Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
L 17
Offentligt
2667949_0001.png
28. februar 2023
J.nr. 2022 - 14751
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 17 - Forslag til Lov om gennemførelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst
og tilhørende protokol mellem Kongeriget Danmark og Den Franske Republik.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 7 af 14. februar 2023. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Trine Pertou Mach (EL).
Jeppe Bruus
/ Nina Legaard Kristensen
L 17 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om, hvilke henholdsvis danske og franske interesser der er taget hensyn til i dobbeltbeskatningsoverenskomsten
2667949_0002.png
Spørgsmål
Af svaret på SAU alm. del
spm. 324 (folketingsåret 2021-22) fremgår det, at dobbeltbe-
skatningsoverenskomsten er indgået med udgangspunkt i OECD’s modeloverenskomst,
men indeholder også kompromiser som følge af særlige hensyn til henholdsvis franske og
danske interesser. Hvad er henholdsvis de danske og franske interesser, der er taget hen-
syn til, og hvilke konkrete begunstigelser er der givet i overenskomsten som følge heraf?
Svar
Dobbeltbeskatningsoverenskomster er et samlet resultat af en konkret forhandling, hvor
en lang række forhold og hensyn indgår i forhandlingsgrundlaget. Som EU-lande har
Danmark og Frankrig i vidt omfang sammenfaldende interesser, da begge landes skattesy-
stemer, påvirkes af EU-retten. Af øvrige forhold af betydning for landenes positioner kan
eksempelvis nævnes forskelle i de enkelte landes skattesystemer og eventuelle særlige inte-
resser for erhvervslivet og borgere.
Foruden det aftalte princip for beskatning af pensioner, som omtalt i SAU alm. del
spm. 324 (folketingsåret 2021-22), der er udtryk for et kompromis mellem danske og
franske interesser, indeholder aftalen elementer, som varetager franske eller danske hen-
syn. Det gælder eksempelvis franske interessentskaber (Societés de personnes) og danske
pensionskasser, som de respektive lande har sikret omfattet af overenskomsten. Herud-
over indeholder dobbeltbeskatningsoverenskomsten efter dansk ønske bl.a. særregler for
international trafik.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslag L 17 om gennemførelse af dob-
beltbeskatningsoverenskomst og tilhørende protokol mellem Kongeriget Danmark og
Den Franske Republik.
Side 2 af 2