Det sidste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 19:

Forslag til lov om dansk normaltid.

Af transportministeren (Thomas Danielsen).

(Fremsættelse 25.01.2023).

Forhandlingen er åbnet, og vi går i gang med ordførerrækken, og den første ordfører er Socialdemokraternes ordfører, hr. Thomas Monberg. Værsgo.

Tak for ordet. Det er første gang, jeg står den her talerstol, og jeg vil i dag præsentere Socialdemokratiets perspektiv på et særligt lovforslag om tid. Det kan lyde lidt som et besynderligt forslag, men sagen er den, at i dagens Danmark er der ikke et passende lovgivningsmæssigt grundlag for nøjagtig måling af tid. På nuværende tidspunkt fastsættes den danske tid af loven om tidens bestemmelse fra 1893, men den har reelt ikke været fulgt de seneste 40 år, fordi ingen ure i praksis distribuerer dansk tid ifølge loven. Modsat har langt de fleste lande i verden siden 1970'erne forpligtet sig til at følge den koordinerede universaltid, UTC, som er en international 24-timers tidsstandard. Tiden er inde til at gentænke den gældende lovgivning.

Den gældende lov er forældet, og af den grund er der brug for en lovændring, så der er overensstemmelse mellem gældende lov og gængs praksis. Derfor foreslås det, at dansk normaltid fastsættes til at følge den koordinerede universaltid, UTC, tillagt 1 time.

Tid er afgørende. Det har jeg oplevet på tæt hold. For et par år siden var jeg ude for en lille voldsom oplevelse som lærer på en skole i Horsens. På vej på lejrtur til Bornholm var der en af mine elever, en 12-årig pige, der faldt om, og så var der en forælder og jeg, der ydede førstehjælp, og for hendes tid var det virkelig, virkelig vigtigt, at der blev givet hurtig hjælp. Hun er heldigvis i dag en fantastisk ung pige, der bare kører på i livet, som om hun har masser af tid – og det har hun heldigvis nu.

Tid er afgørende på andre måder. En lang række kritiske funktioner og teknologier koordineres ud fra UTC-tid: flytrafik, finansielle transaktioner og meteorologiske prognoser er blot nogle få eksempler, der kræver en fælles tidsangivelse. I takt med øget udbredelse af bl.a. droner og autonome køretøjer bliver behovet for en nøjagtig UTC-synkroniseret tidsangivelse kun større i fremtiden. Danmark har brug for en fælles, nøjagtig tidsangivelse, og det bakker Socialdemokratiet op om – mon ikke det var på tide? Tak.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så vi siger tak til ordføreren og går videre til Venstres ordfører, og det er hr. Peter Juel-Jensen.

Tak for det, formand. Som min socialdemokratiske kollega udmærket har redegjort for, tilpasser vi i dag lovgivningen til virkeligheden. Det har været således, at vi har haft en lovgivning, der sagde, at vi skulle måle dansk tid, men vi havde ikke nogen steder at gøre det. Nu tilslutter vi os et internationalt samarbejde, fordi alle andre lande har gjort det, men også fordi vi vil sikre, at vi bruger virkeligheden og tiden rigtigt. Med det vil jeg bare tilslutte mig de ord, der allerede er sagt, og så sige, at Venstre støtter lovforslaget.

Mange tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Moderaternes ordfører, og det er hr. Peter Have.

Tak for det, formand. Jeg skal ikke bruge så meget tid på at gennemgå tiden som sådan – det har mine to kolleger jo allerede gjort – men blot lige skitsere følgende:

Danmark har siden 1893 været tilsluttet GMT, en international tidsstandard, Greenwich Mean Time, og i forbindelse med det her lovforslag skal vi tage stilling til at ophæve den gamle lov om tidens bestemmelse fra 1893. Danmark har som sagt som en lang række andre lande siden 1970 anvendt en mere moderne måde at måle tiden på, der i daglig tale hedder UTC. Her er der tale om meget præcise atomure, der meget bedre lever op til den nøjagtighed, vi har brug for i et moderne samfund. I nutidens og fremtidens digitaliserede verden har vi brug for en meget nøjagtig synkronisering af tiden. Men det anvender vi som sagt allerede, da vi tager udgangspunkt i UTC-tiden. Derfor er det meget naturligt, at vi nu, om end det er noget forsinket, kan sikre, at Danmark får lovgivningen på plads set i forhold til at have styr på målingen af tid nu og i fremtiden. Moderaterne går ind for lovforslaget. Tak for ordet.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til SF's ordfører, og det er fru Lisbeth Bech-Nielsen. Værsgo.

Tak. Nu kommer vi til det rigtig spændende. Med den her lov forkaster vi loven om tidens bestemmelse fra 1893 og går lovmæssigt over til universaltid – hvilket vi har haft ulovligt i 50 år, men nu får vi styr på tiden helt lovligt.

Nytårsnat 1893/94 sprang urene i Danmark 9 minutter og 41 sekunder over, så vi kunne blive en del af verdenssamfundet, der ellers var integreret tidsmæssigt. 9 minutter og 41 sekunder var den tid, det tog den roterende jordklode, hvor vi bor, at tilbagelægge turen mellem det kongelige observatorium på Østervold her i København, som hidtil havde målt tiden i Danmark, og Gudhjem på Bornholm. For lov om tidens bestemmelse foreskrev, at dansk normaltid skulle fastsættes ud fra middelsoltiden for den 15. længdegrad øst for Greenwich uden for London – og det sted er bedre kendt som Gudhjem, og dermed blev det også kaldt Gudhjemtid. Det vil man jo specielt vide, hvis man er bornholmer.

Danmark tilsluttede sig dermed den internationale standardisering af tidsmålingen, universaltiden, og det skulle gøre det lettere at kommunikere på tværs af nationale grænsedragninger og tilpasse sig en moderne, globaliseret verden, hvor vi havde telegrafer, toge og telefoner, og hvor uret og tiden var det koordinerende omdrejningspunkt.

Indførelsen af universaltiden som dansk normaltid er en betydningsfuld ændring, hvis man sætter den i et større historisk perspektiv – hvilket jeg vil gøre. Dermed bliver det nemlig kulminationen på århundreders udvikling hen imod at beherske og styre tiden. I 1401 fik vi i Danmark den første mekaniske tidsmåler, et ur, opsat på Ribe Domkirke. Så kunne vi begynde at mødes på den rigtige tid, når vi skulle til bryllup og begravelse og i kirken og på markedet. I 1883 besluttede repræsentanter fra USA's 700 jernbaneselskaber at indføre en zonetid, så de nemmere kunne få togene til at passe sammen. Og den tid, de besluttede sig for, var Greenwich lidt uden for London. Det blev valgt som nulpunktet, fordi Storbritannien var en global supermagt og størstedelen af verdenshandelen var afhængig af søkort, der allerede anvendte Greenwich som udgangspunkt.

Herhjemme i Danmark var generalsekretæren for De danske Statsbaner inspireret af, hvad der foregik i USA, og sagde: Det er upraktisk, hvis vore toge ikke møder hinanden på det rigtige tidspunkt, så lad os også skifte nationaltid ud med universaltid. Det skete i 1894, og lige siden har tidsmåling og universaltid været kernen i vores moderne, industrialiserede verden, som jo handler om effektivitet og vækst.

Det har indført en mentalændring. Hvor man før den industrialiserede tidsalder fik arbejdsopgaver, man skulle udføre, gik man nu over til en tidsstyret arbejdstid. Det ændrede forholdet mellem arbejdstager og arbejdsgiver. Det betød så også, at vi fik tidsdisciplin og optimeringsmoral, som vi ved er kernen i et moderne markedsbaseret, kapitalistisk samfund. Og det har også påvirket vores fritidsliv, fordi vi skaber forestillinger om en verden, som ideelt kunne være uden spildtid. I dag, hvor universaltid og dermed også tiden i Danmark styres af atomure, er vi i Danmark afhængige af tidens nøjagtighed som aldrig før, fordi gps styrer vores liv ned til det sidste nanosekund. Det betyder, at fly ikke crasher, at olietankskibene ikke kolliderer, at vi kan se fjernsyn på det tidspunkt, vi har fundet ud af, og at vi kan præcisionsbombe i fremmede lande, hvis vi går i krig.

Som det sidste land i verden mig bekendt går vi nu over til den koordinerede universaltid, UTC, og det gør vi den 26. marts, kl. 2 om natten. Vi har også fået et atomur hjemmehørende i Hørsholm, og det er rigtig praktisk, fordi vi ellers alene var afhængige af gps, som kan hackes. Og præcis tid – som i meget, meget præcis tid – er fuldstændig afgørende for vores it-sikkerhed i en moderne verden og for f.eks. kvanteteknologi. Der er hele brancher, der er afhængige af nøjagtige tidsangivelser, f.eks. flytrafikken og vores elforsyning.

Tidsangivelse er, som jeg har beskrevet, en historie om globalisering, markedsøkonomi, protestantisk arbejdsetik, kapitalisme, vækstideologiens kolonisering af fritidslivet og præcisionsbombning i fremmede lande. Og uden tidsangivelse er der ingen kvantecomputere, der via kvantemekanik vender op og ned på vores kendte naturlove, og som kan bryde al kryptering, der i dag sikrer fortrolig information, og som stiller de store filosofiske spørgsmål såsom: Hvor er Schrödingers kat egentlig henne?

Så tiden er ikke ligegyldig. Det er et meget vigtigt lovforslag, men jeg ville bare ønske, at vi havde beholdt navnet, for »tidens bestemmelse« er mere poetisk end »dansk normaltid«. Tak.

Tak – fantastisk beskrivelse. Det har ordføreren gjort rigtig godt. Der er nemlig ingen spørgsmål. Så tak for det, og tak til ordføreren. Vi går videre til Danmarksdemokraternes ordfører, og det er hr. Kenneth Fredslund Petersen.

Tak, formand. Jeg tænker, jeg lige vil gøre det en anelse kortere. Lovforslag nr. L 19, forslag til lov om dansk normaltid, handler om at opdatere loven om tid med ca. 130 år plus/minus nogle få undtagelser og at ophæve den gældende lov om tidens bestemmelse, som oprindelig er fra marts 1893. Det må siges at være rigtig lang tid, loven om tidens bestemmelse faktisk har bestået uden væsentlige ændringer med tanke på den enorme udvikling og den brug for stor præcision, vi har i verden i dag. Lovforslaget vil sikre, at der i Danmark er aktuelt lovgivningsmæssigt grundlag for nøjagtig måling af tid, og samtidig sikres overensstemmelse mellem gældende lov og gængs praksis, hvor der anvendes koordineret universaltid, UTC. Med lovforslaget fastsættes dansk normaltid til at følge den koordinerede UTC-tid tillagt 1 time. Danmarksdemokraterne bakker op om forslaget.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Liberal Alliances ordfører, og det er hr. Jens Meilvang.

I 130 år har tiden i Danmark officielt været bestemt af middelsoltiden for den 15. længdegrad øst for Greenwich. Nu har vi jo en regering, der ikke er bange for at ofre rodfæstede traditioner på effektivitetens alter, men lige i det her tilfælde må jeg nok indrømme, at regeringen har fat i den lange ende. Det er fornuftigt, at vi bestemmer tiden som i landene omkring os. 5G, flytrafik, elektroniske finansielle systemer, som er dybt afhængige af en præcis tidsbestemmelse, er nok kommet for blive. Derfor kan det siges klart, at vi fra mit partis side støtter lovforslaget.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Det Konservative Folkepartis ordfører, og det er fru Mona Juul.

Tak for ordet. Tak til SF's ordfører. Jeg er her i stedet for Konservatives transportordfører, Niels Flemming Hansen, som sikkert ville have ønsket, at jeg ville have holdt en lige så fremragende tale, som ordføreren for SF gjorde. Det kan jeg allerede meddele nu ikke kommer til at ske, for jeg vil meget kort meddele, at Konservative bakker op om forslaget, så der kan komme orden i penalhuset, hvilket det jo egentlig er lidt mærkeligt at der ikke har været i mange år, kan man sige. Det duer selvfølgelig ikke, at lovgivningen ikke stemmer overens med praksis, så det er fint at få rettet op på det – lad os endelig ikke bruge mere tid på det. Tak.

Tak for det. Der er ingen spørgsmål. Tak til ordføreren. Jeg ser ikke nogen ordførere fra Enhedslisten, Radikale Venstre eller Alternativet, så vi går videre til Dansk Folkepartis ordfører, hr. Nick Zimmermann.

I det store hele vil lovforslaget jo ikke have nogen praktiske konsekvenser. Ændringen har dog en vis betydning for en række samfundsaktiviteter, der er afhængige af tid, f.eks. datatransmission, elforsyning, aktiehandel m.v. Fremover vil sådanne samfundsområder følge gældende ret. Dansk Folkeparti støtter naturligvis forslaget. Tak.

Mange tak for det. Der er ingen spørgsmål. Tak til ordføreren. Vi går videre til Nye Borgerliges ordfører, hr. Kim Edberg Andersen.

Tak for det. Jeg skal gøre det her rigtig kort: Nye Borgerlige støtter forslaget.

Mange tak for det. Så er vi igennem ordførerrækken, og så giver vi ordet til transportministeren.

Tak for det, formand. Tak for ordet, og tak til fru Lisbeth Bech-Nielsen for den historiske gennemgang og for at gøre et forslag, der i hvert fald på papiret er både gråt og kedeligt, utrolig farverigt. Der er faktisk kun blevet stillet et spørgsmål til ministeren under behandlingen her, og det var ikke engang et klart spørgsmål. Det var – hvad skal man sige – et udtryk for en bekymring fra fru Lisbeth Bech-Nielsens side om, hvorvidt om lov om dansk normaltid nu også var et passende navn til forslaget i forhold til lov om tidens bestemmelse. Jeg kan sige, at det faktisk var i sidste øjeblik, at det blev ændret til at hedde lov om dansk normaltid, fordi vi tænkte, at det var mere forklarende og beskrivende. Men hvis fru Lisbeth Bech-Nielsen stiller et ændringsforslag, kan det være, at vi kan prøve at se på det som en del af udvalgsbehandlingen.

I et moderne samfund som det danske tænker vi meget over, hvad klokken er. Vi kender alle sammen til, hvor tit man på en almindelig dag kan komme til at tjekke uret på sin telefon, men vi tænker nok knap så meget over, hvorfor klokken er, hvad den er, og nok endnu mindre over, at den tid, der står på telefonens display, faktisk ikke er i overensstemmelse med gældende dansk lovgivning. Det er den ikke, da vi i dag fastsætter dansk normaltid juridisk set ved Lov nr. 83 af 29. marts 1893 om Tidens Bestemmelse, og den lov fastsætter tidsangivelsen ud fra middelsoltid ved den 15. længdegrad øst for Greenwich. Det svarer til, at man stiller uret efter solens gennemsnitlige placeringer på den givne længdegrad.

Men tiden er så at sige løbet fra den måde at beregne tid på. Siden 1970'erne har langt de fleste lande i verden benyttet den såkaldte UTC-tid, dvs. den koordinerede universaltid. UTC er en 24-timers tidsskala, som er baseret på data fra ultrapræcise atomure. Også i Danmark har vi i praksis benyttet UTC-tid i adskillige årtier. Den gældende lov fra 1893 er altså entydigt forældet. Flere og flere funktioner og sektorer i et moderne samfund er afhængige af en fælles og meget præcis bestemmelse af tiden. Det gælder f.eks. flytrafikken, 5G-netværket og aktiehandel, og behovet for en nøjagtig UTC-synkroniseret tidsangivelse bliver kun større i fremtiden.

Forslaget til lov om dansk normaltid har derfor til formål at sikre, at vi i Danmark har et lovgivningsmæssigt grundlag for nøjagtig måling af tid, der passer til behovene i både nutidens og fremtidens samfund. Lovforslaget har samtidig til formål at sikre, at der igen bliver overensstemmelse mellem den gældende lovgivning og gængs praksis. Med lovforslaget foreslås det, at dansk normaltid fastsættes til at følge UTC tillagt 1 time, og det foreslås samtidig, at den gældende lov om tidens bestemmelse fra 1893 ophæves.

Lovforslaget vil ikke få nogen betydning i praksis, fordi vi alle sammen allerede i dag benytter UTC-tid, men med lovforslaget kan vi igen få orden i sagerne og styr på tiden i Danmark. Danmark er en retsstat, og selvfølgelig kan vi ikke stille os tilfreds med en 130 år gammel lov, der er ude af trit med virkeligheden, og som ikke har været anvendt i praksis i årtier. Det er efter min mening derfor på høje tid, at vi får en ny hovedlov om dansk normaltid. Jeg ser frem til udvalgets behandling af lovforslaget. Tak.

Mange tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning, og den er fra fru Lisbeth Bech-Nielsen.

Jeg vil gerne takke for ministerens velvillighed til at genoverveje lovforslagets titel. Jeg tager ordet, fordi tiden simpelt hen løb fra mig oppe på talerstolen, og så glemte jeg at gøre noget, jeg havde lovet, nemlig at hilse fra Enhedslisten, Alternativet og Radikale og sige, at de også støtter lovforslaget. Jeg mener også, at de vil støtte et eventuelt ændringsforslag, men det må vi tage, når vi kommer dertil. Tak.

Ministeren.

Tak for det. Jeg glæder mig til et godt samarbejde om lovforslagets videre behandling.

Fru Lisbeth Bech-Nielsen? Hun frafalder. Der er ikke flere kommentarer, og så siger vi tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Transportudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.