L 24 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering (inkl. høringsnotat og høringssvar) om genfremsættelse af lovforslag om ændring af lov om varmeforsyning (Overførsel af CO2-kvoter til statsstøttede CO2-fangstenheder og undtagelse fra prisregulering af opvarmet vand fra geotermiske anlæg)

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 24 Bilag 1
Offentligt

Kontor/afdeling

Center for Forsyning

Dato

05-10-2022

J nr.

2022 - 47

Høringsnotat

Høring over lov om ændring af lov om varmeforsyning (Overførsel af CO

kvoter til statsstøttede CO

-fangstenheder og undtagelse fra prisregulering af

opvarmet vand fra geotermiske anlæg)

Udkast til lovforslag om ændring af lov om varmeforsyning blev sendt i ekstern

høring den 25. maj 2022 med frist for afgivelse af høringssvar den 24. juni 2022.

Der er modtaget i alt 12 høringssvar, hvoraf følgende 8 har fremsendt

indholdsmæssige bemærkninger til forslaget:

Ørsted, Rådet for Grøn Omstilling (RGO), Foreningen af Rådgivende Ingeniører

(FRI), Dansk Fjernvarme, E.ON Danmark A/S, Kredsløb A/S sammen med Innargi

A/S, CTR I/S og GEOOP.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet takker for de modtagne høringssvar.

I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringsvar blive

gennemgået efterfulgt af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger.

Indkomne høringssvar, der alene bemærker at bakke op om ændringerne, vil blive

gengivet summarisk, men ikke kommenteret. Ministeriets bemærkninger er

markeret med kursiv. For detaljerede oplysninger om svarenes indhold henvises

der til de fremsendte høringssvar, som kan ses på Høringsportalen.

Ud over de nedenfor angivne ændringer er der foretaget mindre sproglige og

lovtekniske ændringer i lovforslaget.

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Niels Bohrs Vej 8

6700 Esbjerg

T: +45 3392 6700

E: [email protected]

www.ens.dk

Side 1/14

L 24 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering (inkl. høringsnotat og høringssvar) om genfremsættelse af lovforslag om ændring af lov om varmeforsyning (Overførsel af CO2-kvoter til statsstøttede CO2-fangstenheder og undtagelse fra prisregulering af opvarmet vand fra geotermiske anlæg)

Generelle bemærkninger til lovforslaget om overførsel af CO

-kvoter til

statsstøttede CO

-fangstenheder

Rådet for Grøn Omstilling (RGO) mener, at puljen på 16 mia., der er afsat til at

indfange, anvende og lagre CO₂ bør anvendes effektivt med henblik på at reducere

udledningerne af CO

til atmosfæren så meget som muligt. RGO støtter derfor

intentionen i lovforslaget om, at støttebeløb fra puljen ikke indirekte benyttes til

reduktion af varmeprisen i de varmeforsyningsselskaber, der via støttemidler kan

øge deres salg af gratiskvoter.

RGO mener i øvrigt, at ordningen med tildeling af gratiskvoter til

varmeforsyningsselskaber, der ikke er udsat for konkurrence fra udlandet, er

uhensigtsmæssig og derfor bør afskaffes.

Desuden mener RGO, at de 16 mia. kr. ikke bør bruges til at levetidsforlænge

varmeværker baseret på biomasse (BECCS), da det vil fastholde fortsat

biomassebrug og kan stille spørgsmålstegn ved de opnåede negative emissioner,

fordi import og afbrænding af træbiomasse kun ser godt ud i det danske CO

regnskab, men medfører et uholdbart træk på den globale træressource.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) bemærker, at overførsel af CO

-kvoter

ligestiller CO

-fangst fra fjernvarmeproducerende anlæg med andre, som måtte

konkurrere om statstilskud til CO

-fangst og -lagring.

FRI mener, at der bør tilføjes en tilsvarende regel om overførsel af sparede skatter

og afgifter fra fjernvarmeproducerende anlæg.

Dansk Fjernvarme støtter op om udviklingen af hele værdikæden for fangst-,

transport-, lagring og -anvendelse af CO

(CCUS), herunder at værdiskabelsen fra

overskydende eller sparede CO

-kvoter og CO

-afgifter skal bidrage til

finansieringen af CO

-fangst på kraftvarme- og affaldsenergianlæg. Dansk

Fjernvarme støtter således også, at udviklingen af CCS og CCU i Danmark over tid

skal være så markedsbaseret som muligt, hvilket blandt andet indebærer, at

investeringer drives af kvotesystemet og en ambitiøs grøn skattereform.

Lovforslaget vedrører udelukkende gratis kvoter, der er blevet i overskud som følge

af statsligt støttet CO

-fangst. Dansk Fjernvarme finder, at det medfører en række

udfordringer, der begrænser muligheden for etablering af CO

-fangstanlæg. For det

første, så vedrører lovforslaget således ikke anlæg, der måtte blive etableret uden

statsstøtte – på trods af, at det må være i alles interesse, at anlæggene på sigt

etableres uden statsstøtte. For det andet vedrører lovforslaget ligeledes ikke den

værdiskabelse, der opstår som følge af sparede omkostninger til ekstra kvoter (ud

over de gratis tildelte), der ellers ville være nødvendige at købe uden CO

-fangst.

For det tredje, så er der behov for samme mekanisme for overførsel af

Side 2/14

værdiskabelsen fra sparede CO

-afgifter. Der er altså grundlæggende behov for en

mere langsigtet løsning.

Dansk Fjernvarme nævner samtidig, at foreningen forventer, at statsstøtten til CO

fangst relativt hurtigt vil gå i nul, såfremt der vedtages en ambitiøs grøn

skattereform, der i sig selv giver det fornødne incitament til ast drive investeringer

og drift af CO

-fangstanlæg. Eksempelvis er det bygget ind i første udmøntning af

CCUS-puljen fra Klimaaftalen fra juni 2020, at støtteniveauet fra puljen vil blive

reduceret, såfremt der sker en udvikling i kvotepris og CO

-afgift, som sikrer den

økonomiske tilskyndelse. Hvis det sker, at statsstøtten går i nul som følge af

afgiftsændringer eller en høj kvotepris, vil anlægget ikke længere modtage

statsstøtte og vil derfor ikke længere kunne finansiere sin investering og drift af

-fangstanlægget gennem sparede gratis CO

-kvoter.

Dansk Fjernvarme mener, at lovforslaget også skal gælde ikke-gratis kvoter. De

foreslåede ændringer til varmeforsyningsloven medfører alene, at overskydende

gratis kvoter kan overføres til CO

-fangstenheden og indgå som en del af

finansieringen af en investering i CO

-fangst. Der gives således ikke mulighed for,

at sparede omkostninger til køb af ekstra kvoter kan overføres til CO

fangstenheden – på trods af at denne værdiskabelse også sker som følge af

installationen af CO

-fangst.

CTR støtter fuldt op om den vedtagne CCS-strategi. Over 1/3 del af CTR’s samlede

varmeleverancer stammer fra affaldsvarme. På affaldsværkerne vil CCS være et

væsentligt element i at nå Danmarks klimamål om 70% CO

-reduktion i 2030 og

målet om klimaneutralitet i 2050. Investering i og etablering af CCS er dog

forbundet med store investeringer, og det er vigtigt – så tidligt som muligt i

etableringsfasen – at få klarlagt de regulatoriske rammer, også i forhold til

samspillet med CO

-kvotereguleringen.

I udgangspunktet støtter CTR op om, at værdien af overskydende CO

-kvoter, skal

overføres til CO

-fangstenheden, og at værdien skal indgå i beregningen af

støttebeløbet, så det sikres, at der ikke – i strid med EU’s statsstøtteregler –

kanaliseres statsstøtte til nedbringelse af varmeprisen.

Af bemærkningerne fremgår det, at bestemmelsen er formuleret på en sådan

måde, at det ikke kun er den allerede besluttede støttepulje på 16 mia. kr., der vil

blive omfattet. Eventuelle fremtidige statslige støttepuljer til CO

-fangst vil også

være omfattet. Det betyder, at bestemmelsen også skal gælde kommende

tilskudspuljer, som vi i skrivende stund ikke kender indholdet af, f.eks. tilskud, jf.

den grønne skattereform.

Side 3/14

Henset til, at bestemmelsen kan få en meget bred anvendelse, opfordrer CTR til, at

det allerede nu præciseres, i hvilket omfang et CCS-anlæg vil blive betragtet som

statsstøttet – hvilke kriterier skal være opfyldt, og hvilke snitflader er relevante i

sondringen mellem statsstøttet og ikke-statsstøttet CCS-anlæg.

Lovforslaget vedrører alene en bestemmelse om overførsel af overskydende CO

kvoter opstået ved statsstøttet CO

-fangst mv., sådan at statsstøtten ikke bidrager

til at nedsætte varmeprisen, men bidrager til at finansiere CO

-fangstanlæggene.

Værdisætningen, opgørelsesprincipper og tidspunkt herfor bliver helt afgørende

elementer for, hvilken værdi de overskydende CO

-kvoter skal indregnes med.

Lovforslaget indeholder intet herom. CTR formoder, at der skal tages stilling hertil i

en efterfølgende bekendtgørelse udstedt af Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet.

Samspillet mellem statsstøttepuljer til CO

-fangst og EU ETS, herunder den

fluktuerende værdi af CO

-kvoter, kan også resultere i, at værdien af en CO

-kvote

både kan ligge under og over statsstøttebeløbet. Det kan ikke afvises, at der på

længere sigt kan opstå en situation, hvor det er muligt, at kvoteværdien overstiger

statsstøttebeløbet.

Henset til ovenstående opfordrer CTR til, at der sikres et lovgivningsmæssigt

samspil mellem CCS-tilskudsregimet, EU ETS og regler vedrørende opgørelse af

kvoteværdien.

CTR opfordrer også til, at der udarbejdes en robust lovgivning, sådan at der skabes

klare rammevilkår for udviklingen af CCS i Danmark, og sådan at der ikke hele

tiden skal ske justering i lovgivningen.

Som tidligere nævnt støtter CTR fuldt ud op om den vedtagne CCS-strategi. CTR

anser derfor investering i et CCS-anlæg som en mulig medinvestering i mere

miljørigtig varme, på samme måde som det i dag er tilfældet med røggasrensning.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger

Det fremgår af den politiske aftale om

En køreplan for fangst, transport og lagring

af CO₂,

at modellen skal understøtte, at omkostninger til CCS-anlæg ikke

overvæltes på varme- og affaldsforbrugerne.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at lovforslaget om overførsel af

-kvoter til statsstøttede CO

-fangstenheder bl.a. har til hensigt at sikre, at der

ikke i forbindelse med statslig støtte til CO

-fangst, -transport, -udnyttelse og -

lagring udbetales ulovlig statsstøtte i forbindelse med overførsel af gratis tildelte

-kvoter. Overskydende CO

-kvoter, der ikke er gratis tildelt, håndteres ikke i

nærværende lovforslag, men i den langsigtede løsning, ministeriet arbejder på,

som også blev præsenteret i høringsnotat af d. 7. juni vedr. to bekendtgørelser om

Side 4/14

kommuners deltagelse i anden virksomhed, som har nær tilknytning til deres

hovedvirksomhed efter varmeforsyningsloven og elforsyningsloven.

Modregnes de overskydende CO

-kvoter i varmeprisen, som gældende ret

fastsætter, bliver nedsættelsen i varmeprisen finansieret af støtten til CO

-fangst.

Dette vil evt. kunne medføre indirekte statsstøtte i form af lavere varmepriser til de

af varmeforsyningsvirksomhedens kunder, der udøver økonomisk aktivitet. Med

lovforslaget foreslås det derfor, at værdien af evt. overskydende eller sparede CO

kvoter, der er tildelt gratis og er sparet som følge af en statslig støtte til CO

-fangst,

-transport, -lagring og -udnyttelse, skal overføres til CO

-fangstenheden. Formålet

hermed er at sikre, at statslige støttepuljer som CCUS-puljen ikke er i strid med

statsstøttereglerne.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er opmærksom på, at afgifter og kvoter

kan være en finansieringsform i forbindelse med både støttet og ikke-støttet CO

fangst, -transport, -udnyttelse og -lagring, som flere høringsparter påpeger. Det

fremgår af den politiske aftale om

En køreplan for fangst, transport og lagring af

CO₂,

at aftalepartierne ønsker en markedsbaseret udrulning af CCS på sigt. Dette

skal ses i sammenhæng med øgede privatøkonomiske incitamenter via bl.a.

afgifter og kvoter også på baggrund af aftale om

En grøn skattereform for industri

mv.

Der lægges således op til i den langsigtede løsning, ministeriet arbejder på, at

finansiering ved bl.a. afgifter og øvrige kvoter skal kunne anvendes til at finansiere

både statsligt og ikke statsligt støttede CCS-projekter. Det vil derfor indgå i det

ovenfor nævnte videre arbejde med en langsigtet løsning for CO

-fangst.

For så vidt angår bemærkningen om, at ordningen med tildeling af gratiskvoter til

varmeforsyningsselskaber, der ikke er udsat for konkurrence fra udlandet, er

uhensigtsmæssig, bør afskaffes, bemærker Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet, at kvotesystemet er et EU-system, og at Danmark derfor

ikke kan ændre herpå alene.

For så vidt angår bemærkningen om, at støtte til CCUS ikke bør anvendes til

levetidsforlængelse af biomassebaserede anlæg, bemærker Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet, at det fremgår af den politiske aftale om

En køreplan for

fangst, transport og lagring af CO₂,

at ”CCUS-puljens udmøntning må ikke give

anledning til nye eller forlængede investeringer i biomassebaseret forbrænding, der

ikke understøtter en hensigtsmæssig og bæredygtig anvendelse af biomasse i el-

og fjernvarmeforsyningen.” Konkret er puljen udformet således, at modtageren

holdes udgiftsneutral. Den påvirker derfor ikke rentabiliteten i anlægget.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet anerkender, at der er behov for at

præcisere, hvordan værdien af en CO

-kvote opgøres til brug for afgivelse af bud til

CCUS-puljen. Det fremgår allerede af udbudsmaterialet, at værdien herfor skal

opgøres som futureprisen (EUA Futures Price) ved tildeling af gratis CO

-kvoter

årligt. Dette vil blive præciseret i bemærkningerne til lovforslaget.

For så vidt angår værdien af gratis tildelte CO

-kvoter til brug for indregning i

støttebeløbet, bemærker Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at i de tilfælde,

Side 5/14

hvor CO

-fangsten ikke sker i samme selskab som hovedvirksomheden skal

hovedvirksomheden overføre de overskydende gratis tildelte CO

-kvoter til CCS-

selskabet. Det gælder fx, hvis CO

-fangsten skal ske som tilknyttet virksomhed.

Opgørelsen af bl.a. værdien af en CO

-kvote vil blive fastsat i en bekendtgørelse,

som forventes at træde i kraft 1. januar 2023. Det er hensigten, at der vil blive taget

udgangspunkt i de eksisterende regler om fastsættelse af værdien, i det omfang

det giver mening og kan lade sig gøre.

Hertil har en høringspart bemærket, at pga. fluktuerende værdier af CO

-kvoter vil

værdien af overskydende CO

-kvoter på sigt kunne overstige støttebeløbet, samt at

det må formodes, at hensigten med lovgivningen ikke er at kanalisere midler tilbage

til staten. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det af

udbudsmaterialet til CCUS-puljen fremgår, at støttebeløbet ikke kan være mindre

end 0 kr. årligt, hvilket betyder, at hvis værdien af gratis tildelte CO

-kvoter

overstiger støttebeløbet, skal den del, der overstiger støttebeløbet ikke betales

tilbage til staten.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er enig i, at der kan være behov for

nærmere at beskrive, hvad der forstås ved statsstøttet CO

-fangst. Klima-, Energi-

og Forsyningsministeriet vil derfor i bemærkningerne til lovforslaget præcisere,

hvordan statsstøttet CO

-fangst skal forstås.

Bemærkningerne giver i øvrigt ikke anledning til at ændre i lovforslaget vedr.

overførsel af CO

-kvoter.

Generelle bemærkninger til lovforslaget om overførsel af undtagelse fra

prisregulering af opvarmet vand fra geotermiske anlæg

Kredsløb, Innargi og Dansk Fjernvarme udtrykker overordnet tilfredshed med

udmøntningen af den politiske aftale, men har enkelte forslag til mindre

præciseringer og uddybninger, som vil gøre retstilstanden klarere. De foreslåede

ændringer fremgår nedenfor under bemærkninger til de enkelte bestemmelser.

Ørsted finder det positivt, at fjernvarmeselskabet og varmeproducenten kan

udarbejde en privatretlig bindende aftale, som Forsyningstilsynet efterfølgende ikke

kan underkende, hvis Forsyningstilsynet har godkendt, at aftalen indeholder de

vilkår, som er påkrævet i henhold til varmeforsyningsloven.

Ørsted finder dog, at det stiller særlige krav til lovforslagets klarhed vedrørende de

vilkår i den privatretlige aftale, der skal sikre varmeforbrugerne ”prisloft” og ”garanti

for, at risikoen påhviler geotermioperatøren”, således at lovforslaget sikres i

overensstemmelse med den politiske aftale.

Ørsted finder det uhensigtsmæssigt og urimeligt, at lovforslaget alene omfatter

opvarmet vand fra geotermiske anlæg, og at undtagelsesbestemmelsen bør være

Side 6/14

teknologineutral. Det er Ørsteds opfattelse, at manglende teknologineutral

regulering vil reducere konkurrencen mellem fremtidige varmeteknologier.

Rådet for Grøn Omstilling (RGO) finder det vigtigt, at der er sikkerhed om vilkårene

for salg og levering af varme fra det geotermisk anlæg fra det øjeblik, hvor aftalen

indgås mellem fjernvarmeselskabet og geotermianlægget. Det skyldes, at

investeringerne i geotermianlæg er store, og at de aftaler, der indgås om levering af

geotermi, har en lang tidshorisont.

FRI bemærker, at fjernvarmeselskaberne som følge af den intensiverede udfasning

af naturgas, og at Forsyningstilsynet med lovforslaget ikke har mulighed for at gribe

ind over for urimelige varmepriser, kan risikere at stå i en dobbelt uheldig situation

– dels at være forpligtet til at købe geotermisk varme til urimelige priser og som

følge deraf, at kunder vælger at etablere egen varmepumpe. Begge er forhold, der

udhuler økonomien, og reducerer selskabets mulighed for at betale af på sin gæld.

Dette kan sætte gang i en uheldig spiral, hvor fjernvarmeselskaber er nødt til at øge

deres tariffer yderligere med øget risiko til følge for, at flere kunder melder sig ud af

fjernvarmen.

FRI er således ikke enig i, at geotermisk varme skal undtages fra

prisbestemmelserne i varmeforsyningsloven og dermed have konkurrencemæssige

fordele ved salg af varme til fjernvarmen. FRI foreslår, at der fra centralt hold

arbejdes mere bredt med at sikre, at der investeres økonomisk bæredygtigt i

fjernvarmesektoren og ikke gøres en særlig undtagelse ved geotermi.

E.ON Danmark A/S (E.ON) bemærker, at grunden til, at geotermi ikke udbredes i

Danmark, ikke skal findes i varmeforsyningsloven, men i undergrundsloven, som

indeholder, at der kan ansøges en eneret (et geografisk monopol) til efterforskning

og produktion. Fjernvarmeselskabet får dermed ikke andre at forhandle med end

netop enerettens indehaver. Det giver efter E.ONs mening en skæv forhandling og

en mangel på konkurrence mellem udbydere af geotermi.

Substitutionsprisprincippet, som har været fjernvarmeselskabets bedste argument i

forhandling med en geotermiudbyder, giver efter E.ONs mening

geotermiudbyderen incitament til at optimere sit produkt til gavn for

varmeforbrugerne trods den manglende konkurrencesituation.

CTR finder, at det er en udfordring helt at sætte substitutionsprincippet ud af spil,

når der er tale om opvarmet vand fra geotermiske anlæg, selvom en række

betingelser skal være opfyldt. Hvor substituerende varmekilder er væsentligt

billigere end geotermi, vil alle parter have glemt sammenhængen i forhold til

risikoafdækning og alene fokusere på, at varmeforbrugerne betaler væsentligt mere

for varmen, end de havde behøvet på baggrund af gældende lovgivning.

Side 7/14

CTR finder, at der helt grundlæggende bør sondres mellem faste og variable

omkostninger. Det er rimeligt, at en ny varmeleverandør får sikkerhed for den faste

del af investeringen, der kan betragtes som en investering i fjernvarmens

infrastruktur. Henset til, at der ikke kan gives garanti for varmeafsætningen

fremadrettet, er det rimeligt, at investeringen skal sikres via en varmeaftale, hvor de

faste omkostninger holdes ude af et substitutionsprincip, men at aftalen til gengæld

underlægges høj grad af transparens. Alle varmeleverandører bør derimod

konkurrere på lige fod i forhold til de variable omkostninger, som bør underlægges

et substitutionsprincip. I forlængelse heraf foreslår CTR, at der bør indtænkes en

reguleringsmulighed i forhold til det fastsatte prisloft, såfremt der sker væsentlige

ændringer i de parametre, der har været inddraget i fastsættelsen heraf.

GEOOP finder ikke, at en undtagelse fra prisreguleringen vil fremme udnyttelsen af

geotermi.

GEOOP henviser til, at der verserer en principiel sag for Energiklagenævnet, som

handler om grundlaget for at tildele enerettigheder inden for geotermi. GEOOP

opfordrer til, at lovforslaget afventer Energiklagenævnets afgørelse, og at de

foreslåede ændringer først træder i kraft, når afgørelsen foreligger, og når fristen

for at indbringe denne for domstolene er udløbet.

GEOOP opfordrer desuden til at gøre op med eneretten, hvis man vil udbrede

geotermi, og foreslår, at reguleringen bør ændres således, at når

fjernvarmeselskabet har fundet det bedste projekt til prisen, bør der ikke være

yderligere formalitet fra statens side – bortset fra måske en kontrol à la

projektbekendtgørelsen. Det indebærer ifølge GEOOP, at undergrundsloven bør

ændres i stedet for varmeforsyningsloven, så opgaven og ansvaret lægges hos

fjernvarmeselskaberne, hvilket ifølge GEOOP er på linje med alle andre teknologier

end geotermi. Dermed ville fjernvarmeselskaberne stå på mål for, at den

geotermiske operatørs forslag er den bedste løsning til prisen.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærker indledningsvist, at det følger af

Opfølgende aftale ifm Klimaaftale for energi og industri mv (Prisregulering af

fjernvarme fra geotermiske anlæg) af 21. december 2022,

som implementeres med

dette lovforslag, at der skal indføres en særskilt prisregulering af geotermisk varme

i varmeforsyningsloven. Den særskilte regulering indebærer, at geotermisk varme

under visse betingelser kan undtages fra den gældende prisregulering om

nødvendige omkostninger, herunder det i praksis udledte substitutionsprisprincip.

Lovforslaget vedrører derfor alene prisreguleringen af opvarmet vand fra et

geotermisk anlæg til et kollektivt varmeforsyningsanlæg og ikke andre teknologier i

overensstemmelse med den politiske aftale.

Side 8/14

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig bemærkningerne fra FRI og

Ørsted om, at der fra centralt hold bør arbejdes mere bredt med sikring af, at der

investeres økonomisk bæredygtigt i fjernvarmesektoren og at der ikke bør gøres

særlige undtagelser i forbindelse med geotermi.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det ikke er hensigten med

lovforslaget, at produktion af geotermisk varme skal erstatte eller prioriteres over

andre bestemte varmeproduktionsteknologier. Etablering af et geotermisk anlæg vil

fortsat skulle godkendes efter reglerne i projektbekendtgørelsen. Geotermiske

anlæg skal på tidspunktet for investeringsbeslutningen være det

samfundsøkonomisk bedste projekt

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kan endvidere i den forbindelse oplyse, at

der er indgået politisk aftale om bl.a. den fremadrettede økonomiske regulering af

fjernvarmesektoren, jf.

Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 af 25. juni 2022.

Det fremgår heraf, at udrulning af grøn fjernvarme skal understøtte lavere priser på

varme. Som led heri er det aftalt, at den omkostningsbestemte varmepris bevares,

og at der indføres et prisloft efter en model, som regeringen fremlægger inden

udgangen af 2022. Det indgår også i aftalen, at det vil være muligt at blive undtaget

fra reguleringen såfremt der er et tilstrækkeligt konkurrencepres. Det indgår

endvidere i den politiske aftale om prisregulering for geotermisk varme fra

december 2021, at en ny økonomisk regulering af fjernvarmesektoren vil kunne

omfatte fremtidig udnyttelse af geotermisk varme.

Til bemærkningerne fra E.ON og GEOOP skal Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet bemærke, at den politiske aftale og dermed dette lovforslag

alene vedrører selve prisreguleringen af det opvarmede vand fra et geotermisk

anlæg. Tildeling af enerettigheder til undergrunden er således ikke omfattet af det

politiske mandat. Ministeriet har derfor ingen yderligere kommentarer hertil.

Til opfordringen fra GEOOP om, at nærværende lovforslag bør afvente

Energiklagenævntes afgørelse i en konkret sag vedrørende grundlaget for at tildele

enerettigheder inden for geotermi, bemærker ministeriet, at det er

Energiklagenævnet, der som rekursmyndighed har kompetence til at tillægge en

klage opsættende virkning under de nærmere betingelser og afvejninger, der skal

foretages i den forbindelse. Ministeriet har derfor ikke yderligere bemærkninger

hertil.

For så vidt angår CTRs forslag om sondring mellem faste og variable omkostninger

bemærker Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at det følger af den politiske

aftale, at det er alle omkostninger, der undtages fra prisreguleringen, og at

varmeaftagerne i stedet beskyttes aftaleretligt via aftalens forbrugerbeskyttende

Side 9/14

elementer. Der er på den baggrund ikke politisk mandat til indarbejde sondringer

mellem variable og faste omkostninger i lovforslaget.

Bemærkninger til enkelte bestemmelser

Til § 20 e, stk. 1, 1. punktum:

Dansk Fjernvarme, Kredsløb og Innargi, RGO og CTR anbefaler en præcisering af

bestemmelsen for at undgå tvivl om, hvorvidt det vil gøre en forskel, om der bliver

tale om videresalg af det opvarmede vand fra geotermianlægget gennem flere

selskaber – fx fra transmissions- til distributionsselskaber.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at de modtagne høringssvar

har givet anledning til en præcisering i de specielle lovbemærkninger til den

foreslåede § 20, stk. 18. Det følger herefter, at bestemmelsen tilsvarende vil

finde anvendelse, hvor det opvarmede vand fra et geotermisk anlæg er

videresolgt til et varmedistributionsanlæg via et transmissionsanlæg, og hvor det

er transmissionsanlægget, der, som kollektivt varmeforsyningsanlæg, har

indgået en aftale om levering af opvarmet vand fra et geotermisk anlæg efter

den foreslåede § 20 e.

Bestemmelsen i § 20, stk. 18, vil således medføre, at udgiften til opvarmet vand,

der er undtaget efter § 20 e, vil kunne dækkes fuldt ud ved

varmedistributionsanlæggets opkrævning af priser hos varmeaftagerne, uanset

om varmedistributionsanlægget modtager det opvarmede vand direkte fra det

geotermiske anlæg eller via et transmissionsanlæg.

Til § 20 e, stk. 1, nr. 2

Ørsted bemærker, at det bør fremgå, hvorvidt den privatretlige aftale om levering af

opvarmet vand fra et geotermisk anlæg med de meget vide skøn, der er overladt

parterne, fortsat er underkastet hvile-i-sig-selv princippet, eller om

konkurrenceloven finder anvendelse.

CTR bemærker, at det vil være den indgåede aftale, der skal være styrende. CTR

vurderer, at der vil være mulighed for at indskrive sondringen mellem faste og

variable omkostninger i det aftaleretlige grundlag, men at det i stedet bør fremgå

direkte af loven, som er rammesættende for de efterfølgende aftaler.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at den foreslåede

bestemmelse i varmeforsyningslovens § 20 e indebærer, at hvis Forsyningstilsynet

vurderer, at de oplistede betingelser i § 20 e, stk. 1, er opfyldt, undtages leveringen

af opvarmet vand fra den gældende prisregulering efter varmeforsyningslovens §

20, stk. 1. Det indebærer, at levering af opvarmet vand ikke vil være omfattet af

Side 10/14

princippet om nødvendige omkostninger, herunder det i praksis udledte

substitutionsprincip. Det opvarmede vand undtages ikke derved fra den øvrige

regulering, herunder fx konkurrenceretten og lignende.

Det betyder bl.a., at parterne (det geotermiske anlæg og det kollektive

varmeforsyningsanlæg, som det opvarmede vand leveres til) har aftalefrihed inden

for de betingelser, som stilles i medfør af § 20 e, stk. 1, og den øvrige lovgivning i

Danmark.

De betingelser, som fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 20 e, stk. 1, er

besluttet med den politiske aftale og skal bl.a. bidrage til beskyttelsen af

forbrugerne.

Til § 20 e, stk. 1, nr. 2, litra a

Ørsted bemærker, at det forhold, at et loft ikke nødvendigvis vil skulle forstås som

et fast monetært loft, men som en mekanisme, der lægger en begrænsning på,

hvor høj omkostningen på det opvarmede vand må være under givne forhold, kan

medføre, at prisen for geotermi kan blive væsentligt højere end varmeforbrugerens

reelle alternativ.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at formuleringen ”monetært”

ikke længere fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen. Det følger herefter, at

et loft ikke nødvendigvis vil skulle forstås som et fast loft, eksempelvis udtrykt som

en fast pris pr. MWh leveret mængde opvarmet vand, men som en mekanisme, der

lægger en begrænsning på, hvor høj omkostningen på det opvarmede vand må

være under givne forhold.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet understreger, at det med den foreslåede

prisregulering for opvarmet vand fra geotermiske anlæg netop er hensigten at

undtage det opvarmede vand fra varmeforsyningslovens maxprisregulering. Det vil

således være op til parterne, herunder særligt det kollektive varmeforsyningsanlæg,

som modtager det opvarmede vand, at sikre sig – og dermed i sidste ende

forbrugerne i anlægget – ved den privatretlige aftale, som parterne skal indgå.

Til § 20 e, stk. 1, nr. 2, litra c

Dansk Fjernvarme, Kredsløb og Innargi bemærker, at der er behov for en

præcisering af bestemmelsen. Det skyldes, at der vil være omkostninger, som det

kollektive varmeforsyningsanlæg skal afholde, inden der leveres varmt vand, for at

det kollektive varmeforsyningsanlæg er klar til at modtage det varme vand, og som

det kollektive varmeforsyningsanlæg skal kunne indregne i varmeprisen. Det

Side 11/14

bemærkes endvidere, at afholdelsen af disse omkostninger ikke må føre til, at

projektet ikke kan undtages fra varmeforsyningslovens § 20, stk. 1.

Ørsted bemærker, at for geotermi, hvor der er tale om flere anlæg, ikke i sig selv er

en sikkerhed for, at varmekunden ikke kan opkræves omkostninger, før anlægget

”leverer varme”.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at høringsparternes

bemærkninger har givet anledning til en ændring af bestemmelsen. Det følger

herefter af bestemmelsen, at det kollektive varmeforsyningsanlæg ikke må

pålægges omkostninger i forhold til det geotermiske anlæg, før det geotermiske

anlæg leverer opvarmet vand til det kollektive varmeforsyningsanlæg.

Det er endvidere præciseret i lovbemærkningerne, at omkostninger, som det

kollektive varmeforsyningsanlæg selv vil skulle afholde med henblik på at kunne

modtage opvarmet vand fra det geotermiske anlæg, ikke vil være omfattet af den

foreslåede bestemmelse. Det kollektive varmeforsyningsanlæg vil kunne foretage

de nødvendige og saglige investeringsbeslutninger med den kompetence,

anlægget sædvanligvis er tillagt. Det kollektive varmeforsyningsanlægs

investeringer er omfattet af Forsyningstilsynets vurdering af nødvendighed og

rimelighed efter reglerne i varmeforsyningsloven.

Til § 20 e, stk. 1, nr. 2, litra d

RGO finder det uklart, hvad der skal forstås ved ”en længere periode”, og hvem der

i givet fald skal fortolke dette. Rådet foreslår, at det præciseres, at dette skal indgå i

aftalen.

Dansk Fjernvarme, Kredsløb og Innargi bemærker, at der kan være risiko ved

fortolkningen af "over en længere periode" sammenholdt med Aftalens

bestemmelser om geotermiselskabets ret til forsinkelser og udskydelser og

nedbrud, rekommissionering med mere. Den politiske aftales intention er, at

parternes aftale lægges til grund, men skal indeholde bestemte vilkår, herunder

vedrørende de situationer, hvor den geotermiske kapacitet ikke er til stede i en

længere periode. Parterne foreslår på den baggrund en præcisering.

Ørsted bemærker, at bestemmelen ikke giver en tilstrækkelig garanti mod betaling

til investeringer, der ikke modsvarer en leverance.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at bemærkningerne har

bidraget til, at bestemmelsens ordlyd er blevet ændret. Det følger herefter af

bestemmelsen, at det kollektive varmeforsyningsanlæg ikke pålægges

omkostninger til en varmekapacitet, hvis ikke det geotermiske anlæg stiller denne

kapacitet til rådighed for det kollektive varmeforsyningsanlæg i de perioder, der er

Side 12/14

fastsat i aftalen. Det vil således være op til parterne at fastlægge de perioder, hvor

der ikke stilles varmekapacitet til rådighed.

Forslag om indsættelse af en ny § 20 e, stk. 3

Dansk Fjernvarme, Kredsløb og Innargi henviser til, at efter dansk forvaltningsret

kan en begunstigende forvaltningsakt, som vedrører en længerevarende tilstand,

som udgangspunkt tilbagekaldes med et passende varsel. Det er afgørende for

parterne, at de kan være sikre på, at opvarmet vand fra geotermianlægget er

undtaget i aftalens løbetid på 30 år. Høringsparterne foreslår derfor, at lovudkastet

også kommer til at indeholde en bestemmelse om, at en afgørelse fra

Forsyningstilsynet om, at en aftale opfylder betingelserne for undtagelse fra

varmeforsyningslovens § 20, stk. 1, er endelig og uigenkaldelig.

RGO finder, at det bør gøres klart, at vilkårene for levering af varme fra geotermi,

som aftales mellem parterne, ikke kan ændres af Forsyningstilsynet i hele

aftaleperioden, medmindre der er tale om brud på aftalevilkårene.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det som udgangspunkt ikke

er hensigtsmæssigt at fastsætte regler, der fraviger den almindelige forvaltningsret.

Ministeriet bemærker, at hovedreglen i dansk forvaltningsret er, at

forvaltningsmyndigheder ikke uden videre kan tilbagekalde sine afgørelser.

Reglerne for, hvornår der kan ske tilbagekaldelse af en afgørelse, er forholdsvis

restriktive og vil komme an på en konkret vurdering.

Til bemærkningerne fra RGO bemærker ministeriet, at Forsyningstilsynet ikke vil

kunne ændre på parternes aftale. Det er aftaleparternes ansvar at sikre, at

betingelserne for en undtagelse fra varmeforsyningslovens prisregulering er opfyldt

i hele aftaleperioden. Forsyningstilsynet vil alene skulle vurdere, om betingelserne

for en undtagelse af opfyldt. Der vil være et krav om en skriftlig tro og love

erklæring fra parterne, som Forsyningstilsynet vil kunne lægge til grund for sin

sagsbehandling. Ministeriet skal i denne forbindelse understrege, at der er skærpet

straffeansvar efter regler i straffeloven, når man afgiver en erklæring på tro og love.

I forhold til evt. ændringer i parternes aftale følger det af den foreslåede § 20 e, stk.

3, at sker der ændringer i uafhængigheden mellem aftaleparterne, eller foretager

aftaleparterne ændringer i aftalen, der vedrører de betingelser, der fremgår af § 20

e, stk. 1, nr. 2, skal det kollektive varmeforsyningsanlæg, som det opvarmede vand

leveres til, indsende ny ansøgning til Forsyningstilsynet, inden ændringerne træder

i kraft. Forsyningstilsynet vil herefter skulle vurdere, om undtagelsen fra § 20, stk.

1, jf. stk. 1, fortsat kan opretholdes.

Side 13/14

Hvis parternes ændringer til aftalen ikke fortsat lever op til betingelserne for fortsat

at være undtaget fra prisreguleringen, vil konsekvensen være, at leveringen af

vand fra det geotermiske anlæg til det kollektive varmeforsyningsanlæg omfattes af

den almindelige prisregulering og underlægges Forsyningstilsynets

indgrebsbeføjelser.

Det er således muligt for og op til aftaleparterne at sikre undtagelsen fra

prisreguleringen.

Side 14/14