L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren

Kirkeudvalget 2022-23 (2. samling)
L 18 Bilag 1
Offentligt

Notat

Høringsnotat med Kirkeministeriets bemærkninger til hø-

ringssvarene vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov

om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om

forsøg i folkekirken

I perioden fra den 7. juli til den 18. august 2022 har et udkast til forslag til lov

om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om

forsøg i folkekirken (herefter benævnt høringsudkastet) været i høring hos:

ADF

–

Det Administrative Fællesskab, Budgetfølgegruppen vedr. fællesfonden,

Danmarks Kirketjenerforening, Danmarks Kordegnsforening, Danmarks

Provsteforening, Dansk Kirkemusiker Forening, Dansk Organist og Kantor Sam-

fund, Organistforeningen, Den Danske Præsteforening, Erhvervsstyrelsen, Er-

hvervsministeriet, Finansministeriet, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen,

Forbundet af Kirke og Kirkegårdsansatte, Foreningen af Danske Kirkegårdsle-

dere, Dansk Kirkemusiker Forening, Foreningen af Danske Revisorer, Provsti-

revisorerne, Foreningen af Provstisekretærer, FSR

–

Danske Revisorer, FUV

–

Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, Kirkekultur.nu, kirkemusiksko-

lerne, Landsforeningen af Menighedsråd, Økonomistyrelsen, Organistforenin-

gen, Rigsrevisionen, samtlige menighedsråd, samtlige biskopper, samtlige

provstirevisorer, samtlige provstiudvalg, samtlige stiftsråd, samtlige stiftsøv-

righeder, samtlige budgetudvalg, alle stiftscentre, HK, Akademisk Arkitektfor-

ening, Magisterforeningen (DM), DJØF, Dansk Journalistforbund, Kommunika-

tion og sprog, Akademikerne, Kommunernes Landsforening (KL) og 3F.

Kirkeministeriet har modtaget 238 høringssvar fra i alt 8 høringsparter.

De indkomne høringssvar er fordelt på følgende høringsparter:

Menighedsråd (143 høringssvar):

Bjerringbro menighedsråd, Hald-Kærby me-

nighedsråd, Hylleholt menighedsråd, Øster Lindet menighedsråd, Grøndalslund

menighedsråd, Sankt Johannes menighedsråd, Vindinge menighedsråd, Ærø

menighedsråd, Errindlev-Olstrup-Tågerup menighedsråd, Bislev menigheds-

råd, Karlebo menighedsråd, Sunds menighedsråd, Engesvang menighedsråd,

Hvilsom menighedsråd, Kollerup-Fjerritslev menighedsråd, Kingo-Samuel me-

nighedsråd, Øster Assels-Blidstrup menighedsråd, Gørlev-Bakkendrup menig-

hedsråd, Vester Assels menighedsråd, Hinge menighedsråd, Kastelskirkens me-

nighedsråd, Humlebæk menighedsråd, Agerbæk menighedsråd, Søborggård og

Haralds menighedsråd, Kirke Saaby-Kisserup menighedsråd, Nørre Tranders

menighedsråd, Sct. Nicolai menighedsråd, Skt. Nikolai menighedsråd, Bolbro

menighedsråd, Bramdrup menighedsråd, Borup-Kimmerslev-Nørre Dalby me-

nighedsråd, Vær og Nebel menighedsråd, Rødovre menighedsråd, Møllevangs-

kirkens menighedsråd, Tønder menighedsråd, Jerne menighedsråd, Simmelkær

menighedsråd, Vester Starups menighedsråd, Filip menighedsråd, Sønder

Tranders menighedsråd, Frederiks Kirkes menighedsråd, Fensmark menig-

hedsråd, Tulstrup-Faurholt menighedsråd, Tingbjerg menighedsråd, Bellahøj-

Utterslev menighedsråd, Bevtoft menighedsråd, Roskilde Domsogns menig-

Dato: 15. september 2022

Akt nr. 264615

Sagsbehandler

Johanne Schilling

L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren

Notat

hedsråd, Skødstrup menighedsråd, Havnelev menighedsråd, Skjern menigheds-

råd, Sjørslev-Almind-Lysgård menighedsråd, Ejby menighedsråd, Orte menig-

hedsråd, Tandslet menighedsråd, Helligånds menighedsråd, Fårup-Sabro me-

nighedsråd, Glamsbjerg menighedsråd, Borup menighedsråd, Emdrup menig-

hedsråd, Ulkebøl menighedsråd, Thurø menighedsråd, Skt. Markus menigheds-

råd (Frederiksberg), Løsning menighedsråd, Korning menighedsråd, Greve me-

nighedsråd, Frederiksværk-Vinderød menighedsråd, Himmelev menighedsråd,

Islebjerg menighedsråd, Davids menighedsråd, Helsinge menighedsråd, Grene

menighedsråd, Hadsten menighedsråd, Odder menighedsråd, Bagsværd menig-

hedsråd, Ilskov menighedsråd, Uldum-Langskov menighedsråd, Sct. Hans me-

nighedsråd, Langå-Øksendrup-Svindinge menighedsråd, Struer menighedsråd,

Skejby-Lisbjerg menighedsråd, Tjæreby-Sdr. Bjerge-Venslev menighedsråd,

Egebæksvang menighedsråd, Kasted menighedsråd, Sankt Knuds menigheds-

råd, Budolfi menighedsråd, Torsted menighedsråd, Solvang menighedsråd,

Adslev-Blegind-Hørning menighedsråd, Rungsted menighedsråd, Sankt Pauls

menighedsråd, Fjelstrup menighedsråd, Hans Egede menighedsråd, Brande

menighedsråd, Nykøbing Mors menighedsråd, Marie Magdalene Koeds menig-

hedsråd, Frederiksborg Slots menighedsråd, Mørke menighedsråd, Broholm

menighedsråd, Klovborg-Tyrsting menighedsråd, Stensby menighedsråd, Sankt

Hans menighedsråd, Bispebjerg menighedsråd, Verninge menighedsråd, Vær-

løse menighedsråd, Handbjerg-Ryde menighedsråd, Højby menighedsråd, Taa-

strup Nykirke menighedsråd, Sthens Kirke menighedsråd, Varde menigheds-

råd, Reerslev menighedsråd, Hee menighedsråd, Nøvling-Vildbjerg-Timring-

Tiphede menighedsråd, Gudumholm-Lillevorde menighedsråd, Buddinge me-

nighedsråd, Raklev menighedsråd, Lindevang menighedsråd, Pedersborg me-

nighedsråd, Tarm menighedsråd, Gellerup menighedsråd, Haderslev Domsogns

menighedsråd, Sundby Kirke menighedsråd, Ringsted menighedsråd, Lyngby

menighedsråd, Sønder Årslev menighedsråd, Brabrand menighedsråd, Ikast

menighedsråd, Aarhus Domsogns menighedsråd, Benløse menighedsråd, Ve-

sterbro menighedsråd, Stenløse menighedsråd, Mesinge-Viby menighedsråd,

Nustrup menighedsråd, Ubberud-Ravnebjerg menighedsråd, Gjellerup menig-

hedsråd, Valby menighedsråd, Skt. Markus menighedsråd (Aarhus), Virum me-

nighedsråd, Ringkøbing menighedsråd, Taksigelseskirkens og Lundehus me-

nighedsråd, Egeris menighedsråd, Tune menighedsråd, Gørding-Bur-Vemb me-

nighedsråd, Åby menighedsråd

Biskopper i folkekirken (4 høringssvar):

Biskoppen over Aalborg Stift, Biskop-

pen over Roskilde Stift, Biskoppen over Lolland-Falsters Stift, Biskoppen over

Ribe Stift

Stiftsøvrigheder (3 høringssvar):

Stiftsøvrigheden over Roskilde Stift, Stiftsøv-

righeden over Aarhus Stift, Helsingør stiftsøvrighed

Stiftsråd (10 høringssvar):

Haderslev stiftsråd, Aarhus stiftsråd, Roskilde stifts-

råd, Aalborg stiftsråd, Helsingør stiftsråd, Lolland-Falsters stiftsråd, Fyens

stiftsråd, Københavns stiftsråd, Ribe stiftsråd, Viborg stiftsråd

Provsti- og budgetudvalg (56 høringssvar):

Aarhus domprovstiudvalg, Stege-

Vordingborg provstiudvalg; Ringkøbing provstiudvalg, Hjørring Fælles provsti-

Side 2

Akt nr. 261327

L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren

Notat

udvalg, Holstebro provstiudvalg, Vejle provstiudvalg, Aarhus Vestre provstiud-

valg, Assens provstiudvalg, Hillerød provstiudvalg, Høje Taastrup provstiud-

valg, Viborg domprovstiudvalg, Rødovre-Hvidovre provstiudvalg, Varde prov-

stiudvalg, Frederiksberg provstiudvalg, Sønderborg provstiudvalg, Randers

Søndre provstiudvalg, Odder provstiudvalg, Hedensted provstiudvalg, Maribo

domprovstiudvalg, Rudersdal provstiudvalg, Frederikshavn provstiudvalg,

Tryggevælde provstiudvalg, Frederiksværk provstiudvalg, Gentofte provstiud-

valg, Aalborg Budolfi provstiudvalg, Falster provstiudvalg, Viborg Østre prov-

stiudvalg, Fredericia provstiudvalg (og Kirkernes Hus), Kolding provstiudvalg,

Slagelse provstiudvalg, Bispebjerg-Brønshøj provstiudvalg, Randers Nordre

provstiudvalg, Favrskov provstiudvalg, Ikast-Brande provstiudvalg, Aarhus

Søndre provstiudvalg, Skanderborg provstiudvalg, Svendborg provstiudvalg,

Silkeborg provstiudvalg, Syddjurs provstiudvalg, Herning Nordre provstiud-

valg, Herning Søndre provstiudvalg, Vesthimmerlands provstiudvalg, Odsher-

red provstiudvalg, Haderslev domprovstiudvalg, Amagerland provstiudvalg,

Næstved provstiudvalg, Morsø provstiudvalg, Sankt Knuds provstiudvalg, Vor

Frue-Vesterbro provstiudvalg, Amagerbro provstiudvalg, Aarhus Nordre prov-

stiudvalg, Holmens og Østerbro provstiudvalg, Frederikssund provstiudvalg,

Brønderslev provstiudvalg, Budgetudvalget for København, Kongens Lyngby

provstiudvalg

Organisationer m.v. (13 høringssvar):

Folkekirkens Mellemkirkelige Råd, For-

eningen af Provstisekretærer, Landsforeningen af Menighedsråd, Organistfor-

eningen, Danmarks Kirketjenerforening, Dansk Organist og Kantor Samfund

(DOKS), Kirkekasserer Vest, Folkekirkens Administrative Fællesskab (AdF),

Kirkekultur.nu, Danmarks Kordegneforening, Provsteforeningen i Danmark,

Akademikerne, CO10

–

Centralorganisationen af 2010

Offentlige myndigheder, statslige institutioner m.v.

(3 høringssvar): Erhvervsmi-

nisteriet, Rigsrevisionen, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen

Valgte medlemmer som ikke taler på vegne af hele rådet (6 høringssvar):

Jens Erik

Krabbe (kasserer i Slangerup menighedsråd), Inger Bidstrup (formand Risbjerg

menighedsråd), Karen Klint (formand Bredballe menighedsråd), Johnny Win-

ther Holbech (formand Rønne menighedsråd), Kirsten Lund Larsen (formand

Brønshøj menighedsråd), Arne Hjort Nielsen (Vesterbro menighedsråd)

Side 3

Akt nr. 261327

1. Generel opbakning til lovforslaget

Der er tale om et omfattende høringsmateriale med mange forslag til lovæn-

dringer, som har været sendt i offentlig høring. Derfor er høringssvarene også

komplekse og flere støtter nogle af høringsudkastets forslag og kritiserer an-

dre.

Det er langt fra alle høringssvar, der udtaler sig om alle dele af høringsudkastet.

Derfor summer optællingerne af

for

imod

under de enkelte forslag heller

ikke op til det samlede antal modtagne høringssvar. Nogle udtaler sig kun om

et enkelt forslag i høringsudkastet, mens andre gennemgår hele høringsudka-

stet punkt for punkt. Der er nogle få, som har suppleret deres høringssvar med

øvrige ønsker, end de emner som høringsudkastet beskæftiger sig med. Endelig

L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren

Notat

er der fremsendt høringssvar med generelle overvejelser og refleksioner, som

ikke erklærer sig specifikt for eller imod nogle dele af høringsudkastet.

Kirkeministeriet har udvalgt bemærkninger fra nogle høringssvar for at illu-

strere de holdninger og begrundelser, som høringsparterne har givet. På grund

af mængden af høringssvar, har det ikke været muligt at inkludere samtlige be-

mærkninger fra alle høringssvar, men det samlede materiale vil blive inddraget

både i processen med forberedelse af dette lovforslag og i Kirkeministeriets vi-

dere arbejde med at styrke, udvikle og forbedre rammerne for folkekirkens lo-

kale niveauer.

Høringssvarene er talt sammen under de enkelte forslag, idet høringssvar som

er for eller imod alle, eller næsten alle, elementer i høringsudkastet, er sam-

mentalt i en kategori for sig selv.

7 høringsparter har ingen bemærkninger til høringsudkastet: Erhvervsministe-

riet, Rigsrevisionen, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, Havnelev menig-

hedsråd, Stiftsøvrigheden over Aarhus Stift, Amagerland provstiudvalg og Vi-

borg stiftsråd.

44 høringsparter er for alt, bortset fra forhøjelsen af det maksimale bindende

stiftsbidrag: Høje Taastrup provstiudvalg, Bellahøj-Utterslev menighedsråd,

Roskilde Domsogns menighedsråd, Skjern menighedsråd, Randers Søndre

provstiudvalg, Emdrup menighedsråd, Greve menighedsråd, Frederiksværk-

Vinderød menighedsråd, Maribo domprovstiudvalg, Grene menighedsråd, Sct.

Hans menighedsråd, Tryggevælde provstiudvalg, Frederiksværk provstiudvalg,

Falster provstiudvalg, Viborg Østre provstiudvalg, Bispebjerg menighedsråd,

Ikast-Brande provstiudvalg, Sthens Kirke menighedsråd, Aalborg stiftsråd,

Syddjurs provstiudvalg, Raklev menighedsråd, Herning Nordre provstiudvalg,

Herning Søndre provstiudvalg, Odsherred provstiudvalg, Ikast menighedsråd,

Benløse menighedsråd, Amagerbro provstiudvalg, Gjellerup menighedsråd,

Brønderslev provstiudvalg, Egeris menighedsråd. Herunder 14 høringsparter

der tilslutter sig Landsforeningens høringssvar: Vindinge menighedsråd,

Kingo-Samuel menighedsråd, Ilskov menighedsråd, Uldum-Langskov menig-

hedsråd, Struer menighedsråd, Budolfi menighedsråd, Adslev-Blegind-Hørning

menighedsråd, Marie Magdalene Koeds menighedsråd, Johnny Winther Hol-

bech (formand Rønne menighedsråd), Handbjerg-Ryde menighedsråd, Tarm

menighedsråd, Sundby Kirke menighedsråd, Ubberud-Ravnebjerg menigheds-

råd, Gørding-Bur-Vemb menighedsråd

47 høringspart er for alt i høringsudkastet: Hillerød provstiudvalg, Budgetud-

valget for København, Frederiksberg provstiudvalg, Sønderborg provstiudvalg,

Skødstrup menighedsråd, Odder provstiudvalg, Roskilde stiftsråd, Glamsbjerg

menighedsråd, Borup menighedsråd, Thurø menighedsråd, Himmelev menig-

hedsråd, Islebjerg menighedsråd, Rudersdal provstiudvalg, Davids menigheds-

råd, Hadsten menighedsråd, Langå-Øksendrup-Svindinge menighedsråd, Gen-

Side 4

Akt nr. 261327

L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren

Notat

tofte provstiudvalg, Skejby-Lisbjerg menighedsråd, Aalborg Budolfi provstiud-

valg, Sankt Pauls menighedsråd, Fredericia provstiudvalg (og Kirkernes Hus),

Kolding provstiudvalg, Kirsten Lund Larsen (formand Brønshøj menigheds-

råd), Sankt Hans menighedsråd, Randers Nordre provstiudvalg, Favrskov prov-

stiudvalg, Højby menighedsråd, Aarhus Søndre provstiudvalg, Kirkekasserer

Vest, Svendborg provstiudvalg, Silkeborg provstiudvalg, Helsingør stiftsøvrig-

hed, Helsingør stiftsråd, Lindevang menighedsråd, Biskoppen over Lolland-

Falsters Stift, Folkekirkens Administrative Fællesskab (AdF), Vesthimmerlands

provstiudvalg, Fyens stiftsråd, Morsø provstiudvalg, Vesterbro menighedsråd,

Københavns stiftsråd, Stenløse menighedsråd, Mesinge-Viby menighedsråd,

Vor Frue-Vesterbro provstiudvalg, Holmens og Østerbro provstiudvalg, Frede-

rikssund provstiudvalg og Provsteforeningen i Danmark.

4 høringsparter er imod alt i høringsudkastet: Bevtoft menighedsråd, Tjæreby-

Sdr. Bjerge-Venslev menighedsråd, Skt. Markus menighedsråd (Aarhus), Taksi-

gelseskirkens og Lundehus menighedsråd.

Bemærkninger for høringsudkastet generelt

Søborggård og Haralds menighedsråd støtter i alt væsentligt de foreslåede æn-

dringer med den begrundelse, at forslagene vil gøre det lettere at samarbejde

om de lokale opgaver og forbedre den lokale økonomistyring.

Skt. Nikolai menighedsråd har noteret sig, at lovforslagene tager udgangspunkt

i, at menighedsrådet som altovervejende hovedregel har ansvaret og beslut-

ningskompetencen til at løse langt de fleste kirkelige og administrative opgaver,

mens provstiudvalg og stiftsøvrigheden som udgangspunkt alene varetager en

tilsynsforpligtelse i forhold til menighedsrådenes opgavevaretagelse. Og at det

grundlæggende regelsæt for økonomistyringen af de lokale kasser fastholdes.

Humlebæk menighedsråd bemærker i sit høringssvar, at det er vigtigt, at lov-

forslaget gør det meget klart, at der er tale om frivillige muligheder for at skabe

øget lokal fleksibilitet. Det er også vigtigt med en præcisering i formuleringen af,

at de af menighedsråd og provstiudvalg trufne valg i denne henseende er rever-

sible. Det er afgørende, at administrationen af de nye muligheder bliver enkel.

Bramdrup menighedsråd hilser ud fra et overordnet synspunkt enhver ændring

til gunst for et frugtbart samarbejde mellem menighedsråd og provsti velkom-

ment. Især når det balancerer et hårfint hensyn af beslutningskompetencen mel-

lem de to instanser. Et hensyn der afspejler de til enhver tid gældende mulighe-

der indenfor menighedsrådslovens organisatoriske struktur.

Vær og Nebel menighedsråd tilslutter sig fuldt ud hensigten med de foreslåede

ændringer, som rådet vurderer giver større lokal fleksibilitet og mulighed for

samarbejde. Rådet hilser det også velkommen, at færre sager efter forslaget skal

over Kirkeministeriets bord.

Side 5

Akt nr. 261327

L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren

Notat

Grøndalslund menighedsråd er overordnet positivt stemt for forslaget, men be-

mærker, at man ønsker at menighedsråd fortsat har vetoret i forhold til delta-

gelse i samarbejder, og at man ikke ønsker at der flyttes midler fra kirkekas-

serne.

Tønder menighedsråd bemærker, at det kan være udmærket at forenkle og sy-

stematisere processerne i bl.a. budgetproceduren i folkekirken. Menighedsråde-

nes indflydelse på budget må ikke forringes. Det er positivt med øget samarbejde

i de enkelte provstier, der skal dog respekteres forskelligheder i de enkelte

sogne pga. størrelse, geografi, demografi etc.

Aarhus Nordre provstiudvalg bemærker, at menighedsråd i stigende grad kalder

på fælles løsninger. Provstiudvalget oplever, at der bliver kaldt på fælles løsnin-

ger i forbindelse med den grønne omstilling, bistand til menighedsrådene i deres

hverv som arbejdsgivere, initiativer rettet mod nydanskere, samarbejder med

andre organisationer om diakoni osv. Det er krævende opgaver, hvor udvalget

hører fra flere og flere menighedsråd, at de ønsker disse løst i fællesskab.

Folkekirkens Mellemkirkelige Råd bifalder de to generelle hensigter i ændrin-

gen af loven, nemlig udvidelsen og forenklingen af muligheden for at samar-

bejde på tværs af niveauer og geografi såvel som øget transparens og fleksibili-

tet i den lokale økonomistyring.

Foreningen af provstisekretærer er overvejende positivt indstillet overfor de

lovændringer der foreslås, idet nogle arbejdsgange lettes, og problemstillinger, i

forhold til tidligere fastlåste bevillinger en gang årligt, nu gøres mere fleksibelt

for den overordnede økonomistyring i provstierne.

Landsforeningen af Menighedsråd skriver i sit høringssvar, at foreningen i en

årrække har arbejdet for at styrke og fastholde menighedsrådenes ansvar for

folkekirkens lokale økonomi. Menighedsrådene er valgt af folkekirkens kirkes-

kattebetalende medlemmer, og vælger et provstiudvalg, som på menighedernes

vegne sikrer økonomisk prioritering og styring. En række af de foreslåede æn-

dringer vil bidrage hertil.

Bemærkninger imod høringsudkastet generelt

Hylleholt menighedsråd bemærker overordnet til det samlede lovforslag, at de

mener, der er en fare for, at menighedsrådene vil få mindre handlefrihed, idet

provstiet får større magtbeføjelser. Menighedsrådet ser desuden en fare for, at

tilbageføring af ubrugte anlægs- og projektmidler vil resultere i færre frie mid-

ler i kirkekassen. Menighedsrådet mener ikke, at der er økonomisk rum til at

hæve stiftsbidraget, medmindre der sker en kompensation fra centralt hold.

Menighedsrådet mener, at det er en god idé at ansætte flere specialister, men at

dette tiltag med fordel kunne betragtes i et landsdækkende perspektiv og ikke

(kun) i stifterne. Endelig gav menighedsrådet udtryk for, at der ikke bør ske

yderligere centralisering, og at det er essentielt, at lovændringen ikke medfører

øget uoverskuelighed og bureaukrati.

Sankt Johannes menighedsråd bemærker overordnet til forslaget, at enhver for-

lægning af handlemuligheder til anden myndighed end det lokale valgte menig-

hedsråd betragtes som en udvanding af lokaldemokratiets kompetencer.

Side 6

Akt nr. 261327

L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren

Notat

Ærø menighedsråd kan ikke acceptere nogen forslag, som betyder, at menig-

hedsrådene må afgive selvbestemmelse og give provstiudvalgene større kompe-

tence.

Hinge menighedsråd ønsker ikke at afgive kompetence til provsti eller stift med

den begrundelse, at mindre selvbestemmelse giver mindre engagement lokalt.

Rådet ønsker heller ikke at regler bliver mere komplicerede, men ønsker regler

og bestemmelser forenklet.

Biskoppen over Aalborg Stift bemærker, at der bør foretages en dybere reflek-

sion over lovens betydning for den folkekirkelige struktur og ordning. Hvad be-

tyder det for folkekirkestrukturen og folkekirkens legitimitet, at man får mulig-

hed for at flytte magten fra menighedsrådene til fællesbestyrelser og også for

provstierne? Hvad betyder dette for provstierne/provstiudvalgene? Der bør fo-

retages en gennemtænkning af tilsynet. Hvis provstiudvalgene får udvidede be-

føjelser, bør stifternes tilsyn tilsvarende udvides i forhold til provstierne og

provstiudvalgene; eksempelvis omkring præstegårdene.

Biskoppen over Ribe Stift bemærker, at folkekirken skal være tæt på sine med-

lemmer. Det er helt afgørende for sammenhængen mellem folk og kirke. Det er

gennem præst og menighedsråd, at det enkelte menneske og lokalsamfundet

møder folkekirken. Derfor er det afgørende, at der netop her er saft og kraft til

at udfolde folkekirken lokalt. Hvis ikke vil folkekirken miste sin legitimitet. Ud-

gangspunktet for forslagene i høringsudkastet er et forsøg på at imødekomme

nogle af de praktiske udfordringer, som menighedsrådene oplever. Der peges

flere steder på, at det naturligvis er op til det enkelte menighedsråd, provstiud-

valg og stiftsråd, om de vil gøre brug af de muligheder, der lægges op til i lov-

forslaget. Biskoppen efterlyser en refleksion over, hvilke strukturelle udfor-

dringer, de nævnte forslag kan medføre. En af de umiddelbare konsekvenser af

forslagene er, at såvel kompetencen og økonomien flyttes fra menighedsråd til

provstiudvalg og stiftsråd. Det betyder, at lovforslaget vil være med til at un-

derstøtte en central ændring af den folkekirkelige struktur uagtet, at det lokalt

kommer til at hvile på det enkelte menighedsråds beslutning om at flytte øko-

nomi og kompetence.

Organistforeningen finder overordnet, at folkekirken ikke har behov for en øget

kompleksitet, hvad angår organisationsopbygning, struktur og ledelse. Snarere

tværtimod. Det må derfor forventes, at der med de påtænkte lovændringer (med

de muligheder det giver for at fælles bestyrelser, samarbejder, selvstændige ju-

ridiske enheder og ansættelse af specialiserede kompetencer) som minimum

følger klar vejledning og rammesætning fra Kirkeministeriet om: offentliggø-

relse af vedtægter og tilsyn hermed, arbejdsmiljøforhold, ansættelsesforhold,

medarbejderrepræsentation, overenskomstforhold m.fl. For at undgå konflikter

ifm. samarbejder ml. menighedsråd (og andre) er det afgørende nødvendigt at

få statueret, at medarbejderen har de samme rettigheder

–

bl.a. vedr. medarbej-

derrepræsentation og medarbejderinddragelse

–

som ansatte ved et menigheds-

råd.

Danmarks Kirketjenerforening mener generelt, at det er bekymrende at se prov-

stierne blive tillagt mere magt og flere kompetencer. Folkekirken er en stærk

forankret enhed i lokalsamfundet, og de som ved bedst om den lokale kirke er

Side 7

Akt nr. 261327

L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren

Notat

den lokale menighed. Selvom der lægges op til forenkling af måden, hvorpå en

kirke kan drives, så vil beslutningerne komme til at ligge hos færre personer,

hvilket skader det lokale samfund. Der bør i stedet for ske en lempelse af nuvæ-

rende regler på det administrative område, som gør at lægfolk kan administrere

lovgivningen. Et samarbejde hen over sognene vil give god fornuft. Blandt andet

samarbejde om økonomi generelt vil kunne skabe plads til mere kirke i hverda-

gen, fordi ressourcerne bruges på det, som de oprindeligt var tiltænkt.

CO10

–

Centralorganisationen af 2010 bemærker, at medarbejdernes retsstil-

ling ved oprettelse og ophævelse af samarbejder bør være mere tydelig. Det

bør inden gennemførelse af lovforslaget sikres, at det står klart for menigheds-

rådene, provstiudvalgene, nye juridiske enheder m.fl., hvilke regler der gælder,

og således at medarbejderne sikres entydighed ift. deres arbejdsgiver. Hvor der

oprettes samarbejde om de oplistede opgaver, bør der være myndighedstilsyn

med samarbejdets opgaveløsning. Så længe der ikke etableres whistleblower-

ordning, samarbejdsudvalg og eksisterer en tillidsrepræsentantstruktur, som

man kender fra det øvrige arbejdsmarked, der kan bidrage til at sikre et godt og

tillidsfuldt lokalt samarbejde til gavn for både løsningen af opgaverne og med-

arbejdernes trivsel, får en lempelse af reglerne for samarbejde eller delegering

af kompetencer betydning for placering af de ansattes arbejdsopgaver og even-

tuelt også arbejdsplads, for ledelse- og instruktionsbeføjelser og medarbejder-

nes trivsel mv. Derfor er CO10 uenige i, at der ikke er behov for at fastsætte

særlige regler om tilsyn, jf. bemærkningerne til lovforslaget.

Kirkeministeriets overvejelser vedr. de ansættelsesretlige konsekvenser af for-

slagene i høringsudkastet

Kirkeministeriet noterer sig de faglige organisationers generelle bekymringer

vedrørende medarbejdernes retsstilling i forbindelse med mulighederne for

simplere at oprette samarbejder mellem menighedsråd og provstiudvalg uden

Kirkeministeriets dispensation samt oprettelse af fællesbestyrelse og selvstæn-

dige juridiske enheder. Det er imidlertid ikke intentionen med lovforslaget, at

der skal ske ændring af de ansattes retsstilling i forhold til deres ansættelse.

Der kan dog ske udskiftning af arbejdsgiverenheden/myndigheden.

Tilsynsbestemmelser fastsættes i de nye formuleringer i lov om folkekirkens

økonomi, ligesom de allerede findes i cirkulære om kirke- og provstiudvalgs-

kassernes budget, regnskab og revision. Der er således ikke risiko for, at man

ender i en situation uden tilsyn.

Endelig skal det nævnes, at det ikke er den folkekirkelige lovgivning, som fast-

sætter regler om korrekte ansættelsesaftaler, virksomhedsoverdragelsesord-

ning mv. Det følger af øvrig lovgivning, som fortsat vil gælde.

Det er Kirkeministeriets forventning, at den øgede professionalisering af sam-

arbejderne, vil kunne medføre en professionalisering af arbejdsgiverkompeten-

cen, således at medarbejdernes bekymringer vedrørende små menighedsråd

uden konkrete kompetencer indenfor det ansættelsesretlige m.v. bedre kan

imødekommes.

Side 8

Akt nr. 261327

L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren

Notat

Side 9

Akt nr. 261327

2. Udvidelse og forenkling af samarbejdsmuligheder i folkekirken

på tværs af niveauer og geografi

Der er 64 høringssvar, der tilslutter sig samtlige forslag til udvidelse og forenk-

ling af samarbejdsmuligheder i folkekirken på tværs af niveauer og geografi. De

47 støtter samtlige forslag i høringsudkastet. Deres navne er oplistet i afsnit

Generel opbakning til lovforslaget.

De resterende høringsparter er: Øster Lindet menighedsråd, Stege-Vording-

borg provstiudvalg, Sunds menighedsråd, Engesvang menighedsråd, Folkekir-

kens Mellemkirkelige Råd, Nørre Tranders menighedsråd, Foreningen af prov-

stisekretærer, Aarhus Nordre provstiudvalg, Jerne menighedsråd, Simmelkær

menighedsråd, Vejle provstiudvalg, Aarhus Vestre provstiudvalg, Assens prov-

stiudvalg, Frederikshavn provstiudvalg, Gudumholm-Lillevorde menighedsråd,

Sankt Knuds provstiudvalg, Tune menighedsråd

Der er 12 høringsparter, som er imod samtlige forslag til udvidelse og forenk-

ling af samarbejdsmuligheder i folkekirken på tværs af niveauer og geografi. De

4 er imod samtlige forslag i høringsudkastet. Deres navne er oplistet i afsnit

Generel opbakning til lovforslaget.

De resterende høringsparter er: Sankt Johannes menighedsråd, Ærø menig-

hedsråd, Biskoppen over Aalborg Stift, Skt. Markus menighedsråd (Frederiks-

berg), Egebæksvang menighedsråd, Værløse menighedsråd, Sønder Årslev me-

nighedsråd og Brabrand menighedsråd.

Nedenfor gennemgås bemærkningerne fra høringssvarene opdelt på bemærk-

ninger for henholdsvis imod forslagene. Temaet vedrørende udvidelse og for-

enkling af samarbejdsmuligheder i folkekirken på tværs af niveauer og geografi

afsluttes med nogle generelle betragtninger indsamlet i høringssvarene.

Bemærkninger for forslagene vedr. samarbejde generelt

Hald-Kærby menighedsråd bemærker, at det alt overvejende er positivt at give

mulighed for en mindre bureaukratisk opbygning af større organisationer i

samarbejde med provstiudvalget til løsning af konkrete driftsopgaver, som

kræver specifikke kompetencer.

Karlebo menighedsråd bemærker, at lovforslagets udvidelser af samarbejdsfor-

mer inden for de eksisterende pastorat- og sognegrænser anses for at give me-

nighedsråd, provstiudvalg og stiftsråd bedre muligheder for at løse deres re-

spektive opgaver.

Menighedsrådet ved Kastelskirken bakker principielt op om forslagene til udvi-

delse og forenkling af muligheden for samarbejde mellem provsti og sogne. Det

gør rådet i anerkendelse af, at det i mange sogne er vanskeligt at mønstre de

fornødne faglige kompetencer, for eksempel med hensyn til regnskab og HR.

L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren

Notat

Men rådet udtrykker samtidig bekymring over tendensen til, at store dele af

det lokale ansvar på sogneniveau flyttes til provstierne. Den lettere adgang til

at oprette fælles administration, fælles ansættelser og fælles bestyrelser inde-

bærer en risiko for, at provstiet irreversibelt styrkes på bekostning af sognet.

Nørre Tranders menighedsråd bemærker, at særligt mulighederne for at sam-

arbejde med andre menighedsråd inden for et provsti og for at delegere opga-

ver til provstiudvalget, kan forventes at medføre mere kompetent opgaveløs-

ning, administrativ lettelse for menighedsråd og bedre udnyttelse af de menne-

skelige og økonomiske ressourcer.

Skt. Nikolai menighedsråd støtter, at provstiudvalget får øgede muligheder for

at understøtte samarbejder mellem menighedsrådene, idet det dog fortsat er

det enkelte menighedsråd, som beslutter, om man vil deltage i et samarbejde.

Borup-Kimmerslev-Nørre Dalby menighedsråd mener, at de fleste forslag gene-

relt giver gode muligheder for et konstruktivt samarbejde mellem menigheds-

råd og mellem menighedsråd og provstiudvalg. Der vil i de kommende år være

behov for øget samarbejde, idet de økonomiske rammer nødvendiggør dette.

Aarhus Nordre provstiudvalg bemærker i sit høringssvar, at provstiudvalget

oplever, at der kommer stadig flere henvendelser, hvor menighedsråd kalder

på fælles løsninger. Her kaldes der tilsvarende på nye muligheder og åbninger

for netop at betjene det lokale niveau bedst muligt og gøre det mindre bøvlet at

være menighedsrådsmedlem. Ikke mindst oplever provstiudvalget, at man som

menighedsråd ønsker at bidrage til, at folkekirken lokalt må være relevant og

nærværende, og at det derfor giver god mening at gøre det enklere at løse op-

gaverne i fællesskab. Provstiudvalget oplever, at der bliver kaldt på fælles løs-

ninger i forbindelse med den grønne omstilling, håndholdt bistand til menig-

hedsrådene i deres hverv som arbejdsgivere, initiativer rettet mod nydanskere,

samarbejder med andre organisationer om diakoni osv. Det er krævende opga-

ver, hvor udvalget hører fra flere og flere menighedsråd, at de ønsker disse løst

i fællesskab. Det vil være afgørende, at der på det lokale niveau bliver mulighed

for at understøtte opgaveløsningen med mere smidige rammer og stabsfunkti-

oner, så menighedsrådene oplever, at opgaverne kan håndteres og engagemen-

tet ikke slides ned.

Kongens Lyngby provstiudvalg bemærker, at mange af forslagene kan gøre det

lettere at indgå samarbejder mellem sognene og mellem sognene og provstiud-

valgene. Udvalget konstaterer, at der alle steder lægges op til, at samarbejderne

er frivillige. Dette er meget vigtigt, da det fortsat må være en hjørnesten i folke-

kirkens organisering, at menighedsråd og provstiudvalg har ret til selvbestem-

melse.

Provsteforeningen i Danmark bemærker i sit høringssvar, at forslagene vil give

bedre rammer for helhedsperspektiv, da det bliver lettere at samarbejde på

tværs af forskellige niveauer. Provsteforeningen lægger vægt på, at det er frivil-

ligt for et menighedsråd at indgå i et givent samarbejde, og at et menighedsråd

igen kan trække sig fra et samarbejde. Således skabes der muligheder for dem,

der ønsker et givent samarbejde, mens andre er frie til at bevare status quo.

Side 10

Akt nr. 261327

L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren

Notat

Landsforeningen af Menighedsråd skriver i sit høringssvar, at en række af for-

slagene vil give nye muligheder for frugtbart samarbejde især mellem menig-

hedsråd og provstiudvalg. Det er positivt med en udvidet fleksibilitet, som i hø-

jere grad vil imødekomme den store forskellighed i provstiernes vilkår. Der er

tale om muligheder, som man lokalt skal afgøre, om man vil benytte. Det er af-

gørende, at der er legitimitet bag beslutningerne og transparens i processerne,

så også et evt. mindretal blandt menighedsrådene bliver hørt og inkluderet.

Bemærkninger imod forslagene vedr. samarbejde generelt

Værløse menighedsråd skriver i deres høringssvar, at folkekirkens konstruk-

tion er i alvorlig risiko, når reglerne for menighedsrådenes beslutningsrum ud-

vandes. Rådet mener, at det bør overvejes grundigt hver gang, den beslutning

tages. Der er givet sogne, hvor det vil give mening, men det bør ikke hænge på

en beslutning i et enkelt menighedsråd, men bør ske ved dispensation i Kirke-

ministeriet eller ved godkendelse efter et nyt menighedsrådsvalg. Det må og

skal vurderes fra sag til sag.

Brabrand menighedsråd støtter ikke forslaget med den begrundelse, at rådet

mener, at mulighed for dispensation stadig skal ligge hos Kirkeministeriet, som

minimum for alle aftaler, der medfører overførsel af midler fra menighedsråd

til provstiudvalg. Det skal kun i særlige tilfælde, som ved etablering af fælles

regnskabsenhed, være muligt at få dispensation. Det skal ikke være muligt at få

dispensation til for eksempel fælles bygningsvedligeholdelse og -drift, herun-

der præsteboliger. Hvis man fjerner dette fra menighedsrådene, fjernes en væ-

sentlig opgave fra menighedsrådene. Menighedsrådene kan altid hyre professi-

onel assistance, hvis man i menighedsrådet mangler viden. Hvis det overlades

til provstiet at iværksætte forskellige samarbejder, vil det ramme de menig-

hedsråd, der selv klarer alle opgaverne, ikke mindst økonomisk.

2.1. Udvidelse og forenkling af muligheden for samarbejder mellem folkekirke-

lige myndigheder på tværs af niveauer og geografi

Der er 164 høringsparter der støtter forslaget. De høringsparter som støtter

alle forslag i høringsudkastet, de der støtter alle forslag undtagen forhøjelsen af

stiftsbidraget, samt de der støtter alle forslag vedr. samarbejde, er medtalt her.

Deres navne er oplistet i afsnit 1.

Generel opbakning til lovforslaget

og afsnit 2.

Udvidelse og forenkling af samarbejdsmuligheder i folkekirken på tværs af ni-

veauer og geografi

De resterende høringsparter er: Hald-Kærby menighedsråd, Ringkøbing prov-

stiudvalg, Hvilsom menighedsråd, Karlebo menighedsråd, Øster Assels-Blids-

trup menighedsråd, Gørlev-Bakkendrup menighedsråd, Vester Assels menig-

hedsråd, Hjørring Fælles provstiudvalg, Kastelskirkens menighedsråd, Søborg-

gård og Haralds menighedsråd, Kirke Saaby-Kisserup menighedsråd, Sct. Nico-

lai menighedsråd, Bolbro menighedsråd, Bramdrup menighedsråd, Holstebro

provstiudvalg, Borup-Kimmerslev-Nørre Dalby menighedsråd, Vær og Nebel

menighedsråd, Rødovre menighedsråd, Møllevangskirkens menighedsråd, Bi-

spebjerg-Brønshøj provstiudvalg, Landsforeningen af Menighedsråd, Varde

Side 11

Akt nr. 261327

L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren

Notat

provstiudvalg, Filip menighedsråd, Rødovre-Hvidovre provstiudvalg, Frederiks

Kirkes menighedsråd, Tulstrup-Faurholt menighedsråd, Tingbjerg menigheds-

råd, Orte menighedsråd, Tandslet menighedsråd, Hedensted provstiudvalg,

Løsning menighedsråd, Korning menighedsråd, Helsinge menighedsråd, Inger

Bidstrup (formand Risbjerg menighedsråd), Sankt Knuds menighedsråd, Sol-

vang menighedsråd, Rungsted menighedsråd, Slagelse provstiudvalg, Nykøbing

Mors menighedsråd, Mørke menighedsråd, Stensby menighedsråd, Varde me-

nighedsråd, Reerslev menighedsråd, Skanderborg provstiudvalg, Nøvling-Vild-

bjerg-Timring-Tiphede menighedsråd, Buddinge menighedsråd, Lolland-Fal-

stersLolland-Falsters stiftsråd, Pedersborg menighedsråd, Haderslev Doms-

ogns menighedsråd, Haderslev domprovstiudvalg, Næstved provstiudvalg,

Valby menighedsråd, Ribe stiftsråd, Kongens Lyngby provstiudvalg, Virum me-

nighedsråd, Ringkøbing menighedsråd.

Der er 20 høringsparter, der ikke støtter forslaget. De høringsparter, som er

imod alle forslag i høringsudkastet, samt de der er imod alle forslag vedr. sam-

arbejde, er medtalt her. Deres navne er oplistet i afsnit 1.

Generel opbakning til

lovforslaget

og afsnit 2.

Udvidelse og forenkling af samarbejdsmuligheder i folke-

kirken på tværs af niveauer og geografi.

De resterende høringsparter er: Arne Hjort Nielsen (Vesterbro menighedsråd),

Humlebæk menighedsråd, Fensmark menighedsråd, Danmarks Kirketjenerfor-

ening, Broholm menighedsråd, Klovborg-Tyrsting menighedsråd, Verninge me-

nighedsråd og Ringsted menighedsråd.

Bemærkninger for udvidelse og forenkling af muligheden for samarbejder

Øster Lindet menighedsråd skriver i sit høringssvar, at det er positivt, at prov-

stiet kan bistå menighedsrådet med fælles administration og ikke mindst byg-

ningsvedligeholdelse og

–drift

samt byggeteknisk rådgivning uden, der skal sø-

ges dispensation herfor hos KM. Der bruges megen tid på regnskabs- og lønop-

gaver, og jo mere menighedsrådene kan aflastes her, jo mere tid kan der bruges

på den primære opgave i MR. Ved større ombygningsopgaver er der behov for

ekspertviden, som ikke normalt findes i menighedsråd. Skal den købes udefra,

er det dyrt og kan være vanskelig at styre. Det er dog vigtigt, at menighedsråd

fortsat har ansvar og kompetence til at drive kirken. Derfor er samarbejdsved-

tægterne vigtige.

Sunds menighedsråd hilser det velkomment, at opgaver uden krav om dispen-

sation kan uddelegeres fra menighedsråd til provsti, så som administrative op-

gaver, personaleadministration og bygningsvedligehold samt skole-kirkesam-

arbejde. Menighedsrådet ser frem til at anvende denne mulighed, da disse op-

gaver fylder utrolig meget på menighedsrådsmøderne, og rådet gerne vil bruge

mere tid på kirkens liv og vækst. Det er rådets klare opfattelse, at disse opgaver

kunne løses mere effektivt centralt.

Side 12

Akt nr. 261327

L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren

Notat

Øster Assels-Blidstrup menighedsråd støtter de foreslåede tiltag, som efter rå-

dets opfattelse vil legitimere en hel del af de samarbejder, som allerede p.t. på-

går, ligesom tiltagene vil lette fremtidige samarbejder. De hidtil krævede besty-

relser har blot været ”papirtigre” uden reel betydning. Rådet støtter endvidere

oprettelsen af standardmodeller for samarbejder på tværs. I de mere tyndtbe-

folkede områder i Danmark er det en stor fordel, at fx et provsti let og ubesvæ-

ret kan etablere samarbejder med naboprovstierne.

Vester Assels menighedsråd går ind for at smidiggøre arbejdsgange og ser

gerne unyttigt bureaukrati fjernet. Rådet ser fælles administration, regnskabs-

opgaver, bygningsteknisk rådgivning, skole-kirke samarbejde, kommunikation

og indhentning af tilbud på varer og tjenesteydelser som oplagte samarbejds-

opgaver. Rådet bemærker endvidere, at forslaget vedrørende mulighed for, at

stiftsråd med dispensation kan indgå i samarbejder er sympatisk, eftersom

samfundet løbende forandrer sig, og det kan give mening at indføre denne dis-

pensationsmulighed.

Søborggård og Haralds menighedsråd mener, at det er unødigt begrænsende,

hvis muligheder for at delegere opgaver til provstiudvalget uden dispensation

kun gælder indenfor ligningsområdet. Det vil ifølge rådet betyde, at provstier,

der omfatter flere ligningsområder vil skulle etablere flere adskilte samarbej-

der.

Skt. Nikolai menighedsråd støtter forslaget om, at Kirkeministeriet kan opstille

standardmodeller for samarbejder. Menighedsrådet mener, at der bør udarbej-

des udførlige opgave- og servicebeskrivelser for samarbejder, således at det

klart fremgår, hvilke opgaver, der løses i samarbejdet, og hvilke opgaver, me-

nighedsrådet fortsat har ansvaret for. Det bør også klart fremgå, hvilken ser-

vice

–

fx tidsfrister for besvarelser af forespørgsler, åbningstider for telefon og

lignende

– som “samarbejdet” varetager.

Rådet ønsker, at det sikres, at de me-

nighedsråd, som deltager i et samarbejde ikke opnår en økonomisk fordel frem

for de menighedsråd, som ikke deltager i samarbejder. Udgifter, som medgår til

etablering af og løbende drift af samarbejder bør således alene finansieres af de

deltagende menighedsråd og ikke af fx provstiudvalgets kasse.

Møllevangskirkens menighedsråd har selv deltaget i samarbejder omkring fæl-

les administration (bogføringskontor) samt fælles præstegårds-administration.

Rådet er glade for begge samarbejder og mener, den slags samarbejde er med

til at frigøre kræfter til andre områder af menighedsrådsarbejdet, herunder ar-

bejdet for kirkens liv og vækst. Det er derfor med glæde, rådet ser, at forslaget

lægger op til, at det stadig skal være muligt at samarbejde bl.a. om de områder

af administration. Rådet tror også, at det vil føles som en forenkling, at den

slags samarbejde ifølge forslaget ikke længere skal godkendes i Kirkeministe-

riet. Omkring samarbejder om præstegårds-administration mener rådet, det

bør overvejes, hvorvidt alt hvad vedrører præsteboliger med fordel kunne

overdrages til et samarbejde (altså også forsikringer, rengøring af tjenstlige lo-

kaler, tv-pakker osv.). Vi finder, at det dels vil give en større ensartet standard,

samt dels vil skabe en større armslængde mellem præst og menighedsråd ift.

standard af ydelser. En armslængde rådet finder godt for samarbejdet.

Side 13

Akt nr. 261327

L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren

Notat

Ringkøbing provstiudvalg støtter i deres høringssvar forslaget med den be-

grundelse, at det vil betyde en smidiggørelse og stor lettelse i menighedsråde-

nes og provstiudvalgets arbejde med at sikre den lokale folkekirke gode vilkår.

Hjørring Fælles provstiudvalg er for forslaget med den begrundelse, at det vil

lette arbejdsgangen.

Frederiksværk provstiudvalg bemærker, at det bør være et ufravigeligt krav, at

delegeringen sker på grundlag af menighedsrådenes ønsker, som efterfølgende

skal godkendes af provstiudvalget, inden det kan iværksættes. De enkelte me-

nighedsråd bør ikke kunne pålægge provstiudvalget en ekstra byrde, uden den-

nes godkendelse.

Haderslev stiftsråd bifalder muligheden for at indgå i samarbejder med andre

stiftsråd og andre folkekirkelige myndigheder.

Foreningen af provstisekretærer er positiv overfor ophævelsen af krav om di-

spensation fra Kirkeministeriet ved delegering af opgaver/kompetence fra me-

nighedsråd til provstiudvalg, da det imødeses, at dette tiltag vil gøre det nem-

mere at få samarbejder igangsat og funktionsduelige indenfor en rimelig tid og

arbejdsmængde.

Folkekirkens Mellemkirkelige Råd (MKR) anbefaler en tilføjelse om samarbejde

mellem menighedsråd og provstiudvalg omkring tværkulturelt, økumenisk, og

inter-religiøst arbejde, da MKR ser dette som en kirkelig kerneopgave på linje

med skole-kirke-samarbejde og kommunikation. Det er i dag i høj grad frie ind-

samlede midler, som anvendes lokalt på disse områder, idet der hersker stor

usikkerhed om, hvordan lokale menighedsråd må og kan disponere lignings-

midler i forhold til disse vigtige kirkelige arbejdsområder. Lovrevisionen og

den efterfølgende revision af vejledninger bør derfor give klart lovgrundlag og

klar vejledning på disse områder, som tager sigte på kirkelige forhold, der ræk-

ker ud over sognegrænsen. MKR bifalder ændringen og muligheden for, at

stiftsråd kan indgå i samarbejde med menighedsråd, provstiudvalg og stiftsøv-

righed, er fra MKR perspektiv et vigtigt skridt, som forbinder de forskellige ni-

veauer i folkekirkens økumeniske samarbejde

–

det lokale, provstiet, stiftet og

det nationale niveau.

CO10

–

Centralorganisationen af 2010 skriver i sit høringssvar, at såfremt der

(ny)ansættes medarbejdere ved provstiudvalget, samarbejdende menigheds-

råd eller nye juridiske enheder mv. til at løse opgaver, der i dag løses af tjene-

stemandsansatte under CO10s område eller er omfattet af dækningsområderne

i CO10s overenskomster og organisationsaftaler, forudsætter CO10, at ansæt-

telsen sker i henhold til gældende tjenestemandsaftaler og overenskomstvilkår,

herunder cirkulærer udstedt efter forhandling med centralorganisationen.

Provsteforeningen i Danmark skriver i sit høringssvar, at undersøgelser og er-

faringerne fra forsøgslovgivningen peger på, at mange menighedsråd ønsker at

blive fritaget for visse opgaver, da de finder, at mængden af opgaver er inadæ-

kvat med et råd af frivillige menighedsrådsmedlemmer.

Landsforeningen af Menighedsråd bemærker, at det er positivt med større lo-

kal selvbestemmelse og mindre bureaukrati. Forslaget om at ophæve kravet

Side 14

Akt nr. 261327

L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren

Notat

om dispensation stiller krav om stor lokal opmærksomhed på tilsyn og habili-

tet. Muligheden for at indgå samarbejder uden dispensation bør også gælde for

hele provstier, som omfatter flere ligningsområder. Kravene til vedtægten for

samarbejder bør også omfatte, hvordan et menighedsråd kan træde ud af sam-

arbejdet.

Bemærkninger imod udvidelse og forenkling af muligheden for samarbejder

Kollerup-Fjerritslev menighedsråd udtrykker bekymring for, at man ved at

flytte kompetencer fra menighedsråd til provstiudvalg/budgetsamråd, vil gøre

det endnu mere besværligt

–

specielt i de mindre sogne

–

at finde nye medlem-

mer til menighedsrådene. Menighedsrådet mener også, at ansvarligheden for,

at de enkelte sogne bliver vedligeholdt på alle måder bliver mindre.

Humlebæk menighedsråd støtter ikke forslaget med den begrundelse, at

dispensationskravet sikrer en vis grad af styring og kvalitetskontrol af uddele-

geringsintentionerne i et provsti. Derfor bør dispensationskravet opretholdes

som i dag og uden undtagelser ift. nuværende praksis. Rådet støtter oprettelsen

af standardmodeller for samarbejde og stiftsrådets mulighed for at samarbejde

med andre.

Nørre Tranders menighedsråd ønsker at provstiudvalg forpligtes på at rede-

gøre for igangværende samarbejder og herunder fordeling af økonomiske res-

sourcer på det årlige budgetsamråd, når disse selv indgår i samarbejder med

og/eller overtager kompetencer fra menighedsråd.

Orte menighedsråd er imod forslaget om at lade stiftsråd samarbejde med an-

dre stiftsråd.

Danmarks Kirketjenerforening mener, at med den tilladelse, som fremstilles i

loven, vil provstiet stille og roligt over år have tilladelse til at overtage persona-

leadministration i sognene, vel og mærke ved oprettelse af en bestyrelse. Dan-

marks Kirketjenerforening mener ikke det bør være muligt at oprette en besty-

relse uden, at der også oprettes adgang for minimum én og gerne flere persona-

lerepræsentationer i samme bestyrelse. Ved at overføre personaleadministra-

tion til provstiet mener Danmarks Kirketjenerforening, at den ansatte udsættes

for manglende daglig kontakt til den rette person, og dermed endnu mere

manglende professionel ledelse, fordi det ikke nødvendigvis vil være en person

med kendskab til lokalsamfundet, som besvarer henvendelsen.

Kirkeministeriets overvejelser vedr. udvidelse og forenkling af muligheden for

samarbejder mellem folkekirkelige myndigheder på tværs af niveauer og geo-

grafi

Kirkeministeriet kan af de indsendte høringssvar konstatere, at der generelt er

opbakning til ændrede muligheder for lettere at kunne samarbejde på tværs af

niveauer og geografi i folkekirken.

Der er særligt i de høringssvar som er positive overfor forslaget fokus på at det

bliver administrativt lettere at indgå samarbejder, ligesom det vil kunne aflaste

Side 15

Akt nr. 261327

L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren

Notat

menighedsrådene i forhold til opgaver, som lettere og bedre løses på andet ni-

veau.

Kirkeministeriet noterer sig dog også, at et mindretal er bekymrede for udvik-

lingen, hvor en større del af opgaveporteføljen placeres hos provstiudvalget.

Det anføres bl.a., at det på sigt vil kunne få konsekvenser for den folkekirkelige

struktur. Endelig fremsættes fra flere menighedsråd bekymring over, om me-

nighedsråd kan blive tvunget ind i samarbejder, som man ikke ønsker at indgå

Det er efter høringen fortsat Kirkeministeriets indstilling, at de foreslåede reg-

ler vedtages og implementeres. Det er væsentligt for Kirkeministeriets vurde-

ring, at det er en

mulighed

der åbnes for at samarbejde. Hvis provstiudvalg eller

menighedsråd ikke ønsker at samarbejde, kan de ikke tvinges til at deltage. In-

gen menighedsråd eller provstiudvalg, vil derfor uden eget ønske om foran-

dring tvinges med i en udvikling, som ikke ønskes.

Nogle kommentarer i høringssvarene relaterer sig til hvilke arbejdsområder,

der kan samarbejdes om

–

herunder høringssvaret fra Det Mellemkirkelige

Råd. I forhold til hvilke samarbejder der er gjort mulige på tværs af niveauer og

geografi uden dispensation, er de indarbejdede arbejdsområder foreslået på

baggrund af det forarbejde der er sket i arbejdsgruppen, som har fremlagt for-

slag til justeringer af rammerne for styringen af folkekirkens lokale økonomi.

Arbejdsgruppens indstilling til ændring er blandt andet sket på baggrund af de

erfaringer som er opsamlet i forbindelse med samarbejder under forsøgslov-

givningen. Endelig indgår det i oplistningen, at der er taget højde for, at prov-

sten eller provstiudvalget har tilsynsopgaver i forbindelse med nogle aktivite-

ter, som derfor ikke bør indgå i samarbejder med provstiudvalget.

Kirkeministeriet finder derfor ikke anledning til for nuværende at tilføje yderli-

gere arbejdsområder til de samarbejder, som der ikke skal søges dispensation

til.

Der er generelt opbakning til, at stiftsråd med dispensation fra Kirkeministe-

riet, kan indgå i samarbejder med menighedsråd m.fl. og med hinanden.

Det er herefter ikke Kirkeministeriets vurdering, at der skal ske ændringer det

udkast, som er udsendt i høring.

2.2. Mulighed for at samle administrationen af flere samarbejder inden for et

provsti eller et ligningsområde i en fællesbestyrelse

Der er 150 høringsparter der støtter forslaget. De høringsparter som støtter

alle forslag i høringsudkastet, de der støtter alle forslag undtagen forhøjelsen af

stiftsbidraget samt de der støtter alle forslag vedr. samarbejde er medtalt her.

Deres navne er oplistet i afsnit 1.

Generel opbakning til lovforslaget

og afsnit 2.

Udvidelse og forenkling af samarbejdsmuligheder i folkekirken på tværs af ni-

veauer og geografi

Side 16

Akt nr. 261327

L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren

Notat

De resterende høringsparter er: Hald-Kærby menighedsråd, Ringkøbing prov-

stiudvalg, Karlebo menighedsråd, Hvilsom menighedsråd, Øster Assels-Blids-

trup menighedsråd, Gørlev-Bakkendrup menighedsråd, Vester Assels menig-

hedsråd, Kastelskirkens menighedsråd, Humlebæk menighedsråd, Søborggård

og Haralds menighedsråd, Kirke Saaby-Kisserup menighedsråd, Sct. Nicolai me-

nighedsråd, Skt. Nikolai menighedsråd, Bolbro menighedsråd, Holstebro prov-

stiudvalg, Borup-Kimmerslev-Nørre Dalby menighedsråd, Vær og Nebel menig-

hedsråd, Rødovre menighedsråd, Møllevangskirkens menighedsråd, Bispe-

bjerg-Brønshøj provstiudvalg, Landsforeningen af Menighedsråd, Rødovre-

Hvidovre provstiudvalg, Frederiks Kirkes menighedsråd, Orte menighedsråd,

Hedensted provstiudvalg, Løsning menighedsråd, Korning menighedsråd, Hel-

singe menighedsråd, Bagsværd menighedsråd, Inger Bidstrup (formand Ris-

bjerg menighedsråd), Solvang menighedsråd, Slagelse provstiudvalg, Nykøbing

Mors menighedsråd, Mørke menighedsråd, Varde menighedsråd, Skanderborg

provstiudvalg, Buddinge menighedsråd, Lolland-FalstersLolland-Falsters stifts-

råd, Pedersborg menighedsråd, Ribe stiftsråd, Kongens Lyngby provstiudvalg,

Ringkøbing menighedsråd.

Der er 32 høringsparter, der ikke støtter forslaget. De høringsparter, som er

imod alle forslag i høringsudkastet, samt de der er imod alle forslag vedr. Sam-

arbejde, er medtalt her. Deres navne er oplistet i afsnit 1.

Generel opbakning til

lovforslaget

og afsnit 2.

Udvidelse og forenkling af samarbejdsmuligheder i folke-

kirken på tværs af niveauer og geografi.

De resterende høringsparter er: Aarhus domprovstiudvalg, Arne Hjort Nielsen

(Vesterbro menighedsråd), Kollerup-Fjerritslev menighedsråd, Hjørring Fælles

provstiudvalg, Agerbæk menighedsråd, Vester Starups menighedsråd, Varde

provstiudvalg, Fensmark menighedsråd, Danmarks Kirketjenerforening, Dansk

Organist og Kantor Samfund (DOKS), Broholm menighedsråd, Klovborg-Tyrs-

ting menighedsråd, Verninge menighedsråd, Reerslev menighedsråd, Hee me-

nighedsråd, Haderslev Domsogns menighedsråd, Haderslev domprovstiudvalg,

Ringsted menighedsråd, Næstved provstiudvalg og Nustrup menighedsråd.

Bemærkninger for mulighed for oprettelse af fællesbestyrelse

Øster Assels-Blidstrup menighedsråd støtter denne anbefaling, idet det dog er

rådets opfattelse, at man bør overveje at gøre bestemmelsen i økonomiloven

bredere, således at den ikke kun kommer til at omfatte ansættelse af medarbej-

dere til løsning af opgaver delegeret fra menighedsrådene, idet det er rådets

opfattelse, at provstiudvalgene på sigt kan få behov for andre typer af medar-

bejdere.

Humlebæk menighedsråd støtter forslaget med den begrundelse, at det vil

kunne begrænse bureaukratiet og omkostningerne knyttet til de samarbejder,

løsningen er relevant for.

Søborggård og Haralds menighedsråd mener, at det er unødigt begrænsende,

hvis muligheder for at oprette en fællesbestyrelse for samarbejder kun gælder

Side 17

Akt nr. 261327

L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren

Notat

indenfor ligningsområdet. Det vil ifølge rådet betyde, at provstier, der omfatter

flere ligningsområder, vil skulle etablere flere adskilte fællesbestyrelser.

Sct. Nicolai menighedsråd bemærker, at det er positivt, at mødeomfanget redu-

ceres, da ikke der ikke er så mange bestyrelsespladser. Omvendt fjerner det

graden af lokal indflydelse. Indflydelse kan dog skabes ved god kommunikation

og dialog fra fællesbestyrelse til menighedsrådene.

Møllevangskirkens menighedsråd støtter muligheden i forslaget om at kunne

lave en samlet bestyrelse for flere samarbejder. Der vil være samarbejder, hvor

det er oplagt, og andre hvor det ikke er, men muligheden er god at have.

CO10

–

Centralorganisationen af 2010 bemærker, at cirkulærerne om tillidsre-

præsentantordninger forudsættes at gælde også ved samarbejdende menig-

hedsråd og provstiudvalg eller nye juridiske enheder mv., medmindre disse

samarbejder får et personalemæssigt omfang, hvor den statslige tillidsrepræ-

sentantaftale bør gælde.

Foreningen af provstisekretærer er positive overfor muligheden for at etablere

en fællesbestyrelse for samarbejder. Det anses dog for uhensigtsmæssigt, hvis

det i lovændringen bliver bestemt, at der skal nedsættes en fællesbestyrelse for

hvert ligningsområde. Flere mindre samarbejder går på tværs i provstiet og

kan derfor også krydse ligningsområder. Her vil det være uhensigtsmæssigt, at

der skal etableres flere fællesbestyrelser for det samme samarbejde i flere lig-

ningsområder i et provsti. Foreningen af provstisekretærer vil derfor gerne

sikre, at teksten fra bemærkningerne blive en del af lovteksten: ”…. Og hvor det

kan være relevant at etablere en fællesbestyrelse for hvert ligningsområde for

sig”. Således at det bliver op til det lokale provsti/menighedsråd

at definere,

om det er relevant med flere fællesbestyrelser eller ej.

Provsteforeningen i Danmark støtter forslaget med den begrundelse, at det er

uhensigtsmæssigt at ethvert nyt samarbejde kræver en ny bestyrelse. Provste-

foreningen erfarer, at det i større provstier med mange samarbejder kan være

svært at finde menighedsrådsmedlemmer til de mange bestyrelser. Det kan be-

tyde, at man undlader at lave en formel ramme om et samarbejde. Eller undla-

der at gå i gang med en relevant opgave, fordi man ikke kan finde medlemmer

til endnu en bestyrelse. Derfor støtter Provsteforeningen, at der skabes en mu-

lighed for en fællesbestyrelse for flere samarbejder. Provsteforeningen forven-

ter fortsat, at mange samarbejder vil organisere sig med egen bestyrelse. Også

her lægges der vægt på, at det er en mulighed, der kan benyttes i de provstier,

hvor sognene ønsker det, samt at fællesbestyrelsen kan fratrædes af ethvert

samarbejde, der måtte ønske det.

Landsforeningen af Menighedsråd skriver i sit høringssvar, at det er positivt at

give lokal mulighed for at nedsætte færre bestyrelser. Det fremgår, at det er

menighedsrådene, der kan nedsætte en fællesbestyrelse, men hvordan træffes

beslutning om at nedsætte en fællesbestyrelse? I provstier, hvor der opstår fæl-

lesbestyrelser med en række indholdstunge samarbejder, er der risiko for

uklarhed om den overordnede opgavefordeling mellem provstiudvalget og fæl-

lesbestyrelsen. Muligheden bør også gælde for hele provstier, som omfatter

flere ligningsområder. Landsforeningen finder ikke behov for at afholde valg til

Side 18

Akt nr. 261327

L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren

Notat

fællesbestyrelsen hvert år. Det fremgår ikke, hvem der er valgbare til en fælles-

bestyrelse ud over de læge medlemmer. Præster i provstiet bør også kunne

vælges. Reglerne om valgret og valgbarhed bør generelt overvejes, herunder at

der ikke skal være valgret alene ved fremmøde til de nævnte offentlige møder,

og om der er behov for en bemyndigelse til kirkeministeren til at fastsætte

praktiske regler for valget. Landsforeningen er betænkelige ved, at valget i

store ligningsområder kan ske i budgetudvalgene.

Bemærkninger imod mulighed for oprettelse af fællesbestyrelse

Arne Hjort Nielsen (Vesterbro menighedsråd) mener, at en fællesbestyrelse

bør omfatte repræsentanter for alle deltagende menighedsråd i alle samarbej-

der.

Sankt Johannes menighedsråd skriver i deres høringssvar, at lokaldemokratiet

ikke bliver serviceret og forstærket, hvis der åbnes for muligheden for at cen-

tralisere bestyrelsens beføjelser og samkøre disse i fælles enheder. Det er en

centralisering, som i menighedsrådets optik ophæver lokaldemokratiets beret-

tigelse.

Agerbæk menighedsråd støtter ikke forslaget med den begrundelse, at en fæl-

lesbestyrelse risikerer at få en magtposition, således at menighedsrådene bli-

ver tilsidesat.

Bagsværd menighedsråd bemærker, at præster bør kunne vælges til fællesbe-

styrelserne.

Hjørring Fælles provstiudvalg er imod dette forslag med den begrundelse, at

det giver en risiko for centralisering. Stofmængden vil desuden blive for stor.

Bispebjerg-Brønshøj provstiudvalg bemærker, at det kan være problematisk

for den demokratiske legitimitet vedr. valget til fællesbestyrelser for et lig-

ningsområde, at der ikke er fastsat nærmere retningslinjer for, hvordan valget

skal offentliggøres og afholdes.

Provstiudvalget i Aarhus Domprovsti skriver i sit høringssvar, at der er en frygt

for at en fællesbestyrelse vil kunne skævvride magtfordelingen i provstiet og

blive en konkurrent til provstiudvalget. Hvis der er en overlapning af medlem-

skab mellem fællesbestyrelsen og provstiudvalget, vil der blive tale om en me-

get stor magtkoncentration i provstiet. Provstiudvalget er derfor imod oprettel-

sen af en mulighed for fællesbestyrelser for samarbejder.

Danmarks Kirketjenerforening har den holdning, at der skal mindst være én

person fra sognet i fællesbestyrelsen for, at det lokale behov kan sættes på

dagsordenen. Herudover skal der være medarbejderrepræsentation fra mini-

mum én af kirkens faglige organisationer valgt af de ansatte.

Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) skriver i sit høringssvar, at folkekir-

kens organisation, kommunikations- og ledelsesstruktur i forvejen er kompli-

ceret, og etablering af forpligtende samarbejder mellem niveauer eller under

fællesbestyrelser vil medvirke til øget kompleksitet. DOKS finder det bekym-

Side 19

Akt nr. 261327

L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren

Notat

rende, hvis der flyttes beslutninger af betydning for den enkelte kirke, menig-

hed, menighedsråd og ansatte så langt væk fra kirken, at kirken ikke er repræ-

senteret i den konkrete beslutningsproces.

Kirkeministeriets overvejelser vedr. Mulighed for at samle administrationen af

flere samarbejder inden for et provsti eller et ligningsområde i en fællesbesty-

relse

Kirkeministeriet konstaterer på baggrund af de modtagne høringssvar, at der

generelt er opbakning til, at der etableres mulighed for at oprette fællesbesty-

relser som alternativ til at have en bestyrelse for hvert samarbejde.

I forhold til de høringssvar som ikke er positive overfor ideen om at oprette

fællesbestyrelser, er det en vigtig pointe, at det er frivilligt, om det ønskes at

oprette fællesbestyrelser, ligesom det er frivilligt for menighedsrådene bag de

enkelte samarbejder, om de ønsker, at samarbejdet skal administreres af fæl-

lesbestyrelsen. Hvis der er ønske om at have egen bestyrelse, vil dette således

fortsat være hovedreglen.

Der er tillige udtrykt bekymring for opgavedelingen mellem fællesbestyrelsen

og provstiudvalget. Der er ikke nogen kobling mellem de to organer. Der kan

være personoverlap, men i udgangspunktet skal provstiudvalget behandle de

samarbejder, som fællesbestyrelsen administrerer på samme måde, som det

var tilfældet, hvis det havde været en selvstændig bestyrelse for et enkelt sam-

arbejde. Der vil således være samme regler i forhold til med eventuel inhabili-

tet, som det er tilfældet i øvrige sager, hvor menighedsråd eller samarbejder er

i dialog med provstiudvalget.

Det fremføres af flere af de faglige organisationer, at ansættelsesforholdene for

medarbejdere ansat i samarbejdet skal være klare og tydelige

–

herunder hvor

man er ansat, og hvem der er ansvarlig for ansættelsen. Der henvises bl.a. til

forhold vedrørende arbejdsmiljø. Dette gør sig særligt gældende ved anven-

delse af fællesbestyrelser, hvor administrationen placeres i den fælles besty-

relse for flere samarbejder.

Kirkeministeriet kan i relation til dette oplyse, at det ikke ændrer på vilkårene

for ansættelsen, at samarbejdet administreres af en fællesbestyrelse. Relatio-

nen til menighedsråd og forhold vedrørende ansættelsen afviger således ikke

fra de allerede kendte samarbejder, og hvorledes disse håndteres.

Endelig udtrykker flere faglige organisationer bekymring for en forskydning af

beslutningsbeføjelser fra menighedsråd, hvor der er lovkrav om medarbejder-

repræsentation med observatørstatus samt igangværende overvejelser om

etablering af samarbejdsudvalg, til fællesbestyrelser og bestyrelser for samar-

bejder i øvrigt, hvor der ikke gælder sådanne regler. Nogle af de faglige organi-

sationer ønsker på den baggrund obligatorisk medarbejderrepræsentation i

fællesbestyrelser.

Kirkeministeriet bemærker hertil, at der i de eksisterende regler ikke er krav

til, hvem der kan indgå i bestyrelser for samarbejder mellem menighedsråd.

Høringen giver dog anledning til at præcisere lovforslaget, således at reglerne

herfor tager udgangspunkt i de samme regler, som gælder for valgbarhed og

Side 20

Akt nr. 261327

L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren

Notat

medlemskab af de menighedsråd, som indgår i samarbejder, der kan admini-

streres af fællesbestyrelsen. Det betyder, at alle, der er valgbare til et menig-

hedsråd, samt præster, der er fødte medlemmer af et menighedsråd, kan væl-

ges til en fællesbestyrelse for samarbejder, hvori menighedsrådet indgår. Kir-

kefunktionærer, som er ansat ved et menighedsråd, er ikke valgbare til dette

menighedsråd, og vil således heller ikke kunne indgå i en fæl-lesbestyrelse for

samarbejder, hvori menighedsrådet indgår. Det bemærkes dog samtidig i lov-

bemærkningerne, at det i lyset af andre præsters og kirkefunktionærers obser-

vatørstatus i menighedsrådet efter omstændighederne kan besluttes at give en

repræsentant for disse to grupper observatørstatus i fællesbestyrelsen. Det be-

mærkes endvidere, at det under alle omstændigheder bør tilstræbes, at dagsor-

dener, referater og øvrigt materiale fra fællesbestyrelsens møder offentliggø-

res. Øvrige forhold vedrørende medarbejdere administreres, som det er tilfæl-

det under de gældende regler.

Endelig opleves det i flere høringssvar uklart, hvordan valg til fællesbestyrel-

sen skal håndteres i provstiet eller af budgetudvalget

–

herunder Landsforenin-

gen af Menighedsråd, som foreslår, at der gives en bemyndigelse til Kirkemini-

steren til at fastsætte nærmere regler. Landsforeningen af Menighedsråd skri-

ver hertil, at præster også bør kunne vælges til fællesbestyrelsen.

Kirkeministeriet tager disse bemærkninger til efterretning, og tydeliggør i lov-

forslagets bemærkninger intentionerne i forhold til valg til fællesbestyrelsen.

Der vil herefter også i implementeringsfasen bliver vejledt om hvorledes valg

skal foretages, hvis der oprettes en fællesbestyrelse.

Kirkeministeriet vurderer samlet på baggrund af de indkomne høringsforslag,

at det er en god mulighed for folkekirkens menighedsråd at kunne tilslutte ad-

ministrationen af samarbejderne til en fællesbestyrelse.

Anvendelse af fællesbestyrelsen er en frivillig mulighed, så oprettelsen af en

fællesbestyrelse får ikke betydning for samarbejder, som ikke ønsker tilslut-

ning.

Kirkeministeriet foretager således alene redaktionelle ændringer i lovforslaget

for at tydeliggøre valgbarhed, valgprocedure, krav til indkaldelse til valg samt

offentliggørelse m.v. Endelig tydeliggøres det på baggrund af høringen, hvilken

fællesbestyrelse et samarbejde tilknyttes, hvis der er oprettet flere fællesbesty-

relser, som geografisk dækker det område, som et samarbejde fungerer inden-

for.

2.3. Mulighed for ansættelse af specialiserede kompetencer på provstiniveau

Der er 158 høringsparter der støtter forslaget. De høringsparter som støtter

alle forslag i høringsudkastet, de der støtter alle forslag undtagen forhøjelsen af

stiftsbidraget, samt de der støtter alle forslag vedr. samarbejde er medtalt her.

Deres navne er oplistet i afsnit 1.

Generel opbakning til lovforslaget

og afsnit 2.

Udvidelse og forenkling af samarbejdsmuligheder i folkekirken på tværs af ni-

veauer og geografi.

Side 21

Akt nr. 261327

L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren

Notat

De resterende høringsparter er: Hald-Kærby menighedsråd, Ringkøbing prov-

stiudvalg, Karlebo menighedsråd, Hvilsom menighedsråd, Øster Assels-Blids-

trup menighedsråd, Gørlev-Bakkendrup menighedsråd, Vester Assels menig-

hedsråd, Hjørring Fælles provstiudvalg, Kastelskirkens menighedsråd, Humle-

bæk menighedsråd, Søborggård og Haralds menighedsråd, Kirke Saaby-Kisse-

rup menighedsråd, Sct. Nicolai menighedsråd, Skt. Nikolai menighedsråd, Bol-

bro menighedsråd, Bramdrup menighedsråd, Holstebro provstiudvalg, Borup-

Kimmerslev-Nørre Dalby menighedsråd, Vær og Nebel menighedsråd, Rødovre

menighedsråd, Bispebjerg-Brønshøj provstiudvalg, Landsforeningen af Menig-

hedsråd, Rødovre-Hvidovre provstiudvalg, Frederiks Kirkes menighedsråd,

Tulstrup-Faurholt menighedsråd, Danmarks Kirketjenerforening, Tingbjerg

menighedsråd, Orte menighedsråd, Hedensted provstiudvalg, Løsning menig-

hedsråd, Korning menighedsråd, Helsinge menighedsråd, Dansk Organist og

Kantor Samfund (DOKS), Sankt Knuds menighedsråd, Solvang menighedsråd,

Rungsted menighedsråd, Slagelse provstiudvalg, Nykøbing Mors menighedsråd,

Mørke menighedsråd, Klovborg-Tyrsting menighedsråd, Varde menighedsråd,

Reerslev menighedsråd, Skanderborg provstiudvalg, Nøvling-Vildbjerg-Tim-

ring-Tiphede menighedsråd, Buddinge menighedsråd, Pedersborg menigheds-

råd, Haderslev Domsogns menighedsråd, Haderslev domprovstiudvalg, Næst-

ved provstiudvalg, Ringkøbing menighedsråd

Der er 21 høringsparter, der ikke støtter forslaget. De høringsparter som er

imod alle forslag i høringsudkastet, samt de der er imod alle forslag vedr. sam-

arbejde, er medtalt her. Deres navne er oplistet i afsnit 1.

Generel opbakning til

lovforslaget

og afsnit 2.

Udvidelse og forenkling af samarbejdsmuligheder i folke-

kirken på tværs af niveauer og geografi.

De resterende høringsparter er: Hinge menighedsråd, Varde provstiudvalg,

Fensmark menighedsråd, Ulkebøl menighedsråd, Torsted menighedsråd, Ver-

ninge menighedsråd, Hee menighedsråd, Ringsted menighedsråd og Ribe stifts-

råd.

Bemærkninger for mulighed for ansættelse af specialiserede kompetencer på

provstiniveau

Sunds menighedsråd bemærker, at det fungerer godt med ansatte specialister

på provstiniveau, og rådet ser frem til meget mere konsulentbistand fra prov-

stiet.

Vester Assels menighedsråd finder, at der er et klart behov for at ansætte speci-

aliserede medarbejdere på provstiniveau. Især indenfor bygningsrådgivning og

vedligeholdelse vil det være oplagt, fremfor at det enkelte menighedsråd skal

indhente kompetencer udefra. Let tilgængelig adgang til konsulenter på ar-

bejdsmarkedsområdet eftersom menighedsrådene i deres arbejdsgiverrolle

ofte stilles overfor fagretslige spørgsmål. I spørgsmål om fælles kommunika-

tion, mediehåndtering og krisestyring vil det være oplagt at have et beredskab

at trække på.

Side 22

Akt nr. 261327

L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren

Notat

Humlebæk menighedsråd støtter forslaget med den begrundelse, at det er hen-

sigtsmæssigt, at der er lovhjemmel til, at provstiet inden for nogle rammer kan

ansætte specialister til at tage sig af tværgående opgaver i provstiets sogne.

Menighedsrådet ser det dog som en forudsætning, at specialisten er uvildig i

sin rådgivning af de enkelte sogne og ikke er ledelsesmæssigt underlagt provsti

eller provstiudvalg.

Agerbæk menighedsråd bemærker, at det er hensigtsmæssigt at give mulighed

for ansættelse af medarbejdere med specialiserede kompetencer, såfremt der

er tale om ansatte med menighedsrådene som arbejdsgiver, således at de be-

tragtes som menighedsrådene egne konsulenter.

Bolbro menighedsråd lægger vægt på, at der ikke skal oprettes unødvendige

stillinger, ligesom der skal tages højde for, om der allerede eksisterer tilsva-

rende stillinger i stiftet.

Bramdrup menighedsråd støtter forslaget med den begrundelse, at det er me-

get relevant, når det kniber med den relevante kompetence rundt omkring i de

enkelte menighedsråd, f.eks. indenfor HR

–

regnskab

–

diakoni

–

mm. Rådet har

gode erfaringer med HR-konsulenter på både stiftsplan og provstiplan.

Vær og Nebel menighedsråd finder det er positivt, at provstierne får øgede mu-

ligheder for at ansætte specialister, i det omfang at disses kompetencer stilles

gratis til rådighed for menighedsrådene. Specielt vurderer rådet, at der er be-

hov for byggesagkyndige specialister.

Foreningen af provstisekretærer bemærker, at det er vigtigt, at ansættelse af

specialiserede kompetencer på provstiniveau er begrænset af opgaver forbun-

det med et etableret samarbejde mellem menighedsråd eller opgaver, hvor

kompetence er givet fra menighedsråd til provstiudvalg eksempelvis HR-opga-

ver, bygningsopgaver mv. Foreningen ønsker ikke, at der åbnes fuldstændig frit

op for ansættelser i provstiet udenom sekretærfunktionen. Det er foreningens

holdning, at det også i fremtiden er provstisekretæren, der i videst muligt om-

fang understøtter og udfører opgaver for provst og provstiudvalg. Ansættelse

af flere sekretærer i provstiet eller samarbejde mellem provstier vil derfor

være en bedre løsning på sigt.

Danmarks Kirketjenerforening mener det giver god mening at samarbejde om

de ting, som ikke behøver et lokalt kendskab blandt andet økonomi. Provstiet

vil sagtens kunne ansætte en økonomimedarbejder, som udfører regnskabet

for det enkelte menighedsråd eller flere, akkurat som det praktiseres mange

steder i den nuværende lovgivning dog ansat af et lokalt menighedsråd.

CO10 - Centralorganisationen af 2010 skriver i sit høringssvar, at i det omfang,

det er relevant at ansætte yderligere specialiserede kompetencer, henledes op-

mærksomheden på, at en lang række opgaver ved overførsel til eller oprettelse

ved provstiudvalget fortsat udgør opgaver omfattet af overenskomster og afta-

ler indgået mellem Kirkeministeriet og CO10, uanset om det måtte være på et

mere specialiseret niveau. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at Kir-

keministeriet i forlængelse af lovforslaget og under inddragelse af bl.a. rele-

vante arbejdsmarkedsparter vil tage initiativ til at gennemgå den nærmere

procedure for ansættelse af konsulenter af flere menighedsråd i fællesskab,

Side 23

Akt nr. 261327

L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren

Notat

herunder i provstiudvalget med henblik på at lette adgangen til at ansætte kon-

sulenter så meget som muligt og med henblik på at gøre processen så enkel og

decentral som mulig. CO10 ser frem til at blive inddraget i dette arbejde.

Provsteforeningen i Danmark skriver i sit høringssvar, at det er nødvendigt at

tilføre ressourcer i form af specialiserede konsulenter, såfremt opgaver flyttes

fra menighedsråd til provstiudvalg. I mere end 10 år har betænkninger peget

på, at provstiet er en tilpas og relevant ramme og geografisk enhed for helheds-

tænkning, næring af omverdensinteresse samt opgaveløsninger, der krydser

sognegrænser. Derfor er det organisatorisk rettidig omhu at lade ressourcer

følge med opgaverne.

Landsforeningen af Menighedsråd bemærker, at forslaget er en logisk følge af

muligheden for at delegere opgaver til provstiudvalget og gælder kun, når der

er tale om en sådan delegation. Den nuværende proces for ansættelser på prov-

stiniveau, inkl. behandling i HR-gruppen, bør fastholdes. Landsforeningen ser

ikke behov for en høringsret til biskoppen.

Bemærkninger imod mulighed for ansættelse af specialiserede kompetencer på

provstiniveau

Hvilsom menighedsråd bemærker, at finansieringen af ansatte på provstini-

veau ikke er tilstrækkeligt beskrevet i forslaget.

Sankt Johannes menighedsråd giver i deres høringssvar udtryk for, at speciali-

ster bør ansættes i menighedsrådene eller indkøbes som konsulentydelser af

samme.

Hinge menighedsråd ser ikke et stort behov for ansættelse af specialister på

provstiplan, men bemærker til gengæld, at det er nødvendigt på stiftsplan.

Varde provstiudvalg bemærker, at alle ansatte skal have menighedsråd som ar-

bejdsgiver.

Kirkeministeriets overvejelser vedr. mulighed for ansættelse af specialiserede

kompetencer på provstiniveau

Kirkeministeriet konstaterer i de indkomne høringssvar stor opbakning til til-

passe lov om folkekirkens økonomi, således at der ikke længere skal indhentes

dispensation fra økonomilovens bestemmelser vedrørende udgifter i provsti-

udvalgskassen for at ansætte specialiserede kompetencer i regi af provstiud-

valget.

Kirkeministeriet finder ikke anledning til at foretage ændringer i udkastet til

lovforslaget, idet de menighedsråd, som ikke ønsker, at der ansættes specialise-

rede kompetencer i regi af provstiudvalget, har mulighed for at undlade at del-

tage i samarbejder, hvor der delegeres opgaver til provstiet. Dermed vil menig-

hedsrådene fortsat selv skulle løse pågældende opgave.

Som det fremgår af lovforslaget, er det intentionen, at Kirkeministeriet sam-

men med relevante parter, herunder HR-gruppen, vil igangsætte en proces,

Side 24

Akt nr. 261327

L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren

Notat

hvor der ses nærmere på at gøre de øvrige dele af ansættelsesprocessen let-

tere, hvis der lokalt ønskes ansættelse af specialiserede kompetencer i regi af

provstiudvalget. I denne proces skal der, som Landsforeningen af Menigheds-

råd ønsker, ske afklaring af HR-gruppens og biskoppernes involvering i proces-

sen. Kirkeministeriet noterer sig i denne forbindelse, at de faglige organisatio-

ner gerne deltager i drøftelser af dette.

Landsforeningen af Menighedsråd bemærker til ændringen af lov om folkekir-

kens økonomi § 17 g, hvor muligheden for at afholde udgifter til aflønning af

ansatte, som løser opgaver på delegation fra menighedsråd, indføres sammen

med en opdateret bestemmelse om, at der af provstiudvalgskassen kan afhol-

des udgifter til provstens møder med bl.a. provstiets præster, at udgifter til så-

vel aflønning som mødeaktiviteter skal ind gå i budgetprocessen på lige fod

med øvrige udgifter. Kirkeministeriet deler denne opfattelse.

2.4. Mulighed for at oprette visse samarbejder mellem menighedsråd som en

selvstændig juridisk enhed

Der er 151 høringsparter der støtter forslaget. De høringsparter som støtter

alle forslag i høringsudkastet, de der støtter alle forslag undtagen forhøjelsen af

stiftsbidraget, samt de der støtter alle forslag vedr. samarbejde, er medtalt her.

Deres navne er oplistet i afsnit 1.

Generel opbakning til lovforslaget

og afsnit 2.

Udvidelse og forenkling af samarbejdsmuligheder i folkekirken på tværs af ni-

veauer og geografi.

De resterende høringsparter er: Hald-Kærby menighedsråd, Ringkøbing prov-

stiudvalg, Karlebo menighedsråd, Gørlev-Bakkendrup menighedsråd, Kastels-

kirkens menighedsråd, Humlebæk menighedsråd, Søborggård og Haralds me-

nighedsråd, Kirke Saaby-Kisserup menighedsråd, Sct. Nicolai menighedsråd,

Skt. Nikolai menighedsråd, Bolbro menighedsråd, Bramdrup menighedsråd,

Holstebro provstiudvalg, Borup-Kimmerslev-Nørre Dalby menighedsråd, Vær

og Nebel menighedsråd, Rødovre menighedsråd, Bispebjerg-Brønshøj provsti-

udvalg, Landsforeningen af Menighedsråd, Varde provstiudvalg, Rødovre-Hvid-

ovre provstiudvalg, Frederiks Kirkes menighedsråd, Fensmark menighedsråd,

Ejby menighedsråd, Hedensted provstiudvalg, Løsning menighedsråd, Korning

menighedsråd, Helsinge menighedsråd, Inger Bidstrup (formand Risbjerg me-

nighedsråd), Rungsted menighedsråd, Slagelse provstiudvalg, Nykøbing Mors

menighedsråd, Mørke menighedsråd, Varde menighedsråd, Reerslev menig-

hedsråd, Skanderborg provstiudvalg, Buddinge menighedsråd, Lolland-Falsters

stiftsråd, Pedersborg menighedsråd, Haderslev Domsogns menighedsråd, Ha-

derslev domprovstiudvalg, Ringsted menighedsråd, Næstved provstiudvalg og

Ribe stiftsråd.

Der er 18 høringsparter, der ikke støtter forslaget. De høringsparter, som er

imod alle forslag i høringsudkastet, samt de der er imod alle forslag vedr. sam-

arbejde, er medtalt her. Deres navne er oplistet i afsnit 1.

Generel opbakning til

lovforslaget

og afsnit 2.

Udvidelse og forenkling af samarbejdsmuligheder i folke-

kirken på tværs af niveauer og geografi.

Side 25

Akt nr. 261327

L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren

Notat

De resterende høringsparter er: Vester Assels menighedsråd, Hjørring Fælles

provstiudvalg, Danmarks Kirketjenerforening, Orte menighedsråd, Dansk Orga-

nist og Kantor Samfund (DOKS) og Klovborg-Tyrsting menighedsråd.

Bemærkninger for mulighed for at oprette samarbejder som selvstændig juri-

disk enhed

Humlebæk menighedsråd støtter forslaget, men foreslår, at de foreslåede mini-

mumsgrænser suppleres med et krav om en planlagt varighed på mindst 3 år.

Ringsted menighedsråd støtter forslaget med den begrundelse, at det sikrer

større fleksibilitet.

Helligånds menighedsråd, Fårup-Sabros menighedsråd, Borup menighedsråd,

Tryggevælde provstiudvalg, Kasted menighedsråd, Skanderborg provstiudvalg,

Kirkekasserer Vest, Buddinge menighedsråd, Gellerup menighedsråd, Næstved

provstiudvalg, Lyngby menighedsråd, Sønder Årslev menighedsråd, Brabrand

menighedsråd, Møllevangskirkens menighedsråd og Åby menighedsråd be-

mærker, at lovforslagets minimumskrav for etablering af selvstændige juridi-

ske enheder, på 4 årsværk eller en omsætning på 3 mio. kr., vurderes alt for re-

striktive og for høje.

Foreningen af provstisekretærer er positive overfor muligheden for oprettelse

af selvstændige juridiske enheder. Der er dog en problematik i selve betingel-

serne. De fleste skoletjenester, som med fordel kan være en selvstændig juri-

disk enhed, vil ikke kunne matche kravet om 4 årsværk og i nogle tilfælde hel-

ler ikke den økonomiske ramme på 3 millioner kroner. Det samme kan gælde

andre samarbejder f.eks. mindre samarbejder omkring samlet kirkegårdsdrift

på landsbykirkegårde. Bestyrelsen foreslår derfor, at minimumskravene gen-

vurderes, eller at der åbnes for mulighed for dispensation.

Provsteforeningen i Danmark udtrykker forståelse for de forbehold, der har

været mod at oprette samarbejder som selvstændige enheder. Provsteforenin-

gen støtter dog forslaget, fordi det i praksis har vist sig, at mange menigheds-

råd finder det særdeles kompliceret og uigennemskueligt at skulle huse store

samarbejder i et menighedsråd ligning/budget. Provsteforeningen vurderer

derfor, at det fremmer transparens og mulighed for god ledelse, at større sam-

arbejder kan være selvstændige juridiske enheder.

Landsforeningen af Menighedsråd skriver i sit høringssvar, at det er positivt, at

forsøgsordningen permanentgøres, og modellen støttes. Også minimumsstør-

relsen finder Landsforeningen passende. Det er væsentligt, at kirkekasserne og

de store samarbejder behandles ligeværdigt på budgetsamrådene.

Bemærkninger imod mulighed for at oprette samarbejder som selvstændig ju-

ridisk enhed

Sankt Johannes menighedsråd kan ikke støtte forslaget med den begrundelse,

at det åbner op for en kompetenceglidning fra lokale menighedsråd til etable-

rede fagområder, som udvirker en glidning af budgetmidler fra de enkelte

sogne og over i større fagområder.

Side 26

Akt nr. 261327

L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren

Notat

Vester Assels menighedsråd er imod forslaget med den begrundelse, at rådet

finder, at det vil skabe mere bureaukrati og medføre flere udgifter til revision.

Skejby-Lisbjerg menighedsråd bemærker, at det ikke indgår i lovforslaget, at

medarbejdere skal være repræsenteret i bestyrelser med selvstændige cvr.nr.,

tilsvarende som det fremgår af MR-lovens § 3, stk. 1.

Hjørring Fælles provstiudvalg bemærker, at dette rører ved den grundlæg-

gende organisering af folkekirkens økonomi, at den er forankret lokalt i sog-

nene.

Danmarks Kirketjenerforening mener også her, at der skal tilføjes en medarbej-

derrepræsentation for at sikre den ansattes mulighed for at arbejde under ord-

nede forhold.

Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) bemærker, at ophævelse af et sam-

arbejde etableret som juridisk enhed kan give nogle særlige problemstillinger

på det ansættelsesretlige område. DOKS kommenterer videre, at forslaget ikke

tager stilling til medarbejderinddragelse/medarbejderrepræsentantfunktionen

i forbindelse med etablering af samarbejde som en selvstændig juridisk enhed.

Det betyder reelt at medarbejderrepræsentant-funktionen mister sin værdi.

Det bemærkes i den forbindelse, at statens samarbejdsaftale ikke er gældende i

folkekirken. Samlet set er DOKS meget betænkelig ved, at der etableres mulig-

hed for at etablere samarbejder som juridisk enhed, uden at de fornødne afkla-

ringer og rammer er etableret. Som faglig organisation er det for os en forud-

sætning, at der er entydighed omkring ledelsesbeføjelse, ret og pligt til at for-

handle og indgå aftale, og ansvaret for arbejdsmiljøet. Det er ikke vores opfat-

telse, at denne tydelighed er til stede i lovforslagets mulighed for at etablere ju-

ridisk selvstændige enheder.

Kirkeministeriets overvejelser vedr. mulighed for at oprette visse samarbejder

mellem menighedsråd som en selvstændig juridisk enhed

Det fremføres af flere af de faglige organisationer, at ansættelsesforholdene for

medarbejdere ansat i samarbejde organiseret som en selvstændige juridisk en-

hed skal være klare og tydelige

–

herunder hvor man er ansat, og hvem der er

ansvarlig for ansættelsen. Der henvises bl.a. til forhold vedrørende arbejds-

miljø, ligesom Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) sætter særligt fokus

på, at medarbejdernes rettigheder skal sikres ved nedlæggelse af samarbejder

organiseret som selvstændige juridiske enheder.

Kirkeministeriet kan i relation til dette oplyse, at det ikke ændrer på vilkårene

for ansættelsen, at samarbejdet administreres som selvstændig juridisk enhed,

idet det dog er korrekt, at arbejdsgiveren i dette tilfælde bliver den juridiske

enhed, og ikke et menighedsråd. Modellen er allerede kendt fra kirkegårde ud-

skilt efter § 3 i lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. og dermed

ikke tilfører en ny problemstilling. Relationen til menighedsråd og forhold ved-

rørende ansættelsen afviger således ikke fra de allerede kendte konstruktioner,

og hvorledes disse håndteres.

Side 27

Akt nr. 261327

L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren

Notat

Det fremføres endvidere fra de faglige organisationer, at der bør indsættes en

medarbejderrepræsentant i bestyrelsen for samarbejder organiseret som selv-

stændig juridisk enhed.

Kirkeministeriet er ikke af den opfattelse, at der skal være en medarbejderre-

præsentant i fællesbestyrelsen. Fællesbestyrelsen sammensættes af medlem-

mer som er valgbare til menighedsråd, idet det er menighedsrådenes forhold

som varetages. Det vil dog være en opgave for fællesbestyrelsen, at sikre god

dialog med medarbejderne i de samarbejder som fællesbestyrelsen administre-

rer.

Endelig kan Kirkeministeriet oplyse, at det ikke for nuværende er praksis for,

at der indsættes medarbejderrepræsentanter i samarbejders bestyrelser.

Øvrige forhold vedrørende medarbejdere administreres, som det er tilfældet

under den eksisterende lovgivning.

Forslaget er foreslået implementeret i lovgivningen på baggrund af de forsøg,

der er gennemført som del af lov om forsøg i folkekirken. Der har været stor til-

fredshed med forsøgene, hvor der har været mulighed for at oprette samarbej-

der som selvstændige juridiske enheder.

I forhold til de udbudte forsøg, er det i lovforslaget foreslået, at samarbejdernes

økonomi skal være større end i forsøgene. For at sikre et godt beslutnings-

grundlag i forbindelse med gennemførslen af forsøgene var grænsen for at

kunne deltage sat lavt i forhold til antallet af ansatte og økonomi. I lovforslaget

er der således fastsat en minimumsstørrelse for samarbejdet på 4 årsværk eller

en omsætning på 3 mio. kr. for at kunne oprette samarbejdet som en selvstæn-

dig juridisk enhed. Dette er en fordobling af såvel årsværk som økonomi i for-

hold til forsøgene.

Der er i høringssvarene fra flere sider gjort opmærksom på, at kravene er ble-

vet for høje.

Erfaringerne fra forsøgene, samt opbakningen i en væsentlig stor del af de ind-

komne høringssvar gør, at Kirkeministeriet ikke finder anledning til at ændre

lovforslaget vedrørende muligheden for at oprette visse samarbejder mellem

menighedsråd som en selvstændig juridisk enhed, idet kravet til minimums-

størrelse dog ændres til at være 3 årsværk eller en omsætning på 2 mio. kr.

2.5. Forhøjelse af grænsen for det bindende stiftsbidrag og afholdelse af møde-

omkostninger

Der er 68 høringsparter, der støtter forslaget. De høringsparter, som støtter

alle forslag i høringsudkastet, og de der støtter alle forslag vedr. samarbejde, er

medtalt her. Deres navne er oplistet i afsnit 1.

Generel opbakning til lovforslaget

og afsnit 2.

Udvidelse og forenkling af samarbejdsmuligheder i folkekirken på

tværs af niveauer og geografi.

De resterende høringsparter er: Vester Assels menighedsråd, Haderslev stifts-

råd, Rungsted menighedsråd og Valby menighedsråd.

Side 28

Akt nr. 261327

L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren

Notat

Der er 133 høringsparter der ikke støtter forslaget. De høringsparter, som er

imod alle forslag i høringsudkastet, de der er for alt undtagen forhøjelsen af

grænsen for det maksimale stiftsbidrag, samt de der er imod alle forslag vedr.

samarbejde, er medtalt her. Deres navne er oplistet i afsnit 1.

Generel opbak-

ning til lovforslaget

og afsnit 2.

Udvidelse og forenkling af samarbejdsmuligheder

i folkekirken på tværs af niveauer og geografi.

De resterende høringsparter er: Hald-Kærby menighedsråd, Hylleholt menig-

hedsråd, Bjerringbro menighedsråd, Aarhus domprovstiudvalg, Ringkøbing

provstiudvalg, Sankt Johannes menighedsråd, Vindinge menighedsråd, Errind-

lev-Olstrup-Tågerup menighedsråd, Karlebo menighedsråd, Hvilsom menig-

hedsråd, Gørlev-Bakkendrup menighedsråd, Hjørring Fælles provstiudvalg,

Hinge menighedsråd, Kastelskirkens menighedsråd, Humlebæk menighedsråd,

Agerbæk menighedsråd, Søborggård og Haralds menighedsråd, Kirke Saaby-

Kisserup menighedsråd, Sct. Nicolai menighedsråd, Skt. Nikolai menighedsråd,

Bolbro menighedsråd, Bramdrup menighedsråd, Holstebro provstiudvalg, Bo-

rup-Kimmerslev-Nørre Dalby menighedsråd, Vær og Nebel menighedsråd, Rød-

ovre menighedsråd, Bispebjerg-Brønshøj provstiudvalg, Landsforeningen af

Menighedsråd, Vester Starups menighedsråd, Varde provstiudvalg, Filip menig-

hedsråd, Rødovre-Hvidovre provstiudvalg, Frederiks Kirkes menighedsråd,

Danmarks Kirketjenerforening, Tingbjerg menighedsråd, Viborg domprovsti-

udvalg, Sjørslev-Almind-Lysgård menighedsråd, Ejby menighedsråd, Orte me-

nighedsråd, Aarhus stiftsråd, Tandslet menighedsråd, Hedensted provstiud-

valg, Ulkebøl menighedsråd, Løsning menighedsråd, Korning menighedsråd,

Jens Erik Krabbe (kasserer i Slangerup menighedsråd), Helsinge menighedsråd,

Bagsværd menighedsråd, Torsted menighedsråd, Solvang menighedsråd, Karen

Klint (formand Bredballe menighedsråd), Fjelstrup menighedsråd, Hans Egede

menighedsråd, Slagelse provstiudvalg, Nykøbing Mors menighedsråd, Frede-

riksborg Slots menighedsråd, Mørke menighedsråd, Klovborg-Tyrsting menig-

hedsråd, Stensby menighedsråd, Verninge menighedsråd, Taastrup Nykirke

menighedsråd, Varde menighedsråd, Skanderborg provstiudvalg, Hee menig-

hedsråd, Buddinge menighedsråd, Lolland-Falsters stiftsråd, Pedersborg me-

nighedsråd, Kirkekultur.nu, Haderslev Domsognsmenighedsråd, Haderslev

domprovstiudvalg, Ringsted menighedsråd, Næstved provstiudvalg, Aarhus

Domsogns menighedsråd, Nustrup menighedsråd, Ribe stiftsråd, Kongens

Lyngby provstiudvalg, Virum menighedsråd

Bemærkninger for forhøjelse af det maksimale bindende stiftsbidrag

Sunds menighedsråd støtter en forhøjelse af stiftsbidraget med den begrun-

delse, at stiftet udfører mange opgaver, der kommer de enkelte menighedsråd

til gode.

Øster Assels-Blidstrup menighedsråd ser ikke et klart behov for at forhøje det

maksimale bidrag, men er opmærksom på, at det er en lokal afgørelse, hvor

stort bidraget skal være inden for rammerne. Til gengæld er rådet tilhænger af,

at der ydes befordringsgodtgørelse til alle frivillige, der deltager i arbejdsgrup-

per og underudvalg under hensyntagen til de meget store afstande, som f.eks.

Aalborg Stift dækker.

Side 29

Akt nr. 261327

L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren

Notat

Vester Assels menighedsråds synspunkt er, at det er meget forskelligt, hvad

stiftsbidraget andrager i de enkelte stifter. Der opkræves fra 0,4% til det maksi-

male på 1%. Stiftsbidraget fastsættes som en lokal beslutning. Det er helt rime-

ligt, at der udbetales kørselsgodtgørelse til underudvalg og arbejdsgrupper

nedsat af stiftsrådet. Hvis denne udgift ikke kan dækkes af det hidtidige stiftsbi-

drag, må rammen forhøjes, så udgiften kan dækkes.

Tune menighedsråd skriver i sit høringsbrev, at der bør gives mulighed for et

højere stiftsbidrag end bare 2%. Det er ifølge rådet stiv og fantasiløs planøko-

nomi at fastsætte en ”one-size-fit-all”, når man tænker på stiftsrådenes meget

forskellige størrelser og forhold fra Lolland-Falsters i den ende af skalaen til

Helsingør og København i den anden. I Roskilde Stift er der for eksempel hen-

vendelser om midler fra mange grupper og interessenter, som udfører opgaver,

som hverken menighedsråd eller provstier er i stand til at løse. Samtidig skal

stiftsbidraget altså stadig fastsættes ved beslutning i stiftsrådet. Kan man ikke

have tillid til, at stiftsrådenes virke er både seriøst og demokratisk?

Haderslev stiftsråd bakker op om forslaget om muligheden for at hæve det

maksimale stiftsbidrag fra 1% til 2%. Stiftsrådet har ikke aktuelt et behov for et

stiftsbidrag af denne størrelse, men bakker op om muligheden. Stiftsrådet i Ha-

derslev Stift har i flere år efterspurgt muligheden for at tildele diæter og befor-

dringsgodtgørelse til stiftsrådsmedlemmer og stiftsudvalg, der indgår i kon-

krete udvalgsopgaver, som stiftsrådet iværksætter. Ligeledes mener rådet, at

især formandsopgaven bør honoreres på samme måde, som mulighederne er

til stede vedr. formandsopgaverne m.fl. i menighedsråd og provstiudvalg. Rådet

noterer sig med tilfredshed, at alle diæter og befordringsgodtgørelse fremover

skal finansieres af stiftsrådets midler.

Bemærkninger imod forhøjelse af det maksimale bindende stiftsbidrag

Vindinge menighedsråd ønsker ikke, at det bliver muligt at forhøje det maksi-

male stiftsbidrag og begrunder dette med, at forslaget rummer oplæg til endnu

mere administration og centralisering, samt at menighedsråd og provstier i de

kommende år bliver ekstraordinært presset på økonomien pga. højere udgifter

til energi og beslutninger om at bidrage til den grønne omstilling.

Errindlev-Olstrup-Tågerup menighedsråd finder det uhensigtsmæssigt at hæve

det maksimale stiftsbidrag. Dette begrundes med, at der de seneste år er flyttet

udgifter fra folkekirkens fællesfond til de lokale kirkekasser. Menighedsrådet

finder således, at lovforslaget flytter flere udgifter fra folkekirkens fællesfond

til kirkekasserne, idet diæter og befordringsgodtgørelse fremover skal betales

af stiftsbidraget mod hidtil af stiftsadministrationernes bevilling fra folkekir-

kens fællesfond. En forhøjelse af det maksimale stiftsbidrag flytter penge fra de

lokale kirkekasser. Dermed reduceres de penge, der er til at fremme det kirke-

lige liv på menighedsrådsniveau, og dette ønsker Errindlev-Olstrup-Tågerup

menighedsråd ikke.

Karlebo menighedsråd skriver i deres høringssvar, at det forekommer heftigt at

fordoble det maksimale stiftsbidrag i en situation, hvor folkekirkens samlede

Side 30

Akt nr. 261327

L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren

Notat

råderum er tæt på at være stationært. Det betyder, at menighedsrådets råde-

rum bliver tilsvarende formindsket. Det foreslås derfor, at det maksimale stifts-

bidrag i stedet forhøjes fra 1,0% til 1,4%.

Hvilsom menighedsråd bemærker, at det ikke er rimeligt at hæve det maksi-

male stiftsbidrag, da det enkelte menighedsråd er presset på økonomi, og det

derfor ikke er hensigtsmæssigt at overføre flere midler til kirkens øverste lag.

Selvfølgelig skal befordringsgodtgørelse kunne honoreres, men det er ikke et

vægtigt argument for at øge fra 1 til 2 %. I stedet bør pengene blive i menig-

hedsråd og provstier, som kan skabe og øge samarbejder.

Gørlev-Bakkendrup menighedsråd kan ikke gå ind for en ændring i stiftsbidra-

get i den foreslåede størrelse, idet det alene i Roskilde Stift vil medføre mulig-

hed for forhøjelse af stiftsbidraget med mere end 8 mio. kr. Det er således, at

økonomien for de fleste menighedsråd er ganske stram, derfor vil et dræn i de

lokale midler af denne størrelsesorden ramme hårdt i det enkelte menigheds-

råd.

Kastelskirkens menighedsråd støtter ikke muligheden for at forhøje stiftsbidra-

get til 2 %, før dette emne har været genstand for en separat drøftelse.

Humlebæk menighedsråd skriver i deres høringssvar, at det maksimale stiftsbi-

drag ikke må løftes til 2 %, fordi stiftsrådene uden problemer kan løse deres

opgaver inden for den eksisterende ramme på 1 %. Rådet mener, at et højere

stiftsbidrag end det eksisterende vil være uhensigtsmæssigt, idet mange prov-

stier og sogne er presset på økonomien.

Søborggård og Haralds menighedsråd er betænkelige ved forslaget om at give

stiftsrådet mulighed for at forhøje det maksimale stiftsbidrag til 2 % af den lo-

kale ligning. Rådet anerkender, at der er behov for tilstrækkeligt med midler i

stiftsrådet til at løse relevante opgaver, der ikke bedre kan løses i sogn eller

provsti. Rådet kan dog frygte, at det vil føre til et øget pres for at øge antallet af

stiftskonsulenter, uden at der kommer en diskussion af menighedsrådenes re-

elle behov, herunder af muligheden for at aflaste den lokale opgavevaretagelse.

Sct. Nicolai menighedsråd bemærker, at stiftsbidraget i Haderslev Stift i 2022

er på 0,60 %. Der er altså et betydeligt større råderum indenfor den nuvæ-

rende grænse. Hvis stiftet ønskede 2,0 %, ville det for Sct. Nicolai sogn betyde

en reduktion af driftsmidlerne på ca. kr. 86.000 i 2022-tal. Rådet kan derfor

ikke støtte dette forslag.

Skt. Nikolai menighedsråd kan ikke støtte, at det maksimale stiftsbidrag bliver

hævet fra 1% til 2 %. Det vil betyde, at sognets økonomiske ramme kan blive

reduceret med op til 110.000 kr. Rådet har forståelse for, at stifterne vil synlig-

gøre folkekirken gennem centrale initiativer i de kommende år og kan derfor

støtte en rimelig stigning i stiftsbidraget, men langt fra med 100%.

Borup-Kimmerslev-Nørre Dalby menighedsråd støtter ikke forslaget med den

begrundelse, at bidraget i Roskilde Stift i 2023 er 0,66% - så rådet ser ikke be-

hovet for at øge mulighed for stiftsbidrag med 100%.

Orte menighedsråd er imod forslaget om at hæve det maksimale stiftsbidrag,

men for forslaget om at lade stiftsbidraget finansiere befordringsgodtgørelse.

Side 31

Akt nr. 261327

L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren

Notat

Vær og Nebel menighedsråd støtter ikke forslaget om en 100% forhøjelse af

stiftsbidraget med den begrundelse, at rådet ikke synes, at rapporten argumen-

terer godt nok for det. Rådet kan dog støtte en mindre forøgelse af stiftsbidra-

get.

Rødovre menighedsråd er imod forslaget om forhøjelsen af stiftsbidraget fra

1% til 2%. En eventuel forhøjelse skal dokumenteres grundigt fra stiftets side,

og man skal holde sig for øje, at det er penge, der vil gå fra det lokale arbejde.

Det kan godt være, man synes et stift kan handle med større vægt, men hvis

ikke det er forankret i rådene og støttes af disse, vil det ikke få den forventede

effekt.

Provstiudvalget i Aarhus Domprovsti går ikke ind for mulighed for forhøjelse af

det maksimale stiftsbidrag. I deres høringssvar begrundes dette med, at forhø-

jelsen vil skulle finansieres af midler, der ellers ville kunne bruges til kirkelige

aktiviteter i sognene.

Hjørring Fælles provstiudvalg er negativt stemt for dette forslag og ønsker at

fastholde 1% i stiftsbidrag. En forhøjelse ville dræne kirkekasserne yderligere.

Opgaverne skal løses ude i sognene. Udvalget finder det af stor betydning, at

folkekirken er så lokalt forankret som muligt.

Holstebro provstiudvalg har betænkeligheder ved at forøge den maksimale

grænse for stiftsbidraget fra max. 1% til max. 2%, da der let vil ske en stigning

helt op til den maksimale grænse. Holstebro provstiudvalgs holdning er, at de

lokale ligningsmidler anvendes til lokalt kirkeligt arbejde i sogne og provsti.

Holstebro provstiudvalg understøtter, at diæter og befordringsgodtgørelse til

stiftsrådsmedlemmer kan afholdes af det bindende stiftsbidrag.

Bispebjerg-Brønshøj provstiudvalg er af den opfattelse, at det ikke er hensigts-

mæssigt at forhøje det maksimale stiftsbidrag fra 1% til 2%. Som det er nu, er

kontakten mellem stiftsråd og menighedsråd samt den demokratiske legitimi-

tet i højere grad sikret.

Biskoppen over Aalborg Stift bemærker, at forhøjelsen af stiftsbidraget bør

gennemtænkes i en større helhed, hvor både folkekirkens sognestruktur samt

stifternes ulighed i forhold til ligningsgrundlag tages i betragtning.

Danmarks Kirketjenerforening bemærker, at med forslaget vil den lokale kirke

kun få færre penge til at udføre lokalt arbejde, og dermed er det brugeren af

kirken, der får en oplevelse af en fattig kirke, som ikke kan imødekomme efter-

spørgslen af service fra brugerne ved diverse handlinger. Den administrative

del i folkekirken fylder allerede for meget, og med forslaget vil det kun betyde

endnu flere penge til administration og

færre penge til ”kirke” for menigheden.

Landsforeningen af Menighedsråd er imod forslaget med den begrundelse, at

der er behov for, at stiftsrådet får et bedre overblik over stiftets samlede res-

sourcer som grundlag for at fastsætte størrelsen på det bindende stiftsbidrag.

Side 32

Akt nr. 261327

L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren

Notat

Kirkeministeriets overvejelser vedr. forhøjelse af det maksimale bindende

stiftsbidrag

Der er i de indkomne høringssvar en væsentlig overvægt at høringssvar, som

ikke ønsker, at det bliver muligt at forhøje det bindende stiftsbidrag til 2 %. Af

de kritiske høringssvar kommer mange fra menighedsråd. Landsforeningen af

Menighedsråd bemærker, at stiftsbidraget ikke har fået en tilstrækkelig be-

handling i arbejdsgruppen, som har lavet grundlaget for det lovforslag, som har

været sendt i høring, og at forslaget i øvrigt ligger udenfor kommissoriet. Der-

for støtter Landsforeningen af Menighedsråd ikke forslaget.

Idet midlerne til en forhøjelse af stiftsbidraget skal finansieres af den lokale lig-

ning, finder Kirkeministeriet ikke, at det er formålstjentligt, at gå videre med et

forslag om mulighed for forhøjelse af det bindende stiftsbidrag, som møder så

markant modstand i folkekirken.

Det er dog Kirkeministeriets vurdering, at det fortsat vil være hensigtsmæssigt,

at udvide de formål som stiftsrådet kan finansiere, således at der til de eksiste-

rende formål

–

kommunikation, formidling af kristendom og udviklingsprojek-

ter

–

tilføjes et ekstra formål vedrørende mødeudgifter. Med denne tilføjelse,

bliver det muligt for stiftsrådene at afholde udgifter til transportgodtgørelse

samt diæter til stiftsrådets møde

–

henholdsvis ordinære som underarbejds-

grupper og udvalg.

2.6 Kirkeministeriets generelle overvejelser vedr. udvidelse og forenkling af

samarbejdsmuligheder i folkekirken på tværs af niveauer og geografi

Der er i de indkomne høringssvar en række bemærkninger, som har generel

karakter for de forslag, som vedrører udvidelse og forenkling af samarbejds-

muligheder i folkekirken på tværs af niveauer og geografi. Bemærkningerne

har overordnet tre overskrifter:

”Den folkekirkelige struktur”, ”Frivillighed og

gennemskuelighed

og ”Ansættelsesret og medarbejderrepræsentation”.

Den folkekirkelige struktur

Der lægges generelt blandt folkekirkens frivillige og ansatte (fra menigheds-

rådsmedlemmer til biskopper) stor vægt på, at kirken skal være nærværende

og lokal. Flere reflekterer i deres høringssvar over, hvilken betydning imple-

mentering af høringsudkastets forslag vil have, både for de ansatte, menighe-

den og de frivillige, og for den folkekirkelige struktur og dens evne til at møde

mennesker lokalt og rekruttere frivillige til råd og udvalg.

Nogle ser de mange administrative styringsopgaver som en byrde og en hin-

dring for det egentlige

lokale og kirkelige arbejde. De så gerne disse ”ramme-

sættende” opgaver flyttet eller centraliseret, så de nære kræfter kunne bruges

på indholdet i stedet.

Andre har den modsatte opfattelse og frygter, at hvis den formelle/praktiske

beslutningskompetence

og ”magt”, økonomien og rammesætningen

flyttes, så

mister de lokale frivillige interessen, hvilket skader indholdet og kirkens evne

til at være

en lokal tilstedeværelse med ”fingeren på pulsen”.

Side 33

Akt nr. 261327

L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren

Notat

Kirkeministeriet noterer sig disse bemærkninger. Med erfaringerne fra for-

søgsordningerne, hvor det fremgår, at man i de deltagende provstier har fundet

en god balance mellem det lokale i menighedsrådet og fælles i provstiudvalget,

samt de input organisationerne har givet i arbejdsgruppen, som har dannet

grundlag for lovforslaget, finder Kirkeministeriet fortsat, at lovforslaget gene-

relt imødekommer ønsker og løser problemstillinger, som menighedsråd gene-

relt i folkekirken ønsker, at der findes løsninger på.

Frivillighed og gennemskuelighed

Flere høringsparter

–

især menighedsråd

–

bemærker specifikt, at samarbejder

ikke må påtvinges menighedsråd, samt at menighedsråd altid skal have mulig-

hed for at trække sig fra samarbejder igen.

Kirkeministeriet lægger i den forbindelse stor vægt på, at høringsudkastet ikke

lægger op til nogen ændring på dette område: Det vil fortsat være menigheds-

rådets beslutning, om man ønsker at indgå og forblive i et samarbejde (uanset

om dette er med andre menighedsråd, provstiudvalg eller andre). Samarbej-

dernes vedtægter skal desuden adressere opløsning af samarbejdet

–

ligesom

det kan være en mulighed at indsætte særlige bestemmelser i vedtægterne om,

hvordan et enkelt menighedsråd udtræder, mens resten fortsætter.

På samme måde er lægger Kirkeministeriet vægt på, at der alene gives mulig-

hed for at delegere opgaver til provstiudvalget. Selv når opgaven er delegeret

til provstiudvalget, vil menighedsrådet have det endelige ansvar for, at opga-

verne løses. Menighedsrådet skal derfor også have fuld indsigt i, hvordan prov-

stiudvalget løser den delegerede opgave. Såfremt det ønskes, kan opgaven til

enhver tid tages tilbage til menighedsrådet igen.

Ansættelsesret og medarbejderrepræsentation

Flere faglige organisationer bemærker generelt, at der skal sikres medarbejder-

repræsentation i alle samarbejder. Det gælder bl.a. CO10, kirkekultur.nu og Kor-

degneforeningen.

Danmarks Kordegneforening bemærker, at idet der bliver yderligere mulighe-

der for samarbejder på flere niveauer, er det er vigtigt, at der fortsat er tryghed

i ansættelser, og at det er tydeligt og gennemsigtigt, hvem der er ansættelses-

myndighed og dermed har ledelsesretten og instruktionsbeføjelser. Det er også

yderst magtpåliggende, at opgaver og ansættelsesvilkår i forhold til nuværende

respektive overenskomster, organisationsaftaler og protokollater respekteres

og opretholdes.

Kirkeministeriet bemærker hertil, at det ikke er intentionen, at der skal ændres

i de gældende vilkår for medarbejderne hos folkekirkens menighedsråd, sam-

arbejder eller provstiudvalg. Som nævnt under afsnit 2.2 giver disse bemærk-

ninger efter Kirkeministeriets opfattelse anledning til præciseringer i lovforsla-

get.

Side 34

Akt nr. 261327

L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren

Notat

3. Øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring

Der er 118 høringsparter, der tilslutter sig samtlige forslag til øget transparens

og fleksibilitet i den lokale økonomistyring. 47 høringsparter støtter samtlige

forslag i høringsudkastet, og 44 støtter samtlige forslag bortset fra forhøjelsen

af det maksimale bindende stiftsbidrag. Deres navne er oplistet i afsnit

1. Gene-

rel opbakning til lovforslaget.

De resterende høringsparter er: Øster Lindet menighedsråd, Stege-Vording-

borg provstiudvalg, Ringkøbing provstiudvalg, Sunds menighedsråd, Enges-

vang menighedsråd, Gørlev-Bakkendrup menighedsråd, Folkekirkens Mellem-

kirkelige Råd, Kirke Saaby-Kisserup menighedsråd, Nørre Tranders menig-

hedsråd, Foreningen af provstisekretærer, Holstebro provstiudvalg, Aarhus

Nordre provstiudvalg, Vær og Nebel menighedsråd, Søborggård og Haralds me-

nighedsråd, Landsforeningen af Menighedsråd, Jerne menighedsråd, Simmel-

kær menighedsråd, Varde provstiudvalg, Vejle provstiudvalg, Aarhus Vestre

provstiudvalg, Assens provstiudvalg, Rødovre-Hvidovre provstiudvalg, Skt.

Markus menighedsråd (Frederiksberg), Solvang menighedsråd, Rungsted me-

nighedsråd, Lolland-Falsters stiftsråd og Ribe stiftsråd.

Der er 7 høringsparter, som er imod samtlige forslag til øget transparens og

fleksibilitet i den lokale økonomistyring. De 4 er imod samtlige forslag i hø-

ringsudkastet. Deres navne er oplistet i afsnit

1. Generel opbakning til lovforsla-

get.

De resterende høringsparter er: Ærø menighedsråd, Biskoppen over Aalborg

Stift og Klovborg-Tyrsting menighedsråd.

Bemærkninger for forslag vedr. økonomi generelt

Nørre Tranders menighedsråd vurderer anbefalingerne som positive for en

fleksibel tilrettelæggelse af opgaveløsning og økonomistyring lokalt i menig-

hedsråd og provsti.

Skt. Nikolai menighedsråd finder, at der ud over tiltagene i høringsudkastet er

behov for at udvikle skemamaterialet, der stilles til rådighed for menighedsrå-

dene. Det drejer sig om mulighederne for at kvalificere økonomistyringen gen-

nem skema for bevillingsoversigt og autoriserede skemaer for de kvartalsvise

budgetopfølgninger.

Landsforeningen af Menighedsråd bemærker, at det er positivt, at de rejste for-

slag vil give større lokal fleksibilitet i økonomistyringen. Landsforeningen note-

rer sig positivt, at forslagene ikke reducerer menighedsrådenes selvstændige

beslutningskompetence indenfor den udmeldte driftsramme og den givne an-

lægsbevilling. Forslagene vil øge behovet for lokalt tilpasset vejledning og råd-

givning af menighedsrådene, da der i mindre grad kan henvises til det lands-

dækkende regelsæt. Flere af forslagene bygger på den præmis, at provstiet er

den økonomiske grundenhed i folkekirken, og at kirkeskattemidlerne er fælles

midler i provstiet/ligningsområdet, indtil de er fordelt til menighedsrådene. En

præmis, som Landsforeningen tilslutter sig.

Side 35

Akt nr. 261327

L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren

Notat

3.1. Krav om målsætninger i budgettet

Der er 145 høringsparter, der støtter forslaget. De høringsparter, som støtter

alle forslag i høringsudkastet, de der støtter alle forslag undtagen forhøjelsen af

stiftsbidraget, samt de der støtter alle forslag vedr. økonomi er medtalt her. De-

res navne er oplistet i afsnit 1.

Generel opbakning til lovforslaget

og afsnit

Øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring.

De resterende høringsparter er: Karlebo menighedsråd, Vester Assels menig-

hedsråd, Humlebæk menighedsråd, Sct. Nicolai menighedsråd, Skt. Nikolai me-

nighedsråd, Bolbro menighedsråd, Møllevangskirkens menighedsråd,

Dan-

marks Kirketjenerforening,

Tingbjerg menighedsråd, Orte menighedsråd, He-

densted provstiudvalg, Løsning menighedsråd, Korning menighedsråd, Hel-

singe menighedsråd, Egebæksvang menighedsråd, Sankt Knuds menighedsråd,

Nykøbing Mors menighedsråd, Frederiksborg Slots menighedsråd, Varde me-

nighedsråd, Skanderborg provstiudvalg, Nøvling-Vildbjerg-Timring-Tiphede

menighedsråd, Pedersborg menighedsråd, Næstved provstiudvalg, Sønder Års-

lev menighedsråd, Brabrand menighedsråd, Sankt Knuds provstiudvalg og Nu-

strup menighedsråd.

Der er 13 høringsparter, der ikke støtter forslaget. De høringsparter, som er

imod alle forslag i høringsudkastet, samt de der er imod alle forslag vedr. øko-

nomi, er medtalt her. Deres navne er oplistet i afsnit 1.

Generel opbakning til

lovforslaget

og afsnit

3. Øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomisty-

ring.

De resterende høringsparter er: Hvilsom menighedsråd, Hjørring Fælles prov-

stiudvalg, Frederiks Kirkes menighedsråd, Frederikshavn provstiudvalg, Gu-

dumholm-Lillevorde menighedsråd, Tune menighedsråd

Bemærkninger for krav om målsætninger i budgettet

Øster Assels-Blidstrup menighedsråd bemærker, at denne anbefaling både på

kort og især på længere sigt vil medvirke til at iværksætte en langt større grad

af projektorienteret økonomistyring, både i de enkelte menighedsråd og i prov-

stiet.

Sct. Nicolai menighedsråd bemærker, at rådet i mange år har anført sognets

målsætninger på forsiden af budgettet. Det giver menighedsrådet anledning til

at fokusere sit arbejde. Målsætninger styrker kvaliteten i arbejdet.

Møllevangskirkens menighedsråd støtter forslaget om, at menighedsrådet

fremover skal skrive visioner ind i det endelige budget. Det har menighedsrå-

dene i rådets provsti længe gjort, og rådet finder, at det er helt rigtig, både for

at skabe gennemsigtighed i kirkens økonomi, og som målbar parameter for me-

nighedsrådet ift. at have opfyldt målene.

Folkekirkens Mellemkirkelige Råd (MKR) bifalder krav om beskrivelse af mål-

sætninger i budgettet. MKR finder dette er et vigtigt redskab for at strategisk

udvikle det lokale menighedsliv og for at fastholde opmærksomheden på de

Side 36

Akt nr. 261327

L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren

Notat

områder, som har at gøre med international solidaritet, mission, kirkeligt mi-

grantarbejde, og kirkernes samfundsmæssige engagement.

Danmarks Kirketjenerforening mener det giver gode muligheder, når menig-

hedsrådet udfærdiger målsætninger i budgettet for at vise, at menighedsrådet

og dets ansatte er en levende del af folkekirken. Det giver tryghed for menig-

hedsrådet, den ansatte og brugeren af kirken at vide i hvilken retning, der skal

arbejdes i en kommende periode.

Provsteforeningen i Danmark støtter forslaget med den begrundelse, at det vil

tydeliggøre, at budgettet skal være funderet på målsætning og klar prioritering.

Landsforeningen af Menighedsråd bemærker, at anvendt rigtigt er målsætnin-

ger en mulighed for at tale om økonomisk prioritering uden at bruge tal. Det

kan øge muligheden for at engagere menighedsrådene i den økonomiske prio-

ritering. Det er positivt at gøre det til et krav, idet Landsforeningen af Menig-

hedsråd dog ønsker en metode tilsvarende det nuværende skema i budgettet.

Bemærkninger imod krav om målsætninger i budgettet

Hvilsom menighedsråd bemærker, at det fortsat skal være frivilligt at formu-

lere en budgetmålsætning. Det er i menighedsrådets optik pseudoarbejde at

have krav om at formulere en budgetmålsætning, når den samme alligevel kan

bruges år efter år. Det er i små sogne nogle få tusinde kroner, som kan ’priorite-

res’ anderledes. Det langt største beløb går til løn, drift og vedligehold.

Hjørring Fælles provstiudvalg mener, at det er bedst, at det er på frivillig basis

og op til menighedsrådet. Provstiudvalget opfordrer menighedsrådene til at ar-

bejde med målsætninger.

Kirkeministeriets overvejelser vedr. krav om målsætninger i budgettet

Kirkeministeriet finder det positivt, at der er opbakning til, at der i forbindelse

med udarbejdelse af budgetterne arbejdes med målsætninger hos menigheds-

rådene.

Høringen giver således ikke anledning til ændringer.

3.2. Mulighed for etablering af en reserve i provstiudvalgskassen til brug for til-

lægsbevillinger

Der er 144 høringsparter, der støtter forslaget. De høringsparter, som støtter

alle forslag i høringsudkastet, de der støtter alle forslag undtagen forhøjelsen af

stiftsbidraget, samt de der støtter alle forslag vedr. økonomi, er medtalt her.

Deres navne er oplistet i afsnit 1.

Generel opbakning til lovforslaget

og afsnit

Øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring.

De resterende høringsparter er: Hvilsom menighedsråd, Hjørring Fælles prov-

stiudvalg, Humlebæk menighedsråd, Skt. Nikolai menighedsråd, Bolbro menig-

hedsråd, Frederiks Kirkes menighedsråd, Danmarks Kirketjenerforening, Ting-

bjerg menighedsråd, Helsinge menighedsråd, Frederikshavn provstiudvalg

Side 37

Akt nr. 261327

L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren

Notat

Sankt Knuds menighedsråd, Fjelstrup menighedsråd, Slagelse provstiudvalg,

Nykøbing Mors menighedsråd, Frederiksborg Slots menighedsråd, Varde me-

nighedsråd, Skanderborg provstiudvalg, Nøvling-Vildbjerg-Timring-Tiphede

menighedsråd, Gudumholm-Lillevorde menighedsråd, Pedersborg menigheds-

råd, Haderslev Domsogns menighedsråd, Haderslev domprovstiudvalg, Næst-

ved provstiudvalg, Sankt Knuds provstiudvalg, Nustrup menighedsråd, Tune

menighedsråd

Der er 24 høringsparter, der ikke støtter forslaget. De høringsparter, som er

imod alle forslag i høringsudkastet, samt de der er imod alle forslag vedr. øko-

nomi, er medtalt her. Deres navne er oplistet i afsnit 1.

Generel opbakning til

lovforslaget

og afsnit

3. Øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomisty-

ring.

De resterende høringsparter er: Hylletoft menighedsråd, Sankt Johannes me-

nighedsråd, Karlebo menighedsråd, Øster Assels-Blidstrup menighedsråd, Sct.

Nicolai menighedsråd, Viborg domprovstiudvalg, Tandslet menighedsråd, He-

densted provstiudvalg, Løsning menighedsråd, Korning menighedsråd, Ege-

bæksvang menighedsråd, Mørke menighedsråd, Værløse menighedsråd, Ring-

sted menighedsråd, Sønder Årslev menighedsråd, Brabrand menighedsråd og

Aarhus Domsogns menighedsråd.

Bemærkninger for mulighed for etablering af reserve

Sunds menighedsråd bifalder muligheden for, at der kan afsættes reserver til

tillægsbevillinger bl.a. til grøn omstilling og lignende. Menighedsrådet bemær-

ker, at det dog stadig er nødvendigt med en pulje til uforudsete udgifter.

Vester Assels menighedsråd er indstillet på, at der skal være mulighed for at

etablere en reserve i provstiudvalgskassen, men ønsker ikke at afskaffe 5%

midlerne. En pulje vil være hensigtsmæssig til eksempelvis grøn omstilling,

heri indgår også at der skal etableres ladestandere til elbiler på kirkernes par-

keringspladser i løbet af tre år. En puljes størrelse bør besluttes hvert år i et

budgetsamråd. Eftersom den teknologiske udvikling foregår kontinuerligt, og

der kan opstå nye presserende opgaver.

Humlebæk menighedsråd støtter forslaget, men bemærker, at der ikke skal

være tale om en blivende ordning, men en reserve som besluttes for én valgpe-

riode ad gangen som midlertidig erstatning for 5 % midlerne.

Nørre Tranders menighedsråd anfører i sit høringssvar, at kompetencen til at

fastsætte reservens størrelse skal ligge hos menighedsrådene og besluttes på

budgetsamråd, eller at der skal fastsættes et maksimum for %-del af det sam-

lede ligningsbeløb i provstiet, hvis kompetencen ligger hos provstiudvalget.

Skt. Nikolai menighedsråd støtter muligheden for, at provstiet kan afsætte en

reserve til tillægsbevillinger, men det er rådets opfattelse, at formålsbestem-

melsen er beskrevet meget løst og ukonkret. Da disse reserver alt andet lige ta-

ges ud af den samlede økonomiske ramme, så vil der være en risiko for, at ram-

mebevillingerne til de enkelte menighedsråd udhules.

Side 38

Akt nr. 261327

L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren

Notat

Vær og Nebel menighedsråd støtter forslaget om, at provstiudvalget kan af-

sætte en reserve til tillægsbevillinger med den begrundelse, at det vil lette

mange ting i dagligdagen. Forslaget repræsenterer dog også en risiko for, at der

sker en kompetenceglidning fra menighedsrådet til provstiudvalget. Dette for-

hold bør lokalt være til obligatorisk drøftelse på de årlige budgetsamråd.

Ringkøbing provstiudvalg støtter i deres høringssvar forslaget med den be-

grundelse, at det vil betyde en smidiggørelse og stor lettelse i menighedsråde-

nes og provstiudvalgets arbejde med at sikre den lokale folkekirke gode vilkår.

Aarhus Nordre provstiudvalg støtter forslaget om en reserve, som kan udmøn-

tes løbende i budgetåret. Det synes afgørende, at det stadig er provstiudvalget,

der tager ansvaret for udmøntningen.

Foreningen af provstisekretærer er positive overfor indførelse af en reserve,

der kan bruges bredere end den nuværende 5 % pulje. Det vil give en større

smidighed for provstiudvalget og for menighedsråd i løbet af et regnskabsår.

Provsteforeningen i Danmark bemærker, at forslaget vil skabe større fleksibili-

tet i løbet af året.

Landsforeningen af Menighedsråd skriver i sit høringssvar, at forslaget er et

godt alternativ til oprettelse af puljer i provstierne. Tillægsbevillinger kan

dække det samme behov som puljer og kan gøres mere gennemskueligt end en

række af puljer med forskellige formål. Tillægsbevillinger kan medvirke til en

mere fleksibel økonomistyring. Det er væsentligt, at det er op til menighedsrå-

dene i det enkelte provsti om og i hvor høj grad, muligheden skal benyttes.

Både beslutningen om at afsætte en reserve og reservens størrelse bør træffes

på budgetsamrådet. Beslutningen bør kunne træffes på ethvert budgetsamråd i

valgperioden. Tillægsbevillinger vil give provstiudvalget en betydelig større

indflydelse på prioriteringerne i de enkelte menighedsråd end hidtil. Der bør

være en stor åbenhed om efter hvilke principper, der ydes tillægsbevillinger i

det enkelte provsti. Det anføres, at menighedsrådene kan beslutte at have be-

sluttende budgetsamråd, som dermed får kompetencen til at yde tillægsbevil-

linger.

Bemærkninger imod mulighed for etablering af reserve

Sankt Johannes menighedsråd bemærker i deres høringssvar, at 5 % midlerne

ønskes afskaffet for at komme tættere på, at sognene selv administrerer de

midler, som er sognenes fra oprindelsen. Yderligere finder menighedsrådet, at

både reserver og 5 % midler lægger et ekstra lag af beslutningsmæssig infra-

struktur ovenpå en i forvejen kompliceret ramme for budgethåndtering.

Karlebo menighedsråd bemærker, at det er relevant at have en vis mindretals-

beskyttelse i provstiudvalget, da en forhøjelse uden loft vil udhule det enkelte

menighedsråds driftsramme tilsvarende. Derfor foreslås, at det maksimale be-

løb provstiudvalget kan afsætte til uforudsete udgifter forhøjes fra 5% til 7% af

ligningsgrundlaget, og at beløbet kan anvendes til såvel uforudsete som øvrige

drifts- og anlægsudgifter.

Side 39

Akt nr. 261327

L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren

Notat

Øster Assels-Blidstrup menighedsråd finder, at denne anbefaling indeholder en

beskrivelse, som virker ekstremt bureaukratisk og unødigt kompleks. Det er

glimrende at have en reserve til tillægsbevillinger, men ifølge beskrivelsen (så-

ledes som rådet har forstået denne) skal denne træde i stedet for 5%-midlerne,

som der til stadighed vil være et stort behov for. Herudover er bestemmelsen

om, at der skal træffes beslutning om reserven på første budgetsamråd efter et

menighedsrådsvalg, særdeles uhensigtsmæssig. På dette budgetsamråd delta-

ger mange nyvalgte, som ikke har nogen indsigt i økonomistyringen i hverken

menighedsråd eller provsti. Hvis man endelig vil begrænse beslutningen til kun

at foregå 1 gang hvert 4. år, så bør det være ved 2. budgetsamråd efter et me-

nighedsrådsvalg, så menighedsrådsmedlemmerne har haft en chance for at

sætte sig ind i deres arbejde.

Sct. Nicolai menighedsråd bemærker, at tillægsbevillinger vil give provstiudval-

gene langt større indflydelse på prioriteringerne i sognene. Der er tale om et

kompetenceskred fra menighedsrådene til provstiudvalgene, som reducerer

den lokale, folkelige motivation i menighedsrådene. Rådet mener, at hvis for-

slaget gennemføres, vil det kræve, at der på hvert års budgetsamråd træffes be-

slutning om reservemidlernes størrelse og de principper, hvorefter midlerne

fordeles. Desuden bør der forud for budgetsamrådet udsendes en skriftlig be-

retning fra provstiudvalget om reservemidlernes forbrug og tildeling i henhold

til de besluttede principper i det foregående år.

Hedensted provstiudvalg, Løsning menighedsråd og Korning menighedsråd

støtter ikke forslaget med den begrundelse, at det er helt afgørende, at nuvæ-

rende praksis, hvor budgetsamrådet disponerer puljemidler til 5%, anlæg, kir-

kegårde, energi og kirkeliv, kan fortsætte. Puljerne oprettes ikke til øremær-

kede projekter. Det er vigtigt, at der ikke stilles krav om øremærkning af midler

til f.eks. fremtidige anlægsopgaver, som ikke er kendte på tidspunktet for be-

slutning i budgetsamrådet.

Et medlem af Aarhus stiftsråd er imod oprettelse af mulighed for reserve. De

øvrige har ingen bemærkninger.

Kirkeministeriets overvejelser vedr. mulighed for etablering af en reserve i

provstiudvalgskassen til brug for tillægsbevillinger

Der er fra folkekirkens menighedsråd og provstiudvalg generelt opbakning til,

at der etableres mulighed for at oprette en reserve, som kan anvendes bredere

end til uforudsete og uopsættelige udgifter.

Nogle bemærkninger imod forslaget lægger vægt på, at man ikke ønsker at af-

skaffe provstiudvalgets adgang til under alle omstændigheder at kunne afsætte

en reserve på 5 %.

Andre bemærkninger imod forslaget relaterer sig primært til menighedsråde-

nes mulighed for at få indsigt samt mulighed for at påvirke reservens størrelse.

Det angives således bl.a., at menighedsrådene grundigt bør orienteres om re-

servens anvendelse, ligesom menighedsrådene bør have indflydelse på, hvor

mange midler som fordeles i den ordinære budgetproces, og hvor mange som

sættes i reserven.

Side 40

Akt nr. 261327

L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren

Notat

Det anføres tillige, at det ikke er tilstrækkeligt, at man på budgetsamrådet kun

tager stilling hvert fjerde år til behovet for en reserve. Der bør tages stilling

hvert år.

Endelig gøres der i høringssvarene opmærksom på, at provstiudvalget får udvi-

det sine kompetencer, hvis provstiudvalget alene skal træffe beslutning om re-

servens anvendelse. Derfor foreslås det, at menighedsrådene skal have mulig-

hed for at have besluttende budgetsamråd vedrørende reservens anvendelse.

Kirkeministeriet vurderer på den baggrund, at høringen giver anledning til at

ændre lovforslaget, således at provstiudvalgets mulighed for under alle om-

stændigheder at afsætte op til 5 % af ligningsbeløbet til en reserve fastholdes,

mens budgetsamrådet i stedet gives kompetence til hvert år at beslutte, om der

i forbindelse med budgetprocessen skal fastsættes en reserve, der overstiger 5

% af ligningsbeløbet. For at sikre ensartede retningslinjer for administration af

en afsat reserve, uanset størrelsen, udvides reservens anvendelsesområde i alle

tilfælde til at omfatte alle kirkelige aktiviteter i ligningsområdet. Såfremt det

ikke ønskes, at provstiudvalget skal have mulighed for at afsætte en reserve til

dette formål, kan menighedsrådene fortsat vælge at have besluttende budget-

samråd.

Det er Kirkeministeriets forventning, at det i udmøntningen af regler vedrø-

rende budget og regnskab for menighedsråd og provstiudvalg, vil blive sikret,

at der i regnskabet oplyses, hvordan reserven er anvendt. Det vil også blive en

del af budgetprocessen, at reservens størrelse samt forventede anvendelse be-

lyses.

3.3. Mulighed for vedtagelse af visse lokale tilpasninger, herunder gennemsig-

tighed vedr. projektbevillinger, til den lokale budgetproces

Der er 145 høringsparter, der støtter forslaget. De høringsparter, som støtter

alle forslag i høringsudkastet, de der støtter alle forslag undtagen forhøjelsen af

stiftsbidraget, samt de der støtter alle forslag vedr. økonomi, er medtalt her.

Deres navne er oplistet i afsnit 1.

Generel opbakning til lovforslaget

og afsnit

Øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring.

De resterende høringsparter er: Karlebo menighedsråd, Hjørring Fælles prov-

stiudvalg, Sct. Nicolai menighedsråd, Skt. Nikolai menighedsråd, Bramdrup me-

nighedsråd, Frederiks Kirkes menighedsråd, Fensmark menighedsråd, Tul-

strup-Faurholt menighedsråd, Tingbjerg menighedsråd, Orte menighedsråd,

Hedensted provstiudvalg, Løsning menighedsråd, Korning menighedsråd, Hel-

singe menighedsråd, Frederikshavn provstiudvalg, Sankt Knuds menighedsråd,

Torsted menighedsråd, Værløse menighedsråd, Varde menighedsråd, Skander-

borg provstiudvalg, Hee menighedsråd, Gudumholm-Lillevorde menighedsråd,

Buddinge menighedsråd, Pedersborg menighedsråd, Ringsted menighedsråd,

Kongens Lyngby provstiudvalg, Virum menighedsråd

Der er 20 høringsparter, der ikke støtter forslaget. De høringsparter, som er

imod alle forslag i høringsudkastet, samt de der er imod alle forslag vedr. øko-

nomi, er medtalt her. Deres navne er oplistet i afsnit 1.

Generel opbakning til

Side 41

Akt nr. 261327

L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren

Notat

lovforslaget

og afsnit

3. Øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomisty-

ring.

De resterende høringsparter er: Aarhus domprovstiudvalg, Hylletoft menig-

hedsråd, Øster Assels-Blidstrup menighedsråd, Egebæksvang menighedsråd,

Slagelse provstiudvalg, Nykøbing Mors menighedsråd, Mørke menighedsråd,

Haderslev Domsogns menighedsråd, Haderslev domprovstiudvalg, Sønder Års-

lev menighedsråd, Brabrand menighedsråd, Sankt Knuds provstiudvalg, Tune

menighedsråd

Bemærkninger for mulighed for lokale tilpasninger til budgetprocessen, herun-

der projektbevillinger.

Humlebæk menighedsråd støtter muligheden for projektbevillinger og øget

fleksibilitet og forkortelse af processen for budgetlægning. Ved først at udarbej-

det budgettet, når ligningen kendes, og budgetlægningen dermed ligger tættere

på budgetåret, opnås mere aktuelle og realistiske budgetter, ligesom arbejds-

byrden lettes væsentligt.

Søborggård og Haralds menighedsråd bemærker, at der vil være behov for en

klar definition af projektbevillinger for at adskille disse fra anlægsbevillinger

og driftsbevillinger i den lokale budgetproces.

Sct. Nicolai menighedsråd støtter forslaget med den begrundelse, at det giver

meget mere råderum i budgetprocessen, hvor der bliver bedre tilpasning af til-

bud og andre udgifter, som bliver mere aktuelle.

Bolbro menighedsråd støtter forslaget om oprettelse af mulighed for projekt-

bevillinger, men er imod oprettelsen af andre muligheder for lokal tilpasning til

budgetprocessen.

Vær og Nebel menighedsråd bemærker, at det er positivt, at provstiudvalget

fremover skal kunne yde projektbevillinger indenfor driftsrammen. Forslaget

repræsenterer dog også en risiko for, at der sker en kompetenceglidning fra

menighedsrådet til provstiudvalget. Dette forhold bør lokalt være til obligato-

risk drøftelse på de årlige budgetsamråd.

Foreningen af provstisekretærer er principielt positiv overfor forslaget. Men jo

flere ”lokale løsninger” jo vanskeligere kan undervisning og mentorfunktionen

blive, når en ny sekretær ansættes. Samtidig ønskes åbnet en muligheden for,

at menighedsråd og provstiudvalg kan aflægge et budget, hvor udgifter og ind-

tægter kan periodiseres hen over året. Dette understøtter den tekniske løsning

ikke i dag. Såfremt denne mulighed var til stede, vil den løbende regnskabsaf-

læggelse være mere tydelig og kræve mindre forklaringer året igennem.

Provsteforeningen i Danmark støtter, at der indføres en budgetmodel, så der

kan gives projektbevillinger til et bestemt midlertidigt driftsformål. Med pro-

jektbevillinger vil transparens og overblik fremmes, så det er tydeligt, at disse

penge er øremærket til et bestemt formål.

Landsforeningen af Menighedsråd bemærker, at muligheden for projektbevil-

linger vil kunne reducere den uhensigtsmæssige brug af anlægsbevillinger til

driftsformål, der ses eksempler på. Muligheden for en kortere og mere fleksibel

Side 42

Akt nr. 261327

L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren

Notat

budgetproces kan medføre en positiv administrativ lettelse for menighedsråd

og provstiudvalg. Det er væsentligt, som det også anføres i rapporten, at mulig-

heden for projektbevillinger ikke medfører en fastlåsning af en større del af

menighedsrådenes driftsrammer, end der er praksis for i dag. Det er væsent-

ligt, at provstiudvalget indenfor den foreslåede mere fleksible ramme påtager

sig ansvaret for at tilrettelægge en budgetproces, som er hensigtsmæssig for

menighedsrådene.

Bemærkninger imod mulighed for lokale tilpasninger til budgetprocessen, her-

under projektbevillinger

Sankt Johannes menighedsråd mener ikke, at yderligere en kategori (projekt-

bevillinger) inden for budgetterminologien vil føre til klarhed. Til gengæld ef-

terspørger menighedsrådet modernisering og digitalisering af budget- og regn-

skabsprocesserne, således at man slipper af med papirbilag. Endelig ser menig-

hedsrådet positivt på muligheden for at fravælge den del af budgetprocessen,

som omhandler de foreløbige rammer.

Øster Assels-Blidstrup menighedsråd finder denne anbefaling bekymrende,

idet den let

–

hvis den sættes i værk

–

kan medføre øget bureaukrati, øget tids-

forbrug og øgede udgifter, især i de små menighedsråd, hvor det formentlig vil

kræve professionel bistand at udarbejde disse projektregnskaber. Rådet finder

forslaget om mulighed for lokale tilpasninger uigennemskuelig.

Vester Assels menighedsråd finder den hidtidige årlige driftsramme som et ud-

mærket styringsredskab i det enkelte menighedsråd. Særlige projektregnska-

ber vil vel kræve yderlige regnskabsmæssige tiltag. Når et anlægsprojekt er

færdiggjort, bliver der udfærdiget er regnskab for det. Rådet mener derfor ikke

at der er behov for en mulighed for projektbevilling. Rådet finder overordnet,

at budgetprocessen fungerer. Rådet er dog åbent over for, at der bliver mulig-

hed for lokalt at vedtage en anden proces, som er tilpasset lokale forhold.

Ringsted menighedsråd er imod projektbevillinger, da det indebærer en stor ri-

siko for flytning af kompetence fra menighedsråd til provstierne.

Kirkeministeriets overvejelser vedr. mulighed for vedtagelse af visse lokale til-

pasninger, herunder gennemsigtig vedr. projektbevillinger, til den lokale bud-

getproces

De indsendte høringssvar viser generelt stor opbakning til en mere fleksibel

budgetproces, som kan påvirkes lokalt. Kirkeministeriet vil fortsat sikre, at der

findes en standard budgetproces, som de provstier, som ikke vedtager sin egen

proces, kan benytte.

Bl.a. Foreningen af Provstisekretærer gør opmærksom på, at lokale ordninger

vil gøre det vanskeligere at rådgive, understøtte og hjælpe menighedsråd og

provstiudvalg, når der vedtages lokale processer. Kirkeministeriet er enig i

denne betragtning, men finder, at fordelene ved en budgetproces, som er til-

passet lokale forhold, opvejer de negative aspekter.

Side 43

Akt nr. 261327

L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren

Notat

De mest kritiske høringssvar vedrører muligheden for projektbevillinger, som

opfattes bureaukratiske, ligesom det frygtes, at de vil kunne medføre en kom-

petenceglidning fra menighedsråd til provstiudvalg, hvor provstiudvalget får

større kontrol med menighedsrådenes driftsramme.

Intentionen med lovforslaget er ikke, at provstiudvalget skal binde en større

del af menighedsrådenes rammer, end det allerede sker, men at det bliver tyde-

ligere for alle, hvis der indenfor rammerne, er midler som er tidsbegrænsede

og på forhånd er aftalt disponeret til særlige formål. Praksis er i dag, at mid-

lerne, selv om det er drift, placeres som anlægsmidler, eller at der, selv om det

ikke ligger indenfor den nuværende økonomilovs rammer, indgås aftaler mel-

lem provstiudvalg og menighedsråd om anvendelse af dele af driftsrammen til

bestemte anskaffelser eller projekter.

Det er derfor Kirkeministeriets opfattelse, at der med forslaget skabes større

åbenhed om anvendelsen af menighedsrådenes driftsmidler, og særligt hvor

meget af midlerne, som menighedsrådene reelt selv disponerer.

Kirkeministeriet ser i øvrigt ingen hindringer for, at provstiudvalg måtte vælge

ikke at fastsætte beløb til projektbevillinger, men blot lade driftsbevillinger til

projekter indgå i den almindelige driftsramme.

Kirkeministeriet foreslår herefter, at der ikke foretages ændringer i det ud-

sendte udkast til lovforslag.

3.4. Mulighed for tilbageførelse af ubrugte anlægs- og projektmidler og mulig-

hed for at foretage central opsparing af anlægsmidler

Der er 142 høringsparter, der støtter forslaget. De høringsparter som støtter

alle forslag i høringsudkastet, de der støtter alle forslag undtagen forhøjelsen af

stiftsbidraget, samt de der støtter alle forslag vedr. økonomi, er medtalt her.

Deres navne er oplistet i afsnit 1.

Generel opbakning til lovforslaget

og afsnit

Øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring.

De resterende høringsparter er: Karlebo menighedsråd, Øster Assels-Blidstrup

menighedsråd, Vester Assels menighedsråd, Hjørring Fælles provstiudvalg,

Agerbæk menighedsråd, Sct. Nicolai menighedsråd, Bolbro menighedsråd, Fre-

deriks Kirkes menighedsråd, Tingbjerg menighedsråd, Orte menighedsråd, He-

densted provstiudvalg, Løsning menighedsråd, Korning menighedsråd, Frede-

rikshavn provstiudvalg, Egebæksvang menighedsråd, Sankt Knuds menigheds-

råd, Nykøbing Mors menighedsråd, Varde menighedsråd, Skanderborg provsti-

udvalg, Gudumholm-Lillevorde menighedsråd, Næstved provstiudvalg, Sankt

Knuds provstiudvalg, Nustrup menighedsråd, Tune menighedsråd

Der er 18 høringsparter, der ikke støtter forslaget. De høringsparter, som er

imod alle forslag i høringsudkastet, samt de der er imod alle forslag vedr. øko-

nomi, er medtalt her. Deres navne er oplistet i afsnit 1.

Generel opbakning til

lovforslaget

og afsnit

3. Øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomisty-

ring.

Side 44

Akt nr. 261327

L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren

Notat

De resterende høringsparter er: Hylletoft menighedsråd, Kollerup-Fjerritslev

menighedsråd, Helsinge menighedsråd, Værløse menighedsråd, Taastrup Ny-

kirke menighedsråd, Pedersborg menighedsråd, Haderslev Domsognsmenig-

hedsråd, Haderslev domprovstiudvalg, Sønder Årslev menighedsråd, Brabrand

menighedsråd og Aarhus Domsogns menighedsråd.

Bemærkninger for mulighed for tilbageførelse af ubrugte midler og central op-

sparing

Øster Assels-Blidstrup menighedsråd støtter forslaget. Efter rådets opfattelse

burde det være muligt for provstiudvalget at anvende disse midler til uforud-

sete, store projekter, i stedet for,

at de blot skal stå ”i venteposition”.

Vester Assels menighedsråd finder, at der kan være gode grunde til, at et an-

lægsprojekt bliver forsinket, såsom håndværkermangel. Så der er behov for en

vis fleksibilitet. Anlægsprojekter kan strække sig over flere år, og når en ansøg-

ningsprocedure både involverer stifter og andre kirkelige myndigheder kan

sagsgangen blive langstrakt. Så hvis midler skal tilbageføres, bør der tages hen-

syn til ovennævnte synspunkter. Rådet kan tilslutte sig forslaget om mulighed

for central opsparing af anlægsmidler.

Humlebæk menighedsråd støtter forslaget vedr. mulighed for at tilbagekalde

ubrugte anlægs- og projektmidler, men finder det uhensigtsmæssigt at give

mulighed for central opsparing med den begrundelse, at det i visse provstier

kan bidrage til at fratage menighedsrådet dets status som selvstændig juridisk

enhed med selvstændig økonomi og ledelse.

Agerbæk menighedsråd kommenterer, at det er et super forslag med at lade

anlægsopsparingen blive i provstiet. Rådet har et par års erfaring med det som

en forsøgsordning og har kun ønske om, at den ordning bliver gjort permanent.

Ringkøbing provstiudvalg støtter i deres høringssvar forslaget med den be-

grundelse, at det vil betyde en smidiggørelse og stor lettelse i menighedsråde-

nes og provstiudvalgets arbejde med at sikre den lokale folkekirke gode vilkår.

Foreningen af provstisekretærer støtter forslaget om mulighed for tilbageførsel

med den begrundelse, at der ligger mange uforbrugte midler, nogle gange i

mange år, som med dette forslag kan anvendes andre steder, hvor der er behov.

Samlet set vil det give en bedre økonomistyring og være til gavn for sognene på

længere sigt. Foreningen foreslår, at kirkeministeren, i bemyndigelsen til at

fastsætte regler for disponering og omdisponering, stadig fastholder, at der

ikke kan omdisponeres mellem drift, anlæg og projektbevillinger uden provsti-

udvalgets godkendelse. Foreningen støtter forslaget om mulighed for central

opsparing, men bemærker i den forbindelse, at det giver endnu en opgave til

provstisekretæren.

Provsteforeningen i Danmark skriver i sit høringssvar, at forslaget vil fremme

et helhedsperspektiv, så der kan flyttes rundt på pengene, såfremt et bevilget

anlæg ikke bliver realiseret.

Side 45

Akt nr. 261327

L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren

Notat

Landsforeningen af Menighedsråd bemærker, at det er god økonomistyring, at

ikke anvendte midler tilbageføres. Muligheden for central opsparing af anlægs-

midler giver mulighed for en mere effektiv likviditetsstyring. Angående opspa-

ring af anlægsmidler er det væsentligt, at der i provstiudvalgene arbejdes med

stor gennemsigtighed, så der opbygges tillid til, at opsparingen kommer det til-

tænkte menighedsråd til gode.

Bemærkninger imod mulighed for tilbageførelse af ubrugte midler og central

opsparing

Kollerup-Fjerritslev menighedsråd er meget betænkelige ved at give provstiud-

valget mulighed for at tilbagekalde ubrugte anlægs- og projektbevillinger til

provstiets reserver. Menighedsrådet mener ikke, det vil fremme menighedsrå-

denes incitament til at foretage besparelser.

Haderslev domprovstiudvalg bemærker, at de nuværende regler ved mindre-

forbrug af anlægsmidler fungerer tilfredsstillende, idet de kan overføres til frie

midler og dermed kan ligningsbeløbet til drift reduceres i kommende budget.

Denne ordning understøtter den vigtige samtale om provstiets samlede budget,

så det bliver tydeligt, at midlerne i et provsti er ”fælles.”

Et medlem af Aarhus stiftsråd er imod mulighed for lokal tilpasning af budget-

processen. De øvrige har ingen bemærkninger.

Kirkeministeriets overvejelser vedr. mulighed for tilbageførelse af ubrugte

midler og central opsparing

Kirkeministeriet ser i høringssvarene opbakning til at gøre håndteringen af

ubrugte anlægsmidler lettere samt give mulighed for central opsparing af an-

lægsmidler. Forslagene opleves som lovliggørelse af eksisterende praksis i flere

provstier, og af andre provstier som en smidiggørelse af en praksis, som efter

de gældende regler kun har kunnet gennemføre i forbindelse med den ordi-

nære budgetproces.

Kirkeministeriet er enig med de menighedsråd, som gør opmærksom på, at an-

lægsprojekter kan blive forsinkede, og at en forsinkelse ikke må medføre, at

provstiet tager de resterende anlægsmidler. Man vil fortsat kunne tilbageføre

midler som en del af den ordinære regnskabs- og budgetproces, men nu bliver

det muligt at gøre dette løbende.

Kirkeministeriet foreslår, at der ikke foretages ændringer i udkastet til lov-

forslaget.

3.5. Ophævelse af krav om tilsynsmyndighedens godkendelse af menigheds-

råds og provstiudvalgets regnskaber

Der er 151 høringsparter, der støtter forslaget. De høringsparter, som støtter

alle forslag i høringsudkastet, de der støtter alle forslag undtagen forhøjelsen af

stiftsbidraget, samt de der støtter alle forslag vedr. økonomi, er medtalt her.

Side 46

Akt nr. 261327

L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren

Notat

Deres navne er oplistet i afsnit 1.

Generel opbakning til lovforslaget

og afsnit

Øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring.

De resterende høringsparter er: Sankt Johannes menighedsråd, Karlebo menig-

hedsråd, Øster Assels-Blidstrup menighedsråd, Vester Assels menighedsråd,

Hjørring Fælles provstiudvalg, Humlebæk menighedsråd, Sct. Nicolai menig-

hedsråd, Skt. Nikolai menighedsråd, Bramdrup menighedsråd, Frederiks Kirkes

menighedsråd, Fensmark menighedsråd, Tulstrup-Faurholt menighedsråd,

Tingbjerg menighedsråd, Orte menighedsråd, Hedensted provstiudvalg, Løs-

ning menighedsråd, Korning menighedsråd, Helsinge menighedsråd, Frederiks-

havn provstiudvalg, Egebæksvang menighedsråd, Torsted menighedsråd, Ny-

købing Mors menighedsråd, Verninge menighedsråd, Værløse menighedsråd,

Hee menighedsråd, Gudumholm-Lillevorde menighedsråd, Buddinge menig-

hedsråd, Pedersborg menighedsråd, Ringsted menighedsråd, Sønder Årslev

menighedsråd, Brabrand menighedsråd, Kongens Lyngby provstiudvalg, Virum

menighedsråd

Der er 16 høringsparter, der ikke støtter forslaget. De høringsparter, som er

imod alle forslag i høringsudkastet, samt de der er imod alle forslag vedr. øko-

nomi, er medtalt her. Deres navne er oplistet i afsnit 1.

Generel opbakning til

lovforslaget

og afsnit

3. Øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomisty-

ring.

De resterende høringsparter er: Bolbro menighedsråd, Bagsværd menigheds-

råd, Sankt Knuds menighedsråd, Skanderborg provstiudvalg, Haderslev Doms-

ogns menighedsråd, Haderslev domprovstiudvalg, Sankt Knuds provstiudvalg,

Aarhus Domsogns menighedsråd, Tune menighedsråd

Bemærkninger for ophævelse af krav om godkendelse af regnskab

Vester Assels menighedsråd kan tilslutte sig dette forslag, da det fremmer aktu-

aliteten med en tidligere offentlighed i forvaltningen uden unødige forsinkel-

ser. Tilsynet svækkes ikke.

Sct. Nicolai menighedsråd støtter forslaget med den begrundelse, at forslaget er

med til at styrke menighedsrådets egen kompetence og beslutningsdygtighed.

Tidligere offentliggørelse den 1. april er positivt og afkorter processen.

Foreningen af provstisekretærer er positiv overfor forslaget, særligt da regn-

skaber bliver hurtigere tilgængelige og derfor relevante og brugbare. Der øn-

skes mulighed for, at der via Økonomiportalen kan trækkes regnskabstal både

på formål og art samtidig. Ligeledes at der kan trækkes relevante tal fra inde-

værende år fra økonomiportalen til understøttelse af menighedsrådenes kvar-

talsrapport, som p.t. ikke er fyldestgørende for et ordentligt tilsyn. Forbedres

muligheden for et ordentlig tilsyn i løbet af året, er den procesmæssige godken-

delse af regnskabet overflødig.

Provsteforeningen i Danmark støtter forslaget med den begrundelse, at det vil

fjerne en godkendelsesprocesdure, der ikke tilfører nogen værdi. Samtidig vil

Side 47

Akt nr. 261327

L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren

Notat

det fremme en hurtigere offentliggørelse og dermed gøre processen mere

transparent.

Landsforeningen af Menighedsråd bemærker, at forslaget kan medføre en posi-

tiv administrativ lettelse for menighedsråd og provstiudvalg. Landsforeningen

af Menighedsråd har den opfattelse, at provstiudvalgets tilsyn udøves gennem

budgetopfølgninger og revisors revisionserklæring og protokol, og ikke gen-

nem godkendelsen af regnskabet.

Bemærkninger imod ophævelse af krav om godkendelse af regnskab

Randers Søndre provstiudvalg og Randers Nordre provstiudvalg bemærker, at

det er uhensigtsmæssigt at offentliggøre menighedsrådenes regnskaber alle-

rede den 1. april. Provstiudvalg bør have mulighed for at bede om rettelser for

at sikre et retvisende regnskab, hvorfor fristen bør sættes til den 15. september

i stedet (umiddelbart efter revision).

Et medlem af Aarhus stiftsråd er imod ophævelsen af krav om tilsynsmyndig-

hedens godkendelse af regnskabet. De øvrige har ingen bemærkninger.

Kirkeministeriets overvejelser vedr. ophævelse af krav om godkendelse af

regnskab

Af de indkomne høringssvar fremgår det alt overvejende, at såvel menigheds-

råd og provstiudvalg opfatter ændringen som en afbureaukratisering og en let-

telse i såvel menighedsråds- som provstiudvalgsarbejdet. Der ses også de fleste

steder positivt på, at menighedsrådenes og provstiudvalgenes regnskaber of-

fentliggøres tidligere.

Kirkeministeriet foreslår, at der ikke foretages ændringer i forhold til det lov-

udkast, som har været sendt i høring.

I forhold til fristen for offentliggørelse af regnskaberne, er det Kirkeministeri-

ets forventning, at et opdateret cirkulære om kirke- og provstiudvalgskasser-

nes budget, regnskab og revision m.v., sendes i høring inden det træder i kraft.

Her vil der skulle tages stilling til endeligt tidspunkt for offentliggørelse.

3.6. Krav om offentliggørelse af dagsorden, beslutningsprotokol m.v.

Der er 148 høringsparter, der støtter forslaget. De høringsparter, som støtter

alle forslag i høringsudkastet, de der støtter alle forslag undtagen forhøjelsen af

stiftsbidraget, samt de der støtter alle forslag vedr. økonomi, er medtalt her.

Deres navne er oplistet i afsnit 1.

Generel opbakning til lovforslaget

og afsnit

Øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring.

De resterende høringsparter er: Karlebo menighedsråd, Øster Assels-Blidstrup

menighedsråd, Vester Assels menighedsråd, Hjørring Fælles provstiudvalg,

Humlebæk menighedsråd, Sct. Nicolai menighedsråd, Bolbro menighedsråd,

Frederiks Kirkes menighedsråd, Tingbjerg menighedsråd, Ejby menighedsråd,

Orte menighedsråd, Hedensted provstiudvalg, Løsning menighedsråd, Korning

Side 48

Akt nr. 261327

L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren

Notat

menighedsråd, Helsinge menighedsråd, Frederikshavn provstiudvalg, Ege-

bæksvang menighedsråd, Nykøbing Mors menighedsråd, Frederiksborg Slots

menighedsråd, Værløse menighedsråd, Skanderborg provstiudvalg, Gudum-

holm-Lillevorde menighedsråd, Pedersborg menighedsråd, Haderslev Doms-

ogns menighedsråd, Haderslev somprovstiudvalg, Sønder Årslev menigheds-

råd, Brabrand menighedsråd, Sankt Knuds provstiudvalg, Nustrup menigheds-

råd, Tune menighedsråd

Der er 7 høringsparter, der ikke støtter forslaget. De høringsparter, som er

imod alle forslag i høringsudkastet, samt de der er imod alle forslag vedr. øko-

nomi, er medtalt her. Deres navne er oplistet i afsnit 1.

Generel opbakning til

lovforslaget

og afsnit

3. Øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomisty-

ring.

Bemærkninger for krav om offentliggørelse af dagsorden, beslutningsprotokol

m.v.

Kirke Saaby-Kisserup menighedsråd støtter forslaget og bemærker, at der bør

fastsættes en frist for offentliggørelse af dagsordener og referater (f.eks. senest

et fast antal dage efter et møde).

Sct. Nicolai menighedsråd støtter forslaget med den begrundelse, at kravet til

offentlighed og transparens for provstiudvalgene, herunder budgetudvalgsmø-

der, bør være på niveau med menighedsrådene, ikke mindst i lyset af den

større frihed provstiudvalgene tillægges med lovforslaget. Alle møder, der er

offentlige, bør være planlagte og kendte af offentligheden. Dagsorden og referat

med angivelse af, hvorledes hver enkelt har stemt ved sagernes afgørelse, of-

fentliggøres.

Provsteforeningen skriver i sit høringssvar, at forslaget ligger i naturlig forlæn-

gelse af lovkravet om offentliggørelse af menighedsrådenes dagsorden mv.

Landsforeningen af Menighedsråd bemærker, at der er stort behov for en

større gennemsigtighed, og at de anførte forslag er ukonkrete. Landsforeningen

foreslår et krav om offentliggørelse af sammensætningen af budgetudvalget, of-

fentliggørelse af konstituering i provsti- og budgetudvalg, registrering af kon-

stituering i provstiudvalg og budgetudvalg, offentliggørelse af provsti- og bud-

getudvalgs mødeplaner, offentliggørelse af information om provstiernes og lig-

ningsområdets økonomi. Endvidere bemærker Landsforeningen af Menigheds-

råd, at fællesbestyrelser bør omfattes af de samme krav om offentlighed, som

gælder for provstiudvalg og budgetudvalg.

Kirkeministeriets overvejelser vedr. krav om offentliggørelse af dagsorden, be-

slutningsprotokol m.v. for provstiudvalg og budgetudvalg

Kirkeministeriets vurdering er, at opdateringen af reglerne for dette punkts

vedkommende for de fleste er en stadfæstelse af den praksis, som allerede eksi-

sterer. Der er således kommet meget få høringssvar, som ikke kan støtte forsla-

get, og der er ikke angivet særligere årsager til den manglende opbakning.

Side 49

Akt nr. 261327

L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren

Notat

Jf. Landsforeningen af Menighedsråds ønske om omfanget af krav til gennem-

sigtighed, vil Kirkeministeriet bringe disse forslag ind i arbejdet med at opda-

tere bekendtgørelse om provstiudvalgenes og budgetudvalgenes virksomhed.

Denne bekendtgørelse vil blive sendt i høring inden den træder i kraft.

Kirkeministeriet foreslår, at der ikke ændres i det udkast til opdateret lovgiv-

ning, som har været sendt i høring, idet der dog i lovforslagets bemærkninger

indskrives en opfordring til, at fællesbestyrelser har åbenhed om sit arbejde på

samme måde som budgetudvalg og provstiudvalg jf. Landsforeningen af Menig-

hedsråds bemærkning. Denne opfordring vil blive gentaget i Kirkeministeriets

vejledning om kirke- og provstiudvalgskassernes budget, regnskab og revision

m.v.

Kirkeministeriet generelle overvejelse vedrørende øget transparens og fleksi-

bilitet i den lokale økonomistyring

Kirkeministeriet har i gennemgangen af de indkomne høringssvar noteret sig

ønsker og ideer til udviklingen af den systemunderstøttelse, som menighedsrå-

dene har i dag. For de dele som Kirkeministeriets administrerer, vil disse ideer

indgå i det kommende arbejde med folkekirkens lokale økonomi. Dette arbejde

er forankret i Lokaløkonomigruppen, hvor Landsforeningen af Menighedsråd,

Provsteforeningen, Foreningen af Provstisekretærer, Kordegneforeningen og

stiftskontorcheferne er repræsenteret. Hertil skal lægges forslag, som vedrører

regnskabssystemet, som Kirkeministeriet ikke ejer. Disse forslag vil løbende

blive videreformidlet til EG Brandsoft, som leverer regnskabssystem til de fle-

ste menighedsråd.

Side 50

Akt nr. 261327

4. Øvrige synspunkter

29 høringsparter skriver, at det i høringsperioden fra 7. juli til 18. august ikke

har været muligt at afholde ordinære råds-/udvalgsmøder.

Disse høringsparter er: Hald-Kærby menighedsråd, Øster Lindet menighedsråd,

Ringkøbing provstiudvalg, Engesvang menighedsråd, Hvilsom menighedsråd,

Nørre Tranders menighedsråd, Vær og Nebel menighedsråd, Jerne menigheds-

råd, Slangerup menighedsråd, Helsinge menighedsråd, Hadsten menighedsråd,

Inger Bidstrup (formand Risbjerg menighedsråd), Sct. Hans menighedsråd,

Rungsted menighedsråd, Fjelstrup menighedsråd, Hans Egede menighedsråd,

Slagelse provstiudvalg, Johnny Winther Holbech (formand Rønne menigheds-

råd), Kirsten Lund Larsen (formand Brønshøj menighedsråd), Hee menigheds-

råd, Helsingør stiftsråd, Raklev menighedsråd, Vesterbro menighedsråd, Kø-

benhavns stiftsråd, Vor Frue-Vesterbro provstiudvalg, Valby menighedsråd, Vi-

borg stiftsråd, Skt. Markus menighedsråd (Aarhus), Egeris menighedsråd

Andre bemærker at høringsudkastet har været drøftet på ekstraordinært ind-

kaldte møder.

L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren

Notat

Flere høringssvar udtrykker utilfredshed med høringsfristens varighed og pla-

cering. Kirkeministeriet har derudover modtaget klager over, at høringsfristen

er for kort fra 20 høringsparter.

Disse høringsparter er: Landsforeningen af Menighedsråd, Staby menigheds-

råd, Gladsaxe menighedsråd, Avedøre menighedsråd, Odder provstiudvalg,

Nørre Snede og Hampen menighedsråd, Gørding-Bur-Vemb menighedsråd,

Ringkøbing menighedsråd, Skt. Markus menighedsråd (Aarhus), Ødsted-Jerlev

menighedsråd, Ruds-Vedby menighedsråd, Skælskør-Eggeslevmagle menig-

hedsråd, Ny Sogn og Gl. Sogn menighedsråd, Dyrup menighedsråd, Støvring-Sø-

rup-Gravlev menighedsråd, Ribe Domsogns menighedsråd, Nørrebro provsti-

udvalg, Kerte menighedsråd, Glostrup menighedsråd og Vejle provstiudvalg.

I forhold til høringsfristen og periodens placering, har Kirkeministeriet den 17.

august 2022 sendt svar til Landsforeningen af Menighedsråd vedrørende

Landsforeningens henvendelse til Kirkeministeren om høringsperiode og frist.

Svaret er også delt med alle menighedsråd og provstiudvalg på folkekirkens

intranet (DAP).

Kirkeministeriet har nøje undersøgt muligheden for at færdiggøre arbejdsgrup-

pens arbejde tidligere eller for at flytte eller forlænge den efterfølgende hø-

ringsperiode. Men det har desværre ikke været muligt.

Af hensyn til den proces, som lovforslaget skal gennemgå efter høringen og in-

den fremsættelse og behandling i Folketinget, har det ikke været muligt at

flytte høringsfristen til et senere tidspunkt uden at påvirke muligheden for, at

de nye regler kan træde i kraft til brug for de lokale kassers budgetproces for

2024. Den lokale budgetproces indledes allerede i marts 2023, og det er vigtigt

at være opmærksom på, at der også efter lovforslagets ikrafttrædelse vil være

behov for betydelige ændringer i cirkulærer og bekendtgørelser i medfør af

lovgivningen, ligesom en række it-systemer, som understøtter de økonomiske

processer, vil skulle opdateres.

En udsættelse af høringsperioden vil desuden påvirke muligheden for at vide-

reføre visse ordninger og organiseringer af det lokale menighedsrådsarbejde,

som er etableret under forsøgslovgivningen. Hjemlen til at opretholde de etab-

lerede lokale forsøg gælder alene til udgangen af 2023.

Implementering og fremtidigt ressourcetræk

Nogle høringssvar forholder sig til behovet for ressourcer i forbindelse med im-

plementeringen af den opdaterede lovgivning.

Roskilde stiftsråd vurderer, at den administrative merbelastning ved etablering

af en række nye spilleregler kan blive ganske stor i en overgangsperiode og

næppe bør undervurderes. Derudover kan der blive tale om et generelt øget

udgiftspres, fordi et udvidet personaleforbrug i provstier og samarbejder ikke

uden videre kan modsvares af mindre personaleforbrug i sognene. Det skyldes

manglende delelighed i personaleforbruget pga. få medarbejdere i mange af de

mindre sogne.

Side 51

Akt nr. 261327

L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren

Notat

Gentofte provstiudvalg skriver i sit høringssvar, at det er afgørende for imple-

menteringen af de nye muligheder, at de kommunikeres ud til menighedsråd

og provstiudvalg på en let forståelig måde, så de ikke bidrager yderligere til

kompleksiteten. Det kunne understøttes af møder på stiftsniveau, hvor mulig-

hederne præsenteres og drøftes.

Kirkeministeriet anerkender, at det vil kræve ressourcer at implementere de

nye regler, hvis de nye muligheder skal blive en succes. Det er dog vigtigt at

holde for øje, at det er nye muligheder som åbnes for menighedsråd og provsti-

udvalg. Der er således tid til at lade ønsket om at benytte mulighederne vokse

frem nedefra i organisationen. Kirkeministeriet noterer bemærkningerne om,

at der skal benyttes ressourcer på at implementere.

Forslag til Kirkeministeriets kontinuerlige arbejde med at forbedre rammerne

for de lokale kasser

Haderslev domprovstiudvalg opfordrer til, at der opfølgende (efter lovforsla-

get) igangsættes et udvalgsarbejde, hvor hovedvægten ligger på en justering af

de nuværende økonomiredskaber med særlig opmærksomhed på rapportering

til det enkelte menighedsråd. Især balanceposterne er vanskelige at formidle.

Dette udvalgsarbejde vil sandsynligvis ikke medføre lovændringer, og medlem-

merne kunne med fordel være dygtige regnskabsførere, dygtige valgte kasse-

rere, dygtige provstisekretærer på det økonomiske område.

Vesterbro menighedsråd og Holmens og Østerbro provstiudvalg ønsker, at det

bliver muligt for folkekirkens lokale kasser at låne penge af hinanden.

Engesvang menighedsråd støtter de ændringer, der lægges op til i lovforslaget,

men kommenterer at det ikke ændrer væsentligt på de problemer menigheds-

rådene oplever. Det kirkelige liv skal fortsat forankres lokalt, som det anbefales

i rapporten, der ligger til grund for lovforslaget. Men det administrative ansvar

er ikke grundlaget for det kirkelige liv. Man kan fortsat udvikle et kirkeliv med

gudstjenester, undervisning, mission og diakoni uden at have ansvar for over-

ordnede økonomiske rammer, bygningsvedligeholdelse, kirkegårdsdrift og per-

sonaleansvar. Det er sådan set ligegyldigt, hvilken myndighed, der bevilger

rammerne. Der er ingen grund til, at de mennesker, der gerne vil arbejde med

at udvikle det kirkelige liv, også er de samme mennesker, der skal administrere

ressourcerne og mange andre opgaver som kirkegårdsdrift og bygningsvedlige-

holdelse. Det er derfor menighedsrådet anbefaling, at så mange administrative

opgaver og ansvar som muligt lægges op på et andet niveau. Der er tydeligvis

mange aktører i folkekirken, der ønsker at fastholde den magt, der er ligger i at

have administrative ansvar og opgaver. Det er godt, at de har den interesse og

det overskud. Men det er ikke rimeligt, at de påtvinger andre, der ikke har de

interesser og overskud, til at stå med samme administrative ansvar og opgaver

i de menigheder, hvor man har valgt at yde et frivilligt arbejde af hensyn til det

lokale kirkelige liv. Ikke alle sogne har økonomisk grundlag for at ansætte en

kordegn, og ansættelse af en kordegn flytter heller ikke ansvaret, som fortsat

ligger hos de menighedsrådsmedlemmer, der hverken har kompetencer, evner

eller interesser for de administrative opgaver. Det er godt, at der nu lægges op

Side 52

Akt nr. 261327

L 18 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra kirkeministeren

Notat

til en lettere adgang til at etablere samarbejde med andre sogne. Men det kræ-

ver fortsat, at nogle vil samarbejde.

Nørre Tranders menighedsråd ønsker, at forslaget udvides med en ændring af

kap. 2 og 3 (bl.a. § 9 § 17) i lov om menighedsråd, så det bliver muligt for det

enkelte menighedsråd at fordele ansvar og opgaver, som det passer bedst til lo-

kale forhold.

Nørre Tranders menighedsråd har deltaget i forsøg med ”Bestyrel-

sesmodellen med arbejdende udvalg” og har gode erfaringer

med modellen,

hvor kirkeværgefunktionen indgår i det stående kirke- og kirkegårdsudvalg.

I forhold til de ønsker som er fremsat af Haderslev Domsogns menighedsråd,

Vesterbro menighedsråd, Engesvangs menighedsråd og Nørre Tranders menig-

hedsråd og de øvrige høringsparter, er det opmærksomhedspunkter som Kirke-

ministeriet vil være opmærksomme på i det kommende arbejde med folkekir-

kens lokale økonomi.

I arbejdet op til fremsættelsen af dette lovforslag, har Kirkeministeriet allerede

opsamlet mange gode forslag og ideer, som vil blive taget med ind i Lokaløkono-

migruppen. Det vil i denne gruppe blive drøftet, hvordan vi i fællesskab bedst

kommer videre med de mange væsentlige punkter og ideer.

Side 53

Akt nr. 261327

Afsluttende bemærkninger

Kirkeministeriet kvitterer for det store arbejde som særligt menighedsråd,

provstiudvalg og de folkekirkelige organisationer har lagt i at læse, drøfte og

kommentere på høringsudkastet.

Kirkeministeriet anerkender, at tidspunktet for høringen var udfordrende. Det

er derfor et udtryk for det store engagement hos folkekirkens frivillige og an-

satte at der, sommerferien til trods, er kommet 239 høringssvar.

Indholdet af disse høringssvar vidner ligeledes om levende og reflekterende

råd, udvalg og organisationer, som både har visioner for udvikling af folkekir-

ken og vilje til at bevare institutionen som en værdifuld del af det danske sam-

fund.

Kirkeministeriet takker for bidragene til denne proces og vil også i det daglige

arbejde med at udvikle og forbedre rammer inddrage de mange bemærkninger,

forslag og betragtninger, som høringssvarene indeholder.