Det sidste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 16:

Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, kildeskatteloven, skatteindberetningsloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om Den Internationale Straffedomstol og om ophævelse af lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister. (Styrkelse af inddrivelsen med henblik på at nedbringe danskernes gæld til det offentlige).

Af skatteministeren (Jeppe Bruus).

(Fremsættelse 25.01.2023).

Forhandlinger åbnet. Første ordfører er fru Fie Hækkerup, Socialdemokratiet.

Tak for ordet. Den skandinaviske velfærdsmodel er bygget på, at vi som udgangspunkt alle sammen arbejder, bidrager og betaler vores skat, for det er derigennem, at vi kan finansiere de velfærdsydelser, som vi som samfund stiller til rådighed for vores borgere. At man trygt kan aflevere børnene i skolen om morgenen, at vi kan få hjælp, når vi bliver syge, at politiet kan sikre, at man kan være tryg i det danske samfund – det er bare nogle af eksemplerne på, hvad vores velfærdssamfund giver til borgerne. Men når folk med gæld ikke betaler den, udhuler det også de her velfærdsydelser, og tilliden til vores skattevæsen falder.

Derfor er det også vigtigt med en effektiv gældsinddrivelse, så borgerne kan have tillid til skattevæsenet, for det er ikke rimeligt, at andre skal betale for dem, der ikke betaler deres gæld til det offentlige, og det er ikke rimeligt, at finansieringen af vores velfærdsydelser bliver udhulet, fordi gæld ikke betales tilbage. Derfor er det også vigtigt for Socialdemokratiet, at flere får afdraget på deres gæld, og at flere bliver gældfri. Med det her forslag kommer vi endnu et skridt videre i nedbringelsen af gælden til det offentlige, og det gøres med fire forskellige konkrete forslag.

For det første gøres det ved at styrke lønindeholdelsen gennem en mere forenklet model, som skal udvide mulighederne for lønindeholdelse. Det gøres bl.a. ved, at afdragssatsen stiger progressivt i takt med indkomst, men samtidig med en langsommere stigning for dem, som tjener mindst.

For det andet nedjusteres inddrivelsesrenten med 4 procentpoint. Den nuværende rente er høj, og det gør, at det kan komme til at fastholde folk i gæld. Med den lavere rente kan flere hurtigere nedbringe og helt komme ud af deres gæld.

For det tredje foreslås en eftergivelseordning, som skal hjælpe udsatte borgere med gæld til det offentlige ud af gælden, og som tager udgangspunkt i en ret og pligt-tankegang, hvor man vil kunne få eftergivet gæld, hvis man kommer i arbejde eller i uddannelse. På den måde får folk, der gør en indsats for at ændre og forbedre deres livssituation, også en økonomisk håndsrækning.

Og som det fjerde foreslås en bagatelgrænse for meget lav gæld på under 200 kr., så Gældsstyrelsen får mulighed for at afskrive den.

For at opsummere: Vi mener i Socialdemokratiet, at det er vigtigt for vores samfundsmodel at kunne sikre en effektiv inddrivelse af gæld, så finansieringen af vigtige velfærdsydelser ikke bliver udhulet, samtidig med at vi holder hånden under udsatte borgere, som kan bakse med gældsbetalingen og måske ikke se, hvordan de nogen sinde skal blive gældfri. Begge dele bidrager det her forslag til. Socialdemokratiet støtter forslaget. Tak.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Fie Hækkerup. Næste ordfører er hr. Jan E. Jørgensen, Venstre.

Tak for det. Lad mig straks udløse den sitrende spænding, der er i salen, og sige, at Venstre også støtter lovforslaget. Det er jo i det hele taget en ret bred kreds af partier, der står bag den aftale, som gør, at vi nu er nået frem til et lovforslag, der udmønter den aftale. Det vil jeg gerne sige tak for. Det er dejligt, når vi kan samle rigtig mange partier. Vi er jo alle, tror jeg – også de partier, der ikke er med i aftalen – enige om, at vi har nogle problemer. Jeg tror også, alle er enige om, at skylder man penge til det offentlige, skal man selvfølgelig betale. Og så er det så lykkedes for en meget bred kreds af partier at nå frem til en måde, hvorpå det kan gøres, og det synes jeg er rigtig positivt, og det vil jeg gerne sige tak for.

Som min socialdemokratiske kollega var inde på, er nogle af hovedelementerne i aftalen og i lovforslaget, at vi sænker morarenten, altså inddrivelsesrenten, med hele 4 procentpoint, sådan at folk ikke oplever, at det, der gør, at de ikke kan komme af med deres gæld, er, at den bare vokser og vokser, fordi der tilskrives renter. Der sænker vi altså renten med 4 procentpoint. Og så gør vi det lettere at lave lønindeholdelse, altså det, at man simpelt hen ikke får sin løn, før der er afdraget et beløb til det offentlige, som man skylder. Og så er der det her med, som min socialdemokratiske kollega også var inde på, at har man en gæld på under 200 kr., står det ikke rigtig mål med indsatsen at forsøge at inddrive den, og der bliver nu altså mulighed for, at gælden kan afskrives.

Så tak for lovforslaget, og tak for den brede opbakning til lovforslaget. Vi ser i Venstre frem til udvalgsbehandlingen og støtter som sagt lovforslaget.

Vi siger tak til hr. Jan E. Jørgensen. Næste ordfører er hr. Mohammad Rona, Moderaterne.

Tak for det. Med den aftale her sikrer vi nedbringelse af danskernes gæld til det offentlige, hvilket samtidig vil betyde, at den stadig stigende offentlige gældskurve bremses og vendes.

Hovedelementerne i den politiske aftale, som skal bane vejen for at knække gældskurven, er følgende fire punkter: 1) en styrket lønindeholdelse, så mange flere skyldnere kommer til at afdrage på deres gæld via automatisk træk i indkomsten, før den kommer til udbetaling, 2) nedsættelse af inddrivelsesrenten med 4 procentpoint, så flere får mulighed for at afdrage hurtigere på deres gæld, 3) en ret og pligt-ordning, hvor skyldnere, der gør en indsats og selv tager initiativ for at forbedre deres gældssituation, delvis kan få eftergivet noget af deres gæld til det offentlige, f.eks. ved at komme i job eller i uddannelse og 4) en bagatelgrænse for inddrivelse af gæld, hvor det foreslås, at Gældsstyrelsen automatisk skal kunne afskrive gæld til skyldnere med en gæld på under 200 kr.; typisk skyldes den type gæld renter eller gebyrer, der f.eks. opstår, ved at man betaler et par dage for sent.

Med disse tiltag vil vi se, at flere kommer til at afdrage mere på deres gæld. Derfor er vi glade for at bidrage til en løsning med denne aftale. Moderaterne bakker op om forslaget.

Der er en kort bemærkning til fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige.

Tak for det. Nye Borgerlige er ikke med i aftalen, og det er vi ikke, fordi jeg er af den klare opfattelse, på baggrund af de bilag, der blev udleveret i forbindelse med forhandlingerne, at det her forslag, ud over at man sænker renten og man fjerner noget fra nogle mennesker, som har en gæld, der er relativt lav, ikke er noget, der vender kurven eller knækker kurven. Nu siger ordføreren for Moderaterne, at det her knækker kurven. Er det Moderaternes opfattelse, at gælden til det offentlige vil falde som konsekvens af andet, end at man afskriver noget gæld og man sænker renten?

Ordføreren.

Altså, det med renten kan jo selvfølgelig ikke stå alene. Det er de her fire tiltag, som er med til at få gældskurven til at knække. Så alene det bare at sætte renten ned med 4 procentpoint gør det ikke. Det gør jo bare det, at man kan betale og afdrage hurtigere, når man har en lav rente.

Spørgeren.

Min pointe drejede sig egentlig om de penge, man som udgangspunkt skylder staten; der bliver jo pålagt en rente, som nu bliver lavere, og der er nogle, der skylder så små beløb, at de bliver afskrevet, altså restbeløbet. Er det Moderaterne og ordførerens forventning til og udgangspunktet for det lovforslag, som bliver behandlet i dag, at hovedstolen, altså grundbeløbet, bliver mindre som konsekvens af det lovforslag, vi har her, eller vil det bare være en stagnering, hvis man tager den lavere rente og afskrivningen af de små beløb fra?

Ordføreren.

Det tror jeg ikke jeg kan svare sådan helt entydigt på hvad vil betyde i forhold til stagnering. Det, jeg fastholder med hensyn til lovforslaget, er, at vi får knækket gældskurven ved de fire tiltag, der er.

Der er ikke ønsker om flere korte bemærkninger. Tak til hr. Mohammad Rona. Næste ordfører er hr. Sigurd Agersnap, SF.

Tak for ordet. Med lovforslaget her får vi jo omsat gældsaftalen fra sidste sommer til virkelighed. Det er altid godt, når det sker, og jeg vil også lade være med at trække spændingen videre. SF støtter selvfølgelig op om det lovforslag, som implementerer den aftale, vi har været med til at lave. Vi mener, at det er en god aftale, og vi mener også, at lovforslaget er en god implementering.

Gælden til det offentlige er steget i en årrække, og vi har 1,1 million borgere og 160.000 virksomheder, som tilsammen skylder det offentlige mere end 144 mia. kr. Det er så voldsomme tal, at man let kan blive en lille smule talblind, for tænk, hvad vi kunne få i den offentlige sektor, hvis vi fik indkradset bare halvdelen af det beløb. Det er 1.300 ekstra sygeplejersker om året i 100 år eller 60 år med minimumsnormeringer. Det er jo kæmpe tal. Og derfor er det også en bunden opgave for os og samfundet at forbedre gældsinddrivelsen og nedbringe gælden til det offentlige. Men på samme tid har vi også alt for mange socialt udsatte, som sidder fast i en helt udsigtsløs gæld. Og det er de to forhold og den balance, som for SF er afgørende i lovforslaget her og har været det i gældsaftalen. På den ene side er det afgørende, at vi kan forbedre og øge gældsinddrivelsen for dem, der har chancen for at betale. Det er jo derfor, vi er glade for, at man hæver lønindeholdelsen til 60 pct. for de højeste indkomster, og at man samtidig inddriver gæld på flere poster – sådan som der også var debat om lige før – men også, at man på den anden side hjælper dem, for hvem gælden i dag er udsigtsløs.

Det handler på den ene side om systemet – at vi skal have stoppet den voldsomt stigende gæld til det offentlige. Men på den anden side handler det også om mennesker af kød og blod. Det er mennesker, som hænger fast i en udsigtsløs gæld, og som til sidst giver op. Det er mennesker, som af en helt uoverskuelig gæld, som vokser hver måned, kan blive presset til for en stund måske også at give lidt op over for at forbedre deres tilværelse. De her mennesker hjælper vi ikke med at nedbringe gælden ved bare at skrue bissen på. Her skal vi hjælpe dem ud af en ond gældsspiral ved at give dem lidt mere overskud i en periode.

Derfor er vi i SF glade for, at vi med det her lovforslag halverer inddrivelsesrenten, som flere af de tidligere ordførere også har været inde på. Det gør det lettere for pressede borgere at blive gældfri og ikke se gælden vokse voldsomt på grund af renterne. Vi er glade for, at man i lovforslaget har en fornuftig progressivitet i lønindeholdelsen, som ikke rammer de laveste indkomster for hårdt, men som sagt stadig bidrager til en højere gældsinddrivelse. Og så er vi tilfredse med den nye ret og pligt-ordning, som giver en lovbestemt ret til gældseftergivelse efter objektive kriterier, eksempelvis hvis en person uden for arbejdsmarkedet gør en aktiv indsats for at komme i beskæftigelse eller gennemføre en uddannelse. Vi mener, at vi dermed sikrer en social balance i forslaget.

Samtidig øger vi den samlede gældsinddrivelse. Vi i SF mener selvfølgelig ikke, at man skal have gæld til det offentlige, og kan man betale, skal man betale. Derfor er vi glade for, at man styrker og hæver de maksimale afdragelsesprocenter, og vi er for, at man med forslaget udvider indsatsen til også at omfatte skyldnere med formuer og andre omsættelige aktiver. At flere personer og flere gældstyper omfattes af reglerne om lønindeholdelse, er også fornuftigt.

Vi i SF har samtidig med stor interesse læst høringssvarene, og vi er enige i, at både eftergivelsen af gæld og de individuelle vurderinger ikke må udmøntes med et uoverstigeligt bureaukrati i styrelserne. Det er helt afgørende, at det ikke bliver en blankettvang, og at blanketterne ikke bliver for hårde. Og derfor er vi også glade for at læse i høringssvarene, at man vil lade være med at indføre en blankettvang i forslaget.

Dertil vil jeg bare nævne, at vi er glade for en samlet gældsaftale, som jo også indeholder lidt flere penge til den fortsatte gældsrådgivning og en fokus på hjælp til folk, der har problemer med ludomani. Alt i alt ser vi i SF positivt på lovforslaget, og vi glæder os til debatten i udvalget.

Der er ingen korte bemærkninger, så tak til hr. Sigurd Agersnap. Næste ordfører er hr. Hans Kristian Skibby, Danmarksdemokraterne.

Tak, hr. formand. Som andre ordførere var inde på, er det jo et lovforslag, som har været relativt længe undervejs. Der foreslås en forenklet model for lønindeholdelse, der skal udvide Gældsstyrelsens muligheder for at inddrive gæld fra skyldnere, både under og over lavindkomstsgrænsen. Ligeledes foreslås det med lovforslaget, at inddrivelsesrenten nedsættes med de omtalte 4 procentpoint, hvilket andre ordførere også har været inde på. Så foreslås der også den her nye ret og pligt-ordning for eftergivelse, så en skyldner får en lovbestemt ret til eftergivelse efter nogle objektive kriterier. Så er der ikke mindst også med den nye bagatelgrænse for inddrivelse af gæld mulighed for, at Gældsstyrelsen automatisk kan afskrive gæld fra skyldnere med en samlet gæld på under 200 kr. i et af inddrivelselsessystemerne. Det er alt sammen sådan set fornuftige tiltag.

Hvis man kigger på den praksis, der har været, den situation, der har været, den måde, som virksomheder og borgere har oplevet det på, har det jo været lidt komisk, må man nok indrømme. Gældsstyrelsen er bagud med sagsbehandlingen i forhold til fejlbehæftet gæld. Det er sådan nogle overskrifter, vi har kunnet notere os mange forskellige steder, også i danske medier. Gældsstyrelsen er bagud med sagsbehandlingen i forhold til fejlbehæftet gæld. Det betyder, at folk betaler nogle penge ind, for de vil gerne have deres gæld af vejen, og i 2022 f.eks. var der returgæld på 146 mio. kr. Det lyder jo flot, men det er faktisk nogle penge, som Gældsstyrelsen sendte tilbage til folk, der havde betalt deres gæld til det offentlige ind i håb om at kunne sige, at de nu var fri for den pågældende gæld. Men det var de ikke, for Gældsstyrelsen sendte bare pengene tilbage til dem og sagde: Nej, I skylder os stadig væk 146 mio. kr. Det er jo nutidens Anders And, er jeg nødt til at sige. Det er brandærgerligt. Og hvis man kigger på tallene, er det faktisk fordelt sådan, at i 2022 er det over 162.000 personer og virksomheder, der har oplevet den her fantasiverden. Tallet var i 2021 138.000, så det betyder faktisk, der har været en stigning, selv om man i flere år har erkendt, at der var et omfattende problem.

Årsagen, diagnosen har så været, når man spurgte i ministerier og andre steder: datafejl, datafejl, datafejl. Ikke alene er det jo en dårlig undskyldning, men det er bare sådan, det er. Folk har gerne villet betale deres gæld, men mange af dem har oplevet det som umuligt. Til gengæld har det været meget muligt for dem at opleve, at de kunne få lov til at få en rentetilskrivning på 9,9 pct. Så er det jo altid godt for folk at opleve det. Bliver det hele så bedre med det her lovforslag? Ja, det gør det. Det bliver bedre, og Danmarksdemokraterne støtter det også, men vi kommer slet, slet ikke i mål med det i forhold til det efterslæb og den rigide tilgang, der er til det, og hele oplevelsen for danske borgere og danske virksomheder. Der skal flere indsatser til, og det tror jeg også der var flere der var inde på tidligere. Der var bl.a. spørgsmål fra fru Pernille Vermund til andre ordførere, der var særdeles kendetegnende, nemlig at det er fuldstændig korrekt, at der også skal andre ting til. Vi prøver at råde lidt bod på nogle af de værste oplevelser, der har været, men vi kommer ikke med det her lovforslag endeligt i mål. Men det skal selvfølgelig ikke gøre, at vi ikke kan støtte lovforslaget. Danmarksdemokraterne støtter det, og vi støtter også, at der kommer yderligere initiativer.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Hans Kristian Skibby. Den næste ordfører er hr. Steffen W. Frølund, Liberal Alliance.

Tak, formand. En væsentlig hjørnesten i liberalismen er retssikkerhed. Når en borger møder det offentlige, skal det foregå i ordentlighed og i fairness for begge parter. Derfor er vi glade, når vi kan indgå i aftaler, som trækker tingene i en retning af mere fairness i borgernes møde med staten. Situationer, hvor borgere har haft gæld til skat, har nemlig været udsat for en massiv kritik og med rette: For der har været høje renter og meget små gældsposter, som ikke har kunnet betales tilbage, og uklare og arbitrære veje til gældssanering. Og disse ting afhjælper lovforslaget.

Det gælder også den anden vej, altså at korrekt gæld også skal indkræves uden for meget uden slinger i valsen, både for at staten ikke opbygger et kæmpestort gældsaktiv med tvivlsomme værdier over tid, men lige så meget for retssikkerhedens skyld. Borgere, som betaler deres skat korrekt, skal nemlig ikke kigge på, at andre borgere ikke gør det. På den måde er der både frihed og ansvar. At skatten så er for høj og for kompleks, kan vi arbejde på en anden dag. Meget af problematikken skyldes nemlig et meget komplekst skattesystem, og på den måde kan et komplekst skattesystem være en udfordring for retssikkerheden.

L 16 udmønter en aftale, som Liberal Alliance er en del af, og derfor støtter vi naturligvis op om forslaget. Så skulle jeg hilse fra Konservative og fra Alternativet og meddele, at de også støtter forslaget. De var desværre forhindret i at være her i dag, og rygterne går på, at det var noget med Irmas ophørsudsalg, måske.

Tak. Det var en forbrugeroplysning. Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Steffen W. Frølund. Den næste ordfører er fru Trine Pertou Mach, Enhedslisten.

Tak, formand. Lovforslaget her udmønter dele af den gældsaftale, som en række partier indgik sidste sommer. Det er en aftale, som Enhedslisten ikke er med i, og vi har derfor de samme forbehold over for det her lovforslag, som vi havde over for sidste års aftale, og som var det, der gjorde, at vi ikke var med i gældsaftalen og derfor i udgangspunktet heller ikke bakker op om det foreliggende lovforslag. Lad mig nævne nogle af de her forhold, og flere af de foregående ordførere har været inde på noget af det samme.

Forslaget medfører en øget lønindeholdelse for folk med en indkomst under lavindkomstgrænsen, og det kan vi grundlæggende ikke lægge stemmer til i Enhedslisten. Det kan vi ikke, fordi det er et element, der vil medføre, at der tages penge fra mennesker, som vitterlig ikke har nogen penge. Det kan godt være, at vi herinde i salen ikke vil mærke en forskel på 300-400 kr. om måneden, men det er der altså borgere her i landet som kan. Det er borgere, som i forvejen vender hver en mønt hver evig eneste måned, og deres budget kan simpelt hen ikke holde til denne øgede lønindeholdelse. Derudover vil forslaget medføre en øget inddrivelse af gæld fra borgere, hvor der ikke er perspektiv for, at de vil blive gældfrie. I Enhedslisten mener vi, at man i stedet for skulle lægge omdrejningspunktet et andet sted, nemlig i frivillige og individuelle låneaftaler, låneplaner og afdragsordninger, så de mest udsatte borgere her i samfundet får en plan, der passer til der, hvor de nu engang står.

Jeg vil også godt pege på et positivt element i forslaget, og det er nedsættelsen af inddrivelsesrenten, som flere ordførere også har været inde på forud for mig. Den aktuelle sats er ganske høj, og den er også urimelig over for borgere, som i forvejen har svært ved at nedbringe deres gæld, og med en høj rente bliver den gæld blot større, og det bliver i realiteten umuligt for dem nogen sinde at blive gældfri.

Så vil jeg tilbage til der, hvor vi er skeptiske: Den nye ret og pligt-ordning er vi ret nervøse for hvordan vil blive udmøntet og brugt i praksis. Med gældsaftalen blev aftalepartierne enige om, at der skal ske en øget gældseftergivelse over for udsatte borgere, men samtidig indfører man så den her ret og pligt-ordning. Vi er bekymrede for, om den ordning vil spænde ben for, at udsatte borgere får eftergivet deres gæld, selv om en inddrivelse vitterlig er håbløs, og at gælden i virkeligheden er med til at fastholde borgerne i en meget udsat position. Mange borgere her i landet, som modtager kontanthjælp, har desværre en høj gæld til det offentlige, og vi er særlig nervøse for, hvordan den ret og pligt-ordning vil ramme og påvirke disse borgeres ret til eftergivelse. Mange syge mennesker er langvarigt fanget i kontanthjælpssystemet – sådan er systemet i dag – hvordan vil ret og pligt-ordningen blive anvendt på disse mennesker? Flere af dem har ikke udsigt til en forbedret situation – de er så at sige i den forkerte boks i systemet – og hvordan vil det så påvirke deres ret til eftergivelse? Hvis det bliver situationen, at der faktisk ikke er nogen god hjælp i det perspektiv for dem, så vil situationen jo blive en negativ spiral for de her borgere, og det er noget af det, vi vil komme til at spørge grundigt ind til under udvalgsbehandlingen.

I aftalen fremgår det, at skatteministeren kommer til at tage initiativ til halvårlige orienteringer af aftalepartierne frem til 2025, og vi håber meget, at det også er noget, som man kan lægge ind i udvalget, så den brede kreds af Folketingets partier kan blive inddraget i de orienteringer, hvor status og fremdrift i aftalen vil blive drøftet. Det vil være godt politisk at kunne have nogle drøftelser, der ligger bredt forankret i Folketinget.

En sidste ting, vi vil opfordre til bliver fulgt tæt i udvalget, er Gældsstyrelsens tidligere angivelser af, at der allerede med den eksisterende lov er gode muligheder for gældseftergivelse, men at det i praksis kun bliver anvendt i en meget lille grad. Det mener vi der skal ændres på, sådan at praksis faktisk følger de intentioner, der er i aftalerne på området. Det er også noget, vi som sagt kommer til at følge tæt i udvalget, og jeg opfordrer kraftigt til, at det også rykker ind der og ikke alene i aftalekredsen.

Lad mig så som afrunding sige, at den aftale, som lovforslaget udmønter dele af, er en aftale, som Enhedslisten ikke er med i, og at vi af selv samme grund heller ikke kan bakke op om det forelagte lovforslag. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Trine Pertou Mach. Næste ordfører er fru Samira Nawa, Radikale Venstre.

Tak, formand. Jeg tror, vi alle kan blive enige om, at gæld til det offentlige selvfølgelig skal tilbagebetales, og det her lovforslag er et vigtigt bidrag til at få ryddet op i borgernes gæld. Det er jo del af en aftale, som flere har været inde på, og Radikale Venstre har også haft udsatte borgere for øje og som et opmærksomhedspunkt. Derfor vil jeg også fremhæve nogle af de elementer i aftalen, som netop har fokus på de udsatte borgere.

Inddrivelsesrenten halveres jo med det her lovforslag, men også forslaget om at give et ordentligt løft hele landet rundt til gældsrådgivning har en ret stor betydning for udsatte borgere, og det samme gælder også ret og pligt-ordningen, kan man sige, for de borgere, der gør en aktiv indsats og selv tager et initiativ til at forbedre deres livssituation; de kan få eftergivet deres gæld delvis. Så Radikale Venstre støtter lovforslaget. Tak.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Samira Nawa. Næste ordfører er til stede i salen, og det er fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige.

Tak, formand. Nærværende forslag er, som det er nævnt af andre, en udmøntning af en aftale, som er indgået blandt en række partier, og som Nye Borgerlige ikke var med i. At vi ikke var med, skyldes ikke, at vi ikke kan bakke op om det, der ligger i nærværende lovforslag, men skyldes, at vi ikke tror på, at det her løser det reelle problem. Jeg deler fuldstændig hr. Hans Kristian Skibbys betragtning af, at der skal mere til, og jeg er også glad for, at ordføreren for Liberal Alliance siger, at det her også handler om retssikkerhed, både i forhold til de borgere, som oplever et meget kompliceret skattesystem og et meget højt skattetryk, men også i forhold til den befolkning, der forventer, at alle betaler, hvad de skylder, og som oplever, at der er mennesker, der ikke betaler deres skat.

Forslaget her handler, som det er nævnt, om fire overordnede punkter. Det handler i høj grad om at hjælpe de mennesker, der er socialt udsatte og har svært ved at betale deres gæld, særlig fordi vi har en ekstremt høj rente på gæld i skattevæsenet. Den rente kommer ned. Det bakker vi i Nye Borgerlige op om; det har vi også gjort i andre lovforslag og beslutningsforslag, som er blevet fremsat, men som ikke er blevet gennemført, og det er vi glade for. Vi tror på, at det her vil gøre det lettere for de mennesker, der har svært ved at betale deres gæld, at komme ud af deres gæld til det offentlige og få lidt ro på tilværelsen.

Tilsvarende er der en forenkling i, at man jo fjerner gæld på småbeløb. Det virker helt skørt, at vi skal bruge offentlige lønmidler på at sidde og administrere menneskers gæld til det offentlige, når det er beløb, som er så små, at det nærmest ikke kan betale sig at inddrive den. I min egen forretning tror jeg nok at det ville være sådan en type beløb, som jeg ville sige til min revisor vi afskriver. Og det synes jeg selvfølgelig også man skal gøre i det offentlige, så man ikke bruger flere penge på at indkræve en gæld, end man får ud af at få den reduceret.

De øvrige punkter i forslaget her bakker vi også op om i Nye Borgerlige, men som sagt er de første to her reelle forbedringer i forhold til vilkårene for dem, der er socialt udsatte, og også en forbedring i forhold til den tåbelighed, vi oplever, når vi sidder derhjemme og pludselig får en opkrævning på 36 kr. eller 200 kr., eller hvad det måtte være. Men de sidste dele af forslaget tror vi simpelt hen ikke er nok til, at vi får løst det her problem. Dermed ikke sagt, at vi ikke støtter forslaget – det gør vi – men jeg synes, at man skal være opmærksom på, at der er massive problemer, både i skattevæsenet og også i forhold til inddrivelsen af gæld til det offentlige, og de problemer må ikke overses eller gemmes af vejen nu, og man må ikke tro, at problemerne er løst, bare fordi vi stemmer for det her. Dermed stemmer vi ja til forslaget, men lad os sørge for, at vi får det løst fra bunden. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Pernille Vermund. Næste taler er fru Mette Thiesen, uden for grupperne.

Tusind tak. Jeg har egentlig ikke så meget at tilføje i forhold til det, der er blevet sagt. Jeg synes, der er blevet sagt rigtig mange gode ting om det her lovforslag.

Jeg synes, at det er meget, meget fornuftigt, at der gives en håndsrækning til mennesker, for hvem den her gæld er fuldstændig uoverstigelig, og hvor man slet ikke kan betale af på andet end selve renterne og derved slet ikke kan se noget lys for enden af tunnellen i forhold til at komme ud af en meget, meget høj gæld. Så det forslag synes jeg er rigtig, rigtig positivt.

Jeg synes også, det er rigtig positivt, at man, som det også er nævnt flere gange tidligere, afskriver meget, meget små gældsbeløb i stedet for at blive ved og ved med at inddrive dem. Og som ordføreren for Danmarksdemokraterne tidligere sagde, har vi jo også set nogle ret grelle historier i medierne om mennesker, der egentlig gerne vil betale en gæld af og ikke får lov til det osv.

Så de her forenklinger synes jeg er ganske fornuftige, og jeg er sådan set også enig i det, der er blevet sagt hele vejen rundt, for jeg synes, det ville være ganske fornuftigt, at man også lige gik et skridt videre. Men det her ser ganske fornuftigt ud. Jeg har lige et par yderligere spørgsmål i forbindelse med behandlingen af det, men jeg synes, at det generelt ser rigtig godt ud og regner også med at bakke det op. Og jeg skulle hilse fra Dansk Folkeparti og sige, at de gør det samme.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Mette Thiesen. Den næste er skatteministeren.

Tak for det, og tak for den meget positive modtagelse af det her lovforslag. Effektiv gældsinddrivelse er jo en forudsætning for tilliden til skattevæsenet. Det er ikke rimeligt, at andre borgere skal betale for dem, der ikke betaler deres gæld til det offentlige. Når gæld til det offentlige ikke bliver betalt, bliver finansieringen af de velfærdsydelser, som alle nyder godt af, udhulet, og tilliden til vores fælles skattevæsen lider et knæk. Som skatteminister er det derfor min opgave at sikre, at flere afdrager deres gæld. Samtidig er det vigtigt at sikre, at der er rimelige vilkår for skyldnere, og at udsatte skyldnere får hjælp. Det gælder ikke mindst i en tid, hvor forbrugerpriserne stiger, og hvor mange har brug for at møblere om i privatøkonomien, så de kan få det hele til at hænge sammen. Derfor er jeg glad for, at vi sidste sommer fik indgået en bred politisk aftale om at styrke den offentlige gældsinddrivelse frem mod 2030. Tak til SF, Radikale, Konservative, Liberal Alliance og Kristendemokraterne, som jo ikke er repræsenteret længere, men som var med, og også tak for de positive tilkendegivelser både fra Danmarksdemokraterne, fra Nye Borgerlige, fra Dansk Folkeparti og fra fru Mette Thiesen om også at støtte det her lovforslag.

Aftalen skal sikre, at flere afdrager på deres gæld, så færre har gæld til det offentlige. Samtidig har vi arbejdet meget med den sociale balance i aftalen. Vi skruer op, så skyldnere med de højeste indkomster skal betale lidt mere hver måned, og det beløb trækkes fra skyldnere med de allerlaveste indkomster, hvor vi jo i virkeligheden skruer en smule ned. Herudover vil renten, som det allerede er fremgået, blive nedsat, der bliver større mulighed for at eftergive gæld til socialt udsatte, og der afsættes 20 mio. kr. årligt fra 2024 til den frivillige gældsrådgivning, og det er et markant løft, i forhold til hvordan det ser ud i dag. Nogle af tiltagene kræver ikke lovgivning og er derfor faktisk allerede igangsat. Det gælder det øgede fokus på at eftergive udsatte skyldneres gæld og styrke gældsrådgivningen. Derudover arbejdes der på at styrke inddrivelsen af gæld hos virksomheder og borgere med store formuer, og endelig er det også vigtigt med en langsigtet plan for gælds- og opkrævningsområdet. Mere konkret er vi enige om, at oprydningen i de fejlramte gældsposter skal afsluttes, og at inddrivelsesområdet skal være normaliseret inden udgangen af 2030. Som et led i den plan foreslår vi allerede nu en bagatelgrænse for skyldnere med meget lav gæld. Derudover vil Gældsstyrelsen i højere grad afskrive udsigtsløs gæld, som alligevel ikke kan inddrives.

I aftalen er der, som det også er fremgået her i behandlingen, fire tiltag, der kræver lovgivning, og det er de tiltag, som gennemføres med det her konkrete lovforslag: en styrket lønindeholdelse og en ny model for lønindeholdelse. Lønindeholdelse er et af de mest effektive inddrivelsesværktøjer over for borgere. Det sikrer, at man som skyldner først får udbetalt sin løn, når man har afdraget sin gæld til det offentlige. Som led i at sikre, at flere afdrager på deres gæld, foreslår vi at erstatte de nuværende regler for lønindeholdelse med en forenklet model, der skal udvide mulighederne for at inddrive gæld hos skyldnere både under og over den såkaldte lavindkomstgrænse. Det betyder som sagt, at vi skruer op, så skyldnere med de højeste indkomster skal betale lidt mere hver måned. Omvendt skruer vi en lille smule ned for det beløb, der trækkes fra dem med de allerlaveste indkomster. Det sker, ved at vi for de laveste indkomster ikke længere indeholder et bestemt beløb, nemlig 400 kr., men i stedet anvender en procentsats. Så jo mindre man tjener, jo færre penge bliver der indeholdt pr. måned. Til gengæld vil flere komme til at mærke det, fordi alle skyldnere fremover skal afdrage på deres gæld uanset typen af gæld, man har til det offentlige. Det vil konkret betyde, at 113.000 flere skyldnere bliver omfattet af reglerne for lønindeholdelse. Det er selvfølgelig fortsat muligt for skyldnere at gøre indsigelse og klage for at få en individuel vurdering af, hvor meget skyldneren er i stand til at betale i forbindelse med lønindeholdelse.

Vi foreslår også, som det er fremgået, at nedsætte inddrivelsesrenten med 4 procentpoint, så det bliver nemmere for skyldnere at blive gældfri. Det skal hjælpe skyldnere, der har en stor rentebyrde og derfor svært ved at nedbringe deres gæld til det offentlige og blive gældfri. Hertil kommer, at den nuværende inddrivelsesrente er forholdsvis høj. Forslaget vil derfor bringe renten ned på et mere rimeligt niveau, og på den måde vil renterne ikke i samme omfang være med til at øge gælden.

Der er også en ny ret og pligt-ordning i aftalen og i lovforslaget. Det er en ordning, der indføres som en ny eftergivelsesordning, der skal hjælpe udsatte skyldnere. Ordningen skal sikre, at det kan betale sig at arbejde, så ingen bliver fastholdt uden for arbejdsmarkedet på grund af udsigtsløs gæld. Derfor foreslår vi, at skyldnere, der gør en indsats for at forbedre deres livssituation, så de kan afdrage på gælden til det offentlige, skal hjælpes ved at få eftergivet en del af gælden.

Endelig foreslår vi, at Gældsstyrelsen skal kunne afskrive mindre gældsposter, hvis skyldners samlede gæld er under 200 kr. Forslaget skal ses i lyset af, at gruppen af skyldnere med lav gæld til det offentlige er vokset betragteligt siden 2019. Hovedparten af gældsposterne stammer fra renter og gebyrer, der f.eks. opstår, når en rykker betales et par dage for sent. Derudover er en stor del af gældsposterne ramt af dataproblemer, der gør, at gælden ikke kan inddrives på nuværende tidspunkt. Formålet med at reducere antallet af småskyldnere understøtter samtidig, at myndighederne således skal bruge ressourcerne effektivt.

Afslutningsvis vil jeg bare gerne takke for de gode og konstruktive bemærkninger, der har været. Der er også blevet spurgt til ikrafttrædelsesdato, og om den kan udskydes. Henset til vinterferien og en kort måned giver det god mening. Derfor vil jeg stille et ændringsforslag, der udskyder lovens ikrafttrædelsestidspunkt med 1 måned til den 1. april 2023.

Jeg ser frem til en konstruktiv videre behandling af lovforslaget og vil selvfølgelig bestræbe mig på at svare på de spørgsmål, der bliver stillet. Tak.

Der er ønske om en kort bemærkning. Fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige.

Tak for det. Jeg står her med en graf, som er blevet udleveret i forbindelse med forhandlingerne om aftalen, og grafen viser, at hvis ikke man gør noget, vil gælden til det offentlige i 2030 fremskrevet være 166 mia. kr. Når vi så sænker renten, hvilket vi i Nye Borgerlige bakker kraftigt op om, falder gælden med ca. 26 mia. kr., altså i nutidskroner. De tiltag, der i øvrigt er i forslaget her, som vi lovbehandler i dag, altså lønindeholdelsen, reducerer udelukkende gælden med 3 mia. kr. frem mod 2030 – altså 3 mia. kr. frem mod 2030.

For det første vil jeg høre ministeren, om ministeren mener, at det er tilstrækkelig ambitiøst. Og for det andet tænker jeg, hvor langt ud i fremtiden vi skal, før gælden til det offentlige rammer et 2015-niveau. For det her er jo, som ministeren også siger, ikke noget, der er kommet over lang tid; det er noget, der er sket på relativt kort tid. Dermed burde vi også på relativt kort tid kunne reducere gælden. Men hvor langt ud i fremtiden skal vi for at nå 2015-niveau, hvis man nøjes med det her forslag?

Ministeren.

Det sidste er jeg simpelt hen ikke i stand til at svare på lige heroppe fra talerstolen. Men det svarer jeg selvfølgelig gerne på skrift på. Men principielt kan du sige, at renten bidrager, men det gør det, at alle skal betale på deres gældsposter, også. Det gør lønindeholdelsesmodellen også, og det er rigtigt, at vi sætter procenten op fra 40 til 60 pct.

Er det så tilstrækkelig ambitiøst? Ja, altså, det ambitiøse kunne jo selvfølgelig være at tage 100 pct. af folks løn, så de ikke fik udbetalt en krone, men at vi indeholdt det hele. På den måde kan man jo altid være mere ambitiøs. Men at vi for dem, der skylder mest og har de højeste indkomster, tilbageholder 60 pct. af lønnen, inden de får det udbetalt, synes jeg jo er ret voldsomt. Jeg tror, de færreste ville synes, det var uambitiøst. Jeg anerkender, at der kan være plads til det modsatte synspunkt. Men det er jo ret meget af ens løn, man så får tilbageholdt.

Når det her vokser eksplosivt, er det jo, fordi det gamle inddrivelsessystem brød sammen og vi nu er i gang med at bygge et nyt og vi først er inde i en normalisering af det i 2030. Så vi reparerer jo på nogle alvorlige fejldisponeringer, i forhold til hvad man havde tænkt med det gamle inddrivelsessystem.

Spørgeren.

Jeg kan godt forstå, at ministeren ikke vil svare på, hvornår vi er nede på 2015-niveau. Jeg kan huske, da man gik i både grundskolen og gymnasiet og indimellem fik udleveret millimeterpapir. Der var der grafer, der endte så langt uden for papirets rækkevidde, at man sagde, at det nærmest var uendeligt. For mig vidner det jo også om, at det ikke er gjort med det her. Altså, at lønindeholdelsen bidrager med 3 mia. kr. ifølge ministeriets egne tal frem mod 2030, vidner jo om, at vi må gøre noget andet. Vi mener ikke i Nye Borgerlige, at det er at øge procenten i forhold til lønindeholdelse. Men vi er altså landet med verdens højeste skattetryk. Hvis nu borgerne fik lov til at beholde lidt flere af deres egne penge selv, var det måske muligt at blive hurtigere gældfri til det offentlige. Det er bare et bud.

Ministeren.

Jamen jeg er da glad for den konstruktive tilgang. Jeg havde egentlig håbet, at Nye Borgerlige så havde været med, da vi lavede aftalen, og var blevet ved bordet og havde gjort deres indflydelse gældende. Men der var meldingen på det tidspunkt, at det ønskede man ikke. Jeg er glad for, at I i Nye Borgerlige nu støtter den aftale, der ligger, og jeg anerkender, at der er plads til synspunkterne. Men vi har faktisk lavet en aftale her med hinanden, som handler om at normalisere både inddrivelsesområdet, altså det, der ligger i Gældsstyrelsen, men også opkrævningen, der ligger i Skattestyrelsen, som jo også er en del af det, der foregår her, og som skal være med til at barbere nogle af de bunker ned, som i dag ligger og hober sig op, fordi vi er i gang med at bygge et nyt system, da det gamle ikke fungerede.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Tak til skatteministeren.

Forhandlingerne er afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.