Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
L 16 Bilag 4
Offentligt
2668565_0001.png
28. februar 2023
J.nr. 2022-13180
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 16 - Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offent-
lige, kildeskatteloven, skatteindberetningsloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov
om Den Internationale Straffedomstol og om ophævelse af lov om Det Fælles Løninde-
holdelsesregister (Styrkelse af inddrivelsen med henblik på at nedbringe danskernes gæld
til det offentlige).
Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 2. behandlingen af oven-
nævnte lovforslag.
Jeppe Bruus
/ Annemette Ottosen
L 16 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Ændringsforslag, fra skatteministeren
2668565_0002.png
Ændringsforslag
til
Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, kil-
deskatteloven, skatteindberetningsloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og
lov om Den Internationale Straffedomstol og om ophævelse af lov om Det
Fælles Lønindeholdelsesregister (Styrkelse af inddrivelsen med henblik på at
nedbringe danskernes gæld til det offentlige) (L 16)
Til § 7
1)
I
stk. 1
ændres »1. marts 2023« til: »1. april 2023«.
[Udskydelse af lovens ikrafttrædelsestidspunkt med 1 måned]
2)
I
stk. 6
ændres »marts 2023« til: »april 2023«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]
Side 2 af 3
L 16 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Ændringsforslag, fra skatteministeren
2668565_0003.png
Bemærkninger
Til nr. 1
Lovforslagets § 7 indeholder reglerne for, hvornår loven træder i kraft.
Med lovforslagets § 7, stk. 1, foreslås det, at loven skal træde i kraft den 1. marts
2023. Dog foreslås det med lovforslagets § 7, stk. 2, at lovens del om nedsættelse af
inddrivelsesrenten m.v. først vil træde i kraft den 1. juli 2023. Herudover foreslås
det med lovforslagets § 7, stk. 3, at skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikraft-
trædelsen af lovens del om en forenklet model for lønindeholdelse og mulighed for
afskrivning af mindre gældsposter. Som det fremgår af de specielle bemærkninger
til bestemmelsen, forventes det, at lovens del om afskrivning af mindre gældsposter
vil kunne træde i kraft den 1. marts 2023, mens lovens del om en forenklet model
for lønindeholdelse forventes at kunne træde i kraft omkring sommeren 2023.
Som følge af lovforslagets § 7, stk. 2 og 3, er det kun lovens del om en ny ordning
for eftergivelse (»ret og pligt«-ordningen), der med lovforslagets § 7, stk. 1, vil
træde i kraft den 1. marts 2023.
Med ændringsforslag nr. 1 foreslås det at ændre lovforslagets § 7, stk. 1, så lovens
ikrafttrædelse udskydes med 1 måned til den 1. april 2023.
Ændringsforslaget vil indebære, at ikrafttrædelsestidspunktet for lovens del om en
»ret og pligt«-ordning for eftergivelse udskydes med 1 måned til den 1. april 2023,
og at lovens del om afskrivning af mindre gældsposter tidligst vil kunne træde i kraft
den 1. april 2023. Ændringsforslaget vil således ikke ændre på, at lovens dele om
nedsættelse af inddrivelsesrenten m.v. vil træde i kraft den 1. juli 2023, og at lovens
del om en forenklet model for lønindeholdelse forventes at kunne træde i kraft om-
kring sommeren 2023.
Ændringsforslaget vurderes derfor ikke at have provenumæssige konsekvenser.
Til nr. 2
Lovforslagets § 7, stk. 6, omhandler lovens del om en ny ordning for eftergivelse
(»ret og pligt-ordningen«). Med bestemmelsen foreslås det, at der ved vurderingen
af, om en skyldner samlet har været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse
eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 24 måneder
og dermed
opfylder det såkaldte uddannelses-/beskæftigelseskrav
kun skal kunne indgå må-
neder fra og med marts 2023. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at det
med lovforslagets § 7, stk. 1, foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. marts 2023.
Med ændringsforslag nr. 2 foreslås det at ændre lovforslagets § 7, stk. 6, så det kun
vil være måneder fra og med april 2023, der vil kunne indgå i beregningen af, om
uddannelses-/beskæftigelseskravet er opfyldt.
Ændringsforslaget er en konsekvens af, at det med ændringsforslag nr. 1 foreslås
at udskyde lovens ikrafttrædelse med 1 måned til den 1. april 2023.
Side 3 af 3