L 23 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering (inkl. høringsnotat og høringssvar) om genfremsættelse af forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Investeringsstøtte til forsøgsvindmøller, udbud af støtte til anvendelse af kemiske brændstoffer eller produkter fra elektricitet (Power-to-x))

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 23 Bilag 1
Offentligt

(Omtryk - 26-01-2023 - Høringssvar vedlagt) L 23 - Bilag 1

Kontor/afdeling

Dato

02-09-2022

J nr.

2021-3189

Høringsnotat

Høringsnotat vedr. forslag til lov om ændring af lov om vedvarede energi

/NPBG

Forslag til lov om vedvarede energi (Investeringsstøtte til forsøgsvindmøller, udbud af støtte til anvendelse af

kemiske brændstoffer eller produkter fra elektricitet (Power-to-X), anvendelsesområdet for VE ordningerne,

tilsyn med elproducerende anlæg på havet og adgang til negativt pristillæg) blev sendt i ekstern høring den

8. juli 2022 med frist for afgivelse af høringssvar den 19. august 2022. Der er modtaget i alt 9 høringssvar i

høringsperioden.

Følgende 8 høringsparter har fremsendt bemærkninger til lovforslaget:



Brintbranchen



DI - Dansk Industri (herefter DI)



Danske Havne



Green Power Denmark (herefter GPD)



Landbrug & Fødevarer FmbA (herefter L&F)



Dansk Erhverv



Biogas Danmark



AktiveEnergiforbrugere

Erhvervsflyvningens Sammenslutning har oplyst, at de ingen bemærkninger har til lovforslaget.

Høringssvarene har berørt følgende emner:

Generelle bemærkninger ................................................................................................................................... 2

Investeringsstøtte til forsøgsvindmøller ............................................................................................................. 2

Udbud af støtte til anvendelse af kemiske brændstoffer eller produkter fra elektricitet (Power-to-X) ............... 4

Adgang til negativt pristillæg .............................................................................................................................. 5

Rettelser............................................................................................................................................................. 6

I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringsvar blive gennemgået efterfulgt af

ministeriets bemærkninger for hvert emne. Bemærkningerne er markeret med kursiv. For detaljerede

oplysninger om svarenes indhold henvises der til de fremsendte høringssvar, som kan ses på

høringsportalen.

L 23 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Orientering (inkl. høringsnotat og høringssvar) om genfremsættelse af forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Investeringsstøtte til forsøgsvindmøller, udbud af støtte til anvendelse af kemiske brændstoffer eller produkter fra elektricitet (Power-to-x))

Ud over de ændringer som høringssvarene har givet anledning til, er der foretaget en række andre

ændringer af mindre betydning, herunder redaktionelle og lovtekniske ændringer i lovforslagets

bemærkninger.

Generelle bemærkninger

Lovforslaget har generelt modtaget stor opbakning idet ingen høringsparter har været modstandere af

lovforslaget eller dele heraf og alle høringsparter, støtter ét eller flere af lovens delelementer.

Danske havne og AktiveEnergiforbrugere (herefter AE) bemærker, at VE-anlæg både kan være nettilsluttede

og køre i ø-drift og derigennem aflaste elnettet.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet skal hertil bemærke, at lovforslaget ikke kan danne grundlag for en sådan antagelse, og at et VE-

anlæg ikke kan køre i ø-drift, hvis det har forbindelse til elnettet.

AE har herudover fremført en række generelle bemærkninger, der går ud over lovforslagets emne, herunder

en række bekymringer vedrørende energiforbruget ved CCS og omdannelse af elektricitet til andre

energiformer, regulering af mængden af elektricitet fra vedvarende energikilder i nettet, forslag til flere

solceller på tage og understøttelse af et fremtidigt fluktuerende elforbrug samt forslag om indførelse af

begrebet VE-forsøgsanlæg i lovgivningen.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet har noteret sig AEs generelle bemærkninger.

Investeringsstøtte til forsøgsvindmøller

Støtte til forsøgsvindmøller på hav, herunder til omlægning af driftsstøtte til investeringsstøtte, tidslinjer og

tidsfrister

Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske Havne og Green Power Denmark støtter forslaget om

investeringsstøtte til forsøgsvindmøller på hav.

Green Power Denmark støtter forslaget om omlægning fra driftsstøtte til investeringsstøtte og anfører bl.a. at

det er vigtigt, at der ikke stilles for skarpe tidsfrister for nettilslutning eller at der som alternativ formuleres

rummelige dispensationsmuligheder.

Dansk Industri støtter ligeledes forslaget om omlægning af driftsstøtte til investeringsstøtte og den fortsatte

støtte til opstilling af forsøgsmøller nu også på hav, og stiller en række spørgsmål til tidslinjen for

investeringsstøtte til forsøgsvindmøller, herunder om der forventes at være mulighed for at ansøge om

tilsagn til støtte i 2023 for både forsøgsvindmøller på land og på hav, hvor lang fristen for opstilling forventes

at være, samt bemærker at det vil være vanskeligt at opstille vindmøller hurtigere end 18-24 måneder efter

tilsagn om tilskud.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, energi-, og forsyningsministeriet noterer sig generelt høringsparternes holdninger, ønsker og

overvejelser vedrørende en investeringsstøtteordning til forsøgsvindmøller og vil tage dem i betragtning i

arbejdet med den nærmere udmøntning af bemyndigelsen i den foreslåede hjemmel.

Sikring af støtte til fabrikanter

Dansk Erhverv og Green Power Denmark anfører, at det er vigtigt, at der sikres, at støtten tilfalder

vindmøllefabrikanten, der har båret omkostningerne for udviklingen og innovationen af testvindmøllen.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet anerkender fabrikanternes behov for støtte. Ministeriet har ikke på nærværende grundlag

mulighed for at antage, at den forventede sammenlægning af puljerne på og uden for testcentrene på land af

hensyn til at sikre fleksibilitet ikke vil sikre støtte til fabrikanter af forsøgsvindmøller. Det forventes, at der ved

den nærmere udmøntning vil være fokus på så vidt muligt at se på kriterier, der kan understøtte den fortsatte

udvikling af vindmøller på de nationale testcentre.

Direkte linjer/Installationstilslutning

Dansk Industri og Green Power Denmark anfører bl.a., at investeringsstøtteordningen også skal kunne

omfatte forsøgsvindmøller, der ikke er direkte tilsluttet det kollektive net, eksempelvis anlæg tilsluttet forbrug

ved direkte linjer eller brintproducerende vindmøller.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet bemærker, at det ikke har været hensigten at begrænse adgangen til støtte til visse typer af

teknologiske løsninger. Ministeriet anerkender, at den fortsatte udvikling i vindmøllebranchen fordrer nye

løsninger, og ønsker så vidt muligt at imødekomme innovationen i vindmøllesektoren. Ministeriet lægger på

den baggrund op til at præcisere, at bemyndigelsen i loven også omfatter investeringsstøtte til

forsøgsvindmøller, der ikke er nettilsluttet, som skal kunne dokumentere produktion af energi fra en

vedvarende energikilde, således at kravene i den generelle gruppefritagelsesforordning overholdes.

Krav til testvindmøllen, støtteberettigede møller og komponenter mv. (GPD og DI)

Dansk Industri og Green Power Denmark anfører, at det bør være muligt at opnå støtte til test af vindmølle

delkomponenter og ikke kun til ’hele’ forsøgsvindmøller.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet bemærker, at bemyndigelsen til at lave investeringsstøtteordningen vedrører opstillingen af fuld-

skala forsøgsvindmøller, hvor f.eks. naceller og fundamenter indgår som en del af vindmøllen. Det forventes,

at der under nærmere vilkår også vil kunne indgå visse genbrugte komponenter.

Statsstøtteretlige ramme (DI)

Dansk Industri spørger, om det er muligt at hæve støtteprocenten over 45, hvis der afholdes et

konkurrencepræget udbud.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet bemærker, at det ikke er intentionen at afholde et konkurrencepræget udbud, blandt andet af

hensyn til opnå større fleksibilitet for opstillere til at søge om midler og for at sikre udnyttelsen af midlerne.

Udbud af støtte til anvendelse af kemiske brændstoffer eller produkter fra

elektricitet (Power-to-X)

L&F, Biogas Danmark, Brintbranchen, Danske Havne og GPD støtter udvidelse af hjemlen til at afholde

udbud af støtte til produktion af Power-to-X (herefter PtX) til også at give mulighed for at afholde udbud af

støtte til anvendelse af PtX.

Biogas Danmark opfordrer Energistyrelsen til, at metan bliver tilføjet i oplistningen af mulige PtX-produkter.

Endvidere anfører L&F, at det er vigtigt, at den foreslåede hjemmel sikrer adgang til at støtte alle PtX-

produkter, herunder metan og opgraderet pyrolysegas, så hjemlen ikke kun fremmer anvendelsen af brint.

Ministeriets bemærkninger:

Energistyrelsen skal bemærke, at der med lovforslaget ikke tages stilling til den konkrete udformning af

eventuelle udbud af støtte til anvendelse af PtX, og at støtten derfor vil kunne ydes til anvendelse af en lang

række PtX-produkter. Efter opfordring fra Biogas Danmark har Energistyrelsen i lovforslagets bemærkninger

tilføjet e-metan i oplistningen af mulige PtX-produkter, som støtten vil kunne ydes til. Energistyrelsen skal

dog bemærke, at oplistningen af mulige PtX-produkter er udtryk for eksempler og ikke er udtømmende.

Tilføjelsen har derfor ikke materiel betydning for bemyndigelsen. Udformningen af et eventuelt fremtidigt

udbud, herunder udbuddets støtteobjekt, vil afhænge af eventuelle fremtidige politiske aftaler.

Anvendelsesområdet for VE-ordningerne

AE bemærker, at det er godt, at VE-ordningerne kommer til at omfatte alle VE-anlæg, uanset om de er

nettilsluttet til elnettet eller er et ø-driftsanlæg med eller uden nettilslutning.

AE foreslår, at begreberne ”nettilsluttet”, ”Ø-drift”, ”tilsluttet i egen elinstallation” og ”ikke-nettilsluttet”

defineres i VE-loven, så misforståelser undgås, og at love, bekendtgørelser mv. tilrettes, så det er de samme

betegnelser, der bruges om de samme forhold.

Ministeriets bemærkninger:

Med de foreslåede ændringer af VE-ordningerne vil det ikke længere være relevant for afgrænsningen af

anvendelsesområdet for værditabsordningen, salgsoptionsordningen, VE-bonusordningen og grøn pulje, om

et VE-anlæg er nettilsluttet. For så vidt angår anvendelsesområdet for garantifoden vil begreberne ”tilsluttet i

egen forbrugsinstallation”, ”ikke nettilsluttet” og ”nettilsluttet” være relevante.

Ministeriet mener ikke, at der i praksis er tvivl om, hvad der forstås ved begreberne, og det fremgår af

lovforslagets bemærkninger, at et VE-anlæg er ”nettilsluttet”, hvis det er nettilsluttet i egen

forbrugsinstallation fra det kollektive net eller direkte til det kollektive net. Ministeriet finder derfor ikke

anledning til at definere de foreslåede begreber i loven.

Adgang til negativt pristillæg

L&F og Biogas Danmark (BD) erklærer sig indforståede med, at der ikke kan udbetales en højere støtte fra

staten i perioder, hvor markedsprisen overstiger den faste afregningspris. L&F og BD mener dog samtidig, at

det bør være muligt for producenten at kunne træde ud af fastprisaftalen for en periode på en fleksibel måde.

Under denne periode, som efter organisationernes opfattelse kan være et generelt fastlagt tidsrum, bør det

være håndterbart for Energinet/Vindstød A/S fortsat at sælge elproduktionen fra anlæg, der i en given

periode står uden for fastprisaftalen. Energinet/Vindstød A/S bør således være forpligtet til også at håndtere

disse producenter.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet har noteret sig organisationernes synspunkter. I forhold til den praktiske administration af reglerne

om udbetaling af pristillæg og markedspris, så medfører den præcisering af reglerne, som den planlagte

lovændring er udtryk for, ikke nogen ændring herved. Det betyder bl.a., at det er muligt for en hidtidig fastpris-

støttemodtager at træde ud af aftalen i en periode. I de administrativt fastsatte regler er der særlige

bestemmelser om fravalg og genoptagelse af pristillæg. Det fremgår dog af VE-lovens § 52, at Energinet

(udliciteret til virksomheden Vindstød A/S) alene er forpligtet til at sælge elproduktion fra vindmøller omfattet

af §§ 39 eller 41 og andre VE-elproduktionsanlæg omfattet af § 43 f, stk. 1, § 43 g, stk. 1, og § 47 på Nordpool

og udbetale salgssummen til anlægsejeren.

AE bemærker, at det vil skade den grønne omstilling, hvis der gennemføres negativt tilskud, og at det vil

sætte de frie markedskræfter ud af spil. AE skriver, at hvis meningen med negativt tilskud er at undgå, at VE-

produktionsanlæg stoppes, når betingelserne for, at de kan producere, er til stede, så ville det være bedre at

få indført et forbud mod dette i loven. AE anfører, at det kun burde være Energinet, der kan anmode om at få

stoppet VE-produktion for at beskytte elnettet og ikke som nu tyske vindmølleejere, der betaler for, at danske

vindmøller stoppes for at øge prisen på el på spotmarkedet. Det sætter de frie markedskræfter ud af spil. AE

mener endvidere, at negativt tilskud kan være i strid med EU’s regler for det indre marked og direktivet for

elforsyning. Det er naturligt, at tilskuddet aftrappes, når spotmarkedsprisen stiger, og tilskuddet bortfalder,

når spotmarkedsprisen overstiger den fastsatte beløbsgrænse. AE tilkendegiver endeligt, at de er vidende

om, at Energistyrelsen allerede i dag beregner negativt tilskud til private solcelleejere på grund af de høje

spotmarkedspriser på el. Dette sker så ifølge materialet uden lovhjemmel.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet skal gøre opmærksom på, at den foreslåede præcisering omkring negativt pristillæg i lovforslaget

alene angår elektricitet produceret på anlæg omfattet af VE-lovens § 43 f, stk. 1, eller § 43 g, stk. 1. Det vil

sige, at det kun drejer sig om en præcisering af reglerne for de anlæg, der anvender biogas eller

forgasningsgas fremstillet ved biomasse til produktion af elektricitet. Det er samtidig ministeriets opfattelse,

at Energistyrelsens øvrige beregning af negative pristillæg sker med hjemmel i elforsyningsloven og ikke er i

strid med EU’s regler for det indre marked eller direktivet for elforsyning.