L 26 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 10: Orientering om høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 26 Bilag 10
Offentligt

Karen-Iben Perelman

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Vedhæftede filer:

Marie Magne Brixtofte <[email protected]>

4. februar 2023 20:29

Karen-Iben Perelman

Høring ang. gymnasieaftalen

gymnasie aftalen nyt forslag.docx

Kære Karen

Det er sikkert for sent.

Men her er mine input til gymnasie-aftalen på side 2.

Mit forslag er støttet af relevante embedsmænd på området, samt flere rektorer.

Tak fordi I laver aftalen om og har sendt den i høring.

—

Med venlig hilsen

Marie Magne Brixtofte

Autoriseret Psykolog, Økonom, Forfatter og Foredragsholder

Kommunalbestyrelsesmedlem for Radikale Venstre i Gentofte Kommune

2900 Hellerup

26820179

www.ma riebrixtofte.dk

L 26 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 10: Orientering om høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Aftalen i den nuværende form er

•

Ugennemsigtig: Når Anne Sophie Callesen m.fl. har vist tal, som skal dokumentere, at

fordelingsaftalen vil resultere i, at næsten samme antal unge får deres første prioritet, er det værd

at huske, at man ikke kan bruge disse tal til noget. En af de forskere, som ASC har søgt inspiration

hos, siger netop, at når man ændrer kriterierne, så vil søgemønstret ændre sig. Altså eleverne vil søge

på en anden måde for at være strategiske. Derimod kan vi kigge på, hvordan de nuværende elever

vil blive fordelt under elevfordelingsaftalen, og her har CEPOS regnet på tallene. På Aurehøj

Gymnasium vil der være tale om 31 unge med høj forældreindkomst, som ikke ville kunne gå der,

mens der i gruppen med middelindkomst er tale om 9 elever. På Herlev Gymnasium ville 124 elever,

som går der i dag, ikke kunne blive optaget, hvis aftalen havde været gyldig, da de søgte ind. De 124

elever er fordelt med 120 i lavindkomstgruppen og 4 i mellemindkomstgruppen. Det ville således

betyde, at 124 elever ville være blevet sendt til gymnasier, de ikke ønsker at gå på, væk fra deres

nærområde. Elevfordelingsaftalen flytter samlet set mere end 4000 elever, som dermed får en

gymnasietid, der bliver markant anderledes, end de havde drømt om. Zoneinddelingen går ud over

88 institutioner/afdelinger hvoraf højest 14 har en udfordring med for høj andel af elever med

anden etnisk herkomst. Selv hvis man bruger en retningslinje om at der ikke må være mere end 30%

af eleverne med anden etnisk herkomst, så ville der i 2022/2023 kun være 154 elever der er placeret

“forkert”! Og ikke 4000.

Unødig bureaukratisk: Aftalen spilder langt over 200 millioner kr på blot mere bureaukrati.

Stigmatiserende: Vi holder bla. fast i en diskurs om, at tosprogedes forældre fortsat vil være

lav

indkomstgruppen.

Uden fagligt belæg: Ingen evidens peger på, at kontakt-teori vil virke. Stort set alle, som har en

faglighed på dette område, advarer mod aftalen (Ry plejer at lytte til fagkundskaben). Selv på

blandede gymnasier ender klasserne med at blive enten 100% tosprogede eller 100% etnisk danske

se Københavns Åbne Gymnasium som eksempel. Det siger sig selv, at langt flere elever ikke vil få

deres første prioritet opfyldt, for pointen erjo netop at blande eleverne på en måde, man ikke mener,

de selv kan finde ud af. Vælgerflugten i KORS, Nordsjælland og andre lokationer som fx Dragør,

handler ikke kun om at det potentielt kan komme til at gå ud over vælgernes børn, men at vores

vælgere netop kan se, at aftalen ikke vil have det ønskede resultat.

Kontraproduktiv: Noget af det vigtigste for unge mennesker i løsrivelsesfasen er at føle

selvbestemmelse over eget liv, og det er jo netop derfor vii Danmark forsøger at holde fast i det frie

gymnasievalg. Det er vigtigt for unge at færdes i trygge rammer, hvor de kan se sig selv. Vi er ikke i

tvivl om at denne aftale vil højne mistrivslen hos de mange unge, som får tildelt et gymnasie de ikke

ønsker, for ikke at tale om den ængstelighed de allerede nu oplever i forhold til aftalens fremtidige

betydning.

•

—

•

Mit forslag:

Aftalen er brygget sammen ud fra terapiens princip om forandring: “Princippet om, at man skal starte med

den mindste intervention først”. Vores forslag er baseret på talrige samtaler gennem 5 måneder med både

røde og blå partier, tidligere undervisningsminister, flere rektorer, tidligere radikale, som har forladt partiet

pga. aftalen, den engelske model, ekspertgruppens rapport, den gamle fordelingsmodel samt den

nuværende.

L 26 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 10: Orientering om høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Mit forslag er en simultan gennemførelse af punkterne A-E:

A. Sikre uddannelsesparathed

højere grad end

dag (evt, hæve adgangskravene)

a. Problemet er ikke etnicitet men at (for) mange i dag ikke er uddannelsesparate eller

motiverede.

b. Hvis man hæver adgangskravet fra 5 til 6 vil det betyde et mindreoptag på landsbasis på 10%.

Det vil resultere i at enkelte gymnasiale institutioner skal lukkes/overgå til andre

ungdomsuddannelsestilbud og ansøgere kan gå der hvor de tiltrækkes til. Vi skal turde

snakke om, om der skal færre i gymnasiet samtidig med at EUD opkvalificeres som

dannelsesprojekt, så de unge der vælger dette også ser en rejse i sociale rammer der giver

dem mere end fagfaglige kompetencer. Det alternativ er vigtigt.

B. Give mulighed for, at gymnasier kan bortvise elever (/bede elever om at stoppe), uden at miste

taxameter-penge

C. En fordelingsnøgle, hvor 80% fordeles på afstandskriteriet præcis som i dag, resten fordeles således

a. 10%: Højeste karakterer (mulighed for indflydelse på eget liv

meritokratisk princip dvs.

hvis du vil ud af dit geografiske område, kan du knokle)

b. 10%: Den karaktergruppe, der mangler i de 90% ovenfor (her får man enten de tosprogede

eller de etniske danske elever, som mangler i fordelingen)

c. Man kan køre med mulighed for overkapacitet på de populære gymnasier, som så må leje

klasselokaler i nærområdet (som fx Ørestadens grundskole gør det i dag)

D. Bruge de 200 mio. kr. på at styrke de udfordrede gymnasier OG på at hjælpe fagligt udfordrede elever

i udskolingen, som gerne vil opnå uddannelsesparathed

et gymnasie-fagligt niveau

a. Der er vist allerede brugt 250 mio. kr på administration (der er i BUVM ansat et helt

sekretariat for at gennemføre dette bureaukrati, samt gearet regionerne op til at klare det

væld af klager der vil komme fra ansøgere, der kastes rundt i systemet til sommer). Fx er der

nu fra 2 til 4 ansatte for at klare det forventede pres. Men der vil

fremtiden skulle bruges

endnu flere penge til forvaltning af aftalen som den er i dag, og disse penge bør ikke bruges

på bureaukrati men på de unge, fx på undervisning.

b. Vi skal sætte ind i udskolingen bla. ved at styrke vejlederindsatsen

E. Evt, lave hvilende klynger, som kan aktiveres af regionen, hvis/når der i klyngen er et problem-

gymnasium (se ekspertgruppens anbefaling)

—

Det er vigtigt, at man fastholder “Deferred Acceptance” som fordelingsprincip.

Dette nye forslag tager i højere grad de ønskede hensyn til de unge: 1. At de unge skal kunne bestemme,

hvilken uddannelse de bliver optaget på. 2. At de unge skal have mulighed for at ønske optagelse på en

bestemt gymnasial afdeling. 3. At reglerne skal være så gennemskuelige for de unge og deres forældre som

muligt.

I forhold til at tildele i forhold til den karaktergruppe, der mangler, skriver Ekspertgruppen: “Ekspertgruppen

vurderer, at en fordeling af de 25 procent af ansø gerne, som har det laveste gennemsnit ved folkeskolens

afgangseksamen eller i standpunktskaraktererne, vil kunne gøre en reelforskel iforhold til at sikre en anden

elevsammensætning og samtidig balancere hensynet til det frie valg.”

Det nye forslag tager også udgangspunkt

at “Analysen peger endvidere på at afstand er vigtig for en stor

andel af unge i valget af gymnasial uddannelsesinstitution: Ca. 50 procent af eleverne og 60 procent af

forældrene angiver, at de eller deres barn har valgt den gymnasiale institution, der lå tættest på deres bopæl,

som førsteprioritet.