Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 2:

Forslag til midlertidig bevillingslov for finansåret 2023.

Af finansministeren (Nicolai Wammen).

(Fremsættelse 19.12.2022).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er Benny Engelbrecht for Socialdemokratiet.

Tak, formand. Jeg skal gøre det kort. Det er jo således, at det følger af grundlovens § 45, at regeringen skal fremsætte et forslag til en midlertidig bevillingslov, såfremt behandlingen af finanslovsforslaget ikke kan ventes tilendebragt inden finansårets begyndelse, og som det også fremgår af forslaget, er det jo et meget kort bemyndigelsesforslag, der sikrer, at der kan foretages bevillinger, indtil en finanslov kan forhandles. Derfor er der heller ikke så meget at sige til dette forslag – det er der jo traditionelt ikke ved den slags forhandlinger; det var der heller ikke, da den midlertidige bevillingslov for 2012 blev behandlet.

Derfor skal jeg blot meddele, at Socialdemokratiet kan støtte forslaget.

Tak for det. Vi har nogle korte bemærkninger. Den første korte bemærkning er fra Victoria Velasquez, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for ordet. Vi har fået et svar om, at der næste år kommer til at være endnu flere børn, som får brug for det midlertidige børnetilskud, som I nu i regeringen har valgt at fjerne. Regeringen siger, at man i stedet for vil lave en pulje, men det er uvist, hvornår folk får pengene, hvem der får pengene, og hvor mange. Statsministeren har i et interview sagt, at de fleste af dem, der får dem i dag, kan regne med at få de penge, sådan at de står tilbage og – regner man med – rent faktisk ikke kommer til at miste nogen penge. Det blev gentaget af en ordfører fra Socialdemokratiet i går.

Derfor vil jeg gerne spørge – og høre her fra talerstolen – om det, som statsministeren og ordføreren har sagt, er rigtigt, nemlig at de børn, som lige nu står til at miste deres tilskud, ikke skal være bange for at miste det, for de kommer til at få det beløb, som de har regnet med.

Ordføreren.

Det er jo normalt sådan, at når vi debatterer i Folketingssalen, debatterer vi det forslag, som foreligger. Det forslag, som foreligger, er en midlertidig bevillingslov, som er af rent teknisk karakter. Derfor ville det være naturligt, hvis man havde haft en traditionel finanslovsdebat, at man tog en mere bred diskussion. Derfor vil jeg også opfatte det som værende helt naturligt, at man tager den debat, når vi når frem til forhandlingerne om den ordinære finanslov, hvilket må forventes at blive i begyndelsen af det nye år.

Spørgeren.

Det kommer ikke bag på mig, at Socialdemokratiet gemmer sig bag formalia og udenomssnak. Det har vi jo været vidne til før. Men jeg synes faktisk, det er ret uretfærdigt over for de her børnefamilier, der står til at miste de penge, som de skulle have for at kunne have et minimumsbudget – og det var før inflationen. Nu er der buldrende inflation, der er stigende priser, som klart gør, at de ikke får mulighed for at betale deres regninger. Selvfølgelig kommer præcis de samme mennesker ikke til at kunne få præcis det samme beløb. Det er jo helt åbenlyst, at der kommer til at være færre, når man fjerner det som en rettighed og der derudover skal være udgifter til administration. Så skylder man ikke en smule ærlighed over for de her mennesker? Er det sådan, at den her regering kommer til at skubbe tusindvis af børn under fattigdomsgrænsen?

Så er det ordføreren.

Det er som sagt et emne, som det er fuldstændig relevant at tage op der, hvor det skal debatteres. Det handler ikke om det foreliggende lovforslag.

Den næste spørger er hr. Pelle Dragsted fra Enhedslisten.

Det kan godt være, at ordføreren mener det. Men vi er her jo i dag for at vedtage en midlertidig bevillingslov, som erstatter den finanslov, som egentlig skulle have været tredjebehandlet og vedtaget i den her tid. Den finanslov skulle have permanentgjort eller fortsat det midlertidige børnetilskud i 2023 som aftalt mellem Socialdemokraterne og et flertal i Folketinget før sommer – et flertal, som i øvrigt stadig væk eksisterer her i Folketinget. Det er lidt trættende efterhånden, at Socialdemokraterne, hver gang vi diskuterer det her spørgsmål, finder på teknisk udenomssnak i stedet for at forholde sig til det problem, som vi står med, nemlig at tusindvis af børn nu skal kastes ud i endnu dybere fattigdom.

Så jeg synes, at ordføreren skal besvare det spørgsmål, som min kollega fru Victoria Velasquez netop kom med: Kan de her børnefamilier regne med at få samme beløb udbetalt, som de har haft ret til i år?

Ordføreren.

Jeg synes faktisk, at det er mest hensigtsmæssigt, at man under en lovbehandling forhandler det, som lovforslaget handler om. Så hvis der er spørgsmål omkring §§ 1 og 2 i den midlertidige bevillingslov, så svarer jeg naturligvis gerne på det.

Spørgeren.

Jamen nu er det ikke så mange chancer, som hverken medlemmerne af det her Ting eller befolkningen har haft for at få regeringen til at forholde sig til nogle af de svigt, som ligger i den regeringsaftale, der er lavet, herunder at man er løbet fra et forlig og en aftale, som et flertal i Folketinget vedtog efter lange forhandlinger lige før sommerferien, som handlede om at skabe bare en lille smule mere tryghed for nogle af de allerfattigste familier. Det behov er ikke blevet mindre siden. Derfor skylder ordføreren, Socialdemokratiet og regeringen et svar til de her familier.

Ordføreren.

Hr. Pelle Dragsted er jo en meget erfaren politiker og er desuden dybt inde i statsret. Derfor ved hr. Pelle Dragsted jo også godt, at der er mange muligheder for at stille regeringen spørgsmål, enten via udvalgsspørgsmål, via § 20-spørgsmål, ved at få ministeren i salen, ved at indkalde til samråd eller alle mulige andre ting. Og det er altså heller ikke usædvanligt, at når man har en lovbehandling, så er det det lovforslag , man forholder sig til i en debat. Så jeg svarer gerne på spørgsmål omkring det lovforslag, der er her.

Så er det fru Lisbeth Bech-Nielsen.

Jeg må sige, at jeg er enig med mine kolleger fra Enhedslisten. Jeg synes, at Socialdemokratiets ordfører gemmer sig bag formalia. Når vi bruger anledningen i dag, er det jo, fordi det her har en hastende karakter.

Altså, der er en lang række fattige børnefamilier, som overhovedet ikke har råd til at holde jul, og som med den buldrende inflation også bliver nødt til at skære ned på helt basale ting, man har brug for i dagligdagen: Man skruer ikke op for varmen i radiatoren, og man tænker over, hvad man køber henne ved købmanden. Og alligevel har regeringen og Socialdemokratiet valgt ikke at prioritere det her. Til gengæld har man i forgårs fremsat en hel stribe omfattende lovforslag, men der blev ikke plads til inflationshjælp til de fattigste børnefamilier eller til det her midlertidige børnetilskud.

Ordføreren.

Det er rigtigt, at der i regeringsgrundlaget er en passus om en hastende inflationshjælp, som skal behandles i det nye år. Det handler det foreliggende lovforslag ikke om.

Spørgeren.

I dag skal vi behandle et forslag til bevillingslov, hvor man kunne have valgt at tage det her med, fordi man siger, at det her simpelt hen har så hastende karakter. Det er så alvorligt for de mennesker, det går ud over. Der er tale om en opfølgning på en aftale, som vi lavede og brugte lang tid på at forhandle om i foråret, og alligevel har man ikke fundet plads til det, men jeg skal bl.a. på talerstolen i dag i forbindelse med en lang række lovforslag, som man tilsyneladende i den nye regering godt kunne finde plads og tid til.

Spørgeren.

Det er rigtigt, at der ikke har været mulighed for at forhandle en samlet finanslov, og det er præcis også derfor, at regeringen har fremsat en midlertidig bevillingslov. Det er i overensstemmelse med, hvad man gjorde den 15. november 2011, da et forslag til den midlertidige bevillingslov for 2012 blev fremsat. Det var i øvrigt på et tidspunkt, hvor spørgerens parti var en del af regeringen.

Så er det fru Jette Gottlieb fra Enhedslisten.

Vi bliver nødt til at blive ved med at spørge, for formålet med den her lovgivning er jo – med tidligere sprogbrug – statshusholdningens uforstyrrede førelse. Og det, der er tale om, er altså, at der er nogle ting, der udløber den 31. december. Det vil sige, at der er truffet nogle politiske valg, når man vælger at tage nogle bestemte ting frem og lader andre ting ligge – og der kommer det her spørgsmål som et af de mest centrale, og derfor vil jeg spørge, om ordføreren er medvidende om, at der er truffet nogle politiske valg, inden man fremlagde den her bevillingslov.

Ordføreren.

Som det fremgår af bevillingsloven, som er meget kort, så skal det være sådan, at regeringen bemyndiges til at opkræve lovhjemlede skatter og statens øvrige indtægter, og at regeringen bemyndiges til i samme tidsrum at afholde de udgifter, der er nødvendige for at opretholde og videreføre ministeriers, styrelsers og øvrige statslige institutioners og virksomheders drift samt andre foranstaltninger iværksat med hjemmel i lov, tidligere bevillingslov eller given bevilling i øvrigt – og det er det. Så det er altså en generel bemyndigelseslov.

Spørgeren.

Men vil ministeren acceptere, at der er tale om nogle politiske valg af, hvad man tager med og ikke tager med i den her videreførelseslov?

Vi kan spørge ministeren senere. Nu er det ordføreren, der svarer. Værsgo til ordføreren.

Tak, og tak for tilliden; men som sagt er dette jo alene en ramme for den bemyndigelse, der gives til ministre. Og hvad der så i øvrigt måtte være det konkrete indhold, må man jo altså så ind og adressere i forhold til det enkelte ressort.

Så er den næste spørger hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten. Værsgo.

Det er sikkert korrekt, at man kan gøre det på den her fedtede måde, altså at man tager den her bevillingslov og minimerer den til det absolut laveste. Man kunne også vælge at føre politik med hjertet.

Nu har man jo lavet nogle prioriteringer i dag. Man har valgt at prioritere, at landbrugsstøtten skal behandles inden jul. Penge til at kunne støtte en CO2-lagring i Danmark og til udvikling af en brintinfrastruktur har man prioriteret at vi skal finde inden jul. Så kunne man vel også nå at prioritere, at 25.000 børn kunne få et værdigt liv næste år på samme niveau, som de har haft i 2022, uden at deres forældre ikke skal bekymre sig voldsomt om, hvordan deres økonomi hænger sammen i det kommende år. Altså, det er et spørgsmål om politisk vilje – og den vilje har Socialdemokratiet så ikke, og det synes jeg er dybt skuffende.

Så kan ordføreren ikke se, at det her ikke bare er et spørgsmål om, at en lov skal være så teknisk som muligt; man kunne sådan set godt i forlængelse af den have vedtaget andre ting som landbrugsstøtten.

Ordføreren.

Jeg kan konstatere, at da den daværende regering i november 2011 fremsatte et forslag til midlertidig bevillingslov halvanden måned før årets udløb, lignede det det forslag af teknisk karakter, der ligger her – og mig bekendt tog Enhedslisten ikke ordet under den daværende behandling.

Spørgeren.

Det er sikkert historisk rigtigt. Nu er vi så bare i en situation, hvor en række partier, som var det parlamentariske grundlag for den tidligere regering, har en klar aftale. Det er en aftale, som er på vej til at blive brudt, og der er et lovforslag, som bliver anden- og tredjebehandlet her på torsdag. Men man kunne jo sådan set også frivilligt have valgt at tage det med i et appendiks til den her bevillingslov og sige, at her er der et særligt problem, som vi gerne vil løse, ligesom man forsøger at løse, at man kan udbetale landbrugsstøtte efter nytår.

Ordføreren.

Som ordføreren så rigtigt siger, er det jo et spørgsmål, som behandles her i Folketingssalen – også inden årets udløb – og som ikke omhandles af det foreliggende lovforslag.

Så siger vi tak til ordføreren, og den næste ordfører, der ønsker ordet, er fru Lisbeth Bech-Nielsen fra SF.

Vi skal jo egentlig – i anførselstegn – bare behandle et forslag til en bevillingslov i dag, for riget skal teknisk set skal have en finanslov, så de nødvendige udgifter kan blive afholdt. Men når jeg går på talerstolen med et budskab til regeringen, er det jo, fordi vi står i en alarmerende situation, der har hastende karakter. Vi havde i forvejen en lang række meget fattige børnefamilier i det her land, som vi før sommerferien brugte rigtig mange timer inklusive nætter på at forhandle en løsning for, så i hvert fald nogle af dem kunne få lidt mere til dagen og vejen. Den aftale er Socialdemokratiet løbet fra. De havde muligheden for at stemme den igennem her i Folketingssalen. Nu er der en ny regeringskonstellation, som tilsyneladende ikke synes, at et forslag om at skulle have et liv, hvor man ikke skal vælge mellem mad og medicin, er noget, der har hastende karakter.

Til gengæld er der blevet fremsat en lang række andre lovforslag, som vi skal hastebehandle her i Folketinget: lovforslag om landbrugsstøtte, CO2-lagring, investorfradrag og lignende. Det er alt sammen udmærket, men det er trods alt ikke på niveau med det, at vi har nogle familier i det her land, som bliver sat ud af deres hjem, fordi de simpelt hen ikke kan betale deres regninger, og som i forvejen ikke havde en økonomi, der levede op til et almindeligt basisbudget som defineret af ROCKWOOL Fonden, og som med en galoperende inflation på ingen måde længere har til dagen og vejen. Det tror jeg at de fleste af os egentlig, hvis vi tænker godt efter, ville synes var den mest hastende sag, vi havde med at gøre, altså at sikre en lille smule til de her børn, som lever i familier, hvor økonomien fuldstændig er ramlet sammen. Det synes jeg er en oplagt ting at diskutere, når vi taler om en teknisk bevillingslov.

Man kan med Socialdemokratiets ordførers ord sige, at det bare er en sag, vi skal have ekspederet, og så skal vi helst ikke tale om politik. Men vi vil gerne tale om politik her fra talerstolen og i det her Folketing, og vi har kun den her ene mulighed, for lige om lidt går vi på juleferie. Og når det er sagt, har vi kun den her ene sag. Regeringen har sagt, at den vil komme med et forslag i januar. Vi ved alle sammen, at det her Folketing trods alt ikke arbejder så hurtigt, specielt ikke når det drejer sig om fattige børn, så derfor kommer der til at gå rigtig lang tid, før de her mennesker bare får en flig af den hjælp, som vi for meget lang tid siden har lovet dem, og som de har regnet med.

Ud over det skal det ikke være en ret ikke at leve i absolut nød. Nej, man skal gå ned på kommunekontoret med hatten i hånden og udfylde et hav af blanketter, fordi vi elsker bureaukrati i det her Folketing. Så nu skal de her børnefamilier ned at udfylde et hav af skemaer for måske – måske – at få en lille smule af de penge, der kan gå til at købe rugbrød, medicin eller en vinterjakke. Det synes jeg simpelt hen ikke er i orden. Det er ikke værdigt.

Det kunne regeringen have brugt en del af sin energi på, og vi kunne have diskuteret det i Folketingssalen i dag sammen med de mange, mange andre lovforslag, som vi hastebehandler nu. Det har man valgt ikke at gøre, og det synes jeg er en skændsel. Vi står i en absolut nødsituation, hvad angår nogle af de mest udsatte mennesker i det her land, nogle af de fattigste børn, og det synes jeg simpelt hen ikke vi kan være bekendt.

Dertil har vi nogle andre hastesager, som jeg også mener burde diskuteres i forhold til det her forslag til en bevillingslov, nemlig at vores sygehuse står over for et kollaps. Vi har lavet en akutpakke, hvor der frem til 2024 skal afsættes 2 mia. kr. De penge er ikke, så vidt jeg ved, blevet afsat for 2023. Det kunne man gøre med et simpelt aktstykke. Jeg vil også mene, at det har hastende karakter, at vi sikrer, at vores sygehuse er funktionelle hen over en vinter, hvor de er maks. pressede.

Så alt i alt er det nogle lidt underlige prioriteringer fra den nytiltrådte regerings side. Jeg håber, at regeringen vil genoverveje, hvordan man får de fattigste børnefamiliers penge ud til dem, så de ikke skal gå ned på kommunen med hatten i hånden. Tak.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra fru Helle Bonnesen, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Jeg er ny og har misforstået systemet. Jeg vil bare benytte mig af ordførertalen senere.

Jeg har forstået det sådan, at ordet er frafaldet, og at ordføreren vil benytte sig af lejligheden i ordførertalen senere. Så er det næste spørger. Det er fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten.

Tak til ordføreren for talen. Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad ordføreren synes om, at man har taget penge fra de allerfattigste børnefamilier, nemlig det midlertidige børnetilskud, og så bagefter puttet dem over i en pulje og kaldt det inflationshjælp mod de stigende priser. Hvad mener ordføreren om, at man laver den manøvre?

Ordføreren.

For det første pynter man sig jo med lånte fjer, som om man havde fundet nogle nye penge og dermed gerne ville give inflationshjælp, man selv havde fundet penge til. For det andet er det jo også at gøre fuldstændig grin med os, der har brugt mange, mange timer på at forhandle den her aftale, som man jo en til en kunne have gennemført, hvis man ville. Man kunne endda bare have stemt for i Folketingssalen. Jeg synes måske også, at det er typisk socialdemokratisk, at man sådan skal ned på kommunen med hatten i hånden og udfylde en masse skemaer. Jeg havde måske ikke troet det med liberale partier. Det her er ikke noget, som vi af vores hjertes godhed skal give de fattigste børnefamilier. Vi har simpelt hen, da vi forhandlede i foråret, sagt, at det her er en ret. For vi vil ikke have et land, hvor man ikke kan overholde et basisbudget, altså det, som ROCKWOOL Fonden har defineret som det absolut mest nødvendige for at kunne overleve i dagens Danmark.

Spørgeren.

Derfor synes jeg også, det er grotesk, at det nærmest bliver sagt gentagne gange fra regeringens side, at man nok skal kunne få de penge, som man ellers ville have fået. For det er klart, at når der er flere om færre penge og det ikke er en rettighed, så kommer det jo til at være et mindre beløb, man får, og derudover bliver der også spist penge i forhold til administration. En anden ting, der blev sagt af statsministeren i det interview, var, at den her aftale var noget, der var lavet af taktiske årsager i forhold til differencen fra Ydelseskommissionens anbefalinger. Mener ordføreren, at det er et taktisk eller et politisk valg, at der ikke er nogen, der blev gjort fattigere, men at vi faktisk løftede alle med den kontanthjælpsaftale, vi lavede?

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om det er taktisk eller politisk. Jeg tror egentlig også, de er ligeglade ude i de hjem, hvor de ikke synes de kan tænde for radiatoren, fordi det ville være den sidste ting, der vælter budgettet. Jeg synes bare, at i et rigt land som Danmark, hvor vi har råd til rigtig mange ting – vi har også en regering, der synes, vi har råd til at give historisk høje skattelettelser – kan man ikke tage de penge, som en gang er aftalt skal gives til dem, der har allermest behov for det.

Så siger jeg tak til ordføreren. Og den næste ordfører, der ønsker ordet, er hr. Dennis Flydtkjær fra Danmarksdemokraterne. Det ønsker hr. Dennis Flydtkjær ikke, og så vil jeg spørge, om der er andre ordførere. Hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance er så den næste. Værsgo.

Jeg vil godt meddele, at Liberal Alliance stemmer for lovforslaget her. Det er jo ikke, fordi vi synes, at den finanslov for 2022, som nu forlænges, er god. Vi stemte imod finansloven for 2022, fordi vi syntes, den var dårlig. Men vi syntes også, der skulle afholdes folketingsvalg så tidligt som muligt, og det er jo på grund af det folketingsvalg, at vi nu står i den situation, at vi bliver nødt til have en midlertidig bevillingslov. Så den finanslov, som forlænges, var Liberal Alliance imod, men vi skal have en bevillingslov for næste år, ellers går det hele jo i stå. Så derfor stemmer vi for lovforslaget.

Tusind tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Helle Bonnesen fra Det Konservative Folkeparti. Velkommen til.

Konservative støtter naturligvis forslaget om en midlertidig bevillingslov for finansåret 2023, for vi skal naturligvis have en finanslov. Landet skal kunne fungere, og vi skal kunne opkræve skatter og afholde udgifter som nødvendigt. Det siger sig selv. Men det er vigtigt, at det her ikke bliver en sovepude, og at vi hurtigt kommer til at diskutere og vedtage en ny finanslov. Og derfor noterer vi os også med tilfredshed, at der i bemærkningerne står, at det forudsættes, at loven kun skal være gældende for en kort periode af 2023, og at der naturligvis udvises tilbageholdenhed. Det her må siges at være en nødsituation. Vi noterer os også, at det påpeges, at det er vigtigt at kunne videreføre iværksatte foranstaltninger med hjemmel i lov – med hjemmel i lov. Det er selvsagt vigtigt, og afslutningsvis vil jeg sige til de historieinteresserede, at vi jo nærmest her er på niveau med Estrup, som gennemførte provisoriske finanslove i 1877 og 1885, så som Konservative er vi altså ikke helt ukendt med fænomenet. Vi støtter forslaget.

Tusind tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er hr. Pelle Dragsted.

Tak. I dag kunne vi have tredjebehandlet et forslag til en rigtig finanslov, som tog hånd om de akutte økonomiske problemer, som mange i vores befolkning står med lige nu, med stigende priser på fødevarer, el og varme – en finanslov, som kunne hjælpe nogle af de mennesker, der er allerhårdest ramt af inflationen, og skabe ro nede i maven på nogle af de fattigste familier i det her land. I stedet for skal vi blot behandle et forslag til en såkaldt midlertidig bevillingslov uden nye initiativer, som fortsætter status quo og dermed også lader befolkningen sejle sin egen sø, og hvor bl.a. de allerfattigste børn svigtes.

Det er resultatet af, at Socialdemokraterne har valgt at danne en regering med højrefløjen frem for at videreføre et samarbejde, der baserede sig på de rød-grønne partier. Så mens vores førtidspensionister og studerende, men også mange lavtlønnede lønmodtagere kæmper med regningerne, og mens mange små selvstændige nu oplever konkurser, leverer den nye regering skåltaler om bredt samarbejde og regering over midten. Men dem, der er økonomisk trængt, og dem, der oplever konkurser i deres virksomheder, kan ikke betale deres regninger med skåltaler; de får ikke råd til gaver til børnene eller børnebørnene af pompøse og selvtilfredse erklæringer – de har brug for akut hjælp.

Nu kommer danskerne til at vente måneder, før der vedtages en rigtig finanslov for 2023, men ser man på regeringsgrundlaget, er der heller ikke meget at se frem til der. For vi har fået en regering, som midt i en buldrende inflationskrise er mest optaget af at varetage interesserne i samfundets absolutte økonomiske top. Direktøren, advokaten og konsulenten, der tjener 1 eller 2 mio. kr. om året, kan se frem til 10.000 kr. ned i foret. Virksomhedsarvinger skal fremover beskattes lavere af deres arv end alle andre danskere. Ekstra Bladet kunne forleden fortælle, at alene for LEGO-familiens arvinger vil særrabatten på arveskatten betyde, at de får 12,8 mia. kr. mere i lommen – 12,8 mia. kr.! Ejendomsinvestorer, herunder udenlandske kapitalfonde, skal alligevel ikke betale skat af deres ejendomsgevinster.

Hvem er det så, der skal betale for de her milliardstore skatterabatter til en lille elite i toppen af vores samfund? Jo, det skal bl.a. de fattigste familier i det her land. Tusinder af fattige familier må vinke farvel til det særlige børnetilskud, som Socialdemokraterne ellers indgik en aftale om i sommer. Forlig og aftaler er åbenbart ikke noget, man skal regne med holder, når man indgår dem med Socialdemokraterne fremover. Det er de allerfattigste familier i det her land. Blandt andet er det også kommet frem nu, at det drejer sig om nogle af de ukrainske kvinder og deres børn, som har søgt hertil for at få beskyttelse – det er dem, der nu svigtes og kastes ud i øget fattigdom.

De studerende skal også holde for. Der skal skæres ned på su'en og på deres uddannelser. Og så skal alle lønmodtagere vinke farvel til en forsommerfridag sammen med familien, fordi regeringspartierne som et lyn fra en klar himmel – det tror jeg godt man kan sige, for der var ikke nogen, der havde modet til at fortælle vælgerne om det inden valget – vil snuppe en helligdag fra befolkningen.

Med andre ord er det, vi kan se frem til, en overførsel af milliarder af kroner fra lønmodtagerne, fra de studerende og fra de fattigste familier til den absolutte overklasse i det her land. Det er så skævt og asocialt, som det kan blive. Jeg hører regeringen tale meget om, at den vil gøre, hvad der er godt for Danmark, men det handler angiveligt om, hvad der er godt for Overdanmark.

Om selve aftalen vil jeg sige, at det er trist, at vi ikke kan behandle et finanslovsforslag, der håndterer de økonomiske kriser, som mange mennesker står i, for det her lovforslag er jo utilstrækkeligt. Men regeringen sætter jo reelt en pistol for panden af Folketinget, for hvis ikke vi stemmer for det her lovforslag, kan der ikke udbetales lønninger og pensioner pr. 1. januar, og derfor støtter Enhedslisten selvfølgelig også lovforslaget. Det er heller ikke så betryggende at give regeringen hjemmel i den her midlertidige finanslov. Vi får at vide, at der kun er tale om tekniske fremskrivninger, men kan vi være sikre på, at der ikke er politiske til- og fravalg i, hvilke bevillinger der fortsætter? Det vil vi i hvert fald være opmærksomme på og spørge ind til i udvalgsbehandlingen.

I det hele taget kan den danske befolkning regne med, at Enhedslisten vil arbejde hver eneste dag for at presse den her regering til at tage ansvar i forhold til den økonomiske krise, som mange mennesker lige nu oplever.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Lotte Rod fra Radikale Venstre.

Tak. Tillykke til den nye regering, og tillykke til den nye gamle finansminister. Vi glæder os til samarbejdet.

Jeg har det ligesom nogle ordførere før mig: Der er ingen børn i Danmark, der burde vokse op i fattigdom. Jeg mener, vi har et ansvar for her i Folketinget at sørge for, at alle børn får en økonomisk tryg opvækst. Det kommer vi til at holde regeringen fast på.

I dag vil jeg gerne bruge lejligheden til at stille to spørgsmål til finansministeren, som jeg håber han vil svare på, når han går på talerstolen. Det ene er, at vi i Radikale Venstre gerne vil have finansministeren til at bekræfte, at det løft, der er af humaniora og samfundsfag, som jo nu har været midlertidigt i 10 år, fortsætter med den her bevillingslov. Det er spørgsmål nr. 1.

Det andet, som jeg interesserer mig lidt for, er, at det ser ud, som om regeringen har løst det, der handler om de organisationer, som var på den gamle satspuljeordning, men hvad med de organisationer, som er på finansloven? Jeg vil gerne bede finansministeren fortælle, hvad regeringen gør her for også økonomisk at sikre de organisationer, som altså ikke var på satspuljeordningen, men på finansloven. For dem begynder jeg at få en hel masse henvendelser fra, og jeg kan faktisk ikke lige selv læse det i det. Så det vil jeg gerne have finansministeren til at svare på.

Så siger jeg tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er Christina Olumeko fra Alternativet. Velkommen til.

Tak for ordet. Jeg vil starte med det vigtigste først: Alternativet støtter dette lovforslag, så driften af det allermest basale i vores samfund kan fortsætte. Selv om det er ærgerligt, at folketingsvalget har udskudt arbejdet med finansloven, er det forståeligt, at den nye regering ikke har tid nok til at udarbejde et finanslovsforslag, inden året afsluttes.

Når det så er sagt, er vi i Alternativet utilfredse med den måde, regeringen håndterer de organisationer på, hvis driftsstøtte udløber i 2022. Regeringen vil i starten af 2023 straksudmønte bevillinger til de organisationer, der ifølge regeringen er i fare for – i citationstegn – at lukke ned. Det er vigtigt. Men problemet er, at rigtig mange organisationer stadig står i uvished, og mange organisationer står til at skulle fyre medarbejdere og nedlukke aktiviteter, fordi regeringen ikke finder dem – i citationstegn – lukningstruede. Det er organisationer, som laver et vigtigt arbejde for landets udsatte, f.eks. organisationer som Bydelsmødre, som gør en stor forskel for isolerede og sårbare minoritetskvinder, eller baba , som styrker forældrekompetencerne hos særlig fædre i etniske minoritetsgrupper. De her organisationer er ikke bare tilfældige cvr-numre. Det handler om mennesker. Organisationerne her kommer til at miste afgørende kompetencer, og de bliver nødt til at reducere deres vigtige arbejde, som gør en forskel for rigtig mange mennesker.

Fra den her talerstol skal der lyde en kæmpe tak til de mange organisationer, og jeg håber, at den nye regering vil genoverveje, om det virkelig er sådan, vi skal behandle dem. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så går vi til den næste i rækken, og det er hr. Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige.

Tak for det, formand. Ja, ja, vi har et lovforslag, der normalt er lidt teknisk, og som giver lidt debat alligevel. Det hilser vi da velkommen i Nye Borgerlige. Det her er jo et bevillingslovforslag, og det rigtige finanslovsforslag kommer forhåbentlig engang til foråret, hvor vi så kan snakke om det. Vi stemte også imod det seneste finanslovsforslag, og vi har faktisk stemt imod samtlige finanslovsforslag, som den her regering har fremsat. En af mine største glæder ved at komme i Folketinget var, at jeg kunne stemme imod den måde, som man valgte at bruge pengene på herinde. Sandsynligvis kommer vi også til at stemme imod det næste finanslovsforslag, medmindre regeringen kommer til fornuft og lytter til Nye Borgerlige.

Når jeg alligevel har taget ordet i dag, er det, fordi det, når vi nu hører fra venstrefløjen og fra Enhedslisten, at det er åh så forfærdeligt, at der er mennesker derude, som har det svært – og det er jeg enig i – så bliver hykleri, når man har siddet i 3 år og været støtteparti for en regering, som har gjort ni ud af ti indkomstgrupper fattigere i Danmark, og som har øget uligheden i Danmark. Det er sket med støtte fra Enhedslisten og SF. Man har haft mulighed for at sætte foden ned – og det her børnetilskud skulle gøres permanent – men i 3 år har man bare accepteret, at det var midlertidigt. Når man så lige pludselig ikke længere er støtteparti, harcelerer man over tingene, og så bliver det altså bare rent og skært hykleri. Hvis man virkelig på venstrefløjen kerede sig for dem i samfundet, der havde mindst, ville man støtte nogle af de gode forslag, der kom f.eks. fra Nye Borgerlige, om at sænke skatten. Vi har verdens højeste skattetryk. Hvis vi nu sænkede skatter og afgifter, ville folk have mere til sig selv, og så ville de også have råd til at betale deres regninger. Det er jo den rette vej at gå. Men når alt kommer til alt, er det til syvende og sidst vigtigere for socialisterne, at de tager folks penge, så de kan dele lidt lommepenge ud, så de beholder magten. Tak for ordet.

Der er nogle korte bemærkninger til ordføreren. Den første er fra fru Lisbeth Bech-Nielsen fra Socialistisk Folkeparti.

Hvis hr. Lars Boje Mathiesen virkelig kerer sig om dem, der har mindst, kunne vi gå sammen, for så har vi jo en fælles sag, men det tvivler jeg alligevel på. Derfor vil jeg gerne spørge helt konkret: Hvor meget vil de børnefamilier, der er på integrationsydelse, få ud af Nye Borgerliges skattelettelser?

Ordføreren.

Hvis man indførte Nye Borgerliges politik, ville en del af de mennesker jo slet ikke være i Danmark, og hvis du ikke har ret til at være i Danmark, skal du forlade Danmark. Vi mener, at offentlige ydelser kun skal være til danske statsborgere. Så ville du jo have langt flere penge i det offentlige budget, så du rent faktisk kunne sænke skatter, så folk, der går på arbejde, og folk, der er pensionister, og alle mulige andre ville have langt flere penge til sig selv.

Med Nye Borgerliges økonomiske politik får en gennemsnitlig børnefamilie et sted mellem 5.900 kr. og 6.000 kr. mere i lommen efter skat hver måned. Se, det er noget, der vil gøre en forskel, og jeg håber, at finansministeren lytter efter, for det er guldkorn, der kommer nu.

Spørgeren.

Så hvis de mennesker, der er i Danmark og ikke er danske statsborgere, også fordi det er blevet meget svært, og som måske har arbejdet igennem lang tid og bidraget til det danske samfund – nu ser vi ind i en potentiel krise – mister deres arbejde, så skal de altså ikke være i Danmark?

Ordføreren.

Nej, vi mener absolut, at hvis du ikke er dansk statsborger og ikke har et arbejde, skal du ikke være i Danmark. Vi synes, det er fuldstændig rimeligt, at hvis du har en anden nationalitet – hvis du er franskmand eller amerikaner eller noget andet – så skal du forsørges af den nation og ikke af danske statsborgere.

Men jeg vil gerne være med til at sænke en masse afgifter. Vi kan jo starte med elafgiften. Det er jo en elafgift, som har fået lov til at overleve under den seneste regering, selv om man bare kunne have sænket den; det ville også have gjort noget godt for miljøet og for klimaet, som SF så åbenbart også går op i.

Den næste spørger er hr. Pelle Dragsted fra Enhedslisten.

Nu er elafgiften jo afskaffet. Men kan ordføreren bekræfte, at Nye Borgerlige vil skære i de arbejdsløses kontanthjælp?

Ordføreren.

Så vidt jeg ved, er elafgiften afskaffet midlertidigt; det er en midlertidig afskaffelse af elafgiften. Jeg tror ikke, det er en fast, bestandig afvikling af elafgiften, men hvis det er tilfældet, er der i hvert fald et eller andet, der er gået min næse forbi.

Angående kontanthjælp mener vi jo, at der skal indføres et helt nyt system. Vi synes, at man skal kigge på den Ydelseskommission, som rent faktisk har siddet og lavet et grundigt stykke arbejde, og det skal så danne baggrund for et nyt system, der skal indrettes. Det synes vi kunne være fornuftigt. Hvordan det kommer til at blive indrettet, lægger vi op til en fuldstændig åben forhandling om med alle de partier, som ønsker at forhandle med Nye Borgerlige.

Spørgeren.

Jeg tror ikke, at jeg fik svar på mit spørgsmål. Kan ordføreren bekræfte, at det er Nye Borgerliges politik, at der skal skæres ned på det i finansloven, altså at man efter nogle måneder, hvor man har været arbejdsløs, skal have en lavere kontanthjælp fremover, hvis det står til Nye Borgerlige?

Ordføreren.

Vi mener absolut, at der skal skæres ned på det i finansloven, og vi mener også, at man sagtens kan indføre en trappemodel. I stedet for at jagte folk i jobcentre, hvor de nu skal hives rundt i det ene og det andet ligegyldige jobprøvningssystem, kunne man sagtens lave en trappemodel for de mennesker, som rent faktisk er raske, og som rent faktisk godt kan tage et arbejde. Hvis de ikke gider tage et arbejde, synes jeg det er ganske rimeligt, at deres ydelse bliver trappet ned løbende. Så skal vi have hevet alle de mennesker ud, som i dag er i kontanthjælpssystemet, og som ikke burde være det, fordi de er syge og de ikke magter at være deri. Men hvis vi laver den sondring, synes jeg det er rimeligt, at folk, som ikke gider arbejde, oplever, at så skal vi andre ikke blive ved med at finansiere det.

Så siger jeg tak til ordføreren. Der er ikke flere bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. Vi støtter selvfølgelig det her forslag. Man kan sige, at problemet med sådan et forslag som det her er, at det ikke levner plads til nye politiske initiativer. Og jeg vidste, at jeg måtte tage ordet, for da jeg sad og hørte de tidligere indlæg – og der var mange gode indlæg – slog det mig pludselig, at der ikke var nogen, der havde nævnt landets pensionister.

Altså, der er over en million danskere, der overhovedet ikke er blevet nævnt fra Folketingets talerstol, når vi taler om bevillingslov, når vi taler om inflationshjælp til danskerne. Og her er jo tale om en gruppe danskere, som har bygget et meget rigt og velstående samfund op, men som jo ikke har muligheden for bare at gå ud og tage et arbejde eller arbejde mere eller gøre alt muligt andet. Og dem synes jeg vi skal huske på. Det er fuldstændig afgørende, at vi ikke går ind i en vinter, hvor vi har ældre mennesker med kolde stuer og tomme køleskabe – det må ikke ske. Derfor ærgrer det mig – det ærgrer mig – at der ikke har været tid til, at regeringen har fået indkaldt til forhandlinger, så man har kunnet få sørget for de allermest udsatte danskere og de mest udsatte pensionister i det her land.

Men vi støtter selvfølgelig forslaget, for det siger sig selv, at staten skal kunne fungere og bruge penge efter den 1. januar 2023. Tak.

Der er indtil videre et enkelt spørgsmål, og det er fra fru Lisbeth Bech-Nielsen fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Jeg er helt enig med ordføreren. Det er jo rigtig underligt, at man ikke, når vi ofte taler om den økonomiske krise, som rigtig mange af vores borgere er i lige nu, og som er voldsomt forværret af inflationen, gør noget ved det her og nu. Vi har jo i hvert fald hørt flere af regeringens partier udtale, og specielt Socialdemokratiet jo, at der skulle være en check til de ældre, som er hårdt ramt af inflationen. Det kunne man jo have valgt at gøre som et af de mange hastende lovforslag, som vi i dag og på torsdag skal behandle. Er ordføreren enig i, at det er en lidt underlig prioritering, når man tilsyneladende mener, at der skal inflationshjælp ud til de ældre, at man ikke har valgt at prioritere det?

Ordføreren.

Jeg er fuldstændig enig. Det er jo også noget af det, som vi har talt meget om i valgkampen, men det er også noget af det, som jeg i hvert fald har hørt medlemmer af Folketinget for regeringspartierne tale rigtig meget om i valgkampen. Så det ærgrer mig, og det undrer mig også.

Der er ikke flere bemærkninger eller spørgsmål til ordføreren, så jeg siger tak til ordføreren. Den næste, der skal op på talerstolen, er finansministeren.

Tak for det. Jeg skal gøre det kort. Først og fremmest tak til Folketingets partier for opbakning til forslaget, der sikrer grundlaget for statens udgifter og indtægter fra den 1. januar 2023. Det er en rigtig god idé, for ellers går Danmark mere eller mindre i stå.

Den midlertidige bevillingslov følger af grundlovens § 45, stk. 2, og her står der, at der skal fremsættes et forslag til en midlertidig bevillingslov, hvis finanslovsforslaget ikke kan forventes vedtaget inden årets udgang. Sidste gang vi havde en midlertidig bevillingslov, var i 2012, og det var også dengang i umiddelbar forlængelse af et folketingsvalg, for det er jo det, der er årsagen til, at vi står her i dag, nemlig at der har været folketingsvalg, og at der også har skullet dannes en ny regering. Det skete i sidste uge. Og nu er vi så der, hvor vi har behov for en midlertidig bevillingslov.

Vi ser fra regeringens side meget frem til at tage fat på arbejdet med finansloven for 2023, og jeg har allerede her i dag hørt mange ønsker og forslag til, hvordan den kan sammensættes. Det tager vi på rette tid og sted. Og vi vil naturligvis fra regeringens side til næste år fremsætte regeringens eget finanslovsforslag for 2023.

Så har der været forskellige spørgsmål, som jeg vil foreslå vi håndterer i forbindelse med udvalgsbehandlingen, sådan at vi der kan komme rundt om de dele. Og så vil jeg bare sige en enkelt ting til fru Helle Bonnesen, der mente, at det kunne sammenlignes med provisorietiden. Det lød næsten, som om det var et eksempel til efterfølgelse, altså med Estrup; sådan ser regeringen ikke på det. Og jeg tror, det er meget vigtigt at sige, at det her fremgår af grundloven, og den plejer vi at arbejde efter, og det gør vi også ved den her lejlighed. Tak.

Der er nogle korte bemærkninger. Den første er fra hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten. Værsgo.

Mange tak. Vi er glade for, at regeringen overholder grundloven. Men det ændrer så ikke så meget på, at mange af vores medborgere står i en meget alvorlig økonomisk situation. Det er ældre mennesker, som ikke har råd til at tænde for varmen, det er lavtlønnede, som ikke kan betale elregningen osv. osv.

Danmark er jo et af de lande i Europa, der har gjort allermindst for at hjælpe de mennesker, der er hårdest ramt af inflationen. Under valgkampen lovede statsministeren, at man ville gennemføre en skat på den overnormale profit hos de virksomheder, som tjener på inflationen, og bruge provenuet på at hjælpe de mennesker, der er hårdest ramt. Det er et løfte, jeg ikke kan se afspejlet i hverken de love, vi skal behandle i dag, eller i det regeringsgrundlag, der er fremlagt. Så jeg vil bare høre: Er det en af de ting, der også er forsvundet med den nye regering?

Ministeren.

Altså det, vi arbejder med i dag, er som bekendt en midlertidig bevillingslov. Derudover fremgår det jo også af det regeringsgrundlag, vi har lavet, at regeringen vil komme med et udspil til en inflationspakke, bl.a. i forhold til vores ældre.

Vi har under den tidligere regering sat en række initiativer i gang med bred opbakning her i Folketinget – det vil jeg gerne kvittere for – bl.a. i forhold til ældrechecken, og det fremgår også klart og tydeligt af det nye regeringsgrundlag, at vi vil give et yderligere bidrag i forhold til de ældre, der modtager ældrecheck, så de kan komme bedre igennem en svær tid med inflation, end tilfældet ellers ville have været. Så foregår der jo også en række arbejder, bl.a. på EU-niveau, i forhold til at se på overnormal profit og andet. Og som sagt: Vi kommer med et samlet udspil til inflationshjælp, når vi kommer ind i det nye år.

Spørgeren.

Det er fint, at der er en lille hjælp på vej til landets folkepensionister, men der er mange andre grupper i vores samfund, som er hårdt presset. Der er førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere, studerende, men også mange, der er lavtlønnede eller deltidsarbejdende, som har brug for hjælp for at klare sig igennem det her.

Det er rigtigt, at vi i dag behandler en midlertidig bevillingslov, fordi regeringen var flere måneder om at få et regeringsgrundlag på plads og vi af den grund ikke kan behandle en finanslov. Men vi behandler, som man har været inde på, også en række andre love i dag, og derfor synes jeg sådan set, det er fair nok, at finansministeren giver et klart svar på, om de danskere – ud over folkepensionisterne – der er hårdest presset, kan se frem til at få hjælp til at betale regningerne.

Ministeren.

Vi har fra regeringens side jo lavet et regeringsgrundlag, der som sit udgangspunkt har, at der også vil komme en ny inflationshjælpepakke. Det, vi der har sagt, er, at det bl.a. vil komme de pensionister, som modtager ældrechecken, til gavn.

Hvad vi i øvrigt har mulighed for at give af hjælp, vil vi vende tilbage til, når vi præsenterer den pakke, som vi kommer med i det nye år.

Den næste spørger er fru Lisbeth Bech-Nielsen fra SF.

Når vi på den her tid normalt har finanslovsdebat, diskuterer vi jo egentlig alt muligt. Det plejer vi at have en aftale med hinanden om er i orden, for det er en mulighed for at diskutere politik vidt og bredt og lufte de uenigheder, der er. Derfor synes jeg simpelt hen ikke, at det er i orden, at regeringen bliver ved med at sige, at man ikke vil diskutere noget, fordi det her bare er en teknisk bevillingslov. Det her er jo vores mulighed som Folketing for at spørge regeringen, hvorfor der er nogle ting, der har hastende karakter – som CO2-lagring og landbrugsstøtte og andet – når en stor del af landets folkepensionister overvejer ikke at tænde for varmen, fordi det simpelt hen vil vælte deres budget. Hvorfor har det ikke hastende karakter at sige, at det gør regeringen noget ved her og nu, f.eks. gennem et aktstykke?

Ministeren.

Det er fuldstændig rigtigt, at vi plejer at stå ved den her tid og diskutere tredjebehandlingen af en finanslov, der er indgået med Folketingets partier. Jeg har haft lejlighed til også at drøfte det med fru Lisbeth Bech-Nielsen ved flere lejligheder. Men som det vil være også ordføreren bekendt, har der været et folketingsvalg i Danmark, som har gjort, at processen er blevet lidt anderledes, end den plejer at være. Der har skullet dannes en regering, og den er kun for ganske nylig blevet dannet. Derfor står vi med en midlertidig bevillingslov.

Jeg mener ikke at have sagt, at man ikke kan diskutere politik i dag. Jeg siger bare, at vi forholder os til, at det, der er på dagsordenen nu her, er en midlertidig bevillingslov. Og i forhold til inflationshjælp har regeringen jo meldt meget, meget klart ud, at vi vil komme med et udspil til den, og det forventer jeg også vil være en vigtig del af den finanslov, som skal vedtages til næste år. Det er jo ikke sådan, at vi ikke kommer til at diskuterer en finanslov, men regeringen skal fremlægge den, før der er så meget at diskutere.

Spørgeren.

Realistisk set har vi ikke en finanslov før om tidligst 3 måneder, måske 4 måneder. Det er utrolig lang tid for folk at vente, hvis de bliver sat ud af deres hjem, som vi ser mange eksempler på, fordi folk simpelt hen ikke har råd til huslejen længere, fordi deres øvrige udgifter er steget så meget. Igen må jeg spørge: Hvorfor har det ikke hastende karakter, i forhold til at vi skal lovbehandle en masse andre lovforslag i de her dage?

Ministeren.

Jeg tror, det er vigtigt at huske på, at vi, en bred vifte af partier her i Folketinget, umiddelbart inden der blev udskrevet folketingsvalg, besluttede en række tiltag for at hjælpe trængte familier og husholdninger i forhold til inflation. Det var godt, at vi gjorde det. Og vi kommer så som regering til næste år – og vi er jo ret tæt på, at vi skriver 2023 – med vores udspil til, hvordan vi ud over det, vi allerede har besluttet at bidrage med af inflationshjælp, kan tage yderligere tiltag. Der håber jeg da, at SF på vanlig konstruktiv vis vil deltage i det arbejde.

Så er næste spørger fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten.

Tak for det. Puha, det må være lidt ubehageligt at vide, at man selv kan se ind i en forhåbentlig dejlig jul, men at tusindvis af andre familier samtidig ikke kan det på grund af en presset økonomi, der skyldes beslutninger truffet her på Christiansborg. Det midlertidige børnetilskud ville sagtens have kunnet være en del af det, der ville gælde for 2023, hvis Socialdemokratiet havde stemt for deres eget lovforslag. Det ville have sikret de midler til over 20.000 børn. Derfor vil jeg gerne bede ministeren om at redegøre for, hvorfor regeringen har skiftet holdning til spørgsmålet om fattigdom, og hvad det er konkret, der har ændret sig og har overbevist ministeren om, at fattige enlige børnefamilier, børn og andre af de mest udsatte i vores samfund ikke længere har brug for den hjælp, som ministeren mente de havde brug for før valget og sidste gang, da vi behandlede finansloven herinde i Folketingssalen, og hvorfor det ikke længere er socialdemokratisk politik at skulle bekæmpe fattigdom.

Ministeren.

Jeg vil meget gerne i dag sige, at det for regeringen og også for Socialdemokratiet er vigtigt, at børn, der vokser op i udsatte familier, får bedre muligheder for en god fremtid, end de har i dag. Derfor er det også sådan, at vi ønsker et rimeligt sikkerhedsnet for mennesker med børn, der står uden job, så børnene bl.a. har mulighed for et aktivt fritidsliv. Samtidig er det også vigtigt for regeringen, at det skal kunne betale sig at arbejde. Og i vores verden er det altså det bedste for børnene, at deres forældre bidrager til at forsørge sig selv, og at de ser, at far eller mor eller begge går på arbejde.

Regeringen, og det fremgår også af regeringsgrundlaget, vil tage udgangspunkt i Ydelseskommissionens anbefalinger, når vi skal komme med forslag til, hvordan kontanthjælpssystemet skal justeres. Men for 2023 har vi så valgt at afsætte en pulje på 300 mio. kr. til økonomisk hjælp til udsatte børnefamilier – og det svarer jo til det beløb, man havde forudsat der ellers skulle have været i børnetilskud. Så der bliver afsat et beløb, der svarer til det, som der ellers ville have været.

Så er det spørgeren.

Men det var jo, før vi stod i en buldrende inflationskrise. Tidligere beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard sagde selv på det pressemøde, vi holdt, da vi havde lavet aftalen om kontanthjælpen, hvor han henviste til den analyse, der har været af det midlertidige børnetilskud, at det har hjulpet flere i arbejde hele vejen rundt; både statistik, men også kvalitative interviews, viser, at folk oplever at få mere overskud. Det kan betale sig at arbejde – også med den kontanthjælpsaftale – og ovenikøbet giver den økonomiske luft, man får, mere overskud til at kunne søge et arbejde. Så derfor er det i fuldstændig kontrast til analysen at sige, at fattigdom skulle betyde, at folk kommer mere i arbejde. Vi har en dugfrisk undersøgelse, der viser det modsatte.

Ministeren.

Det, vi ønsker fra regeringens side, er at have en tilgang, hvor vi på den ene side hjælper familier, der har det meget svært – ikke mindst i forhold til at børnene får mulighed for et aktivt fritidsliv – men hvor vi samtidig også indretter vores samfund sådan, at det kan betale sig at gå på arbejde. Det er to kvaliteter set fra vores side. Og derfor er jeg også bare nødt til at sige til Enhedslistens ordfører, at når man prøver at give indtryk af, at der er 300 mio. kr., der skulle have være kommet ud til de fattigste familier og til at hjælpe børnene, og som nu er væk, så skal man også huske at fortælle, at der kommer andre 300 mio. kr. ud til at hjælpe de samme; så det er det samme antal kroner, der kommer ud.

Tak for det. Den næste spørger er fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre.

Tak for det. Min gode partikollega fru Lotte Rod spurgte jo ind til det her med det humanistiske og samfundsvidenskabelige taxameterløft, som vi har haft i over 10 år, så man rent faktisk har kunnet holde en hånd under de her fakulteter og alle de studerende og undervisere, der er på landets samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser på vores universiteter. Vil ministeren oplyse, om det midlertidige taxameterløft bortfalder eller fortsætter?

Ministeren.

Altså, udgangspunktet for bevillingsloven er, at taxametrene fortsætter på 2022-niveau, med mindre andet besluttes.

Jeg kan se, at spørgeren ønsker yderligere en kort bemærkning. Man skal huske at trykke sig ind, for så kan jeg nemlig også se det her på skærmen. Spørgeren for en ekstra kort bemærkning.

Jeg beklager. Det har åbenbart ikke været nok med den første periode i Folketinget – jeg kan lære nye ting hele tiden.

Men kan ministeren bekræfte, at det gælder for taxameterløftet på universiteternes humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser, altså at det så fortsætter med bevillingsloven her?

Ministeren.

Som sagt er udgangspunktet, at de taxametre, der er for uddannelserne, ikke fortsætter på et nyt 2023-niveau, men på 2022-niveauet. Vi skal så i forbindelse med det finanslovsforslag, som regeringen fremsætter for 2023, komme med vores bud på, hvad vi så vil gøre på de forskellige uddannelsesområder, og det er der ikke taget stilling til på nuværende tidspunkt, al den stund vi ikke har fremlagt et finanslovsforslag.

Den næste spørger er fru Jette Gottlieb fra Enhedslisten.

Jeg vil spørge lidt mere overordnet, om ministeren vil anerkende, eller måske endda erkende, at der er tale om valg, når man siger, hvad for nogle indtægter man viderefører og hvad for nogle udgifter man viderefører i den her midlertidige lovgivning. For der står jo, at lovgivningen bliver opsuget af den nye finanslov, sådan at det, man beslutter her, bliver indoptaget i den nye finanslov. Det er fint. Men vil ministeren erkende, at der er tale om nogle konkrete valg i den situation, med hensyn til hvad der føres videre?

Ministeren.

Altså, det her er et forslag til en midlertidig bevillingslov, som helt overordnet set har til formål – i og med at der har været et folketingsvalg og en efterfølgende regeringsdannelse, så der ikke har været mulighed for at lave en finanslovsproces på sædvanlig vis – at vi efter grundlovens § 45 alligevel sørger for, at landet kan fungere på fornuftig og ordentlig vis. Og det betyder så, at man laver en midlertidig bevillingslov. Vi går ikke med den her bevillingslov ind og laver traditionelle politiske prioriteringer, ligesom man ville have gjort i et normalt forhandlingsforløb omkring en finanslov. Det må afvente, at vi skal forhandle en ny finanslov, når vi kommer ind i det nye år.

Spørgeren.

Næh, men jeg spørger jo netop, om det ikke er korrekt, at der er truffet nogle valg, i forhold til hvad man viderefører. Altså, det er indlysende, at der skal kunne afsættes lønninger til de statsligt ansatte – ja, de får deres løn den 1. januar, intet problem. Man skal kunne tænde lyset ovre i Finansministeriet – ja, intet problem. Men nogen steder er der ikke mulighed for at tænde for varmen, fordi der ikke er penge til det – er det et problem, eller hvad? Er det ikke rigtigt, at der er truffet nogle valg om, hvad man viderefører og hvad man ikke viderefører i den her midlertidige lovgivning?

Ministeren.

Jeg kan bekræfte, at den her midlertidige bevillingslov bl.a. betyder, at vi vil kunne udbetale lønninger. Det synes jeg er en god idé; det tror jeg alle har en interesse i. Derudover har den altså mest teknisk karakter, og der, hvor vi kommer til at skulle gå ind og lave politiske prioriteringer og politiske valg i traditionel forstand, er jo, når regeringen fremlægger sit finanslovsforslag til næste år. Og dér synes jeg det er helt på sin plads, at vi kommer til at tage en masse politiske diskussioner om det. Om regeringen og Enhedslisten bliver enige med hinanden, må tiden vise. Men det her er altså et forslag til en midlertidig bevillingslov for 2023 og ikke en almindelig finanslov.

Den næste er fru Lotte Rod fra Radikale Venstre.

Jeg spørger lige en ekstra gang for at være helt sikker på, at jeg forstod, hvad det var, finansministeren sagde: Vil de humanistiske og samfundsvidenskabelige fag fortsætte på takst 1-niveau, præcis sådan som de har været i 2022?

Ministeren.

Udgangspunktet i forhold til takster for de forskellige uddannelser er, at man med den midlertidige bevillingslov fortsætter på 2022-niveau. Så vil man i forhold til 2023, når vi laver en finanslov der, skulle beslutte sig for, hvad niveauet er for de enkelte uddannelser, herunder HUM/SAM, og det vil vi tage stilling til der.

Jeg siger tak til finansministeren. Der er ikke flere bemærkninger eller spørgsmål.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Finansudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.