Det sidste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 24:

Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning. (Overførsel af CO2-kvoter til statsstøttede CO2-fangstenheder og undtagelse af opvarmet vand fra geotermiske anlæg fra prisreguleringen).

Af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard).

(Fremsættelse 25.01.2023).

Den første ordfører har allerede indtaget talerstolen her, og det er fru Lea Wermelin for Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Det her bygger jo sådan set bare videre på det, vi diskuterede lige før, nemlig hvordan vi kommer videre med vores ambitiøse klimapolitik.

Noget af det, som jeg tror mange er optaget af i den her tid, er jo, hvordan vi gør os hurtigt fri af den russiske gas, hvordan vi får sat tempo på den grønne omstilling med mere vedvarende energi, og derfor jo også, at vi, hvad det her lovforslag vil hjælpe os med, sørger for, at vi får en grøn varmekilde i det hele taget. Det er jo så det, der ligger i den spændende nye mulighed med den geotermiske energi.

Jeg tror, at hvis man har fulgt det her område, vil man vide, at det har været svært sådan rigtig at få rullet i gang i Danmark, men nu er der nogle konkrete projekter, som der er stor interesse for at gennemføre. Og med lige præcis det her lovforslag bliver det f.eks. lettere at erstatte naturgas med grønne alternativer i vores varmeforsyning på en måde, hvor vi samtidig sikrer, at vi passer godt på forbrugerne, sådan at de kan få grøn varme. Til gengæld er det dem, der er ansvarlige for at lave geotermien, som tager risikoen, når der skal bores i undergrunden. Så den geotermiske energi er jo ikke bare grøn, den sikrer også en stabil mængde af vedvarende energi, som hverken er afhængig af, om vinden blæser eller solen skinner. Det er noget af det, vi har set frem til. Jeg glæder mig også til at se de konkrete projekter, som nu for alvor kan blive rullet i gang.

For det andet indebærer det her lovforslag jo også, at vi sørger for, at vi på en klog måde kan komme videre med den fangst og lagring af CO2, som vi har talt rigtig meget om, hvor vi i hvert fald også sikrer, at når vi gør det og dermed også får nogle CO2-kvoter, bliver de også brugt til at finansiere lige præcis den øvelse, altså at vi kan fange noget mere af CO2'en. Så det er alt i alt nogle virkelig gode ting, der ligger i det her forslag, og det bakker vi op om fra Socialdemokratiets side.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til den næste ordfører i rækken, som er hr. Jan E. Jørgensen fra Venstre.

Tak for det. Det er et lovforslag, som jo er en genfremsættelse af et lovforslag, der desværre ikke nåede at blive behandlet inden valget.

Venstre støtter det og ser frem til udvalgsbehandlingen.

Tak for det. Og så går vi videre til den næste ordfører i rækken, som er fru Karin Liltorp fra Moderaterne. Værsgo.

Tak for det. Den menneskelige opfindsomhed er virkelig fascinerende, synes jeg. Da det endelig gik op for os, at vores kæmpestore udledning af CO2 er stærkt skadelig for klimaet, begyndte kloge mennesker heldigvis at tænke på, hvordan man kan modvirke skadevirkningen. Og nogle af løsningerne ligger lige for fødderne af os – i bogstaveligste forstand, nemlig i vores undergrund.

Der er et stort potentiale for at fange og i særdeleshed for at lagre CO2 i Danmark, og i går kunne klima-, energi- og forsyningsministeren løfte sløret for, at der nu er givet tilladelse til lagring af CO2 i fuldskalaprojekter i Nordsøen. Det er forhåbentlig en kæmpestor gevinst for både klimaet og erhvervslivet.

Desuden har andre fået den geniale idé at bruge den varme, der naturligt også er i vores undergrund – en opvarmning, der ikke fører til CO2-forurening. Geotermi, som det kaldes, tager udgangspunkt i jordens indre varme, der kan udnyttes til fjernvarme. Geotermiske boringer er typisk mere end 1.000 m dybe. Det er meget dybt og kræver nogle helt specielle forhold i jorden, for at man kan anvende varmen. Derfor er det de fleste steder stadig på forsøgsbasis.

Lovforslaget har to delelementer. Det ene formål er at sikre, at der ikke udbetales ulovlig statsstøtte i forbindelse med CO2-fangst på kommunale affalds- og kraft-varme-anlæg. Hvis man allerede modtager gratis CO2-kvoter og nu får støtte til CO2-fangst, er der tale om dobbelt støtte, og det er ikke hensigtsmæssigt. Lovforslaget gør det samtidig muligt at anvende sparede gratiskvoter til at medfinansiere ccs-anlæg.

Det andet formål er at fremme geotermiprojekter. Med den gældende prisregulering er der en risiko for, at der kan opstå en billigere varmeproduktion i løbet af geotermianlæggets levetid, hvilket gør det mindre attraktivt at investere i denne grønne opvarmningsform. Og det er jo lidt uheldigt for den grønne omstilling.

Med lovforslaget mindsker vi investorrisikoen for investorer i geotermi, samtidig med at vi sikrer, at forbrugerne ikke kommer til at betale overpris. Den risiko, der er forbundet med efterforskning af og boring i undergrunden, vil nemlig påhvile geotermioperatøren, så det ikke bliver forbrugerne, der skal bære den her risiko, hvis det ender med at gå galt. Det vil derfor blive meget mere attraktivt for private at igangsætte projekter, der kan styrke den grønne omstilling, og vi ser allerede nu, at der er geotermiprojekter på vej i Aarhus, ligesom mulighederne undersøges andre steder i landet. Derfor støtter Moderaterne op om forslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Vi går videre til den næste ordfører i rækken, som er fru Signe Munk fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Det her lovforslag er jo også vigtigt i virkeliggørelsen af vores klima- og energipolitik. Jeg synes i særdeleshed, at det, at vi har fået en prismodel for geotermi, er mere banebrydende, end det her lovforslag måske lige sådan emmer af. Nu er jeg fra Viborg af, og der er sikkert nogen, der godt kan huske, at der blev boret efter varmt vand i Kvols. Jeg var med til at lukke det projekt ned, jo desværre med en ret træls fornemmelse af, at her var der faktisk en god idé. Problemet var bare, at der ikke var markedsmodeller, og at der ikke var lovgivning, der kunne bære det. Der er vi heldigvis et sted i dag, hvor vi jo har store operatører, som gerne vil tage risikoen i geotermiprojekter, men hvor varmeforsyningsloven så har spændt ben, i forhold til at geotermi jo er en model, hvor man har ret store investeringer i starten og så får den billige varme efterfølgende.

Derfor er det her lovforslag rigtig godt, altså at vi nu får en lovgivning, der følger med det helt logiske, som der også var en anden ordfører, der sagde heroppefra, nemlig at vi skal bruge den varme, der er nede i jorden under vores fødder, og få den brugt i fjernvarmen. Det tror jeg der er meget perspektiv i, og jeg er glad for, at vi får en lovgivning nu, som simpelt hen gør, at det kan blive virkeliggjort derude, men som samtidig sørger for, at forbrugerne er beskyttet, fordi der jo selvfølgelig skal tages en risiko af dem, der investerer i geotermianlæggene.

Så er der CO2-fangsten. Det her lovforslag skaber jo en model for, at man kan få en forretning af selve CO2-fangsten, men så den jo heller ikke bliver vippet over i den anden forretning, man kunne have, hvis man havde CO2-fangst-anlæg, nemlig varmeproduktion, og derfor er det fint, at vi får skilt økonomien ad – og man kan sige, at i disse dage er det også rigtig godt, at vi ikke får forvildet os ud i ulovlig statsstøtte. Så derfor er det alt i alt rigtig fint. SF bakker fuldt og helt op om det.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til næste ordfører, som er fru Lise Bech fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Det her forslag implementerer jo flere forskellige aftaler: »Klimaaftale for energi og industri mv. 2020« og dele af aftalerne »En køreplan for fangst, transport og lagring af CO2« og »Opfølgende aftale ifm. Klimaaftale for energi og industri mv.«. Med det her lovforslag indføres der en bestemmelse i varmeforsyningsloven, som undtager leveringen af opvarmet vand fra geotermiske anlæg til kollektive varmeforsyningsanlæg fra prisregulering, hvis en række betingelser er opfyldt. Hensigten er at tilskynde til udnyttelse af geotermisk varme i stor skala i Danmark.

I dag tildeles visse varmeproducenter gratis CO2-kvoter til at dække deres varmeproduktion. Hvis varmeproducenten så ikke bruger hele sin gratis CO2-kvote, skal det overskydende modregnes i varmeprisen. Det kan blive problematisk, hvis en varmeforsyningsvirksomhed skulle modtage statsstøtte til CO2-fangst via ccus-puljen, for i disse tilfælde ville statsstøttemidler indirekte gå til at nedsætte borgernes varmepris, og det ville være ulovlig statsstøtte. Derfor skal lovgivningen ændres, så de besparelser, varmeforsyningsvirksomhederne opnår via CO2-fangst, bliver overført til statsligt støttede fangstenheder, så de kan blive regnet med, når støttebeløbet skal beregnes.

Det er et lidt teknisk lovforslag, så det har taget lidt tid at komme igennem det. Men Danmarksdemokraterne støtter forslaget, så vi hermed sikrer, at vi lovligt kan støtte projekter, der laver CO2-fangst via ccus-puljen, og så vi tilskynder til at ekspandere vores brug af geotermisk varme, der er en vedvarende energiform.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til den næste ordfører i rækken, som er hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg kan gøre det ganske kort: Liberal Alliance støtter begge dele af forslaget. Og da vi i forbindelse med lovforslaget, vi lige har behandlet, kunne være en lille smule kritiske over for den langsomme udrulning af havvindmøller, vil jeg til gengæld rose regeringen for den rigtig, rigtig flotte implementering af CO2-fangst og -lagring, som jeg tror vi kan være rigtig stolte af om nogle år. For vi ved jo godt, at den sidste marginale CO2-besparelse kan risikere at blive rigtig dyr med samfundsøkonomiske skadesvirkninger, og hvis vi i stedet for kan lagre noget, kan vi måske slippe lidt nemmere og med en højere levestandard igennem alle de omstillinger, vi skal igennem. Så det synes vi er rigtig positivt.

Tak til ordføreren. Så går vi videre til den næste i rækken, som er klar, og det er fru Mona Juul fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg vil også gøre det her meget kort, for også med L 24 er der tale om en fortsat udmøntning af allerede indgåede aftaler. Det er rigtig godt at få styr på de store elementer i det her forslag, dels vedrørende geotermi, dels vedrørende CO2-kvoter. Det bakker Konservative naturligvis op om.

Så vil jeg godt benytte lejligheden til at takke den nye klimaminister for at gennemgå lovforslagene med forligskredsen på forhånd og lave uddybende materiale. Det er sådan noget, jeg sætter rigtig stor pris på, og det tegner lyst i forhold til samarbejdet, når det gælder den front. Tak.

Tak for det. Vi går videre til den næste ordfører, som er hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Geotermi er en kæmpe bæredygtig varmeressource, som vi skal hente op af undergrunden og bruge i vores fjernvarmeløsninger. Her er der mulighed for at få en stabil grundlast i varmeforsyningen, og temperaturen i vandet fra undergrunden kan øges med effektive store varmepumper, som drives af vindmøllestrøm. Vi står over for, at vi kan have en reelt bæredygtig fjernvarme.

Enhedslisten har i mange år kæmpet for at fremme geotermi, og jeg glæder mig over hvert skridt, der tages hen imod mere bæredygtig fjernvarme. Vi skal udfase de sidste kul i Aalborg og hurtigt have udfaset den fossile gas og udfaset importen af biomasse, som ikke er bæredygtig nok. 64 pct. af husstandene i Danmark har fjernvarme, og vi står over for, at 30 pct. af fjernvarmen kan blive varme fra det varme vand i undergrunden via en udnyttelse af geotermien.

Jeg synes, det er glædeligt, at der er lavet aftaler om at komme videre med geotermi i Aarhus, København, Holbæk og Skanderborg. Det kan være starten til et stort sammenhængende fjernvarmesystem i Østjylland og i det storkøbenhavnske område, hvor geotermi kan spille en vigtig rolle. Og når det bliver en succes, ligger store dele af Europa og venter på, at de bedste fjernvarmeløsninger skal udvikles. Det er blevet endnu vigtigere efter Putins aggression mod Ukraine og den efterfølgende forsyningskrise og høje energipriser. Jeg vil sige tillykke til Innargi for aftalen med Poznan i Polen. Det viser, at man allerede er i gang. Geotermipotentialet i Polen og Tyskland er enormt stort.

Lovforslaget her har til hensigt at øge incitamentet til udnyttelse af geotermi i stor skala i Danmark og ændre på varmeforsyningsloven. For Enhedslisten er det ikke kun vigtigt at sikre den mest bæredygtige fjernvarme, men også at sikre fjernvarmeforbrugerne en stabil, bæredygtig fjernvarme til en lav pris. Forbrugerbeskyttelsen er vigtig for os. Den nuværende prisregulering ses der bort fra, efter dette lovforslag er vedtaget, men forbrugerne, der får geotermi i fjernvarmerørene, beskyttes, via at Forsyningstilsynet skal kunne gribe ind over for priser og betingelser for fjernvarme. Vi håber, at dette punkt sikrer det godt nok for fremtiden. Så kan jeg ikke se, at der står noget som helst på mit ur, men jeg går ud fra, at jeg har 3 minutter endnu – eller er det 2 minutter?

I den opfølgende aftale om geotermi fra den 22. juni 2021 er der efterspurgt en model for prisregulering af fjernvarme fra geotermiske anlæg, og det er jo så den model, vi står med i dag i det her lovforslag. Den imødekommer så den eneste danske aktør på geotermiområdet. I høringsnotatet står der i relation til § 20, at der er aftalefrihed. Men betyder det reelt, at hvis vi vedtager det her lovforslag, kan det medføre, at man laver forskellige typer økonomiske aftaler mellem et fjernvarmeselskab og en geotermioperatør? Det synes vi vil være væsentligt at få afdækket. Jeg synes, at det skal være sådan, at Danmark kan rumme mere end ét geotermiselskab.

Der ligger et høringssvar fra GEOOP, og det indleder med at sige:

»Man kan vel sammenfatte situationen sådan: først tildeler ministeriet et monopol til en virksomhed, og derpå ophæver man forbrugernes beskyttelse mod monopolet. Det er tankevækkende.«

Der står videre i det høringssvar:

»GEOOPs opfordring er derfor klar: lad Energiklagenævnet tale, giv kompetencen til fjernvarmeselskaberne, drop enerettigheder og monopoler, lad konkurrencen virke, så der kan udvikles mest grøn omstilling til bedst muligt budget.«

Jeg synes, at man lidt mangler at svare bedre på det høringssvar, og at man mangler at få frem, hvad det er for nogle problemer, der kan være i, at der er en sag i Energiklagenævnet. Kan det have opsættende virkning for geotermiudviklingen i København?

Enhedslisten støtter det her lovforslag, men vi synes, at vi skal frem til en situation, hvor der kan være mere end ét geotermiselskab i Danmark. Vi synes sådan set, at det er positivt, at A.P. Møller Holding har lavet et selskab, der vil udvikle geotermi, og at man gør det i et økonomisk samarbejde med ATP og det østjyske energiselskab Innargi. Så det er ikke, fordi vi er imod lovforslaget, men vi er imod, at man via lovgivning kun tillader én type geotermiaftaler i Danmark. Og det er især et problem, fordi rækkefølgen er, at et geotermiselskab ansøger om rettigheder til at efterforske i geotermi, og at man så først senere laver en aftale med det lokale fjernvarmeværk. Det er ikke den ubetinget bedste – hvad skal man sige – planlægning, vi har omkring geotermi. Men vi støtter det her lovforslag, fordi det er vigtigt at komme videre.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til næste ordfører i rækken, som er fru Samira Nawa fra Radikale Venstre. Værsgo.

Tak. I Radikale Venstre ser vi to vigtige elementer i lovforslaget her: mere grøn fjernvarme og fangst af CO2. På den måde kan vi igen begynde at putte CO2'en tilbage i jorden, hvor den kom fra. I forhold til geotermi har vi i Radikale Venstre presset massivt på for at få udrullet fjernvarme til de borgere, der i dag er fanget med gasfyr, oliefyr og træpillefyr, men et fjernvarmenet gør det ikke alene. Det skal også være bæredygtig varme, der er i røret, og geotermi har mulighed for at bidrage massivt til produktionen af fremtidens grønne fjernvarme, som kan varme parcelhuset op i stedet for importeret biomasse, naturgas eller affald, som vi i fremtiden forhåbentlig får mindre af.

Så er der den del omkring ccs. I sidste uge var jeg ude at besøge Kredsløb i Østjylland, som gør sig store grønne tanker om bl.a. ccs. Det er milliardstore investeringer, som de står over for, og som selvfølgelig også skal kunne betale sig. På den måde er der ikke så stor forskel på den virkelighed, der er ude hos dem, og den, vi plejer at have herinde bag Christiansborgs mure. For bruger vi penge, skal vi også sikre, at de på en eller anden måde kan komme hjem igen, og derfor bør rammerne sikre, at de selskaber, som foretager investeringerne i anlæggene til fangst af CO2, også får mulighed for at dække omkostningerne. Med de ord bakker Radikale Venstre op om lovforslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til den næste ordfører i rækken, som er hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Dansk Folkeparti har i mange år plæderet for, at carbon capture and storage, altså indfangelsen af kuldioxid for efterfølgende at placere den i undergrunden eller anvende den i produktion, skal være et væsentligt og afgørende element i forsøget på at opnå den CO2-reduktion, som Danmark er forpligtet til internationalt. Derfor er Dansk Folkeparti også glade for, at vi med »Klimaaftale for energi og industri mv. 2020« besluttede at investere massivt i at indfange CO2. Et andet element, som vi er glade for i Dansk Folkeparti, er udnyttelsen af jordvarme, som også er vigtig i aftalen. Nærværende forslag implementerer den opfølgende aftale om prisregulering af geotermisk varme, altså netop det. En vedtagelse af forslaget medfører, at statsstøttereglerne bliver opretholdt, ligesom Forsyningstilsynet får mulighed for under visse omstændigheder at undtage levering af fjernvarme fra et geotermisk anlæg fra prisreguleringen i varmeforsyningsloven. Begge forhold kan vi støtte i Dansk Folkeparti.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Og vi går videre til fru Theresa Scavenius fra Alternativet.

Som jeg sagde før, er vi selvfølgelig meget for alt, hvad der kan vedrøre at udrulle den vedvarende energi, og derfor er det selvfølgelig også fantastisk, at vi kan forsøge at få geotermi implementeret mere. Men jeg synes også bare, at vi ikke, som det blev gjort tidligere, kan frame det, som om det er ambitiøst og handler om, at vi gør os uafhængige af russisk gas, for det er jo stadig på testbasis, og det varer mange år endnu, før det rigtig kommer til at batte noget. Så lad os lige have proportionerne for øje. Hvis vi gerne vil være ambitiøse og gerne vil gøre os uafhængige af gas fra Rusland, er der altså mange andre ting, vi skal i gang med at gøre, og det håber jeg så også vi kommer til på et tidspunkt. Men der er også andre ting, der er vigtige. Det er vores grundlæggende forsyningssikkerhed. Det er også, at vi har et stærkt kollektivt net, og det er også det her med, at vi har et grundlæggende fokus på prisstabilitet for borgerne.

Min bekymring i forhold til det her geotermiforslag – sådan ud over nogle af de bekymringer, der allerede er blevet rejst – er altså: Er der en god nok borgerbeskyttelse i det her forslag? For det, der er den overordnede linje i mange af de forslag, som jeg kan se at der er nu her til foråret, men som også har været der tidligere, har altså en tendens til i højere grad at fokusere på, hvordan vi kan understøtte forskellige businesscases for forskellige virksomheder. Det gælder, når vi laver CO2-fangst, og det har tidligere gjaldt i forhold til åben dør-projekter, men her gælder det altså også i forhold til, at vi giver nogle virksomheder nogle rettigheder, som de potentielt set kan tjene rigtig mange penge på. Og det kan jo sådan set være fint nok ud fra et klimapolitisk perspektiv, men spørgsmålet er bare, om det er blevet sikret nok, at borgerne, der bor i de her områder, ikke kommer til at betale en for høj pris. Og ja, jeg kan godt se, at der er blevet skrevet nogle ting ind i forslaget, men jeg synes stadig væk, det virker meget uklart og vagt, i forhold til om vi kan være sikre på det.

Så jeg kunne godt tænke mig, at vi fremadrettet i den her proces kigger på det, stiller nogle spørgsmål og så også får drøftet i udvalget, hvordan vi kan sikre det, for jeg går ud fra, at det er noget, som interesserer alle, altså om vi er helt sikre på det. Noget af det handler måske om, om man kan begrænse tidsperioden for, hvornår vi kan lave den her undtagelse fra prisreguleringen, eller om vi på en eller anden måde kan lave et veldefineret og meget tydeligt loft af en eller anden art, så vi er helt sikre på, at der ikke lige pludselig er nogle borgere, der skal betale en regning for, at vi synes, at Mærsk skal have et eventyr og tjene rigtig mange penge på det.

Den anden del af det, som jeg også synes er meget vigtig at få diskuteret, er det her med de her parter, der skal lave nogle aftaler. Igen vil jeg sige, at jeg synes, det ser meget usikkert ud set fra et borgerperspektiv. Hvordan kan vi være sikre på styrkeforholdet mellem de her parter? Vi udliciterer ligesom folks regninger til nogle parter, hvor nogle kan være heldige med, at der er blevet forhandlet en god kontrakt, og så kan nogle være uheldige med, at der ikke er blevet forhandlet en god kontrakt. Det synes jeg altså ikke vi kan være bekendt over for borgerne. Så jeg kunne rigtig godt tænke mig, at vi fik fikset det hen ad vejen i den her proces.

Derudover er der så udfordringen i, at det også er lidt mærkeligt, hvis vi laver nogle undtagelser, hvorfor det så kun skal være for geotermi. Hvorfor er det ikke en mere teknologineutral tilgang, som er den overordnede linje i regeringens politik?

Så er der spørgsmålet om CO2-kvoter, og som jeg forstår det, er der nogle regler, der har gjort, at vi bliver nødt til at følge op på de her ting, så noget af det drejer sig lidt om nogle teknikaliteter. Men jeg vil bare lige benytte lejligheden til at sige igen, at jeg synes, at vi overordnet set har et totalt overfokus på CO2-fangst; det er helt vanvittigt. Hvis vi vil lave ambitiøs klimapolitik, er det altså – jeg gentager det bare lige igen – udrulningen af vedvarende energi, der er det allervigtigste, og så er det her med CO2-fangst en lille del af det. Så lad os lige få vendt det om og ikke sidde hele tiden og fokusere på det, som om det er det, der skal løse det. For der er ingen tekniske analyser, der viser, at vi kan bruge det til hverken 2025- eller 2030-mål. I øvrigt betyder det også, at vi nok skal revidere klimaloven på grund af det.

Det andet er, at der heller ikke på nogen måde er nogen, der argumenterer for, at det kan løse det for alle de udledninger, der er globalt set. Så vi er ovre i en lillelillebitte ting, som det er fint nok at investere i, men det grundlæggende arbejde, vi skal lave, er altså et helt andet sted, og det er selvfølgelig i forbindelse med bl.a. sol og vind.

Tak til ordføreren. Da der ikke er nogen korte bemærkninger og der heller ikke er flere ordførere, der ønsker ordet, er det klima-, energi- og forsyningsministeren.

Lad mig først takke for bemærkningerne fra ordførerne i dag og opbakningen til lovforslaget. Det implementerer brede politiske aftaler og har grundlæggende til formål at fjerne nogle sten på vejen mod at få såvel ccs-projekter som storskalageotermi gennemført i praksis. Og jeg kan godt lide, at tingene bliver gennemført i praksis, så jeg er glad for lovforslaget.

For det første foreslås det, at det bliver muligt at lade gratiskvoter, der spares som følge af ccs, indgå i beregningen af støtten til CO2-fangstanlæg i stedet for i varmeprisen. Det sikrer, at statslig støtte til ccs på kommunale anlæg ikke bliver en indirekte støtte til lavere varmepriser i et givet område, og dermed fjerner vi også en risiko for ulovlig statsstøtte. Lovforslaget gør det samtidig muligt at anvende sparede gratiskvoter til at medfinansiere ccs-anlæg, der er statsstøttede. Det er sund fornuft, at de gevinster, der opnås ved CO2-fangst og -lagring, også bidrager til at finansiere CO2-fangst. Det følger af ccs-strategien, som en række af Folketingets partier står bag. Aktørerne er klar til at gå i gang, teknologien er kendt – om end den jo ikke er testet i fuld skala – og vi skylder dem at give en klar retning for dette nye marked. Ændringerne i dette lovforslag er nødvendige nu af hensyn til det igangværende udbud af ccus-puljen, hvor aktørerne har brug for at få sikkerhed for deres vilkår.

Den anden del af lovforslaget styrker rammerne for geotermi. Udnyttelsen af geotermisk energi til fjernvarme er ikke en ny idé. Der har været talt meget og længe i Danmark om potentialet, vi har i Danmark, for at udnytte den teknologi. De største barrierer har i mange år været, at efterforskningen og indvindingen af geotermi kræver store investeringer up front og tilmed også meget risikable investeringer. Jeg hørte den skønne by Viborg blive nævnt på et tidspunkt, og så tror jeg, vi alle ved, hvad vi snakker om. Med den gældende prisregulering er der set fra et investorsynspunkt en risiko for, at der kan opstå en billigere varmeproduktion i løbet af geotermianlæggets meget lange afskrivningsperiode, og dermed er der fra en investors synspunkt en risiko for, at Forsyningstilsynet med de nuværende regler kan kræve varmeprisen sat ned, hvilket kan oversættes til at ændre vilkårene for den indgåede aftale mellem varmeselskabet og geotermileverandøren.

Med forslaget undtages geotermi fra prisreguleringen, og derved mindskes investorrisikoen. Men det sker så til gengæld på betingelse af, at forbrugerne er beskyttede i den privatretlige kontrakt mellem fjernvarmeselskabet og geotermioperatøren, bl.a. mod de økonomiske risici, der ligger i at efterforske og bore efter geotermi.

Lovforslaget blev jo fremsat den 5. oktober 2022 umiddelbart før valgets udskrivelse, og det skal derfor genfremsættes. Lovforslaget genfremsættes uændret bortset fra en lille justering, som betyder en lempelse af de administrative byrder for geotermioperatøren. Justeringen indebærer, at geotermioperatøren ikke pålægges en årlig permanent pligt til at indberette oplysninger til Forsyningstilsynet om omkostningerne til levering af geotermisk varme, kravet om indberetning begrænses til kun at skulle anvendes til Forsyningstilsynets analyse af, hvordan ordningen fungerer, en analyse, der i lovforslagets bemærkninger er angivet til at finde sted, 5 år efter at anlægget er sat i drift. Fjernvarmeselskabet derimod skal årligt indberette oplysninger om omkostninger til køb og nyttiggørelse af den geotermiske varme.

Med de konkrete planer for geotermi i Aarhus og de rammeaftaler, der er indgået flere steder i landet om at undersøge mulighederne for geotermianlæg, ser det endelig ud til, at geotermisk energi kan komme op fra undergrunden og helt ud i radiatorerne hos varmekunderne. Jeg vil afslutningsvis gerne takke for opbakningen og interessen for forslaget, og jeg ser frem til udvalgsbehandlingen.

Tak til ministeren, som lige skal blive stående, for der er en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo

Tak. Jeg synes egentlig, at det er en rigtig god dag, ved det at vi får vedtaget det her lovforslag ret snart. Men jeg synes, det er vigtigt, at vi får sikret, at der er flere geotermioperatører, som kan agere i Danmark, og derfor er jeg nysgerrig på, om den her model, der nu bliver udmøntet fra den aftale, vi lavede, sikrer, at man også kan lave andre typer aftaler. Der var f.eks. et tilfælde i Aalborg, hvor de var i proces med at lave et andet setup, og hvor det lokale fjernvarmeselskab vel tog en større del af risikoen og en større del af gevinsten, hvis det endte der.

Kan ministeren bekræfte, at der kan laves flere forskellige typer geotermiaftaler i fremtiden – eller er det her ligesom læsten? For i vores aftale fra 2021 står der, at der skal laves en model, men der står ikke, at der skal laves én model. Jeg er sådan set interesseret i, at der kan laves mange forskellige modeller, fordi det i fremtiden jo kan udvikle sig og det kan være, at der opstår ny teknik, der vil gøre, at man vil lave det på en anden måde.

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg forstår det sådan, at det handler om, hvor stort rummet i virkeligheden er for den aftalefrihed, som vi giver til varmeselskabet for at kunne indgå en aftale med geotermioperatøren. Jeg vil bistå med at få udfoldet det rum i udvalgsbehandlingen, sådan at det vil være tydeligt, selvfølgelig, for Tinget, hvad det så er for et rum for ageren, vi giver til varmeselskaberne. For det er varmeselskaberne, der er ansvarlige for varmeleverancen; det er varmeselskaberne, der er ansvarlige over for kunderne og for de aftaler, de indgår. Dermed er det jo først og fremmest deres mulighed for at indgå aftaler, vi skal have reguleret, men også vist, hvordan de kan bevæge sig. Så jeg tænker, at vi vil gøre os umage for at hjælpe i udvalgsbehandlingen med at få blotlagt, hvad det er for et rum, som det her lovforslag skaber for, at varmeselskaberne kan agere?

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Det lyder godt, det ser jeg frem til. Nu er der nogle gange noget energipolitik, der udvikler sig hurtigt, og jeg synes, det var lidt skægt at finde en artikel, der er 2½ år gammel, hvor ministeren i sit tidligere liv som direktør havde været ude og agitere hårdt for, at geotermien skulle have støtte, og at et produktionstilskud er nødvendigt.

Så står vi så her 2½ år efter og vedtager lovgivning, hvor der sådan set ikke er produktionsstøtte, og hvor vi over tid har brugt ret små midler på at støtte geotermien – det har måske været 80 mio. plus 50 mio. kr. Så jeg vil godt høre, om ministeren har en refleksion over det, og om han kan huske artiklen.

Ministeren.

De ord, som er sagt i mit tidligere virke, er ord, der tilhører den organisation, hvis vegne jeg talte på. Jeg er helt sikker på, at ordene på det tidspunkt, de blev sagt, både var tæt på geniale og korrekte, men jeg er også glad for, at verden udvikler sig. Og jeg håber bestemt, at vi vil se en fremtid, hvor det vil være muligt at udnytte den geotermiske varme til et prisniveau, som ikke stikker af for varmekunderne. Det er jo ikke noget formål, at noget skal have tilskud – det er sådan set supergodt, hvis det ikke skal.

Så jeg glæder mig over, at potentialerne er blevet udfoldet, at teknologien har bevæget sig fremad; og hvad der var sandt for 2 år siden, er ikke nødvendigvis sandt i dag. Det kan også være, at der er noget, vi ved om 2 år, der gør, at vi alle sammen skal være villige til at se anderledes på verden. Men jeg er helt sikker på, at den daværende direktør for Dansk Energi, som jeg sætter meget højt, har sagt noget, der sandsynligvis på det tidspunkt både var klogt og var sandt.

Den næste jeg har på talerlisten for en kort bemærkning er fru Theresa Scavenius fra Alternativet. Værsgo.

Jeg vil bare lige spørge ministeren, om han deler min bekymring om det her med borgerbeskyttelsen. Altså, du snakker om investorbeskyttelse, og så er spørgsmålet bare: Deler du den bekymring, og har du også lyst til at kigge på det i udvalgsarbejdet, så vi netop sikrer os, at der er en model, som vi alle sammen så at sige kan være trygge ved?

Ministeren.

Hovedprincippet i Danmark er, at vi har kommunerne, der laver varmeplanlægningen, og så har vi nogle enten forbrugerejede eller kommunalt ejede varmeselskaber. Jeg har tillid til, at de indgår aftaler, hvor de også har forbrugerbeskyttelsen med. Det, vi gør i det her lovforslag, når vi taler om investorbeskyttelse, handler om, at der – som fru Signe Munk nævnte – er en så stor kapitalbinding up front, at det vil være vanskeligt at få nogen kommercielle operatører til at satse de penge, hvis det er sådan, at deres kontrakt kan blive underløbet senere hen. Der er jo ikke nogen pligt, og der er ikke nogen tvang i forhold til at få varmeselskaberne til at indgå den kontrakt, og jeg har ikke nogen grund til at betvivle, at varmeselskaberne er kompetente til at indgå aftaler, der sikrer grøn, billig og stabil varme fremadrettet. Det er det, lovforslaget lægger op til at sikre.

Så er det klart, at Forsyningstilsynet også er inde over, og det vil sige, at hvis det så viser sig, at der bliver indgået nogle aftaler, der giver en meget uheldig priseffekt for forbrugerne, så kan Forsyningstilsynet jo følge med i det.

Fru Theresa Scavenius for anden korte bemærkning. Værsgo.

Jeg mener bare, at det jo er lidt utestet territorie, så hvad kan vi bygge den der tillid på? Var det ikke nemmere, at vi ligesom førte det ind allerede nu og sagde, at vi netop begrænsede tidsperioden eller lavede et eller andet helt klart loft, så det ikke står vagt i teksten?

Ministeren.

Det er jo et politisk valg, om vi vil detailregulere varmesektoren fuldstændig fra Folketingets og regeringens side, eller vi vil skabe et rum for, at varmesektoren kan agere inden for nogle rammer. Jeg er tilhænger af det sidste, fordi forholdene for varmesektoren vil være forskellige fra by til by. Jeg er principielt også tilhænger af at have en situation omkring den danske varmeforsyning, hvor det ansvar for at beskytte forbrugerne også er noget, man er med til at løse lokalt, fordi det er lokalt, man ejer varmeforsyningen, og derfor synes jeg, de to ting skal følges ad. Så jeg føler mig rimelig tryg ved, at den balance, som er fundet i lovforslaget, og som afspejler de drøftelser, der har været i forligskredsen, giver det rum for, at varmeselskaberne kan agere. Men igen vil jeg sige, at hvis varmeselskaberne ikke føler, at der kan indgås en geotermiaftale, som kan sikre tilstrækkelig lave priser fremadrettet, så er der jo ikke nogen, der tvinger dem til at indgå den.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.