Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 22 Bilag 2
Offentligt
29-09-2022
EM 2022/18
Hermed fremsætter Naalakkersuisut følgende beslutningsforslag i henhold til § 33 i
Forretningsordenen for Inatsisartut:
Forslag til: Inatsisartutbeslutning om, at forslag til lov for Grønland om gennemførelse
af restriktive foranstaltninger over for Rusland og Belarus sættes i kraft
(Formanden for Naalakkersuisut)
Baggrund
På forårssamlingen 2022 (FM2022) behandlede og vedtog Inatsisartut pkt. 178:
”Forslag til:
Inatsisartutlov om bemyndigelse til at indføre sanktioner mod Rusland m.fl.”,
som fremsat af
Naalakkersuisut.
På grund af at mulige sanktioner mod Rusland m.fl. kan vedrøre både overtagne sagsområder
og ikke-overtagne sagsområder, må eg lignede lovforslag vedtages af Folketinget. Dette blev
Inatsisartut også oplyst om ved behandlingen af punkt 178 på forårssamlingen 2022.
Vedlagte forslag til Inatsisartutbeslutning vedrørende Inatsisartuts godkendelse af, at det
danske lovforslag sættes i kraft for Grønland. Hvis Inatsisartut vedtager beslutningsforslaget,
vil lovforslaget efterfølgende skulle behandles og vedtages af Folketinget, før det endelig kan
træde i kraft.
Lovforslaget er indholdsmæssigt identisk med
”Inatsisartutlov om bemyndigelse til at indføre
sanktioner mod Rusland m.fl.”,
men er lovteknisk opsat lidt anderledes.
Processen ved Grønlands Selvstyres tiltrædelse af sanktioner mod Rusland m.fl. på ikke-
overtagne sagsområder, vil være ens med processen på overtagne sagsområder.
Processen på ikke-overtagne sagsområder vil således være, at der kommer et forslag fra den
danske minister til Naalakkersuisut. Naalakkersuisut rådfører sig herefter med Udenrigs- og
Sikkerhedspolitisk Udvalg i Inatsisartut. Og først derefter kan Naalakkersuisut give sin
udtalelse til den danske minister, om Grønland skal tiltræde de givne sanktioner eller ej.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser for det offentlige i Grønland.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det private erhvervsliv
Forslaget medfører i sig selv ikke økonomiske konsekvenser for erhvervslivet i Grønland.
Dog vil de bekendtgørelser, der vil kunne udstedes med hjemmel i lovforslaget, indeholde
regler og forbud, som vil have negative økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet i Grønland.
____________________
EM 2022/18
NSN sagsnr.: 2022-16917
1
L 22 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Dokumenter vedr. Inatsisartuts behandling af lovforslaget
29-09-2022
Økonomiske og administrative konsekvenser for borgerne
Ingen.
EM 2022/18
Høring
Forslaget har været i offentlig høring på Naalakkersuisuts høringsportal i perioden 20. juli-19.
august 2022.
Bilag
1. Forslag til: Lov for Grønland om gennemførelse af restriktive foranstaltninger over for
Rusland og Belarus.
2. Resumé af forslag til lov for Grønland om gennemførelse af restrikti-ve foranstaltninger
over for Rusland og Belarus.
____________________
EM 2022/18
NSN sagsnr.: 2022-16917
2