L 16 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
L 16 Bilag 1
Offentligt

25. januar 2023

J.nr. 2022-13180

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-

rende forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, kildeskat-

teloven, skatteindberetningsloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om Den Inter-

nationale Straffedomstol og om ophævelse af lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister

(Styrkelse af inddrivelsen med henblik på at nedbringe danskernes gæld til det offentlige).

Dette lovforslag er en genfremsættelse af lovforslag nr. L 10, folketingsåret 2022-23, 1.

samling, efter visse mindre justeringer. Høringen fandt sted i perioden fra den 1. juli 2022

til den 18. august 2022.

Jeppe Bruus

/ Annemette Ottosen

L 16 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatrådet

Advokatrådet foreslår, at Skattemi-

nisteriet i tilknytning til lovforsla-

get redegør for borgernes nuvæ-

rende muligheder for at få oplyst

om den aktuelle gæld, som er un-

der inddrivelse hos Gældsstyrel-

sen, og hvor denne gæld hidrører

fra.

Advokatrådet opfordrer samtidig

Skatteministeriet til at overveje,

om borgernes ret til indsigt kan

styrkes. Det er Advokatrådets op-

fattelse, at borgere med gæld under

inddrivelse hos Gældsstyrelsen

mindst én gang årligt skal oriente-

res om, hvorledes gælden er op-

gjort.

Som det fremgår af

”Aftale om

nedbringelse af danskernes gæld til

det offentlige” af 20. juni 2022, vil

Gældsstyrelsen fra 2022 som mini-

mum sende en årlig orientering til

alle skyldnere med gæld over 140

kr. med oplysning om størrelsen af

deres gæld. Dette sker via en

gældsoversigt eller et rykkerbrev

–

medmindre skyldneren allerede er

sat i en inddrivelsesindsats. Derud-

over får alle nye skyldnere en

gældsoversigt eller et rykkerbrev,

indenfor en måned efter de har

fået gæld til inddrivelse. Det frem-

går også af aftalen, at Skattemini-

steriet skal undersøge mulighe-

derne for, at borgerne kan tilgå et

overblik over deres gæld til det of-

fentlige online.

Advokatrådet kommenterer der-

næst den med § 15 a i lov om ind-

drivelse af gæld til det offentlige

foreslåede »ret og pligt«-ordning

om eftergivelse efter objektive kri-

terier.

Advokatrådet henviser til, at det er

borgeren selv, som skal ansøge om

eftergivelse efter denne bestem-

melse, at der foreslås blankettvang,

og at der foreslås hjemmel til, at

anmodningen kan afvises, alene

med henvisning til at blanketten

ikke indeholder de fornødne op-

lysninger og den foreskrevne do-

kumentation, jf. den foreslåede §

15 a, stk. 7. Det fremgår samtidig,

at ordningen er søgt tilrettelagt, så

den er systemunderstøttet, og Ad-

vokatrådet forstår dette således, at

Som det fremgår af lovforslaget, er

der allerede i dag en blanket til-

gængelig på Gældsstyrelsens hjem-

meside til brug for indgivelse af

anmodninger om eftergivelse efter

de gældende regler, og der vil til-

svarende blive udviklet en blanket

til brug for indgivelse af anmod-

ninger om eftergivelse efter den

foreslåede »ret og pligt«-ordning.

Som det ligeledes fremgår af lov-

forslaget, skal blanketten bl.a. være

med til at sikre, at skyldnernes an-

Side 2 af 21

L 16 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

en række af de nødvendige oplys-

ninger kan kontrolleres af Gælds-

styrelsen og altså allerede er tilgæn-

gelige for Gældsstyrelsen. Da blan-

ketten af gode grunde ikke er til-

gængelig endnu, kan Advokatrådet

ikke konstatere, hvilke oplysninger

borgeren skal anføre i blanketten,

men de forhold, som efter den fo-

reslåede § 15 a er afgørende for at

bevilge eftergivelse, er langtfra

ukomplicerede. Advokatrådet fryg-

ter derfor, at blankettvangen kom-

bineret med et krav om, at mang-

lende oplysninger fører til afvis-

ning af ansøgningen, vil føre til, at

mange, som kunne være beretti-

gede til eftergivelse, ikke vil ud-

fylde blanketten korrekt eller på

forhånd vil opgive at ansøge.

Mange af de potentielle ansøgere

vil være ressourcesvage borgere

uden mulighed for at betale for

rådgivning. Dette risikerer at blive

en hindring for at opnå formålet

med den foreslåede § 15 a. Advo-

katrådet foreslår derfor, at Skatte-

ministeriet overvejer en ordning,

hvor ansøgningen kan iværksættes

ved en simplere henvendelse fra

borgeren, og at det sikres, at

Gældsstyrelsen kun anmoder bor-

geren om oplysninger, som Gælds-

styrelsen ikke selv har mulighed

for at skaffe, og at Gældsstyrelsen

pålægges en udvidet vejlednings-

og oplysningspligt, som giver

Gældsstyrelsen mulighed for med

borgerens samtykke at bistå med at

fremskaffe de fornødne oplysnin-

ger fra andre myndigheder eller

private, i det omfang det er fornø-

dent.

modning om eftergivelse indehol-

der de oplysninger, der er nødven-

dige, for at Gældsstyrelsen kan be-

handle anmodningen.

Foruden at indeholde generel vej-

ledning om eftergivelsesreglerne

har blanketterne således også til

formål at hjælpe skyldnerne med,

hvilke oplysninger der er nødven-

dige for Gældsstyrelsen til at

kunne behandle anmodningen.

Hvis oplysningerne ikke er vedlagt

anmodningen, vil Gældsstyrelsen

efterfølgende skulle anmode skyld-

neren herom, og dermed vil der

også kunne gå længere tid, før

skyldneren vil kunne få svar på an-

modningen.

Da formålet med blanketterne så-

ledes i høj grad også er at varetage

hensyn til skyldneren, justeres lov-

forslaget på dette punkt, så der

ikke længere foreslås at gælde en

egentlig »blankettvang« i forbin-

delse med indgivelse af anmodnin-

ger om eftergivelse efter de gæl-

dende eftergivelsesregler og den

foreslåede »ret og pligt«-ordning.

Med denne justering af lovforsla-

get vil anmodninger om eftergi-

velse fx også kunne indgives via

telefoniske henvendelser. Gælds-

styrelsen vil i den forbindelse

skulle vejlede skyldneren om,

hvilke oplysninger det er nødven-

digt at modtage fra skyldneren for

at kunne behandle anmodningen.

Hvis fx ressourcesvage skyldnere

måtte have behov for hjælp til at

fremskaffe disse oplysninger, vil

Side 3 af 21

L 16 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Tilsvarende gælder i forhold til den

foreslåede § 13, stk. 7, i lov om

inddrivelse af gæld til det offent-

lige for så vidt angår den eksiste-

rende eftergivelsesordning.

skyldnerne have mulighed for at

kontakte en af de organisationer,

der i dag hjælper gældsplagede

danskere med at komme ud af de-

res problemer, med henblik på at

få hjælp og rådgivning. Det be-

mærkes i den forbindelse, at der

med

”Aftale om nedbringelse af

danskernes gæld til det offentlige”

af 20. juni 2022 er afsat 6 mio. kr. i

2023 og i alt 20 mio. kr. årligt fra

2024 til at styrke den frivillige øko-

nomi- og gældsrådgivning.

Ankestyrelsen

Ankestyrelsen har ingen bemærk-

ninger.

Dansk Arbejdsgiverfor-

ening

Dansk Arbejdsgiverforening øn-

sker ikke at afgive bemærkninger.

Danske Advokater

Danske Advokater ser positivt på,

at flere skyldnere skal afdrage de-

res gæld, og at der gives mulighed

for effektiv opkrævning og inddri-

velse af gæld.

Danske Advokater henviser til

konkurslovens fordelingsregler om

rekonstruktion og konkurs, hvilke

fremgår af konkurslovens kapitel

10, og bemærker, at disse regler er

ufravigelige, medmindre der er

lovhjemmel til at fravige dem.

Uanset dette er der ifølge Danske

Advokater allerede i dag en ulige-

vægt mellem erhvervsdrivende for-

dringshavere og offentlige for-

dringshavere. De offentlige for-

dringshavere er med hensyn til

inddrivelsen af gæld således stillet

bedre end de private. En væsentlig

En konkurs omfatter skyldnerens

formue ved afsigelsen af konkurs-

dekretet, og hvad der under kon-

kursen tilfalder skyldneren. Der-

imod indgår skyldnerens indtægter

ved egen virksomhed under kon-

kursen, og hvad der træder i stedet

derfor, ikke i konkursmassen. Det

betyder, at hverken indtægter i

form af løn eller indtægter ved

selvstændig erhvervsvirksomhed

indgår i konkursen. Det er derfor

svært at se, at der med den foreslå-

ede udvidelse af lønindeholdelse

Side 4 af 21

L 16 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

forskel mellem private erhvervsdri-

vende og offentlige fordringsha-

vere er, at private erhvervsdri-

vende ikke har haft og ikke ser ud

til at få adgang til lønindeholdelse.

Lønindeholdelse indebærer således

ifølge Danske Advokater et afgø-

rende brud på konkursordenen i

konkurslovens kapitel 10, da der

gives forrang for offentlige for-

dringer

–

også i forhold til fremti-

dige aktiver (løn, der kommer).

Disse fordele har erhvervsdrivende

fordringshavere ikke. De erhvervs-

drivende fordringshavere er såle-

des henvist til at anmode fogedret-

ten om at foretage udlæg for deres

krav, men udlæg kan ikke foretages

i fremtidig indkomst hos skyldner

eller skyldnervirksomhed. Med den

foreslåede model om lønindehol-

delse bliver erhvervsdrivendes for-

dringer skubbet yderligere bagud i

forhold til de offentlige krav, hvil-

ket kan skabe øget ubalance.

Danske Advokater opfordrer til, at

man ikke udvider det offentliges

ret til lønindeholdelse uden samti-

dig at sikre erhvervsdrivende for-

dringshaveres krav tilsvarende.

sker et brud på de grundlæggende

principper for konkursordenen.

Det er ikke noget nyt, at der er

forskel på inddrivelsesmulighe-

derne for de private og de offent-

lige kreditorer. Med lovforslaget

foretages en udvidelse af den eksi-

sterende mulighed for lønindehol-

delse, der er nødvendig for at ned-

bringe gælden til det offentlige.

Det falder i øvrigt uden for lov-

forslaget at overveje tiltag, der skal

forbedre private fordringshaveres

muligheder for at få inddrevet de-

res krav.

Det bekymrer Danske Advokater,

hvis offentlige krav med lovforsla-

get kommer endnu længere frem i

rækken på et tidspunkt, hvor ven-

tetiden for behandling af inddri-

velse i retten er rekordlang. Dan-

ske Advokater bemærker, at i køl-

vandet på COVID 19-statsstøtte-

beløb har ”vægten” på fordrings-

haversiden i mange konkursboer

Med hensyn til Gældsstyrelsens

mulighed for i medfør af reglerne i

konkursloven at påvirke, hvilken

kurator der skal beskikkes, ses lov-

forslaget ikke at have nogen betyd-

ning.

Side 5 af 21

L 16 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

flyttet sig fra erhvervslivets for-

dringshavere til offentlige for-

dringshavere. Det bevirker, at

Gældsstyrelsen i stadig flere sager

vil være styrende og pege på sine

egne rådgivere. Dette bliver ifølge

Danske Advokater yderligere styr-

ket med lovforslaget, som skubber

offentlige fordringer frem i køen i

forbindelse med inddrivelsen. Ud-

viklingen er ifølge Danske Advo-

kater bekymrende, da den kan bi-

drage til yderligere at skævvride

forholdet mellem offentlige og er-

hvervsretlige fordringer.

I et supplerende høringssvar frem-

fører Danske Advokater et forslag

om rentestop i visse tilfælde. Dan-

ske Advokater er bekendt med, at

mange skyldnere gerne vil ned-

bringe gælden til det offentlige,

men ikke har tilstrækkelige midler

til at indbetale et beløb, der dækker

mere end rentetilskrivningen. I

nogle tilfælde kan indbetalingerne

ikke dække rentetilskrivningen,

hvorfor gælden vokser sig større til

trods for månedlige indbetalinger.

Når en skyldner står i en så håbløs

økonomisk situation, bliver konse-

kvensen ofte, at der slet ikke bliver

indbetalt noget beløb. For at til-

skynde skyldnere til i højere grad

at afdrage på deres gæld foreslår

Danske Advokater derfor, at der

gives hjemmel til at stoppe rente-

tilskrivningen i de tilfælde, hvor

der i en periode ikke er økonomisk

basis hos skyldneren for at indbe-

tale et beløb, der dækker mere end

rentetilskrivningen. Derved vil

skyldneren kunne få nedbragt sin

gæld ved indbetaling. Muligheden

Lovforslaget udmønter

”Aftale om

nedbringelse af danskernes gæld til

det

offentlige” af 20. juni 2022,

hvoraf det fremgår, at inddrivelses-

renten nedsættes med 4 pct.-point.

Nedsættelsen foreslås at skulle ske

fra 1. juli 2023. Det vil betyde, at

flere skyldnere får mulighed for

hurtigere at afdrage på deres gæld

til det offentlige. Hermed er det

søgt at finde en balance, hvor ren-

ten ikke i sig selv gør det umuligt

at afvikle gælden, men hvor det

heller ikke bliver mere attraktivt at

stifte gæld til det offentlige end at

låne på det private marked.

Lovforslaget indeholder herudover

forslag, der skal hjælpe udsatte

skyldnere ved at udvide reglerne

om eftergivelse, ligesom der er af-

sat ekstra midler til gældsrådgiv-

ning.

Det er derfor vurderingen, at lov-

forslaget allerede nu indeholder

Side 6 af 21

L 16 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

for at indsætte et rentestop for en

periode kan endvidere være et al-

ternativ til gældseftergivelse, når

betingelserne for gældseftergivelse

ikke er opfyldt.

Med henvisning til at der i lov-

forslaget er lagt op til, at renten i

forbindelse med gæld til det of-

fentlige ikke kan blive mindre end

0 kr., opfordrer Danske Advokater

endvidere til, at det ligeledes over-

vejes at indføre et renteloft. Der

bør i den forbindelse henses til, at

der ikke er skattemæssigt fradrag

for renteudgiften, hvorfor rentetil-

lægget har en væsentlig økonomisk

belastning.

Danske Advokater kommenterer

til slut forslaget om eftergivelse ef-

ter en »ret og pligt«-ordning, hvor-

efter en skyldner kan opnå nedsæt-

telse med et beløb svarende til 50

pct. af sin gæld på tidspunktet for

anmodningen, dog således at det

samlede eftergivelsesbeløb højst vil

kunne udgøre 100.000 kr.

Det er Danske Advokaters opfat-

telse, at en nedsættelse med højst

100.000 kr. ikke vil forbedre en

skyldners betalingsevne, når gæl-

den er så høj, at der ikke er udsigt

til at betale den inden for en kor-

tere årrække. En skyldner, der har

offentlig gæld på fx 1 mio. kr., vil

efter lovforslaget kunne opnå ned-

sættelse til 900.000 kr., hvilket for

en lavindkomstskyldner, som er

omfattet af målgruppen for den

foreslåede § 15 a, fortsat vil fore-

regler, der i tilstrækkelig grad tilgo-

deser hensynet til skyldnere med

udsigtsløs gæld.

Den foreslåede regel om, at inddri-

velsesrenten ikke skal kunne blive

mindre 0 pct., skal sikre, at inddri-

velsesrenten ikke kan blive negativ,

så skyldnere med gæld til det of-

fentlige ikke får tilskrevet en rente

af gælden i skyldnerens favør. Der

ses derimod ikke at være anledning

til indføre et renteloft.

Som det fremgår af lovforslaget, er

formålet med den foreslåede »ret

og pligt«-ordning at gennemføre et

beskæftigelsesfremmende initiativ,

der skal hjælpe udsatte skyldnere,

som gør en indsats for at forbedre

deres egen livssituation og økono-

miske forhold ved fx at komme i

beskæftigelse eller uddannelse, så

de ikke oplever at være fastlåst af

deres gæld.

Side 7 af 21

L 16 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

komme lige så uoverskuelig at be-

tale som den oprindelige hoved-

stol.

Det er således ikke formålet med

den foreslåede »ret og pligt«-ord-

ning, at eftergivelsen i sig selv skal

være tilstrækkelig til at bringe en

skyldner ud af sin gæld, men det

skal være en medvirkende faktor

hertil, så gælden ikke bliver udsigt-

sløs.

Det er samtidig vigtigt at fast-

holde, at gæld til det offentlige

som altovervejende udgangspunkt

skal betales, så finansieringen af de

velfærdsydelser, som alle nyder

godt af, ikke udhules, og så tilliden

til skattevæsenet opretholdes.

Det er i den forbindelse vurderin-

gen, at der med den nuværende

udformning af lovforslaget, herun-

der de beløbsmæssige grænser for

eftergivelsen, er fundet en rimelig

balance, så der tilbydes en effektiv

hjælp til udsatte skyldnere, der gør

en indsats for at betale deres gæld

til samfundet.

For så vidt angår det anførte om,

at der bør foretages en konkret

vurdering i forhold til skyldnerens

økonomiske forhold, bemærkes

det, at den foreslåede »ret og

pligt«-ordning fortsat vil være sup-

pleret af de gældende eftergivelses-

muligheder, der netop tager afsæt i

konkrete vurderinger af den en-

kelte skyldners forhold.

Det lægges til grund, at der henvi-

ses til anmodninger om eftergi-

velse efter de almindelige eftergi-

velsesregler. Som det fremgår af

lovforslaget, svarer de almindelige

eftergivelsesregler allerede i dag i

Danske Advokater anbefaler, at

der foretages en konkret vurdering

i forhold til skyldnerens økonomi-

ske forhold, og at der ikke indsæt-

tes noget loft for størrelsen på

gældseftergivelsen.

Det bør ifølge Danske Advokater

tilstræbes, at der kommer til at

gælde nogenlunde ensartede ret-

ningslinjer for alle skyldnere både

vedrørende behandling af gæld til

det offentlige og til private. Dan-

ske Advokater opfordrer derfor til

at inddrage den praksis, der har

Side 8 af 21

L 16 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

udviklet sig i skifteretterne vedrø-

rende gældssanering, således at

denne praksis kommer til at af-

spejle sig i loven og/eller i kom-

mentarerne hertil (bekendtgø-

relse/vejledning m.v.), således at

en borger kan forvente at kunne få

omtrent den samme behandling af

sin gæld hos Gældsstyrelsen, som

hvis borgeren indledte en gældssa-

neringssag ved skifteretten.

vidt omfang til gældssaneringsreg-

lerne, der administreres af skifte-

retterne. Det er således allerede i

dag udgangspunktet, at den prak-

sis, der har udviklet sig i skifteret-

terne vedrørende gældssanering,

afspejles i den måde, som Gælds-

styrelsen administrerer gældsefter-

givelsesreglerne på. Lovforslaget

har ikke til formål at ændre herpå.

Datatilsynet

Datatilsynet har ikke umiddelbart

nogen bemærkninger, men forud-

sætter dog generelt, at reglerne i

databeskyttelsesforordningen og

databeskyttelsesloven vil blive iagt-

taget i forbindelse med eventuel

behandling af personoplysninger

foranlediget af forslaget.

Reglerne i databeskyttelsesforord-

ningen og databeskyttelsesloven vil

blive iagttaget i forbindelse med

Skatteforvaltningens administra-

tion af de foreslåede regler.

Dansk Industri

Dansk Industri har ingen bemærk-

ninger.

Erhvervsstyrelsen

–

Om-

råde for Bedre Regulering

(OBR)

OBR vurderer, at lovforslaget ikke

medfører administrative konse-

kvenser for erhvervslivet, og har

dermed ikke yderligere kommenta-

rer.

Finanstilsynet

Finanstilsynet har ingen bemærk-

ninger.

FSR

–

danske revisorer

FSR har for nuværende ingen be-

mærkninger.

Side 9 af 21

L 16 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

KL bemærker, at KL som ud-

gangspunkt er positivt indstillet

over for tiltag, der kan styrke

inddrivelsen og dermed nedbringe

danskernes gæld til det offentlige

og herunder til kommunerne. Der

er flere positive tiltag i lovforsla-

get, men der er også elementer,

som kan risikere at påvirke borger-

nes retsfølelse negativt, og som

kan betyde, at kommunernes re-

stancer stilles dårligere i inddrivel-

sen.

Selv om der i mange år er brugt

betydelige ressourcer på genopret-

ningen af den offentlige inddri-

velse, oplever KL endnu ikke en

effektiv inddrivelse af borgernes

og virksomhedernes gæld til det

offentlige. Genopretningsarbejdet

kræver også mange ressourcer i

kommunerne, men de kommunale

restancer stiger fortsat og er i dag

højere end nogensinde.

KL har derudover bemærkninger

til et par af lovforslagets elemen-

ter:

Forenklet model for lønindeholdelse, der

skal udvide Gældsstyrelsens muligheder

for at inddrive gæld fra skyldnere både

under og over lavindkomstgrænsen

KL kan grundlæggende bakke op

om forslaget om, at man vil udvide

grænsen for, hvor stor en del af

indkomsten der kan inddrives ved

lønindeholdelse, og på den måde

få flere restancer under inddri-

velse. KL ser derimod en risiko

for, at det vil blive vanskeligere at

Det er korrekt, at den inddrivelses-

mæssige særstilling, som bl.a. en-

kelte kommunale krav har i dag

som følge af adgangen til særskilt

lønindeholdelse, vil forsvinde ved

en gennemførelse af forslaget om

en ny model for lønindeholdelse.

Til gengæld indebærer modellen, at

Side 10 af 21

L 16 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

inddrive de særlige typer af gæld,

fx biblioteksgebyrer og kontrolaf-

gifter, som i dag har privilegeret

adgang til særskilt lønindeholdelse.

Det kan have meget lange udsigter

at afvikle disse typer af gæld, hvis

restancerne står bagerst i køen af

øvrig ubetalt gæld, og det kan føre

til en oplevelse af ligegyldighed/

manglende konsekvens ved mang-

lende betaling. KL ser derfor

en risiko for, at borgernes retsfø-

lelse kan blive svækket, hvis ople-

velsen er, at manglende betaling

ikke har konsekvens for skyld-

nerne her og nu. For kommuner-

nes vedkommende vil afskaffelsen

af særskilt lønindeholdelse påvirke

inddrivelsen af p-afgifter og biblio-

teksgebyrer, og KL vurderer, at

ændringen vil have en negativ ef-

fekt på inddrivelsen af kommuner-

nes restancer. KL foreslår derfor,

at man opretholder en særstatus

for de restancer, som i dag er om-

fattet af særskilt lønindeholdelse,

ved at give disse restancer en hø-

jere placering i dækningsrækkeføl-

gen, så inddrivelsen af disse beløb

kan effektueres hurtigst muligt.

Det vil samtidig være en fordel for

borgere og myndigheder, at der

sker en ensretning af den måde,

som betalingsevnen vurderes og

beregnes på.

Med lovforslaget får Gældsstyrel-

sen mulighed for at lønindeholde

hos lavindkomstgruppen. KL op-

fordrer derfor til, at kommunerne

får samme muligheder i opkræv-

ningsfasen. I modsat fald vil re-

stancerne ikke kunne sendes til

inddrivelse, og Gældsstyrelsens

flere skyldnere vil kunne sættes i

lønindeholdelse, og dette vil gælde

i forhold til samtlige fordringsty-

per, for hvilke der i dag kan ske

lønindeholdelse. Denne udvidelse

vil derfor forbedre inddrivelsesud-

sigterne for øvrige kommunale

krav, der i dag ikke kan inddrives

ved særskilt lønindeholdelse.

Der er ingen planer om at indføre

en særlig dækningsrækkefølge for

de kommunale krav, der i dag kan

inddrives ved særskilt lønindehol-

delse.

Det falder uden for Skatteministe-

riets ressort at gennemføre ændrin-

ger i den for kommunerne rele-

vante lovgivning om opkrævnin-

gen af kommunale krav.

Side 11 af 21

L 16 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

muligheder for at foretage løninde-

holdelse hos lavindkomstgruppen

forringes.

Indførelse af en bagatelgrænse for inddri-

velse af gæld, så Gældsstyrelsen kan af-

skrive gæld for skyldnere med en samlet

gæld på under 200 kr.

Kommunerne har mange forskel-

lige restancetyper, hvoraf en del er

på beløb under 200 kr. Gældssty-

relsen har desuden suspenderet

inddrivelsen af en stor del af kom-

munernes restancer, fordi der har

været tvivl om restancernes rets-

kraft. For at minimere risikoen for

at inddrive ulovmedholdelige

restancer er suspensionerne foreta-

get ud fra et ekstraordinært højt

forsigtighedsprincip. Gældsstyrel-

sen kan derfor ikke udelukke, at

der i bunken af suspenderede krav

er sunde krav, som kan blive af-

skrevet.

Som det fremgår af lovforslaget,

indføres der er bagatelgrænse for

inddrivelse, så Gældsstyrelsen kan

afskrive gæld for skyldnere med en

samlet gæld under 200 kr. Formå-

let er at reducere antallet af små-

skyldnere og understøtte, at myn-

dighederne bruger deres ressourcer

effektivt.

Det fremgår også at lovforslaget,

at der i april 2022 var ca. 285.000

skyldnere med en samlet gæld på

under 200 kr. Hovedparten af gæl-

den hos de mange skyldnere med

lav gæld stammer ifølge opgørelser

fra Gældsstyrelsen fra renter og

gebyrer, der fx opstår, når en

skyldner blot er et par dage for sen

med at betale efter en rykker. I den

aktuelle situation er en stor del af

gælden desuden ikkeinddrivelses-

parat på grund af dataproblemer.

Det bemærkes, at den foreslåede

mulighed for afskrivning finder

anvendelse for skyldnere med en

samlet gæld på under 200 kr. Det

vil således ikke være muligt at af-

skrive enkeltstående krav på beløb

under 200 kr., hvis skyldneren har

øvrig gæld, der bringer skyldnerens

samlede gæld op på mindst 200 kr.

Det bemærkes videre, at mulighe-

den for afskrivning af mindre

Side 12 af 21

L 16 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

gældsposter ikke kan ske for ind-

drivelsesparate fordringer, der er

omfattet af en inddrivelsesindsats

eller har været under inddrivelse i

under 1 år. Med inddrivelsesparat

forstås, at en fordring ikke er ramt

af eller mistænkt for at være ramt

af datafejl, og at der ikke er tvivl

om fordringens retskraft.

KL anerkender, at det vil kræve

mange ressourcer at gennemgå

kvaliteten af alle suspenderede re-

stancer, og at indsatsen formentlig

ikke vil kunne stå mål med inddri-

velsesprovenuet. KL finder dog

ikke, at det er rimeligt, at kommu-

nerne skal betale prisen for en for-

enkling af Gældsstyrelsens arbejde.

KL opfordrer derfor til, at det i

lovforslaget indgår, at Gældsstyrel-

sens brug af afskrivningsmulighe-

den skal følges nøje med henblik

på en eventuel kompensation til

kommunerne.

Som led i udmøntningen af Boligs-

katteforliget er det forventningen,

at Gældsstyrelsen overtager inddri-

velsen af kommunernes ejendoms-

bidrag fra 2024. En stor del af

ejendomsbidragene, fx rottebe-

kæmpelsesgebyr, er på beløb under

200 kr., og der vil derfor være en

risiko for, at disse restancer

vil kunne afskrives. Det kan inde-

bære et større økonomisk tab for

kommunerne, hvorfor KL allerede

nu vil opfordre til, at det i en se-

nere revision af loven sikres, at

ejendomsbidragene fritages for ef-

tergivelse/afskrivning

Muligheden for afskrivning af

gældsposter for skyldnere med en

samlet gæld under 200 kr. er et

supplement til de gældende af-

skrivningsregler. I lighed med de

gældende afskrivningsregler inde-

holder lovforslaget ikke regler om

kompensation, idet der i udgangs-

punktet vil være tale om gældspo-

ster, som vil være vanskelige at

inddrive, eller som påkræver op-

rydning, før inddrivelse bliver en

mulighed.

Kommunerne forestår i dag ind-

drivelsen af disse ejendomsbidrag.

Ejendomsbidrag er som følge

heraf ikke omfattet af den foreslå-

ede afskrivningsmulighed.

Spørgsmålet om, hvorvidt inddri-

velsen af disse bidrag skal overfø-

res til Gældsstyrelsen, falder uden

for lovforslaget.

Side 13 af 21

L 16 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

svarende til den lovgivning, der er

på området i dag.

Kristelig Fagbevægelse

(Krifa)

Kristelig Fagbevægelse har ingen

bemærkninger.

Landbrug & Fødevarer

Landbrug & Fødevarer fremfører

som en generel bemærkning, at

man er enig i, at der er behov for

at få gælden nedbragt, og man

bakker derfor overordnet set op

om den brede politiske aftale om

at nedbringe danskernes gæld til

det offentlige.

Landbrug & Fødevarer bemærker

endvidere, at der i lovforslaget ikke

indgår en yderligere forlængelse af

forældelsesfristerne. Landbrug &

Fødevarer finder det ikke rimeligt,

at skyldnere ikke kan få forældet

deres gæld, når problemerne med

inddrivelsen ligger hos det offent-

lige. Det er allerede aftalt, at gælds-

poster ikke kan forældes frem til

2024. En yderligere forlængelse vil

igen medføre, at det er den en-

kelte, der bærer risikoen og

omkostningen ved den fejlslagne

inddrivelse, hvilket ikke er rimeligt.

Landbrug & Fødevarer har heref-

ter en række emneinddelte speci-

elle bemærkninger.

Lønindeholdelse

Landbrug & Fødevarer finder det

positivt, at forholdene for løninde-

holdelse ændres, så alle gældstyper

omfattes, og den maksimale af-

dragsprocent foreslås forhøjet til

60 pct., da lønindeholdelse er en

Det er korrekt, at lovforslaget ikke

indeholder forslag om yderligere

udskydelse af forældelsen af gælds-

poster under inddrivelse. Lov-

forslaget har således til formål at

udmønte

”Aftale

om nedbringelse

af danskernes gæld til det offent-

lige” af 20. juni 2022,

og i den ind-

går forældelsesspørgsmålet ikke.

Med lønindeholdelse af gæld til det

offentlige foretages en afdragsvis

betaling af gælden. Forinden lønin-

deholdelse iværksættes, vil en

skyldner blive varslet herom.

Side 14 af 21

L 16 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

effektiv måde at inddrive gæld på.

Der er dog behov for at sikre, at

skyldnere med en relativt god ind-

komst ikke bliver nødt til at gå fra

hus og hjem på grund af en gæld,

som Skatteforvaltningen først nu

”opdager”.

Som det fremgår af lovforslaget og

”Aftale om nedbringelse af dan-

skernes gæld til det offentlige” af

20. juni 2022, vil det fortsat være

muligt for alle skyldnere at gøre

indsigelse og klage med henblik på

en individuel vurdering af, om og

hvor meget skyldneren er i stand

til at betale i relation til løninde-

holdelsen. I den individuelle vur-

dering vil der blive taget afsæt i

skyldnerens konkrete økonomiske

forhold. Der tages i den forbin-

delse bl.a. hensyn til, at skyldneren

skal kunne betale rimelige boligud-

gifter.

Nedsættelse af inddrivelsesrenten

Landbrug & Fødevarer finder det

meget positivt, at inddrivelsesren-

ten nedsættes med 4 pct.-point.

Det skal blandt andet ses i lyset af

det meget lave renteniveau i de se-

nere år.

Ny ordning for eftergivelse (»ret og pligt«-

ordning)

Landbrug & Fødevarer finder det

positivt, at der indføres en ny ef-

tergivelsesordning, så skyldnere,

der gør en indsats og tager initiativ

til at forbedre deres økonomiske

situation, vil kunne få en delvis

eftergivelse af deres gæld. Land-

brug & Fødevarer opfordrer til, at

det ikke bliver for administrativt

vanskeligt at opfylde kriterierne for

den nye ordning.

Landbrug & Fødevarer finder det

positivt, at kravet om beskæftigelse

kan opfyldes som selvstændig

Der henvises til kommentaren til

Advokatrådet.

Side 15 af 21

L 16 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

erhvervsdrivende, herunder som

medarbejdende ægtefælle. Doku-

mentation for erhvervsmæssig

virksomhed sker ved fremlæggelse

af registreringsbevis samt angivel-

ser for moms m.v. Det vil dog

bero på en konkret vurdering af,

om arbejdsindsatsen er på mere

end 120 timer om måneden

(fuldtidsbeskæftigelse), eller om ar-

bejdsindsatsen er på mellem 60 og

120 timer (deltidsbeskæftigelse).

Landbrug & Fødevarer opfordrer

til, at der ved vurdering af beskæf-

tigelsens omfang lægges vægt på,

om den selvstændige indbetaler til

ATP som fuldtidsbeskæftiget.

Vedrørende grænsen for, hvornår

beskæftigelsen anses som deltids-

beskæftigelse, bør grænsen for,

hvornår den pågældende anses for

at drive virksomhed i ikke uvæ-

sentligt omfang, jf. etablerings- og

iværksætterkontolovens § 5, stk. 4,

samt kildeskattelovens § 25 A, stk.

3, anvendes. Der er dermed en al-

lerede kendt praksis, som der kan

tages udgangspunkt i. Det vil både

gøre det enklere for ansøgerne at

dokumentere opfyldelse af kravet

og nemmere for inddrivelsesmyn-

digheden at kontrollere.

Ved udformning af ny lovgivning

tilstræbes det generelt at anvende

kriterier, der er kendt fra anden

lovgivning, da dette både er en for-

del for myndigheder, borgere og

virksomheder. I forhold til denne

del af lovforslaget er hensigten, at

perioder med selvstændig er-

hvervsvirksomhed skal kunne

medregnes på lige fod med perio-

der med ordinær beskæftigelse ved

vurderingen af, om betingelserne

for eftergivelse efter den foreslå-

ede »ret og pligt«-ordning er op-

fyldt. Det afgørende skal derfor

være en vurdering af, om den selv-

stændige erhvervsvirksomhed har

haft et omfang, der kan sidestilles

med en månedlig arbejdstid på

mindst 120 timer (fuldtidsbeskæfti-

gelse) eller en månedlig arbejdstid

på mindst 60 timer og mindre end

120 timer (deltidsbeskæftigelse).

Da disse kriterier for deltids- og

fuldtidsbeskæftigelse ikke svarer til

kriterierne herfor i forhold til

ATP-indbetalinger og de nævnte

bestemmelser i anden lovgivning,

er det dog valgt ikke at anvende

disse kriterier i forhold til den fo-

reslåede »ret og pligt«-ordning.

Side 16 af 21

L 16 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Indførelse af blankettvang

Ansøgning om eftergivelse efter

den nye ordning i § 15 a i lov om

inddrivelse af gæld til det offent-

lige og ansøgning om eftergivelse

efter lovens § 13, stk. 1 eller 6, bli-

ver omfattet af blankettvang, lige-

som der indføres krav om en tro

og love-erklæring i forbindelse

med indsendelse af ansøgningen.

Landbrug & Fødevarer kan til-

slutte sig afgivelse af en tro og

love-erklæring, hvorved ansøgerne

bliver gjort opmærksomme på vig-

tigheden af, at oplysningerne er

korrekte. Landbrug & Fødevarer

er betænkelig ved, at der stilles

krav om blankettvang, idet en del

af de personer, for hvem en efter-

givelse kan være relevant, som

følge af personlige eller sociale år-

sager kan have svært ved at op-

fylde kravet om blankettvang. Det

bør således være muligt at anmode

om undtagelse fra blankettvangen,

således at personer, som har et

særligt behov, kan få hjælp til at

ansøge om eftergivelse af gælden.

Sammenhæng med reglerne om gældssa-

nering i konkursloven

Landbrug & Fødevarer henviser til

at det i bemærkningerne er anført,

at reglerne om eftergivelse skal

være parallelle med konkurslovens

regler om gældssanering, så der er

en ensartet praksis. Ved lov nr.

896 af 21. juni 2022 om ændringer

til konkursloven er konkurslovens

§ 197 omformuleret, hvorved næg-

telsesgrundene i stk. 2 er blevet re-

videret og i et vist omfang lempet

Der henvises til kommentaren til

Advokatrådet.

Ved udarbejdelsen af lovforslaget

har fokus været på at udmønte

”Aftale

om nedbringelse af dan-

skernes gæld til det offentlige” af

20. juni 2022.

Det vil skulle vurderes, om de æn-

dringer, der er gennemført i kon-

kurslovens § 197, på tilsvarende

vis skal gennemføres i lov om ind-

drivelse af gæld til det offentlige.

Det skal bl.a. sikres, at der ikke

Side 17 af 21

L 16 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

som følge af Konkursrådets be-

tænkning nr. 1578/2022. Der er

dermed ikke længere den be-

skrevne parallelitet mellem kon-

kurslovens § 197 og § 13, stk. 2, i

lov om inddrivelse af gæld til det

offentlige. Landbrug & Fødevarer

opfordrer til, at der i lovforslaget

foretages ændringer i § 13, stk. 2,

så der igen er ens regler for gælds-

sanering og eftergivelse, når der

alene er gæld til det offentlige.

Mulighed for afskrivning af mindre

gældsposter

Landbrug & Fødevarer finder det

positivt, at gæld automatisk afskri-

ves, hvis den samlede gæld er un-

der 200 kr. Det gælder særligt, når

gældsposterne heller ikke er inddri-

velsesparate.

Landbrug & Fødevarer finder, at

det dermed er vanskeligt for

skyldner at afdrage sin gæld, og det

derfor er rimeligt, at det offentlige

afskriver gælden. Det fremgår, at

afskrivningen ikke vil ske, hvis

gælden er inddrivelsesparat eller

har været under inddrivelse i under

1 år. Efter Landbrug & Fødevarers

opfattelse bør der dog i den situa-

tion også være opmærksomhed på,

om skyldner får besked om gæl-

den. Det bør ligeledes understøt-

tes, at det ikke skal kunne betale

sig for skyldner ikke at betale gæl-

den på 200 kr., hvis den alligevel

vil blive afskrevet.

Landbrug & Fødevarer anfører, at

der i dag er skyldnere, som ikke er

bekendt med deres gæld, hvilket

gør det vanskeligt for dem at indfri

gennemføres ændringer, der ikke

er relevante for eftergivelsen af

gæld til det offentlige, og det er

derfor nødvendigt med en grundig

analyse af ændringerne i konkurs-

lovens § 197.

Der henvises til kommentaren til

Advokatrådet om, at alle skyldnere

med gæld til det offentlige på over

140 kr. mindst en gang årligt orien-

teres om gælden.

Herudover vil skyldnere, før der

afskrives småbeløb efter den fore-

slåede afskrivningsregel, få en ryk-

ker og dermed blive tilskyndet til

at betale gælden. Endvidere vil der

ikke kunne ske afskrivning efter

den foreslåede afskrivningsregel,

hvis gælden er omfattet af en aktiv

inddrivelsesindsats.

Der henvises til kommentaren til

Advokatrådet.

Side 18 af 21

L 16 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

gælden. Det er ikke en holdbar si-

tuation. For Landbrug & Fødeva-

rer er det vigtigt, at skyldnere får et

overblik over deres gæld.

Landbrug & Fødevarer er særdeles

positiv over for, at Gældsstyrelsen

fra 2022 til alle skyldnere med gæld

over 140 kr. som minimum sender

en årlig orientering med oplysning

om størrelsen af deres gæld.

Det er derfor ifølge Landbrug &

Fødevarer også problematisk, at

det fremgår af lovforslaget, at der

fortsat er en række ikkeinddrivel-

sesparate gældsposter. Der bliver

taget hånd om disse, hvis gælden

er under 200 kr., men det fremgår

ikke, hvad der sker med gældspo-

ster, som er større end 200 kr.

Landbrug & Fødevarer anfører, at

skyldner ikke kan indfri gælden,

hvis vedkommende ikke kender

gælden, eller hvis det ikke er mu-

ligt at betale gælden.

Gældsstyrelsens store arbejde med

oprydningen af ikkeinddrivelsespa-

rate gældsposter foregår stadig.

Herudover er der gennemført re-

gelforenklinger, der har til formål

at understøtte arbejde med at gøre

gældsposter inddrivelsesparate.

Der henvises til kommentaren til

Advokatrådet. Herudover bemær-

kes, at det under visse omstændig-

heder er muligt at betale ikkeind-

drivelsesparat gæld, når dette sker

på skyldnerens initiativ, og det vur-

deres, at skyldnerens behov for at

fremstå gældfri vejer tungere end

risikoen for dækning af gæld, der

ikke eksisterer.

Skatterevisorforeningen

Skatterevisorforeningen har ingen

bemærkninger.

Tinglysningsretten

Tinglysningsretten ønsker ikke at

udtale sig.

Side 19 af 21

L 16 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Vestre Landsret

Vestre Landsret ønsker ikke at ud-

tale sig.

Ældre Sagen

Ældre Sagen bemærker, at man

bakker op om det overordnede

formål med lovforslaget, der skal

sikre grundlaget for en effektiv

inddrivelse af gæld til det offent-

lige.

Ældre Sagen henviser til, at der

med lovforslaget indføres bl.a. en

ny model for lønindeholdelse, der

udvider Gældsstyrelsens mulighe-

der for at inddrive gæld fra skyld-

nere både under og over lavind-

komstgrænsen. Ifølge bemærknin-

gerne til lovforslaget vil den nye

model medføre, at yderligere op

imod 113.000 skyldnere vil kunne

få foretaget lønindeholdelse, og at

flere skyldnere vil afdrage mere på

deres gæld, end tilfældet er i dag.

Ved afgørelse om indeholdelse

skal der overlades skyldneren det

nødvendige til eget og familiens

underhold, jf. § 10, stk. 3, i lov om

inddrivelse af gæld til det offent-

lige. Det følger også af trangsbene-

ficiet, at udlæg ikke kan foretages i

aktiver, bortset fra fast ejendom,

der er nødvendige til opretholdelse

af et beskedent hjem og en beske-

den levefod for skyldneren og den-

nes husstand.

Ældre Sagen opfordrer til, at skyld-

nere varsles om (ændringer i) løn-

indeholdelse i god tid, og at skyld-

nere informeres grundigt om mu-

ligheder for at gøre indsigelse eller

klage. Indsigelser/klager bør efter

Forud for en afgørelse om lønin-

deholdelse vil skyldneren allerede i

dag blive varslet, og det foreslås

fortsat at skulle gælde. Efter at en

afgørelse om lønindeholdelse er

truffet, vil skyldneren fortsat have

Side 20 af 21

L 16 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Ældre Sagens opfattelse have op-

sættende virkning.

mulighed for at klage over afgørel-

sen.

Udgangspunktet er, at en indsi-

gelse mod et inddrivelsesskridt

ikke tillægges opsættende virkning.

Gældsstyrelsen kan dog beslutte, at

indsigelser om kravets eksistens og

størrelse tillægges opsættende

virkning, hvis der er en begrundet

formodning om, at kravet ikke

er opgjort korrekt eller ikke eksi-

sterer.

Derudover kan Gældsstyrelsen be-

vilge henstand, når skyldneren ikke

aktuelt har betalingsevne. Der kan

endvidere bevilges henstand, når

særlige omstændigheder i øvrigt ta-

ler derfor.

Østre Landsret

Østre Landsret ønsker ikke at ud-

tale sig.

Side 21 af 21