Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af lovforslag nr. L 20:

Forslag til lov om ændring af selskabsloven m.fl. (Implementering af mobilitetsdirektivet m.v.).

Af erhvervsministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 25.01.2023).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er fru Fie Hækkerup.

Tak for ordet. Lovforslaget her har jo at gøre med ændringer af flere forskellige love, så jeg vil tillade mig at gennemgå dem kort et for et, om ikke andet så for mit eget overbliks skyld.

For det første afskaffes det såkaldte MobiltReg, som har været benyttet til at registrere mobile udstillinger, lagersalg og andet, og det afskaffes, fordi kommunerne, Fødevarestyrelsen og Skattestyrelsen har et register for det samme og behovet for MobiltReg derfor ikke er til stede. Afskaffelsen letter samtidig de erhvervsdrivende for unødige registreringskrav.

For det andet indføres mobilitetsdirektivet, som skal gøre det nemmere for virksomheder på tværs af EU-lande at lave grænseoverskridende omdannelser, fusioner og spaltninger. Det gør, at selskaberne på tværs af landene vil være underlagt de samme regler. Det skal samtidig understøtte og styrke etableringsfriheden og sikre en beskyttelse af interessenter som kapitalejere, kreditorer og medarbejdere.

For det tredje indføres en safetynetbestemmelse som en del af ændringen af patentloven. Det gør, at virksomheder, der har et gyldigt europæisk patent, kan få valideret deres patent i Danmark, selv om de har fået afslag på ansøgning om enhedspatent på grund af fejl i formalia.

For det fjerde er der en ændring i lov om sikkerhed til søs, som har til formål at få nye og opdaterede regler om afmærkning og navigationssystemer på Færøerne. Det gøres, fordi de følger en lov, som ikke længere er tidssvarende, og det sker også, fordi Færøerne selv har gjort opmærksom på behovet for en opdatering.

Endelig som det femte foretages enkelte ændringer i DLT-forordningen, fordi lovgivningen på kapitalmarkedsområdet for nuværende ikke er tidssvarende i forhold til den forholdsvis nye teknologi. Med forordningen indføres en prøveperiode med DLT.

Alt i alt mener vi i Socialdemokratiet, at ændringsforslagene bidrager til mere smidige regler for de erhvervsdrivende. Som afrunding og opsummerende kan jeg fortælle, at Socialdemokratiet støtter forslaget. Tak.

Der er en kort bemærkning fra fru Lisbeth Bech-Nielsen.

Tak. Det her er jo, må man sige, et af de meget besværlige samleforslag, som gør det svært virkelig at dykke ned i de forskellige elementer. Så det er jo heller ikke helt rimeligt, at jeg spørger ordføreren om det her, og det er helt okay, hvis ordføreren ikke kan give et klart svar på det, vil jeg synes.

Men det sidste, som ordføreren også er inde på, som den her samlelovgivning indeholder, er jo den her DLT-teknologi – bedre kendt som blockchain – og at man vil teste handlen med krypto i et beskyttet miljø, eller hvordan man nu forklarer det. Men vi har Nationalbanken, der har været ude at kritisere krypto, vi har Finanstilsynet, der har sagt, at kryptohandel er det vilde vesten, og der ved jeg selvfølgelig godt, at man henviser til, at det er et ureguleret marked, og jeg ved også, at det er en forordning fra EU. Men har Socialdemokratiet en holdning til kryptovaluta, og om det er noget, der skal udbredes?

Ordføreren.

Tak, og tak for spørgsmålet. Som ordføreren også er inde på, er det her relativt teknisk, særlig – synes jeg – den del, der handler om DLT-forordningen og kryptovaluta. Lige så meget jeg synes, det er vigtigt, og det er vigtigt at bidrage til smidige regler for de erhvervsdrivende, lige så meget synes jeg også, det er teknisk, og at det måske også fortjener, at vi dykker videre ned i det i behandlingen i udvalget, så vi er sikre på, at vi får alle detaljer afdækket. Det tror jeg er så klart et svar, som jeg kan give lige nu.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak for det. Vi går til næste ordfører, og det er hr. Hans Andersen.

Tak for det. Lovforslaget indeholder som sagt ændringer af flere forskellige love; det handler om selskabsloven, næringsloven, patentloven, lov om sikkerhed til søs, lov om kapitalmarkedet og lov om finansiel virksomhed.

Den socialdemokratiske ordfører har på udmærket vis gennemgået selve lovforslaget. I Venstre synes vi, det er positivt, at der sker den her ændring af selskabsloven, altså at vi implementerer EU's mobilitetsdirektiv, der vedrører grænseoverskridende omdannelser, fusioner og spaltninger af virksomheder. Det gør jo livet lettere for danske virksomheder og selskaber, der ønsker at foretage spaltninger og omdannelser med virksomheder i andre EU- og EØS-lande.

Så er der ændringen af næringsloven, som i lovforslaget afskaffer det offentlige register MobiltReg. Evalueringen af den nuværende lovgivning har jo vist, at der ikke længere er brug for MobiltReg som offentligt register, bl.a. fordi Fødevarestyrelsen, Skattestyrelsen m.v. har deres egne registre. Derfor er det jo klogt, at vi nu afskaffer registeret.

Ud over det vil jeg gerne bemærke, at det for Venstre er vigtigt, at afskaffelsen af MobiltReg ikke påvirker tilsynet og kontrollen med de mobile udsalgssteder, idet vi ser det som en bunden opgave at sikre lige konkurrencevilkår mellem erhvervsdrivende, der har et fast forretningssted, og dem, der sælger deres varer på eksempelvis markeder eller messer.

Med disse bemærkninger vil jeg meddele, at Venstre støtter op omkring lovforslaget.

Og det er der ikke nogen spørgsmål til fra salen. Så skal vi videre til næste ordfører, som er fru Karin Liltorp.

Tak for ordet. Implementeringen af EU's mobilitetsdirektiv indeholder ændringer af en række love, som fru Fie Hækkerup allerede har gennemgået i kort udgave. Jeg vil derfor ikke gå i detaljer, men blot henvise til, at en harmonisering af regelsæt på tværs af EU-landene kun bidrager til et mere sammenhængende europæisk erhvervsliv. Som et eksempel vil ændringen af selskabsloven gøre livet lettere for danske virksomheder, der ønsker at omdanne eller fusionere uden for Danmarks grænser.

Det er centralt for et fortsat velfungerende indre marked, at vi arbejder mod at skabe gode rammevilkår for virksomheder, også på tværs af landegrænser. I Moderaterne ser vi positivt på en harmonisering af regelsæt, som bidrager til at forenkle og effektivisere erhvervslivets samarbejde på tværs på europæisk plan, så vi støtter op om forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det fru Lisbeth Bech-Nielsen.

Mine kolleger fra de andre partier har redegjort for overskrifterne på det her samlelovforslag, og det er jo altid et dilemma imellem at sidde i Folketingssalen hele natten med en række enkelte lovforslag og så sidde med den her kæmpe bunke af meget forskelligartede lovforslag. Jeg siger ikke, at der er nogen nem afgørelse af, hvornår man skal gøre det ene og det andet, men jeg vil sætte fokus på nogle af de høringssvar, der er kommet, i forhold til det her specielle samlelovforslag.

Dansk Ejendomsmæglerforening, DE, DSK og Forbrugerrådet Tænk skriver, at det er problematisk, at lovforslaget indeholder ændringer i flere forskellige love, uden at der er en indholdsmæssig sammenhæng, fordi det øger risikoen for, at de høringsberettigede overser emner, der vedrører deres interessevaretagelse, og DE og DSK opfordrer til, at det ved udarbejdelse af fremtidige samlelovforslag klart angives, hvilke love der foretages ændringer i. Det er sådan lidt teknisk, men jeg synes, det er ret vigtigt, at mange af de høringsparter, som vi jo læner os op ad, når vi skal vide, hvordan det her påvirker organisationer og interessenter, faktisk kan håndtere de her samlelovforslag på en ordentlig måde. Så den kommentar håber jeg at ministeriet og ministeren vil bide mærke i.

I forhold til det indholdsmæssige er jeg simpelt hen ikke endnu godt nok inde i, hvad det konkret vil betyde i forhold til den forordning – nu ved jeg godt, at det er en forordning, så det er jo noget, der kommer fra EU – i forhold til krypto og i forhold til blockchain, og jeg kunne godt tænke mig, at vi fik en eller anden form for teknisk indføring i i hvert fald den del af lovforslaget i udvalget. Det synes jeg kunne være ret afgørende. Der er jo rigtig mange spændende muligheder med blockchain, men det er jo specielt blockchain som baggrund for krypto og kryptovaluta. Det er noget, der i den grad vil vende op og ned på vores finansielle system, og jeg ved også, at det er noget, som både Nationalbanken og Finanstilsynet har været meget optaget af og har kaldt det vilde vesten, fordi det er ureguleret.

Hvis den her forordning betyder, at det faktisk bliver mere reguleret, så kan der måske være noget musik i det, men jeg synes i hvert fald, det kunne være rigtig godt at få gennemgået, hvad det her konkret betyder. Så vores stillingtagen til det vil afvente det, med respekt for at det selvfølgelig igen er en forordning, men det håber jeg at ministeren vil se velvilligt på.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Betina Kastbjerg.

Tak for ordet. I dag skal vi behandle L 20, som vedrører ændringer i en række love. Som tidligere nævnt er det selskabsloven, lov om næring, lov om sikkerhed til søs, lov om fælles patentdomstol og patentloven. Jeg synes, det er problematisk, at lovforslaget indeholder ændringer af flere forskellige lov, da det øger risikoen for, at de høringsberettigede overser nogle emner, der vedrører dem. Det fremgår også af høringssvarene, at nogle organisationer har påpeget det. Jeg vil derfor opfordre til, at der ved fremtidige samlelovforslag klart angives, hvilke love der foretages ændringer i.

Ud af de ændringer, der foreslås, vil jeg lige fremhæve et par stykker. Det er bl.a. afskaffelsen af det her MobiltReg, således at der kan sælges dagligvarer m.v. fra mobile udsalgssteder, uden at der skal søges om det. Det gælder bl.a. ved lagersalg, messer og kræmmermarkeder. Det er vi i Danmarksdemokraterne grundlæggende positive over for, da det vil fjerne en administrativ byrde fra disse erhvervsdrivende.

Derudover kan det medvirke til at skabe liv i bymidterne, og det er selvfølgelig stadig vigtigt, at der føres tilsyn som ved faste forretningssteder.

Derudover implementeres der et EU-direktiv, der er med til at harmonisere reglerne for selskabers grænseoverskridende fusioner, spaltninger og omdannelser. Formålet med dette er at skabe en harmoniseret retlig ramme for grænseoverskridende transaktioner og samtidig sikre en beskyttelse af interessenter såvel som kapitalejere, kreditorer og medarbejdere. Det er vigtigt, at vi får skabt nogle rammer for vores virksomheder, så de er konkurrencedygtige, særlig på det europæiske marked. Det skal vi værne om og styrke.

Desuden indføres der en safetynetbestemmelse i patentloven, således at et europæisk patent, hvor der gives afslag på ensartet retsvirkning, fortsat kan gøres gældende i Danmark. Det støtter vi også op om i Danmarksdemokraterne.

Som afslutning kan jeg bekræfte, at vi i Danmarksdemokraterne støtter op om forslaget.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Lars-Christian Brask.

Tak for det. Søndag kunne jeg over læsebrillerne konstatere, at Danmark blev verdensmester i håndbold, men det her vred var det, som min søndag, inklusive søndag aften, gik med. Og selv om det er nogle forholdsmæssig små ændringer, er det også nogle ændringer, der har en vis relevans, og det aftvinger jo også den respekt, at jeg har skullet læse det igennem, og det har jeg. Det er nogle lovgivningsmæssige pligtopgaver, der bliver klaret med de her mindre ændringer.

Jeg sagde, at det var trivielle emner med konsekvenser for de berørte. Derfor er det med glæde, at jeg kan drage den konklusion, at der i det her relativt brogede forslag, der er lidt blandet og lidt rodet, er noget med patentbeskyttelse, grænseoverskridende omdannelser, køb og salg af virksomheder, sikkerhed til søs ved Færøerne, blockchainteknologi, som i L 20 har fået det meget lidt danske navn distributed ledger technology, og et mobilt gadesalgsregister. Med hensyn til det sidste og fjernelsen af noget bureaukrati og et ekstra register og en lov om det glæder det os i Liberal Alliance, at der bliver mindre bøvl, og at en unødig regel bliver fjernet.

Konklusionen er, at vi glæder os over endnu en VM-guldmedalje til Danmark, og vi støtter lovforslaget, der rummer alt godt fra regulering af søkort over højteknologisk databehandling til handel med virksomheder over grænser. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Mona Juul.

Tak for ordet. Med L 20 skal vi implementere, vi skal afskaffe, vi skal ændre, vi skal indsætte, og vi skal gennemføre. Sådan er det nemlig, når regeringen samler lidt sammen, og det gør man i det her lovforslag.

Vi skal altså implementere et EU-direktiv om grænseoverskridende omdannelser, fusioner og spaltninger – det, der hedder mobilitetsdirektivet. Vi sætter tjek ved den, for det er godt for virksomheder at kunne etablere sig med færre hindringer, og her er der lagt op til en minimumsimplementering, hvilket ærlig talt nok også er rigtig godt, hvis man overhovedet skal tale om, at der også bliver færre hindringer, for det ligger der også nu nogle hemmelige ting i, tænker jeg.

Vi skal også afskaffe mobilregistreringen, fordi nye kontrolsystemer har taget over, og det er således en overflødig registrering for de handlende på gader og lagre og på kræmmermarkeder og messer. Vi sætter tjek ved den, naturligvis.

Så skal vi ændre territorialbestemmelsen i loven om sikkerhed til søs, så de dele, der vedrører farvandsafmærkningerne og navigationssystemer kan sættes i kraft på Færøerne ved kongelig anordning, idet områderne ikke er hjemtaget. Vi sætter tjek.

Som nummer fire skal vi indsætte et sikkerhedsnet, en bestemmelse i patentloven, så udfordringer med EU-patenters gyldighed ikke betyder, at man kommer i klemme i Danmark på grund af uens valideringsfrist. Vi sætter tjek ved den.

Det sidste er, at vi skal gennemføre en EU-forordning om distributed ledger technology, altså det her med en digitalt distribueret hovedbogsteknologi, hvor der er en hovedbog, som holder styr på data og udvekslinger, f.eks. overførsler i form af betalinger, ligesom blockchains, så virksomheder kan teste DLT-teknologien, som den forkortet også hedder, i et reguleret miljø. Vi sætter også tjek ved den.

Så vi sætter fem gange tjek her fra Konservative, der hermed bakker op om lovforslaget. Så skal jeg også hilse fra Radikale og Nye Borgerlige og sige, at de også bakker op om forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Pelle Dragsted.

Mange tak. En af de ting, man ikke har savnet ved at have nogle år uden for Folketinget, er lige præcis den her slags vred : sådan 400 siders erhvervsjura, som man lige kan hygge sig med over weekenden, og som sagt er det jo et af de her bunkeforslag, som omfatter vidt forskellige spørgsmål om alt fra patent til søfart på Færøerne til madboder til blockchain. Som fru Lisbeth Bech-Nielsen sagde, er det jo altid en afvejning: Skal vi behandle mange lovforslag, eller skal vi bunke dem sammen? Og det, man som ordfører selvfølgelig altid er bange for, er, om der er noget, man ikke opdager. Altså, ligger der ting i de lovforslag, som vi gennemfører, som viser sig at rumme f.eks. kimen til den næste finansielle krise eller lignende? Det er selvfølgelig den store frygt, man har, når man skal sætte sig ind i så mange og forskellige og omfattende stofområder som her. Så som jeg sagde ved min sidste ordførertale, inden jeg sidste gang forlod Folketinget: Nogle gange har man det sådan, at man håber, at ministeren og embedsværket i hvert fald har styr på, hvad det er, vi gennemfører i lovgivningen. Men derfor har vi selvfølgelig også et ansvar som ordførere hver især.

Så jeg synes altså, man skal lytte til noget af det, der ligger i høringssvarene omkring i hvert fald at gøre meget klart, hvad det er for nogle love, der egentlig pilles ved, også sådan up front i det høringsmateriale, som udsendes. For det er svært for de her organisationer, og nogle af dem, f.eks. Forbrugerrådet, har rigtig mange forskellige lovforslag, de skal forholde sig til.

Men hvis vi kigger på selve indholdet af aftalen – jeg kan ikke nå ned i det hele – er nogle af de større elementer selvfølgelig det her om en ændring af selskabsloven, som jo er en implementering af et EU-direktiv omkring grænseoverskridende omstrukturering, altså virksomheder, som lægges sammen, hvor aktiviteter overflyttes mellem grænser eller andet. Og det er et omfattende forslag.

Men en af de ting, som jeg har lagt mærke til, er jo selvfølgelig det her med, at medarbejderne fremover vil få en lidt bedre retsstilling. Jeg ved ikke, om man kan kalde det det, men de vil i hvert fald fremover blive hørt og få en høringsret, før de her beslutninger om f.eks. en udflytning af aktiviteter eller kapitalapparat vil blive vedtaget af en generalforsamling. Og det synes jeg er godt. Medarbejderne er jo dem, der har deres daglige gang på en virksomhed, så det er godt, de bliver hørt. Men det er selvfølgelig kun en høring. Hvad kan man sige? Kapitalejerne kan jo vælge, om de vil lytte eller ej, og – hvis jeg må have lov at blive lidt ideologisk, og det kan jeg jo nogle gange godt lide at være på den her talerstol – det er et af de her paradokser, at de mennesker, som egentlig er allermest berørt af en virksomheds eventuelle udflytning af aktiviteter, også er dem, som har allermindst indflydelse på, om det skal gennemføres eller ej. Men ikke desto mindre er det selvfølgelig et fremskridt, at kapitalejerne, om jeg så må sige, får lov at lytte til og vurdere medarbejdernes holdning til den her type af beslutninger. Det er positivt og ligger i øvrigt i forlængelse af en tradition, vi har i Danmark, med medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen og andet, som i en eller anden grad giver dem, som jo skaber værdierne her i samfundet, i hvert fald en høringsret på afgørende beslutninger i virksomheden.

Det mest kontroversielle forslag, som andre også har været inde på, er jo selvfølgelig det her forslag omkring krypto, altså omkring blockchainteknologi. Vi har jo set en ret vild udvikling hen over de seneste måneder, hvor man vistnok må sige, at kryptomarkedet, eller hvad man kan kalde det, har fået taget sin mødom. Og derfor kan man godt blive en lille smule bekymret, for der er jo ingen tvivl om, at den her pilotordning er vedtaget inden det her store sammenbrud, som vi ser i den her tid. Der har jo været sådan en lidt begejstret tilgang til det her område. Og man kan selvfølgelig godt spørge sig selv, om der er taget grundigt nok stilling til det i det her EU-direktiv. Men hvorom alting er, er det ikke noget, vi skal tage stilling til her, for som det også er blevet sagt, er det her jo en forordning, som har direkte virkning i Danmark.

Så det, vi tager stilling til, som jeg forstår lovforslaget, er alene at sørge for, at når nu de får lov at boltre sig med kryptoaktiver, får Finanstilsynet også en ret til at føre tilsyn med det og endda også at lægge nogle tærskelværdier ind, der gør, at hvis nu det her bliver en trussel på den ene eller den anden måde, vil man kunne gå ind at sørge for, at omfanget ikke bliver så stort, at det kan blive en trussel mod den finansielle stabilitet, og det er jo positivt.

Vi vil ikke tage stilling til, hvordan vi stiller os til det her forslag i Enhedslisten, før vi har været igennem en udvalgsbehandling. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og den næste er fru Katrine Robsøe. Nej, hun er her ikke – der blev hilst fra hende. Det er godt. Så er det fru Sascha Faxe.

Tak. Og tak for nogle gode ordførertaler. Jeg tænker, at vi på mange måder er på linje her.

Jeg vil komme med en kærlig opfordring til at have en masse gennemsigtighed i politik, og fem forslag oven i hinanden kan godt gøre det lidt svært. Så jeg vil gerne ligesom fru Mona Juul sige tjek fem gange, men jeg vil også gerne lige uddybe lidt, hvorfor vi går den vej i Alternativet.

Vi ser det jo også i sin væsentlige substans som nogle nødvendige justeringer i forhold til det, der allerede sker i dagligdagen, og for at hjælpe virksomheder med at køre i den verden, de fungerer i – i Danmark som en del af EU. En af de ting, som hr. Pelle Dragsted også nævnte, er, at der er nogle fordele ved det for f.eks. medarbejdere. Ønsker en dansk koncern f.eks. at spalte et datterselskab i dansk drift og et tysk leasingselskab, er det ikke kun administrative byrder, der skal forhindre det, og i den forbindelse er det også positivt, at medarbejderne sikres en høringsrunde, så vi får nogle svar fra ledelsen i forbindelse med sådan en grænseoverskridende transaktion.

Det her er for os at se den praktiske del af dagligdagen i EU, og selv om det på overfladen lyder enormt teknisk og kedeligt, og måske det også er det for nogle, er det faktisk en væsentlig del af rygraden i det, at vi indgår i det europæiske fællesskab, og derfor er det vigtigt, at det virker. Så i Alternativet er alternativet til EU et bedre EU. Og i en verden, hvor det totalitære er reglen frem for undtagelsen, er det også vigtigt, at vi gør, hvad vi kan, for at få vores demokratiske og forpligtende fællesskaber til at virke, også i detaljerne. Så mere kontrol i forhold til kryptovaluta er også en god idé. Og så kan vi jo så diskutere, hvad vi ellers synes om det.

Tak til ordføreren. Og den sidste i ordførerrækken er hr. Peter Kofod.

Da jeg så forslaget, tænkte jeg, at det var sådan et slags romkugleforslag: alt muligt fejet sammen og så bare lige klasket sammen, og så havde vi ellers et lovforslag, hvor der var hundrede og sytten forskellige ting i. Så læste jeg det og fandt ud af, at det mere var sådan et forslag, der mindede om long island iced tea, for man blev også svimmel af det. Og det er nok sådan, jeg har haft det med det her forslag.

Der er ordførere før mig, der har redegjort glimrende for indholdet, og meget af det er jo ret teknisk. Det, jeg har lyst til at tage op, når jeg står her, er det, som måske ikke har fået så meget omtale og kærlighed, og det er den del, der handler om patenter og patentområdet i EU. Der er det jo ingen hemmelighed, at vi for nogle år siden havde en folkeafstemning netop om det spørgsmål. Mit parti anbefalede en løsning, som et flertal af danskerne ikke var interesseret i. De valgte noget andet. Og derfor kommer vi også til at tage den her del op i udvalgsbehandlingen for at stille ministeren nogle fyldige spørgsmål om lige præcis det her emne for at finde ud af: Hvor er vi på europæisk plan på patentområdet, og hvordan harmonerer det med det, regeringen lægger frem her – altså, passer det sammen?

Så et forslag med alt godt fra havet vil vi selvfølgelig kigge på, når vi når til udvalgsbehandlingen, og så tager vi det derfra. Tak.

Tak til ordføreren. Så er det ministeren.

Tak for det, formand, og tusind tak for den meget brede opbakning til forslaget. SF og andre havde et ønske om, at der var visse dele af forslaget, som man gerne ville have en, hvad jeg forstod skulle være en teknisk gennemgang i udvalget, og det hjælper vi selvfølgelig gerne med, og det kan vi selvfølgelig sagtens finde ud af. Men tak for opbakningen til forslaget som sådan. Det indeholder, som det også har været sagt, en hel del ændringer af flere love, og jeg vil holde mig til at gennemgå de centrale dele af det her.

En vigtig ændring er, at vi gennemfører det såkaldte mobilitetsdirektiv i dansk ret ved at ændre vores selskabslov. Det handler kort fortalt om at gøre reglerne nemmere for virksomheder, der gerne vil lave en grænseoverskridende omdannelse, en fusion eller en spaltning. Den slags transaktioner er vigtige elementer, når vi kigger på det indre markeds funktion for selskaber. I Danmark har vi allerede regler for de situationer, men nu har EU så lavet fælles regler, hvilket gør det nemmere for virksomhederne. Det betyder, som det også har været fremført, helt konkret, at hvis et dansk selskab eksempelvis vil omdanne sig til et spansk selskab, vil begge selskaber være underlagt samme regler i modsætning til i dag, hvor omdannelsen vil skulle leve op til reglerne både i Danmark og i Spanien. Der indføres også nye og skærpede regler til de eksisterende, harmoniserede regler om grænseoverskridende fusioner. Det gælder f.eks. skærpede krav til indholdet af den redegørelse, ledelsen skal udarbejde forud for en fusion. Forslaget indeholder også en øget kontrol forud for omdannelser, fusioner og spaltninger, og det giver mulighed for at inddrage relevante myndigheder eller sagkyndig bistand for at vurdere, om transaktionen er etableret med henblik på misbrug, svigagtige eller også kriminelle formål. Alt i alt tjener den del af det også – selvfølgelig efter regeringens opfattelse – et ganske udmærket formål.

En anden vigtig ændring i forslaget er en ændring af næringsloven, som flere også har været inde på, og med den foreslåede ændring af næringsloven afskaffes det offentlige register så – det, der hedder MobiltReg. Der vil ikke længere være krav om, at mobile udsalgssteder, dvs. lagersalg, markeder, udstillinger, messer, skal registreres hos Erhvervsstyrelsen, og afskaffelsen af det vil gøre det lettere for erhvervsdrivende, da registreringskravet jo så fjernes.

For det tredje har Færøerne gjort opmærksom på behovet for nye regler på området for afmærkning af farvande og navigationssystemer på Færøerne, og derfor indebærer lovforslaget en ændring i lov om sikkerhed til søs, så Færøerne fremadrettet kan få opdateret regler, bl.a. om administration og håndhævelse inden for farvandsafmærkning og navigationssystemer på Færøerne.

Det sidste, jeg vil fremhæve her, er så patentreformen. Den træder jo snart i kraft, og det gør det nødvendigt, at vi laver en ændring, som skal sikre, at virksomheder, der har et gyldigt europæisk patent, men som har fået afslag på en ansøgning om enhedspatent på grund af fejl i formalia, alligevel kan få valideret deres patent i Danmark. På den måde undgår vi så, at virksomheder risikerer at stå med et gyldigt patent, som ikke er gældende nogen steder.

Med de her ord ser jeg selvfølgelig frem til behandlingen af lovforslaget i udvalget, og vi svarer hjertens gerne på de spørgsmål, som måtte komme til de dele, som har været fremført her under behandlingen. Tak.

Det sidste behøver vi ikke vente med til behandlingen, for hr. Pelle Dragsted har bedt om en kort bemærkning.

Tak. Nu brokkede jeg mig jo lidt over, at der var mange ting i forslaget, men mit spørgsmål går så på en ting, der ikke er med i forslaget. Jeg kunne læse ud af høringsnotatet, at der i det oprindelige lovudkast, som var sendt i høring, også var indeholdt et spørgsmål om bevillingsloven og om diskrimination, altså at man skulle kunne gøre bevillinger afhængige af, at der ikke blev foretaget diskrimination i nattelivet – hvilket jo altså er en diskussion, som har fyldt ganske meget igennem tiden.

Mit spørgsmål er bare, hvorfor det ikke længere optræder i lovforslaget, og om det er, fordi det er på vej ind i noget andet lovgivning, eller om det er, fordi det er et initiativ, man har lagt helt væk, og i så fald, hvad årsagen er til det.

Ministeren.

Det er rigtigt nok, at det er et initiativ, som ikke er med i det her lovforslag, som jo ellers i øvrigt indeholder rigtig mange elementer, som ordføreren også selv sagde fra Folketingets talerstol. Det konkrete element er et element, som regeringen stadig væk drøfter, og vi kommer til at tage stilling til det på et senere tidspunkt.

Spørgeren for et opfølgende spørgsmål.

Okay. Det er bare for at være helt sikker: Det lå i lovforslaget, som var fremsendt til høring, så kan ministeren så løfte sløret for, hvorfor det er faldet bort? Altså, hvad er det for nogle drøftelser, der foregår – det er ikke bare af tekniske årsager, men det er sådan en politisk drøftelse i regeringen – som gør, at det her er faldet bort?

Ministeren.

Regeringens interne drøftelser har regeringen selvsagt internt, og vi drøfter det her element videre, og jeg føler mig ret overbevist om, at spørgeren på et eller andet tidspunkt, inden så længe, vil høre videre om det forslag også.

Så er det fru Mona Juul.

Tak for det. Jeg blev sådan lige inspireret af, at hr. Pelle Dragsted syntes, at han manglede noget. Jeg har også et forslag til ministeren, for det kunne jo være, at når der nu rent faktisk er lidt omkring design eller, hvad skal man sige, patentdelen, så kunne man da have taget noget med i forhold til design, for nu har vi jo set nogle kopieringssager her på det seneste, hvor vi ikke rigtig står så godt nødvendigvis. Jeg har prøvet at rejse det over for den tidligere erhvervsminister, som tog nogle gode tiltag, men vi mangler ligesom at komme i mål. Så det er ikke det rigtige sted at sige det, men ikke desto mindre kunne det bare være rigtig dejligt, om ministeren ville tage fat i den del også. Vi har det jo med at beskytte dansk design så godt som muligt, og vi er rigtig glade for det, når det er nogle fra andre lande f.eks. – men når danskere kopierer hinanden, står vi faktisk rigtig skidt.

Ministeren.

Det er jo rigtigt nok, at det ikke har noget med forslaget her at gøre, så det er måske ikke sådan det helt rigtige sted at diskutere det; men der er ingen tvivl om, at det da selvfølgelig er en udfordring for dem, som starter egen virksomhed, som bruger masser af ressourcer på at sikre sig et design og sørger for, at det i alle henseender så er deres, Og når der så er kopisager, er det jo godt, at vi har et retssystem, som rent faktisk er i stand til at håndtere det, og det er der jo ganske mange eksempler på sker. Men hvis Konservative har synspunkter omkring det, kender spørgeren mig udmærket og godt nok til at vide, at det er noget, vi godt kan snakke om. Om vi kan blive enige om det, ved jeg ikke, men det må vi jo prøve at tage derfra.

Ønskes der en opfølgning? Nej. Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.