Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 15:

Forslag til lov om ændring af lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af bekæmpelsesmidler og forskellige andre love. (Forhøjelse af energiafgiften på fossile brændsler for erhverv efter Aftale om grøn skattereform af 8. december 2020 og omlægning af pesticidafgiften efter Politisk aftale om sprøjtemiddelstrategi 2022-2026 m.v.).

Af skatteministeren (Jeppe Bruus).

(Fremsættelse 25.01.2023).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet.

Tak for ordet. Det er så fantastisk, når vi får lovforslag ovre fra Skatteministeriet, at de simpelt hen har en rigtig lang indledning, så vi har god tid til at gå op ad trappen her. Men hvis man skal gøre det kort, er det lovforslag, som vi skal behandle her, i virkeligheden en del af to grønne og ambitiøse aftaler, nemlig aftale om grøn skattereform og politisk aftale om en sprøjtemiddelstrategi for 2022-2026. Der er således under den meget lange overskrift tale om endnu et vigtigt skridt i forhold til grønne initiativer.

For det første foreslås det at forhøje energiafgifterne for erhverv, således at det bliver dyrere at bruge gas, kul, olie og andre fossile brændsler. Det mindsker vores CO2-udledning med 0,5 mio. t frem til 2025. Det er således vigtige tiltag for at sikre en højere og ensartet CO2-afgift. Med aftalen om en grøn skattereform har vi samtidig taget højde for, at erhvervslivet skal have den nødvendige tid til at omstille sig. Derfor gennemføres der erhvervspolitiske lempelser samlet set for ca. 6 mia. kr., og de er indført fra 2021.

For det andet foreslås det at omlægge pesticidafgifterne. Og her i Folketinget kan vi glæde os over, at der blandt Folketingets partier er en bred enighed om, at vi skal anvende så få sprøjtemidler som overhovedet muligt. Det er vigtigt i forhold til vores sundhed. Det er vigtigt, i forhold til at vi skal belaste vores miljø mindst muligt. Derfor foreslås det konkret at nedsætte basisafgiften og samtidig forhøje afgiften på belastningsdelen i forhold til miljø og sundhed.

For det tredje er der en række tekniske justeringer. Så alt i alt vil jeg sige på vegne af Socialdemokratiet, at vi synes, at det her lovforslag er et lille skridt, men dog et skridt tættere på 70-procentsmålsætningen, og Socialdemokratiet støtter forslaget.

Der er en kort bemærkning til hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Tak for det, og tak for ordførertalen. Jeg er såmænd bare interesseret i at høre, om Socialdemokratiet vil være indstillet på at dele lovforslaget. Der er jo tale om et lovforslag, der samler eller udmønter flere forskellige politiske aftaler, heriblandt en, som Dansk Folkeparti er en del af, og som vi derfor støtter varmt op om, og en, som vi ikke er en del af. Og jeg synes måske, det lidt er en uskik, at man blander de der ting. For vi står selvfølgelig fuldstændig på mål for de ting, som vi har været med til at aftale, men i forbindelse med alt andet stiller vi os mere frit, og det vil vi så dykke ned i senere.

Så vil Socialdemokratiet være med til at splitte de her ting, så vi i hvert fald på et oplyst grundlag kan tage stilling til, hvad vi kan støtte, og hvad vi måske vil støtte?

Ordføreren.

Det er jo sådan et spørgsmål, man kun lige har kort tid til at vurdere konsekvenserne af, og det håber jeg også at ordføreren for Dansk Folkeparti har forståelse for. Men nu kender jeg ordføreren for Dansk Folkeparti særdeles godt, og ordføreren kender også undertegnede og ved, at jeg personligt i hvert fald sætter en meget stor ære i, at udvalgsbehandlingen er grundig, at den er omhyggelig. Så jeg vil i hvert fald som minimum give ordføreren for Dansk Folkeparti håndslag på, at vi vil bestræbe os på, at den udvalgsbehandling, vi får om det her lovforslag, bliver grundig og omhyggelig, og at der bliver tid til at spørge ind til de ting, der måtte ligge, og som Dansk Folkeparti har lyst til at grave i. Det vil jeg i hvert fald give håndslag på. Og så tænker jeg, at det processuelle må vi have nogle nærmere drøftelser om i udvalget.

Sådan overordnet synes jeg faktisk det giver god mening at samle de ting i det her lovforslag, men lad os få en drøftelse af det i udvalget.

Der er en kort bemærkning til hr. Hans Kristian Skibby, Danmarksdemokraterne.

Tak. Jeg undrer mig lidt over det svar, der kommer fra ordføreren. Jeg synes jo med al respekt godt, at man kan spørge en ordfører fra det største regeringsparti om, hvad indgangsvinklen vil være til, at det faktisk er et problem, at halvdelen af det her lovforslag omhandler ét politisk forlig og den anden halvdel omhandler et andet politisk forlig, og at det ikke er de samme partier, der er med i begge forlig.

Derfor må man vel også godt kunne forvente et svar på, om regeringspartiet Socialdemokraterne vil acceptere, at man naturligvis ikke skal bindes på hænder og fødder, når man er med i det ene af de to forlig, men ikke i det andet. Det må man kunne få et svar på.

Ordføreren.

Jo, man kan vel, hvis man vil, skabe sådan lidt gnidninger i forbindelse med alle ting. Nu er det jo hverken Vorbasse Marked, vi står på, eller for den sags skyld Døllefjelde-Musse Marked; det er en seriøs Folketingssal. Jeg synes sådan set, at jeg er kommet med en udstrakt hånd til Dansk Folkepartis ordfører i forhold til en grundig og seriøs udvalgsbehandling.

Jeg synes som udgangspunkt, at det er meget fornuftigt at samle de ting i det her lovforslag, men lad os høre, hvad vi har, i forbindelse med udvalgsbehandlingen. Senere kommer ministeren jo på, og så kan man også spørge ministeren. Jeg mangler dog nogle stærkere argumenter for det, og der er også nogle partier, der, om man så må sige, er kommet sent til. Danmarksdemokraterne, som hr. Hans Kristian Skibby repræsenterer, var jo kun kortvarigt i Folketinget i sidste periode, inden der kom et valg.

Men jeg synes sådan set, at man strækker sig ret langt, når man også tilkendegiver, at man gerne vil have en ordentlig og seriøs udvalgsbehandling. Det er muligt, at svaret ikke er godt nok for hr. Hans Kristian Skibby, men jeg synes sådan set, at armene er strakt ud til en åbning.

Spørgeren.

Jeg synes i hvert fald gerne, jeg vil rose ordføreren for at kunne få Døllefjelde-Musse Marked ind i den her debat; så er ordføreren mere kreativ end Stein Bagger og hele hans ledelsesgang. Altså, det er jo ikke det, vi spørger om her. Det, vi spørger om, vedrører, at der er to politiske aftaler, og at det her er et lovforslag, hvor man så indarbejder to forskellige forligstekster. Så må et regeringsbærende parti da også godt kunne se, at man jo ikke på den måde kan acceptere, at to forskellige forligstekster forbindes med hinanden.

Ordføreren.

Jeg kan sagtens se, at der er nogle argumenter for hr. Hans Kristian Skibby. Omvendt synes jeg, at det forslag, der her er fremsat af regeringen, er både ambitiøst og rigtigt; det har jeg klart givet udtryk for. Det kan jeg stå på mål for. Jeg indgår gerne i en drøftelse om det i forbindelse med udvalgsbehandlingen, men som udgangspunkt kan vi støtte det forslag, der ligger her.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Anders Kronborg. Næste ordfører er hr. Jan E. Jørgensen, Venstre.

Tak for det. Tak til skatteministeren for talen, og tak for det brede samarbejde i de tidligere aftaler, som bl.a. ligger til grund for lovforslaget, som der har været. Med det her lovforslag har Danmark et stort potentiale til at blive endnu grønnere som land – et land, der tager ansvar for de fælles klimamæssige spørgsmål, som jo ikke bare Danmark, men hele verden står over for. Det er en fælles opgave, og derfor skal vi som samfund handle og udvise ansvar. Derfor glæder det mig, og det glæder hele Venstre, at vi med et meget bredt flertal i Folketinget tidligere har indgået nogle vigtige politiske aftaler, som nu bliver udmøntet i lovgivning.

Et af de altafgørende og vigtigste instrumenter for at nå vores klimamål er en reduktion af CO2-udledningen gennem en forhøjelse af energiafgiften på fossile brændsler, altså olie, kul og gas. Og en CO2-afgift på varer, som i dag ikke er underlagt en afgift, og en ligestilling af konkurrenceforholdene mellem store og mindre energianlæg, som udleder NOx ved forbrænding, er også blandt nogle af de vigtige redskaber, som det her lovforslag indeholder; NOx er jo en af de helt store årsager til luftforurening. Et tredje element i loven er en omlægning af pesticidafgiften. Omlægningen vil gøre det mere attraktivt dels at bruge færre sprøjtemidler, dels at anvende de sprøjtemidler, der er mindst miljøbelastende, når man så bruger sprøjtemidler.

Så Venstre støtter lovforslaget. Vi er en del af aftalekredsen, og i Venstre ser vi frem til den videre drøftelse af lovforslaget og ikke mindst til udvalgsbehandlingen.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Jan E. Jørgensen. Næste ordfører er hr. Mohammad Rona, Moderaterne.

Tak for det. Danmark skal være et grønt foregangsland, når det handler om klimamål og grøn omstilling. Vi har forpligtet os til at reducere vores udledninger af drivhusgasser med 70 pct. i 2030. Det er derfor vigtigt, at vi allerede nu træffer beslutninger, som sikrer stabile rammer for den langsigtede grønne omstilling. Jeg vil kort sige noget om lovforslagets to dele.

Den første del indeholder en forhøjelse af energiafgiften og aftale om grøn skattereform. Formålet er at understøtte en grøn omstilling af det danske energiforbrug ved at gøre det dyrere for erhverv at anvende fossile brændsler som en del af deres virksomhed. De høje energipriser, som vi har set de sidste år, understreger erhvervslivets behov for, at vi omstiller os fra sort til grøn energi.

Den andel del indeholder en omlægning af pesticidafgifterne og politisk aftale om sprøjtemiddelstrategi 2022-26. Her er formålet at opnå en meget lav belastning med sprøjtemidler. For et år siden blev en bred kreds af partier enige om, at brugen af sprøjtemidler skulle minimeres, og at de samtidig skal være mindst muligt belastende for vores sundhed og miljø.

Begge områder er store og vigtige for vores videre arbejde med vores klimamålsætning, så derfor glæder jeg mig personligt også til at arbejde videre med lovforslaget i udvalget. Moderaterne bakker op.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Mohammad Rona. Næste ordfører er hr. Sigurd Agersnap, SF.

Tak for ordet, formand. Her er jo tale om et omfattende lovforslag med flere elementer. Det indikerer titlen på lovforslaget også tydeligt, som ordføreren for Socialdemokratiet var inde på. Lovforslaget implementerer dele af den grønne skattereform og aftalen om sprøjtemiddelstrategien. Det er to aftaler, som SF er en del af, og jeg skal heller ikke trække spændingen unødigt: Vi har også i sinde at stemme for lovforslaget her.

SF stemmer generelt for lovforslag, som trækker Danmark i en grønnere retning. Det betyder ikke, at vi ikke fortsat er utålmodige og har behov for mere og hurtigere handling, og det presser vi på for, men lovforslaget her bringer os i en grønnere retning. Ved at hæve energiafgifterne på fossile brændsler i erhvervslivet kan vi understøtte en hurtigere grøn omstilling, skabe et incitament til at gå over til grønnere energikilder og forventeligt reducere klimabelastningen med 500.000 t CO2-ækvivalenter årligt. Det er et godt skridt på vejen, og det er også et skridt mod en højere og mere ensartet CO2-afgift, som flere rigtigt påpeger i høringssvarene.

Ligeledes mener vi også, at den anden del af lovforslaget er god: at få omlagt afgiften på sprøjtemidler og pesticider, så de mest forurenende produkter pålægges en højere afgift. Landbruget har et stort ansvar for forureningen af vores vandløb, natur og drikkevand, og dermed er det også en vigtig del af løsningen. Vi skal have langt bedre styr på brugen af pesticider. Der skal anvendes så få sprøjtemidler som muligt, og dem, som anvendes, skal være så skånsomme for miljøet som muligt. Omlægningen af afgiften vil forhåbentlig og forventeligt reducere brugen af sprøjtemidler, ikke mindst de mest forurenende af dem. Det er nødvendigt, for som de seneste dages debat og afdækninger i pressen har vist, har vi fortsat et stort problem med forurening af vores drikkevand og vores natur. Det vil kræve politisk handling, også ud over denne aftale.

Alt i alt er vi glade for disse to aftaler, som nu implementeres, om en højere energiafgift på fossile brændsler og en højere afgift på de sprøjtemidler, som indeholder flest pesticider. Det er godt for klimaet og godt for miljøet, men vi er ikke i mål, vi er på vej. Der skal laves flere aftaler, og de skal også føres ud i virkeligheden. Erhvervslivet er en vigtig del af løsningen på den grønne omstilling, men det kræver også klare klima- og miljøkrav til erhvervslivet og til landbruget. Det er med til at rykke vores samfund i en grønnere retning, men det er også med til at styrke vores erhvervsliv.

SF støtter lovforslaget, og vil se frem til den fortsatte debat. Jeg skulle også hilse fra Alternativet, Enhedslisten og Radikale Venstre og sige, at de også tager positivt imod lovforslaget. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Sigurd Agersnap. Næste ordfører er hr. Hans Kristian Skibby, Danmarksdemokraterne.

Tak, hr. formand. Lovforslaget, som vi behandler her, er, som det også tidligere er blevet nævnt her i forbindelse med lovbehandlingen, et lovforslag, som indeholder nogle ting, som er indgået i to forskellige politiske aftaler. Lovforslaget udmønter bl.a. første del af den grønne skattereform, som blev indgået under den forrige regering, og med den betyder det, at man forhøjer nogle energiafgifter primært på de fossile brændstoffer. Det er den ene del af det.

Den anden er så, at der jo er blevet indgået en politisk aftale om en sprøjtemiddelstrategi, som en anden kreds af aftalepartier står bag. Som vi også nævnte tidligere, er det sådan, at det selvfølgelig giver nogle udfordringer, når det samme lovforslag indeholder to forskellige politiske aftaler til udmøntning. Derfor har vi i Danmarksdemokraterne noget vanskeligt ved at støtte lovforslaget på den nuværende præmis. Så vi håber selvfølgelig, at regeringen vil se positivt på, at vi får delt det her lovforslag i to, således at vi også i Danmarksdemokraterne har mulighed for at støtte de dele, der har med den ene reform at gøre – det er den politiske aftale om en sprøjtemiddelstrategi – og at vi således ikke kan støtte det, som ligger inden for den grønne skattereform. Det er jeg sikker på at regeringen vil, og når den tid så kommer – og nu må vi se, hvad udvalgsarbejdet munder ud i – vil vi sådan set have mulighed for både at kunne stemme ja og nej til det her lovforslag. Det var det hele.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Hans Kristian Skibby. Næste ordfører er hr. Steffen W. Frølund, Liberal Alliance.

Tak for det, formand. Dele af lovforslaget udmønter aftaler, som Liberal Alliance er med i, og andre dele af lovforslaget udmønter aftaler, som Liberal Alliance ikke er med i. Så jeg vil bare tilkendegive, at vi også kunne være villige til at støtte opsplitningen af det her lovforslag i to. Lad mig så også være ærlig og sige, at vores standpunkt er resultatet af en meget, meget hård armlægning mellem Liberal Alliances klimaordfører og Liberal Alliances skatteordfører, og det blev til sidst sådan, at klimaordføreren vandt, så vi har faktisk tænkt os at støtte begge dele af lovforslaget.

Den første del er selvfølgelig det her med, at man gerne vil forhøje energiafgiften på de fossile brændstoffer for erhverv, og det bliver indfaset fra 2023 til 2025. Det er selvfølgelig med det formål at understøtte den grønne omstilling. Og det er den aftale, vi ikke er med i, men vi kan alligevel støtte det her delelement, fordi der er brug for, at vi i en periode udligner effekterne af en høj, flad, ensartet CO2-afgift, indtil vi er helt i mål med det. Hvis vi ikke gjorde det, kunne vi ende med en masse uhensigtsmæssige forvridningsresultater og med incitamenter, der var lidt uhensigtsmæssige, og det vil vi gerne undgå.

Den anden del af lovforslaget, det her med sprøjtemiddelstrategien, er noget, som Liberal Alliance er med i, og det vil vi selvfølgelig fortsat være – det er for at gøre det mindre attraktivt at bruge sprøjtemidler, der belaster vores miljø og vores sundhed.

Så Liberal Alliance støtter lovforslaget i sin helhed, men vi vil også være med på at opsplitte det i to. Tak.

Der er en kort bemærkning til hr. Jan E. Jørgensen, Venstre.

Jeg vil sådan set bare bede Liberal Alliances skatteordfører om at hilse klimaordføreren og sige tak.

Ordføreren.

Tak. Det vil jeg gøre.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Steffen W. Frølund. Næste ordfører er hr. Per Larsen, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det, formand. På vegne af Det Konservative Folkeparti skal jeg meddele, at vi agter at stemme for lovforslaget. Lovforslaget bunder i to aftaler, som vi er med i. Der er i dette lovforslag tale om en række skatteforhøjelser, hvilket vi normalt ikke støtter, men fordi vi i de politiske aftaler har fået sat andre afgifter ned, kan vi støtte forslaget. Samlet set er resultatet, at skattetrykket ikke stiger. Til gengæld får vi i højere grad opkrævet skat for aktiviteter, som forurener klimaet og naturen, altså en grøn skatteomlægning, og dem kan vi godt lide i Det Konservative Folkeparti.

Vi opfordrer kraftigt regeringen til at fortsætte arbejdet med at nå Danmarks klimamål. Det haster, og vi ser meget gerne et højere tempo i arbejdet. Tak.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Per Larsen. Den næste ordfører er hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

I virkeligheden sagde ordføreren fra Liberal Alliance det jo meget godt: Der er aftaler, man er med i, og så er der nogle, man ikke er med i. Sådan er det også for Dansk Folkepartis vedkommende; den del af aftalen mellem den daværende socialdemokratiske regering og en række af Folketingets partier, som handler om den grønne skattereform, er vi ikke en del af, og den føler vi os derfor ikke forpligtet på.

Forslaget handler om at forhøje energiafgiften for fossile brændsler for erhverv og forhøje den fra 2023 til 2025. Den anden del af lovforslaget, som handler om at udmønte en politisk aftale om sprøjtemiddelstrategi, var en aftale, den daværende regering indgik med bl.a. Dansk Folkeparti, og den aftale står vi selvfølgelig fuldstændig på mål for. Det udmønter den del af strategien, der har til formål at omlægge pesticidafgiften for at gøre det mere attraktivt at bruge sprøjtemidler med en lav belastning af miljø og sundhed, og det er jo selvfølgelig rigtig fornuftigt.

Jeg håber, at skatteministeren, når skatteministeren går på talerstolen, vil stille Folketinget i udsigt, at man kan dele forslaget her. Vi har ikke gjort vores stilling op i forhold til den del af lovforslaget, som udspringer af den aftale, vi ikke er en del af, men det kommer vi selvfølgelig til at diskutere og dykke ned i i løbet af udvalgsbehandlingen.

Nu skal jeg ikke stå her som rosinen i pølseenden og problematisere det, som tidligere ordførere har sagt – jeg vil dog sige helt generelt til regeringen, at måske er det en idé i fremtiden, at man ikke mikser de her forskellige aftaler i ét lovforslag, så vi står i den her situation. Nu er det nok ikke et problem med det her lovforslag, fordi ministeren formentlig er så imødekommende og vil gå på talerstolen og tale om, at vi kan dele det her, håber jeg, men man ved jo aldrig i fremtiden. Tak.

Det får vi opklaret om et kort øjeblik. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til hr. Peter Kofod. Så er det skatteministeren.

Tak for det. Ja, nu bliver det jo så spændende – og det vil jeg løfte sløret for til sidst i min tale – hvorvidt vi deler dette lovforslag eller ej. Det er bare, hvis der skulle være nogle nysgerrige derude, der følger med i behandlingen af det her lovforslag, som faktisk er et ret godt lovforslag, og jeg vil gerne takke for den fine modtagelse af det.

For det er jo rigtigt, at vi med aftalen om en grøn skattereform og en politisk aftale om en sprøjtemiddelstrategi fra 2022 til 2026 faktisk har taget vigtige skridt mod et grønnere Danmark, hvor alle bidrager til både et bedre klima og miljø. I dag behandler vi så lovforslaget, som gennemfører de to aftaler.

Først er der forhøjelsen af energiafgifterne: Vi gør det jo dyrere for erhvervene at bruge fossile brændsler som kul, gas og olie, og det giver selvfølgelig et mindre energiforbrug og dermed også en mindre CO2-udledning på – som det også er nævnt – ca. 0,5 mio. t. Frem mod 2025 bidrager vi så dermed både til 70-procentsmålsætningen, men faktisk også til den målsætning, vi har, om at gøre noget allerede frem mod 2025. Forhøjelsen er dermed et væsentligt element i den første fase af den grønne skattereform, hvor vi tog skridt mod en højere og mere ensartet CO2-afgift med udgangspunkt i det energiafgiftssystem, som vi har i dag.

Den anden fase kommer, når vi skal implementere »Aftale om grøn skattereform for industri mv.«, som jo blev indgået af et bredt udsnit af Folketingets partier i juni 2022. Gennemførelsen af denne aftale vil være en milepæl i Danmarks ambitiøse klimamålsætning, og jeg ser frem til senere at kunne fremsætte det lovforslag.

Når det er sagt, er Danmark kun et foregangsland, hvis den grønne omstilling går hånd i hånd bl.a. med et konkurrencedygtigt erhvervsliv og ikke mindst med beskæftigelse. De høje energipriser, som vi har set det sidste år, understreger erhvervslivets behov for, at vi omstiller fra sort til grøn energi. Derfor indgik det også i aftalen om en grøn skattereform, at der skulle gennemføres erhvervspolitiske lempelser for knap 6 mia. kr. i perioden 2021-2025. Lempelserne til erhvervslivet er blevet indfaset fra 2021, mens afgiftsforhøjelserne først kommer nu. Det har givet erhvervslivet en mulighed for at omlægge sin produktion og foretage nødvendige investeringer, så der sker en reel grøn omstilling i Danmark.

Det andet element i lovforslaget er en omlægning af pesticidafgifterne, og formålet er jo altså at opnå en rekordlav belastning fra sprøjtemidler. En bred kreds af partierne blev for et år siden enige om en sprøjtemiddelstrategi fra 2022 til 2026. Partierne blev enige om, at målet er, at der skal anvendes så få sprøjtemidler som muligt, og de sprøjtemidler, der anvendes, skal naturligvis være mindst belastende for sundhed og miljø. Det er vigtigt, at vi fortsat holder fokus på, hvilke sprøjtemidler vi bruger i naturen, og fokus på at minimere anvendelsen af de skadelige produkter, vi lukker ud i vores miljø. Derfor er jeg glad for at fremsætte dette lovforslag, som skal bidrage til en mindre belastning af vores miljø og en mindre belastning af vores sundhed.

Endelig foreslår vi en række mindre tekniske ændringer, som også har til formål at understøtte den grønne omstilling. For at reducere udledningen af CO2 er det afgørende, at der opkræves en CO2-afgift af alle afgiftspligtige varer. I dag mangler der nogle satser på en række produkter. Det harmonerer ikke med vores målsætning om at reducere udledningen med 70 pct.

Så vil jeg sige tak for debatten, og tak for spørgsmålene, også om at dele dette lovforslag i to. Og nu vil jeg så udløse spændingen og sige, at det synes jeg selvfølgelig at vi gør. Det er sådan set også et grundlæggende princip, som jeg både havde før valget, og som jeg også vil have som skatteminister i den her regering, at medmindre der er et eller andet, der er helt kompliceret og umuligt, synes jeg sådan set, at hvis der er nogen, der efterspørger, at vi kan dele et lovforslag, er det meget fair, at vi så naturligvis gør det. Tak.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til skatteministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.