L 15 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2022-23 (2. samling), Skatteudvalget 2022-23 (2. samling), Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
L 15 Bilag 1, L 15 A Bilag 1, L 15 B Bilag 1
Offentligt

25. januar 2023

J.nr. 2022 - 13734

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-

rende forslag til Lov om ændring af lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift

af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om afgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift

af bekæmpelsesmidler og forskellige andre love (Forhøjelse af energiafgiften på fossile

brændsler for erhverv efter Aftale om grøn skattereform af 8. december 2020 og omlæg-

ning af pesticidafgiften efter Politisk aftale om sprøjtemiddelstrategi 2022-2026 m.v.).

Jeppe Bruus

/ Kathrine Waage

L 15 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Bæredygtigt Landbrug

Bæredygtigt Landbrug bemærker,

at pesticidafgifterne bør nedsæt-

tes, når forbruget reduceres. Hø-

jere produktionsomkostninger

medfører, at kun de allerstørste

landbrug forbliver rentable.

Pesticidafgiften har til formål at

minimere miljø- og sundhedsbe-

lastningen fra pesticiderne. Afgif-

ten er et væsentligt virkemiddel til

indfrielsen af denne målsætning.

Bæredygtigt Landbrug anfører, at

udviklingen med fortsat højere

afgifter og øget administration

har ført til, at konsolideringen af

landbrugene løber meget hurti-

gere i Danmark end i andre lande

i EU, hvilket har forringet de

danske landbrugs rammevilkår.

Bæredygtigt Landbrug opfordrer

til, at målsætningerne meldes

klart ud, så landbruget kan nå at

omstille sig.

Med

Politisk aftale om sprøjtemiddel-

strategi 2022-2026

er aftalepar-

terne enige om at sætte retningen

for et renere miljø med mindre

belastning af sprøjtemidler, der

giver stabile produktionsvilkår,

understøtter sunde afgrøder og

styrker beskyttelse af miljø, her-

under vandmiljø, grundvand og

biodiversitet samt menneskers

sundhed og fødevaresikkerhed.

Udbredelse af ny teknologi har

potentiale til at reducere brugen

af sprøjtemidler yderligere og ud-

gøre et paradigmeskifte i regule-

ringen af sprøjtemidler. Hoved-

målsætningen er at nå en rekord-

lav belastning fra sprøjtemidler,

herunder at anvende så få sprøj-

temidler som muligt, og at an-

vende de sprøjtemidler, der er

mindst belastende.

Bæredygtigt Landbrug anfører, at

EU ikke er selvforsynende med

fødevarer, og at klimaændringer

medfører, at store dele af Sydeu-

ropa bliver usikre med hensyn til

fremtidig fødevareproduktion.

Bæredygtigt Landbrug anfører, at

det er nødvendigt, at landbruget i

Mellem- og Nordeuropa produ-

cerer afbalanceret og bæredygtigt

Med

Politisk aftale om sprøjtemiddel-

strategi 2022-2026

anerkender af-

taleparterne, at der i Danmark er

gjort en stor indsats for at redu-

cere brugen af sprøjtemidler, og

at Danmark på sprøjtemiddelom-

rådet er langt fremme i EU-sam-

menhæng. Aftaleparterne er enige

om, at Danmark fortsat skal have

en international førerposition på

Side 2 af 21

L 15 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

som i Danmark, hvilket sikres

med en klog landbrugspolitik og

moderne planteværnsmidler. Bæ-

redygtigt Landbrug anfører, at

dette ikke sikres ved, at Danmark

har EU’s højeste pesticidafgifter

pr. kg. aktivstof, der medfører

ekstra omkostninger, selvom

Danmark har rekordlav pesticid-

belastning, der er væsentligt la-

vere end de fastsatte mål i Pesti-

cidstrategien 2017-2021.

produktion af sikre fødevarer og

ønsker at bygge videre på dette

udgangspunkt.

Pesticidafgiften er baseret på

sprøjtemidlernes miljø- og

sundhedsmæssige egenskaber, så

de mest miljø- og sundhedsbela-

stende sprøjtemidler pålægges

den højeste afgift, og de mindst

miljø- og sundhedsbelastende

sprøjtemidler pålægges en relativt

lavere afgift. Den differentierede

afgift skal sikre, at jordbrugerne i

højere grad får et økonomisk in-

citament til at anvende de mindst

belastende sprøjtemidler.

For raps, kartofler og ærter bliver

afgiftsniveauet som følge af lov-

forslaget samlet set øget. Ifølge

Bæredygtigt Landbrug vil dette

modvirke afgrødediversificerin-

gen. Bæredygtigt Landbrug anfø-

rer, at der ikke er nye mindre be-

lastende plantebeskyttelsesmidler

i pipeline og foreslår, at der i hen-

hold til de oprindelige aftaler

etableres mulighed for lavere af-

gifter i bl.a. de afgrøder, hvor

plantebeskyttelsesmidler er vig-

tige for konkurrenceevnen og en

sikker forsyning til markedet.

Hovedafgrøder påvirkes forskel-

ligt af afgiftsomlægningen grun-

det plantebeskyttelsesmidlernes

forskellige belastning af miljø og

sundhed. For raps, kartofler og

ærter bliver afgiftsniveauet samlet

set øget, mens afgiftsniveauet fal-

der for bl.a. vårsæd, roer samt

græs og kløver.

Bæredygtigt Landbrug anfører, at

fokus på landbrugets brug af ke-

mikalier har medført, at Miljømi-

nisteriet ikke har haft øje for gift-

stoffer som PFAS og PFOS, som

ikke nedbrydes i naturen eller i

menneskekroppen, og som nu

Miljøministeriet bemærker, at ini-

tiativer på sprøjtemiddelområdet

ikke sker på bekostning af tiltag

til håndtering af andre forure-

ningskilder. Det er vigtigt, at der

tages hånd om alle forurenings-

kilder. Der henvises desuden til

Regeringsgrundlaget s. 33, hvor

Side 3 af 21

L 15 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

betyder ændrede anbefalinger for

f.eks. amning.

det fremgår, at der skal sikres

konkret opfølgning bag den alle-

rede besluttede nationale hand-

lingsplan for at afværge, ind-

dæmme og oprense PFAS-foru-

reninger.

Bæredygtigt Landbrug anfører, at

de samlede økonomiske belast-

ninger for erhverv, mineralogiske

processer og landbrug er væsent-

ligt højere end de i lovforslaget

fremførte. Bæredygtigt Landbrug

anfører, at der bør laves en se-

cond opinion.

De økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet er vurderet i

sammenhæng med indgåelse af

Aftale om grøn skattereform 2020.

Pesticidafgiften omlægges med

den hensigt at gøre det mere at-

traktivt at bruge sprøjtemidler

med lav belastning af miljø og

sundhed frem for mere bela-

stende alternativer. Miljøministe-

riet oplyser, at der i beregnin-

gerne af omkostningerne er reg-

net med en mindre tilpasning på

2,5 procent af belastningen, og at

landmændene dermed ikke vil få

merudgifter, hvis de vælger de

mindst belastende alternativer.

Danske Advokater -

Danmarks skatteadvo-

kater

Danske Advokater bemærker, at

procesenergiafgiften fremover

skal indekseres på samme måde

som energiafgiften. Procesenergi-

afgiften vil dermed ikke længere

udgøre et fast beløb pr. energien-

hed som i dag. Danske Advoka-

ter bemærker, at det vil resultere i

en yderligere afgiftsbelastning pr.

energienhed, end hvad fremgår af

Aftale om grøn skattereform 2020.

Det er ved indgåelse af

Aftale om

grøn skattereform 2020

forudsat, at

afgiften skal indekseres. De in-

dekserede afgifter er fx forudsat i

beregningerne af aftalens effek-

ter, som vil medføre en reduktion

af ca. 0,5 mio. ton CO

Danske Advokater vurderer, at

den nuværende afgiftsfritagelse i

NOx-afgiftslovens § 8, stk. 4, er i

Skatteministeriet har været i dia-

log med Kommissionen om for-

tolkning af

Side 4 af 21

L 15 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

overensstemmelse med energibe-

skatningsdirektivet, hvorimod

den manglende afgiftsfritagelse

for store energianlæg over 30

MW er i strid med direktivet.

Danske Advokater vurderer, at

den foreslåede lovændring er EU-

stridig og at der i stedet bør ind-

skrives hjemmel til at afgiftsfri-

tage store energianlæg over 30

MW. Danske Advokater bemær-

ker, at såfremt Skatteministeriet

fastholder den foreslåede lovæn-

dring, hvor § 8, stk. 4, ophæves,

bør der skabes historisk lighed

for loven. Danske Advokater

henstiller til, at der udarbejdes et

styresignal med justering af den

tidligere praksis, så der skabes lig-

hed for loven både før og efter

den 1. januar 2023.

energibeskatningsdirektivets an-

vendelsesområde. På baggrund af

denne dialog er det valgt at fjerne

afgiftsfritagelsen i NOx-afgiftslo-

ven for små energianlæg.

Der er ikke tale om en justering

af praksis, der kan ændres ved et

styresignal. En ændring af tidli-

gere praksis ville kræve en lovæn-

dring med tilbagevirkende kraft.

Danske Advokater har ingen be-

mærkninger til ikrafttrædelsen.

Danske Advokater finder det po-

sitivt, at der indskrives en alterna-

tiv opgørelsesmetode for proces-

energiafgiften for landbrugssek-

toren og har ikke yderligere be-

mærkninger til afgiftsforhøjelsen.

Danske Advokater bemærker, at

lovforslagets § 1, nr. 8, § 2, nr. 8,

og § 3, nr. 8, mangler i oplistnin-

gen af de bestemmelser, der træ-

der i kraft den 1. januar 2025.

Det er ikke i overensstemmelse

med

Aftale om grøn skattereform

2020.

Danske Advokater

Lovforslagets ikrafttrædelsesbe-

stemmelse er tilrettet.

Side 5 af 21

L 15 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

henstiller desuden til, at lovforsla-

gets § 1, nr. 9-10, § 2, nr. 9-10, og

§ 3, nr. 9-10, også omfattes af

lovforslagets § 8, stk. 2, da disse

bestemmelser omhandler forhø-

jelsen af procesenergiafgiften for

mineralogiske processer m.v.,

som først indføres med virkning

fra den 1. januar 2025.

Danske Advokater bemærker, at

der må være en fejl i henvisnin-

gerne i lovforslagets § 1, nr. 5-8,

og § 2, nr. 5-8. Danske Advoka-

ter henstiller til, at henvisnin-

gerne i lovforslagets § 1, nr. 5-8,

rettes til § 10, og i lovforslagets §

2, nr. 5-8, rettes til § 8.

Henvisningerne i lovforslagets §

1, nr. 5-8, og § 2, nr. 5-8, er tilret-

tet.

Danske Advokater har ikke be-

mærkninger til satsændringerne i

lov om afgift af bekæmpelsesmid-

ler.

Danske Advokater henstiller til,

at skatteministeren inden fastsæt-

telse af regler for opgørelse af

-udledning m.v., rækker ud til

erhvervslivet for input til rele-

vante bestemmelser.

Der modtages gerne input til re-

levante bestemmelser fra er-

hvervslivet.

Dansk Fjernvarme

Dansk Fjernvarme er generelt

positive overfor lovforslaget og

formålet om at gøre Danmark

grønnere. Dansk Fjernvarme no-

terer sig, at lovforslaget anses

som første skridt i retning af en

højere og ensartet afgift på CO

Side 6 af 21

L 15 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

udledninger. En dagsorden, som

Dansk Fjernvarme støtter op om.

Dansk Fjernvarme anfører, at

fjernvarmeselskaberne står for ca.

60 pct. af rumopvarmningen i er-

hverv og har potentiale til at le-

vere grøn varme til ca. 95 pct.

Dansk Fjernvarme anfører, at

fjernvarmen kan bidrage til den

grønne omstilling af procesvar-

men i industrien. Det er kun ca. 1

pct. af procesvarmen, som leve-

res af fjernvarmeselskaber. Dansk

Fjernvarme skønner, at der er et

potentiale til, at fjernvarmeselska-

berne kan levere 16 pct. af den

samlede procesvarme.

Dansk Fjernvarme anfører, at det

sideløbende haster med at få ud-

faset naturgas både i fjernvarmen

og som individuel opvarmnings-

form. Stiger afgiftsniveauet som

følge af lovforslaget for disse

virksomheder til et niveau, hvor

det ikke længere kan betale sig at

blive koblet på det kollektive

fjernvarmenet fremfor at inve-

stere i en individuel opvarm-

ningsløsning, kan det forhindre

konverteringer i områder, hvor

industrikunder har kritisk betyd-

ning for projektets økonomi.

Det er med

Aftale om grøn skattere-

form 2020

aftalt at forhøje energi-

afgiften for fossile brændsler til

erhverv med 6 kr. pr. GJ. Afgifts-

forhøjelsen indfases fra 2023 til

2025.

Aftale om fremskyndet planlægning for

udfasning af gas til opvarmning og klar

besked til borgerne

af 29. juni 2022

indgået mellem KL og den davæ-

rende regering (S) skal under-

støtte denne omstilling.

Dansk Fjernvarme ønsker at hen-

lede Skatteministeriets opmærk-

somhed på timingen i afgiftsæn-

dringerne i forhold til den højak-

tuelle konverteringsdagsorden,

Det er forudsat i

Aftale om grøn

skattereform 2020,

at afgiftsforhø-

jelserne indfases fra 2023 til 2025.

Der er på nuværende tidspunkt

ikke lagt op til at udskyde

Side 7 af 21

L 15 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

som lovforslaget kan have ind-

virkning på.

ikrafttrædelsestidspunktet for af-

giftsændringerne.

Dansk Gartneri

Dansk Gartneri anfører, at

Poli-

tisk aftale om sprøjtemiddelstrategien

for 2022-2026

betyder, at pesticid-

afgiften i højere grad skal benyt-

tes som et middel til at nå en la-

vere miljøbelastning ved at mind-

ske afgiften på de mest skån-

somme midler og øge afgiften på

de mere belastende midler på mil-

jøet.

Dansk Gartneri anfører, at en

forudsætning for, at denne af-

giftsdifferentiering vil få nævne-

værdig effekt på miljøet, er, at

brugerne har flere midler at vælge

imellem, og det er desværre kun

undtagelsesvis tilfældet. Dansk

Gartneri anfører, at selvom af-

giftsomlægningen er provenuneu-

tral for staten, vil nogle brugere

opleve, at deres afgiftsbelastning

mindskes, mens andre vil få en

øget afgiftsbelastning.

Det skønnes, at den økonomiske

belastning af erhvervet, før for-

bruget af plantebeskyttelsesmid-

ler tilpasses afgiftsomlægningen,

er 10 mio. kr. Der forventes spe-

cifikt en substitution til midler

med lavere miljø- og sundheds-

mæssig belastning og dermed vil

den økonomiske belastning af er-

hvervet falde til et niveau tilsva-

rende niveauet før afgiftsomlæg-

ningen.

Dansk Gartneri anfører, at med

Politisk aftale om sprøjtemiddelstrategi

2022-2026

er tilskuddet til god-

kendelse af midler til mindre an-

vendelse faldet bort, hvilket bety-

der, at der fremover vil blive

færre midler at vælge imellem for

producenterne af specialafgrøder,

og det vil øge miljøbelastningen.

Det er med den

Politiske aftale om

sprøjtemiddelstrategi 2022-2026

be-

sluttet at foretage en provenu-

neutral omlægning af pesticidaf-

giften, hvor basisafgiften nedsæt-

tes, mens belastningsafgiften for-

højes tilsvarende. Afgiftens opda-

terede satser er fastsat med hen-

blik på at opnå et uændret pro-

venu fra afgiften efter tilpasning i

forbruget af sprøjtemidler. Pesti-

cidafgiften omlægges med en

hensigt om at gøre det mere

Side 8 af 21

L 15 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

attraktivt at bruge sprøjtemidler

med lav belastning af miljø og

sundhed frem for mere bela-

stende alternativer.

Dansk Gartneri anfører, at gart-

nerierne oplever pesticidafgiften

uden nævneværdig miljøeffekt,

uden sammenhæng med indtje-

ningen og til skade for konkur-

renceevnen. Pesticidafgifter fin-

des ikke eller kun på et væsentligt

lavere niveau i de lande, som dan-

ske gartnerier konkurrerer med.

Dansk Gartneri ser derfor gerne,

at omlægningen af pesticidafgif-

ten ikke kun er provenuneutral

for staten, men også for den en-

kelte producent. Dansk Gartneri

anfører endvidere, at fx insektici-

der forventes at blive dyrere for

de danske frugt- og bæravlere.

Med

Politisk aftale om sprøjtemiddel-

strategien 2022-2026

er det aftalt at

foretage en provenuneutral om-

lægning af afgiften med en ned-

sættelse af basisafgiften til 20 kr.

per kg aktivstof og en forhøjelse

af belastningsdelen til 140 kr.

Yderligere afgiftsændringer vil

kræve finansiering.

Dansk Industri

Dansk Industri anser det som

formålstjenesteligt og et effektivt

virkemiddel at gennemføre æn-

dringer i skattelovgivningen, der

understøtter den grønne omstil-

ling og bidrager til at opnå de po-

litiske mål om CO

-reduktion.

Dansk Industri er skeptisk over-

for, at de foreslåede forhøjelser af

energiafgiften på fossile brænds-

ler i industrien sker på baggrund

af den hidtidige opgørelsesme-

tode, hvor afgiften er ensartet ef-

ter energiindhold (kr./GJ) sna-

rere end CO

-udledning. Dansk

Industri anfører, at den model

Lovforslaget udmønter dele af

Aftale om grøn skattereform 2020,

der indebærer en forhøjelse af

energiafgiften på fossile brænds-

ler til erhverv. Med

Aftale om grøn

skattereform for industri mv. 2022

det aftalt, at der indføres en høj

og mere ensartet CO

-afgift. I

forbindelse med

Side 9 af 21

L 15 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ikke afspejler CO

-udleningen

forbundet med brugen af fossile

brændsler og derfor er et ineffek-

tivt virkemiddel med henblik på

-reduktion.

lovgivningsprocessen vil der blive

etableret en CO

-opgørelsesme-

tode, som skal skabe klarhed om

opgørelsen af afgiftsbetalingen.

Samlet forventes implementerin-

gen af første fase af

Aftale om grøn

skattereform 2020

at medføre re-

duktioner i de klimabelastende

udledninger på ca. 0,5 mio. ton

e frem mod 2025.

Dansk Industri finder det om-

sonst at ændre i procesenergiaf-

gifter på kort sigt, når der allerede

er indgået aftale, om et nyt CO

baseret beskatningsregime. I 2025

vil procesenergi således blive un-

derlagt ny lovgivning som følge

Aftale om grøn skattereform for in-

dustri mv. 2022.

Reguleringen som

følge af lovforslaget vil derfor om

få år være forældet og erstattet af

den nye model for CO

-beskat-

ning. Dansk Industri bemærker

endvidere, at det vil skade virk-

somhedernes konkurrenceevne

uden en ramme, som effektivt

belønner klimaomstillinger, og at

”stop and go”-politik

ikke

fremmer virksomhedernes behov

for langsigtet investeringssikker-

hed og på kort sigt svækker virk-

somhedernes likviditet, herunder

mulighederne for at investere i

grøn omstilling.

Aftale om grøn skattereform 2022

vil

få virkning fra den 1. januar 2025.

Implementeringen af første fase

er det første skridt i retningen af

højere og mere ensartet afgift på

e-udledninger.

Dansk Industri anbefaler derfor

at lade det nuværende beskat-

ningsregime fortsætte uændret

frem til 2025, hvorefter det nye

-beskatningssystem med en

Det er ved indgåelse af

Aftale om

grøn skattereform 2022

i beregnin-

gerne af CO

-reduktioner forud-

sat at

Aftale om grøn skattereform

2020

implementeres, herunder at

Side 10 af 21

L 15 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ny og stadigt større afgift træder i

kraft frem mod 2030. Som alter-

nativ foreslår Dansk Industri, at

forhøjelsen udskydes til 2024 i ly-

set af de høje energipriser særligt

på gas, og at energiafgifterne om-

lægges til at blive opkrævet på

baggrund af CO

-udledning i ste-

det for energiindhold.

energiafgifterne på fossile

brændsler til proces forhøjes i

2023 med deraf følgende CO

-re-

duktion.

Dansk Industri har ingen be-

mærkninger til lovforslagets § 4.

Dansk Industri har ikke konkrete

bemærkninger til § 6. Dansk In-

dustri finder generelt, at afgiften

på NOx bør afskaffes helt, idet

udledningen allerede er reguleret

via diverse miljøkrav, og at NOx-

afgiften derfor er udtryk for dob-

beltregulering. Dansk Industri an-

fører, at afgiften indbringer et re-

lativt beskedent provenu i for-

hold til de administrative omkost-

ninger og en svækkelse af er-

hvervslivets konkurrenceevne.

-afgiftsloven har til formål

at reducere udledningen af kvæl-

stofoxider (NO

) og medvirker til

den danske EU-forpligtelse til at

reducere udledningen af NO

Det bemærkes, at afgiften og må-

ling af udledning af NO

-ækviva-

lenter til luften ved forbrænding

er to forskellige virkemidler med

det samme formål, om at redu-

cere udledningen, NO

-ækviva-

lenter er en gasart, der er hel-

breds- og naturskadelig.

Dansk Planteværn

Dansk Planteværn vil gerne tilfø-

jes høringslisten ved fremtidige

ændringer af lov om afgift af be-

kæmpelsesmidler.

Dansk Planteværn er tilføjet til

Skatteministeriets høringsliste.

Dansk Planteværn anfører, at in-

tentionen med afgiften oprinde-

ligt har været at nedbringe dansk

landbrugs anvendelse af god-

kendte bekæmpelsesmidler.

Dansk Planteværn anfører endvi-

dere, at EU og specielt Danmark

har verdens strengeste regulering

af bekæmpelsesmidler, og at

Der henvises til kommentar til

Bæredygtigt Landbrug, hvor det

fremgår, at aftaleparterne bag

Po-

litisk aftale om sprøjtemiddelstrategi

2022-2026

er enige om at sætte

retningslinjerne for et renere

miljø med mindre belastning af

sprøjtemidler. Der henvises sam-

tidig til kommentar til

Side 11 af 21

L 15 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

danske landmænd allerede har re-

duceret anvendelsen af bekæm-

pelsesmidler betydeligt. Dansk

Planteværn finder at den prove-

nuneutrale ændring af afgiften

ikke belønner landmændene for

deres indsats for at nå politisk

fastsatte målsætninger om store

reduktioner, og at ændringen ikke

er baseret på et videnskabeligt

grundlag.

Bæredygtigt Landbrug, hvoraf det

fremgår, at aftaleparterne aner-

kender at der i Danmark er gjort

en stor indsats for at reducere

brugen af sprøjtemidler, og at af-

taleparterne er enige om, at Dan-

mark fortsat skal have en interna-

tional førerposition på produk-

tion af sikre fødevarer.

Dansk Planteværn anfører, at

danske landmænds anvendelse af

bekæmpelsesmidler bygger på fi-

losofien ’så lidt som muligt,

men

så meget som nødvendigt’, og at

landmændenes muligheder for

substitution på flere områder er

begrænsede. Dansk Planteværn

forventer derfor at omlægningen

af afgiften alene vil føre til en

øget omkostning for landmæn-

dene og kun en marginal reduk-

tion i anvendelsen af bekæmpel-

sesmidler.

Det skønnes, at den økonomiske

belastning af erhvervet, før for-

bruget af plantebeskyttelsesmid-

ler tilpasses afgiftsomlægningen,

er 10 mio. kr. Der forventes spe-

cifikt en substitution til midler

med lavere miljø- og sundheds-

mæssig belastning og dermed vil

den økonomiske belastning af er-

hvervet falde til et niveau tilsva-

rende niveauet før afgiftsomlæg-

ningen. Landmændene vil der-

med ikke få merudgifter, hvis de

vælger de mindst belastende al-

ternativer.

Dansk Planteværn anfører, at der

i branchen arbejdes aktivt for, at

kun lovlige produkter anvendes,

og at man gerne ser en strengere

regulering af ulovlig import.

Dansk Planteværn indgår gerne i

en dialog herom.

Med

Politisk aftale om sprøjtemiddel-

strategi 2022-2026

er det aftalt at

styrke kontrollen med overtræ-

delser på sprøjtemiddelområdet. I

udkast til Sprøjtemiddelstrategi

2022-2026, der udmønter aftalen,

og som har været i høring indtil

den 22. august 2022, er der i hen-

hold til den tidligere strategi sket

en forøgelse på 40 pct. af mid-

lerne til kontrollen med sprøjte-

midler hos hhv. brugerne,

Side 12 af 21

L 15 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

salgsleddet og i tolden for at

styrke kontrollen.

Dansk Retursystem

Ingen bemærkninger.

Danske Revisorer -

FSR

FSR er generelt positive over for

forslag, der har til formål at gøre

Danmark grønnere ved at bidrage

til et bedre klima og miljø.

FSR oplever, at reglerne om

godtgørelse af energiafgifter på

brændsler er meget komplekse

–

både for virksomheder, myndig-

heder og rådgivere. FSR appelle-

rer til, at kommende ændringer så

vidt muligt samles med henblik

på en parallel og ensartet gen-

nemførelse.

Bemærkningerne tages med i det

videre arbejde.

FSR finder det positivt, at der

indføres en udfyldningsbestem-

melse i CO

-afgiftsloven. FSR så

gerne, at energiafgiftslovenes fæl-

lesbestemmelser og krydshenvis-

ninger konsekvensrettes og gen-

nemarbejdes, så lovgivning bliver

mere klar.

Bemærkningerne tages med i det

videre arbejde.

FSR finder det positivt, at pesti-

cidafgiften omlægges, så det bli-

ver mere attraktivt at bruge plan-

tebeskyttelsesmidler med lav be-

lastning i forhold til sundhed og

miljø.

FSR henviser til, at det af lov-

forslaget fremgår, at

Omlægningen af pesticidafgiften

vil gøre det mere attraktivt at

Side 13 af 21

L 15 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

omlægningen af pesticidafgiften

ikke overholder princippet om

enkle og klare regler, da afgifts-

satsen på grund af sin kompleksi-

tet ikke kan digitaliseres fuldt ud i

Skatteforvaltningens angivelsessy-

stemer. Det fremgår endvidere, at

fravigelsen foretages af hensyn til

miljøbeskyttelse og det politiske

ønske om at fremme anvendelsen

af mindre skadelige sprøjtemidler.

I afsnittet om miljø- og natur-

mæssige konsekvenser fremgår

det, at Miljøministeriet forventer,

at afgiftsomlægningen vil have en

mindre positiv miljøeffekt. I lyset

af vurderingen fra Miljøministe-

riet, vil FSR gerne appellere til at

formuleringerne mv. genbesøges.

bruge sprøjtemidler med lav be-

lastning af miljø og sundhed

fremfor et mere belastende alter-

nativ. Forslaget vurderes ikke at

overholde princip 1 for digitalise-

ringsklar lovgivning om enkle og

klare regler, da afgiftssatsen på

grund af sin kompleksitet ikke

kan digitaliseres fuldt ud i Skatte-

forvaltningens angivelsessyste-

mer. Der er ikke tale om en en-

kelt fast sats, men en individuel

sats på de enkelte produkter, som

fastsættes af Miljøstyrelsen ud fra

effektparametre. Dette forhold

finder tilsvarende anvendelse for

gældende ret. Det vurderes ikke,

at der er behov for at ændre for-

muleringen.

FSR bemærker, at forarbejderne

til lovens § 6 er formuleret uklart,

idet de specielle bemærkninger

beskriver gældende ret for andre

dele af loven fremfor at beskrive

baggrunden for den konkrete æn-

dring.

De specielle bemærkninger til

ændringen af NO

-afgiftsloven

er justeret.

Det fremgår af de almindelige be-

mærkninger, at afgiftsfritagelsen

ophæves for at undgå usikkerhed

på området. FSR er bekymret

over, at bestemmelsen fjernes

uden nærmere begrundelse eller

undersøgelse. Fritagelsen blev

indført i 2009 og er afledt af

energibeskatningsdirektivet og i

øvrigt notificeret i overensstem-

melse med informationsprocedu-

redirektivet. Det er uklart, hvor-

dan bestemmelsen i dag vurderes

at medføre usikkerhed på

Der henvises til kommentaren til

Danske Advokaters høringssvar,

hvor det fremgår, at Skattemini-

steriet har været i dialog med

Kommissionen om fortolkningen

af energibeskatningsdirektivets

anvendelsesområde. På baggrund

af konkurrencehensyn er det vur-

deret, at afgiftsfritagelsen bør op-

hæves.

Side 14 af 21

L 15 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

området. FSR anmoder Skattemi-

nisteriet om at uddybe.

Konkurrence- og For-

brugerstyrelsen

Ingen bemærkninger.

Landbrug & Fødevarer

Landbrug & Fødevarer anfører,

at lovforslaget vil medføre bety-

delige omkostninger for fødeva-

reerhvervet, og kan ikke bakke op

om det i sin nuværende form.

Landbrug & Fødevarer er enige i,

at der er behov for ændringer af

det nuværende energiafgiftssy-

stem, men der er elementer i

Af-

tale om grøn skattereform 2020,

som

Landbrug & Fødevarer ikke støt-

ter. Det gælder fx forhøjelse af

afgift, når der ikke er omstillings-

muligheder, og dobbeltregulering

for kvoteomfattede virksomhe-

der. Landbrug & Fødevarer er

positive over, at forhøjelsen først

træder i kraft fra 2025 for land-

brug og gartneri.

Landbrug & Fødevarer anfører,

at forhøjelsen af energiafgiften

ikke bør vedrøre virksomheder,

som er omfattet af EU’s kvotesy-

stem og derigennem betaler for

-udledningen. De virksomhe-

der, herunder visse gartnerier,

bør afgiftsmæssigt kun omfattes

af minimumssatserne i energibe-

skatningsdirektivet.

Med

Aftale om grøn skattereform

2020

er det aftalt at forhøje ener-

giafgifterne for landbrug mv.

med 6 kr. pr. GJ fra 2025.

-kvoteforpligtelsen omhand-

ler udledning af CO

, mens ener-

giafgifter pålægges på baggrund

af energianvendelse. Desuden er

de fleste kvoteomfattede virk-

somheder undtaget fra at betale

afgift efter CO

-afgiftsloven.

Lovforslaget indebærer således

ikke nye særskilte regler for kvo-

teomfattede virksomheder.

Landbrug & Fødevarer ønsker

ikke den dobbeltregulering, som

Energiafgifterne forhøjes i for-

bindelse med implementeringen

Side 15 af 21

L 15 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

er aftalt med

Aftale om grøn skatte-

reform for industri mv. 2022.

Land-

brug og Fødevarer havde gerne

set, at forhøjelsen alene vedrørte

den nuværende CO

-afgift.

af første fase af

Aftale om grøn

skattereform 2020,

men mindskes

senere i forbindelse med forhø-

jelsen og omlægningen af CO

afgiften ved implementering af

Aftale om grøn skattereform for indu-

stri for industri mv. 2022.

Der er så-

ledes ikke tale om dobbeltregule-

ring, men forskellige etaper af

omlægningen af afgifterne.

Landbrug & Fødevarer finder det

problematisk, at der indføres af-

gifter, uden reelle omstillingsmu-

ligheder, bl.a. for dieseldrevne

landbrugsmaskiner. Landbrug &

Fødevarer så gerne, at der først

blev indført afgift, når der var al-

ternativer til fossile brændsler.

Landbrug & Fødevarer anfører,

at det danske fødevareerhverv al-

lerede har fokus på energieffekti-

visering.

Energiafgifterne for landbrug

mv. er allerede i dag reguleret af

gasafgiftsloven, kulafgiftsloven

og mineralolieafgiftsloven. For

dette forbrug nedsættes tilbage-

betaling af afgift med 1,6 pct.

Med lovforslaget forhøjes den

eksisterende afgift fra 2025 med

6 kr. pr. GJ.

Aftale om grøn skattereform 2020

fremgår det, at aftalepartierne er

opmærksomme på, at det på en

række områder vil kræve et ud-

viklingsarbejde at finde egnede

afgiftsmodeller og evt. kompen-

sationsmuligheder. På kort sigt er

det dog muligt at foretage de før-

ste og væsentlige skridt i retnin-

gen af en mere ensartet CO

-af-

gift. Første fase af omlægningen

tager derfor udgangspunkt i det

eksisterende afgiftssystem, herun-

der ved at forhøje energiafgif-

terne på fossile brændsler.

Den daværende regering (S) og

aftalepartierne er enige om, at

provenuet fra afgrænsningen af

investeringsvinduet, som også

følger af

Aftale om grøn skattereform

2020,

afsættes til en tilskudspulje

Side 16 af 21

L 15 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

til grøn omstilling og målrettede

energieffektiviseringer. Der af-

sættes i alt 360 mio. kr. i 2021-

2025 til tilskudspuljen.

Udvidelse af erhvervspuljen med

315 mio. kr. sker bl.a. med hen-

blik på energieffektiviseringer og

grøn omstilling af gartnerier, her-

under væksthuse.

Med

Aftale om grøn skattereform for

industri mv. 2022

er det aftalt, at

tilbageførslen fra de kommende

afgiftsforhøjelser udmøntes i

målrettet støtte til de virksomhe-

der, der rammes hårdest af CO

afgiften, så det kan betale sig at

omstille for de virksomheder,

som i dag har et højt CO

-aftryk.

Landbrug & Fødevarer ønsker, at

der laves et eksempel, hvor af-

giftssatsen for motorbrændstof

anvendt til landbrug mv. opgjort i

kr./GJ. Landbrug & Fødevarer

ønsker, at det uddybes, om afgif-

ten efter § 3, stk. 2, bør være den

samme som lovforslagets § 3, stk.

Satsen, der fremgår af lovforsla-

gets § 3, nr. 2 og nr. 3, som ud-

sendt i ekstern høring, er den

samme. I denne version fremgik

det ikke tydeligt, at også § 3, nr.

2, indekseres. Efter lovtekniske

justeringer følger indekseringen

nu af lovforslagets § 3, nr. 4.

Landbrug & Fødevarer anfører,

at det fremgår af aftaleteksten, at

forhøjelserne vil være baseret på

-afgift. Landbrug & Fødeva-

rer anfører, at forhøjelserne er

indført i kr./GJ i energiafgiftslo-

vene.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Industri.

Side 17 af 21

L 15 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Landbrug & Fødevarer anfører,

at pesticidafgiften skal afskaffes.

Det vil ligestille danske land-

mænd med udenlandske, da me-

get få EU-lande har en afgift, og

afgiftsniveauet er lavere end i

Danmark. Landbrug & Fødevarer

anfører, at afgiften kun har en

marginal effekt på forbrugs-

mængden og en lille effekt på

middelvalg, da der er få effektive

midler at vælge imellem.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Gartneris høringssvar.

Landbrug & Fødevarer anfører,

at en række mindre gårdanlæg,

der producerer biogas, anvender i

bestemmelsen i NOx-afgiftslo-

vens § 8, stk. 4. Landbrug & Fø-

devarer anfører, at med lovforsla-

get vil de anlæg blive omfattet af

NOx-afgiftsloven, hvilket vil øge

deres omkostninger. Landbrug &

Fødevarer finder, at bestemmel-

sen bør fastholdes.

Anvendelsesområdet for NOx-

afgiftsloven ændres ikke. Med

lovforslaget ophæves afgiftsfrita-

gelsen for energiprodukter, der

medgår direkte i produktion af et

tilsvarende energiprodukt, som er

produceret på virksomhedens

område.

Der henvises i øvrigt til kommen-

taren til Danske Advokaters hø-

ringssvar.

Makeen Energy A/S

(Makeen)

Makeen Energy A/S (herefter

Makeen) anfører, at der i lov-

forslaget ikke foreligger en stil-

lingtagen til de tilfælde, hvor virk-

somheder har et negativt CO

-af-

tryk som følge af den cirkulære

økonomi i deres produktion.

Makeen tager udgangspunkt i

problematikker fra sin produk-

tion af pyrolysegas og stiller for-

slag til tilpasning af lovforslaget.

Makeen anfører, at såfremt be-

mærkningerne ikke indarbejdes i

lovforslaget, skal høringssvaret

Med lovforslaget indføres en ud-

fyldningsbestemmelse i CO

-af-

giftsloven for energiprodukter for

hvilke, der i dag ikke er fastsat en

afgiftssats. Samtidig foreslås det,

at skatteministeren kan fastsætte

regler om, at CO

-udledningen

fra et energiprodukt omfattet af

den foreslåede udfyldningsbe-

stemmelse, kan beregnes på bag-

grund af f.eks. akkrediterede må-

linger eller støkiometriske bereg-

ninger. Forslaget medfører, at der

kan betales CO

-afgift af disse

energiprodukter, som i højere

Side 18 af 21

L 15 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

skærpe opmærksomheden på

skatteministerens efterfølgende

fastsættelse af opgørelsesmetoden

efter lovforslagets § 5, nr. 3.

grad svarer til produkternes fakti-

ske CO

-udledning.

En stillingtagen til, hvorvidt virk-

somheder med et negativt CO

aftryk som følge af cirkulær øko-

nomi i deres produktion kan an-

vende en reduceret sats eller be-

regne en særskilt CO

-afgift på

baggrund af CO

-fortrængning,

ligger således udenfor lovforsla-

gets bemyndigelsesbestemmelse.

Makeen kvitterer for forslaget

om, at virksomheder kan betale

en fast afgiftssats for CO

-udled-

ning på baggrund af akkredite-

rede målinger eller målinger af til-

svarende karakter.

Makeen anbefaler, at det ved op-

gørelsen af CO

-udledning, bliver

muligt at foretage modregning

med CO

-fortrængningen, fx når

plastik genanvendes ved pyrolyse.

Makeen er imod, at et produkt

som pyrolysegas i det hele taget

pålægges CO

-afgift. Makeen om-

danner plastaffald til pyrolyseolie,

der efterfølgende oparbejdes til

ny plast. Processen kaldes ”Plast-

con”. Her genereres også fast,

rent kulstof, og pyrolysegas.

Makeen anfører, at efter miljølov-

givningen er processen karakteri-

seret som genanvendelse og bi-

drager til nedbringelse af affalds-

mængder mv.

-afgiften omfatter i dag CO

udledning fra anvendelsen af

energiprodukter omfattet af mi-

neralolieafgiftsloven, kulafgiftslo-

ven og gasafgiftsloven. Da pyro-

lysegas fra processer baseret på

fossile brændsler er omfattet af

mineralolieafgiftsloven og udle-

der CO

, omfatter CO

-afgiften

også sådanne produkter.

Makeen anfører, at pyrolysegas

på grund af Plastcons CO

Den daværende regering (S) har i

2021 sammen med et bredt flertal

Side 19 af 21

L 15 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

fortrængning på ca. 1,67 ton CO

pr. ton plastik konkurrerer med

andre CO

-fortrængende proces-

ser, herunder biomasse og biogas

samt afbrænding af plastaffald i

affaldsbaserede kraftvarme- og

varmeværker, som er underlagt

lave eller ingen afgifter. Makeen

anfører, at produktionsomkost-

ningerne for Plastcon ikke er

sammenlignelige med en almin-

delig produktion af energipro-

dukter, da formålet ikke er det

samme.

Makeen anfører, at pyrolysegas er

sammenligneligt med biobrænds-

ler, hvor opbygget CO

-indhold i

produktet frigives igen ved fx af-

brænding. Makeen anfører, at py-

rolysegas i dag belastes med ener-

giaften på et sammenligneligt af-

giftspligtigt produkt, raffinaderi-

gas, mens der ikke betales CO

afgift. Makeen anfører, at afgiften

omregnet er 7,36 øre/MJ for py-

rolysegas og 0,25 øre/MJ for bio-

gas. Makeen anfører, at ved pro-

duktion af varme på hhv. pyro-

lyse og plastaffald sker der en af-

giftsmæssig favorisering af pla-

stikaffald, som gør det vanskeligt

at gøre pyrolysegas konkurrence-

dygtigt overfor VE-brændsler.

i Folketinget nedsat ekspertgrup-

pen for en grøn skattereform, der

skal se på fordele og ulemper ved

bl.a. en CO

e-afgift og andre re-

guleringsformer til at nå 70 pct.

reduktionsmålet i 2030. Som en

del af arbejdet ser ekspertgrup-

pen på, hvordan fremtidens

e-regulering bedst kan under-

støtte indførelsen af nye ressour-

cebesparende teknologier. En af

de teknologier, som indgår heri,

er pyrolyse.

Makeen anfører, at med den fore-

slåede lovændring vil pyrolysegas-

sen også blive afgiftspligtig efter

-afgiftsloven, hvilket sætter

pyrolysegas tilbage i forhold til

VE-brændsler, hvor afgiften ikke

forøges, og gør det mere renta-

belt at destruere gassen. Makeen

Det indgår som en del af arbejdet

for ekspertgruppen for en grøn

skattereform, at det skal undersø-

ges, hvordan fremtidens CO

regulering bedst muligt kan un-

derstøtte indførelsen af nye

Side 20 af 21

L 15 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

anfører, at mængderne af pyroly-

segas potentielt er store nok til at

kunne bidrage til at lukke hullet

efter russisk gas, men der skal

være et økonomisk potentiale.

ressourcebesparende teknologier,

herunder pyrolysegas.

Makeen anfører, at miljøområ-

dets affaldshierarki prioriterer

genanvendelse højere end anden

nyttiggørelse, herunder afbræn-

ding til el- og varmeproduktion,

og bortskaffelse. Makeen påpeger

at afgiftsreglerne ikke understøt-

ter prioriteringerne på affaldsom-

rådet, på trods af at det har været

tilsigtet afgiftssystemet for affald.

Makeen forventer ikke problemet

løst på det regulatoriske område

eller med de planlagte støtteord-

ninger ved indførelsen af den

ensartede og høje CO

-afgift fra

2025.

Makeen henviser til, at en inddra-

gelse af CO

-fortrængning i be-

regningen af CO

-afgift kan

mindske ukorrekte incitamenter i

afgiftsstrukturen. Det er Makeens

opfattelse, at CO

-fortrængnin-

gen kan opgøres lige så sikkert

som en beregning af CO

-emissi-

onsfaktoren ud fra samme data-

grundlag m.v.

Sikkerhedsstyrelsen

Ingen bemærkninger.

Skatterevisorforeningens

Skatteudvalg

Ingen bemærkninger.

Side 21 af 21