små gymnasiale udbud i de tyndt befolkede egne. Samtidig er det

afgørende, at der kommer en hurtig afklaring. Vi ser derfor frem til hurtigst muligt at blive inddraget i ud

formningen af en ny model sammen med områdets øvrige aktører.

Med venlig hilsen

Madeleine Steenberg Williams

Forkvinde for DGS

Tomas Kepler

Formand for GL

2/2

L 26 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Høringssvar pr. 25/1-23 til lovforslaget om afstandszoner i skoleåret 2023/24

DANSKE

GYMNASIER

Ny Vestergade 13,

St.

1471 KøbenhavnK

Danskegymnasier.dk

maildanskegymnasier.dk

+45 3318 8260

Børne- og Undervisningsministeriet

Att. Juridisk Kontor, Departementet

25. januar 2023

Høring vedr. ændringslovforslag om afstandszoner

2023124

Danske Gymnasier har den 4. januar 2023 modtaget udkast til forslag

til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale

uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. (Afstandszoner i

skoleåret 2023/24) og takker for muligheden for at komme med

bemærkninger til det fremsendte lovudkast,

Danske Gymnasier går ind for elevfordeling men har flere gange

tilkendegivet, at foreningen er imod forældreindkomst som

fordelingskriterium til gymnasiet. Derfor tager foreningen regeringens

ønske om at tilbagerulle den del afelevfordelingsaftalen af juni 2021,

som vedrører elevfordeling på gymnasier på baggrund af forældres

indkomst, til efterretning. Foreningen ønsker dog at bemærke, at

tilbagerulningen sker på et så fremskredent tidspunkt, at tidsplanen for

implementeringen af elevfordelingsaftalen samt for orientering af de

kommende ansøgere til gymnasiet er stærkt udfordret og kræver en

grundig informationsindsats fra Børne- og Undervisningsministeriets

side.

I den forbindelse vil Danske Gymnasier opfordre regeringen og de

øvrige partier i Folketinget til, at der fremover stræbes efter at indgå

brede politiske aftaler om de udfordringer, der skal løses på

undervisningsområdet. Denne opfordring skal ses i lyset af, at

foreningen mener, at undervisningsområdet er af så afgørende

betydning for Danmark, at der her må og skal etableres løsninger, der

er så gennemarbejdede, gennemsigtige og langtidsholdbare, at elever,

forældre og uddannelsesinstitutioner ikke kommer i klemme mellem

skiftende politiske flertal.

Konkret ønsker Danske Gymnasier at bemærke følgende til det

fremsendte lovudkast:

Danske Gymnasier

D +45 3318 8260

[email protected]

L 26 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Høringssvar pr. 25/1-23 til lovforslaget om afstandszoner i skoleåret 2023/24

•

Forældreindkomstkriteriet for elevfordeling, som havde til

formål at modvirke polarisering på gymnasierne i de store byer,

sættes med ændringslovforslaget ud af kraft. Hidtil har det været

muligt at fastsætte lokale elevfordelingsregler, hvilket blandt

andet har været gjort i Aarhus, hvor den såkaldte KUO-model

har mindsket polariseringen. Lovhjemlen til at fastsætte lokale

elevfordelingsregler er imidlertid bortfaldet, og

ændringslovforslaget risikerer derfor at ramme de områder, hvor

der har været fastsat lokale regler, særligt hårdt. Det samme

gælder for de gymnasier) der i indeværende skoleår er omfattet

af det midlertidige stop for optag, og som havde udsigt til en ny

elevfordeling. Danske Gymnasier opfordrer til, at der hurtigt

findes en model til at løse polariseringsproblematikken, så

denne kan få virkning fra skoleåret 2024/25. Foreningen

bidrager gerne med konkrete løsningsforslag.

Foreningen ønsker, at BUVM i forbindelse med en ny model

stiller data til rådighed via Danmarks Statistiks forskeradgang,

så det bliver muligt at analysere effekten af den nye lov.

Afkortningen af ansøgningsperioden og udskydelsen af

ansøgningsfristen for optagelse på samtlige

ungdomsuddannelser i 2023, der er affødt af det sene

ændringsforslag, vil medføre en meget presset ansøgnings- og

optagelsesproces for både ansøgere og uddannelsesinstitutioner.

Det er derfor helt afgørende, at der

ikke

sker yderligere

forsinkelser i denne proces, da både ansøgere og gymnasier efter

indførelse af den nye centrale elevfordelingsmodel i forvejen vil

få meget sent besked om pladsreservation og optagelse. Konkret

betyder den nye, meget langstrakte fordelings- og

optagelsesproces, at eleverne får meget sent besked om hvor de

er optaget og at gymnasiernes vilkår for planlægning og

økonomistyring er blevet stærkt forringet.

25januar

2023

•

I forlængelse af ovenstående ønsker Danske Gymnasiet desuden at gøre

opmærksom på følgende, som relaterer sig til den fortsatte

implementering af elevfordelingsmodellen:

•

Det er efter Danske Gymnasiers mening problematisk, at

ansøgere til de såkaldte ASF-klasser og ansøgere til treårig hf

forløb ikke fordeles direkte af den pågældende ansøgers først

prioriterede institution. Dette indebærer en potentielt

uhensigtsmæssig fordeling af denne gruppe af ansøgere. Som

Danske Gymnasier har forstået det, ligger det i den nuværende

L 26 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Høringssvar pr. 25/1-23 til lovforslaget om afstandszoner i skoleåret 2023/24

model, at det er den centrale fordelingsmekanisme, der kommer

til at skulle prioritere mellem ansøgere til ovenstående tilbud,

hvis der er flere kvalificerede ansøgere end den enkelte først

prioriterede institution har pladser til. Da der er tale om en

gruppe af sårbare elever, der i særlig grad har brug for en

håndholdt indsats, bør det være institutionen, der vurderer

hvem af ansøgerne, der kvalificerer sig bedst og har de bedste

forudsætninger for at gennemføre uddannelsen. Det sker fx

gennem en visitationsproces og dialog med kommunen. Det

sikrer også, at kommunen kan anvise ansøgere til ASF eller

treårig hf, som ikke optages, alternative uddannelsestilbud.

Der er en lignende problematik om eftertilmeldere til toårig hf,

hvor en håndholdt indsats også er nødvendig. Danske

Gymnasier foreslår, at både de foreløbige og de endelige

kapaciteter for hf, som BUVM fastsætter, også omfatter

ansøgere, der søger senere end ansøgningsfristen

(eftertilmeldere). Det kan ske ved at tage udgangspunkt i

elevtallet fra 1. september året før. Dvs, at

kapacitetsfastsættelsen ikke kun skal vedrøre rettidige ansøgere

som nu. Foreningen foreslår også, at ansøgninger efter

ansøgningsfristen fra ansøgere, der ikke søger direkte fra 9. eller

10. klasse, håndteres af 1. prioritetsinstitutionen. Præciseringen

af, at det gælder ansøgere, der ikke søger direkte fra 9. og 10.

klasse, skal sikre, at der ikke skabes incitamenter til generelt at

søge efter ansøgningsfristen. Hvis 1. prioritetsinstitutionen ikke

har plads til en ansøger, der søger senere end ansøgningsfristen

og ikke søger direkte fra 9. eller 10. klasse, inden for

kapaciteten, skal institutionen sende ansøgningen videre til 2.

prioritetsinstitutionen.

Endelig er den håndholdte indsats også vigtig for de private og

offentlige toårige stx-udbud, og institutionerne bør kunne tilgå

de ansøgninger, der kommer i optagelse.dk, straks efter, de er

registreret her. Toårig stx er ikke omfattet af

elevfordelingsmodellen, hvorfor det vil være uhensigtsmæssigt,

hvis modellen skal stå i vejen for at sikre en let og ubesværet

optagelse af ansøgerne til netop disse udbud.

•

Ansøgere til pre-IB, der ikke har tilstrækkelige danskkundskaber

til at kunne optages på stx, hhx,

htx

eller hf, bør kunne optages

direkte af institutionen uden om optagelse.dk, da systemet er

svært for ikke-dansktalende.

S.3

2D. januar 2023

L 26 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Høringssvar pr. 25/1-23 til lovforslaget om afstandszoner i skoleåret 2023/24

Danske Gymnasier stiller sig naturligvis gerne til rådighed for et

eventuelt møde med børne- og undervisningsministeren for at uddybe

ovenstående.

Med venlig hilsen

S:4

2,. januar 2023

Henrik Nevers

Formand

L 26 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Høringssvar pr. 25/1-23 til lovforslaget om afstandszoner i skoleåret 2023/24

Danmarks Private

rundskoIer & gymnasier

København d. 25. januar 2023

Til

Børne- og Undervisningsministeriet,

Departementet

Fremsendt som e-mail til [email protected] med følgende angivelse i emnefeltet “Høring

—

Afstandszoner”. Danmarks Private Skoler”.

Vedr. høring over forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og

almen voksenuddannelse m.v. (Afstandszoner i skoleåret 2023/24)

I høringsbrev af 4. januar 2023 anmoder Børne- og Undervisningsministeriet om eventuelle bemærkninger

vedrørende ovenstående. Foreningen Danmarks Private Skoler grundskoler og gymnasier takker for mu

ligheden til at give vores synspunkter til kende.

—

Vi har følgende bemærkninger:

Principielle bemærkninger

Foreningen går ind for det frie skolevalg, uanset om det er til offentlige eller frie og private grundskoler og

ungdomsuddannelser. Vi finder det bekymrende, hver gang børn, unge og forældres frie valg indskrænkes, I

vores optik handler det principielt om, hvor grænsen går mellem borgernes frihed og statens bestemmel

sesret. Den oprindelige elevfordelingsmodel for de gymnasiale uddannelser, der nu foreslås ændringer i, er

et udtryk for en tankegang, hvor skoler og uddannelsesinstitutioner i høj grad gøres til redskaber til at løse

samfundsmæssige udfordringer i bred forstand på bekostning af forældre og elevers selvbestemmelse.

Vi er, jf. ovenstående, tilfredse med tilbagerulningen af aftalen om elevfordeling fra juni 2021, så kriteriet

om forældres indkomst i elevfordelingen på gymnasier ikke længere er gældende. Vi noterer os dog med

nogen bekymring, at der er lagt op til forhandling af en ny model, der skal modvirke en “skæv elevsammen

sætning”. Vi er bekymrede for, at også en ny model vil tilsidesætte elevers selvbestemmelse og frie valg.

Vi anerkender, at afstandskriteriet kan være en hensigtsmæssig løsning i relation til bevarelsen af uddan

nelsesinstitutioner i tyndt befolkede områder.

Vil forældres indkomst de facto forsat være et kriterie?

Vi noterer os, at det er hensigten, at regeringen senere vil fremsætte et lovforslag, som varigt fjerner foræl

dreindkomst som kriterium, men at der samtidig i udkastet (side 16, afsnit 2) fastslås, at Styrelsen for It og

Læring også for ansøgere til skoleåret 2023/24 vil indhente oplysninger om ansøgernes forældres indkomst

hos Told og Skatteforvaltningen, og at disse oplysninger bla. vil blive brugt til beregninger af zonetyper til

optaget til skoleåret 2024/25.

Det er stærkt betænkeligt, hvis ovenstående de facto betyder, at forældres indkomst (alligevel) vil være et

kriterie i den fremtidige fordeling af elever til de gymnasiale uddannelser.

Konsekvenser for frie og private gymnasiale uddannelser

Elevfordelingsmodellen for de offentlige gymnasiale uddannelser, der nu foreslås ændringer i, har fået stor

betydning for de private gymnasiale uddannelser. Der er konkret i forbindelse med den oprindelige elevfor

delingsaftale lavet ændringer i Bekendtgørelse af lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser

(8.b) om et tilskudsloft (en de facto elevkapacitetsbegrænsning). I det nærværende lovudkast er der ikke

lagt op til, at §8.b som konsekvens skal slettes, hvilket er dybt problematisk, som vi vil uddybe nedenfor.

Tilskudsloft/kapacitetsbegrænsning fastholdes

Bevæggrunden for ændringen i Lov om private institutioner for gymnasiale uddannelse (et tilskudsloft) var

en politisk bekymring for, at en aftalt offentlig elevfordelingsordning ville medføre, at flere elever ville

Vi er organisationen for frie og private grundskoler og gymnasiale uddannelser fordelt over hele Danmark. På vores skoler har tusinde elever deres

daglige gang og undervisning. Vi udvikler muligheden for at drive frie skoler, der uddanner og danner barn og unge til fremtidens fællesskaber.

www.privateskoter.dk

L 26 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Høringssvar pr. 25/1-23 til lovforslaget om afstandszoner i skoleåret 2023/24

Danmarks Private

vælge frie og private gymnasier. Foreningen finder det dybt kritisabelt, at man ved at lave en de facto kapa

citetsbegrænsning på de frie og private gymnasiale uddannelser vil forhindre unge og deres forældre i at

vælge et værdibåret, frit og privat uddannelsestilbud. Man begrænser det frie initiativ og mulighederne for

alternative uddannelser.

Muligheden for et tilskudsloft (kapacitetsbegrænsningen) for frie og private gymnasier fastholdes uagtet en

vedtagelse om nærværende Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og

almen voksenuddannelse m.v. (Afstandszoner i skoleåret 2023/24).

En fjernelse af “fordelingszoner” er ikke nok

I nærværende udkast til Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen

voksenuddannelse m.v. (Afstandszoner i skoleåret 2023/24) fremgår det (side 16, afsnit 4), at “forslaget

ikke vilfå afledte konsekvenser for de private gymnasier, der jf.

8 b, stk. I og 2, i lov om private institutio

ner for gymnasiale uddannelser er underlagt et tilskudsloft. Dette følger, jf. udkastet, af, at ingen private

gymnasier overgår fra at være beliggende i enfordelingszone til at være beliggende i en afstandszone, jf.

11 d, stk. 2 og 3, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse og

således ikke vil være omfattet af nævnte § 8 b, stk. 2, i lov om private institutioner for gymnasiale uddannel

ser.”

Hvis man kun tager § 8 b, stk. 2 i betragtning, er der rigtigt nok ikke afledte konsekvenser, men det, at man

ikke tager konsekvensen og fjerner hele §8.b i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser har

stor betydning.

Navngivne kommuner, ikke “Fordelingszoner”

I §8.b, stk. i benytter man ikke begrebet “Fordelingszoner”, men angiver i stedet navngivne kommuner.

Man må altså forstå, at tilskudsloftet for frie og private institutioner i disse kommuner kan fastholdes, uan

set om der fremadrettet vil eksistere eller være et begreb benævnt “Fordelingszoner” i elevfordelings

modeller for de offentlige skoler.

Den siddende minister kan beslutte, hvor mange elever, der må optages

I §8.b, stk. 3 fremgår det, at: “Børne- og undervisningsministeren fastsætter iforbindelse med godkendelse

af skoler og kurser efter

1 et tilskudsloft for, hvor mange elever skolen eller kurset vil kunne

få

tilskud til.”

Man fastholder altså også muligheden for, at den siddende minister, til enhver tid, kan beslutte, hvor

mange elever et nyt frit og privat gymnasialt undervisningstilbud må optage. Muligheden for at optage ele

ver har selvsagt betydning for, om et nyt frit og privat tilbud kan starte, eller om det overhovedet er leve-

dygtigt. Dette er bekym rende.

Vi står til rådighed for uddybning af høringssvaret.

Karsten Suhr, formand

[email protected]

Danmarks Private S2

Ny Iongensgade 15,3.

1472 obenhavn I

q.F

fO®O

L 26 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Høringssvar pr. 25/1-23 til lovforslaget om afstandszoner i skoleåret 2023/24

ERHVERVSSKOLER

OG -GYMNASIER

Departementet

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Den 24. januar 2023

Vedrørende sagsnr.: 22/22989

Høringssvar ift. forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og

almen voksenuddannelse m.v. (Afstandszoner i skoleåret 2023/24)

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG) takker for muligheden for at afgive høringssvar til høring over

forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen

voksenuddannelse mv. (Afstandszoner i skoleåret 2023/24).

DEG vil indledningsvist rose regeringen for at afskaffe elevfordeling vha, indkomst og gøre alle zoner til

afstandszoner. DEG var ikke glad for indkomst som fordelingskriterium og hilser samtidig den afledte

simplificering af en meget kompleks model velkommen. Det, at alle ansøgere til de gymnasiale

ungdomsuddannelser i skoleåret 2023/24 fordeles efter fordelingskriterierne for afstandszoner, gør

eksempelvis, at elever og forældre i og nær de store byer ikke længere skal forstå to forskellige slags

ansøgningsregler. Herunder de mange undtagelser fra reglen om at skulle angive mindst 4 prioriteter i

fordelingszoner.

DEG vil også gerne kvittere for, at tidsplanen for optagelsesprocessen efter ansøgningstidspunktet

fastholdes således, at tilbagemeldinger til skoler og ansøgere ikke forsinkes yderligere. Det er i forvejen

meget lang tid at vente fra marts til juni på at få en afklaring ift., hvor og på hvilken uddannelse, man er

optaget. Skolernes planlægning er i den grad også under pres med indførelse af elevfordelingsaftalen, og

dette vil gå ud over SPS-elever og andre elever med særlige behov, da der ikke vil være tid inden opstart i

august til at overlevere fra grund- og efterskoler samt at få godkendt SPS-støtte. Om muligt kunne

ministeriets udmelding om endelig kapacitet og tildelte elever rykkes frem, da ministeriet ikke længere skal

påsætte indkomstoplysninger på alle ansøgere, hvilket giver en tidsbesparelse.

DEG anerkender, at regeringen vil gå videre med de tiltag, der sigter efter, at gymnasier i de mindre

befolkede områder ikke lukker (regeringsgrundlaget og lovudkastet side 3). DEG er dog skeptisk overfor, om

kapacitetsstyringen effektivt vil sikre et bæredygtigt elevgrundlag på små gymnasieafdelinger i

tyndtbefolkede områder.

•

DEG anbefaler derfor, at ministeriet allerede i næste skoleår evaluerer modellens konsekvenser for

elevoptag på de afdelinger/institutioner, der er tildelt minimumskapaciteter. Hvis modellen ikke

fungerer efter hensigten på disse skoler eller har for store utilsigtede konsekvenser for elever på

omkringliggende skoler, bør aftalen justeres til næste optagelsesrunde.

L 26 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Høringssvar pr. 25/1-23 til lovforslaget om afstandszoner i skoleåret 2023/24

ERHVERVSSKOLER

OG -GYMNASIER

•

DEG mener desuden, at en mere holdbar model vil være lokale løsninger kombineret med et

gennemsyn aftaxametrene, så små udbud (institutioner/afdelinger) i tyndtbefolkede områder kan

understøttes økonomisk. Regeringen bør derfor hurtigst muligt genbesøge hele økonomien bag

ungdomsuddannelserne for at sikre, at der kan opretholdes kvalitetsudbud i hele Danmark.

Med tilbagetrækning af indkomstkriteriet som fordelingsværktøj til at modvirke en skæv

elevsammensætning på gymnasier i de større byer, vil et væsentligt greb til at løse problemerne med skæv

elevsammensætning forsvinde ud af aftalen. DEG mener derfor, at det er vigtigt, at:

•

Der findes en varig model, som kan sikre, at alle unge, uanset hudfarve og social status, får en

ungdomsuddannelse. Da årsager og kontekst for den skæve elevsammensætning i nogle

geografiske områder varierer rundt om i landet, foreslår DEG, at der findes lokale løsninger i stedet

for en national model. Vi anbefaler også, at modellen tager udgangspunkt i, at unge skal tilbydes

fagligt og socialt bæredygtige og attraktive tilbud, hvor de bor, og at modellen understøtter dette

mål politisk og økonomisk. DEG anbefaler at undersøge, om campusdannelse kan anvendes som et

greb, der gaver mindre sårbarhed ift. det enkelte udbud på campus. Forskellige uddannelser (hhx,

htx, stx, hf, eud og eux) appellerer til forskellige elevtyper. Dette ses fx på NEXT Sydkysten. DEG

anbefaler kraftigt, at foreningerne inddrages i tilblivelsesprocessen af det forventede lovforslag til

en varig model og at udvikling af modellen tildeles den nødvendige tid til at finde en holdbar

model.

•

De nuværende stop-for-optag skoler bliver på kort sigt et særligt opmærksomhedspunkt. Stram

kapacitetsstyring og styring af elevskift mellem institutioner kan muligvis sikre de hårdt tiltrængte

elever på nogle af skolerne, mens det næppe løser problemet med skæv elevsammensætning, hvis

befolkningssammensætningen i gymnasiets nærområde er skæv (jf lovudkastet side 8: “Som

konsekvens af det foreslåede om, atforældreindkomst ikke vil indgå som kriterium ifordelin gen af

ansøgere til skoleåret 2023/24, vil der dog iforbindelse med kapacitetsfastsættelsen for de enkelte

institutioner og afdelinger ikke blive taget hensyn til, om kapaciteterne for det pågældende år kan

understøtte en balanceret elevsammensætning målt på forældreindkomst og herkomst på

institutionerne og afdelingerne eller på omkringliggende institutioner eller afdelinger”).

På kort sigt (2023-optaget) er det vigtigt, at stop-for-optag skolerne får et tilstrækkeligt elevoptag,

og dermed miljø og økonomi, til, at eleverne oplever at have et godt fagligt og socialt miljø. Er det

ikke muligt at tiltrække eller fordele nok elever til at dette sker, bør stop-for-optag skoler få skygge

taxameter i 2023/24 for de resterende elevpladser op til kapacitetsloftet. Samtidig bør disse skoler i

skoleåret 2023/24 beholde taxameteret for elever, der skifter institution efter skolestart. Begge

dele, så der sikres økonomi til at lave attraktive tilbud til eleverne på skolen og som kan tiltrække

flere elever i de kommende år.

Tilbageværende bekymringspunkter er særligt:

Da det kun er indkomstkriteriet, der trækkes tilbage med justeringen, har DEG stadigvæk en række

bekymringspunkter, som foreningen frygter bevirker, at der vil være risiko for, at der pga.

elevfordelingsaftale optages færre elever på de erhvervsgymnasiale uddannelser:

•

5 ud af 6 erhvervsgymnasier har et årligt udsving i antal ansøgninger på over 10 procent. Samtidig

er der mange små hhx- og htx-udbud, som er del af en større erhvervsskole med enten flere

L 26 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Høringssvar pr. 25/1-23 til lovforslaget om afstandszoner i skoleåret 2023/24

ERHVERVSSKOLER

OG -GYMNASIER

afdelinger og/eller flere uddannelser. De store udsving i ansøgninger er hidtidigt løst ved, at

erhvervsskolerne kunne udvise fleksibilitet ved at justere kapaciteten mellem uddannelser på

samme afdeling eller mellem afdelinger. Hermed havde en afdeling mulighed for at imødekomme

ansøgninger fra alle unge, der ønskede fx en htx-uddannelse. Problemet i elevfordelingsmodellen

er, at der er vandtætte skotter i kapacitetsfastsættelsen mellem afdelinger på samme institutioner

og mellem uddannelser på samme afdeling. Det er uhensigtsmæssigt for både elever og skoledrift.

Kapacitetsberegningen tager udgangspunkt i ét enkelt år (i dette tilfælde 2021). Dette giver store

skævheder i de beregningstekniske kapaciteter pga. de meget store årlige udsving i ansøgning til de

enkelte hhx- og htx-udbud. Disse skævheder rammer hårdt, men særligt på små udbud i udkanten.

Flere skoler i udkanten har fået tildelt en kapacitet i 2023, som er lavere end de samme skolers

reelle optag i både 2021 og 2022. Dette vil gå ud over elever, som måske ikke får deres ønskede

uddannelse, da der er for langt til næste udbud med samme uddannelse. Samtidig gør den lave

kapacitet det sværere for de små erhvervsgymnasier at opretholde et bæredygtigt og attraktivt

tilbud.

Erhvervsgymnasiernes geografiske spredning kan i kombination med kapacitetsstyringen få den

utilsigtede konsekvens, at der samlet set bliver flere gymnasleelever på stx og færre på hhx og htx.

Mange elever prioriterer det at kunne gå på gymnasiet i en bestemt by eller lokalområde højere

end valget af en bestemt gymnasial uddannelse. Dette ses ved krydssøgning, hvor elever har et

hhx- eller htx-udbud som 1. prioritet og et stx-udbud i samme by/område som 2. prioritet eller

omvendt. En DEG-undersøgelse viser, at de erhvervsgymnasiale uddannelser har langt flere

krydssøgninger end de almengymnasiale uddannelser (28%). Hvis disse elever ikke kan optages på

det ønskede hhx- eller htx-udbud i den by eller det lokalområde, de føler tilknytning til, vil de pga.

krydssøgning ikke blive fordelt til et andet hhx- eller htx-udbud, men derimod til deres 2. eller 3.

prioritet, som ofte vil være et stx-udbud i den by, hvor de ønsker at gå i skole. Med

kapacitetsstyringen af de større hhx- og htx-udbud i byerne opnår man derfor ikke automatisk en

styrkelse af de mindre hhx- og htx-udbud uden for de store byer. I stedet kan kapacitetsstyringen

medføre, at flere elever ender på stx. En styrkelse af de mindre hhx- og htx-udbud uden for de

større byer skal derfor opnås ad andre veje end den stramme kapacitetsstyring, som den tidligere

regering fremlagde som det centrale værktøj i elevfordelingen.

•

Den erhvervsgymnasiale sektor er en sektor, hvor hhx- og htx-udbud ligger geografisk spredt. Her

er det et problem, at beregningerne bag de beregningstekniske kapaciteter ikke tager højde for

lokale kommunale busruter og for “vinkezoner” i landområder, der betyder at en bus uden for

byerne skal stoppe, hvor og når en passager ønsker det på ruten, så passagerer kan stå af og på

uden for de fastlagte stoppesteder. Hertil er flextrafik ordningen heller ikke en del af

beregningerne. Alt sammen faktorer der forkorter rejsetiden i udkanten, men som ikke tæller med,

når man beregner, hvor mange potentielle ansøgere, der bor inden for 45 minutter fra et

gymnasium. Andre steder kører busserne direkte til det almene gymnasium, mens dette ikke er

tilfældet for erhvervsgymnasierne, hvormed der vil være forskellige forudsætninger for

transporttid. Da erhvervsgymnasiale udbud oftest ligger med længere afstand end stx vil der være

L 26 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Høringssvar pr. 25/1-23 til lovforslaget om afstandszoner i skoleåret 2023/24

ERHVERVSSKOLER

OG -GYMNASTER

en risiko for, at elever vælger et stx-udbud, der ligger tættere på, hvis de ikke er sikre på, at der er

kapacitet på det erhvervsgymnasiale udbud.

•

I de større byer er et af kendetegnene ved erhvervsgymnasierne, at der er store institutioner med

flere afdelinger, der har hver deres særlige kultur og studieretningsudbud, som de unge gerne

rejser langt for. Her kan afstandskriteriet hæmme elevernes mobilitet og mulighed for at komme

ind på den studieretning og det miljø, de brænder for, hvilket vil hæmme deres motivation for

uddannelse.

•

Modellen for fordeling af de 2 procent overkapacitet, som er tildelt hhx og htx, giver 12 store

gymnasier en ekstra klasse. Vi har i DEG svært ved at se, hvordan dette kommer elever i hele

landet, der ønsker hhx og htx, til gode. De 2 procent overkapacitet er under alle omstændigheder

ikke nok til at imødekomme de store årlige udsving på erhvervsgymnasierne. Frygten ude i landet

er derfor, at skoler må afvise ansøgere til hhx og htx pga. kapacitetsloft, eller at unge, der egentlig

gerne ville søge hhx eller htx, vælger at søge strategisk og derfor søger det lokale stx af frygt for

manglende pladser på det lokale hhx eller htx, der med skyggeprioritet kan sende dem langt væk

hjemmefra.

DEG mener pga. ovenstående bekymringspunkter, at erhvervsgymnasierne skulle have været ud af aftalen

eller som minimum, at aftalen skulle have været udskudt et år, så hele aftalen kunne være kigget efter i

sømmene. Hvis det ikke kan være sådan, er det vigtigt, at ministeriet hurtigst muligt udarbejder en analyse

af kapacitetsfastsættelses- og optagelsesproces samt disses konsekvenser, og herudfra vurderer behov for

justeringer af fordelingsmodellen ft. de skævheder, der er i modellen for de erhvervsgymnasiale

uddannelser. Det er helt centralt, at politikerne holder sig op på intentionen i elevfordelingsaftalen; at der

ikke sker en uhensigtsmæssig glidning væk fra erhvervsgymnasierne pga. aftalen.

DEG mener herudover stadig, at en justering af elevfordelingsaftalen skal ske i sammenhæng med et

eftersyn af taxametrene på de gymnasiale uddannelser således, at udbud af gymnasiale uddannelser

ligestilles økonomisk i hele Danmark.

DEG mener desuden, at det er nødvendigt, at der på længere sigt foretages en grundig evaluering af aftalen

og dens konsekvenser både tilsigtede og utilsigtede konsekvenser for optag, frafald, faglighed og trivsel.

DEG anbefaler den nye regering at inddrage foreningerne tidligt i udviklingsprocessen og bruge den

nødvendige tid i tilblivelsen af den nye varige model, således at det bliver en gennemtænkt model. DEG

—

anbefaler også, at den nye regering prioriterer at knytte ekstern følgeforskning til aftalen, som har så stor

betydning for unge menneskers gymnasieuddannelse. Alternativt beder DEG ministeriet overføre data

vedr, elevernes ansøgningsprioriteter til forskerdatabasen, så eksterne organisationer og forskere kan

udarbejde ekstern følgeforskning af konsekvenser af elevfordelingsaftalen.

Afslutningsvist ønsker DEG at påpege, at erhvervsgymnasierne ønsker at uddanne og løfte alle elever

uanset etnicitet og socioøkonomisk status. DEG opfordrer derfor regeringen til, at den varige

elevfordelingsaftale får elevernes perspektiv i centrum. Alle unge, der vælger gymnasiet, bør have frie og

L 26 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Høringssvar pr. 25/1-23 til lovforslaget om afstandszoner i skoleåret 2023/24

ERHVERVSSKOLER

OG -GYMNASTER

lige muligheder for at vælge og gennemføre sin ønskede uddannelse med høj kvalitet i nærheden af, hvor

de bor.

Med venlig hilsen

Jesper Nielsen, Direktør

Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier

L 26 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Høringssvar pr. 25/1-23 til lovforslaget om afstandszoner i skoleåret 2023/24

25-01-2023

EMN-2021-00823

1602289

Katrine Moltved

Høringssvar vedr, lov om ændring af lov om institutioner for

almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse

m.v. (Afstandszoner i skoleåret 2023/24)

Danske Regioner takker Børne- og Undervisningsministeriet for muligheden for

at afgive bemærkninger til udkastet til lov om ændring af lov om institutioner

for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. I dette

høringssvar afgiver Danske Regioner bemærkninger på vegne af alle fem

regioner. HØringssvaret er fremsendt med forbehold for Danske Regioners

bestyrelses godkendelse ved møde den 2. februar 2023.

Danske Regioner arbejder for god geografisk uddannelsesdækning, der sikrer,

at alle unge i hele landet har gode ungdomsuddannelsesmuligheder. Samtidig

arbejder Danske Regioner for en balanceret elevsammensætning på

ungdomsuddannelserne.

Danske Regioner tager til efterretning, at lovforslaget fjerner forældreindkomst

som kriterie ved fordeling af elever til de gymnasiale uddannelser. Det er

positivt i forhold til at sikre god uddannelsesdækning, at de øvrige elementer i

den gældende lovgivning ikke er ændret, og at regionernes implementering af

de nye regler for elevfordeling fortsætter uændret i samarbejde med Børne- og

U ndervisningsministeriet.

Uden elevfordelingskriterier, der er rettet mod at sikre en balanceret

elevsammensætning, vil der være risiko for, at skoler, der

dag er udfordrede

af en skæv elevsammensætning, kan blive yderligere udfordrede. Derfor vil

Danske Regioner kvittere for, at der igangsættes et arbejde med at udvikle en

ny model, der skal modvirke en skæv elevsammensætning. Danske Regioner

bidrager gerne til arbejdet med at udvikle en ny model og deler gerne erfaringer

med lokale elevfordelingsregler, fx KUO-modellen

Region Midtjylland, idet de

lokale modeller også vil kunne videreudvikles.

DANSKE REGIONER

DAMPFÆRGEVEJ 22

2100 KØBENHAVN

+45 35 29 81 00

[email protected]

R EG 10 N E R. DK

L 26 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Høringssvar pr. 25/1-23 til lovforslaget om afstandszoner i skoleåret 2023/24

Danske Regioner vil endvidere bemærke, at ansøgernes transporttid til den

søgte uddannelsesinstitution, grundet den nuværende beregningsmetode for

transporttid, er et uhensigtsmæssigt fordelingskriterium. På grund af

beregningsmetoden for transporttiden er transporttiden ikke kendt af

ansøgerne på det tidspunkt, de søger, og transporttiden kan desuden variere

fra beregningstidspunktet i marts til skolestart i august. Det er Danske

Regioners vurdering, at fordeling efter transporttid vil føre til stor usikkerhed

hos ansøgerne og resultere i mange klager over fordelingen. Danske Regioner

foreslår derfor, at fordelingskriteriet justeres fra transporttid til afstand målt i

kilometer, hvilket svarer til de hidtidige regler.

Danske Regioner vil desuden gerne benytte dette hØringssvar til at takke

ministeriet for det gode samarbejde om implementeringen af de nye

elevfordelingsregler.

Venlig hilsen

Anders Kühnau

Formand

Stephanie Lose

Næstformand