L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
L 14 Bilag 2
Offentligt

Høringssvar vedr. lovforslag om ændring af lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge, og forskelli-

ge andre love

Akademikerne vil gerne takke for muligheden for at afgive høringssvar i

forbindelse med høring over lovforslag om ændring af lov om en aktiv

beskæftigelses-indsats, lov om sygedagpenge, og forskellige andre love.

Lovforslaget har været i høring i Akademikernes medlemsorganisationer,

og på den baggrund fremsættes de følgende bemærkninger.

Akademikerne noterer sig, at lovforslaget alene udmønter den del af

aftale, som omhandler tiltag, der planlægges at skulle træde i kraft 1.

januar 2023, og at bestemmelser om forenkling af kontaktforløbet mv.

følger i et særskilt lovforslag.

Akademikerne har længe efterspurgt en mere individuel og digitaliseret

kontaktform og bifalder derfor både et styrket ansvar til a-kasserne og

forenklingen af jobsamtalerne i forhold til såvel form, kadence som ind-

hold. Det er vigtigt, at kravet om fysisk fremmøde begrænses til første

møde, da det vil virke kontraproduktivt på kontaktforløbets formål

–

komme i job

–

at indføre flere regler om mødeformer. Det bør således

stå lysende klart, at det er borgeren/a-kassemedlemmets konkrete vej

til job, som skal være i centrum. I den forbindelse skal fremhæves vig-

tigheden af, at den formidling, a-kasserne skal levere, skal afspejle det

arbejdsmarked (brancher og profiler mv.), som de repræsenterer. Job-

formidlingen skal således være rettet mod det, de ledige kan (kompe-

tencemæssigt), og ikke et bredt, udefineret arbejdsmarked uden skelen

til kompetenceniveau og -baggrund.

Samtidig findes det fornuftigt at styrke den konkrete virksomhedskon-

takt hos de ledige, bl.a. ved at indskærpe, at tilbud om vejledning og

opkvalificeringstilbud ikke længere skal udgøre et ret/pligt-tilbud. Der

må dog samtidig udtrykkes en vis bekymring for, at der grundet EU-

lovgivning om løntilskud mv.

vil opstå ’praktikmøller’

som følge af, at

tilbud kun kan være virksomhedsrettet, og da jobrotation ikke anvendes

i nævneværdigt omfang for ledige akademikere. Det kan således også

være en risiko for, at ordinære jobs glider til støttede, hvilket bør være

et særligt opmærksomhedspunkt i såvel tilbud som monitorering og

håndhævelse.

For at styrke tilbuddenes kvalitet og anvendelighed bør der åbnes for

virksomhedsrettede tilbud med tilknyttet kompetenceudvikling. Dette vil

bidrage til at imødekomme de stigende specialiseringskrav på arbejds-

markedet særligt inden for digitalisering og den grønne omstilling.

Den 23. september 2022

Sagsnr. S-2022-815

Dok.nr. D-2022-55429

rr/

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

Endelig anbefaler Akademikerne, at kurser på de regionale positivlister

omfattes af virksomhedsrettede tilbud. Kurserne er på sin vis et virk-

somhedsrettet tilbud, da disse korte kurser alene gives indenfor man-

gelområder. Derudover er der konkret sandsynlighed for, at den pågæl-

dende ledige med et sådan kursus i hånden væsentligt øger sin chance

for at opnå ansættelse i en virksomhed på ordinære vilkår.

Skulle høringssvaret give anledning til spørgsmål eller behov for uddyb-

ning, stiller Akademikerne sig til rådighed.

Side 2 af 2

Rasmus Rue

Akademikerne

Politisk konsulent

Tlf. 30 28 94 64

[email protected]

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering

Vermundsgade 38

2100 København Ø

Høring - Lovforslag om ændring af lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge, og forskellige

andre love - 22/11714.

Ankestyrelsen har ingen bemærkninger.

20. september 2022

J.nr. 22-37924

Cpr.nr.

Ankestyrelsen

Venlig hilsen

Ankestyrelsen

7998 Statsservice

Tel +45 3341 1200

[email protected]

EAN-nr:

57 98 000 35 48 21

Åbningstid:

man-fre kl. 9.00-15.00

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

København den 22. september 2022

A-kassen Ases svar på høring af 25. august 2022 om lovforslag, der udmønter

’Anden

delaftale om

nytænkning af beskæftigelsesindsatsen’ m.v.

Der lægges med lovforslaget op til en mere fleksibel afvikling af samtaler i a-kassen.

Det fremgår således af den foreslåede § 33, stk. 1, at medlemmet efter den første samtale vælger, om en

samtale skal afholdes ved personligt fremmøde, telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde.

I det lys skal Ase høre, hvorvidt det kan anses for at være inden for rammerne af de foreslåede regler, at

tidspunktet for telefoniske eller digitale samtaler kan aftales som et tidsrum. Således at medlemmet ved en

telefonisk samtale bliver ringet op fx mandag den 9. januar 2023 i tidsrummet mellem fx kl. 9.00 og 12.00.

Det ville i praksis betyde, at hvis et medlem ikke lige kan tage telefonen på et ellers aftalt eksakt tidspunkt,

så får a-kassen mulighed for at ringe op på et lidt senere tidspunkt inden for et nærmere aftalt tidsrum.

Derved sikres det, at samtalen faktisk bliver afholdt på den aftalte dag til gavn for a-kassens afvikling af

samtaler. Det sikres også, medlemmet undgår en sanktion for udeblivelse fra samtale.

Med venlig hilsen

Per Kjærgaard Nielsen

Ase

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

Høringssvar: Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge og forskellige

andre love.

Afsender:

Cabi, Aaboulevarden 70, 8000 Aarhus C

Kontaktperson: Annette Juul Jensen,

[email protected]

Generelle bemærkninger:

Cabi ser overordnet positivt på tiltag, der fremmer virksomhedernes aktive rolle i den beskæftigelsesrettede

indsats. Der ses med dette lovforslag, et ønske om, at virksomhedernes rolle og det konkrete jobfokus i sam-

arbejdet med borgere styrkes. Det er også glædeligt, at de digitale erfaringer, gjort under Corona-epidemien,

nu får permanent plads i den kommende lov.

Tekstnære bemærkninger:

Paragraf/ tekst:

Kommentar:

§33, stk. 1 – jobsamtalernes form

Særligt vedrørende digital afholdelse af jobsamtalen.

Med lovforslaget foreslås det, at den første opfølgning i sygedagpengesager sker

ved en samtale med personligt fremmøde. Det foreslås endvidere, at den syge-

meldte efter den første opfølgning vælger, om opfølgningen skal ske ved person-

ligt fremmøde, telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde (video).

Cabi bifalder, at man vægter, at den første samtale afholdes ved personligt frem-

møde, da det personlige møde bidrager til, at der kan lægges en plan for tilbage-

venden til arbejdsmarkedet.

Cabi vurderer, at den digitale afholdelse af jobsamtaler potentielt kan bidrage til

at etablere og vedligeholde kontakt de grupper af borgere, som har vanskeligt

ved at fremmøde på jobcentret.

Det foreslås endvidere, at hvis den sygemeldte er i et ansættelsesforhold, vil den

første opfølgning kunne afholdes telefonisk eller ved personligt digitalt frem-

møde.

Vi anerkender, at det giver bedre mulighed for fleksibel tilrettelæggelse af opfølg-

ningen på sygemeldte i ansættelsesforhold, at samtalen kan afholdes telefonisk

eller ved personligt digitalt fremmøde. Det har en helt særlig værdi for syge-

meldte med forudsigelige sygdomsforløb, men det fordrer en konkret og indivi-

duel vurdering af sagerne, så jobcentret får indkaldt personer, der er i risiko for at

få et kompliceret forløb til personlig samtale – og gerne så tidligt som muligt.

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

Vi noterer os samtidigt, at jobcentret med fordel kan afholde en af de første sam-

taler med sygemeldte enten personligt eller ved personligt digitalt fremmøde på

sygemeldtes arbejdsplads, så det sikres, at der sker et koordineret samarbejde

mellem jobcentret, den sygemeldte og arbejdsgiveren.

Vi ved fra vores samtaler med virksomhederne, at der er meget varierende kon-

takt mellem jobcentre og arbejdsgivere på trods af bestemmelsen om tidlig op-

følgning. Vi ved fra kommuner, der vægter et godt og tidligt samarbejde mellem

den sygemeldte, jobcentret og arbejdsgiver, at den helt tidlige indsats og samar-

bejde er med til at sikre, at borgeren får optimale betingelser for at bevare sit job,

og at arbejdsgiveren hurtigt kan få sin medarbejder tilbage.

Forslag til æn-

dring:

Cabi foreslår at fastholde personlig samtale mellem arbejdsgiver, den sygemeldte

og jobcenter i de sager, der har risiko for at blive komplicerede og langvarige.

Paragraf/ tekst:

Kommentar:

§102 stk. 6 – øvrig vejledning og opkvalificering

I Cabi ser vi dagligt den positive betydning af brugen af virksomhedspraktik, som i

langt de fleste tilfælde giver borgeren reelle kompetencer i forhold til job. Også

brugen af lønnede timer som redskab, synes at virke meningsfuld for både bor-

gere og virksomheder. Cabi er dog bekymret for forslaget om, at

øvrig vejledning

og opkvalificering

ikke længere kan udgøre et ret og pligt tilbud for de allermest

udsatte borgere. Vi ved bl.a. fra Beskæftigelsesindikatorprojektet, at indsatser for

nogle af de mest udsatte ledige har størst effekt, når de er en kombination mel-

lem en virksomhedsrettet indsats og anden understøttende indsats. Vi ved samti-

digt fra vores dialoger med virksomhederne, at virksomhederne kan klare mange

komplicerede problematikker sammen med borgeren under forudsætning af, at

borgeren kan fremmøde som aftalt og er motiveret for at være i virksomheden.

Men for nogle af de allermest udsatte borgere kan det kræve et forudgående for-

løb, hvor der netop arbejdes med motivation, troen på at noget kan lykkes, stabi-

litet osv. for at evne at indgå i en egentlig virksomhedspraktik.

Vi forudser med denne ændring, at kommunerne vil tøve med at anvende

øvrig

vejledning og opkvalificering,

selv i de tilfælde, hvor det måtte være aldeles me-

ningsfuldt.

Øvrig vejledning og opkvalificering

kan bidrage til gode øvebaner forud

for job og ordinær uddannelse. Forslaget kan få den utilsigtede konsekvens, at

der etableres praktikker, som borgere og virksomheder reelt ikke får udbytte af,

hvorfor det bliver en unødig belastning for alle parter.

Forslag til æn-

dring:

Det foreslås at bevare

øvrig vejledning og opkvalificering

som et ret og pligt tilbud

for de mest udsatte ledige, men med krav om tydelig præcisering af formålet med

tilbuddet.

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

Paragraf/ tekst:

Kommentar:

§41 stk. 2. nr. 7 – Min Plan

Cabi ser med bekymring på forslaget om at lempe kravet til registrering af status

på løbende og afsluttede indsatser i

min plan.

Vi ser, igennem vores kontinuerlige opkvalificering af jobcentermedarbejdere, en

vedvarende udfordring i forhold til at indsamle og anvende den viden, som de for-

skellige tiltag med borgeren afføder. Det udfordrer tilrettelæggelsen af gode for-

løb, der er målrettet den progression og de udfordringer, den enkelte borger har.

Det betyder, at der fx ses praktikker, der ikke flytter borgeren nærmere job, fordi

man ikke bygger videre på den viden, der blev erhvervet i det forudgående tilbud.

Statussen i

min plan

er trods alt med til at sikre, at der løbende bliver taget stilling

til resultaterne af det givne tilbud. Hertil er

min plan

også det fælles dokument,

som borgeren har til rådighed for at skabe overblik og indblik i ”hvad er der af-

talt”, ”hvad nåede jeg” og ”hvad skal jeg arbejde videre på”.

Derudover bidrager min plan til systematisk indsamling og gengivelse af erhver-

vet viden, blandt fagligheder også ved flytning til anden kommune.

Forslag til æn-

dring:

Det foreslås at rette en ihærdig indsats for at fremme anvendelsen af den faktiske

viden, der generes i borgerens forskellige forløb, således at tilbud bliver mere

målrettede og meningsfulde med afsæt i borgerens nuværende formåen.

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Att:

[email protected], [email protected]

og [email protected]

Vermundsgade 38

2100 København Ø

Lovforslag om besparelser på beskæftigel-

sesindsatsen

Dansk Arbejdsgiverforening har den 26. august 2022 modtaget høring om

udkast til forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesind-

sats, lov om sygedagpenge, og forskellige andre love (Mere målrettede til-

bud, udvidet mulighed for samtaler over video eller telefon, forenkling af

opfølgning i skærpet tilsyn m.v.).

Lovforslaget udmønter bl.a. følgende elementer fra den politiske aftale:



Omlægning af en del af indsatsen, der i dag gives som øvrig vejledning

og opkvalificering i retning af ordinære løntimer, ordinær uddannelse

og virksomhedsrettede tilbud.

Reduktion af administrationen i jobcentrene bl.a. en udvidelse af mu-

ligheden for digitale samtaler i indsatsen.

Ledige og sygemeldte kan efter den første jobsamtale ved personligt

fremmøde vælge om samtaler med jobcenteret og arbejdsløshedskas-

sen skal holdes ved personligt fremmøde, telefonisk eller ved person-

ligt digitalt fremmøde.

Muligheder for at opfølgningen kan ske telefonisk eller ved personligt

digitalt fremmøde udvides således til også at omfatte sygemeldte i et

ansættelsesforhold.

Tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering skal ikke tælle med som

ret- og pligttilbud.

23. september 2022

JBP

Dok ID: 197970



DA har følgende bemærkninger til lovudkastet:

Efter DA’s vurdering bidrager lovforslaget i sin helhed til endnu en svæk-

kelse af den aktive beskæftigelsesindsats i Danmark og bidrager dermed

til, at det bliver endnu vanskeligere for virksomhederne at rekruttere de

ønskede medarbejdere.

Vester Voldgade 113

1552 København V

Tlf.: 33 38 90 00

CVR 16834017

[email protected]

da.dk

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

Det giver ikke mening at gennemføre et forslag om at udvide adgangen

til digitale samtaler, når det koster arbejdspladser. Initiativet reducerer

beskæftigelsen med 215 fuldtidspersoner varigt og skønnes at medføre of-

fentlige merudgifter på omkring 20 mio. kr.

DA støtter de elementer i lovforslaget, som tager sigte på at få nedbragt

anvendelsen af ”øvrig vejledning og opkvalificering”. Det fremgår af lov-

forslagets bemærkninger, at der ikke foreligger evidens for, at tilbud, der

gives som øvrig vejledning og opkvalificering, har en positiv effekt på af-

gangen fra ledighed til beskæftigelse. Med andre ord: Det er sandsynligt,

at vi bruger penge på en indsats, der ikke virker.

Derfor finder DA, at der bør gælde for alle målgrupper for beskæftigel-

sesindsatsen, at tilbud som øvrig vejledning og opkvalificering ikke bør

tælle med til opfyldelse af lovgivningens krav til kommunerne om at til-

byde ”ret- og pligttilbud”. Det fremgår af lovforslaget, at ”Initiativet gæl-

der ikke uddannelseshjælpsmodtagere og udlændinge i program efter in-

tegrationsloven i lyset af, at disse grupper er underlagt særlige krav om

kontinuerlig aktivering.”

DA er som udgangspunkt enig i, at det kan bidrage til at styrke beskæfti-

gelsesindsatsen, hvis lovforslaget i praksis fører til, at kommunerne til-

passer deres redskabsanvendelse fra mindre effektive til mere effektive

redskaber.

Efter DA’s vurdering vil det derimod svække beskæftigelsesindsatsen at

sænke kravet i det skærpede tilsyn over for kommunerne fra en andel på

20 pct til 30 pct., hvor kommunerne kan undlade at give et aktivt tilbud

inden for en periode på 12 måneder. En tilsvarende svækket beskæftigel-

sesindsats bliver resultatet af en reduktion i grænsen for, hvor mange or-

dinære løntimer, der kan indgå i at opfylde fokusmålet i form af aktive

tilbud.

Efter DA’s opfattelse bør der stilles langt mere tydelige krav til, at kom-

munerne faktisk gennemfører den lovgivning, som Folketinget har vedta-

get, og at det bør have markant større konsekvens for de kommuner, som

ikke opfylder lovens krav om indsatser for at få ydelsesmodtagere i job.

DA er positiv over for de elementer i lovforslaget, som bidrager til at re-

ducere administration i jobcentrene, men DA finder, at lovforslaget inde-

holder en for unuanceret anvendelse af begrebet ”administration”.

Side 2/3

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

DA skal på den baggrund anbefale, at der i lovforslagets bemærkninger

sker en mere detaljeret opgørelse af, hvilke aktiviteter i jobcentret, der hø-

rer ind under de administrative udgifter. Det fremgår f.eks. af lovforslaget

(side 36), at virksomhedsrettede indsatser er administrative udgifter.

DA finder det hensigtsmæssigt i højere grad at gøre brug af de virksom-

hedsrettede tilbud i beskæftigelsesindsatsen. Det er dog DA’s vurdering,

at det er underbelyst i lovforslaget, hvilken mekanisme der skal sikre, at

der vil blive skabt en øget kapacitet i form af flere virksomhedsrettede

aktive tilbud og ordinære timer.

Mere brug af de virksomhedsrettede aktive tilbud, f.eks. virksomheds-

praktik, vil efter DA’s opfattelse kræve en mere intensiv dialog og kontakt

med virksomhederne, hvis antallet af pladser skal øges.

DA deler på den baggrund ikke vurderingen i lovforslaget om, at der

ikke vil være forbundet økonomiske eller administrative konsekvenser

for erhvervslivet. DA er positiv over for en omlægning af redskabsan-

vendelsen i jobcentrene til fordel af de virksomhedsrettede redskaber,

men finder, at der med lovforslaget ikke sker en anerkendelse af den

store opgave, som virksomhederne og deres medarbejdere bidrager

med, når de f.eks. tager personer på kanten af arbejdsmarkedet ind i

f.eks. virksomhedspraktikker m.v.

Side 3/3

Med venlig hilsen

DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

Jørgen Bang-Petersen

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)

HØRINGSSVAR TIL HØRING OVER FORSLAG TIL LOV OM

ÆNDRING AF LOV OM EN AKTIV BESKÆFTIGELSESINDSATS

(MERE MÅLRETTEDE TILBUD, UDVIDET MULIGHED FOR

SAMTALER OVER VIDEO ELLER TELEFON, FORENKLING AF

OPFØLGNING I SKÆRPET TILSYN M.V.)

22. September 2022

Danske A-kasser takker for denne høring, som vi har følgende bemærkninger til:

Samtalerne i kontaktforløbet

Indledningsvist vil vi gerne udtrykke tilfredshed med, at de ledige fremover som udgangspunkt selv

vil kunne vælge samtaleform for samtaler med jobcenteret hhv. a-kassen efter, at den første samtale

dér er holdt. Vi vil også udtrykke tilfredshed med, at den første samtale i hhv. a-kassen/jobcenteret

fortsat skal holdes med de ledige ved fremmøde.

I lovforslaget beskrives, hvordan den ledige selv vil kunne vælge samtaleformen i forbindelse med

selvbooking af en jobsamtale, herunder hvordan valgfriheden vil blive understøttet systemmæssigt.

Jf. bl.a. lovforslagets punkt 3.6. Imidlertid beskrives ikke, hvordan den ledige vil kunne vælge

samtaleform, når jobsamtalen

ikke

selvbookes, men indkaldes. Vi vil også fremover have jobsamtaler,

som jobcenteret indkalder til. Det gælder i 2023 i forhold til 3 fælles jobsamtaler, og i 2024 og frem i

forhold til en enkelt fælles jobsamtale.

Vi ser gerne, at valgfriheden også her bliver understøttet systemmæssigt – og dette på en måde, som

er med til at sikre, at det logistisk set bliver muligt for a-kasserne at komme med til de samtaler, der

skal holdes med de ledige, uanset valg af samtaleform. Vi og a-kasserne går gerne i dialog med STAR

herom.

I lovforslaget beskrives, hvordan jobcenteret kan ændre den lediges valg af samtaleform i en række

situationer, fx hvis der er tvivl om den lediges rådighed. Vi ser gerne, at det præciseres, at en ændring

af valg af samtaleform skal være

konkret begrundet.

Ændring af valg af samtaleform må således ikke

være begrundet i, at det enkelte jobcenter ønsker at ”vende ledige i døren” eller sætte særligt ind

over for visse grupper af ledige, eksempelvis alle ledige 50+ mv. Er der tvivl om rådighed for

dagpengemodtagere, skal der ske underretning af a-kassen. Tvivl om rådighed må ikke bunde alene i

den lediges valg af samtaleform.

I lovforslaget beskrives a-kasseforsøget ikke. Vi ser gerne, at det i lovforslaget kort beskrives,

hvordan man vil ændre de administrative regler for forsøgs-a-kassernes afholdelse af samtaler og den

lediges valg af samtaleform.

Forsøgs-a-kasserne vil i 2023 både skulle holde den første a-kassesamtale (CV-samtalen) og den

første jobcenter-samtale (jobsamtalen). Begge samtaler skal ifølge lovforslaget, som det ser ud lige

nu, holdes ved fremmøde.

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

Vi går ud fra, at det kun er den første samtale i forsøgs-a-kassen, der skal holdes ved fremmøde, og at

den ledige således for de efterfølgende samtaler, hvoraf én er en (kombineret) første jobsamtale, selv

kan vælge formen.

Mere målrettede tilbud

Fra 1. januar 2023 vil der ikke længere kunne gives tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering til

ledige som ”ret og pligt-tilbud”. Det vil presse jobcentrene, særligt da ikke alle ledige kan få tilbud om

ordinær uddannelse og da det kan blive svært at finde virksomhedsrettede tilbud til de mange ledige,

som hidtil har været i tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering – stadig inden tidspunktet for

”ret og pligt”, som jo ikke ændres med lovforslaget.

Vi er bekymrede for, at dette pres også vil blive til et pres på de ledige – for i højere grad at komme i

virksomhedspraktik, selv om en praktik måske slet ikke er det rette tilbud for dem, herunder komme i

en praktik uden for formålet, hvilket vi har set eksempler på i praksisundersøgelser mv.

Vi vil opfordre til, at man følger målretningen tæt – og sætter ind med vejledning til jobcentrene om

reglerne og nye praksisundersøgelser. Vi vil samtidig opfordre til, at man ser på målretningen igen,

evt. ift. nogle af de grupper, som faktisk har gavn af tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering, hvis

der viser sig behov for det, så i hvert fald de vil kunne få tilbuddene under ”ret og pligt”.

Andre elementer i lovforslaget

I lovforslagets § 7 lægges der op til at ændre den måde, hvorpå a-kasserne får oplysninger om et

medlems pensioner.

Vi er enige i ændringen. Med den vil der ikke længere ske masseudsendelse af pensionsoplysninger

fra STAR til a-kasserne, men a-kasserne vil selv skulle hente de fornødne oplysninger i DUPLA.

Dette er med til at minimere udvekslede personoplysninger – og dermed GDPR-mæssigt fornuftigt.

Imidlertid er de data, a-kasserne fremover vil skulle hente i DUPLA, teknisk anderledes end de data,

der i dag sendes til a-kasserne af STAR. Derfor forudsætter ændringen, at der samtidig sker

tilpasninger i dataindberetningen fra pensionskasserne, tilpasning af DUPLA-udstillingsmetoden og

tilpasning af regler fra Skattestyrelsen. Disse tilpasninger vil ikke realistisk kunne være på plads til

1. januar 2023.

Vi vil derfor opfordre til, at ikrafttræden udskydes til 1. juli 2023, alternativt at ikrafttræden fastsættes

af ministeren.

Det er vigtigt, at fornødne tilpasninger sker, inden ændringen træder i kraft. Ligesom det er vigtigt at

sikre datakvaliteten forud for overgangen til den nye måde at få oplysningerne på. Sikring af

datakvaliteten vil fx kunne ske ved, at der i perioden april-juni 2023 fortsat modtages udsendelser fra

STAR, der kan bruges til at sikre, at data hentes identisk i DUPLA.

Med venlig hilsen

KAREN LOUISE RIIS

Vicedirektør

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

Notat

Dato 22. september 2022

MLJ

Side 1 af 4

Til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Høringssvar vedr. forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge og forskellige andre love

(Mere målrettede tilbud, udvidet mulighed for samtaler over video eller

telefon, forenkling af opfølgning i skærpet tilsyn m.v.)

DS takker for muligheden for at afgive høringssvar.

Generelle bemærkninger

Dansk Socialrådgiverforening (DS) havde håbet på, at forligskredsen ville

en reel nytænkning af beskæftigelsesområdet. Det er der behov for.

Men vi må desværre konstatere, at det ikke blev tilfældet. Tværtimod ser

vi, at der løbende trækkes store beløb ud af beskæftigelsessystemet, uden

at man forholder sig til, hvordan alle indsatser og ydelser spiller sammen.

DS mener, at forligskredsen og Folketingets øvrige politikere bør tage

stilling til, hvilket beskæftigelsessystem og hvilken beskæftigelsesindsats

de ønsker i fremtiden. Jobcentrene og deres indsats har gennem de 15 år,

de har eksisteret, løbende været udsat for kritik - og de seneste mange år

har kritikken været massiv.

Det er ødelæggende for beskæftigelsesindsatsen og for arbejdsvilkårene i

jobcentrene. Det er slider på de ansatte

og på tilliden til vores fælles

beskæftigelsessystem.

DS har forslag til, hvordan vi med reel nytænkning kan få en bedre

beskæftigelsesindsats. Det drejer sig om:

1. Hurtigere afklaring

2. En tværfaglig enhed uden for jobcenteret for de mennesker, som

har problemer ud over ledighed

3. En ret til fleksjob for at understøtte beskæftigelsesperspektivet

under udvikling og afklaring.

Herudover er det nødvendigt at investere i lavere sagstal, som flere

kommuner har haft stor succes med, og som også viste sig afgørende i

projekterne Flere skal med og IPS

jobcentrene

tillid til deres faglighed fra Folketingspolitikerne.

I en nylig undersøgelse blandt vores medlemmer oplever kun

3,3 % af socialrådgiverne i

https://socialraadgiverne.dk/fag-og-debat/politiske-

fokusomraader/beskaeftigelsesomraadet/tilliden-tilbage/

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

Side 2 af 4

Vedrørende bortfald af øvrig vejledning og opkvalificering som ret og pligt-

tilbud.

Det fremgår af indledningen, at aftalen skal understøtte,

”at jobcentrene

bruger ressourcerne der, hvor de har størst effekt og kommer flest ledige

til gavn.”

Men langt de fleste kontanthjælpsmodtagere har problemer ud over

ledighed, og en del har været på kontanthjælp i lang tid:

•

78 % af kontanthjælpsmodtagere var aktivitetsparate.

23.577 personer havde været på offentlig forsørgelse over 5 år

14.641 har været på offentlig forsørgelse over 7 år

7016 har været på offentlig forsørgelse over 10 år

Vi ved, at denne målgruppe har behov for andet og mere end blot

virksomhedsrettede tilbud.

Såvel forskning f.eks. fra Væksthuset som socialrådgivernes erfaringer fra

praksis viser, at målgruppen har behov for et håndholdt, koordineret og

individuelt forløb, ofte med flere sideløbende indsatser, som skal give

mening for den enkelte. Herudover er det afgørende at sikre, at de

kommer ud i virkeligheden og får ordinære timer.

Kendetegnende for gruppen, der modtager tilbud inden for øvrig vejledning

og opkvalificering, er, at de er udsatte borgere, der pga. forskellige

udfordringer ikke umiddelbart er klar til virksomhedspraktik. Tilbuddene

gives ofte med sigte på at forbedre borgernes almene situation, så de efter

eller samtidig med indsatsen kan overskue at deltage i mere

beskæftigelsesrettede forløb.

DS er opmærksom på de undersøgelser, der peger på virksomhedsrettet

indsats, ordinære timer og løntilskud som de mest effektive redskaber. Det

giver mening al den stund, at det bliver givet til de mennesker, som kan

deltage i disse tilbud/indsatser, og som må antages at være tættere på

arbejdsmarkedet end de, som ikke kan deltage. Der er med andre ord tale

om en selektionsbias, der får virksomhedsrettede indsatser til at fremstå

mere succesfulde, end de ville være, hvis alle fik dem.

Her er det en udfordring, at det er svært at måle på de enkelte skridt på

vejen til ordinære timer eller ordinært arbejde, samt hvad der har påvirket

og gjort en forskel for borgeren. I flere år har der på mange niveauer

været overvejelser om, hvordan der kunne måles på den enkelte borgers

progression og dens årsager. Vi mangler dog fortsat gode metoder til at

måle den.

Til gengæld ved vi, at et passende antal sager hos den enkelte

medarbejder, og dermed tid til at sikre

en individuel, kontinuerlig og

meningsfuld indsats, er en effektiv måde at få flere i arbejde på - det ser vi

bl.a. i Flere skal med-projektet og investeringsstrategier fra kommuner

som Hjørring og Aabenraa.

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

Side 3 af 4

Forslaget vil, som det fremstår nu, bidrage til at gøre reglerne endnu mere

komplekse, fordi det vil være målgruppeafhængigt, hvorvidt øvrig vejledning

og opkvalificering er et ret og pligt tilbud, som tæller med i fokusmålet ang.

indsats.

Vedr. udvidet mulighed for samtaler over video eller telefon

DS er meget enig i de ændringer, som giver mulighed for at udvide

mulighed for andre samtaleformer, og støtter samtidig forslaget om at lade

den første samtale foregå ved personligt fremmøde.

DS mener dog også, at borgere omfattet af introduktionsprogrammet efter

integrationsloven, personer i jobafklaringsforløb, personer i

ressourceforløb, ledighedsydelsesmodtagere, revalidender og

førtidspensionister efter en faglig vurdering skal have samme mulighed.'

Herudover skal det stå klart, at kommunen er forpligtet til at arrangere de

digitale samtaler således, at borgerne fortsat altid har mulighed for at

inddrage bisidder eller partsrepræsentant. Ellers vil lovforslaget kunne

skade borgerens retssikkerhed.

Besparelse på administration i jobcentrene

DS mener, at det vil være vanskeligt at finde større besparelser på

administration og servicerammen, uden at det skader muligheden for tæt

opfølgning og kontakt til borgerne. Derfor er vores anbefaling, at

servicerammen alene reduceres med et beløb, der modsvarer konkrete

forenklinger, f.eks. i opfølgning på kommunerne, herunder mindre

opfølgning på fokusmål.

Reducere administration ved at afskaffe kravet om, at ”min plan” skal

indeholde en status på igangsatte og afsluttede indsatser

Vi ved, at borgerens retssikkerhed er meget afhængig af god

dokumentation, som derfor også er en væsentlig opgave for

socialrådgiverne. Det står også klart, f.eks. i Ankestyrelsens og STARs

redegørelser vedr. førtidspension og fleksjob fra 2018, at indstilling og

afgørelse i borgerens sag er meget afhængig af den foreliggende

dokumentation. Tilmed oplever vi i dag, at der er ekstremt høje

dokumentationskrav i forhold til at kunne træffe afgørelse om f.eks.

fleksjob og førtidspension. Derfor vil en besparelse her kunne påvirke

retssikkerheden.

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

Side 4 af 4

Herudover er ”Min plan” også borgerens mulighed for løbende at følge sin

egen ”sag”. Derfor virker det som en dårlig ide at afskaffe dette i et

system, hvor der i den grad er behov for at øge tilliden.

Vedr. afskaffelse af krav om beskæftigelsesplan og resultatrevision

DS mener, at det er selvmodsigende på den ene side at foreslå en

afskaffelse af beskæftigelsesplanen og resultatrevision i kommunerne og

på den anden side fastholde, at kommuner hvert år skal beskrive, hvordan

de arbejder med rådgivning og information om repatriering.

Det giver ikke umiddelbart mening at afskaffe kravet til kommunerne om

at beskrive, hvordan de vil leve op til de vejledende beskæftigelsespolitiske

mål udmeldt af ministeren, når det netop er disse mål, som både

kommuner og medarbejdere bliver holdt op på i praksis. DS mener derfor,

at det er relevant at kommunen forholder sig til, hvordan der skal arbejdes

med dem.

Vedr. forenkling af opfølgning ved skærpet tilsyn

DS ser en udfordring i at ændre den acceptable passivandel fra 30 % til

20%. Vi mener ikke, at ambitionsniveauet skal sænkes. Det vil indtil

indførelsen af afklaringsretten kunne betyde, at borgere kan være passivt

på kontanthjælp i en længere periode og på den måde blive fastholdt i en

midlertidig ydelse. Når afklaringsretten træder i kraft, vil der ikke være det

samme behov for at have faste krav til tilbud, da den kan være med til at

sikrer en form for progression og fremgang i sagerne.

Vedr. økonomi

Det virker uambitiøst at gennemføre en grønthøsterbesparelse på 244,2

mio. årligt fra 2024 uden at anvise, hvor besparelsen konkret kan hentes.

I en tid med massiv kritik af beskæftigelsesindsatsen virker det

besynderligt, at man ikke forholder sig til, hvad der skal spares på.

Med venlig hilsen

Mads Bilstrup,

Formand for Dansk Socialrådgiverforening

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

Styrelsen for Arbejdsmarked

og Rekruttering

Vermundsgade 38

2100 København Ø

Den 20. september 2022

Vedrørende J. Nr. 22/11714

Høringssvar over

lovforslag, der udmønter ’Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen’

m.v.

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG) takker for muligheden for at afgive høringssvar.

Til udgangspunkt har DEG ikke bemærkninger til de udmøntende elementerne i

”Anden

delaftale om

nytænkning af beskæftigelsesindsatsen”, som blev indgået den 24. juni 2022.

Vi henviser i den forbindelse dog til arbejdsmarkedspartnernes høringssvar.

DEG forventer, at der i forbindelse med de elementer i aftalen, der omhandler en permanentgørelse af

lempelse af uddannelsespålægget, som forventes, vil blive udmøntet i et særskilt lovforslag i 2023, kommer

tidsmæssigt i høring.

Dernæst tillader vi os at bemærke, at der åbenbart er visse elementer i lovforslaget, der på baggrund af

forligssituationen i forhold til Beskæftigelsesreformen er i færd med at blive afklaret. Det fremgår dog ikke

klart hvilke elementer der er tale om, hvorfor vi gerne ser dette afklaret og offentliggjort inden lovforslaget

forventes at træde i kraft.

På vegne af Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

Thomas K. Ankersen

Chefkonsulent

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Vermundsgade 38

2100 København Ø

Høringssvar

om lovforslag, der udmønter ”Anden

delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen”

mv.

Tak for høringsmateriale

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH) har ingen

relevante bemærkninger til det fremsendte lovforslag. Imidlertid hæfter vi os

ved aftaletekstens s. 6 øverst. Her står beskrevet at

det skal ”undersøges,

hvordan reglerne om jobcentrenes vejledning af borgerne kan nytænkes, så

det i højere grad bliver muligt at anvende digitale værktøjer. Formået er dels

at forbedre borgernes retssikkerhed, dels at jobcentermedarbejderne skal

bruge mindre tid i deres samtaler på at informere om rettigheder, pligter og

konsekvenser, og mere tid på at hjælpe borgere i arbejde”.

DUKH ønsker dette uddybet nærmere, herunder hvordan aftalekredsen

påtænker dette undersøgt? Om det er hele jobcenterets

vejledningsforpligtelse der ønskes undersøgt samt om aftalekredsen finder

det muligt for jobcenteret at overholde deres vejledningspligt ved

anvendelse af digitale værktøjer?

Den Uvildige Konsulentordning

på Handicapområdet

Jupitervej 1 | 6000 Kolding

T 76 30 19 30

[email protected]

www.dukh.dk

14.09.2022

Venlig hilsen

Ditte Lindegaard

Juridisk konsulent

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet

Jupitervej 1 | 6000 Kolding | Tlf. 76 30 19 30 |

Læs mere om os på:

https://www.dukh.dk/

Sådan behandler vi dine personoplysninger

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

Blekinge Boulevard 2

2630 Taastrup, Danmark

Tlf.: +45 3675 1777

[email protected]

www.handicap.dk

09. september 2022 /

tk_dh

Sag 2-2022-00491

Dok. 601154

Høringssvar om lovforslag om forenkling af beskæftigelsesindsatsen

Indledning

DH takke r for m ulighe de n for at afgive høringssvar. Vi he nvise r også til de høringsvar, nogle af vore s m e d-

le m sorganisatione r har afgive t dire kte . De t dre je r sig om Sam m e nslutninge n af Unge m e d Han dicap

(SUHM) og Dansk Handicap Forbun d (DHF).

Bemærkninger vedr. øget brug af digitalisering i vejledningsindsatsen samt forenkling af kontaktforløbet.

De t fre m går fx af lovforslage ts § 33 stk. 1, at de obligatoriske jobsam tale r fre m ove r også kan fore gå digitalt.

De t e r i princippe t positivt, da de t for m an ge pe rsone r m e d handicap – he runde r blinde og svagsyne de - vil

væ re e n le tte lse at slippe for at skulle be fordre sig til og fra A-kasse n e lle r jobce ntre t.

De t kræ ve r dog, at de digitale væ rktøje r, de r skal anve nde s i kom m unikatione n også e r m ulige at bru ge , når

m an har e t synshan dicap. Vi ople ve r de svæ rre alt for ofte , at digitale løsninge r udarbe jde s ude n at tæ nke

tilgæ nge lighe d m e d o g de rfor kun vanske ligt - e lle r sle t ikke - kan anve nde s af m e nne ske r m e d e t synshan-

dicap.

Tilgæ nge lighe de n til de digitale væ rktøje r, de r anve n d e s af A-kasse n e lle r Jobce ntre t i kom m unikatione n

m e d borge rne , skal de rfo r væ re i orde n, he run de r e fte rle ve de inte rnationale standarde r for tilgæ n ge lig-

he d, de r finde s på om råde t. De r bør lige le de s væ re fokus på, hvordan m an har tæ nkt sig at støtte de n e n-

ke lte borge rs m ulighe de r for gøre bru g af de n digitale løsning, de r stille s til rådighe d.

Ende lig vil vi påpe ge pote ntiale t i, at digital ve jle dning, hvis de t tilre tte læ gge s på d e n re tte m åde , give r he lt

nye m ulighe de r for også at indd rage spe cialise re t vide n i ve jle dningsindsatse n. De tte bør e fte r vore s opfat-

te lse også væ re e t opm æ rksom he dspu nkt, da ind drage lse af synsfaglig vide n i ve jle dningsindsatse n – he r-

unde r fx i forhold til de t kom ple kse sam spil m e lle m hjæ lpe m idle r og kom pe nsation – e r af afgøre nde be -

tydnin g for blinde og svagsyne de s m ulighe de r for at finde fodfæ ste på arbe jdsm arke de t.

Øvrig vejledning og opkvalificering ophører som ret - og pligttilbud

DH har visse be kym rin ge r ove r, at tilbud om øvrig ve jle dning og op kvalifice rin g ikke m e re skal væ re e t re t-

og pligttilbu d. Le dige m e d handicap har e n m e re krin gle t ve j i job. De har be hov for e n m e re håndholdt

indsats og inte nsiv ve jle dning om støtte be hov- og m ulighe de r. De risike re r, at de t blive r svæ re re at få e n

kom bine re t indsats – altså opkvalifice rin g, ve jle dning kom bine re t m e d virksom he dspraktik, ordin æ re lønti-

m e r m v. – m ålre tte t de n e nke lte le dige s be hov.

DH er talerør for handicaporganisationerne og repræsenterer alle typer af handicap - fra hjerneskade og gigt til udviklingshæmning og sindslidelse.

35 handicaporganisationer med cirka 340.000 medlemmer er tilsluttet DH.

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

Me d ve nlig hilse n

Thorkild Ole se n, form an d

Side 2 af 2

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

Kære modtager i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Erhvervsstyrelsen har modtaget høring vedr. Lovforslag om ændring af lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge, og forskellige andre love

Fasttracksvar vedrørende Lovforslag om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov

om sygedagpenge, og forskellige andre love

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har modtaget lovforslaget i høring.

Administrative konsekvenser

OBR vurderer, at lovforslaget ikke medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet og har

dermed ikke yderligere kommentarer.

Kontaktperson vedrørende ovenstående bemærkninger:

Freya Leschly Jørgensen

Student

Tlf. direkte: 35 29 14 33

E-post:

[email protected]

Med venlig hilsen

Annette Pia Andersen

ERHVERVSSTYRELSEN

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

Islands Brygge 32D

2300 København S

Tlf. 3524 6000

Mail: [email protected]

[Person]

[Company]

[Street]

[Zip] [City]

Sagsnr. 22-2655

Vores ref. EKH/nvd

Deres ref

Den 23. september 2022

Bemærkninger til høring vedr. lovforslag om ændring af lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge og forskellige andre love

FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation takker for muligheden for at afgive høringssvar til

lovændringen, som udmønter dele af ”Anden delaftale om nytænkning af

beskæftigelsesindsatsen”, som blev indgået den 24. juni 2022.

FH er overordnet set positive over for aftalen, der medfører, at arbejdsløshedskasserne får

ansvaret for indsatsen i de første tre måneders ledighed. Det element er dog ikke en del af

denne høring.

I forhold til det lovforslag, der er i høring, noterer FH sig, at der er elementer fra aftalen inkl.

en række andre tekniske forslag, der ikke umiddelbart stammer fra den politiske aftale.

Høringssvaret indeholder i det følgende bemærkninger og forslag til disse hovedpunkter:

•

Ændringer i brugen af øvrig vejledning og opkvalificering (ØVO).

Opfølgningsform i sygedagpengesager.

Ændringer i brugen af øvrig vejledning og opkvalificering (ØVO)

FH bakker op om en målretning af ØVO men er ikke enig i den valgte model. Aftalen vil

medføre en øget brug af virksomhedsrettet aktivering på bekostning af øvrig vejledning og

opkvalificering. Det vil sandsynligvis øge brugen af virksomhedspraktik.

FH anerkender dog, at lovforslagets bestemmelser om at disse tilbud ikke længere skal tælle

med som ret- og pligttilbud stemmer overens med aftalens intention.

FH finder det problematisk, at konsekvensen vil være mindre brug af ØVO-kurser. Det sker i

en tid, hvor en konjunkturnedgang på arbejdsmarkedet (og/eller udsving pga. sæson/vinter)

medfører flere ledige, der kan have gavn af ØVO. Det kan således have negative konsekvenser

for de borgere, der har komplekse sociale problemer og ikke er i stand til at tage del i

virksomhedsrettede tilbud, ordinære løntimer eller uddannelse. Der er for den målgruppe brug

for adgang til tilbud, som stiller færre krav og kan tilrettelægges fleksibelt for at afklare og

udvikle arbejdsevnen.

FH finder det ligeledes problematisk, at der peges på bl.a. virksomhedspraktik som et

alternativ til en jobrettet indsats. Det er vigtigt for FH at påpege, at virksomhedspraktik kun

skal anvendes, når det kan øge muligheden for beskæftigelse og gerne en aftale om ordinær

ansættelse i forlængelse af tilbuddet.

FH er derfor tilfredse med, at det i aftalen fremhæves, at ”

Kommunerne også fremadrettet har

fokus på, at virksomhedsrettede indsatser igangsættes på ordentlige vilkår, med klare jobmål

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

for øje og under iagttagelse af de gældende regler, der skal imødegå fortrængning af ordinært

ansatte”

FH bemærker dog, at den forventede udvidelse af brugen af virksomhedspraktik med 30

procent er af så omfattende karakter, at der bør igangsættes en ”tryktest” af de nuværende

værnsregler for brugen af virksomhedspraktik.

Det er helt afgørende for FH, at brugen af virksomhedspraktik følges tæt, og at der sker

politisk indgriben, hvis den omfattende øgede brug af virksomhedspraktik sker

uhensigtsmæssigt.

FH foreslår derfor, at antallet af nuværende spørgsmål som tillidsrepræsentant (TR) skal svare

på i forbindelse med den digitale godkendelsesproces for virksomhedspraktikanter udvides,

således at der skal svares på, hvorvidt jobmålet med aktiveringen kan indfries på

arbejdspladsen. Dertil foreslår FH en opfølgning på, hvorvidt TR involveres efter lovens

hensigt, samt i hvilket omfang jobcenteret følger TR’s bemærkninger.

Opfølgningsform i sygedagpengesager

Det fremgår af lovforslaget, at der gives mulighed for, at opfølgningssamtaler kan afholdes

ved personligt digitalt fremmøde jf. sygedagpengelovens § 13b, stk. 4. Dertil at borgeren får

en ret til at vælge den opfølgningsform, som passer bedst. Det er FH positive overfor.

FH bemærker dog, at formuleringen om, at opfølgningen kan ske skriftligt er slettet. Det synes

uhensigtsmæssigt, da det begrænser fleksibiliteteten i forhold til, hvordan kommunen kan

tilrettelægge opfølgningen i samarbejde med borgeren i den konkrete sag.

Dertil finder FH, at der ikke er konsekvens ift. øvrig lovgivning i forhold til borgeres fritagelse

for deltagelse i fysiske samtaler. Her gælder det, at samtaleformen, både under tilbud efter

LAB-lovens kap. 11-14 (som er nævnt under forslagets pkt. 2.1.2.1.2), samt under mindre

intensiv indsats efter LAB-lovens § 106, skal være telefonisk/digital – og at a-kasse og

jobcenter i disse situationer ikke kan pålægge medlemmet at deltage i fysiske samtaler

FH foreslår, at muligheden for skriftlig opfølgning bevares, samt at det præciseres i loven, at

fritagelse fra fysiske samtaler indebærer, at a-kasse og jobcenter ikke kan pålægge borgeren

dette.

FH har ikke yderligere bemærkninger til lovforslaget, der vurderes at følge aftalegrundlagets

intentioner.

Med venlig hilsen

Ejner K. Holst

Næstformand, FH

Side 2 af 2

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

Kære Hinna og Søren

Finanssektorens Arbejdsgiverforening takker for høringsmuligheden og har ingen bemærkninger til

lovforslaget.

Med venlig hilsen

David Luxhøj-Pedersen

Advokatfuldmægtig

[email protected]

+45 33 38 16 23

Amaliegade 7

1256 København K

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

Til rette vedkommende,

Finanstilsynet har ingen bemærkninger til den fremsendte høring.

Med venlig hilsen

Camilla Mikkelsen

Fuldmægtig

Kontoret for EU-sager, Ledelses- og Ministerbetjening

__________________________________________________

Strandgade 29, 1401 København K

Tlf.: +45 33 55 82 82 / Fax: +45 33 55 82 00

Direkte tlf.: +45 61 93 07 26

mail: [email protected]

www.finanstilsynet.dk

_________________________________________________

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

Fra Frie har vi følgende bemærkning til lovforslaget:

Vi vil foreslå, at betegnelsen ”jobsamtaler” i det forenklede kontaktforløb erstattes af betegnelsen ”samtale i

a-kassen” og ”samtale med jobcenteret”.

Medlemmerne har meget svært ved at forholde sig til betegnelsen ”jobsamtale”, da de forbinder det med de

samtaler, som holdes i virksomhederne i forbindelse med en ansættelsesproces. Derfor opstår der ofte

begrebsforvirring.

Efter vores opfattelse vil en betegnelse, som den vi foreslår give en bedre forståelse for medlemmet af,

hvem de skal til samtale med.

Med venlig hilsen

Britta Kaltoft

Teamleder

Karrierefokus

Frie

A-kasse • Fagforening • Selvstændig • Lønforsikring

Thistedgade 10, st.tv.

2630 Taastrup

Direkte:

+45 33988578

[email protected]

frie.dk

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Vermundsgade 38,

2100 København Ø

Vedr. Nr. 22/11714

23. september 2022

Bemærkninger til høring

vedr. lovforslag

om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesind-

sats, lov om sygedagpenge og forskellige andre

love.

// Udmøntning af dele af ’Anden delaftale om nytænkning af be-

skæftigelsesindsatsen’, som blev indgået den 24. juni 2022.

HK Danmark bemærker i tillæg til det afgivne høringssvar fra FH, som vi

bakker op om, følgende:

Vedr. øget brug af Øvrig Vejledning og Opkvalificering (ØVO)

Brugen af virksomhedspraktik vil jf. aftalen være stigende, hvilket HK Danmark

finder stærkt bekymrende idet formålet med virksomhedspraktikker altid skal

være individuelt afstemt, for at sikre at den lediges behov og udbytte er i fo-

kus. Dette ser vi desværre allerede eksempler på er svært at honorere, særligt

i detailbranchen, som er den branche, som har suverænt flest virksomheds-

praktikker, jf. STARs opgørelser.

At dette er kendt og anerkendt oplevede vi, da en justeret vejledning blev lan-

ceret i juni måned, som netop i formålsbestemmelsen understreger, at virk-

somhedspraktik skal tjene et individuelt aftalt formål, hvilket STAR kvitterede

positivt for i den medfølgende pressemeddelelse. Vi ser derfor med stor be-

kymring på at praktikker ventes at øges i omfang med +30%.

TELEFON +45 7011 4545

[email protected]

Weidekampsgade 8

Postboks 470

DK-0900 København C

HK.DK

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

HK Danmark havde gerne set at aftalen havde rummet en skærpelse af rime-

lighedsbestemmelserne, så antallet af personer i virksomhedspraktik skulle

ses i antallet af medarbejdere på fuld tid eller på mindst 30 timer ugentligt.

Det

vil modvirke fortrængning og samtidig betyde, at personen i virksomhedsprak-

tik bliver en del af et egentligt kollegialt fællesskab på arbejdspladsen.

HK Danmark foreslår

derfor at, der laves en opgørelse over antallet af perso-

ner i virksomhedspraktik og andre støttede ordninger, som sættes i forhold til

antallet af ordinært ansatte på fuld tid/min. 30 timer ugentligt. Opgørelsen skal

ikke erstatte, men fungere i tillæg til de øvrige opgørelser.

En sådan opgørelse vil spille fint sammen med det aftalte og samtidig give

grundlag for at monitorere omfanget af praktikkerne.

HK Danmark bemærker yderligere, at det vil være ærgerligt at brugen af kur-

ser under ØVO begrænses som følge af aftalen. Danmark står over for store

forandringer i retning af øget digitalisering og ikke mindst ambitionerne for den

grønne omstilling. For at lykkes bliver det afgørende med en kvalificeret ar-

bejdsstyrke, hvorfor en udvidelse af porteføljen af kurser og målgrupper, her-

under de KVU og MVU uddannede ledige, ville være godt for Danmark.

Venlig hilsen

Forbundsnæstformand Mads Samsing

TELEFON +45 7011 4545

[email protected]

Weidekampsgade 8

Postboks 470

DK-0900 København C

HK.DK

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

Til

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Vermundsgade 38

2100 København Ø

Att.: Hinna Anwar og Søren Windfeldt Nissen

19.09.2022

Høringssvar fra Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark

(FSD) til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge, og

forskellige andre love.

Sendt til:

[email protected], [email protected]

[email protected]

Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD) takker for mulighed for at

afgive høringssvar til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge,

og forskellige andre love (mere målrettede tilbud, udvidet mulighed for samtaler over video eller

telefon, forenkling af opfølgning i skærpet tilsyn m.v.).

Der kan generelt støttes op om de punkter i forslaget, som forenkler og indebærer administrative

lettelser for jobcentrene, herunder blandt andet forenklingen af opfølgningen ved skærpet tilsyn.

Vedr. samtaler over video eller telefon inden for de første 6 måneder

Det er positivt, at der i endnu højere grad åbnes op for telefoniske og digitale samtaler.

Udgangspunktet om valgfrihed i forhold til samtaleformen efter første samtale ses at bidrage til

dagsordenen om værdighed i sagsbehandlingen.

Vi er dog enige i, at telefoniske og digitale samtaler for nogle målgrupper formentlig ikke har lige så

stor effekt som personlige samtaler, og at der kan forventes merudgifter.

Vedr. mere målrettede tilbud

Øvrig vejledning og opkvalificering dækker over en bred vifte af afklarende og vejledende forløb, som

kan være målrettet både personer tæt på og længere fra arbejdsmarkedet. Det kan fx være

jobsøgningskurser, arbejdsmarkedsforståelse, udviklende forløb, smertehåndtering for

sygedagpengemodtagere, screening forud for opkvalificering mv.

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

Forslaget vil medføre, at mange af disse indsatser for de omfattede målgrupper nedlægges, idet

jobcentrene vil være nødt til at prioritere tilbud, som tæller som ret- og pligttilbud for at opfylde

fokusmålet for aktivering. Det kan få betydning for de borgere, som er længere fra arbejdsmarkedet,

og hidtil har deltaget i udviklende forløb forud for virksomhedsrettede tilbud eller uddannelse.

Vedr. afskaffelse af krav om beskæftigelsesplan og resultatrevision

FSD er enig i, at det er et omfattende arbejde at udarbejde en årlig beskæftigelsesplan. Det er dog

opfattelsen, at planerne er et godt værktøj til at sætte retning for beskæftigelsesindsatsen, og der er

forventning om, at der lokalpolitisk vil være ønske om bevare beskæftigelsesplanerne.

Det ses derimod som unødig administration, at der fortsat skal laves en årlig beskrivelse af

repatrieringsindsatsen.

Med venlig hilsen

Jakob Bigum Lundberg, formand FSD

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

Kære

Hinna Anwar og Søren Windfeldt Nissen

HK Danmarks A-kasse har læst lovforslaget og har 2 bemærkninger.

Bemærkning 1: ’Min Plan’

Det fremgår af punkt 2.6.1.1 på side 26 i lovforslaget, at det foreslås at afskaffe kravet til JC om at registrere

løbende og afsluttende status for igangsatte indsatser i ’Min Plan’.

Det fremgår videre, at:

’Forslaget betyder, at det er op til det enkelte jobcenter selv at vurdere, hvordan og hvor de bedst

dokumenterer status og opfølgningen på de indsatser, de igangsætter for de enkelte personer, som er

omfattet af en beskæftigelsesindsats. Det vil fortsat være muligt at dokumentere status og opfølgningen i

’Min Plan’.’

HK Danmarks A-kasse anvender i dag disse oplysninger fra jobcentret i forbindelse med samtalerne, for at

få den fælles forståelse for medlemmets situation. Der er derfor et ønske om, at oplysningerne også i

fremtiden bliver registret og placeret hensigtsmæssigt, så de bliver administrativt nemt at tilgå.

Bemærkning 2: ”Digitale samtaler”

Det fremgår af punkt 2.1.2.1.1. Jobsamtaler og 2.1.2.1.2. Rådighedssamtaler i arbejdsløshedskassen, at det

foreslås fastsat, at det ikke længere skal være muligt at holde kontakten med den ledige via brev mens

medlem deltager i tilbud.

”Der

vil yderligere blive fastsat regler om, at der i forbindelse med at et medlem deltager i tilbud alene vil

kunne holdes samtaler telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde, og at der dermed ikke længere vil

være mulighed for at holde samtaler ved brev”.

HK Danmarks A-kasse støtter fuldt ud forslaget, at tilbyde medlemmer en frivillig samtaleform men er også af

den opfattelse, at det fortsat bør være en mulighed, at tilbyde medlemmer i tilbud kontakt via brev, som i dag

foregår digitalt.

Kontakten i forbindelse med samtaler bør fortsat kunne tilrettelægges sådan, at den tager hensyn til

medlemmets pligt til at deltage i tilbud. Det kan af praktiske og logistiske årsager være en udfordring, at

holde samtaler med medlemmet fysisk, via video eller telefon alt imens medlemmet befinder sig på en

arbejdsplads eller sidder i undervisning.

Her vil samtaleformen ”Brev” som en valgmulighed bidrage til, at gøre kontakten mere fleksibel, så

medlemmet undgår at afbryde sit arbejde/uddannelse.

Venlig hilsen

Sussi Schnell Aabak

Chefkonsulent

HKA - Sekretariatet

Direkte tlf: +45 3364 1067 - Mobil: +45 4098 5614

Tlf: +45 7010 6789 - E-mail:

[email protected]

HK Danmarks A-kasse - Weidekampsgade 8 - 2300 København S

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering,

[email protected]

Hinna Anwar,

[email protected]

Søren Windfeldt Nissen,

[email protected]

20.09.2022

PLJ / LBN

Høringssvar - Lovforslag om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedag-

penge, og forskellige andre love (anden delaftale af besparelserne som følge af aftalen om ret til

tidlig pension).

HK Kommunal overenskomstdækker og organiserer størstedelen af de ansatte på landets jobcentre, her-

under jobkonsulenter, sagsbehandlere, mentorer og virksomhedskonsulenter, og vi skal derfor kraftigt op-

fordre til, at STAR tilretter høringslisterne, så HK Kommunal som repræsentant for medarbejderne frem-

over modtager alle udkast til lovændringer på beskæftigelsesområdet.

Øvrig vejledning og opkvalificering er ofte forudsætningen for det virksomhedsrettede

Der er ingen tvivl om, at man bør se nærmere på udgifterne til øvrig vejledning og opkvalificering, herun-

der hvilke udbydere, der benyttes, hvilken effekt, tilbuddene har, og hvorvidt man kan løse de samme op-

gaver in house fremfor ude i byen. HK Kommunal har adskillige gange påpeget, at der fortsat bruges aktø-

rer, hvor pris og effekt ikke hænger sammen.

At fjerne øvrig vejledning og opkvalificering som ret & pligt-tilbud af besparelseshensyn er dog den helt

forkerte vej at gå.

For det første er tilbud under øvrig vejledning og opkvalificering et af mange skridt på vejen mod job eller

uddannelse for især ledige med andre udfordringer end ledighed. Der er tale om tilbud, der netop ruster

borgeren til et virksomhedsrettet tilbud efterfølgende.

Det er netop denne gruppe af ledige, der i skrivende stund optager langt hovedparten af ressourcerne i

jobcentrene, men som man mange steder formår at rykke helt ekstraordinært gennem et langt, sejt træk

og understøttet af den meget omtalte mangel på arbejdskraft.

For det andet kan vi frygte, at kommuner, der er presset på økonomien, ikke vil gøre brug af muligheden

for at supplere de virksomhedsrettede ret & pligt-tilbud med øvrig vejledning og opkvalificering af økono-

miske hensyn.

Derfor kan man for det tredje være bekymret for, at man i stedet for målrettede, individuelt baserede tilbud

og indsatser vil opleve en stigning i virksomhedspraktikker, der ikke munder ud i varig tilknytning til ar-

bejdsmarkedet, men alene vil forlænge ledighedsperioden for borgerne.

HK DANMARK

TELEFON +45 7011 4545

[email protected]

Weidekampsgade 8

DK-2300 København S

HK.DK

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

For mange ledige er en virksomhedsrettet indsats det oplagte førstevalg, men for de ledige, der har andre

udfordringer end ledighed, kan det sjældent stå alene. De skal suppleres med andre tiltag, og når de fore-

slåede ændringer indføres som led i en bunden besparelse, er vi som medarbejderrepræsentanter bekym-

rede for konsekvenserne.

Ved at fjerne øvrig vejledning og opkvalificering som et ret & pligt-tilbud fratager man således borgere og

medarbejdere et værdifuldt værktøj fra værktøjskassen. HK Kommunal er bekymret for, at man fra politisk

side overvurderer styrken i de virksomhedsrettede tilbud og undervurderer kompleksiteten i de borgersa-

ger, vi arbejder med på jobcentrene.

Vi henviser derfor til siden

https://www.hk.dk/1000historier,

der sag for sag viser, hvor udfordrede nogle af

de ledige er, og hvilke tilbud og indsatser, der kan hjælpe.

Administrative besparelser er potentielt fugle på taget

Af den politiske aftale fremgår det, at man vil spare 235 mio. kroner på driften af jobcentrene, men det er

ikke nærmere specificeret, hvor besparelserne er tiltænkt eller hvilken vurdering, der ligger bag det sam-

lede beløb. Det anføres alene som begrundelse, at udgifterne til administration er steget markant i perio-

den 2011-2019.

HK Kommunal bemærker hertil, at størstedelen af udgifterne konteret som administration er lønkroner til

netop de sagsbehandlere, virksomhedskonsulenter og mentorer, der understøtter de ledige med at

komme i arbejde, i uddannelse eller blive afklaret til eksempelvis et fleksjob eller førtidspension.

I den forbindelse er det værd at bemærke, at de politisk vedtagne reformer af eksempelvis sygedagpenge-

området, førtidspension/fleksjob og beskæftigelsesområdet i samme periode har medført, at flere grupper

af ledige nu har et forløb i jobcentrene end tidligere, og at disse forløb er mere komplicerede, da der i høj

grad er tale om ikke-arbejdsmarkedsparate borgere. Det kræver naturligvis flere medarbejderressourcer,

hvilket i høj grad forklarer udviklingen i udgifter på beskæftigelsesområdet.

Der er til gengæld omfattende dokumentations- og proceskrav, som man med fordel kunne have set nær-

mere på, og som tager udgangspunkt i den ekstremt detaljerede lovgivning, politikerne på Christiansborg

vedtager. I det foreliggende lovforslag bemærker vi kun mindre lettelser i disse krav, og tillader os derfor

at stille spørgsmålstegn ved besparelsespotentialet ift. den resterende drift.

Det er forståeligt, at man i forbindelse med en politisk aftale kan fattes penge, men det vil klæde de invol-

verede partier at stå ved det fremfor at gøre brug af ønsketænkning.

Positivt med øget mulighed for virtuelle samtaler

HK Kommunal bifalder, at det nu gøres muligt at benytte virtuelle samtaler allerede fra anden samtale. Én

af de markante erfaringer fra coronaperioden var netop, at virtuelle samtaler sagtens kan supplere fysiske

samtaler, og at de i nogle tilfælde tilmed virker bedre, fordi samtalen mellem borger og medarbejder ople-

ves mere ligeværdig.

Samtidig fortæller mange af vores medlemmer, at især borgere med angstdiagnoser og PTSD oplevede

virtuelle samtaler som mindre angstprovokerende, hvorfor effekten af samtalerne var tilsvarende bedre.

HK DANMARK

TELEFON +45 7011 4545

[email protected]

Weidekampsgade 8

DK-2300 København S

HK.DK

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

Vi tillader os dog også at bemærke, at virtuelle samtaler ikke fungerer lige godt for alle borgergrupper,

hvorfor det er ærgerligt, at man indfører muligheden som led i en besparelse. Det vil, alt andet lige, gøre

faren for, at kommunerne også vurderer ud fra økonomiske hensyn, større, og dermed udfordres den fag-

lige vurdering, der bør være afgørende for valget af samtaleform.

Vi står naturligvis til rådighed for uddybende kommentarer, hvis der skulle være behov for det.

Med venlig hilsen

Pia Lund Jeppesen

Næstformand, HK Kommunal

HK DANMARK

TELEFON +45 7011 4545

[email protected]

Weidekampsgade 8

DK-2300 København S

HK.DK

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

Høring om lovforslag vedrørende aftale om Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen.

Bemærkninger til udkast til lovforslag fra Jobcenter Jammerbugt Kommune.

Kære Arbejdsmarkedspolitisk Center/ STAR,

Hermed vores bemærkninger og kommentarer til den kommende lovændring pr. 1. januar 2023. Vi hilser

forenklingerne velkomne, men vurderer stadig, at der er nogle stramme bånd lagt ned over Jobcentrene,

som vanskeliggør vores handlemuligheder.

Samtidig oplever vi ikke, at forenklinger tilnærmelsesvis står mål med de udgiftsreduktioner, som den

finansielle del af aftalen lægger op til. F.eks. vil Jammerbugt Kommunes andel af reduktionen ved at

omlægge indsatsen for de forsikrede ledige i de første 3 måneder betyde, at Jammerbugt Kommune skal

reducere med 2 ud af 3 rådgivere på dagpengeområdet. Da alle ved, at det ikke er de første tre måneders

indsats, der kalder på flest personaleressourcer, så er reduktionen ikke realistisk. Vi er med på, at denne del

ikke er en del af den lovgivningsmæssige ændring som sådan, men benytter lejligheden til at løfte flaget.

Vores kommentarer nedenfor til selve lovforslaget er anført

med rødt

for overskuelighedens skyld.

Intentioner bag delaftalen:

”Jobcentrene skal bruge ressourcerne der, hvor det har størst effekt og kommer flest ledige til gavn. Det er

vigtigt med en stærk beskæftigelsesindsats, uden unødigt bureaukrati, hvor hjælpen er målrettet den

enkelte”.

Aftalepartierne ønsker at understøtte en omlægning af en del af indsatsen der i dag gives som øvrig

vejledning og opkvalificering i retning af ordinære løntimer, ordinær uddannelse og

virksomhedsrettede tilbud.

Der skal være fokus på at dreje indsatsen i retning af brug af effektive redskaber. Derfor indgår det i

lovforslaget, at ”Tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering” ikke tæller med som ret- og pligt

tilbud.

Det er vores faglige vurdering, at det i høj grad hæmmer Jobcentrenes handlefrihed i forhold til at

vurdere og beslutte, hvilke tilbud og indsatser der giver bedst mening i forhold til den enkelte

borger. Det må være rådgiver, som i forvejen har den tætte kontakt til borger, der ved bedst,

ligesom der vil være borgere, langt fra arbejdsmarkedet, som fortsat har behov for vejledning og

opkvalificering.

Det er en udfordring, at målgruppen for ny ændring fortsat er så uklar, at STAR endnu ikke kan

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

svare på, om ressourceforløbsborgere og borgere i jobafklaringsforløb er en del af målgruppen for

undtagelsen.

Man ønsker at reducere administrationen i Jobcentrene, herunder udvide muligheden for digitale

samtaler i indsatsen.

Det hilser vi velkomment, og Corona nedlukningen viste med al tydelighed, at Jobcentrene sagtens

kan levere professionelle jobsamtaler telefonisk/digitalt.

Det er vigtigt at understrege, at frikommuneforsøgene gav de nordjyske kommuner større

mulighed for også at beslutte kadence, indhold m.v. hvorfor vi kunne ønske, at lovforslaget gik

videre.

Det foreslås, at første jobsamtale afholdes ved personligt fremmøde, og herefter kan den ledige

selv vælge om samtalen med Jobcenter og A-kasse skal foregå ved personligt fremmøde, telefonisk

samtale eller digitalt/video.

Her får borgeren en valgmulighed, hvilket er positivt. Omvendt er der igen uklarheder, idet det ikke

er defineret, hvilken første fysiske samtale, der er tale om. Er det første samtale hos A-kassen? Hos

jobcenteret? Eller både og?

Ligeledes foreslås at første samtale med sygemeldte borgere holdes personligt, hvorefter borger

kan vælge om samtalen skal foregå ved personligt fremmøde, telefonisk eller digitalt/video.

Hvis sygemeldte er i et ansættelsesforhold, så vil første samtale dog kunne afholdes telefonisk eller

digitalt.

Ikke yderligere at bemærke, der henvises til ovenstående.

Krav om at Jobcentret skal vejlede om 6 ugers jobrettet uddannelse afskaffes, fremover vil det kun

være A-kasser som har pligt til at vejlede dagpengemodtagere om ordningen.

Fint med afskaffelse af kravet, men der vurderes ikke at være tale om en egentlig lettelse i forhold

til administrative ressourcer, dels fordi det ikke er en stor opgave at vejlede, dels fordi jobcentrene

formentlig alligevel vil vejlede, da tilbuddet giver god mening.

Krav om at ”Min Plan” skal indeholde en status på igangsatte indsatser samt opfølgning på

afsluttede indsatser afskaffes. Det overlades til Jobcentrene at dokumentere opfølgningen på

indsatser.

Fantastisk, at jobcentrene får lov selv at vurdere. Vi har længe efterspurgt forenkling og mindre

administration i det offentlige, og i særdeleshed i jobcentrene, og dette forslag er et mindre skridt i

den rigtige retning.

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

Det foreslås at afskaffe kravet om, at Kommunalbestyrelsen årligt skal vedtage en

beskæftigelsesplan og resultatrevision.

Fint med afskaffelse af kravet, men igen er der ikke tale om nogen stor lettelse i forhold til

administrative ressourcer. Samtidig vil mange kommuner formentlig i en eller anden grad fastholde

planen, da den indgår (eller bør indgå) i kommunernes strategiarbejde.

Ligeledes foreslås at afskaffe kravet om en ekstern sagsgennemgang for de kommuner, som

kommer under skærpet tilsyn som følge af mangelfuld beskæftigelsesindsats. I stedet vil det være

op til den enkelte kommune at vurdere om der i forbindelse med udarbejdelse af en redegørelse og

genopretningsplan, er behov for en konkret sagsgennemgang.

Vi hilser forslaget velkomment, men finder anledning til at påpege, at vi gerne så hele

fokusrevisionen afskaffet. Vi finder, at revisionen er udtryk for mistillid og medfører en stor

administrativ opgave, samtidig med at den fastholder jobcentrenes fokus på proces frem for

resultater.

Venlig hilsen

Jannie Knudsen

Sundheds- og Arbejdsmarkedschef

Jammerbugt Kommune

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

KL's høringssvar til 2. delaftale (besparelser i jobcentrene)

KL har den 26. august 2022 modtaget høring vedrørende forslag til lov

om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om

sygedagpenge, m.fl. (Mere målrettede tilbud, udvidet mulighed for

samtaler over video eller telefon, forenkling af opfølgning i skærpet tilsyn

m.v.)

Indledningsvist finder KL det ærgerligt, at partierne bag den politiske

aftale ikke har brugt anledningen til en reel nytænkning af

beskæftigelsesindsatsen, som det har været hensigten. Det afspejler

lovforslaget, hvor der ikke indgår forslag som i nævneværdigt omfang

forenkler eller afbureaukratiserer beskæftigelsesområdet.

KL kommer her med bemærkninger til de centrale elementer, der

udmøntes i dette lovforslag.

Mere målrettede tilbud

KL er enig i, at der er et besparelsespotentiale ved en mere målrettet

brug af øvrig vejledning og opkvalificering. Det har KL selv foreslået. Men

den konkrete udmøntning, hvor det foreslås, at øvrig vejledning og

opkvalificering ikke længere kan gives som ret-og-pligt tilbud, og heller

ikke ”tæller med ” i opgørelsen af fokusmål vedr. tilbud er en helt forkert

vej at gå. Det er et opgør med princippet om, at borgere skal have det

tilbud, som jobcenteret - i dialog med borgeren - vurderer, bringer

borgere hurtigst muligt tilbage i job, småjob eller tættere på

beskæftigelse. Det er således også et udtryk for mistillid til ledelse og

medarbejdere i jobcentrene.

./.

Øvrig vejledning og opkvalificering er et vigtigt redskab og dækker over

en bred vifte af indsatser lige fra jobsøgningskurser til meget håndholdte

forløb for udsatte og syge borgere, ofte kombineret med

virksomhedsrettede tilbud. De forskelligartede indsatser og metoder

afspejler, at jobcentrenes målgrupper er meget differentierede og har

brug for forskellige indsatser. I vedlagte bilag ses eksempler på, hvilke

typer af tilbud, som gives under kategorien øvrig vejledning og

opkvalificering.

Det er et uhensigtsmæssigt nyt statsligt styringstiltag, som udhuler det

kommunalpolitiske råderum og ideen med den kommunale

medfinansiering af forsørgelsesydelser. Beskæftigelsesindsatsen har ikke

brug for flere regler og mere styring. Den aftalte besparelse på øvrig

vejledning og opkvalificering kan på ingen måde forklare en så voldsom

Dato: 23. september 2022

Sags ID: SAG-2022-02896

Dok. ID: 3251412

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3450

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 4

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

indgriben i kommunernes rammer for at levere en effektiv og individuel

beskæftigelsesindsats. Det er stor risiko for, at vi får en mindre effektiv

indsats, som i sidste ende koster flere penge i form af højere udgifter til

forsørgelsesydelser og lavere arbejdsudbud.

Hvis mange tilbud skal ”veksles” til virksomhedspraktikker, er det en

betydelig risiko for ”praktikplads-møller”, som alt for ofte ikke fører til

beskæftigelse, men til nederlag og længere ledighed. Det er hverken en

god model for de ledige, virksomhederne eller for samfundet.

Virksomhedspraktik har kun en god effekt, hvis der er tale om et konkret

match mellem borger og virksomheder ofte kombineret med tæt

opfølgning og anden indsats. Udfordringen kan blive større, når a-

kasserne overtager ansvaret for kontaktforløbet de tre første måneder,

fordi det betyder jobcentrene har kortere tid til at planlægge relevante

tilbud.

Den foreslåede udmøntning vil også give kommunerne en meget stor

kapacitetsudfordring. I 2021 blev der i alt iværksat ca. 340.000 tilbud

efter LAB-loven (fordelt på 275.000 borgere), heraf var ca. 220.000 tilbud

indenfor øvrig vejledning og opkvalificering, dvs. godt 60 pct. Hvis det

skal oprettet så mange ekstra virksomhedsrettede tilbud kræver det flere

ansatte virksomhedskonsulenter. Det hænger ikke sammen med

besparelsen på administration, da en stor del af udgifterne her netop går

til de virksomhedskonsulenter, som i dialog med virksomheder sikrer en

virksomhedsrettet indsats.

KL vil samtidig understrege, at fokus i jobcentrene selvfølgelig skal være

på formidling til ordinære job og ordinære timer. Det er derfor positivt, at

lovforslaget understøtter fokus på småjob. Man bør overveje helt at fjerne

et minimumstimetal. KL er også enig i, at en virksomhedsrettet indsats

rettet mod konkrete jobåbninger er afgørende. Det er ikke målet og

retningen KL er uenig i. Men hvis ambitionen er at give jobcentrene bedre

muligheder for et styrket fokus på match mellem ledige og ordinære job,

herunder småjob, er der ikke brug for nye komplicerede reglerne. Der er

brug for at fjerne unødige regler, og stoppe tælleriet af de mange

procesregler og i stedet have fokus på resultater og borgeroplevelser.

Det er KL’s vurdering, at den aftalte besparelse på øvrig vejledning og

opkvalificering kan realiseres på anden vis. KL foreslår helt at fjerne

fokusmålet vedrørende tilbud og samtidig skærpe formålet med tilbud om

øvrig vejledning og opkvalificering, således at der sættes større fokus på

progression mod beskæftigelse (eller ordinær uddannelse).

Det vil bidrage til:

–

ambitionen om forenkling og afbureaukratisering af

beskæftigelsesområdet.

–

at styrke fokus på ordinære job og småjob.

–

at understøtte kommunernes incitament til en effektiv

beskæftigelsesindsatsen og dermed i højere grad forebygge langvarig

offentlig forsørgelse.

–

at sikre at tilbud og indsatser iværksættes for at bistå den enkelte

borgere med at komme hurtigt tilbage i job eller tættere på.

Dato: 23. september 2022

Sags ID: SAG-2022-02896

Dok. ID: 3251412

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3450

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 4

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

Samtidig vil det være et endeligt opgør med, at der gives tilbud for at

overholde proceskrav.

KL vil gerne bidrage til at finde en alternativ udmøntning af den aftalte

besparelse. Vi er her kommet med et eksempel på, hvordan det kunne

gøres. Det centrale for KL er, at:

–

Anledningen bruges til at understøtte formålet med

beskæftigelsesindsatsen, som er at understøtte et fleksibelt

arbejdsmarked. Anledningen skal også bruges til at vise tillid til, at

kommunerne, de ledige og medarbejderne i jobcentrene i fællesskab

finder de rette løsninger.

–

Hovedprincippet, fra aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats,

om forenklede og harmoniserede regler på tværs af målgrupper

beskæftigelsesindsats, bevares, dvs. at udmøntningen ikke fører til

flere proceskrav og målgruppe specifikke regler.

–

Der ikke indføres en ny styringsmekanisme, som forringer

kommunernes rammer for en effektiv og individuel

beskæftigelsesindsats, og dermed risikerer at påvirke

arbejdsudbuddet negativt. Dvs. de tre hovedtilbudskategorier i LAB-

loven fortsat er sidestillet.

KL opfordrer til, at vi i fællesskab finder en bedre udmøntning af den

aftalte besparelse, så formålet bliver opfyldt og det samtidig går i den

rigtige retning i forhold til den tiltrængte nytænkning af

beskæftigelsesindsatsen.

Besparelser på administrationsudgifter i jobcentrene

Det fremgår af aftalen, at ”Beskæftigelsesministeriet i efteråret 2022 vil

igangsætte et arbejde med inddragelse af KL om, hvordan besparelsen

bedst understøttes og implementeres, herunder fx med udgangspunkt i

tværkommunal læring, og som kan pege på effektiviseringer inden for

jobcenterdriften.” KL bidrager naturligvis gerne med forslag til

forenklinger at beskæftigelsesområdet, men det er utopi at tro, at der kan

realiseres besparelsen på driften af jobcentrene uden at der sker en

forenkling af reglerne på området. En grønthøster i denne

størrelsesorden vil derfor medføre serviceforringelser i alle jobcentre.

Særlig på områder hvor der ikke er mange procesregler som f.eks.

virksomhedsservicen må forventes at blive forringet.

Digitale samtaler

KL har længe arbejdet for, at alle borgere, som møder jobcentrene, får

mulighed for at benytte den kontaktform, som passer til den enkelte

bedst. KL er derfor meget tilfredse med, at Folketinget nu giver

kommunerne bedre mulighed for at imødekomme borgernes ønsker til

kommunikationsform. Selv om fysiske samtaler også fremover forventes

at være et vigtigt redskab for dialogen mellem borgere og

sagsbehandlere, så vil det betyde bedre muligheder for at udnytte digitale

redskaber.

Hvis samtalerne skal have endnu større værdi for både borger og

sagsbehandlerne, vil et naturligt næste skridt være at fjerne de mange

krav til indholdet af jobsamtaler, således at samtaler i højere grad får

fokus på at under støtte jobsøgning fremfor gennemgang af regler.

Dato: 23. september 2022

Sags ID: SAG-2022-02896

Dok. ID: 3251412

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3450

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 3 af 4

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

Dato: 23. september 2022

Skærpet tilsyn

Den foreslåede forenkling af opfølgningen i skærpet er et lille skridt i den

rigtige retning. Men langt fra tilstrækkelig. KL vil opfordre til, at der bliver

set på, hvordan den samlede opfølgning på kommunernes

beskæftigelsesindsats kan forenkles og målrettes.

KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser og politisk

behandling.

Med venlig hilsen

Camilla Tanghøj

Brian Siggaard

Sags ID: SAG-2022-02896

Dok. ID: 3251412

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3450

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 4 af 4

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

Bilag høringssvar om udmøntning af anden delaftale

Øvrig vejledning opkvalificering (ØVO) og de indsatser, der leveres under

denne kategori dækker over en meget stor mangfoldighed af forskellige

indsatser og metoder, herunder i kombination med virksomhedsrettede

tilbud. ØVO er ofte en del af forudsætningen for en succesfuld

virksomhedsrettet indsats, særligt for udsatte borgere. ØVO kan i øvrigt også

være jobsøgnings/CV-kurser for jobparate.

Eksempler på konkrete forløb under ØVO:

–

Ny start – unge mellem 20-29 år, som hænger fast i systemet. Individuelt

tilrettelagte forløb, støtte ift. livsmestring, vejledning m uddannelse og

praktik.

–

Jobstart – for borgere med psykiske og sociale udfordringer. Holdforløb

med afdækning af kompetencer, arbejdspladsbaseret undervisning og

overgang til praktik.

–

Kompleks smertehåndtering – for meget smerteplagede borgere.

Individuel vejledning og coaching, ressourcer, selvindsigt, motion, i vides

muligt omfang arbejdspladsbaseret.

–

A-sporet – borgere med autisme, afdækning af interesser og

kompetencer, optræning på ordinær arbejdsplads.

–

Jobsøgningskursus – for jobparate, som har behov for at målrette deres

jobsøgning.

I figuren på næste side kan man se, hvordan Hjørring Kommune bruger

ØVO i deres indsats. (Den gule cirkel er primært tilbud under ØVO)

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

Krifa har fået Lovforslag om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge, og

forskellige andre love i høring.

Forslaget giver anledning til følgende kommentarer:

Krifa ser positivt på lovforslaget om at a-kassen får ansvaret for kontaktforløbet i de 3 første måneders

ledighed, da det kan skabe et mere sammenhængende ledighedsforløb for medlemmerne.

Krifa kunne dog ønske, at a-kassen fik ansvaret for kontaktforløbet i de 6 første måneders ledighed. 3

måneder er ikke lang tid til at få medlemmer i arbejde, da der ofte er en længere ansættelsesproces hos de

fleste arbejdsgivere.

Vi er klar over, at det handler om, at få medlemmer så hurtigt i arbejdet som muligt, hvilket også er Krifas

top prioritet.

Det fremgår af forslaget at medlemmer skal ind til 3 samtaler under de 3 første måneders ledighed - vi går

ud fra at 3 måneders ledighed opgøres i forbrugte timer.

Vi ser positivt på forslaget om at samtaler skal afholdes digitalt (undtagen den 1. samtale). Under Covid-19

fik vi god erfaring med digitale samtaler både til fordel for medlemmerne og a-kassen. Da alle samtaler

(undtagen den 1. samtale) kan afholdes digital, vil det da også gælde for den nye sanktion efter

bekendtgørelse om rådighed §42a.

Det fremgår at tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering ikke skal høre under ret og pligttilbud. Det er

positivt, at uddannelse ikke er en pligt, da en selvvalgt uddannelse bliver mere motiverende for

medlemmerne at deltage i, da medlemmerne ikke tvinges til at deltage i en uddannelse, man ikke har lyst

til.

Vi går dog ud fra, at uddannelse fortsat er en ret, medlemmerne har.

Venlig hilsen

Rolf Weber

politisk konsulent

[email protected]

Mobil: 25444053

Kommunikation - Samfund

Klokhøjen 4 - 8200 Aarhus N

krifa.dk

facebook

persondatapolitik

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

Landsforeningen Fleksjob har følgende kommentarer til afsnittet "Input til kommende kritiske

reformgennemgang" afsnit 3.

Vi mener det er problematisk hvis borgerens praktiserende læges vurdering og betragtninger

af den sygemeldte, ikke indhentes. Kommunen kan se dette som en besparelse og undlade at

indhente borgeres egen læges vurderinger, der bør medtages i en helhedsvurdering, og især

da det er denne der kender borgerens bedst. Vi frygter at sagen alene bliver belyst ud fra et

klinisk speciellæge perspektiv, hvor borgerens eventuelle og ofte lange sygdomsforløb

underkendes, og der derved kan træffes forkerte afgørelser. Vi foreslår derfor, at der altid

indhentes LÆ365 som han give rehabiliteringsteamet en mulighed for at få et reelt billede af

den sygdomsramte, både ift. de helbredsmæssige oplysninger men også ift. tidsinterval for

sygdomsperiode, samt hvilke tiltag den praktiserende har indledt for at hjælpe den sygemeldte

til helbredelse.

Venlige hilsner fra

Hanne Rasmussen

Sekretariatschef

Landsforeningen Fleksjob

Energivej 3

4180 Sorø

Tlf: 93 20 80 60

Mobil: 29 89 15 78

Web:

www.fleksjob.dk

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

att.: [email protected], [email protected], [email protected]

Ledernes høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge og forskellige andre love

(Mere målrettede tilbud, udvidet mulighed for samtaler over video eller

telefon, forenkling af opfølgning i skærpet tilsyn m.v.)

Lederne har den 25. august 2022 modtaget ovennævnte lovforslag i høring.

Lovforslaget er en udmøntning af dele af anden delaftale om nytænkning af

beskæftigelsesindsatsen.

Under Corona-nedlukningerne var der gode erfaringer med digitale samtaler,

der blandt andet gav mere fleksibilitet og samtidig betød, at færre samtaler

skulle flyttes eller ombookes.

Lederne finder det derfor positivt, at mulighederne for at afholde samtaler

digitalt udvides til også at gælde hovedparten af de samtaler, der skal afhol-

des inden for de første måneders seks ledighed.

Lederne kan ligeledes støtte, at indsatsen for at få ledige i job gøres mere

målrettet, så øvrig vejledning og opkvalificering ikke kan gives som et ret- og

pligttilbud til dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og overgangs-

ydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet.

Lederne kan ikke støtte, at kommunerne ikke længere har pligt til at udar-

bejde en årlig beskæftigelsesplan. Kommunerne har ansvaret for beskæfti-

gelsesindsatsen, og det ansvar bør følges af en pligt til at udarbejde en årlig

beskæftigelsesplan.

Kommunen sender desuden beskæftigelsesplanen til det regionale arbejds-

markedsråd, så man regionalt får et overblik over tilrettelæggelsen af be-

skæftigelsesindsatsen i de kommuner, som det enkelte arbejdsmarkedsråd

dækker. Den mulighed går tabt, hvis mange kommuner beslutter, at de ikke

længere vil udarbejde en beskæftigelsesplan.

København

den 23. september 2022

Lederne

Vermlandsgade 65

2300 København S

Med venlig hilsen

Kim Møller Laursen

Lederne

Telefon 3283 3283

www.lederne.dk

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

Odense Kommune, Tolderlundsvej 2, 5000 Odense C

Beskæftigelses- og

Socialforvaltningen

Tolderlundsvej 2

5000 Odense C

www.odense.dk

Tlf. +4566131372

DATO

22. september 2022

Odense Kommunes høringssvar om lovforslag, der udmønter

"Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen" mv.

Odense Kommune takker for muligheden for at indgive høringssvar om

lovforslaget, der udmønter ”Anden delaftale om nytænkning af

beskæftigelsesindsatsen” mv.

Odense Kommune har følgende bemærkninger:

REF.

CHLI

ÅBNINGSTIDER

mandag-onsdag 8.00-15.30

torsdag 8.00-17.00

fredag 8.00-12.30

lørdag-søndag lukket

Samtaler over video eller telefon inden for de første 6 måneder

Det er rigtig godt med fuld frihed til at planlægge en faglig indsats og

kontaktforløbet. Odense Kommune vurderer, at langt de fleste aktivitetsparate

kontanthjælpsmodtagere og personer i ressourceforløb vil have størst gavn af

samtaler med fysisk fremmøde, men hilser muligheden meget velkommen.

Ift. fællessamtalerne med a-kasserne, så anbefaler Odense Kommune, at

jobcenteret får mulighed for at beslutte, at a-kasserne skal møde fysisk i sager,

hvor jobcenteret har vurderet, at den ledige skal deltage fysisk. Det vil ofte være

tilfældet i sager, hvor der er behov for fælles fodslag og hvor der skal laves en

helt ny plan og retning for borgeren.

Mere målrettede tilbud

Overordnet set er det godt med fuldt fokus på den virksomhedsrettede indsats og

særligt på brugen af ordinære timer som et centralt element i at opnå

selvforsørgelse, som også i dag flugter tilgangen for beskæftigelsesindsatsen i

Odense Kommune. Det er dog uhensigtsmæssigt, at man med den nye

lovgivning reelt ikke har frihed til at vælge den indsats, som man fagligt set

vurderer mest effektiv ift. den enkelte borger, fordi et proceskrav i lovgivningen

skal overholdes. Kommunen har jo i forvejen et stærkt økonomisk incitament til at

vælge den indsats, som vurderes mest effektivt ift. at blive selvforsørgende. At

man på den her måde begrænser kommunernes fleksibilitet til at tilrettelægge

beskæftigelsesindsatsen individuelt efter borgerens behov og mulighederne på

arbejdsmarkedet er ikke hensigtsmæssig.

1/3

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

Herudover har Odense Kommune en betydelig bekymring for, at kommunen reelt

risikerer at blive afhængig af virksomhedernes velvillighed for at kunne overholde

lovens indsatskrav. Det kan især blive vanskeligt at overholde indsatskravet, hvis

virksomhederne begynder at afskedige medarbejdere som følge af de usikre

økonomiske udsigter (inflation, energikrise mv.), da det både sætter

begrænsninger ift. virksomhedernes velvillighed til at tage ledige borgere i

virksomhedspraktik mv. samt at eventuelle nedskæringer sætter begrænsninger

ift. rimelighedskravet og merbeskæftigelseskravet.

Derudover er Odense Kommune bekymret for, at kvaliteten af de

virksomhedsrettede forløb daler, når der – for især de forsikrede ledige – bliver

mindre tid til at finde det rette match med en virksomhed, når man skal i tilbud

inden for 6 måneder, og den ledige er hos a-kassen de første 13 uger. Den første

samtale med borgeren er afgørende for et godt match med mulighederne på

arbejdsmarkedet. Det er her forventningen, at den ledige tidligst vil komme til en

jobsamtale med jobcenteret efter ca. 14-16 ugers ledighed, hvorfor jobcenteret og

den ledige reelt har mindre end 13 uger til at finde en relevant

virksomhedspraktik, som understøtter den lediges beskæftigelsesmål. Dertil

kommer at mange virksomheder foretrækker at den ledige påbegynder

virksomhedspraktikken den første i en måned, hvorfor man ikke blot kan vente til

sidste øjeblik, da papirarbejdet mv. skal være på plads inden opstart af

virksomhedspraktikken.

Der er samtidig en risiko for at virksomhederne mister interessen for

virksomhedspraktikker/løntilskud, hvis der ikke sikres det rette match mellem

virksomheden og den ledige. Dertil kommer at der er en risiko for at ledige

længere væk fra arbejdsmarkedet får svært ved at komme i virksomhedspraktik,

fordi ledige tættere på arbejdsmarkedet tager pladserne i stedet for, når tilbud om

øvrig vejledning og opkvalificering primært skal erstattes af

virksomhedspraktik/løntilskud.

Forenkling af opfølgning ved skærpet tilsyn

Helt overordnet finder Odense Kommune det hensigtsmæssigt, at man som

borger aktivt medvirker i sin beskæftigelsesindsats og mødes med klare

forventninger og krav. Det er derfor som udgangspunkt hensigtsmæssig med et

krav om, at 80 pct. i dag som minimum skal have mindst et aktiv tilbud om året.

Men hvis øvrig vejledning og opkvalificering ikke fremover kommer til at indgå i

opfyldelsen af dette fokusmål – også selvom kravet sænkes til 70 pct. – vil det

medføre en mere rigid beskæftigelsesindsats jf. de problemstillinger, som er

ridset op i afsnittet ovenfor om ”mere målrettede tilbud”. Forslaget vil sammen

med ”mere målrettede tilbud” kun bidrage til offentlighedens billede af et rigidt og

bureaukratisk beskæftigelsessystem, som ikke tager udgangspunkt i den enkeltes

forudsætninger og arbejdsmarkedets behov.

2/3

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

Justeringen i ordlyden i bestemmelsen om mentorstøtte til personer, som

udskrives fra psykiatrisk indlæggelse

Odense Kommune ser positivt på justeringen, da kommunen oplever stigende

omkostninger til opgaven pga. stigende efterspørgsel.

Venlig hilsen

Christoffer Lilleholt

Rådmand

Direkte tlf. +45 63754000

Mobil +45 30604356

E-mail [email protected]

3/3

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har den 26. august 2022 sendt lovforslag om ændring af lov om

aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge og forskellige love i høring.

Ministeriernes forpligtelse til at høre Rigsrevisionen er fastlagt af rigsrevisorloven, §§ 7 og 10

(Lovbekendtgørelse nr. 101 af 19/01/2012) og angår revisions- og/eller regnskabsforhold, der kan have

betydning for Rigsrevisionens opgaver.

Vi har gennemgået lovforslaget og kan konstatere, at det ikke omhandler revisions- eller regnskabsforhold i

staten eller andre offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen.

Vi har derfor ikke behandlet henvendelsen yderligere.

Med venlig hilsen

Mette E. Matthiasen

Specialkonsulent

Landgreven 4

DK-1301 København K

Tlf. +45 33 92 84 00

Dir. +45 33 92 85 73

[email protected]

www.rigsrevisionen.dk

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

Rådet for Socialt Udsatte

23. september 2022

HØRINGSVAR VEDR. FORSLAG OM LOV OM ÆNDRING AF LOV OM

EN AKTIV BESKÆFTIGELSESINDSATS, LOV OM SYGEDAGPENGE,

OG FORSKELLIGE ANDRE LOVE

Rådet for Socialt Udsatte takker for høringen og tilslutter sig delvist lovforslaget med

nedenstående bemærkninger:

Hold fokus på, hvad der hjælper den enkelte borger tættere på job

Kravet i lovforslaget om mere målrettede tilbud skal sikre en omlægning af den del af

beskæftigelsesindsatsen, der i dag gives som såkaldt ”øvrig vejledning og opkvalificering”.

Omlægningen skal bidrage til, at kommunerne i højere grad aktiverer borgere gennem

virksomhedsrettede tilbud, ordinære løntimer og ordinær uddannelse.

Rådet understreger vigtigheden af, at virksomhedsrettede tilbud kun gives, når det giver mening

for den enkelte borgers forløb. Omlægningen til flere virksomhedsrettede tilbud vil betyde et øget

behov i kommunerne for at skaffe praktikpladser, hvor der før kunne gives et alternativt tilbud.

For nogle borgere længere fra arbejdsmarkedet vil en virksomhedsrettet indsats ikke være det

rigtige og der vil derfor stadig være behov for at kunne give alternative tilbud.

I denne omlægning er det vigtigt at sikre, at der stadig er fokus på kvalitet og individuelle hensyn i

de virksomhedsrettede tilbud. Effekten af virksomhedsrettede tilbud risikerer at mindskes, hvis

fokus bliver på at opfylde et bestemt måltal for antal virksomhedsrettede tilbud, frem for på at give

de tilbud, der passer bedst til borgeren.

Rådet foreslår, at de fokusmål, som kommunerne beskæftigelsesindsats måles på, tager

udgangspunkt i kvalitet, frem for kvantitet. Målinger på, hvorvidt der gives et bestemt antal aktive

tilbud, risikerer at give kommunerne et uhensigtsmæssigt incitament til at sende borgere i tilbud,

der ikke nødvendigvis gavner den enkelte borger, men kun har til formål at jobcenteret samlet når

et fastsat måltal.

Denne incitamentsstruktur risikerer at medføre meningsløs eller ligefrem skadelig aktivering, hvis

udsatte borgere sendes i virksomhedsrettede tilbud uden effekt.

[email protected]

udsatte.dk

St. Torvegade 26, 3700 Rønne

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

Besparelser i administration må ikke gå ud over afklaringsretten

Generelt er Rådet bekymret for de besparelser i administration, der lægges op til i anden delaftale

om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen. Rådet opfordrer til, at der i udmøntningen af denne

del sikres, at der ikke i sidste ende skæres i tiden til borgerne.

Rådet ser særligt frem til indførelsen af afklaringsretten til borgere over 30 år, som har været i

kontanthjælpssystemet i to år eller mere. Denne ret blev aftalt med

Aftale om nyt

kontanthjælpssystem med plads til børnene

(juni, 2022). Det skal sikres, at der er tilstrækkeligt

med ressourcer i jobcentrene til at gennemføre de løbende genvurderinger.

Kira West

Formand for Rådet for Socialt Udsatte

[email protected]

udsatte.dk

St. Torvegade 26, 3700 Rønne

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

Kære Hinna

Her fra Skive kommune har vi en ren juridisk kommentar ift. udformningen af lovforslaget, specifikt vedr.

lovforslag til Sygedagpengelovens § 13b, stk. 4.

I skriver her, at der bliver tilføjet en sætning til oplistningen af, hvornår den første samtale kan afholdes

uden fysisk personligt fremmøde i form af:

I § 13 b, stk. 4, ændres », digitalt eller skriftligt« til: »eller ved personligt digitalt fremmøde«, og før nr. 1

indsættes som nyt nummer:

»1) den sygemeldte er i et ansættelsesforhold«.

Nr. 1 – 5 bliver herefter nummer 2 – 6.

Den tidligere nr. 1, kommende nr. 2 jf. lovforslaget lyder:

1) den sygemeldte har genoptaget arbejdet delvis,

Det er min påstand, at denne tidligere nr. 1/kommende nr. 2 er overflødig, hvis der indsættes den nye nr. 1,

da man af naturlige årsager ikke kan have genoptaget sit arbejde delvist, hvis man ikke er i et

ansættelsesforhold.

Der vil derfor aldrig være situationer, hvor folk vil være delvist raskmeldte, uden at de allerede opfylder

lovforslagets nye nr. 1.

Jeg vil derfor mene, at det ville være mere korrekt at indsætte den nye nr. 1, som erstatning for den gamle

nr. 1, sådan at de tidligere nr. 2-5 fortsat vil være nr. 2-5 og paragraffen derefter i stedet vil udformes

således:

Opfølgningen kan dog ske telefonisk, eller ved personligt digitalt fremmøde, når

1) den sygemeldte er i et ansættelsesforhold

2) den sygemeldte forventes at være fuldt raskmeldt og på vej tilbage i arbejde inden for 4 uger,

3) den sygemeldte forventes at gå på barsel inden for 4 uger,

4) den sygemeldte deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller

5) sygdommen er til hinder for en individuel samtale.

Med venlig hilsen

Laila Jerming Graf

Sektionsleder

Sygedagpenge & Ydelse

[email protected]

T: 9915 6350

M: 22417699

Torvegade 10 . 7800 Skive . T: 9915 5500 . http://www.jobcenterskive.dk

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

Til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

SUMH høringssvar vedr. lovforslag om ændring af lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge m.fl.

I SUMH (Sammenslutningen af Unge Med Handicap) er vi enige

med det overordnede sigte med anden delaftale om nytænkning

af beskæftigelsesindsatsen, og vi ser positivt på, at der er stort

fokus på bruge ressourcerne der, hvor de har mest effekt for

borgeren. En forenkling af beskæftigelsesindsatsen, der ligger op

til færre skift og bedre overgange mellem a-kasse og jobcenter

samt en lempelse af uddannelsespålægget ser vi som positive

tiltag, der vil kunne skabe mere smidige og fleksible forløb på

vejen til beskæftigelse.

Taastrup 22.9.2022

Blekinge Boulevard 2

2630 Taastrup

Danmark

CVR. 16772143

[email protected]

+45 2171 6170

Side 1

Målrettet

tilbud

skal

være en mulighed for borgere med

handicap

Trods en grundlæggende positiv aftale vil vi alligevel rejse en

bekymring angående den ændring som aftalen ligger op til ift.

brugen af

tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering.

Ifølge aftalen lægges der op til, at

tilbud om øvrig vejledning og

skal ifølge aftalen bidrage til, at kommunerne i højere grad

benytter andre former for aktivering, som bedre kan hjælpe de

ledige tilbage i beskæftigelse, fx virksomhedsrettede tilbud,

ordinære løntimer og ordinær uddannelse.

opkvalificering ikke skal tælle med som ret- og pligttilbud eller til

opfyldelse af fokusmålet for indsatsen som led i skærpet tilsyn

. Det

I SUMH er vi bevidste om, at der ikke foreligger evidens for, at

tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering alene har stor effekt

på afgangen fra ledighed til beskæftigelse, men vi ved fra

forskning, at de generelle jobrettede indsatser som fx

virksomhedspraktik og jobsøgning har størst effekt, når de

kombineres med opkvalificerings-, sociale og helbredsrettede

indsatser (Virksomme elementer på vejen til job,

Væksthusets Forskningscenter, 2018)

Vi er derfor bekymret for, at ved at fjerne tilbud om øvrig

vejledning og opkvalificering som et ret- og pligttilbud risikeres

det, at nogle borgere kan få endnu svære ved at få en kombineret

indsats, og dermed det målrettet tilbud, den enkelte har brug for.

Dansk Blindesamfunds Ungdom – Danske Døves Landsforbund – FDDB Ungdom – FNUG

Høreforeningens Ungdomsudvalg – Muskelsvindfondens Ungdomsgruppe – LOBPA Ung-Net CP Ung

– ULF Ungdom – Ungdomskredsen – DU Dysleksi – Scleroseforeningens Ungegruppe HSK

Handicappede og studerende kandidater – Rækværk SDU – Psoriasis Ungdom – Autisme Ungdom

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

Vi ved fra forskning på området, at ledige mennesker med

handicap er utrolig afhængige af jobcenterets støtte til at træde

ind på arbejdsmarkedet. Det er for mange i målgruppen deres

første go-to, når de bliver ledige til forskel fra andre uden handicap

(Videncenter om handicap, dec. 2020). Derfor er de tilbud, ledige

med handicap får i jobcentret, utrolig væsentlige, og det er vigtigt,

at de indsatser er målrettet deres konkrete behov.

Her er det værd at bemærke, at jobcentrene i dag kun i lav grad

har målrettede tilbud til ledige med handicap. Ca. 30 pct. af

jobcentrene angiver, at de har særlige vejledningssamtaler, mens

endnu færre har særlige kursusforløb eller rådgivningstilbud for

mennesker med handicap (Bredgaard m.fl., 2020).

På baggrund af erfaringer fra projektet Ban Vejen for Job, hvor vi i

samarbejde med en række af landets kommuner arbejder med

målrettet tilbud til målgruppen, oplever vi unge ledige med

handicap konkret efterspørger at få netop målrettede tilbud til

deres behov.

Ofte møder unge ledige med handicap arbejdsmarkedet med lav

selvvurdering, mangelfuldt jobrelevant netværk samt sparsomt

kendskab til arbejdsmarkedet og egen arbejdsevne og

kompensationsbehov, fordi de ikke har fået den samme

tilknytning til arbejdsmarkedet, som andre unge uden handicap –

gennem fritidsjob, studiejob, ufaglært arbejde mv.

Manglende kendskab til arbejdsmarkedet og egen arbejdsevne

har negativ sammenhæng mellem jobsøgning og beskæftigelse.

Derfor kan det at modtage et målrettet forløb, der har fokus på at

mestre ens funktionsnedsættelse og afklare skåne- og

kompensationsbehov, være en vigtigt indsats i tillæg til den

jobrettede indsats.

Forsvinder retten til øvrig vejledning- og opkvalificering for den

enkelte borger, som aftalen ligger op til nu, kan vi risikere at nogle

målgrupper ikke længere får det målrettede tilbud, de har behov

for og som vi desværre også ved at mange kommuner, heller ikke

tilbyder i dag.

SUMH mener derfor, at ikke nok med, at det kan være

problematisk at ret- og pligt til sådan tilbud forsvinder, så burde

der være et særskilt fokus på, at der

skal

være et krav om, at der er

målrettede tilbud.

Taastrup 22.9.2022

Blekinge Boulevard 2

2630 Taastrup

Danmark

CVR. 16772143

[email protected]

+45 2171 6170

Side 2

Dansk Blindesamfunds Ungdom – Danske Døves Landsforbund – FDDB Ungdom – FNUG

Høreforeningens Ungdomsudvalg – Muskelsvindfondens Ungdomsgruppe – LOBPA Ung-Net CP Ung

– ULF Ungdom – Ungdomskredsen – DU Dysleksi – Scleroseforeningens Ungegruppe HSK

Handicappede og studerende kandidater – Rækværk SDU – Psoriasis Ungdom – Autisme Ungdom

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

Vi håber derfor, at aftaleparterne vil være opmærksom på de

mulige konsekvenser, der kan være ved at fjerne tilbud om øvrig

vejledning og opkvalificering som ret- og pligttilbud og hertil

tilføje, at der bør ses nærmere på kommunernes manglende

målrettede tilbud til ledige med handicap.

SUMH vil meget gerne uddybe disse punkter og i øvrigt bidrage til

at udvikle nye løsninger i samarbejde med relevante aktører. I er

meget velkomne til at kontakte sekretariatsleder Ditte Rejnholdt

Rudolfsen på [email protected]

Med venlig hilsen

Ditte Rejnholdt Rudolfsen

Sekretariatsleder Sammenslutningen af Unge Med Handicap

Taastrup 22.9.2022

Blekinge Boulevard 2

2630 Taastrup

Danmark

CVR. 16772143

[email protected]

+45 2171 6170

Side 3

Dansk Blindesamfunds Ungdom – Danske Døves Landsforbund – FDDB Ungdom – FNUG

Høreforeningens Ungdomsudvalg – Muskelsvindfondens Ungdomsgruppe – LOBPA Ung-Net CP Ung

– ULF Ungdom – Ungdomskredsen – DU Dysleksi – Scleroseforeningens Ungegruppe HSK

Handicappede og studerende kandidater – Rækværk SDU – Psoriasis Ungdom – Autisme Ungdom

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

Høringssvar fra Aalborg - 2. delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen

Her følger høringssvar fra Aalborg Kommune til ”Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen m.v.”

Samtaler

Digitale og telefoniske samtaler:

Aalborg Kommune har set frem til muligheden for digitale og telefoniske samtaler siden COVID 19 krisen. Dog er vi ikke enige i de

økonomiske beregninger, der ligger til grund for lovforslaget.

Som led i frikommuneforsøget på beskæftigelsesområdet Region Nordjylland, har vi ligeledes før COVID 19 haft gode erfaringer

med formen på jobsamtaler, samtaler i rehabiliteringsteamet m.m.

Personens ret til - som hovedregel - at bestemme formen på jobsamtaler, hvor også a-kassen deltager, vil i praksis være

vanskeligt, da jobcentret skal vejlede de ledige om, at de næste gang skal booke en fællessamtale med a-kassen. Der er en risiko

for, at den ledige ikke husker dette, hvormed det kan blive svært at overholde rettidigheden på disse fællessamtaler. Dette

skyldes, at jobcentret først vil opdage ved næstkommende samtale, at borger i forbindelse med selvbooking ikke har fået

inviteret a-kassen med til samtalen. Det bliver derfor vanskeligt at overholde rettidigheden på fællessamtaler med a-kassen, da

jobcenteret ikke længere har mulighed for at styre, hvornår disse samtaler afholdes.



En løsning kan være, at jobcenterrådgiveren spørger den ledige, hvilken samtaleform personen ønsker, hvorefter

jobcenterrådgiveren indkalder til fællessamtale med den ønskede samtaleform.

Hertil skal nævnes, at vores erfaring med telefoniske fællessamtaler med a-kassen er, at de ikke skaber den samme

værdi som samtaler afholdt som personligt digitalt fremmøde eller personligt fremmøde.

Mere målrettede tilbud – ret og pligt tilbud

Øvrig vejledning og opkvalificering (§91):

Med aftalen om, at a-kasserne fra 2024 skal overtage indsatsen for ledige i de første 3 mdr. ledighedsperiode, forudses en

udfordring med at iværksætte rettidige ret og pligttilbud. A-kasserne anvender også i dag tilbud - dog typisk

jobsøgningsaktiviteter - som derfor ikke vil indgå som et ret og pligt tilbud. Det forlyder desuden fra de jobcentre hvor der kører

a-kasseforsøg, at de ledige ikke er ”overdraget” til jobcentrene før senere end de 3 måneder – måske først 16-17. uge – hvilket

giver altså endnu mindre tid.

Der pålægges dermed jobcentrene en stor byrde i forhold til at etablere virksomhedsrettede indsatser fra 13. til 26. ledighedsuge.

For en universitetsby som Aalborg vil det betyde, at der er op mod 700 dimittender, der rammer 1. ledighedsuge på samme tid.



Det anbefales, at det præciseres, hvad der skal være opfyldt i forbindelse med overlevering, og hvornår a-kasserne

senest skal have overdraget borgerne til jobcentrene.

Det er ønskeligt, at fristen for ret og pligt tilbud for a-dagpengeledige udvides fra 6 måneders ledighed til 9 måneders

ledighed, så jobcentrene reelt har 6 mdr. til at etablere et virksomhedsrettet tilbud.

Læse- skrive- regnetilbud og ordblindetilbud:



Det vil være hensigtsmæssigt at LAB § 102 stk. 5 udgår, således at disse tilbud indgår som ret- og pligttilbud for

målgruppe 6.1, 6.2 og 6.3 – på linje med målgruppe 6.4 og 6.5.

Argumentet herfor er, at opkvalificering af læse- og regnefærdigheder i høj grad medvirker til, at personer kommer nærmere

arbejdsmarkedet – og fastholder arbejde. Opkvalificering af disse kompetencer medvirker således direkte til at komme i job (og

ikke kun at gennemføre en uddannelse).

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

Forenkling af opfølgning ved skærpet tilsyn

Fokusmålet nedsættes fra 80 til 70%:

Det er yderst problematisk, at de vejledende og opkvalificerende tilbud (§91) ikke længere tæller med i forhold til fokusmålet, når

målet kun er nedsat til 70%. De vejledende og opkvalificerende tilbud udgør i dag mere end 60% af alle tilbud. Det er Aalborg

Kommunes vurdering, at det er helt urealistisk at komme op på 70%, når der måles på tværs af alle målgrupper inklusiv borgere

på sygedagpenge, jobafklaring og ressourceforløb. Hvilken evidens ligger til grund at man er nået frem til 70%?

Det giver f.eks. ikke mening, at kravet gælder for sygedagpengemodtagere som for de flestes vedkommende handler om en

periode i deres arbejdsliv, hvor de skal gennemgå en behandling, for herefter igen at kunne påtage sig arbejde. Vi er i denne

sammenhæng opmærksomme på at delvist raskmeldte indgår i målingen på de 70%. En virksomhedsrettet indsats vil for flere af

disse borgere være oversagsbehandling, og der vil derfor være risiko for et længere sagsforløb end nødvendigt



Det vil være hensigtsmæssigt at skelne mellem borgere tæt på arbejdsmarkedet og borgere der ikke er jobparate og har

andre problemer end ledighed. Opfyldelse af målkravet bør således kun gælde de jobparate ledige. Hvis 70% kravet

gælder for alle målgrupper vil det kun være med til, at endnu flere tilbud afgives for tilbuddenes egen skyld/for at

overholde 70% kravet, frem for målrettede forløb med udgangspunkt i borgerens situation. Der vil være en risiko for at

syge og udsatte borgere presses ud i en virksomhedspraktik for at kommunen kan overholde proceskravet.

Afskaffelse af krav om Beskæftigelsesplan og resultatrevision

Det fremgår af bemærkningerne til afskaffelsen af beskæftigelsesplan, at ”Forslaget understøtter en frigivelse af ressourcer i

kommunerne, hvilket vil indebære en administrativ lettelse i kommunerne.”

Den eneste administrative lettelse består i, at beskæftigelsesplanen ikke længere skal fremsendes til det lokale

Arbejdsmarkedskontor. Det vil fortsat være relevant/nødvendigt at lave en plan for beskæftigelsesområdet, som udgør det

politisk besluttede grundlag for den kommunale beskæftigelsesindsats. Der ses derfor ikke at være tale om en reel administrativ

lettelse.

2/2

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

Anden delaftale - høringssvar fra Aarhus Kommune

I Aarhus Kommune har vi i flere år arbejdet ud fra en virksomhedsstrategi på

beskæftigelsesområdet. Det har betydet et stort fokus på både virksomhe-

dernes behov for arbejdskraft, og ikke mindst borgernes mulighed for at

opnå selvforsørgelse så hurtigt som muligt. Vi har arbejdet med det gode

match mellem virksomhederne og borgere både tæt på og længere væk fra

arbejdsmarkedet. Vi har et indgående kendskab til arbejdsmarkedet i vores

region – herunder hvilke kompetencer, virksomhederne efterspørger og

hvilke udfordringer, de har med rekruttering af medarbejdere. Dette gode

samarbejde vil vi gerne fortsætte.

For nogle borgere er vejen til arbejdsmarkedet ikke så direkte. Med forslaget

om, at vejledning og opkvalificering efter lov om en aktiv beskæftigelsesind-

sats for voksne borgere nu ikke længere tæller som et ret- og pligttilbud, sty-

res kommunerne væk fra indsatser, der har god effekt, og som kan danne

grundlag for en vellykket virksomhedsrettet indsats.

Aarhus Kommune opfordrer til, at det fortsat skal være op til kommunerne,

der kender både borgere og arbejdsmarked, at vurdere hvilken indsats der

bedst bringer den enkelte borger i varig selvforsørgelse uden dette styrrings-

element.

Vi har desuden nedenstående bemærkninger til lovforslaget, som udmønter

”Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen”.

Samtaler over video eller telefon inden for de første 6 måneder

Aarhus Kommune retter opmærksomhed på, at visse borgeres ret til selv-

booking udfordres af behov for sprog- eller tegnsprogstolke, som skal rekvi-

reres af jobcenteret. Borgeren bliver i disse situationer reelt forhindret i at

selvbooke, da jobcenteret skal have mulighed for at rekvirere en tolk til mø-

det. Punktet noteres til orientering for at gøre STAR opmærksom på proble-

matikken.

Mere målrettede tilbud

- Med forslaget opstår der et pres på virksomhederne for at stille virk-

somhedspraktikker til rådighed. Der bør tages højde for og hensyn til

virksomhedernes indsats og ressourceforbrug i forbindelse med ind-

gåelse af aftaler om virksomhedspraktik.

- Fokus på lønnede timer ved etablering af virksomhedspraktikker be-

tyder, at det individuelle match mellem borger og virksomhed er af-

gørende. Det kræver en stor indsats fra virksomhedskonsulenten

både i forhold til det personlige match – men også i forbindelse med

opfølgning på praktikken, hvor lønnede timer skal italesættes. Etab-

lering af flere virksomhedspraktikker vil betyde større udgifter til per-

sonaleressourcer (virksomhedskonsulenter).

15. september 2022

Side 1 af 3

Sociale Forhold og Beskæf-

tigelse

Fagligt sekretariat

Aarhus Kommune

FAS Faglig Service

Jægergården, Værkmestergade

15 B

8000 Aarhus C

Direkte e-mail:

[email protected]

Sag: EMN-2022-507065

Sagsbehandler:

Mona Kræmmer Nielsen

Kirsten Larsen

Sophie Bertelsen

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

Med forslaget om, at øvrig vejledning og opkvalificering ikke længere

skal tælle med som ret- og pligttilbud eller i opgørelsen af fokusmå-

lene, forringes kommunernes fleksibilitet i tilrettelæggelse af tilbud til

borgerne. Som eksempel kan nævnes kombinationsforløb, hvor et

tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering indeholder et mindre

praktikforløb på en virksomhed, men stadig under § 91. Forløbene

har en høj jobeffekt, særligt for de forsikrede ledige, men vil frem-

over ikke kunne anvendes som ret- og pligttilbud. Med lovforslaget

bliver et vigtigt værktøj i vores værktøjskasse markant dyrere og i

praksis ikke muligt at anvende.

Det bør overvejes om tilbud, som borgeren har ret til også kan tælle

med som et ret- og pligttilbud og i opgørelsen af fokusmål. Det gæl-

der blandt anden nedenstående:

6-ugers jobrettet uddannelse. Tilbuddet tæller fremover kun,

hvis det gives efter LAB § 90. Men det er ikke alle borgere

for hvem den relevante uddannelse ligger inden for denne

paragraf. Hvis § 48 tæller med uanset, hvilken paragraf, der

bevilges uddannelse efter, bliver det lettere for kommunen

at tage borgerens egne ønsker og forslag til uddannelse i

betragtning, frem for en økonomisk styring i retning af tilbud

under § 90.

Mestringsforløb for sygedagpenge bør også tælle med i fo-

kusmål, da det er en ret, som borgeren har.

Ligeledes er danskuddannelse en ret for nogle borgere, og

bør derfor tælle med i opgørelserne. Hvis ikke danskuddan-

nelse tæller med i opgørelserne skaber det et uhensigts-

mæssigt incitament for at tilbyde andre indsatser, som kom-

mer til at kompromittere borgerens deltagelse i danskuddan-

nelsestilbuddet.

Ledighedsydelsesmodtageres ret til anden aktør bør tælle

med i fokusmålene, da henvisningen til anden aktør ofte be-

vilges efter LAB § 91.

Det bør overvejes, om ordinære løntimer også kan træde i stedet for

et aktivt tilbud i opgørelsen af fokusmål for de forsikrede ledige. Det

kan evt., være med et højere timetal end de foreslåede 100 timer om

året for de øvrige målgrupper. Dette forslag lægger sig op ad evi-

densen for, at ´virkeligheden virker´, og at det, at få foden ind hos en

arbejdsgiver, er den korteste vej til selvforsørgelse – også for de for-

sikrede ledige.

For personer i ressourceforløb og jobafklaringsforløb er det uhen-

sigtsmæssigt, at tilbud efter § 91 ikke tæller med i opgørelse af fo-

kusmålene. For denne gruppe borgere, er det rehabiliteringsteamet,

der peger på de indsatser, som vil bringe borgeren tættere på ar-

bejdsmarkedet. Dette kan netop være øvrige tilbud om vejledning og

opkvalificering, og derfor bør disse tilbud også tælle med i fokusmå-

15. september 2022

Side 2 af 3

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

lene for de mest udsatte målgrupper. Formålet med et ressourcefor-

løb og jobafklaringsforløb er netop at give borgeren tid til at udvikle

sin arbejdsevne ved hjælpe af

andre

indsatser og tiltag end dem,

som tidligere er afprøvet – herunder de virksomhedsrettede indsat-

ser. Dette understreger vigtigheden af, at indsatser efter § 91 bør

tælle med i fokusmålene for personer i ressourceforløb og jobafkla-

ringsforløb. Dette vil ligeledes give et bedre samspil med indsatsga-

rantien for ressourceforløbsdeltagere.

Med ikrafttrædelse 1. januar 2023 får kommunerne kort tid til at til-

passe interne og eksterne aftaler, kommunerne har om tilbud om øv-

rig vejledning og opkvalificering. Hertil kommer eventuelle behov for

nye indkøb. Derfor vil det være hensigtsmæssigt, at opgørelsen af

fokusmålene tager højde for disse udfordringer i en omstillingsperi-

ode.

15. september 2022

Side 3 af 3