L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren

Kirkeudvalget 2022-23 (2. samling)
L 18 Bilag 1
Offentligt

Notat

Resume af høringsnotat vedr. udkast til forslag til lov om

ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens

økonomi og lov om forsøg i folkekirken

Kirkeministeriet har modtaget i alt 238 høringssvar, herunder 143 fra menig-

hedsråd, 56 fra provstiudvalg og budgetudvalg, 17 fra høringsparter på stiftsni-

veau og 13 fra andre organisationer, herunder faglige organisationer.

Generelt om høringssvarene:

Langt de fleste høringssvar er positive over for de foreslåede ændringer.

Landsforeningen af Menighedsråd bemærker således, at forslagene vil bidrage

til at styrke og fastholde menighedsrådenes ansvar for folkekirkens lokale øko-

nomi, samt provstiudvalgenes økonomiske prioritering og styring. Landsfor-

eningen skriver i sit høringssvar, at en række af forslagene vil give nye mulig-

heder for frugtbart samarbejde især mellem menighedsråd og provstiudvalg.

Det er positivt med en udvidet fleksibilitet, som i højere grad vil imødekomme

den store forskellighed i provstiernes vilkår. Der er tale om muligheder, som

man lokalt skal afgøre, om man vil benytte. Landsforeningen af Menighedsråd

bemærker, at det er positivt med større lokal selvbestemmelse og mindre bu-

reaukrati i oprettelsen af samarbejder. Det er ligeledes positivt, at de rejste for-

slag vil give større lokal fleksibilitet i økonomistyringen. Tillægsbevillinger kan

dække det samme behov som puljer og kan gøres mere gennemskueligt end en

række af puljer med forskellige formål. Muligheden for en kortere og mere flek-

sibel budgetproces kan medføre en positiv administrativ lettelse for menig-

hedsråd og provstiudvalg.

Provsteforeningen skriver i sit høringssvar, at forslagene vil give bedre rammer

for helhedsperspektiv, da det bliver lettere at samarbejde på tværs af forskel-

lige niveauer. Provsteforeningen lægger vægt på, at det er frivilligt for et me-

nighedsråd at indgå i et givent samarbejde, og at et menighedsråd igen kan

trække sig fra et samarbejde. Således skabes der muligheder for dem, der øn-

sker et givent samarbejde, mens andre er frie til at bevare status quo. Provste-

foreningen vurderer, at det fremmer transparens og mulighed for god ledelse,

at større samarbejder kan være selvstændige juridiske enheder.

Mange menighedsråd og provstiudvalg tilslutter sig disse betragtninger og be-

mærker bl.a., at forslagene vil gøre det lettere at samarbejde om de lokale op-

gaver og forbedre den lokale økonomistyring, samt at arbejdsgange lettes, og

problemstillinger, i forhold til tidligere fastlåste bevillinger en gang årligt, nu

gøres mere fleksibelt for den overordnede økonomistyring i provstierne.

Et mindre antal høringssvar udtrykker bekymring for, at lovforslaget åbner

større mulighed for at flytte opgaver, økonomi og beføjelser til fra sogne- til

provstiniveau, herunder bl.a. ved muligheden for at oprette samarbejder og

budgetreserver i provstiregi, samt ved at muliggøre ansættelse af specialiseret

arbejdskraft på provstiniveau, hvis menighedsrådene beslutter at flytte opga-

ver. Det anføres bl.a., at dette på sigt kan få konsekvenser for den folkekirkelige

struktur og kirkens status som lokal og decentral. Nogle ser heri også en risiko

Dato: 15. september 2022

Akt nr. 264615

Sagsbehandler

Johanne Schilling

L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren

Notat

for, at det bliver sværere at rekruttere medlemmer til menighedsrådene, lige-

som der peges på en risiko for, at muligheden for at ansætte specialiseret ar-

bejdskraft i provstiet på sigt vil være udgiftsdrivende.

Selvom de fleste høringssvar meget gerne ser forenklede og fleksible regn-

skabs- og budgetprocesser, udtrykker nogle svar en vis bekymring for, at mu-

ligheden for lokale, selvvalgte løsninger vil skabe forvirring og besværliggøre

rådgivningsopgaven for provstisekretærer og regnskabsførere.

Konkrete ønsker fra høringssvarene:

I det følgende beskrives de væsentligste bemærkninger fra høringen vedrø-

rende de enkelte forslag inden for lovforslagets to temaer:

Side 2

Akt nr. 261327

Tema I: Udvidelse og forenkling af muligheden for at sam-

arbejde på tværs af niveauer og geografi

Forslag 1: Udvidelse og forenkling af muligheden for samarbejder mellem

folkekirkelige myndigheder på tværs af niveauer og geografi

Forslaget vil, for udvalgte opgaver, fjerne kravet om, at der skal søges dispensa-

tion hos Kirkeministeriet, før menighedsråd kan få lov til at delegere nogle be-

stemte af deres opgaver til provstiudvalget. Der vil fortsat være opgaver, som

ikke kan flyttes uden dispensation, men processen bliver hurtigere og mindre

bureaukratisk for nogle af de opgaver, som erfaringsmæssigt oftest ønskes flyt-

tet (f.eks. personaleadministration og bygningsvedligeholdelse). Adgangen til

samarbejde mellem menighedsråd og provstiudvalg om administration (herun-

der regnskabsopgaver) bliver også lettet. Alle samarbejder skal, ligesom i dag,

udarbejde vedtægter. Stiftet har ansvar for at føre tilsyn med disse.

164 høringsparter støtter forslaget. Bemærkningerne for forslaget lægger vægt

på, at det vil forenkle og smidiggøre arbejdsgangen

–

særligt ved oprettelse af

nye samarbejder. For de menighedsråd som ønsker det, giver det også mulig-

hed for at uddelegere administrative opgaver, og dermed frigøre tid til arbejdet

med kirkens liv. Landsforeningen af Menighedsråd bemærker, at forslaget fjer-

ner bureaukrati og giver mere lokal selvbestemmelse, hvilket selvfølgelig også

stiller krav om lokalt ansvar og tilsyn.

20 høringsparter støtter ikke forslaget. Bemærkningerne imod forslaget lægger

vægt på, at Kirkeministeriets sagsbehandling i forbindelse med dispensations-

ansøgninger sikrer en vis kvalitetskontrol. Der er en bekymring for, at de admi-

nistrative opgaver vil centraliseres i provstiudvalgene og at dette vil skade

rekrutteringsmulighederne til menighedsrådene og lokalkendskabet til det

daglige arbejde, som eks. kirketjenere leverer i sognene.

Kirkeministeriets overvejelser: Høringen giver ikke anledning til ændringer.

L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren

Notat

Forslag 2: Mulighed for at samle administrationen af flere samarbejder

inden for et provsti eller et ligningsområde i en fællesbestyrelse

Forslaget vil give menighedsråd mulighed for at vælge at lægge flere forskellige

samarbejder ind under én fælles bestyrelse. Der skal udarbejdes vedtægter,

som tydeliggør bl.a. hvordan samarbejder under fællesbestyrelsen kan nedlæg-

ges eller menighedsråd / samarbejder kan vælge at træde ud igen. Oprettelse af

en fællesbestyrelse kan nogle steder kraftigt reducere antallet af bestyrelsespo-

ster, som skal besættes, hvilket kan lette arbejdspresset for de valgte menig-

hedsrådsmedlemmer.

150 høringsparter støtter forslaget. Bemærkningerne for forslaget lægger vægt

på, at muligheden for at oprette en fællesbestyrelse vil reducere bureaukratiet

og omkostningerne ved samarbejder. Mødeomfanget reduceres, hvilket kan

muliggøre samarbejder, hvor det før har været svært at finde bestyrelsesmed-

lemmer nok. Landsforeningen af Menighedsråd bemærker, at det er positivt, at

man får mulighed for at reducere antallet af bestyrelser, der hvor det ønskes.

32 høringsparter støtter ikke forslaget. Bemærkningerne imod forslaget lægger

vægt på, at bestyrelser for samarbejder bør omfatte repræsentanter for alle

deltagende menighedsråd, at en fællesbestyrelse risikerer at få en magtposi-

tion, således at menighedsrådene bliver tilsidesat og risikerer at blive en kon-

kurrent til provstiudvalget. Endelig udtrykker flere faglige organisationer be-

kymring for en forskydning af beslutningsbeføjelser fra menighedsråd, hvor

der er lovkrav om medarbejderrepræsentation med observatørstatus samt

igangværende overvejelser om etablering af samarbejdsudvalg, til fællesbesty-

relser og bestyrelser for samarbejder i øvrigt, hvor der ikke gælder sådanne

regler. Nogle af de faglige organisationer ønsker på den baggrund obligatorisk

medarbejderrepræsentation i fællesbestyrelser.

Kirkeministeriets overvejelser: Der er i de eksisterende regler ikke krav til,

hvem der kan indgå i bestyrelser for samarbejder mellem menighedsråd. Hø-

ringen giver anledning til at præcisere lovforslaget, således at reglerne herfor

tager udgangspunkt i de samme regler, som gælder for valgbarhed og medlem-

skab af de menighedsråd, som indgår i samarbejder, der kan administreres af

fællesbestyrelsen. Det betyder, at alle, der er valgbare til et menighedsråd, samt

præster, der er fødte medlemmer af et menighedsråd, kan vælges til en fælles-

bestyrelse for samarbejder, hvori menighedsrådet indgår. Kirkefunktionærer,

som er ansat ved et menighedsråd, er ikke valgbare til dette menighedsråd, og

vil således heller ikke kunne indgå i en fællesbestyrelse for samarbejder, hvori

menighedsrådet indgår. Det bemærkes dog samtidig i lovbemærkningerne, at

det i lyset af andre præsters og kirkefunktionærers observatørstatus i menig-

hedsrådet efter omstændighederne kan besluttes at give en repræsentant for

disse to grupper observatørstatus i fællesbestyrelsen. Det bemærkes endvi-

dere, at det under alle omstændigheder bør tilstræbes, at dagsordener, refera-

ter og øvrigt materiale fra fællesbestyrelsens møder offentliggøres. Endelig ty-

deliggøres det på baggrund af høringen, hvilken fællesbestyrelse et samarbejde

tilknyttes, hvis der er oprettet flere fællesbestyrelser, som geografisk dækker

det område, som et samarbejde fungerer indenfor.

Side 3

Akt nr. 261327

L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren

Notat

Forslag 3: Mulighed for ansættelse af specialiserede kompetencer på

provstiniveau

Under den gældende lovgivning kan provstiudvalget kun ansætte en provstise-

kretær. Alt andet kræver dispensation fra Kirkeministeriet. Forslaget vil gøre

det muligt at afholde udgifter til ansættelse af specialiserede kompetencer på

provstiniveau uden at skulle søge dispensation fra Kirkeministeriet, såfremt

ansættelsen sker med henblik på løsning af opgaver, som er delegeret fra me-

nighedsrådene, jf. reglerne herom.

158 høringsparter støtter forslaget. Bemærkningerne for forslaget lægger vægt

på, at menighedsrådene har stor glæde af konsulentbistand fra provstiet, og

Danmarks Provsteforening bemærker, at det er nødvendigt at tilføre ressour-

cer i form af specialiserede konsulenter, såfremt opgaver flyttes fra menigheds-

råd til provstiudvalg. Landsforeningen af Menighedsråd bemærker, at forslaget

er en logisk følge af muligheden for at delegere opgaver til provstiudvalget og

gælder kun, når der er tale om en sådan delegation. Netop denne afgrænsning

er også vigtig for provstisekretærernes støtte til forslaget.

21 høringsparter støtter ikke forslaget. Bemærkningerne imod forslaget lægger

vægt på, at nogle menighedsråd foretrækker selv at ansætte eller købe konsu-

lentydelser, således at det er menighedsrådene, som er den formelle arbejdsgi-

ver.

Kirkeministeriets overvejelser: Høringen giver ikke anledning til ændringer.

Forslag 4: Mulighed for at oprette visse samarbejder mellem menigheds-

råd som en selvstændig juridisk enhed

Forslaget vil gøre det muligt at oprette samarbejder af en vis størrelse som selv-

stændige juridiske enheder med egen økonomi, hvilket mange menighedsråd

under forsøgsordningen oplevede gav et godt overblik over økonomien og orga-

niseringen. For at reducere de administrative omkostninger ved oprettelse af

nye enheder indeholder høringsudkastet en minimumsgrænse på 4 årsværk el-

ler en omsætning på 3 mio. kr.

151 høringsparter støtter forslaget. Bemærkningerne for forslaget lægger vægt

på, at muligheden for at oprette et særskilt regnskab gør det enklere og mere

overskueligt at samarbejde om store opgaver. Det påpeges dog i mange hø-

ringssvar, at den foreslåede minimumsgrænse er for høj.

18 høringsparter støtter ikke forslaget. Bemærkningerne imod forslaget lægger

vægt på, at det bryder med princippet om ét regnskab for hvert menighedsråd,

og at det repræsenterer en kompetenceglidning væk fra menighedsrådene.

Kirkeministeriets overvejelser: Kirkeministeriet foreslår, at minimumsgrænsen

ændres til 3 årsværk eller en omsætning på 2 mio. kr.

Forslag 5: Forhøjelse af grænsen for det bindende stiftsbidrag og afhol-

delse af mødeomkostninger

Forslaget øger det maksimale bindende stiftsbidrag til 2 % af den lokale lig-

ning. I dag har stiftsrådene mulighed for at opkræve et bindende stiftsbidrag på

Side 4

Akt nr. 261327

L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren

Notat

maksimum 1 % af den lokale ligning. Samtidig foreslås det at etablere hjemmel

til, at diæter og befordringsgodtgørelse for stiftsrådsmedlemmer kan afholdes

af det bindende stiftsbidrag.

68 høringsparter støtter forslaget. Bemærkningerne for forslaget lægger vægt

på, at stiftsrådets arbejde kommer alle menighedsråd til gode, og at det fortsat

er op til stiftsrådet (som består af lokale repræsentanter), hvor stort et bidrag

der skal opkræves.

133 høringsparter støtter ikke forslaget. Bemærkningerne imod forslaget læg-

ger vægt på, at det er en stor (potentiel) forøgelse af det bindende stiftsbidrag,

som, hvis den udnyttes, vil reducere de midler, som menighedsrådene har til

rådighed. Det påpeges endvidere at kun få stiftsråd i dag opkræver det maksi-

male bidrag på 1 %, hvorfor det var svært for høringsparterne, at se nødven-

digheden af en så betydelig forøgelse af det maksimale stiftsbidrag.

Kun få høringsparter har indvendinger mod at diæter og befordringsgodtgø-

relse for stiftsrådsmedlemmer kan afholdes af det bindende stiftsbidrag.

Kirkeministeriets overvejelser: Forslaget om at øge det maksimale stiftsbidrag

vurderes at skulle udgå i lyset af den relativt udbredte skepsis. Det maksimale

stiftsbidrag forbliver således på 1 % af den lokale ligning. Høringen giver ikke

anledning til at ændre i forslaget om, at stiftsråd kan afholde udgifter til trans-

portgodtgørelser og diæter.

Side 5

Akt nr. 261327

Tema II: Øget transparens og fleksibilitet i den lokale

økonomistyring

Forslag 6: Menighedsråd og provstiudvalg skal opstille målsætninger for

deres arbejde ifm. budgetlægning

Forslaget gør det obligatorisk at angive målsætninger for arbejdet i menigheds-

råd og provstiudvalg ifm. udarbejdelsen af budgettet. De fleste gør det allerede,

men ved at gøre det til et krav kommer de sidste med. Derudover giver det sog-

nets øvrige medlemmer indsigt i, hvad menighedsrådet arbejder for.

145 høringsparter støtter forslaget. Bemærkningerne for forslaget lægger vægt

på, at målsætninger styrker kvaliteten i arbejdet, skaber gennemsigtighed i kir-

kens økonomi og er et godt redskab til strategisk udvikling. Landsforeningen af

Menighedsråd bemærker, at anvendt rigtigt er målsætninger en mulighed for at

tale om økonomisk prioritering uden at bruge tal. Det kan øge muligheden for

at engagere menighedsrådene i den økonomiske prioritering.

13 høringsparter støtter ikke forslaget. Bemærkningerne imod forslaget lægger

vægt på, at angivelse af målsætninger bør forblive valgfrit.

Kirkeministeriets overvejelser: Høringen giver ikke anledning til ændringer.

Forslag 7: Mulighed for etablering af en reserve i provstiudvalgskassen til

brug for tillægsbevillinger

L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren

Notat

Forslaget gør det muligt at afsætte en del af den lokale ligning til en reserve,

som efter ansøgning fra menighedsrådene kan anvendes til alle kirkelige aktivi-

teter i løbet af året. Det vil give større fleksibilitet ift. den eksisterende proces,

hvor alle midler skal udmøntes i budgetlægningen inden året begynder, på nær

en reserve på maksimalt 5 % af ligningsbeløbet, som alene kan anvendes til

uforudsete og uopsættelige udgifter. Beslutning om oprettelse af reserven kan

iflg. høringsudkastet kun træffes af budgetsamrådet (dvs. menighedsrådene i

provstiet) på det første møde efter nyvalg. Provstiudvalget beslutter herefter,

hvor stor reserven skal være og udmønter eventuelle tillægsbevillinger efter

ansøgning fra menighedsrådene.

Hvis menighedsrådene vil bestemme reservens størrelse og fordeling, kan de

vælge at organisere sig som et besluttende budgetsamråd i henhold til de alle-

rede gældende regler.

Ifølge høringsudkastet erstatter muligheden for at beslutte en reserve den eksi-

sterende mulighed for, at provstiudvalget kan tilbageholde 5 % af den lokale

ligning til uforudsete udgifter.

144 høringsparter støtter forslaget. Bemærkningerne for forslaget lægger vægt

på, at muligheden for tillægsbevillinger vil være en smidiggørelse og stor let-

telse i menighedsrådenes og provstiudvalgets arbejde med at sikre den lokale

folkekirke gode vilkår. Det er en fleksibilitet, som mange har efterspurgt.

24 høringsparter støtter ikke forslaget. Nogle bemærkninger imod forslaget

lægger vægt på, at man ikke ønsker at afskaffe provstiudvalgets adgang til un-

der alle omstændigheder at kunne afsætte en reserve på 5 %. Andre bemærk-

ninger imod forslaget finder, at det bør være menighedsrådene, som beslutter

reservens størrelse. Endelig bemærker flere høringssvar, at det er for ufleksi-

belt, hvis beslutningen kun kan træffes hvert 4. år, når der er et nyvalgt budget-

samråd. Særligt fordi nyvalgte medlemmer kan have svært ved at gennemskue

konsekvensen af en sådan beslutning på deres første møde.

Kirkeministeriets overvejelser: Høringen giver anledning til at ændre lovforsla-

get, således at provstiudvalgets mulighed for under alle omstændigheder at af-

sætte op til 5 % af ligningsbeløbet til en reserve fastholdes, mens budgetsamrå-

det i stedet gives kompetence til hvert år at beslutte, om der i forbindelse med

budgetprocessen skal fastsættes en reserve, der overstiger 5 % af ligningsbelø-

bet. For at sikre ensartede retningslinjer for administration af en afsat reserve,

uanset størrelsen, udvides reservens anvendelsesområde i alle tilfælde til at

omfatte alle kirkelige aktiviteter i ligningsområdet. Såfremt det ikke ønskes, at

provstiudvalget skal have mulighed for at afsætte en reserve til dette formål,

kan menighedsrådene fortsat vælge at have besluttende budgetsamråd.

Forslag 8: Mulighed for vedtagelse af visse lokale tilpasninger, herunder

gennemsigtighed vedr. projektbevillinger, til den lokale budgetproces

Med forslaget bliver det muligt for provstiudvalget at udmelde projektbevillin-

ger til menighedsråd og provstiudvalg. Projektbevillinger skal anvendes til

nærmere bestemte driftsformål. I dag håndteres dette behov vha. lokale regler

Side 6

Akt nr. 261327

L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren

Notat

som leder til forvirring, eller ved at driftsbevillinger (fejlagtigt) gives som an-

læg.

Forslaget giver endvidere mulighed for, at provstiudvalget kan vælge at fast-

sætte en alternativ budgetproces, så menighedsrådene eksempelvis kan slippe

for at forholde sig til foreløbige rammer, inden den reelle budgetlægning be-

gynder. En centralt fastsat budgetproces vil dog fortsat gælde for de provstiud-

valg, der ikke aktivt vælger noget andet.

145 høringsparter støtter forslaget. Bemærkningerne for forslaget lægger vægt

på, at en kortere budgetproces giver mere aktuelle og realistiske budgetter, li-

gesom arbejdsbyrden lettes væsentligt. Provsteforeningen bemærker, at pro-

jektbevillinger til et bestemt midlertidigt driftsformål vil fremme transparens

og overblik. Landsforeningen af Menighedsråd anfører, at muligheden for en

kortere og mere fleksibel budgetproces kan medføre en positiv administrativ

lettelse for menighedsråd og provstiudvalg.

20 høringsparter støtter ikke forslaget. Bemærkningerne imod forslaget lægger

vægt på, at endnu en bevillingstype (projektbevilling) ikke øger klarheden og

indebærer en risiko for, at provstiet fastlåser driftsmidler, som menighedsrå-

dene frit burde kunne disponere over.

Kirkeministeriets overvejelser: Høringen giver ikke anledning til ændringer.

Forslag 9: Mulighed for tilbageførelse af ubrugte anlægs- og projektmid-

ler og mulighed for at foretage central opsparing af anlægsmidler

Forslaget gør det muligt for provstiudvalget at tilbageføre mindreforbrug fra

afsluttede anlægs- og projektbevillinger hos menighedsrådene til provstiets re-

serve. Herfra kan de disponeres til nye projekter. Forslaget giver endvidere

mulighed for, at man efter lokal beslutning i budgetsamrådet kan samle an-

lægsopsparinger centralt i provstiudvalgskassen. Forslaget er udarbejdet med

den hensigt at lette arbejdet med administration af opsparingerne.

142 høringsparter støtter forslaget. Bemærkningerne for forslaget lægger vægt

på, at erfaringer fra forsøgsordning viser, at central opsparing fungerer godt.

Foreningen af provstisekretærer støtter forslaget om mulighed for tilbageførsel

med den begrundelse, at der ligger mange uforbrugte midler, nogle gange i

mange år, som med dette forslag kan anvendes andre steder, hvor der er behov.

Samlet set vil det give en bedre økonomistyring og være til gavn for sognene.

Landsforeningen af Menighedsråd bemærker, at det er god økonomistyring, at

ikke anvendte midler tilbageføres. Muligheden for central opsparing af anlægs-

midler giver mulighed for en mere effektiv likviditetsstyring.

18 høringsparter støtter ikke forslaget. Bemærkningerne imod forslaget lægger

vægt på, at muligheden for at provstiudvalget kan tilbagekalde ubrugte anlægs-

og projektbevillinger til provstiets reserver ikke vil fremme menighedsrådenes

incitament til at foretage besparelser. Samt at de nuværende regler fint under-

støtter den vigtige samtale om provstiets samlede budget.

Kirkeministeriets overvejelser: Høringen giver ikke anledning til ændringer.

Side 7

Akt nr. 261327

L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren

Notat

Forslag 10: Ophævelse af krav om tilsynsmyndighedens godkendelse af

menighedsråds og provstiudvalgets regnskaber

Forslaget fjerner kravet om, at provstiudvalget skal godkende menighedsråde-

nes kvartalsrapporter og regnskaber. Der vil således fortsat skulle føres tilsyn

med menighedsråd og provstiudvalg, herunder med regnskabet. Det fremgår af

lovbemærkningerne i høringsudkastet, at Kirkeministeriet forventer at udstede

et opdateret cirkulære om kirke- og provstiudvalgskassernes budget, regnskab

og revision m.v., således at offentliggørelsen af menighedsrådenes og provsti-

udvalgenes regnskaber fremadrettet sker umiddelbart efter 1. april, hvor regn-

skabet skal være godkendt af menighedsrådet. I dag skal offentliggørelse senest

ske den 1. februar to år efter regnskabsåret.

151 høringsparter støtter forslaget. Bemærkningerne for forslaget lægger vægt

på, at det markant styrker aktualiteten af det offentliggjorte regnskab, at det

bliver tilgængeligt året efter og ikke to år efter det regnskabsår det vedrører.

Landsforeningen af Menighedsråd bemærker, at forslaget kan medføre en posi-

tiv administrativ lettelse for menighedsråd og provstiudvalg.

16 høringsparter støtter ikke forslaget. Bemærkningerne imod forslaget lægger

vægt på, at det er uhensigtsmæssigt at offentliggøre menighedsrådenes regn-

skaber allerede den 1. april. Provstiudvalg bør have mulighed for at bede om

rettelser for at sikre et retvisende regnskab.

Kirkeministeriets overvejelser: Høringen giver ikke anledning til ændringer. I

forhold til fristen for offentliggørelse af regnskaberne er det Kirkeministeriets

forventning, at et opdateret cirkulære om kirke- og provstiudvalgskassernes

budget, regnskab og revision m.v., sendes i høring, inden det træder i kraft. Her

vil der skulle tages stilling til endeligt tidspunkt for offentliggørelse.

Forslag 11: Krav om offentliggørelse af dagsorden, beslutningsprotokol

m.v.

Forslaget giver kirkeministeren bemyndigelse til at fastsætte regler for, hvilke

materialer og oplysninger provstiudvalg og budgetudvalg skal offentliggøre.

Den foreslåede bemyndigelse tænkes anvendt til at fastsætte regler om, at

dagsorden, beslutningsprotokol m.v. fra provstiudvalgenes og budgetudvalge-

nes møder skal offentliggøres med henblik på at sikre mere åbenhed og gen-

nemsigtighed om beslutninger, der vedrører folkekirkens lokale kasser.

148 høringsparter støtter forslaget. Bemærkningerne for forslaget lægger vægt

på, at kravet til offentlighed og transparens for provstiudvalgene, herunder

budgetudvalgsmøder, bør være på niveau med menighedsrådene.

7 høringsparter støtter ikke forslaget. Der var ikke i høringssvarene angivet

særlige årsager til ikke at støtte forslaget.

Kirkeministeriets overvejelser: Høringen giver ikke anledning til ændringer.

Side 8

Akt nr. 261327