L 19 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
L 19 Bilag 1
Offentligt

-- AKT 175708 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar ] --

Transportudvalget 2022-23 (2. samling)

L 19 - Bilag 1

Offentligt

HØRINGSSVAR

Departementet

Transportministeriet

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon 41 71 27 00

[email protected]

www.trm.dk

Nedenfor følger høringssvar sendt til Transportministeriet vedrø-

rende lovforslag til lov om tid.

L 19 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 175708 -- BILAG 2 -- [ 2022-3760 - Høringssvar ifm. lov om tid ] --

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Transportministeriet ([email protected])

TRM Emilie Sort Mikkelsen ([email protected]), Onno R. S. Vollers ([email protected]), Sune Fredskild ([email protected])

SDFI - Direktionssekretariat ([email protected])

2022-3760 - Høringssvar ifm. lov om tid

25-08-2022 09:23

Lov om tid - bemærkninger - samlede SDFI kommentarer (D302153).docx; SDFIs høringssvar til Høring over

udkast til forslag til lov om ... (D300940).docx;

Kære Emilie

Se gerne SDFI’s vedhæftede høringssvar samt bemærkninger til udkastet til forslag om lov om tid.

Mvh.

Chris Gold Nielsen

Til:

Fra:

TRM Emilie Sort Mikkelsen ([email protected])

Titel:

Høring over udkast til forslag til lov om tid

Sendt:

01-07-2022 11:55

Til høringsparterne på vedlagte høringsliste

Hermed sendes udkast til forslag til lov om tid i høring.

Høringsmaterialet er vedhæftet.

Eventuelle høringssvar bedes sendt til

[email protected]

med kopi til

[email protected]

senest den 25. august 2022

med angivelse af journalnummer 2022-3760 i emnefeltet.

Spørgsmål til høringen kan stilles til Emilie Sort Mikkelsen på mail

[email protected].

Med venlig hilsen

Emilie Sort Mikkelsen

Fuldmægtig

Transportministeriet

Ministry of Transport

Internationalt Kontor

Frederiksholms Kanal 27 F

DK-1220 København K

Telefon +45 20 32 77 36

[email protected]

www.trm.dk

L 19 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 175708 -- BILAG 3 -- [ SDFIs høringssvar til Høring over udkast til forslag til lov om ... (D300940) ] --

Høringssvar fra Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, vedrørende "Hø-

ring over udkast til forslag til lov om tid"

Kontor

Data og grøn omstilling

Dato

4. august 2022

J nr.

[Sagsnr.]

/ SUFRE

SDFI takker for muligheden for at kommentere udkastet til lov om tid og støtter, at

Danmark overgår til UTC.

SDFI foreslår dog ændringer til lovbemærkningernes tekst om Den Internationale

Telekommunikationsunion og en præcisering vedr. sammenhængen mellem tidszo-

nenavne og UTC-forskydninger mhp. at bringe lov- og bemærkningsteksten i bedre

overensstemmelse med gældende internationale standarder, som er vedlagt.

Med venlig hilsen

Styrelsen for Dataforsyning

og Infrastruktur

Rentemestervej 8

2400 København NV

T: 72 54 55 00

E: [email protected]

Side 1/1

www.sdfi.dk

L 19 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 175708 -- BILAG 4 -- [ Lov om tid - bemærkninger - samlede SDFI kommentarer (D302153) ] --

Bemærkninger til lovforslaget fra SDFI

Herunder er gengivet relevante afsnit af bemærkningerne til lovforslaget med ændringsforslag

med Track changes i relation til teleområdet, BIPM og ITU.

2.1.1. Det Internationale Bureau for Mål og Vægt (BIPM)

BIPM er en mellemstatslig organisation, der blev etableret under Meterkonventionen. 51 stater er

medlem af organisationen. Igennem BIPM arbejder medlemsstaterne sammen, når det kommer til

målevidenskab og målestandarder, hvor man søger at sikre en universel ensartethed for måleenheder og

standarder. Danmark har været medlem af Meterkonventionen siden 1875, hvor BIPM også blev

etableret.

BIPM er

det

ansvarlige

internationale organ myndighed

for definition, realisering og formidling af

UTC.

2.1.2. Den Internationale Telekommunikationsunion (ITU)

ITU er et specialiseret FN-agentur, der beskæftiger sig med informations- og

kommunikationsteknologier.

Danmark har været medlem af ITU siden stiftelsen i 1865.

ITU’s

medlemsstater indgår i ITU-regi

bl.a.

aftaler om fastlægger det den

globale

anvendelse af

radiospektrum

og satellitbaner,

og ITU tilser, at disse aftaler overholdes. ITU

udvikler

også anbefalinger

indeholdende

tekniske standarder, der

bl.a.

sikrer, at netværk og teknologier kan sammenkobles, og

stræber efter at forbedre adgangen til informations- og kommunikationsteknologier

for hele verdens

befolkning.

Medlemmerne af organisationen er – til forskel fra BIPM – både offentlige og private enheder,

som i

vidt omfang bidrager med de relevante tekniske input,

mens

beslutningskompetencen

dog alene

ligger

dog alene

hos medlemsstaterne.

I alt 193 stater og omkring 800 private sektor-enheder og akademiske

institutioner er således medlem af ITU. Tid behandles i regi af ITU-R (radiokommunikation).

ITU

har ingen rolle i at definere UTC som sådan, men

det

ansvarlige

myndighed internationale organ

for

fastsættelse afudarbejdelsen af anbefalinger om,

hvilken tidsskala der formidles af

radiokommunikationssystemer over hele verden

og hvordan.

Det

anbefales jf.følger af

Rekommandation

aAnbefaling

(Recommendation)

ITU-R TF.460-6, at alle standardfrekvenser og tidssignal-emissioner

skal være så tæt som muligt

på at være

i overensstemmelse med UTC, og at tidssignaler ikke bør afvige

mere end 1 ms fra UTC.

2.2. Internationale aftaler om tid

Under henholdsvis BIPM og ITU er der vedtaget en række resolutioner m.v., som Danmark har tilsluttet

sig.

2.2.1. Det Internationale Bureau for Mål og Vægt (BIPM)

Der er i Meterkonventionen vedtaget en række resolutioner m.v. om tid. Ved den 15. generalforsamling

i 1975 blev Resolution 5 omhandlende UTC-tids-standarden vedtaget. Det bemærkes i Resolution 5, at

UTC er et udbredt tidssystem, at det indgår i de fleste radiotransmissioner af tidssignaler, og at denne

udbredelse ikke kun gør en frekvensstandard, men også international atomtid og en tilnærmelsesvis

universaltid tilgængelig for brugere. Det fremgår endvidere, at UTC fungerer som basis for civil tid og

udgør den juridiske tid i de fleste lande. På baggrund heraf bakker BIPM kraftigt op om brugen af UTC.

L 19 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Ved den 26. generalforsamling i 2018 blev Resolution 2 om definitionen af tidsstandarder vedtaget.

Heraf fremgår den gældende definition af UTC. Det blev i resolutionen bemærket, at UTC-standarden,

der er baseret på international atomtid (TAI), er den eneste anbefalede tidsstandard for internationale

referencer, og at den udgør basis for civil tid i de fleste lande. Det bekræftes i resolutionen, at TAI er en

tidsstandard produceret af BIPM baseret på den bedste realisering af det såkaldte SI-sekund (en

grundlæggende målenhed).

2.2.2. Den Internationale Telekommunikationsunion (ITU)

Resolution 653, der blev underskrevet ved den internationale radiokommunikationskonference i 2012

(WRC-12), omhandler fremtiden for UTC-tids-standarden. Heraf fremgår det bl.a., at UTC er den

juridiske basis for tidsbestemmelse i de fleste lande i verden og de facto er den anvendte tidsstandard i

de fleste andre lande.

Det beskrives i resolutionen, at den lejlighedsvise tilføjelse af skudsekunder i UTC kan skabe

udfordringer for systemer og applikationer, der er afhængige af meget præcis tidsangivelse. Det fremgår

endvidere, at en række organisationer involveret i bl.a. telekommunikation og elektricitetsdistribution

havde efterspurgt en kontinuerlig tidsskala (dvs. uden behov for tilføjelse af skudsekunder). Det blev på

denne baggrund besluttet, at man ved den internationale radiokommunikationskonference i 2015 (WRC-

15) skulle overveje muligheden af at opnå en kontinuerlig referencetidsstandard, enten ved at modificere

definitionen af UTC eller ved en anden metode.

Ved WRC-15 underskrev Danmark Resolution 655 om definition af tids-standard og formidling af

tidssignaler via radiokommunikationssystemer. Det fremgår af resolutionen, at den gældende beslutning

om, hvilken tidsskala, der formidles af radiokommunikationssystemer (UTC-tid jf. ITU-R TF.460-6),

fortsat skal gælde indtil den verdensomspændende radiokommunikationskonference i 2023 (WRC-23).

Frem mod 2023 skulle der udføres studier af mulige alternativer til en koordineret universaltid uden

tilføjelse af skudsekunder. Drøftelsen af muligheden for en kontinuerlig tidsskala forventes dog at blive

yderligere udskudt fra WRC-23 til WRC-27 med henblik på yderligere studier.

Selve definitionen af en

evt. kontinuerlig tidsskala bør efter dansk opfattelse ske i regi af BIPM, idet ITU alene vil kunne have

den rolle at definere distributionen af en eventuel sådan tidsskala via radiosignaler.

Herunder findes ændringsforslag til bemærkningerne til lovforslaget med henblik på at bringe

lov- og bemærkningsteksten i bedre overensstemmelse med gældende internationale standarder.

Kommentar 1: Vedr. meridianidentifikation:

p.7: "0° længdegrad" foreslås rettet til "0° længde".

Kommentar 2: Vedr. sammenhængen mellem tidszonenavne og UTC-forskydninger

p.7: "UTC+0 er placeret i vesteuropæisk tidszone (WET), mens Danmark er placeret centraleuropæisk

tidszone (CET). Lovforslaget vil på denne baggrund således indebære, at tiden i Danmark vil være fastsat

som den koordinerede universaltid (UTC) tillagt en time, benævnt UTC+1, ved normaltid":

Denne formulering er uheldig af følgende årsager:

For det første: Tidsangivelser standardiseres gennem ISO standard 8601, hvor forskydningerne i forhold til

UTC anføres med et efterstillet TOcifret tal med fortegn ved et helt antal timer (+00, +01, etc.) eller

FIREcifret med fortegn for timer/minutter (+0000, +0100, eller +00:00, +01:00, etc.)

L 19 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Derfor bør alle forekomster af "UTC+0", "UTC+1" rettes til "UTC+00", hhv. "UTC+01".

Betegnelsen "UTC+nn" har desuden i sig selv karakter af jargon, så selv om det giver klar kommunikation i

bemærkningerne, og selv om man kan bringe den i bedre overensstemmelse med ISO-8601 ved at bruge

tocifrede forskydningsangivelser, så bør UTC+01 nok udelades fra selve lovteksten. Derfor bør lovens første

paragraf nok snarere lyde:

§ 1. Dansk normaltid fastsættes til at følge den koordinerede universaltid (UTC) tillagt en time.

For det andet: Zonebetegnelserne ("WET", "CET", etc.) er ikke en del af ISO8601 og de indikerer snarere et

politisk valg end en geografisk indikator: London og Valencia ligger fx begge på nulmeridianen, men

London benytter UTC, mens Valencia benytter CET. Derfor giver det næppe mening at anføre at fx UTC+01

"er placeret i WET": Den er (opfattet som vinkel) både placeret i WET og CET.

Derimod har Danmark med 1893-loven, kodificeret at tiden anføres som middelsoltid ved meridianen 15

grader vest for Greenwich. Hvilket geofysisk er det samme som at sige "en time forud for tiden ved

Greenwich" (da jorden i forhold til solen, i middel drejer sig 360°/24h = 15°/h).

Tidszonenavngivningsmæssigt er det det samme som at sige "CET".

Så formuleringen får byttet rundt på årsag og virkning: Danmark "ligger i" CET fordi vi har valgt at benytte

UTC+01 som tidsreference. Ikke omvendt. Vi foreslår derfor en formulering á la:

Lovforslaget vil indebære, at tiden i Danmark vil være fastsat som den koordinerede universaltid (UTC)

tillagt en time, UTC+01, ved normaltid. Ofte bruges også betegnelsen "Centraleuropæisk tid" (CET) for

UTC+01.

L 19 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 175708 -- BILAG 5 -- [ 2022-3760 - Høringssvar vedr. lov om tid ] --

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Transportministeriet ([email protected]), TRM Emilie Sort Mikkelsen ([email protected])

Poul-Henning Kamp ([email protected])

2022-3760 - Høringssvar vedr. lov om tid

02-07-2022 16:50

I min rolle som Danmarks ledende "time-nut" tillader jeg mig at

fremsende et høringssvar til denne lov.

For det første vil jeg udtrykke min uforbeholdne glæde over at man

har bibeholdt den korte og klare form som Lov om Tidens Bestemmelse

har, det gør det i praksis umuligt at forbedre lovforslagets tekst.

For det andet har forslaget naturligvis min uforbeholdne tilslutning,

ikke mindst i lyset af at jeg i et kvart århundrede har leveret

"ulovlig" tid til såvel ministerier, herunder både stats- og justits-

og transportministerierne, styrelser, etater såvel som til virksomheder

i alle mulige brancher og borgere, fra NTP serveren "GPS.dix.dk".

Jeg bifalder ligeledes at ministeriet har financieret etableringen

af en officiel dansk realisering af UTC tidsskalen med tilhørende

distributionsnetværk, således at danske ure fremover ikke længere

skal styres fra et privatejet hobbytidslaboratorie, drevet på

hobbybasis af en tilfældig cyklist i Slagelse.

Med venlig hilsen & tak.

Poul-Henning Kamp

[email protected]

PS: Jeg bliver dog nødt til at påpege et par unøjagtigheder i

bemærkningerne til lovforslaget.

Vedr. "1. Indledning"

---------------------

UTC tidsskalen starter ikke, som anført, i 1972, men reelt d. 1

januar 1958, med etableringen af en kontinuert tidsskala til

LORAN-C radionavigationssystemet.

Selve navnet "UTC" vedtages først i midten af 1960'erne for at kunne

kende forskel på de stadig flere varianter af "UT" tidsskalen,

herunder specielt UT1 og UT2.

Indtil 1972 består UTC af "gummisekunder" hvis længde periodisk

fastlægges efter planetens ujævne rotation, med den bizare konsekvens

at visse atomare naturkonstanter i pricippet varierer fra år til år

i denne årrække.

Den videnskabelige forudsigelse af jordens fremtidige rotation

viste sig dog hurtig utilstækkelig og derfor måtte man flere

gange introducere et spring i tid, samtidig med de planlagte

justeringer af atomfrekvensen.

L 19 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Det første af disse spring, på 0.1 sekund, sker d. 1 november 1963

og det er principielt dette spring der løsriver "UTC+1h" fra "Gudhjem

Middelsoltid" som defineret i Lov om Tidens Bestemmelse.

Det der vedtages i 1972 er en ændring af definitionen af UTC, således

at sekunderne fremover får fast længde, fastlagt ved de atomare

naturkonstanter, men til gengæld har årene fra år til år varierende

antal sekunder, med den hensigt at astronomisk tid og UTC tid ikke

fremover skal glide fra hinanden.

Dermed er "UTC+1h" definitivt ikke længere i overensstemmelse med

Lov om Tidens Bestemmelse.

Vedr. "3.1.1. Gældende ret"

---------------------------

Det er ikke korrekt som anført at:

"Denne tidsskala er baseret på jordens rotation og svarer

til, at klokken er 12, når solen står højest på himlen ved

den givne længdegrad."

En sådan defineret tidskala ville være "soltid" eller "sand soltid"

hvor dagenes længde varierer hen over året på grund af astronomiske

forhold.

I en "middelsoltid" står solen højest på himlen på et for årstiden

karakteristisk tidspunkt, der svinger mellem kvart i og kvart over

12. Til gengæld har alle dagene samme længde.

(Anbefalet søgeord: "Analemma")

Poul-Henning Kamp | UNIX since Zilog Zeus 3.20

[email protected] | TCP/IP since RFC 956

FreeBSD committer | BSD since 4.3-tahoe

Never attribute to malice what can adequately be explained by incompetence.