Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
L 14 Bilag 2
Offentligt
Forslag
til
Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge, og
forskellige andre love
(Mere målrettede tilbud, udvidet mulighed for samtaler over video eller telefon, forenkling af
opfølgning i skærpet tilsyn m.v.)
§1
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 701 af 22. maj 2022, som
ændret ved § 3 i lov nr. 875 af 21. juni 2022 og § 6 i lov nr. 879 af 21. juni 2022, foretages
følgende ændringer:
1.
§ 31 a
ophæves.
2.
Før § 33 indsættes som ny overskrift:
»Jobsamtalernes form«
3.
§ 33, stk. 1,
affattes således:
»Første
jobsamtale holdes ved personligt fremmøde. Herefter vælger personen, om en
jobsamtale skal holdes ved personligt fremmøde, telefonisk eller ved personligt digitalt
fremmøde, jf. dog stk. 2.«
4.
I
§ 33, stk. 2, 2. pkt.,
ændres
»,
digitalt eller pr. brev« til:
»eller
ved personligt digitalt
fremmøde«.
5.
I
§ 33, stk. 4,
ændres »i den fælles jobsamtale efter § 32, stk. 2,« til: »i de fælles jobsamtaler
efter § 31, stk. 2, og § 32, stk. 2,«.
6.
I
§ 39, stk. 1, nr. 1,
ændres: », 225-timersreglen og, hvis personen efterspørger det, 6 ugers
jobrettet uddannelse« til: »og 225-timersreglen.«
7.
§ 41, stk. 2, nr. 7,
ophæves.
8.
I
§ 102, stk. 1,
ændres »jf. dog stk. 3 og 4« til: »jf. dog stk. 3, 4 og 6«.
9.
I
§ 102
indsættes som
stk. 6:
»Stk. 6.
Et tilbud efter § 91 om øvrig vejledning og opkvalificering kan ikke udgøre et ret- og
pligttilbud efter stk. 1.«
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
UDKAST
10.
I
§ 167, stk. 2,
indsættes efter »mentorstøtte«: »med samme formål, som efter stk. 1,«.
§2
I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 1263 af 2. september 2022, som ændret ved §
2 i lov nr. 878 af 21. juni 2022, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 13 b, stk. 1, 6. pkt.,
ændres »Opfølgningen inden for de første 6 måneder« til: »Den første
opfølgning«.
2.
I
§ 13 b, stk. 1, 7. pkt.,
ændres »Efter de første 6 måneder« til: »Efter den første opfølgning«.
3.
I
§ 13 b, stk. 4,
ændres », digitalt eller skriftligt« til: » eller ved personligt digitalt fremmøde«,
og før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»1) den sygemeldte er i et ansættelsesforhold«.
Nr. 1 – 5 bliver herefter nummer 2 – 6.
4.
I
§ 13 b, stk. 4, nr. 5,
der bliver nr. 6, indsættes efter »samtale«: »med personligt fremmøde«.
5.
Kapitel 8 a
ophæves.
6.
§ 43 a
ophæves.
7.
§ 53 b
ophæves.
8.
Kapitel 21 a
ophæves.
9.
§ 70
ophæves.
10.
I
§ 77, stk. 1,
udgår »og kommunens henvisning til andre aktører efter § 19«.
11.
§ 77, stk. 4,
ophæves.
§3
2
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
UDKAST
I lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 1294 af 20. september 2022, foretages følgende ændringer:
1.
Overskriften
før § 4 og
§ 4
ophæves.
2.
§ 22 c, 2.
og
3. pkt.,
ophæves.
3.
I
22 f, nr. 3,
ændres »§§ 22 c og 22 e« til: »§ 22 e«.
§4
I lov om forpligtende kommunale samarbejder, jf. lovbekendtgørelse nr. 446 af 8. april 2022,
foretages følgende ændring:
1.
§ 12, stk. 2,
ophæves.
§5
I repatrieringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1270 af 11. september 2022, som ændret senest
ved § 13 i lov nr. 452 af 20. april 2022, foretages følgende ændring:
1.
Efter § 6 a indsættes i
kapitel 2:
Ȥ
6 b.
Kommunalbestyrelsen udarbejder hvert år senest den 31. december en beskrivelse af,
hvordan kommunen arbejder med rådgivning og information om repatriering efter
repatrieringsloven for det kommende år.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen offentliggør beskrivelsen af repatrieringsindsatsen.«
§6
I lov om digital løsning til brug for anmeldelse af sygefravær og anmodning om refusion og
tilskud m.v. (Nemrefusion), jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 20. juni 2018, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 1, stk. 2, nr. 2,
ændres »Danmark,« til: »Danmark og«.
2.
I
§ 1, stk. 2, nr. 3,
ændres »sager og« til: »sager.«
3
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
UDKAST
3.
§ 1, stk. 2, nr. 4,
ophæves.
4.
I
§ 3, stk. 3, 1. pkt.,
udgår » og til systemet for Validering af Atypisk Sygefravær samt til at
foretage stikprøvekontrol af indberetningerne«.
5.
I
§ 3, stk. 4,
udgår » og til at foretage stikprøvekontrol af indberetningerne«.
§7
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 234 af 10. februar 2022, som
ændret ved § 2 i lov nr. 371 af 28. marts 2022, § 7 i lov nr. 452 af 20. april 2022, § 3 i lov nr.
831 af 14. juni 2022 og § 1 i lov nr. 878 af 21. juni 2922, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 55, stk. 5,
ændres »Perioden på 3 år eller højst 1�½ år efter henholdsvis stk. 1 og 2« til: »
Perioderne på 3 år eller 2 år efter stk. 1, 1. pkt. og 2. pkt., og perioden på højst 1�½ år efter stk.
2,«.
2.
§ 74 j, stk. 4, 6.
og
7. pkt.,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Indberetning sker elektronisk til Skatteforvaltningen, som stiller oplysningerne til rådighed for
arbejdsløshedskasserne vedrørende deres egne medlemmer.«
§8
I lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne,
Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, jf. lovbekendtgørelse 221 af 12. februar 2021,
foretages følgende ændring:
1.
I
§ 3, stk. 1, nr. 5,
ændres ”§ 47 a, stk. 4,” til: ”§ 71, stk. 6,”.
2.
I
§ 3, stk. 1, nr. 6,
ændres ”§ 47 a, stk. 4,” til: ”§ 71, stk. 6,”.
3.
I
§ 3, stk. 1, nr. 9,
ændres ”§ 51, stk. 2, og §§ 52, 64, 64 a og 65” til: ”§ 71, stk. 1-4, § 73 h,
73 i, og 73 j”.
4.
I
§ 3, stk. 1, nr. 13,
ændres ”§ 2, nr. 6,” til: ”§ 6, nr. 11,”.
4
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
UDKAST
§9
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. marts 2023, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 7, nr. 1.
Stk. 3.
§ 7, nr. 2, træder i kraft den 1. juli 2023.
5
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
UDKAST
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indhold
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Samtaler over video eller telefon inden for de første 6 måneder
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Jobsamtaler, rådighedssamtaler og opfølgningssamtaler
2.1.1.1.1. Jobsamtaler
2.1.1.1.2. Rådighedssamtaler i arbejdsløshedskassen
2.1.1.2. Opfølgningssamtaler
2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.2.1. Jobsamtaler, rådighedssamtaler og opfølgningssamtaler i de første 6 måneder
2.1.2.1.1. Jobsamtaler
2.1.2.1.2. Rådighedssamtaler i arbejdsløshedskassen
2.1.2.1.3. Opfølgningssamtaler i de første 6 måneder
2.2. Mere målrettede tilbud
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.2.1. Mere målrettede tilbud
2.3. Forenkling af opfølgning ved skærpet tilsyn
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4. Afskaffelse af krav om beskæftigelsesplan og resultatrevision
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5. Afskaffelse af jobcenterets vejledning om 6 ugers jobrettet uddannelse
2.5.1. Gældende ret
2.6. Afskaffelse af krav om obligatoriske registrering af status i »Min Plan«
2.6.1. Gældende ret
2.7. Øvrige forslag (ikke en del af ”Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen”)
2.7.1. Justering af ordlyden i bestemmelsen om ret til mentorstøtte til personer, som udskrives fra psykiatrisk
indlæggelse
2.7.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.7.2. Konsekvensændringer som følge af lukning af systemet for Validering af Atypisk Sygefravær
2.7.2.1. Gældende ret
2.7.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.7.3. Ophævelse af diverse særregler i sygedagpengeloven knyttet til covid-19
2.7.4. Ophævelse af henvisningen til reglerne om anden aktør i sygedagpengeloven
2.7.5. Arbejdsløshedskassernes adgang til pensionsoplysninger
2.7.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.8. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
3.1 Mere målrettede tilbud
3.2 Mindre administration i jobcentrene
3.3 Afskaffelse af krav om beskæftigelsesplan og resultatrevision
3.4 Udvidet mulighed for digitale samtaler
6
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
UDKAST
3.5. Ændringer, som ikke er del af delaftalen om nytænkning
3.6. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
7
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
UDKAST
1. Indledning
Som led i ”Aftale om en ny ret til tidlig pension” (2020) blev aftalepartierne (Socialdemokratiet,
Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten) enige om, at finansiereingen af
aftalen bl.a. skulle findes fra ændringer af den kommunale beskæftigelsesindsats.
På den baggrund har aftalepartierne den 19. juni 2021 indgået ’Første delaftale om nytænkning
af beskæftigelsesindsatsen’. Med lov nr. 2589 af 28. december 2021 og lov nr. 2590 af 28.
december 2021 blev den første besparelse inden for jobcentrenes samlede indsatsområde
tilvejebragt, der realiseres fra januar 2022.
I forlængelse heraf har regeringen (Socialdemokratiet), Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten,
Dansk Folkeparti og Bent Bøgsted på vegne af arbejdsfællesskabet af løsgængere (Liselott
Blixt, Hans Kristian Skibby, Karina Adsbøl, Marie Krarup og Lise Bech) den 24. juni 2022
indgået ”Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen”. Med dette lovforslag
tilvejebringes den anden besparelse inden for jobcentrenes samlede indsatsområde, der skal
realiseres fra januar 2023 og frem.
Med aftalen nytænkes beskæftigelsesindsatsen, så det understøttes, at jobcentrene bruger
ressourcerne der, hvor de har størst effekt og kommer flest ledige til gavn.
Lovforslaget har til formål at udmønte den del af aftalen, der handler om at understøtte en
omlægning af en del af indsatsen, der i dag gives som øvrig vejledning og opkvalificering, i
retning af ordinære løntimer, ordinær uddannelse og virksomhedsrettede tilbud. Derudover
udmønter lovforslaget den del af aftalen, der handler om at reducere administrationen i
jobcentrene, herunder bl.a. en udvidelse af muligheden for digitale samtaler i indsatsen.
Det foreslås for det første, at den første jobsamtale skal holdes ved personligt fremmøde, og
den ledige herefter inden for de første seks måneders ledighed får mulighed for at vælge, om
samtaler med jobcenteret og arbejdsløshedskassen skal holdes ved personligt fremmøde,
telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde (video). Den første samtale med
arbejdsløshedskassen – dvs. cv-samtalen – skal som hidtil holdes ved personligt fremmøde.
Endvidere foreslås det, at den første opfølgning for sygemeldte skal holdes ved personligt
fremmøde, og at den sygemeldte herefter får mulighed for at vælge, om opfølgningssamtaler
med kommunen skal holdes ved personligt fremmøde, telefonisk eller ved personligt digitalt
fremmøde (video).
Herudover foreslås det, at hvis den sygemeldte er i et ansættelsesforhold, vil den første
opfølgning kunne afholdes telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde. De gældende
8
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
UDKAST
muligheder for at opfølgningen kan ske telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde,
udvides således til også at omfatte sygemeldte i et ansættelsesforhold.
Ydermere foreslås det at dreje fokus i indsatsen i retning af mere effektive redskaber. Det indgår
derfor i lovforslaget, at tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering ikke skal tælle med som
ret- og pligttilbud.
Derved vil kommunerne i højere grad skulle benytte andre indsatser, som bedre kan hjælpe de
ledige tilbage i beskæftigelse, herunder virksomhedsrettede tilbud, ordinære løntimer og
ordinær uddannelse og dermed understøtte en omlægning af den del af indsatsen, der i dag gives
som øvrig vejledning og opkvalificering.
Derudover foreslås det at afskaffe kravet om en ekstern sagsgennemgang for kommuner, der
kommer i skærpet tilsyn som følge af en mangelfuld beskæftigelsesindsats. I stedet vil det være
op til den enkelte kommune at vurdere, om der i forbindelse med udarbejdelse af redegørelse
og genopretningsplan er behov for en konkret sagsgennemgang.
Det foreslås tillige, at kravet om, at »Min Plan« skal indeholde en status på igangsatte indsatser
og opfølgning på afsluttede indsatser afskaffes således, at det i stedet overlades til det enkelte
jobcenter at vurdere, hvordan de bedst dokumenterer opfølgningen på de indsatser, de
igangsætter for de ledige.
Yderligere foreslås det, at kravet om, at kommunalbestyrelsen årligt skal vedtage en
beskæftigelsesplan og resultatrevision afskaffes. Kommunerne har fortsat mulighed for at
udarbejde en beskæftigelsesplan og resultatrevision. Samtidig foreslås det, at kravet om, at
kommunalbestyrelsen hver år skal beskrive, hvordan kommunen arbejder med rådgivning og
information om repatriering efter repatrieringsloven fastholdes.
Endelig foreslås det at afskaffe kravet om, at jobcenteret skal vejlede personer om 6 ugers
jobrettet uddannelse, hvis personen efterspørger det, så det fremover udelukkende er
arbejdsløshedskasserne, der har pligt til at vejlede dagpengemodtagere om ordningen.
Aftalens elementer om at forenkle kontaktforløbet for forsikrede ledige, og at
arbejdsløshedskasserne får ansvaret for indsatsen i de første tre måneders ledighed, samt at
lempelsen af uddannelsespålægget permanentgøres vil blive udmøntet i et særskilt lovforslag.
Lovforslaget indeholder endvidere en række ændringer, der ikke er en del af ”Anden delaftale
om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen”.
Det foreslås herunder en ændring af arbejdsløshedskassernes adgang til pensionsoplysninger,
som i dag formidles af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til arbejdsløshedskasserne.
9
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
UDKAST
Det foreslås, at pensionsoplysningerne fremadrettet vil blive udstillet via Skattestyrelsens ”Den
Udvidet Dataudvekslingsplatform” (DUPLA), hvor arbejdsløshedskasserne selv vil kunne
indhente pensionsoplysninger fra. Dette er med til at minimere udvekslede personoplysninger
– og er derfor bedre i overensstemmelse med GDPR-reglerne. Dette element foreslås at træde i
kraft den 1. juli 2023.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Samtaler over video eller telefon inden for de første 6 måneder
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Jobsamtaler, rådighedssamtaler og opfølgningssamtaler
De gældende regler om kontaktforløbet i form af individuelle jobsamtaler, samtalernes formål,
indhold og form fremgår af kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Dagpengemodtagere deltager derudover i rådighedssamtaler med deres arbejdsløshedskasse
efter regler udstedt i medfør af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Opfølgningsforløbet for
sygedagpengemodtagere er omfattet af lov om sygedagpenge og fremgår af kapitel 6.
2.1.1.1.1. Jobsamtaler
Efter § 27 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilrettelægger og gennemfører jobcenteret et
fleksibelt kontaktforløb i form af individuelle jobsamtaler under hensyn til personens ønsker og
forudsætninger og arbejdsmarkedets behov. Bestemmelsen omfatter dagpengemodtagere,
kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, overgangsydelsesmodtagere, som ikke er
omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, personer i jobafklaringsforløb,
personer i ressourceforløb, ledighedsydelsesmodtagere og revalidender. Der er fastsat regler i
§§ 31 og 32 om antallet af jobsamtaler inden for de første 6 måneder og herefter.
Derudover gælder der for kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt
overgangsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter
integrationsloven, der er på barsel, at jobcenteret inden for 3 måneder før barselsperiodens
afslutning skal tilbyde personen en jobsamtale. Førtidspensionister har desuden ret til mindst
tre jobsamtaler med jobcenteret.
Efter lovens § 39, nr. 2, kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om undtagelse
af persongrupper fra kontaktforløbet, fordi de på grund af alder, helbredsforhold eller andre
særlige forhold i almindelighed ikke har brug for en beskæftigelsesrettet indsats.
Bemyndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Inden for de første 6 måneders ledighed skal jobcenteret holde mindst fire individuelle
jobsamtaler med personen. For dagpengemodtagere skal der derudover holdes to fælles
10
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
UDKAST
jobsamtaler, hvor arbejdsløshedskassen
arbejdsløshedskassen ikke deltager.
deltager,
medmindre
personen
ønsker,
at
Reglerne om jobsamtalernes form fremgår af §§ 31 a og 33, hvor § 31 a vedrører jobsamtalernes
form inden for de første 6 måneders ledighed, mens § 33 vedrører jobsamtalernes form efter de
første 6 måneders ledighed.
Det fremgår af § 31 a, stk. 1, at jobsamtaler inden for de første 6 måneders ledighed holdes ved
personligt fremmøde, jf. dog stk. 2-5. Ved personligt fremmøde forstås, at jobsamtalen skal
holdes ved, at personen møder fysisk frem til et møde med en ansat fra jobcenteret. Der gælder
dog en række undtagelser til hovedreglen om fysisk fremmøde, jf. § 31 a, stk. 2-5:
- Jobcenteret kan beslutte, at jobsamtaler holdes telefonisk eller digitalt med revalidender og
førtidspensionister.
- For personer, der deltager i tilbud, kan jobcenteret beslutte, at jobsamtalen holdes
telefonisk, digitalt eller pr. brev, og tilsvarende for personer, der er i job eller driver
selvstændig virksomhed, og som er i et jobafklaringsforløb, og dermed er vendt delvist
tilbage til jobbet eller virksomheden.
- For kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt overgangsydelsesmodtager, som
ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, der er på barsel, skal
jobsamtalen inden for 3 måneder før barselsperiodens afslutning holdes telefonisk, digitalt
eller pr. brev, hvis personen anmoder herom.
- Opfølgning på baggrund af en konkret vurdering i den enkelte sag kan foregå uden kontakt
til en sygemeldt, hvis der er tale om alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke
er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation (standby).
Efter § 31 a, stk. 6, kan arbejdsløshedskassen deltage ved personligt digitalt fremmøde i de
fælles jobsamtaler, medmindre personen anmoder om, at arbejdsløshedskassen deltager ved
personligt fremmøde. Personligt digitalt fremmøde betyder, at det er et krav, at der er en direkte
billed- og lydforbindelse ved jobsamtalen, dvs. video.
Det fremgår af § 33, stk. 1, at personen vælger, om jobsamtalen efter de første 6 måneders
ledighed skal holdes ved personligt fremmøde, telefonisk eller ved personligt digitalt
fremmøde, jf. dog stk. 2 og 3. Personligt digitalt fremmøde betyder, at det et krav, at der er en
direkte billed- og lydforbindelse ved jobsamtalen (video). Der gælder dog nogle undtagelser til
hovedreglen om, at personens vælger jobsamtalens form, jf. § 33, stk. 2 og 3:
- Jobcenteret kan ud fra en konkret vurdering beslutte, at der er behov for, at samtalen skal
holdes ved personligt fremmøde.
- For kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt overgangsydelsesmodtager, som
ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, der er på barsel, skal
jobsamtalen inden for 3 måneder før barselsperiodens afslutning holdes telefonisk, digitalt
eller pr. brev, hvis personen anmoder herom.
11
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
UDKAST
-
Kontaktforløbet for en sygemeldt kan foregå uden kontakt til personen, hvis der er tale om
alvorlig sygdom og kontakt ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes
helbredssituation (standby).
Det fremgår af § 33, stk. 4, at arbejdsløshedskassen kan vælge at deltage ved personligt digitalt
fremmøde i den fælles jobsamtale, som skal holdes senest, når personen har været ledig i 16
måneder, medmindre personen anmoder om, at alle parter deltager i jobsamtalen ved personligt
fremmøde.
2.1.1.1.2. Rådighedssamtaler i arbejdsløshedskassen
Efter den gældende § 62, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 234 af 10. februar 2022, kan der kun udbetales dagpenge til et medlem, som står til rådighed
for arbejdsmarkedet. Det følger af § 62, stk. 1, nr. 3, at det bl.a. er en betingelse for at være til
rådighed, at medlemmet kan og vil deltage i samtaler og aktiviteter i arbejdsløshedskassen,
herunder selv booker samtaler med arbejdsløshedskassen, jobcenteret og hos en anden aktør.
Efter den gældende § 62, stk. 10, i loven er der hjemmel til at fastsætte nærmere regler om de
betingelser en person, der er medlem af en arbejdsløshedskasse, skal opfylde for at kunne anses
for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, herunder medlemmets kontakt med
arbejdsløshedskassen, jobcenteret og andre aktører i forbindelse med den aktive
beskæftigelsesindsats.
Der er i § 41, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1700 af 19. august 2021 om rådighed fastsat regler
om, at arbejdsløshedskassen skal vurdere et medlems rådighed ved to personlige samtaler i
arbejdsløshedskassen inden for medlemmets første 6 måneders sammenlagte ledighed. Den
første samtale skal holdes senest, når medlemmet har haft 3 måneders sammenlagt ledighed.
Den anden samtale skal holdes tidligst, når medlemmet har haft 3 måneders sammenlagt
ledighed og senest 6 måneders sammenlagt ledighed.
I den resterende del af ledighedsperioden skal arbejdsløshedskassen undersøge og vurdere
medlemmets rådighed ved en samtale, når arbejdsløshedskassen vurderer, at der er behov for
det.
Det følger af § 41, stk. 7, 1. pkt., i bekendtgørelsen, at arbejdsløshedskassen ikke skal vurdere
medlemmets rådighed ved en personlig samtale, men ved kontakt med medlemmet på anden
vis, telefonisk, digitalt eller ved brev, når medlemmet deltager i tilbud.
Der er endvidere i § 13, stk. 6, i bekendtgørelsen fastsat regler om, at et medlem efter 6
måneders sammenlagt ledighed kan vælge, om rådighedssamtaler med arbejdsløshedskassen
skal holdes ved personligt fremmøde, telefonisk eller digitalt via video. Arbejdsløshedskassen
kan dog beslutte, at rådighedssamtalen skal afholdes ved personligt fremmøde, hvis
12
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
UDKAST
arbejdsløshedskassen vurderer, at der er behov for en fysisk rådighedssamtale, herunder hvis
medlemmet har behov for særlig vejledning om jobsøgning, eller der er tvivl om medlemmets
rådighed.
2.1.1.2. Opfølgningssamtaler
Efter § 8, stk. 1, i lov om sygedagpenge, skal kommunen i løbende sygedagpengesager, hvor
kommunen ikke har modtaget en raskmelding, tilrettelægge og gennemføre et individuelt og
fleksibelt opfølgningsforløb under hensyn til sygdommens karakter og sygemeldtes behov og
forudsætninger. Kommunen skal inddrage den sygemeldte i opfølgningen.
En del af opfølgningen i sygedagpengesager består af samtaler med den sygemeldte.
Efter lovens § 12, stk. 1, visiterer kommunen sagen til kategori 1, 2 eller 3 på baggrund af
sagens oplysninger.
Efter lovens § 13 b, stk.1, skal der i sager, der er visiteret til kategori 2 og 3 efter lovens § 12,
stk. 1, nr. 2 og 3, følges op mindst 4 gange inden for det første halve år regnet fra første
fraværsdag. Der følges op første gang senest inden udgangen af ottende uge regnet fra første
fraværsdag, medmindre der er tale om en sag, hvor arbejdsgiver eller den sygemeldte har
anmodet om tidlig opfølgning, jf. § 7 c eller § 7 e.
Efter de første 6 måneder aftales opfølgningen mellem kommunen og den sygemeldte.
Herudover følger kommunen op, når der vurderes at være behov herfor. Den sygemeldte har
ret til at få en samtale, hvis den sygemeldte ønsker det.
Opfølgningen inden for de første 6 måneder skal som udgangspunkt foregå ved en individuel
samtale med personligt fremmøde, jf. dog stk. 4 og 5. Efter de første 6 måneder kan den
sygemeldte vælge, om opfølgningen skal ske ved personligt fremmøde, telefonisk eller ved
personligt digitalt fremmøde.
Kommunen kan ud fra en konkret vurdering beslutte, at samtalen skal afholdes ved personligt
fremmøde, såfremt kommunen vurderer, at der er behov for det, jf. dog stk. 5.
Efter lovens § 13 b, stk. 4, kan opfølgningen dog ske telefonisk, digitalt eller skriftligt, når
- den sygemeldte har genoptaget arbejdet delvis,
- den sygemeldte forventes at være fuldt raskmeldt og på vej tilbage i arbejde inden for 4 uger,
- den sygemeldte forventes at gå på barsel inden for 4 uger,
-den sygemeldte deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller
- sygdommen er til hinder for en individuel samtale.
Efter lovens § 13 b, stk. 5, foregår opfølgningen uden kontakt til den sygemeldte (standby),
hvis der er tale om alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig
13
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
UDKAST
eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation. Ved vurdering af, om en sygdom er
alvorlig, indgår navnlig, om sygdommen er livstruende.
2.1.2.
Beskæftigelsesministeriets
overvejelser
og
den
foreslåede
ordning
2.1.2.1. Jobsamtaler, rådighedssamtaler og opfølgningssamtaler i de første 6 måneder
Det fremgår af den politiske aftale ”Anden delaftale om nytænkning af
beskæftigelsesindsatsen”, at jobcentre og arbejdsløshedskasser under suspensionen af
beskæftigelsesindsatsen, der fulgte af COVID-19, har afholdt en stor del af deres samtaler med
personligt digitalt fremmøde (video) og telefonisk. Det har der været stor tilfredshed med blandt
borgere og medarbejdere i jobcentre og arbejdsløshedskasser. Med ’Første delaftale om
nytænkning af beskæftigelsesindsatsen’ fik ledige derfor efter seks måneders ledighed som
udgangspunkt mulighed for at vælge, hvilken form deres samtale skal have.
Aftalekredsen er i forlængelse heraf enige om, at personen – også i starten af ledighedsperioden
– som udgangspunkt skal have mulighed for at vælge, om samtaler med jobcenter og
arbejdsløshedskasse skal afholdes ved personligt fremmøde, ved personligt digitalt fremmøde
eller telefonisk. Jobcenter og arbejdsløshedskasse kan ændre samtaleformen fra personligt
digitalt fremmøde eller telefonisk til personligt fremmøde, såfremt de vurderer, at der er behov
for det.
Aftalepartierne er desuden enige om, at den første samtale fortsat skal afholdes fysisk for alle
målgrupper. Sygedagpengemodtagere med en arbejdsgiver vil også kunne holde denne samtale
digitalt for at understøtte større fleksibilitet i opfølgningen for sygemeldte med mere
forudsigelige forløb, herunder forløb, hvor borgeren har en arbejdsgiver og efter sygemeldingen
kan vende tilbage til sin arbejdsplads.
2.1.2.1.1. Jobsamtaler
Det foreslås derfor, at den første jobsamtale vil skulle holdes ved personligt fremmøde, og at
personen herefter inden for de første 6 måneders ledighed vælger, om jobsamtaler skal holdes
ved personligt fremmøde, telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde (video). De
personer, det drejer sig om, er dagpengemodtagere, kontanthjælps- og
uddannelseshjælpsmodtagere, overgangsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af
introduktionsprogrammet efter integrationsloven, personer i jobafklaringsforløb, personer i
ressourceforløb, ledighedsydelsesmodtagere, revalidender og førtidspensionister.
Med forslaget vil den første jobsamtale skulle holdes ved personligt fremmøde. Ved personligt
fremmøde forstås, at jobsamtalen skal holdes ved, at personen møder fysisk frem til et møde
med en ansat fra jobcenteret. Herefter vil hovedreglen om personligt fremmøde i de tilfælde,
hvor personen har været ledig i mindre end 6 måneder blive ændret således, at personen vil få
mulighed for selv at bestemme, om samtalen skal foregå ved personligt fremmøde, telefonisk
eller ved personligt digitalt fremmøde (video) i jobcenteret. Ved en telefonisk samtale forstås,
14
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
UDKAST
at en ansat fra jobcenteret taler direkte med personen. En telefonisk samtale kan således ikke
foregå ved sms eller e-mail over telefonen. Personligt digitalt fremmøde betyder, at der vil være
krav om, at der er en direkte billed- og lydforbindelse ved jobsamtalen (video).
Personen får dermed ret til som hovedregel at bestemme formen på jobsamtaler, herunder
jobsamtaler, hvor arbejdsløshedskassen deltager, i hele kontaktforløbet med undtagelse af den
første jobsamtale, som vil skulle holdes ved personligt fremmøde.
Jobcenteret kan dog ud fra en konkret vurdering beslutte at ændre personens ønskede
samtaleform fra telefonisk eller video til personligt fremmøde, såfremt jobcenteret vurderer, at
der er behov for det.
Det kan fx være i tilfælde, hvor jobcenteret vurderer, at der er behov for personligt fremmøde,
hvis det vurderes hensigtsmæssigt for, at personen kan vejledes på bedste vis, og at man i dialog
kan drøfte og planlægge den videre indsats, herunder hvis der skal igangsættes længerevarende
uddannelses- eller aktiveringsforløb. Det kan også være i tilfælde, hvor der er tvivl, om
personen står til rådighed.
Kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt overgangsydelsesmodtager, som ikke er
omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, der er på barsel, og hvor
jobcenteret skal tilbyde dem en jobsamtale inden for 3 måneder før barselsperiodens afslutning,
har efter gældende regler ret til at bestemme, at jobsamtalen skal holdes telefonisk, digitalt eller
pr. brev, hvis personen anmoder om det.
Det foreslås, at jobsamtaler for personer på barsel digitalt eller pr. brev ændres til personligt
digitalt fremmøde. Personen har således fremover alene ret til at bestemme, at jobsamtalen skal
holdes telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde (video).
Med forslaget vil det ikke længere være muligt for personen at bestemme, at jobsamtalen fx
skal holdes pr. brev. Personen vil alene have ret til at bestemme, at jobsamtalen skal holdes
telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde (video).
Kontaktforløbet for en sygemeldt vil fortsat kunne foregå uden kontakt til personen, hvis der er
tale om alvorlig sygdom og kontakt ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den
sygemeldtes helbredssituation (standby).
Arbejdsløshedskassen vil ligeledes fortsat kunne vælge at deltage ved personligt digitalt
fremmøde i den fælles jobsamtale om en obligatorisk intensiveret indsats, som skal holdes
senest, når personen har været ledig i 16 måneder, medmindre personen anmoder om, at alle
parter deltager i jobsamtalen ved personligt fremmøde.
15
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
UDKAST
Det foreslås, at arbejdsløshedskassen også vil få mulighed for at vælge at deltage ved personligt
digitalt fremmøde (video) i de to fælles jobsamtaler inden for de første 6 måneders ledighed,
som holdes ud over de individuelle jobsamtaler, medmindre personen anmoder om, at alle
parter deltager i jobsamtalen ved personligt fremmøde.
Med forslaget ændres de gældende regler om antallet af jobsamtaler og indholdet i samtalerne
ikke.
2.1.2.1.2. Rådighedssamtaler i arbejdsløshedskassen
Der vil med hjemmel i § 62, stk. 10, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. blive fastsat regler
om, at et ledigt medlem som udgangspunkt selv vil kunne vælge, om rådighedssamtaler og
øvrige samtaler med arbejdsløshedskassen inden for de første 6 måneders ledighed skal holdes
ved personligt fremmøde, telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde.
Medlemmet vil dermed som hovedregel få ret til at bestemme formen på rådighedssamtaler og
øvrige samtaler med arbejdsløshedskassen i hele ledighedsperioden med undtagelse af den
første samtale med arbejdsløshedskassen (cv-samtalen), som vil skulle holdes ved personligt
fremmøde.
De gældende regler om antallet af rådighedssamtaler og indholdet i samtalerne ændres ikke.
Der vil endvidere blive fastsat nærmere regler om, at arbejdsløshedskassen til enhver tid vil
kunne beslutte, at en samtale vil skulle afholdes ved personligt fremmøde, hvis
arbejdsløshedskassen vurderer, at der er behov for en fysisk samtale, herunder hvis medlemmet
har behov for særlig vejledning om jobsøgning, eller der er tvivl om medlemmets rådighed.
Der vil yderligere blive fastsat regler om, at der i forbindelse med at et medlem deltager i tilbud
alene vil kunne holdes samtaler telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde, og at der
dermed ikke længere vil være mulighed for at holde samtaler ved brev.
2.1.2.1.3. Opfølgningssamtaler i de første 6 måneder
Med lovforslaget foreslås det, at den første opfølgning i sygedagpengesager vil skulle ske ved
en samtale med personligt fremmøde. Det foreslås endvidere, at den sygemeldte efter den første
opfølgning vælger, om opfølgningen skal ske ved personligt fremmøde, telefonisk eller ved
personligt digitalt fremmøde (video).
Med forslaget vil den første opfølgning som udgangspunkt skulle holdes ved personligt
fremmøde. Herefter vil den sygemeldte få mulighed for selv at bestemme, om samtalen skal
foregå ved personligt fremmøde, telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde (video).
16
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
UDKAST
Den sygemeldte vil dermed som hovedregel få ret til at bestemme formen på samtalerne i hele
opfølgningsforløbet med undtagelse af den første opfølgning.
Det foreslås endvidere, at kommunen dog ud fra en konkret vurdering vil kunne beslutte at
ændre den sygemeldtes ønskede samtaleform fra telefonisk eller video til personligt fremmøde,
såfremt kommunen vurderer, at der er behov for det.
Det vil fx kunne være i tilfælde, hvor kommunen vurderer, at der er behov for personligt
fremmøde, hvis det vurderes hensigtsmæssigt for, at man i dialog kan drøfte og planlægge den
videre opfølgning. Det vil også kunne være i tilfælde, hvor der er tale om en sygemeldt med
komplekse problemstillinger, eller hvis der er tvivl om personens uarbejdsdygtighed.
Det foreslås endvidere, at hvis den sygemeldte er i et ansættelsesforhold, vil den første
opfølgning kunne afholdes telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde. De gældende
muligheder for, at opfølgningen kan ske telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde,
udvides hermed til også at omfatte sygemeldte i et ansættelsesforhold. Forslaget giver således
mulighed for, at der også kan ske en mere fleksibel tilrettelæggelse af hele opfølgningsforløbet
for sygemeldte i et ansættelsesforhold, eksempelvis når den sygemeldte har et forudsigeligt
sygdomsforløb.
Forslaget ændrer ikke på, at den første opfølgning også vil kunne ske telefonisk eller ved
personligt digitalt fremmøde, når den sygemeldte har genoptaget arbejdet delvis, forventes at
være fuldt raskmeldt og på vej tilbage i arbejde inden for 4 uger, forventes at gå på barsel inden
for 4 uger, deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller når sygdommen er
til hinder for en individuel samtale.
Herudover vil opfølgningen fortsat kunne foregå uden kontakt til personen, hvis der er tale om
alvorlig sygdom og kontakt ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes
helbredssituation (standby).
Endvidere ændrer forslaget ikke på de gældende regler om, at der skal følges op mindst fire
gange inden for det første halve år regnet fra første fraværsdag.
2.2. Mere målrettede tilbud
2.2.1. Gældende ret
Efter §102, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har personer omfattet af lovens § 6,
nr. 1- 3, senest efter 6 måneders ledighed ret og pligt til at påbegynde et tilbud om
virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud, nytteindsats eller om vejledning og
opkvalificering efter lovens kapitel 11-14. Målgrupperne i § 6, nr. 1-3, omfatter
17
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
UDKAST
dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for
integrationsloven, som er i samme målgruppe som kontanthjælpsmodtagere. Efter § 83, stk. 3
kan dagpengemodtagere dog kun få tilbud om nytteindsats som rådighedsafprøvende tilbud, jf.
§ 82. Dagpengemodtagere kan dermed ikke få nytteindsats som deres ret- og pligttilbud.
Vejleding og opkvalificering efter kapitel 14 omhandler to kategorier - ordinær uddannelse efter
§ 90 og øvrig vejledning og opkvalificering efter § 91.
Jobcentret kan efter de gældende regler således bl.a. give tilbud om øvrig vejledning og
opkvalificering efter § 91 som et ret- og pligt tilbud efter § 102.
Ved ordinær uddannelse forstås tilbud om vejledning og opkvalificering, som kan bestå af
uddannelser, der har hjemmel i lov og som udbydes generelt.
Det fremgår af § 90, 2. pkt., at ordinære uddannelser skal være umiddelbart rettet mod job på
arbejdsmarkedet. Det betyder, at uddannelserne skal være direkte kvalificerende til job på
arbejdsmarkedet. Det vil sige, de skal have et indhold, som arbejdsgivere vil kunne gøre brug
af på virksomheder. Det kan fx være et tilbud om en erhvervsuddannelse efter lov om
erhvervsuddannelser eller tilbud om kurser efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
Der er med hjemmel i § 99 fastsat nærmere regler i kapitel 13 i bekendtgørelse om en aktiv
beskæftigelsesindsats om, hvilke uddannelser der er omfattet af § 90, herunder også hvilke
uddannelser, der er omfattet, selvom de ikke er umiddelbart rettet mod job på arbejdsmarkedet,
dvs. visse forberedende uddannelser og kurser.
Ved øvrig vejledning og opkvalificering efter § 91 forstås tilbud om vejledning og
opkvalificering i form af uddannelser og kurser, der ikke er omfattet af § 90, korte vejlednings-
og afklaringsforløb, særligt tilrettelagte projekter og særligt tilrettelagte uddannelsesforløb,
herunder praktik under uddannelsesforløbet.
Øvrig vejledning og opkvalificering efter § 91 kan bestå af uddannelser og kurser, herunder
danskundervisning samt korte vejlednings- og afklaringsforløb, der ikke er indeholdt i
definitionen i § 90 om ordinære uddannelser.
Af andre eksempler på uddannelser, der kan betragtes som øvrig vejledning kan nævnes
uddannelser og kurser, som ikke har hjemmel i lov, fx private kurser, eller som ikke generelt
udbydes til alle, fordi de er målrettet til personer, der er ledige. Det kan være skræddersyede
tilbud til ledige med henblik på fastlæggelse af jobmål, brobygningsforløb til uddannelse m.v.
Den gældende regel i § 91 nævner ligeledes ”særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb
herunder praktik under særligt tilrettelagte uddannelsesforløb”, som i dag dækker over tilbud,
18
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
UDKAST
der er særligt etableret til ledige. Det kan være uddannelsesforløb, der er tilpasset personer med
særlige behov eller vanskeligheder, og som ikke generelt er rettet mod alle personer, hvorfor de
ikke falder ind under § 90 om ordinære uddannelser, dvs. betingelsen om uddannelse, der har
hjemmel i lov, som udbydes generelt, og som umiddelbart er rettet mod beskæftigelse på
arbejdsmarkedet.
Herudover oplister bestemmelsen i § 91 ”korte vejlednings- og afklaringsforløb”, som omfatter
meget korte forløb, hvor sigtet er at vejlede og afklare deltagernes muligheder på
arbejdsmarkedet, herunder fx psykologhjælp og fysioterapi m.v., som led i
beskæftigelsesindsatsen.
Til den gældende hovedregel i § 102, stk. 1 om ret og pligt til tilbud er der fastsat betingelser
og undtagelser i § 102, stk. 2-5. Disse betingelser og undtagelser omhandler bl.a., at tilbud skal
have en sammenhængende varighed på mindst 2 uger, at det i forbindelse med ansættelse med
løntilskud, er tilstrækkeligt, at tilbuddet er afgivet inden for fristen og påbegyndes senest 3 uger
efter fristen på de 6 måneder for ret- og pligttilbuddet, og at et tilbud om et læse-, skrive-, regne-
eller ordblinde-kursus eller et tilbud om en realkompetencevurdering ikke kan træde i stedet for
et ret- og pligttilbud.
2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.2.1. Mere målrettede tilbud
Det fremgår af den politiske aftale ”Anden delaftale om nytænkning af
beskæftigelsesindsatsen”, at aftalepartierne ønsker at understøtte en omlægning af en del af
indsatsen, der i dag gives som øvrig vejledning og opkvalificering.
På trods af, at tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering udgør størstedelen af det samlede
antal tilbud og de samlede udgifter til den aktive beskæftigelsesindsats, foreligger der ikke
evidens for, at tilbuddene samlet set har en positiv effekt på afgangen fra ledighed til
beskæftigelse.
Aftalekredsen er derfor enige om, at der stadig er et potentiale for at dreje fokus i indsatsen i
retning af mere effektive redskaber. Det indgår derfor i aftalen, at tilbud om øvrig vejledning
og opkvalificering ikke skal tælle med som ret- og pligttilbud eller til opfyldelse af fokusmålet
for indsatsen som led i skærpet tilsyn. Det skal bidrage til, at kommunerne i højere grad benytter
andre former for aktivering, som bedre kan hjælpe de ledige tilbage i beskæftigelse, herunder
virksomhedsrettede tilbud, ordinære løntimer og ordinær uddannelse.
Aftalekredsen lægger i den forbindelse vægt på, at kommunerne også fremadrettet har fokus
på, at virksomhedsrettede indsatser igangsættes på ordentlige vilkår, med klare jobmål for øje
og under iagttagelse af de gældende regler, der skal imødegå fortrængning af ordinært ansatte.
19
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
UDKAST
Kommunerne vil fortsat kunne anvende tilbud om øvrig og vejledning og opkvalificering, hvis
det vurderes at være givende for den enkeltes ledighedsforløb og tilbagevenden til
beskæftigelse.
Kredsen er desuden enig om, at aftalen gælder for samme målgruppe, som er omfattet af
reglerne i dag, det vil sige personer, der modtager dagpenge, kontanthjælp eller
overgangsydelse og ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven.
Initiativet gælder ikke uddannelseshjælpsmodtagere og udlændinge i program efter
integrationsloven i lyset af, at disse grupper er underlagt særlige krav om kontinuerlig
aktivering.
Det foreslås på baggrund af aftalen, at tilbud om øvrig vejledning og opkvalificeringstilbud
efter § 91 ikke kan udgøre et ret- og pligttilbud efter § 102, stk. 1, til personer omfattet af § 6,
nr. 1-3.
Dermed vil jobcenteret ikke kunne give dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og
overgangsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet efter integrationsloven, som er i
samme målgruppe som kontanthjælpsmodtagere, tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering
som et ret- og pligttilbud.
Jobcenteret har forsat mulighed for at give et tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering,
som personen har pligt til at deltage i, men det kan ikke udgøre et ret- og pligttilbud. Et sådan
tilbud skal fortsat opfylde formålsbestemmelsen i § 92 i loven.
Den foreslåede ændring berører ikke muligheden for at give tilbud om øvrig vejledning og
opkvalificering efter § 91 som ret- og pligttilbud til uddannelseshjælpsmodtagere og
overgangsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter
integrationsloven, og som er i samme målgruppe som uddannelseshjælpsmodtagere.
Jobcentrene kan ligeledes give tilbud inden for den regionale uddannelsespulje efter § 97 som
ret- og pligttilbud, da disse tilbud ikke gives efter § 91. De foreslåede ændringer forventes at
bidrage til, at størstedelen af de tilbud, der i dag gives som øvrig vejledning og opkvalificering
til dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere for at leve op til ret- og pligt regler samt
fokusmål, i stedet vil blive givet som virksomhedsrettede tilbud og i mindre omfang som
ordinær uddannelse samtidig med, at jobcentrenes fokus på ordinære timer styrkes.
2.3. Forenkling af opfølgning ved skærpet tilsyn
2.3.1. Gældende ret
20
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
UDKAST
Som led i udmøntningen af Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats, blev der ved lov nr.
551 af 7. maj 2019 indført regler om skærpet tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats i
et nyt kapitel 3 a, omfattende §§ 22 a – 22 f, i lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v.
Ordningen med skærpet tilsyn bygger på centralt fastsatte resultatmål og fokusmål for
kommunernes beskæftigelsesindsats. Resultatmål er udtryk for kommunens forventede andel
borgere på offentlig forsørgelse på baggrund af kommunens rammevilkår, som afhænger af den
enkelte kommunes befolkningssammensætning og det lokale arbejdsmarked, og som indgår i
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærds (VIVE) analyser for offentlige
forsørgelsesydelser.
Fokusmål er mål om andelen af borgere, der ikke modtager en aktiv indsats og/eller samtaler
over en længere periode efter de første 6 måneders ledighed, hvor kommunerne med
regelforenklingen fik friere rammer til at tilrettelægge den aktive indsats efter den enkeltes
behov og forudsætninger. Fokusmålene angiver dermed et niveau for, hvad der som minimum
må forventes af kommunernes beskæftigelsesindsats over for den samlede gruppe borgere med
længerevarende ledighed på tværs af ydelseskategorier.
Det følger af lovens § 22 b, at kommuner, som ikke lever op til resultatmålet, dvs. har flere
offentligt forsørgede end forventet ud fra deres rammevilkår, og som ikke lever op til de to
fokusmål, bliver omfattet af skærpet tilsyn. Dette indebærer ifølge § 22 c, at kommunen skal
udarbejde en redegørelse til beskæftigelsesministeren om, hvilke initiativer kommunen har
iværksat eller vil iværksætte for at leve op til de fastsatte fokusmål, og en plan for, hvornår
målene vil være nået. Redegørelsen skal indeholde resultatet af en uvildig sagsgennemgang for
målgrupper, hvor kommunen ikke lever op til fokusmålene. Kommunen skal afholde udgifterne
til den uvildige sagsgennemgang.
De nærmere regler om kommunernes resultatmål og fokusmål, redegørelser og
genopretningsplaner, og om den uvildige sagsgennemgang er med hjemmel i lovens § 22 a og
§ 22 f fastsat i bekendtgørelse nr. 1409 af 16. december 2019 om skærpet tilsyn med
kommunernes beskæftigelsesindsats. Heraf fremgår bl.a. at sagsgennemgangen skal omfatte 15
pct. af sagerne i hver ydelsesgruppe, hvor fokusmålene ikke var opfyldt, dog minimum 20 sager
fra hver ydelsesgruppe og højst 300 sager i alt.
2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af ”Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen”, at partierne er
enige om, at det nuværende krav om ekstern sagsgennemgang når kommunen kommer i skærpet
tilsyn, skal afskaffes. I stedet skal det være op til den enkelte kommune at vurdere, om der i
forbindelse med udarbejdelse af redegørelse og handlingsplan er behov for en sagsgennemgang
for at afdække, hvad der ligger til grund for den mangelfulde indsats.
21
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
UDKAST
Aftalekredsen er også enige om, at der fremover alene afholdes møde mellem
beskæftigelsesministeren og borgmesteren, hvis kommunen kommer i skærpet tilsyn. Dermed
bortfalder det hidtidige krav om et ekstra møde på embedsmandsplan efter kommunens
afgivelse af redegørelsen til ministeren.
Det foreslås på den baggrund, at kravet om ekstern sagsgennemgang i lovens § 22 c ophæves,
jf. lovforslagets § 3, nr. 2. Som konsekvens af lovændringen vil bestemmelsen om uvildig
sagsgennemgang i § 8 i bekendtgørelse om skærpet tilsyn med kommunernes
beskæftigelsesindsats samtidig blive ophævet.
Aftalens punkt om bortfald af ekstra møde på embedsmandsplan gennemføres ved, at
bestemmelsen om et møde mellem Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og kommunen
i § 10 i bekendtgørelsen om skærpet tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats bliver
ophævet.
Beskæftigelsesministeren vil fortsat kunne indkalde kommunens borgmester til et møde for at
drøfte kommunens initiativer og indsats på baggrund af den afgivne redegørelse, herunder
eventuelle særlige udfordringer for kommunen. Kommunens mulighed for at få faglig bistand
fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings regionale arbejdsmarkedskontor vil også
være uændret.
Den politiske aftale indeholder nogle yderligere aftalte justeringer af ordningen om skærpet
tilsyn, som ikke kræver lovændring, og som vil blive gennemført ved ændring af
bekendtgørelsen om skærpet tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats.
For kommuner, der ikke opfylder resultatmålet, vil grænsen for, hvornår kommunen kommer
under skærpet tilsyn, således blive ændret i overensstemmelse med aftalen ved at lempe
bekendtgørelsens fokusmål om aktiv indsats, således at det nuværende mål om, at den
gennemsnitlige andel personer i den samlede gruppe ydelsesmodtagere, som ikke har fået et
aktivt tilbud i de seneste 12 måneder (passivandelen), skal være mindre end 20 pct., fremover
vil skulle være mindre end 30 pct.
Det følger endvidere af den politiske aftale, at øvrig vejledning og opkvalificering ikke vil
skulle tælle med i opfyldelse af fokusmålet for indsatsen i skærpet tilsyn for alle målgrupper,
bortset fra øvrig vejledning og opkvalificering til uddannelseshjælpsmodtagere og
overgangsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter
integrationsloven, og som er i samme målgruppe som uddannelseshjælpsmodtagere.
Aftalekredsen er desuden enige om, at grænsen for, hvornår ordinære løntimer kan træde i stedet
for et aktivt tilbud i fokusmålet for indsats i skærpet tilsyn, skal reduceres fra 225 timer til 100
22
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
UDKAST
timer. Det skal styrke jobcentrenes fokus på ordinære løntimer som en vej til ordinær
beskæftigelse. Disse elementer i aftalen vil ligeledes blive udmøntet ved ændring af
bekendtgørelsen om skærpet tilsyn.
2.4.
Afskaffelse
af
krav
om
beskæftigelsesplan
og
resultatrevision
2.4.1. Gældende ret
§ 4 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. indeholder regler
om, at kommunalbestyrelsen årligt udarbejder en beskæftigelsesplan og resultatrevision.
Kommunalbestyrelsen vedtager hvert år senest den 31. december med udgangspunkt i de
vejledende beskæftigelsespolitiske mål, der er udmeldt af beskæftigelsesministeren, jf. lovens
§ 19, en beskæftigelsesplan for det kommende års beskæftigelsesindsats, jf. § 4, stk. 1.
Kommunens årlige beskæftigelsesplan kan have et flerårigt sigte.
I beskæftigelsesplanen indgår en beskrivelse af, hvordan kommunen arbejder med rådgivning
og information om repatriering efter repatrieringsloven, jf. § 4, stk. 2, i lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Kommunerne har som led i udarbejdelse af beskæftigelsesplan således pligt til at beskrive den
kommunale indsats med at yde rådgivning og information om repatriering til de personer, som
er omfattet af repatrieringsloven.
Formålet med en beskrivelse af den kommunale indsats med rådgivning og information om
repatriering i den årlige beskæftigelsesplan er at skabe større lokalpolitisk og administrativt
fokus på kommunernes arbejde med repatrieringsindsatsen. Det gælder både internt i
kommunen og mellem kommuner og andre aktører med relevans for repatrieringsindsatsen.
Forpligtelsen til at beskrive indsatsen med rådgivning og information om repatriering kan også
bidrage til at danne udgangspunkt for en kommunalpolitisk drøftelse af, hvordan kommunen
arbejder med repatrieringsområdet, herunder hvordan man eventuelt yderligere kan styrke og
udvikle arbejdet med at udbrede vejledningen om muligheden for at søge om repatrieringsstøtte.
Derudover er formålet at sikre åbenhed og dialog om, hvordan kommunalbestyrelsen har
tilrettelagt sit arbejde med rådgivning og information om repatriering, herunder hvor højt
området prioriteres i den enkelte kommune.
Efter lovens § 4, stk. 3, indgår der en resultatrevision, som viser resultater og effekter af
beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret i det forudgående år, i grundlaget for udarbejdelse af
beskæftigelsesplanen.
23
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
UDKAST
Kommunalbestyrelsen sender umiddelbart efter vedtagelsen beskæftigelsesplanen til det
regionale arbejdsmarkedsråd til orientering, jf. lovens § 4, stk. 4.
Kommunen skal således sende beskæftigelsesplanen til det regionale arbejdsmarkedsråd til
orientering, så det regionale arbejdsmarkedsråd kan få et overblik over kommunernes planer
for tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen for det kommende år. Rådet får tilsendt de
kommunale beskæftigelsesplaner til orientering og kan henvende sig til kommunerne med
bemærkninger til kommunernes beskæftigelsesplaner. Rådets bemærkninger forpligter dog
ikke kommunerne til at revidere deres planer.
2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af den politiske aftale ”Anden delaftale om nytænkning af
beskæftigelsesindsatsen”, at aftalekredsen er enige om at afskaffe kravet om, at kommunerne
årligt skal udarbejde en beskæftigelsesplan og resultatrevision, hvilket vil indebære en
administrativ lettelse for kommunerne. Kommunerne vil fortsat have mulighed for at udarbejde
en beskæftigelsesplan og resultatrevision, hvis de ønsker det.
Det foreslås derfor, at kravet om, at kommunalbestyrelsen årligt skal vedtage en
beskæftigelsesplan og resultatrevision afskaffes. Kommunerne vil fortsat have mulighed for at
udarbejde en beskæftigelsesplan og resultatrevision, hvis kommunen vurderer, at det giver
merværdi.
Forslaget understøtter en frigivelse af ressourcer i kommunerne, hvilket vil indebære en
administrativ lettelse i kommunerne.
Det fremgår af § 12, stk. 2, i lov om forpligtende kommunale samarbejder, at
beskæftigelsesplanen for grupper udpeget efter § 2, stk. 1, både skal omfatte det kommende års
samlede beskæftigelsesindsats og indsatsen for hver enkelt af de deltagende kommuner.
Det foreslås, at lov om forpligtende kommunale samarbejder bliver konsekvensrettet således,
at der ikke henvises til regler i loven om beskæftigelsesplan, der afskaffes med lovforslaget.
Det er Beskæftigelsesministeriets og Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at en
beskrivelse af kommunens arbejde med rådgivning og information om repatriering er gavnlig
for at sikre fokus på og åbenhed om den enkelte kommunes repatrieringsindsats.
Derfor foreslås det, at kommunens repatrieringsindsats fortsat vil skulle prioriteres ved at
fastholde kravet om, at kommunalbestyrelsen hver år skal beskrive, hvordan kommunen
arbejder med rådgivning og information om repatriering efter repatrieringsloven. Det foreslås
derfor, at kravet om, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde en beskrivelse heraf, videreføres
i repatrieringsloven, uanset at beskæftigelsesplanen foreslås afskaffet.
24
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
UDKAST
Formålet med beskrivelsen af kommunens repatrieringsindsats vil fortsat være at skabe større
lokalpolitisk og administrativt fokus på kommunernes arbejde med repatrieringsindsatsen samt
at sikre åbenhed og dialog om, hvordan kommunalbestyrelsen har tilrettelagt sit arbejde med
rådgivning og information om repatriering, herunder hvor højt området prioriteres i den enkelte
kommune.
Forpligtelsen om at beskrive indsatsen vil ligeledes fortsat kunne bidrage til at danne
udgangspunkt for en kommunalpolitisk drøftelse af, hvordan kommunen arbejder med
repatrieringsområdet, herunder hvordan man eventuelt yderligere kan styrke og udvikle
arbejdet med at yde vejledning om muligheden for at repatriere med støtte efter
repatrieringsloven.
Forpligtelsen til at beskrive kommunens repatrieringsindsats vil med forslaget om at afskaffe
kravet om vedtagelse af en beskæftigelsesplan således ikke længere være knyttet op på
beskæftigelsesplanen, men vil kunne udarbejdes selvstændigt eller indgå i kommunens øvrige
beskrivelser af kommunale indsatser. Ønsker kommunen fortsat at udarbejde en
beskæftigelsesplan, vil beskrivelsen af repatrieringsindsatsen dog fortsat kunne indgå i
beskæftigelsesplanen.
Henset til formålet med forpligtelsen for kommunerne til at beskrive kommunens
repatrieringsindsats og henset til, at beskæftigelsesplanen, herunder forpligtelsen til at sende
planen til det regionale arbejdsmarkedsråd, ophæves, foreslås det, at kommunalbestyrelsen vil
skulle offentliggøre beskrivelsen. Det vil være op til den enkelte kommune, hvordan
beskrivelsen udformes og offentliggøres. Offentliggørelsen vil fx kunne ske ved opslag på
kommunens hjemmeside.
2.5. Afskaffelse af jobcenterets vejledning om 6 ugers jobrettet uddannelse
2.5.1. Gældende ret
Reglerne om 6 ugers jobrettet uddannelse findes i kapitel 9 om jobrettet uddannelse for ledige
dagpengemodtagere og ledige fleksjobvisiterede i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Efter § 48, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan dagpengemodtagere og personer,
der er visiteret til fleksjob, deltage i jobrettet uddannelse i form af kurser inden for en bestemt
erhvervsgruppe.
Efter bemyndigelsesbestemmelsen i lovens § 39, stk. 1, nr. 1, fastsætter
beskæftigelsesministeren regler om jobcenterets pligt til at vejlede om bl.a. 6 ugers jobrettet
uddannelse under jobsamtaler, hvis personen beder om vejledning herom.
25
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
UDKAST
Regler herom er fastsat i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats § 42, stk. 3,
hvorefter jobcenteret under jobsamtaler vejleder dagpengemodtagere om 6 ugers jobrettet
uddannelse, hvis personen efterspørger det.
Der er ikke fastsat nærmere regler om vejledning af fleksjobvisiterede om 6 ugers jobrettet
uddannelse i bekendtgørelse.
Det følger dog af de almindelige regler om offentlige myndigheders vejledningspligt om
beskæftigelsesmuligheder m.v., at jobcenteret skal vejlede de fleksjobvisiterede i forhold til 6
ugers jobrettet uddannelse.
2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Aftalekredsen bag aftalen om ”Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen”, er
enige om, at ændre reglerne for vejledning af borgerne om 6 ugers jobrettet uddannelse, så det
fremover udelukkende er arbejdsløshedskasserne, der har pligt til at vejlede
dagpengemodtagere om ordningen.
Det foreslås på den baggrund at afskaffe den del af bemyndigelsesbestemmelsen i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats § 39, stk. 1, nr. 1, hvorefter beskæftigelsesministeren fastsætter
nærmere regler om pligt til at yde vejledning under jobsamtaler om 6 ugers jobrettet uddannelse,
hvis personen efterspørger det.
Det betyder, at der ikke længere vil være en bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler for
jobcenteret til at vejlede om jobrettet uddannelse i forhold til dagpengemodtagere og
fleksjobvisiterede, som er målgrupperne for 6 ugers jobrettet uddannelse.
Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats vil herefter blive konsekventrettet, så
reglerne om pligten for jobcenteret til at vejlede dagpengemodtagere om 6 ugers jobrettet
uddannelse, hvis personen efterspørger det, bliver afskaffet.
Jobcenteret vil som hidtil skulle vejlede de fleksjobvisiterede i forhold til 6 ugers jobrettet
uddannelse efter de almindelige regler om offentlige myndigheders vejledningspligt om
beskæftigelsesmuligheder m.v.
Arbejdsløshedskassen vil ligeledes fortsat skulle vejlede om reglerne for 6 ugers jobrettet
uddannelse til ledige medlemmer, da arbejdsløshedskassens administration af ordningen
fortsætter som hidtil.
2.6. Afskaffelse af krav om obligatoriske registrering af status i »Min Plan«
2.6.1. Gældende ret
26
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
UDKAST
I § 41 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår reglerne om indholdet af personens »Min
Plan«, som beskriver den beskæftigelsesrettede indsats med henblik på at få personen i varigt
job, herunder med få ugentlige timer, på det ordinære arbejdsmarked. Det fremgår af § 41, stk.
2, nr. 7, at »Min Plan« skal indeholde oplysninger om status på igangsatte indsatser og
opfølgning på afsluttede indsatser.
En status i »Min Plan« på igangsatte indsatser og opfølgning på afsluttede indsatser, skal give
personen en pejling af, hvordan de aftalte initiativer gik, og om personen er rykket tættere på
målet. Udgangspunktet er, at der altid skal indsættes en løbende og afsluttende status på alle
aktive tilbud og mentorforløb. Formålet er, at personen løbende i »Min Plan« skal kunne følge
sin progression og se, hvad de igangsatte og afsluttede indsatser betyder for vejen mod varigt
job.
2.6.1.1. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af den politiske aftale ”Anden delaftale om nytænkning af
beskæftigelsesindsatsen”, at aftalekredsen er enige om at afskaffe registreringskravet om, at
sagsbehandlerne skal dokumentere løbende og afsluttende status for igangsatte indsatser i »Min
Plan«. I stedet skal det overlades til det enkelte jobcenter at vurdere, hvordan de bedst
dokumenterer opfølgningen på de indsatser, de igangsætter for borgeren.
Kommunerne opfordres til at gennemgå deres egne arbejdsgange, opfølgningskrav og it-
understøttelse, for at frigøre tid til den enkelte borger.
Det foreslås at kravet om, at jobcentrene skal registrere oplysninger om status på igangsatte
indsatser og opfølgning på afsluttede indsatser i »Min Plan« vil blive ophævet.
Forslaget betyder, at det vil være op til det enkelte jobcenter selv at vurdere, hvordan og hvor
de bedste dokumenterer status og opfølgningen på de indsatser, de igangsætter for de enkelte
personer, som er omfattet af en beskæftigelsesindsats. Det vil fortsat være muligt at
dokumentere status og opfølgningen i »Min Plan«, hvor det kan indgå i referatet fra seneste
afholdte jobsamtale, jf. kapitel 6 i bekendtgørelse om det fælles it-baserede datagrundlag og det
statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet.
Forslaget skal understøtte en frigivelse af ressourcer i kommunerne, hvilket vil indebære en
administrativ lettelse i kommunerne.
2.7. Øvrige forslag (ikke en del af ”Anden delaftale om nytænkning af
beskæftigelsesindsatsen”)
Lovforslaget indeholder en række forslag til ændringer, der ikke er en del af ”Anden delaftale
om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen”.
27
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
UDKAST
2.7.1. Justering af ordlyden i bestemmelsen om ret til mentorstøtte til personer, som udskrives
fra psykiatrisk indlæggelse
2.7.1.1. Gældende ret
Efter § 167, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan der med henblik på at fremme,
at en person kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse, ansættelse i
fleksjob eller ordinær ansættelse, gives mentorstøtte i en periode på højst 6 måneder. Personen
kan efter en konkret vurdering gives mentorstøtte i en ny periode på op til 6 måneder ved udløb
af en periode.
Det betyder, at jobcentrene efter en konkret vurdering kan give mentorstøtte som understøttende
indsats til personer, der har brug for en personlig støtte for at kunne opnå eller fastholde en
aktivitet, et tilbud, en ansættelse eller en uddannelse. Mentorstøtten kan anvendes alene eller
sammen med andre redskaber og understøttende indsatser.
Efter lovens § 167, stk. 2, har personer omfattet af loven, som udskrives fra psykiatrisk
indlæggelse, ret til mentorstøtte i op til 3 måneder forud for udskrivelsen og for en periode på
mindst 6 måneder i alt. Kommunen kan forlænge mentorstøtten efter de almindelige regler efter
LAB § 167, stk. 1. Mentoren fungerer som en udskrivningskoordinator og skal i forbindelse
med udskrivning fra psykiatrisk indlæggelse hjælpe personen med at koordinere og genetablere
et normalt hverdagsliv med job eller uddannelse, bolig, familie, økonomi og netværk. Det er
alene personer, der er indlagt på grund af psykiske lidelser, der har ret til en
udskrivningskoordinator. Reglen omfatter ikke personer, der er i ambulant behandling eller
dagbehandling eller personer, der er indlagt med fysiske lidelser. Der er ingen krav til
varigheden af personens indlæggelse for at få ret til mentorstøtte.
2.7.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Bestemmelsen om ret til mentorstøtte ved udskrivning fra en psykiatrisk indlæggelse blev
indført med kontanthjælpsreformen fra 2013. Af bemærkningerne til kontanthjælpsreformen
fremgik det, at formålet med mentorstøtte til personer, der blev udskrevet fra en psykiatrisk
indlæggelse, var, at mentoren skulle fungere som en udskrivningskoordinator og hjælpe
personen med at få overgangen tilbage til hverdagen og mod job eller uddannelse til at foregå
så smidigt som muligt.
Det har vist sig, at der i praksis har udviklet sig en forståelse af, at alle personer omfattet af
lovens § 6 har ret til mentorstøtte alene af den grund, at de udskrives fra psykiatrisk indlæggelse.
Dette medfører, at alle personer, der er omfattet af loven, kan få mentorstøtte ved udskrivelse
fra psykiatrisk indlæggelse, selvom støtten ikke har til formål at fremme, at personen kan opnå
eller fastholde aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse, ansættelse i fleksjob eller ordinær
ansættelse. Det betyder, at personer, som fx modtager førtidspension, kan få mentorstøtte ved
udskrivelse fra en psykiatrisk indlæggelse efter bestemmelsen, selvom personen ikke ønsker at
vende tilbage i beskæftigelse eller uddannelse.
28
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
UDKAST
Det foreslås derfor, at ordlyden i lovens § 167, stk. 2, ændres således, at retten til mentorstøtte
ved udskrivelse fra i psykiatrisk indlæggelse, skal gives efter samme formål som i § 167, stk.1.
Forslaget betyder, at det bliver et krav, at mentorstøtte efter udskrivelse fra psykiatrisk
indlæggelse gives med henblik på at fremme, at en person kan opnå eller fastholde aktiviteter,
tilbud, ordinær uddannelse, ansættelse i fleksjob eller ordinær ansættelse. Mentoren vil fortsat
fungere som en udskrivningskoordinator og vil i forbindelse med udskrivning fra psykiatrisk
indlæggelse skulle hjælpe personen med at koordinere og genetablere et normalt hverdagsliv
med job eller uddannelse, bolig, familie, økonomi og netværk.
Med forslaget vil det ikke længere være muligt at give mentorstøtte til personer, som ønsker
hjælp til at koordinere og genetablere et normalt hverdagsliv, medmindre at der er et
beskæftigelses- eller uddannelsesformål med mentorstøtten. Det vil fortsat være muligt at
tildele disse personer andre støttemuligheder såsom fx personlig assistance og
støttekontaktpersoner efter bl.a. serviceloven.
2.7.2. Konsekvensændringer som følge af lukning af systemet for Validering af Atypisk
Sygefravær
2.7.2.1. Gældende ret
Det fremgår af gældende § 70 i lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 1263 af 2.
september 2022, som ændret ved § 2 i lov nr. 878 af 21. juni 2022, at direktøren for Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering til brug for kommunernes administration af denne lov kan
indhente oplysninger fra andre offentlige myndigheder, private firmaer og
arbejdsløshedskasser, herunder oplysninger om enkeltpersoners indkomstforhold i elektronisk
form, med henblik på registersamkøring i kontroløjemed. Resultatet af sammenkøringen kan
videregives til den kommune, der behandler sagen om retten til dagpenge.
Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 148 af 8. marts 2006 om ændring af lov om dagpenge
ved sygdom eller fødsel (Digital kommunikation, registersamkøring i kontroløjemed) i
forbindelse med indførelse af den landsdækkende digitale indberetningsløsning Nemrefusion,
hvor arbejdsgiver, selvstændige erhvervsdrivende og arbejdsløshedskasserne fik mulighed for
at indberette sygefravær samt anmode om refusion. I den forbindelse blev der indført digital
kontrol i form af systemet for Validering af Atypisk Sygefravær (VAS).
Formålet med VAS er at udsøge sager med atypisk sygefravær. Et delmål er derfor bl.a. at
behandle og ordne data, så der opnås systematisk viden om sammenhænge mellem
sygedagpengeforløb. Der undersøges for typiske og atypiske fraværsmønstre hos såvel
arbejdstagere som arbejdsgivere, herunder om disse mønstre kan forklares af lønmodtagerens
eller virksomhedens karakteristika.
29
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
UDKAST
VAS er et system, hvor alle anmeldelser om sygefravær og refusionsanmodninger i
sygedagpengesager i Nemrefusion skal beriges med data, der kan afsløre om sagen afviger fra
normaladfærden på en måde, der kan indikere misbrug eller fejl. Til at afgøre, om der er tale
om atypisk sygefravær, genbruges registerdata, herunder oplysninger om evt. tidligere
sygedagpengerefusioner, CVR-oplysninger og sammenligninger med andre virksomheder,
CPR-data mv. Resultatet af samkøringen af data kan alene sendes videre til den kommune, der
behandler sagen om dagpenge.
Opgaveløsningen med etablering, drift, vedligehold og videreudvikling af VAS bliver varetaget
af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). STAR er således dataansvarlig for
VAS.
Det fremgår af § 1, stk. 2, i lov om digital løsning til brug for anmeldelse af sygefravær og
anmodning om refusion og tilskud m.v. (Nemrefusion), jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 20. juni
2018, at formålet med Nemrefusion er 1) at give arbejdsgiveren, den selvstændigt
erhvervsdrivende og arbejdsløshedskassen administrative lettelser ved afgivelse af oplysninger
til kommunen og til Udbetaling Danmark, 2) at overføre oplysningerne fra arbejdsgiveren, den
selvstændigt erhvervsdrivende og arbejdsløshedskassen til kommunen og til Udbetaling
Danmark, 3) at give kommunen og Udbetaling Danmark administrative lettelser ved
modtagelse og behandling af sager og 4) at give kommunen oplysninger om atypisk sygefravær,
som skal indgå i kommunens sagsbehandling, via behandling i systemet for Validering af
Atypisk Sygefravær.
Det fremgår endvidere af § 3, stk. 3, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med KL
fastsætter regler om kommunens pligt til at modtage data, til at levere oplysninger om resultatet
af kommunens behandling af indberetningerne tilbage til Nemrefusion og til systemet for
Validering af Atypisk Sygefravær samt til at foretage stikprøvekontrol af indberetningerne. Af
§ 3, stk. 4, fremgår, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om Udbetaling Danmarks pligt
til at modtage data, til at levere oplysninger om resultatet af Udbetaling Danmarks behandling
af indberetningerne tilbage til Nemrefusion og til at foretage stikprøvekontrol af
indberetningerne.
Der er i bekendtgørelse nr. 1457 af 16. december 2014 om Nemrefusion og i bekendtgørelse
nr. 514 af 23. maj 2018 om digital kommunikation via Nemrefusion fastsat nærmere regler om,
at Nemrefusion bl.a. skal understøtte snitflader direkte til systemet for Validering af Atypisk
Sygefravær (VAS) samt vedrørende de tekniske krav til kommunikationen mellem
Nemrefusion, kommunerne og VAS-systemet.
Derudover fremgår det af § 15 og § 30 i bekendtgørelse nr. 1096 af 4. november 2019 om
sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende og private arbejdsgivere, at hvis en
forsikret selvstændig eller en ansat hos en forsikret arbejdsgiver i et forsikringsår har et
30
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
UDKAST
sygefravær på mindst 20 dage fordelt over mindst 3 sygeperioder inden for de sidste 12
måneder, får den forsikredes eller lønmodtagerens opholdskommune besked om det via et
VAS-advis. Hvis den forsikrede selvstændige eller den forsikrede arbejdsgiver har modtaget et
tilbagebetalingskrav fra kommunen for mod bedre vidende uberettiget at have modtaget
sygedagpenge eller refusion, og kommunen har givet Udbetaling Danmark besked om det, kan
Udbetaling Danmark udelukke den selvstændige erhvervsdrivende eller den forsikrede
arbejdsgiver af forsikringen med øjeblikkelig virkning.
2.7.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Som det fremgik af finansloven for 2020 er det besluttet, at bevillingen til at vedligeholde it-
kontrolsystemet VAS, som udfører kontrol med ansøgninger om sygedagpengerefusion,
ophører ved udgangen af 2022.
VAS-systemet blev udviklet i en tid, hvor kommunerne ikke havde mulighed for selv at
opbygge et digitalt kontrolsystem. Med kommunernes nye fælles digitale
sagsbehandlingssystem (KSD) er det ikke længere nødvendigt, at Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering påtager sig denne opgave. Det er kommunernes ansvar at administrere og drive
kontrollen med sygedagpengeområdet, og KL og KOMBIT (som henholdsvis ejer og driver
KSD) har sikret sig, at de nødvendige kontroller fra VAS-systemet bliver videreført i Den
Fælles Dataenhed i Udbetaling Danmark.
Da VAS lukkes senest den 31. december 2022, foreslås, at der foretages de nødvendige
konsekvensændringer i lov om sygedagpenge og lov om digital løsning til brug for anmeldelse
af sygefravær og anmodning om refusion og tilskud m.v. (Nemrefusion) samt i bekendtgørelse
om sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende og private arbejdsgivere som
følge af nedlukningen af VAS.
2.7.3. Ophævelse af diverse særregler i sygedagpengeloven knyttet til covid-19
2.7.3.1. Gældende ret
I forbindelse med coronapandemien blev der indført en række midlertidige særregler i
sygedagpengeloven.
I sygedagpengelovens kapitel 8 a (§§ 26 – 26 i) er fastsat regler om midlertidig forlængelse af
retten til sygedagpenge for visse sygedagpengemodtagere, som i perioden fra og med den 9.
marts 2020 til og med den 30. juni 2021 skulle overgå til jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse.
I sygedagpengelovens § 43 a er fastsat regler om, at en selvstændig erhvervsdrivende, som i
øvrigt opfylder lovens betingelser, i perioden fra og med den 23. november 2021 til og med den
28. februar 2022 har ret til sygedagpenge fra kommunen i de første 2 uger af sygeperioden, hvis
31
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
UDKAST
den selvstændiges uarbejdsdygtighed efter § 7 skyldes, at personen som følge af smitte med
covid-19 eller som nær kontakt til en person smittet med covid-19 er i isolation i
overensstemmelse med de danske sundhedsmyndigheders anbefalinger herom. Det samme
gælder, hvis den selvstændiges uarbejdsdygtighed efter § 7 skyldes, at den selvstændige som
nær kontakt til en nær kontakt til en person smittet med covid-19 er i isolation i
overensstemmelse med de danske sundhedsmyndigheders anbefalinger herom.
I sygedagpengelovens § 53 b er fastsat regler om, at en arbejdsgiver i perioden fra og med den
23. november 2021 til og med den 28. februar 2022 har ret til at få refusion fra kommunen i de
første 30 kalenderdage af sygefraværet, hvis lønmodtagerens uarbejdsdygtighed efter § 7
skyldes, at lønmodtageren som følge af smitte med covid-19 eller som nær kontakt til en person
smittet med covid-19 er i isolation i overensstemmelse med de danske sundhedsmyndigheders
anbefalinger herom. Det samme gælder, hvis lønmodtagerens uarbejdsdygtighed efter § 7
skyldes, at lønmodtageren som nær kontakt til en nær kontakt til en person smittet med covid-
19 er i isolation i overensstemmelse med de danske sundhedsmyndigheders anbefalinger
herom. Det er en betingelse, at lønmodtageren i øvrigt opfylder lovens betingelser.
I sygedagpengelovens kapitel 21 a (§§ 58 b – 58 f) er fastsat regler om midlertidig ret til
sygedagpenge til og med den 31. august 2021 for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte
med covid-19, og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte
med
covid-19.
2.7.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
For at sikre at sygedagpengeloven alene indeholder regler, som har indholdsmæssig betydning,
foreslås de midlertidige særlige covid-19 regler i sygedagpengeloven ophævet. Dette skal ses i
lyset af, at de seneste midlertidige særregler alene fandt anvendelse frem til den 28. februar
2022.
2.7.4. Ophævelse af henvisningen til reglerne om anden aktør i sygedagpengeloven
2.7.4.1. Gældende ret
Det fremgår af sygedagpengelovens § 77, stk. 1, at kommunens afgørelse om henvisning til
andre aktører efter lovens § 19 kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. §
59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Det følger endvidere af sygedagpengelovens § 77, stk. 4, at andre aktørers afgørelse, jf. lovens
§ 19, inden 4 uger kan indbringes for kommunen.
§ 19 i sygedagpengeloven er anført som ophævet.
Ved lov nr. 551 af 7. maj 2019 (Konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats
m.v.) blev sygedagpengelovens regler om andre aktører overflyttet til lov om organisering og
32
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
UDKAST
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Som en konsekvens heraf blev afsnittet om andre
aktører i opfølgningsindsatsen i sygedagpengelovens kapitel 6 samt lovens §§ 19 og 20 ophævet
og videreført i § 17 a, bemyndigelsesbestemmelse i § 17 b og § 41 i lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i § 17 b er der i bekendtgørelse nr. 1183 af 25.
november 2019 om andre aktører fastsat nærmere regler om andre aktører, herunder regler om
henvisning til anden aktør og klageregler, der svarer til de tidligere gældende regler i
sygedagpengeloven.
2.7.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Bestemmelsen i sygedagpengelovens § 19 blev uændret videreført til de nye §§ 17 a og 17 b i
lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Sygedagpengelovens §
20 blev erstattet af den gældende § 41 i lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v.
Da reglerne om andre aktører ikke længere fremgår af sygedagpengeloven, foreslås
henvisningen hertil i sygedagpengelovens § 77 konsekvensrettet, så der i stk. 1 og stk. 4 ikke
henvises til reglerne om anden aktør eller til den tidligere gældende § 19.
Der er alene tale om en konsekvensændring, som ikke tilsigter at ændre på den gældende
retstilstand.
2.7.5. Arbejdsløshedskassernes adgang til pensionsoplysninger
2.7.5.1. Gældende ret
Efter § 74 j, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 234
af 10. februar 2022, medfører pensionsordninger, der er omfattet af afsnit I i
pensionsbeskatningsloven, samt opsparing fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond fradrag i
efterlønnen. Invalidepension, ægtefælle- eller samleverpension og børnepension medfører dog
ikke fradrag i efterlønnen.
Efter § 74 j, stk. 4, i loven har pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v.
samt offentlige myndigheder, der forvalter pensionsordninger, som skal indgå ved beregningen
af fradrag i efterløn, pligt til at foretage indberetning af værdien af de omfattede
pensionsrettigheder kort før det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen.
Efter bekendtgørelse nr. 1188 af 5. august 2020 om fradrag i efterløn med senere ændringer,
skal pengeinstitutter m.fl. opgøre værdien af pensionsrettighederne et halvt år, før det enkelte
medlem når efterlønsalderen.
33
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
UDKAST
Med hjemmel i § 74 j, stk. 4, 4. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har skatteministeren
udstedt bekendtgørelse nr. 1205 af 13. december 2012 om indberetning af værdien af
pensionsordninger m.v. til brug for opgørelse af fradrag i efterløn, delpension og fleksydelse,
som fastsætter regler om pengeinstitutters m.fl. opgørelse og indberetning af
pensionsordninger. Efter bekendtgørelsen skal pengeinstitutter m.fl. indberette oplysninger om
pensionsordninger senest ved udgangen af den kalendermåned, der følger efter den
kalendermåned, hvor der er et halvt år til, medlemmet når efterlønsalderen.
Det følger af § 74 j, stk. 4, 6. og 7. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at
indberetningen sker elektronisk til Skatteforvaltningen, der videregiver oplysningerne i
elektronisk form til Beskæftigelsesministeriet, nærmere bestemt Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering. Oplysningerne videregives til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering,
fordi Skatteforvaltningen ikke har oplysninger om, hvilken arbejdsløshedskasse det enkelte
medlem er medlem af. Denne oplysning har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
registreret.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samkører oplysningerne om pensionsrettigheder
med medlemsoplysninger og videregiver oplysningerne om pensionsrettigheder til relevante
arbejdsløshedskasse og andre offentlige myndigheder.
Arbejdsløshedskasserne har brug for oplysningerne om pensionsrettigheder, da
arbejdsløshedskasserne umiddelbart før medlemmet når efterlønsalderen opgør værdien af alle
medlemmets pensionsordninger og sender opgørelsen til medlemmet.
Medlemmet har pligt til at oplyse, om de oplysninger, der er indberettet til Skatteforvaltningen,
er korrekte. Hvis medlemmet ikke har bemærkninger til den indberettede oplysninger, lægges
de til grund ved beregning af fradrag i efterlønnen for pensionsordninger.
Den del af bestemmelsen, som handler om videregivelse af oplysninger til andre offentlige
myndigheder har ikke været anvendt.
Det bemærkes, at arbejdsløshedskasserne efter § 90 b, stk. 3, nr. 5, i loven har adgang til
oplysninger i DUPLA om B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som
ikke er oplyst til indkomstregisteret, og om over- og underskud ved selvstændig virksomhed på
årsopgørelsen.
2.7.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
I forbindelse med, at Skatteforvaltningen udvider omfanget af oplysninger, der bliver udstillet
via dataudvekslingsplatformen DUPLA, vil Skatteforvaltningen fra den [1. januar 2023]
udstille de oplysninger, som pengeinstitutter m.fl. indberetter til Skatteforvaltningen.
34
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
UDKAST
Da arbejdsløshedskasserne i forvejen indhenter oplysninger fra DUPLA til administrationen af
arbejdsløshedsdagpenge- og efterlønsområdet ligger det i naturlig forlængelse heraf, at
arbejdsløshedskasserne får direkte adgang til indberettede pensionsoplysninger, når de bliver
udstillet via DUPLA.
Det foreslås derfor, at Skatteforvaltningen stiller de oplysninger til rådighed for
arbejdsløshedskasserne vedrørende deres egne medlemmer, som pengeinstitutter m.fl. har
indberettet til Skatteforvaltningen.
Forslaget betyder, at arbejdsløshedskasserne via DUPLA vil få direkte adgang til
pensionsoplysninger om egne medlemmer, som er tæt på at nå efterlønsalderen.
Det indebærer også, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ikke længere vil skulle
videregive pensionsoplysninger til arbejdsløshedskasserne, og Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering vil dermed ikke længere have behov for at modtage pensionsoplysninger fra
Skatteforvaltningen.
Arbejdsløshedskasserne vil med forslaget tidligere end i dag kunne få oplysning om
medlemmernes pensionsordninger og dermed hurtigere kunne sende pensionsopgørelsen til
medlemmerne.
Da forslaget alene indebærer en ændring af måden, hvorpå de oplysninger om
pensionsrettigheder, som pengeinstitutter m.fl. har indberettet til Skatteforvaltningen, bliver
stillet til rådighed for arbejdsløshedskasserne, indebærer forslaget ingen ændringer for
borgerne, herunder i forhold til retten til at få tilsendt oplysning om de indberettede
pensionsrettigheder fra arbejdsløshedskassen og pligten til at oplyse, om de indberettede
oplysninger om pensionsrettigheder er korrekte.
Det bemærkes, at Rigsarkivet den 22. januar 2022 har truffet afgørelse om, at data i PERE
opslagsværk ikke skal afleveres til Rigsarkivet og derfor kan kasseres, når formålet med
behandlingen af data i STAR ophører.
De data, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er i besiddelse af vil blive opbevaret
i styrelsen til afstemning af statsregnskab efter regnskabsbekendtgørelsen i en tidsperiode på 5
år tilbage samt til tilsyn og kontrol i en tidsperiode på 7 år tilbage. Data slettes for 1 år ad gangen
ved udløb af formålet.
Det bemærkes, at det vurderes, at der ikke vil være behov for at foretage ændringer i § 90 b,
stk. 3, nr. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., da den foreslåede bestemmelse i dette
lovforslag skaber selvstændig hjemmel til, at arbejdsløshedskasserne kan indhente oplysninger
om pensionsrettigheder i DUPLA.
Det foreslås, at denne del af lovforslaget træder i kraft den 1. juli 2023.
35
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
UDKAST
Det skyldes, at der i en periode forud for ikrafttrædelsen vil være behov for at sikre, at de
pensionsoplysninger, som arbejdsløshedskasserne fremadrettet vil modtage via DUPLA, svarer
til de pensionsoplysninger, som kasserne modtager via Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering. Dette vil ikke være muligt inden lovforslagets primære ikrafttræden den 1. marts
2023.
Den foreslåede ikrafttræden betyder, at arbejdsløshedskasserne og Skattestyrelsen vil få 3
måneder (april, maj, juni) i 2023 til at sikre pensionsoplysningerne.
2.7.6. Teknisk ændring i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt
af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne
2.7.6.1. Gældende ret
Efter de gældende regler i lov om kommunernes finasiering af visse offentlige ydelser udbetalt
af kommunerne, udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, jf. lovbekendtgørelse nr. 221
af 12. februar 2021 indgår kontanthjælp under revalidering, uddannelseshjælp under
revalidering og revalideringsydelse, boligtilskud til revalidender eller forrevalidender med
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og støtte til etablering af selvstændig virksomhed i de
ydelser, som er omfattet af loven.
I § 3, stk. 1, nr. 5, 6 og 9 henvises dog til de tidligere gældende regler i lov om aktiv socialpolitik
og i § 3, stk. 1, nr. 13 henvises til de tidligere gældende regler i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. I forbindelse med gennemskrivningen af lov nr. 548 af 5. maj 2019 om
en aktiv beskæftigelsesindsats og § 2 i lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om
organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov
om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre love (Konsekvenser af aftale om en
forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) blev henvisninger i de ovennævnte bestemmelser i lov
om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling
Danmark og arbejdsløshedskasserne ved en fejl ikke ændret.
2.7.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at henvisningerne i § 3, stk. 1, nr. 5, 6 og 9, i lov om kommunernes finansiering
af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og
arbejdsløshedskasserne ændres, således at det henvises til de korrekt bestemmelser i lov om
aktiv socialpolitik.
Det foreslås således, at henvisningen i § 3, stk. 1, nr. 5 og 6, i lov om kommunernes finansiering
af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og
arbejdsløshedskasserne ændres fra § 47 a, stk. 4 til § 71, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik for
så vidt angår kontanthjælp og uddannelseshjælp under revalidering. Det foreslås videre, at
henvisningen i § 3, stk. 1, nr. 9, i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser
udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne ændres fra § 51, stk.
36
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
2651524_0037.png
UDKAST
2, og §§ 52, 64, 64 a og 65 til § 71, stk. 1-4, § 73 h, 73 i, og 73 j i lov om aktiv socialpolitik for
så vidt angår revalideringsydelse, boligtilskud til revalidender eller forrevalidender med nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne og støtte til etablering af selvstændig virksomhed i de
ydelser.
Der er ikke tale om en indholdsmæssigt ændring, men alene om en ændring af ordenshensyn.
Forslaget får således ikke materielle virkninger.
Det foreslås, at henvisningerne i § 3, stk. 1, nr. 13, i lov om kommunernes finansiering af visse
offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne
ændres, således at det henvises til den korrekte bestemmelser i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Det foreslås således at henvisningen i § 3, stk. 1, nr. 13, lov om
kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling
Danmark og arbejdsløshedskasserne ændres fra en henvisning til § 2, nr. 6, i den tidligere
gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til en henvisning til § 6, stk. 1, nr. 11, i lov nr.
548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats.
2.8. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
Behandlingen af personoplysninger vil fortsat skulle ske i overensstemmelse med
databeskyttelsesreglerne. Det er herunder i forhold til digital afholdelse af samtaler som hidtil
kommunerne og arbejdsløshedskasserne, der hver især er dataansvarlige for at anvende
løsninger, der opfylder databeskyttelsesreglerne. Der er med lovforslaget ikke lagt op til, at
staten, kommunerne eller arbejdsløshedskasserne skal behandle nye typer af personoplysninger.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget udmønter størstedelen af ”Anden delaftale om nytænkning af
beskæftigelsesindsatsen” og medfører skønnede offentlige mindreudgifter på i alt 344,3 mio.
kr. i 2023, 593,1 mio. kr. i 2024, 597,8 mio. kr. i 2025 og 599,3 mio. kr. i 2026 og varigt 596,7
mio. kr. efter skat, tilbageløb og adfærd.
Tabel 1: Samlet økonomi i lovforslag i mio. kr. (2023-pl)
Mere målrettede tilbud
Mindre administration i
jobcentrene
Afskaffelse af krav til
beskæftigelsesplan
Udvidet mulighed for digitale
samtaler
I alt før skat og tilbageløb
I alt efter skat og tilbageløb
Anm: Der er foretaget afrundinger.
2023
-390,1
0,0
-5,2
36,1
-359,2
-344,3
2024
-390,6
-244,2
-5,2
33,7
-606,3
-593,1
2025
-393,7
-244,2
-5,2
32,7
-610,3
-597,8
2026
-394,9
-244,2
-5,2
32,5
-611,7
-599,3
De økonomiske konsekvenser af de resterende dele af ”Anden delaftale om nytænkning af
beskæftigelsesindsatsen” om at forenkle kontaktforløbet, og at arbejsløshedskasserne får
37
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
UDKAST
ansvaret for indsatsen i de første tre måneders ledighed samt at permanentgøre lempelsen af
uddannelsespålægget forventes udmøntet i et særskilt lovforslag.
De økonomiske konsekvenser for kommunerne af lovforslaget skal forhandles med de
kommunale parter.
Forslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser for regionerne.
3.1 Mere målrettede tilbud
Forslaget indebærer, at tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering ikke længere tæller som
tilbud ift. reglerne om ret og pligt eller til opfyldelse af fokusmålet for indsatsen som led i
skærpet tilsyn, jf. afsnit 2.2.2. Herudover indebærer forslaget, at grænsen for hvornår ordinære
timer kan tælle i stedet for et tilbud ift. fokusmålet sænkes fra 225 til 100 timer, jf. afsnit 2.3,
og det gælder for samme målgrupper, som er omfattet af reglerne i dag (omfatter ikke
dagpengemodtagere).
Forslaget skønnes at indebære, at kommunerne i høj grad vil omlægge de tilbud om øvrig
vejledning og opkvalificering, som i dag gives som ret- og pligt tilbud og medregnes ved
opgørelsen af fokusmålet i skærpet tilsyn, til anden aktivering herunder virksomhedspraktik,
løntilskud og tilbud om ordinær uddannelse. Det skønnes, med betydelig usikkerhed, at antallet
af fultidsaktiverede i øvrig vejlednings- og opkvalificeringstilbud vil falde med ca. 15 procent,
mens antallet af fuldtidsaktiverede i hhv. ordinær uddannelse, virksomhedspraktik og løntilskud
skønnes at stige med hhv. 5, 35 og 10 procent set ift. niveauet i 2019.
Forslaget skønnes endvidere at indebære, at der vil være en række tilbud om vejledning og
opkvalificering, virksomhedspraktik og løntilskud, der bortfalder, fordi der vil være flere
ydelsesmodtagere, som lever op til fokusmålet gennem opnåelse af 100 ordinære timer. Det
forventes at være i størrelsesordenen 1.100 forløb (set i forhold til 2019).
Forslaget skønnes på den baggrund samlet set at medføre offentlige mindreudgifter på i alt
390,1 mio. kr. i 2023, 390,6 mio. kr. i 2024, 393,7 mio. kr. i 2025 og 394,9 mio. kr. i 2026. Det
dækker dels over mindreudgifter til øvrig vejledning og opkvalificering. Dels vil der derudover
være mindre afledte merudgifter til alternativ aktivering i form af mere ordinær uddannelse og
flere ansat i løntilskud, og som følge af flere i løntilskud bliver der mindreudgifter til offentlig
forsørgelse. Endelig skønnes forslaget også at medføre kommunale merudgifter til etablering
af virksomhedsrettede indsatser. Merudgifterne til etablering af virksomhedsrettede indsatser
skal ses i lyset af, at der er tale om en markant omlægning af indsatsen fra øvrig vejledning og
opkvalificering til særligt virksomhedsrettede indsatser.
Udgifterne til aktivering og forsørgelse er omfattet af budgetgarantien, mens udgifterne til
etablering af virksomhedsrettede indsatser er administrative udgifter, der endeligt afholdes af
kommunerne, jf. tabel 2.
38
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
2651524_0039.png
UDKAST
Tabel 2: Økonomiske konsekvenser af mere målrettede tilbud, mio. kr. (2023-
pl)
2023
Øvrig vejledning og
opkvalificering
Aktivering i ordinær
uddannelse
Løntilskud
Forsørgelsesudgifter
Etablering af
virksomhedsrettede indsatser
I alt før skat og tilbageløb
Stat
Kommune
- heraf administrativt
- heraf budgetgaranti
Anm: Der er foretaget afrundinger.
-538,3
78,7
79,2
-85,8
76,1
-390,1
-6,9
-382,9
76,1
-459,0
2024
-530,4
70,0
74,2
-78,7
74,3
-390,6
-5,4
-385,4
74,3
-459,7
2025
-532,2
69,0
73,2
-77,5
73,8
-393,7
-5,2
-388,5
73,8
-462,3
2026
-533,5
68,9
72,7
-76,9
73,9
-394,9
-5,1
-389,9
73,9
-463,8
3.2 Mindre administration i jobcentrene
Det indgår i aftalen, at den kommunale serviceramme reduceres med 244,2 mio. kr. årligt fra
2024. Reduktion skal ses i lyset af, at de registrerede udgifter til jobcenterdrift i perioden 2011-
2019 er steget fra 3,4 mia. kr. til ca. 5 mia. kr. samtidig med, at antallet af offentligt forsørgede
med kontakt til jobcentrene har været faldende. Besparelsen udmøntes via bloktilskuddet. Der
foretages samtidig en række forenklinger i statslige krav herunder lempelser af registreringer i
»Min Plan«, jf. afsnit 2.6.1.1, og forenkling af opfølgning i skærpet tilsyn, jf. afsnit 2.3.2.
Tabel 3: Økonomiske konsekvenser af mindre administration i jobcentrene, mio. kr.
(2023-pl)
2023
Mindre administration i
jobcentrene
I alt før skat og tilbageløb
Stat
Kommune
- heraf administrativt
- heraf budgetgaranti
Anm: Der er foretaget afrundinger.
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
2024
-244,2
-244,2
0,0
-244,2
-244,2
0,0
2025
-244,2
-244,2
0,0
-244,2
-244,2
0,0
2026
-244,2
-244,2
0,0
-244,2
-244,2
0,0
3.3 Afskaffelse af krav om beskæftigelsesplan og resultatrevision
Forslaget indebærer at kommunerne ikke længere årligt skal udarbejde en beskæftigelsesplan
og resultatrevision, jf. afsnit 2.4.2. Kommunernes planlægning og budgettering af
beskæftigelsesindsatsen ensrettes dermed med de øvrige velfærds- og ressortområder.
Initiativet træder i kraft 1. marts 2023. Forslaget skønnes at reducere kommunernes
administrative udgifter med 5,2 mio. kr. årligt fra 2023. Det vurderes, at kommunerne vil kunne
effektivisere, hvad der svarer til 0,1 årsværk pr. kommune, svarende til ca. 5 mio. kr. i alt.
39
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
2651524_0040.png
UDKAST
Tabel 4: Økonomiske konsekvenser af afskaffelse af krav om
beskæftigelsesplan og resultatrevision, mio. kr. (2023-pl)
2023
Afskaffelse af krav om
beskæftigelsesplan
I alt før skat og tilbageløb
Stat
Kommune
- heraf administrativt
- heraf budgetgaranti
Anm: Der er foretaget afrundinger.
-5,2
-5,2
0,0
-5,2
-5,2
0,0
2024
-5,2
-5,2
0,0
-5,2
-5,2
0,0
2025
-5,2
-5,2
0,0
-5,2
-5,2
0,0
2026
-5,2
-5,2
0,0
-5,2
-5,2
0,0
3.4 Udvidet mulighed for digitale samtaler
Forslaget indebærer, at muligheden for digitale samtaler (video eller telefon) med personer der
modtager arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,
overgangsydelse, uddannelseshjælp, revalideringsydelse, ledighedsydelse, sygedagpenge og
ressourceforløbsydelse (inkl. personer der deltager i jobafklaringsforløb) udvides til også at
gælde de første seks måneder af ledighedsforløbet, dog eksklusiv den første samtale, jf. afsnit
2.1.2. Den første samtale kan dog afvikles digitalt for sygedagpengemodtagere, som er i et
ansættelsesforhold, men for alle andre ydelsesgrupper skal den første samtale med jobcentret
afvikles fysisk.
Forslaget skønnes samlet set at medføre offentlige merudgifter på 21,8 mio. kr. i 2023, 19,3
mio. kr. i 2024, 18,3 mio. kr. i 2025 og 18,0 mio. kr. i 2026. Heraf skønnes initiativet at medføre
kommunale administrative mindreudgifter som følge af et forventet reduceret ressourceforbrug
til digitale samtaler. Der er her taget højde for, at første samtale fortsat skal gennemføres fysisk,
og at det varierer fra målgruppe til målgruppe i hvilken grad den digitale samtaleform anvendes.
Herudover skønnes det, at initiativet medfører en mindre negativ arbejdsudbudseffekt på ca.
215 fuldtidspersoner varigt, hvilket medfører offentlige merudgifter. Arbejdsudbudseffekten
knytter sig til dagpenge- og jobparate kontanthjælpsmodtagere.
Der er afsat en reserve på 14,4 mio. kr. i 2023, 14,4 mio. kr. i 2024, 14,5 mio. kr. i 2025 og 14,5
mio. kr. i 2026 for de mindreudgifter der er forbundet med modtagere af sygedagpenge. Udvidet
mulighed for digitale samtaler for dagpenge- og sygedagpengemodtagere er omfattet af hhv.
forliget om beskæftigelsesreformen (S, DF, V, RV og K) og sygedagpengereformen (S, DF, V,
LA, RV, SF og K). For dagpengemodtagere overstiger merudgifterne som følge af den negative
arbejdsudbudseffekt de administrative mindreudgifter. Mindreudgifter forbundet med
modtagere af sygedagpenge indarbejdes på en reserve på §17.19.79.15 på finansloven for 2023.
Tabel 5: Økonomiske konsekvenser af udvidet mulighed for digitale samtaler,
mio. kr. (2023-pl)
2023
Administrativ lettelse s.f.a
digitale samtaler
-13,1
2024
-12,7
2025
-12,5
40
2026
-12,5
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
2651524_0041.png
UDKAST
Administrativ lettelse
digitale
samtaler
sygedagpenge
Reserve vedr. reform
sygedagpenge
Merudgifter
adfærdseffekt
- Heraf a-
dagpengemodtagere
-
s.f.a
kun
om
s.f.a
-14,4
14,4
49,3
45,3
-14,4
14,4
46,4
42,4
-14,4
14,4
45,2
41,2
-14,5
14,5
45,0
41,0
Heraf kontant- og
uddannelseshjælpsmodta
gere
3,9
36,1
30,0
6,1
-27,5
33,6
4,0
33,7
29,1
4,6
-27,1
31,7
4,0
32,7
28,7
3,9
-27,0
30,9
4,0
32,5
28,8
3,6
-27,0
30,6
I alt før skat og tilbageløb
Stat
Kommune
- heraf administrativt
- heraf budgetgaranti
Anm: Der er foretaget afrundinger.
3.5. Ændringer, som ikke er del af delaftalen om nytænkning
Som følge af nedlukning af VAS, jf. afsnit 2.6.2.2, afsættes der ikke nye bevillinger på §
17.41.31 på finansloven fra 2023.
Arbejdsløshedskasserne skal fra 1. marts 2023 selv hente oplysninger direkte i
Skatteforvaltningens Dataudvekslingsplatform, jf. afsnit 2.6.5.2. Lovforslaget vurderes at
medføre administrative omkostninger for Skatteforvaltningen på samlet set 0,1 mio. kr. i 2023-
2028 som følge af mindre systemtilpasninger. Disse omkostninger finansieres inden for
Udviklings- og Forenklingsstyrelsens bevillingsmæssige rammer.
Der er ikke yderligere økonomiske konsekvenser af en række ændringer, der indgår i
nærværende lovforslag, men som ikke er en del af delaftalen om nytænkning.
3.6. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning været
overvejet.
Beskæftigelsesministeriet vurderer, at lovforslaget er i overensstemmelse med disse principper
med nedenstående bemærkninger vedrørende lovforslagets § 1, nr. 1-5. Opgraderingen af it-
systemerne blev iværksat som led i implementeringen af ’Første delaftale om nytænkning af
beskæftigelsesindsatsen’, der trådte i kraft 1. januar 2022.
Beskæftigelsesministeriet vurderer, at risiciene ved den tekniske implementering af
regelændringerne er begrænset, da der i væsentligt omfang er tale om videreudvikling af
eksisterende og fungerende tekniske snitflader.
41
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
UDKAST
I forbindelse med lovforslagets § 1, nr. 1-5, der omhandler samtaler telefonisk eller ved
personligt digitalt fremmøde (video) inden for de første seks måneders ledighed, med
undtagelse af første samtale, er der følgende bemærkninger.
Målgrupper i beskæftigelsesindsatsen, som selv skal booke samtaler, kan via den nuværende it-
understøttelse selvbooke samtaler i jobcenteret og arbejdsløshedskassen. Når personen i dag
selvbooker et møde i jobcenteret, kan personen vælge mellem de mødetyper og de ledige tider,
som det enkelte jobcenter stiller til rådighed. Personer, der har været ledige mere end 6 måneder,
kan i dag selv endvidere vælge samtaleform, når der selvbookes et møde i jobcenteret. For at
understøtte dette er it-systemerne opgraderet i september 2022. Med nærværende lovforslag vil
kommunerne og arbejdsløshedskasser skulle foretage mindre ændringer i egne it-systemer for
at understøtte at personer med mindre end 6 måneders ledighed tilsvarende ved den enkelte
selvbooking af en samtale aktivt kan vælge, om der inden for jobcenterets aktuelle ledige
mødetilbud ønskes en samtale ved personligt fremmøde, personligt digitalt fremmøde eller
telefonisk.
Der henvises til afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.
Beskæftigelsesministeriet vurderer endvidere, at forslaget om omlægning af opgaver i relation
til kommunernes validering af ansøgninger om sygedagpengerefusion og
arbejdsløshedskassernes adgang til pensionsoplysninger er udformet i overensstemmelse med
principperne om enkle og klare regler, om sammenhæng på tværs, om tryg og sikker
datahåndtering og om at forebygge snyd og fejl.
Der henvises til afsnit 2.6.2 og 2.6.5 i de almindelige bemærkninger.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget medfører ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget indeholder ingen administrative konsekvenser for borgerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget indeholder ingen klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget indeholder ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.
42
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
2651524_0043.png
UDKAST
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 26. august til den 23. september 2022 været sendt
i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets Tillægspension, ASE, BDO Danmark, Bedre
Psykiatri, Beskæftigelsesrådet, Business Danmark, Cabi, Danmarks Frie Fagforening, Dansk
handicapforbund,
Dansk
Socialrådgiverforening,
Danske
A-kasser,
Danske
Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier, Danske Handicaporganisationer,
Danske Patienter, Danske Professionshøjskoler, Datatilsynet, Den Uvildige Konsulentordning
på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Erhvervsstyrelsen, Finansrådet,
Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Foreningen af Social-, Sundheds- og
Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring & Pension, Frie,
Funktionærer, Frivilligrådet, FSR – danske revisorer, Institut for Menneskerettigheder,
Kommunernes Landsforening, Kristelig Fagbevægelse, Landsforeningen Fleksjob,
Landsforeningen af førtidspensionister, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for
Socialt Udsatte, SIND og Udbetaling Danmark.
10. Sammenfattende skema
Positive
Negative
konsekvenser/mindreudgifter konsekvenser/merudgifter (hvis
(hvis ja, angiv omfang/Hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
nej, anfør »Ingen«)
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for Stat:
stat, kommuner og regioner 2023: 6,9 mio. kr.
2024: 5,4 mio. kr.
2025: 5,2 mio. kr.
2026: 5,1 mio. kr.
Kommune
2023: 491,7 mio. kr.
2024: 736,2 mio. kr.
2025: 738,7 mio. kr.
2026: 740,2 mio. kr.
Stat:
2023: 30,0 mio. kr.
2024: 29,1 mio. kr.
2025: 28,7 mio. kr.
2026: 28,8 mio. kr.
Kommune
2023: 109,7 mio. kr.
2024: 106,0 mio. kr.
2025: 104,7 mio. kr.
2026: 104,5 mio. kr.
43
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
2651524_0044.png
UDKAST
Implementeringskonsekvenser Ingen
for stat, kommuner og
regioner
Økonomiske konsekvenser for Ingen
erhvervslivet
Administrative konsekvenser Ingen
for erhvervslivet
Administrative konsekvenser Ingen
for borgerne
Klimamæssige konsekvenser Ingen
Miljø- og naturmæssige
konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Nej
Er i strid med de principper Ja
for implementering af
erhvervsrettet EU-regulering/
Går videre end
minimumskrav i EU-
regulering (sæt X)
X
44
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
UDKAST
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Reglerne om jobsamtalernes form fremgår af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats §§ 31 a og
33, hvor § 31 a vedrører jobsamtalernes form inden for de første 6 måneders ledighed, mens §
33 vedrører jobsamtalernes form efter de første 6 måneders ledighed.
Det fremgår af lovens § 31 a, stk. 1, at jobsamtaler inden for de første 6 måneders ledighed
holdes ved personligt fremmøde, jf. dog stk. 2-5. Ved personligt fremmøde forstås, at
jobsamtalen skal holdes ved, at personen møder fysisk frem til et møde med en ansat fra
jobcenteret. Der gælder dog en række undtagelser til hovedreglen om fysisk fremmøde, jf. § 31
a, stk. 2-5:
– Jobcenteret kan beslutte, at jobsamtaler holdes telefonisk eller digitalt med revalidender og
førtidspensionister.
– For personer, der deltager i tilbud, kan jobcenteret beslutte, at jobsamtalen holdes telefonisk,
digitalt eller pr. brev, og tilsvarende for personer, der er i job eller driver selvstændig
virksomhed, og som er i et jobafklaringsforløb, og dermed er vendt delvist tilbage til jobbet
eller virksomheden.
– For kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt overgangsydelsesmodtager, som
ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, der er på barsel, skal
jobsamtalen inden for 3 måneder før barselsperiodens afslutning holdes telefonisk, digitalt eller
pr. brev, hvis personen anmoder herom.
– Opfølgning på baggrund af en konkret vurdering i den enkelte sag kan foregå uden kontakt
til en sygemeldt, hvis der er tale om alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er
hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation (standby).
Efter lovens § 31 a, stk. 6, kan arbejdsløshedskassen deltage ved personligt digitalt fremmøde
i de fælles jobsamtaler, medmindre personen anmoder om, at arbejdsløshedskassen deltager
ved personligt fremmøde. Personligt digitalt fremmøde betyder, at det er et krav, at der er en
direkte billed- og lydforbindelse ved jobsamtalen, dvs. video.
Det foreslås, at lovens
§ 31 a
om jobsamtalernes form inden for de første 6 måneders ledighed
ophæves således, at reglerne om jobsamtalernes form i hele kontaktforløbet vil fremgå af § 33.
Med de foreslåede ændringer af lovens § 33 i lovforslaget, vil bestemmelsen herefter ikke kun
omhandle jobsamtalernes form, når personen har været ledig i 6 måneder.
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 2-5, i lovforslaget.
45
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
UDKAST
Til nr. 2
Reglerne om jobsamtalernes form fremgår af lovens §§ 31 a og 33, hvor § 31 a vedrører
jobsamtalernes form inden for de første 6 måneders ledighed, mens § 33 vedrører
jobsamtalernes form efter de første 6 måneders ledighed.
Det foreslås, at
overskriften før § 33
affattes på ny som ”Jobsamtalernes form”.
Med den foreslåede ændring, vil der være en overskrift om jobsamtalernes form, som både
omfatter personer, der har været ledige i mindst 6 måneder og personer, der har været ledige i
mere end 6 måneder.
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 3-5, i lovforslaget.
Til nr. 3
Reglerne om kontaktforløbet i form af individuelle jobsamtaler, samtalernes formål, indhold og
form fremgår af kapitel 7 i loven.
Efter lovens § 27, tilrettelægger og gennemfører jobcenteret et fleksibelt kontaktforløb i form
af individuelle jobsamtaler under hensyn til personens ønsker og forudsætninger og
arbejdsmarkedets behov. Bestemmelsen omfatter dagpengemodtagere, kontanthjælps- og
uddannelseshjælpsmodtagere, overgangsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af
introduktionsprogrammet efter integrationsloven, personer i jobafklaringsforløb, personer i
ressourceforløb, ledighedsydelsesmodtagere og revalidender. Der er fastsat regler i §§ 31 og 32
om antallet af jobsamtaler inden for de første 6 måneder og herefter.
Derudover gælder der for kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt
overgangsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter
integrationsloven, der er på barsel, at jobcenteret inden for 3 måneder før barselsperiodens
afslutning skal tilbyde personen en jobsamtale. Førtidspensionister har desuden ret til mindst
tre jobsamtaler med jobcenteret.
Efter lovens § 39, nr. 2, kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om undtagelse
af persongrupper fra kontaktforløbet. Bemyndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
46
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
UDKAST
Der henvises til pkt. 2.1.1.1.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger for så vidt angår de
generelle regler om kontaktforløbet.
Reglerne om jobsamtalernes form fremgår af lovens §§ 31 a og 33, hvor § 31 a vedrører
jobsamtalernes form inden for de første 6 måneders ledighed, mens § 33 vedrører
jobsamtalernes form efter de første 6 måneders ledighed.
Det fremgår af lovens § 31 a, stk. 1, at jobsamtaler inden for de første 6 måneders ledighed
holdes ved personligt fremmøde, jf. dog stk. 2-5. Ved personligt fremmøde forstås, at
jobsamtalen skal holdes ved, at personen møder fysisk frem til et møde med en ansat fra
jobcenteret. Der gælder dog en række undtagelser til hovedreglen om fysisk fremmøde, jf. § 31
a, stk. 2-5:
– Jobcenteret kan beslutte, at jobsamtaler holdes telefonisk eller digitalt med revalidender og
førtidspensionister.
– For personer, der deltager i tilbud, kan jobcenteret beslutte, at jobsamtalen holdes telefonisk,
digitalt eller pr. brev, og tilsvarende for personer, der er i job eller driver selvstændig
virksomhed, og som er i et jobafklaringsforløb, og dermed er vendt delvist tilbage til jobbet
eller virksomheden.
– For kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt overgangsydelsesmodtager, som
ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, der er på barsel, skal
jobsamtalen inden for 3 måneder før barselsperiodens afslutning holdes telefonisk, digitalt eller
pr. brev, hvis personen anmoder herom.
– Opfølgning på baggrund af en konkret vurdering i den enkelte sag kan foregå uden kontakt
til en sygemeldt, hvis der er tale om alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er
hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation (standby).
Efter lovens § 31 a, stk. 6, kan arbejdsløshedskassen deltage ved personligt digitalt fremmøde
i de fælles jobsamtaler, medmindre personen anmoder om, at arbejdsløshedskassen deltager
ved personligt fremmøde. Personligt digitalt fremmøde betyder, at det er et krav, at der er en
direkte billed- og lydforbindelse ved jobsamtalen, dvs. video.
Det fremgår af lovens § 33, stk. 1, at personen vælger, om jobsamtalen efter de første 6
måneders ledighed skal holdes ved personligt fremmøde, telefonisk eller ved personligt digitalt
fremmøde, jf. dog stk. 2 og 3. Personen vælger således som hovedregel selv, om jobsamtalen
skal holdes ved personligt fremmøde, telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde i de
tilfælde, hvor personen har været ledig i mindst 6 måneder. Personligt digitalt fremmøde
betyder, at det et krav, at der er en direkte billed- og lydforbindelse ved jobsamtalen (video).
Der gælder dog nogle undtagelser til, at personen vælger jobsamtalens form, jf. § 33, stk. 2 og
3:
47
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
UDKAST
-
-
Jobcenteret kan ud fra en konkret vurdering beslutte, at der er behov for, at samtalen skal
holdes ved personligt fremmøde, såfremt jobcenteret vurderer, at der er behov for det.
For kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt overgangsydelsesmodtager, som
ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, der er på barsel, skal
jobsamtalen inden for 3 måneder før barselsperiodens afslutning holdes telefonisk, digitalt
eller pr. brev, hvis personen anmoder herom.
Kontaktforløbet for en sygemeldt kan foregå uden kontakt til personen, hvis der er tale om
alvorlig sygdom og kontakt ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes
helbredssituation (standby).
-
Det fremgår af lovens § 33, stk. 4, at arbejdsløshedskassen kan vælge at deltage ved personligt
digitalt fremmøde i den fælles jobsamtale, som skal holdes senest, når personen har været ledig
i 16 måneder, medmindre personen anmoder om, at alle parter deltager i jobsamtalen ved
personligt fremmøde.
Det foreslås i
§ 33, stk. 1, 1. pkt.,
at første jobsamtale vil blive holdt ved personligt fremmøde.
Forslaget indebærer, at den første jobsamtale vil skulle holdes ved personligt fremmøde. Ved
personligt fremmøde forstås – ligesom i dag – at jobsamtalen skal holdes ved, at personen
møder fysisk frem til et møde med en ansat fra jobcenteret.
Bestemmelsen omhandler jobsamtaler for alle målgrupper, der efter kapitel 7 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats skal have eller har ret til jobsamtaler. Bestemmelsen omhandler dermed
dagpengemodtagere,
kontanthjælps-
og
uddannelseshjælpsmodtagere,
overgangsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter
integrationsloven, personer i jobafklaringsforløb, personer i ressourceforløb,
ledighedsydelsesmodtagere, revalidender og førtidspensionister.
Det foreslås i
§ 33, stk. 1, 2. pkt.,
at personen herefter vælger, om en jobsamtale skal holdes ved
personligt fremmøde, telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde, jf. dog stk. 2.
Forslaget indebærer, at personen efter den første jobsamtale inden for de første 6 måneders
ledighed vil skulle vælge, om jobsamtaler skal holdes ved personligt fremmøde, telefonisk eller
ved personligt digitalt fremmøde (video). Ved en telefonisk samtale forstås, at en ansat fra
jobcenteret taler direkte med personen. En telefonisk samtale kan således ikke foregå ved sms
eller e-mail over telefonen. Personligt digitalt fremmøde betyder – ligesom i dag – at der vil
være krav om, at der er en direkte billed- og lydforbindelse ved jobsamtalen (video).
48
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
UDKAST
Personen får dermed ret til som hovedregel at bestemme formen på jobsamtaler i hele
kontaktforløbet med undtagelse af første jobsamtale, som vil skulle holdes ved personligt
fremmøde.
Bestemmelsen omhandler jobsamtaler for dagpengemodtagere, kontanthjælps- og
uddannelseshjælpsmodtagere, overgangsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af
introduktionsprogrammet efter integrationsloven, personer i jobafklaringsforløb, personer i
ressourceforløb, ledighedsydelsesmodtagere, revalidender og førtidspensionister.
Efter den gældende § 33, stk. 2, 1. pkt., kan jobcenteret ud fra en konkret vurdering beslutte at
ændre personens ønskede samtaleform fra telefonisk eller video til personligt fremmøde,
såfremt jobcenteret vurderer, at der er behov for det.
Det kan fx være i tilfælde, hvor jobcenteret vurderer, at der er behov for personligt fremmøde,
hvis det vurderes hensigtsmæssigt for, at personen kan vejledes på bedste vis, og man i dialog
kan drøfte og planlægge den videre indsats, herunder hvis der skal igangsættes længerevarende
uddannelses- eller aktiveringsforløb. Det kan også være i tilfælde, hvor der er tvivl, om
personen står til rådighed.
Efter § 33, stk. 3, kan kontaktforløbet for en sygemeldt fortsat foregå uden kontakt til personen,
hvis der er tale om alvorlig sygdom og kontakt ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af
den sygemeldtes helbredssituation (standby). Ved vurderingen af, om en sygdom er alvorlig,
indgår navnlig, om sygdommen er livstruende.
Der ændres ikke på ordlyden i § 33, stk. 2, 1. pkt., stk. 3 og 4, men hvor de efter gældende
regler alene gælder for jobsamtaler efter de første 6 måneders ledighed, vil de nu også gælde
for jobsamtaler inden for de første 6 måneders ledighed.
Til nr. 4
Det fremgår af lovens § 33, stk. 2, 2. pkt., at jobsamtaler for personer på barsel efter lovens §
27, stk. 2, skal holdes telefonisk, digitalt eller pr. brev, hvis personen anmoder herom.
Bestemmelsen omhandler kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt modtagere
overgangsydelsesmodtager, som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter
integrationsloven, og som er på barsel, og hvor jobcenteret skal tilbyde dem en samtale inden
for 3 måneder før barsels-periodens afslutning. For disse personer skal jobsamtalen holdes
telefonisk, digitalt eller pr. brev, hvis personen anmoder herom. Det er således personen på
barsel, der bestemmer formen på samtalen.
49
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
UDKAST
Ved jobsamtaler pr. brev forstås, at jobsamtalen holdes ved, at personen modtager og svarer på
et brev, som sendes via digital post, medmindre personen er fritaget fra at modtage Digital Post
efter lov om Digital Post fra offentlige afsendere.
Det foreslås at ændre
§ 33, stk. 2, 2. pkt.,
således, at jobsamtaler for personer på barsel efter §
27, stk. 2, digitalt eller pr. brev ændres til personligt digitalt fremmøde. Personen har således
fremover alene ret til at bestemme, at jobsamtalen skal holdes telefonisk eller ved personligt
digitalt fremmøde (video), hvis personen anmoder om det.
Forslaget indebærer, at personens ret til at bestemme formen på jobsamtalerne begrænses til, at
samtalerne alene vil kunne holdes telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde (video). Det
vil således ikke længere være muligt for personen at bestemme, at jobsamtalen fx skal holdes
pr. brev. Ved en telefonisk samtale forstås, at en ansat fra jobcenteret taler direkte med
personen. En telefonisk samtale kan således ikke foregå ved sms eller e-mail over telefonen.
Personligt digitalt fremmøde betyder, at der vil være krav om, at der er en direkte billed- og
lydforbindelse ved jobsamtalen (video).
Til nr. 5
Det fremgår af lovens § 33, stk. 4, at arbejdsløshedskassen kan vælge at deltage ved personligt
digitalt fremmøde i den fælles jobsamtale efter § 32, stk. 2, medmindre personen anmoder om,
at arbejdsløshedskassen deltager ved personligt fremmøde sammen med personen. Personligt
digitalt fremmøde er betyder, at der er krav om, at der er en direkte billed- og lydforbindelse
ved jobsamtalen (video).
Bestemmelsen omhandler den fælles jobsamtale for dagpengemodtagere, som skal holdes
senest, når personen har været ledig i 16 måneder, hvor arbejdsløshedskassen skal deltage,
medmindre personen ikke ønsker det, og hvor jobcenteret skal tilbyde personen en obligatorisk
intensiveret indsats.
Det fremgår af lovens § 31, stk. 1, at for personer omfattet af § 6, nr. 1-5, 7 og 8, personer
omfattet af § 6, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, og personer omfattet af § 6, nr. 10, holder
jobcenteret mindst fire individuelle jobsamtaler inden for de første 6 måneder, jf. § 9.
Bestemmelsen vedrører dagpengemodtagere, job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere,
uddannelses- og aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere, personer i jobafklaringsforløb,
personer i ressourceforløb, fleksjobvisiterede, som modtager ledighedsydelse, og revalidender.
For dagpengemodtagere deltager arbejdsløshedskassen i mindst to jobsamtaler, som holdes ud over
50
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
UDKAST
jobsamtalerne efter stk. 1, medmindre personen ikke ønsker, at arbejdsløshedskassen deltager, jf. §
31, stk. 2.
Det foreslås at ændre
§ 33, stk. 4,
således, at »i den fælles jobsamtale efter § 32, stk. 2,« ændres
til: »i de fælles jobsamtaler efter § 31, stk. 2, og § 32, stk. 2,«.
Forslaget indebærer, at arbejdsløshedskassen også vil få mulighed for at vælge at deltage ved
personligt digitalt fremmøde (video) i de to fælles jobsamtaler inden for de første 6 måneders
ledighed, som holdes ud over de individuelle jobsamtaler, medmindre personen anmoder om,
at alle parter deltager i jobsamtalen ved personligt fremmøde.
Med forslaget vil arbejdsløshedskassen således kunne vælge at deltage ved personligt digitalt
fremmøde i både de to fælles jobsamtaler inden for de første 6 måneders ledighed og den fælles
jobsamtale inden for de første 16 måneders ledighed, medmindre personen anmoder om, at
arbejdsløshedskassen deltager ved personligt fremmøde. Personligt digitalt fremmøde betyder,
at der vil være krav om, at der er en direkte billed- og lydforbindelse ved rådighedssamtalen
(video).
Til nr. 6
Kapitel 9 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indeholder regler om 6 ugers jobrettet
uddannelse for ledige dagpengemodtagere og ledige fleksjobvisiterede, der modtager
ledighedsydelse.
Efter § 48, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan dagpengemodtagere og personer
der er visiteret til fleksjob deltage i jobrettet uddannelse i form af kurser inden for en bestemt
erhvervsgruppe.
Efter bemyndigelsesbestemmelsen i lovens § 39, stk. 1, nr. 1, fastsætter
beskæftigelsesministeren regler om jobcenterets pligt til at yde vejledning om repatriering, 225-
timersreglen og hvis personen efterspørger det, 6 ugers jobrettet uddannelse.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.5.1 i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at afskaffe den del af bemyndigelsesbestemmelsen i § 39, stk. 1, nr. 1, som handler
om, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om pligt til at yde vejledning under
jobsamtaler om 6 ugers jobrettet uddannelse, hvis personen efterspørger det.
Det betyder, at beskæftigelsesministeren ikke længere vil have bemyndigelse til at fastsætte
nærmere regler for jobcenterets pligt til at vejlede om jobrettet uddannelse i forhold til
51
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
UDKAST
dagpengemodtagere og fleksjobvisiterede, som er målgrupperne for 6 ugers jobrettet
uddannelse.
Jobcenteret vil som hidtil skulle vejlede de fleksjobvisiterede i forhold til 6 ugers jobrettet
uddannelse efter de almindelige regler om offentlige myndigheders vejledningspligt i
beskæftigelsesspørgsmål m.v., og arbejdsløshedskassen vil fortsat skulle vejlede om reglerne
for 6 ugers jobrettet uddannelse til ledige medlemmer, da arbejdsløshedskassens administration
af ordningen fortsætter som hidtil.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Til nr. 7
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår af § 41, stk. 1, 1. pkt., at »Min Plan« skal
beskrive den beskæftigelsesrettede indsats med henblik på at få personen i varigt job, herunder
med få ugentlige timer, på det ordinære arbejdsmarked. § 41, stk. 2, angiver de
indholdsmæssige krav til »Min Plan«. Af § 41, stk. 2 nr. 7, fremgår, at »Min Plan« skal
indeholde status på igangsatte indsatser og opfølgning på afsluttede indsatser.
Det foreslås, at
§ 41, stk. nr. 7,
ophæves.
Dermed vil der ikke være krav om, at kommunerne skal registrere status på igangsatte indsatser
og opfølgning på afsluttede indsatser i »Min Plan«.
Forslaget indebærer, at det i stedet vil blive overladt til det enkelte jobcenter at vurdere, hvor
og hvordan de bedst dokumenterer opfølgningen på de indsatser de igangsætter for de enkelte
personer, som er omfattet af en beskæftigelsesindsats. Det vil fortsat være muligt at
dokumentere status og opfølgningen i »Min Plan«, hvor det kan indgå i referatet fra seneste
afholdte jobsamtale, jf. kapitel 6 i bekendtgørelse om det fælles it-baserede datagrundlag og det
statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet.
Forslaget skal medvirke til mindre administration i kommunerne og en forenkling af statslige
krav til administration af beskæftigelsesindsatsen.
Til nr. 8
Efter § 102, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har personer omfattet af lovens § 6,
nr. 1- 3, senest efter 6 måneders ledighed ret og pligt til at påbegynde et tilbud om
virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud, nytteindsats eller om vejledning og
52
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
UDKAST
opkvalificering efter lovens kapitel 11-14, jf. dog stk. 3 og 4. Målgrupperne nr. § 6, nr. 1-3,
omfatter dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden
for integrationsloven, som er i samme målgruppe som kontanthjælpsmodtagere. Efter § 83, stk.
3, kan dagpengemodtagere dog kun få tilbud om nytteindsats som rådighedsafprøvende tilbud,
jf. § 82. Dagpengemodtagere kan dermed ikke få nytteindsats som deres ret- og pligttilbud.
I § 102, stk. 3 og 4, er der fastsat undtagelser til hovedreglen i § 102, stk. 1, om et ret- og-pligt
tilbud senest efter 6 måneders ledighed.
I § 102, stk. 3 bestemmes, at det i forhold til personer, som deltager i tilbud om ansættelse med
løntilskud, er tilstrækkeligt, at tilbuddet er afgivet inden for fristen og påbegyndes senest 3 uger
efter fristen på de 6 måneder for ret- og pligttilbuddet.
Af reglen i § 102, stk. 4 følger, at for personer, som ved udløbet af fristen på 6 måneders fristen
i stk. 1, er fritaget for pligten til at deltage i tilbud efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
lov om aktiv socialpolitik eller efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt regler fastsat i
medfør af disse love, skal jobcenteret give ret- og-pligt tilbuddet senest 1 måned efter, at
fritagelsen er ophørt. Person kan fx være fritaget for at deltage i tilbud, hvis pågældende er
omfattet af mindre intensiv indsats efter § 106 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller
skal deltage i jobrette uddannelse efter § 28.
For en nærmere beskrivelse af gældende regler henvises til pkt. 2.2.1. i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at i § 102, stk. 1, ændres »jf. dog stk. 3 og 4« til: »jf. dog stk. 3, 4 og 6«.
Forslaget er en konsekvens af, at der indsættes et nyt stk. 6 i § 102. Se bemærkningerne nedenfor
til nr. 9.
Til nr. 9
Efter §102, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har personer omfattet af lovens § 6,
nr. 1- 3, senest efter 6 måneders ledighed ret og pligt til at påbegynde et tilbud om
virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud, nytteindsats eller om vejledning og
opkvalificering efter lovens kapitel 11-14, jf. dog stk. 3 og 4. Målgrupperne i § 6, nr. 1-3,
omfatter dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden
for integrationsloven, som er i samme målgruppe som kontanthjælpsmodtagere. Efter § 83, stk.
3, kan dagpengemodtagere dog kun få tilbud om nytteindsats som rådighedsafprøvende tilbud,
jf. § 82. Dagpengemodtagere kan dermed ikke få nytteindsats som deres ret- og pligttilbud.
53
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
UDKAST
Det fremgår endvidere af § 102, stk. 5, at et tilbud om et læse-, skrive-, regne-, eller
ordblindekursus eller et tilbud om realkompetencevurdering, som personen har ret til efter § 93,
ikke kan træde i stedet for et ret- og pligttilbud efter § 102, stk. 1.
For en nærmere beskrivelse af gældende regler, herunder hvad der forstås ved tilbud om
vejledning og opkvalificering efter kapitel 14, henvises til pkt. 2.2.1. i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at der i § 102, indsættes et nyt stk. 6, om at et tilbud efter § 91 om øvrig vejledning
og opkvalificering ikke kan udgøre et ret- og pligt tilbud efter stk. 1.
Det nye stykke udgør en ny undtagelse til hovedreglen i § 102, stk. 1, om ret- og pligt tilbud
efter kap. 11-14 senest efter 6 måneders ledighed.
Det nye stk. 6 fastsætter, at et tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering efter § 91 i form
af uddannelser og kurser, der ikke er omfattet af § 90, korte vejlednings- og opklaringsforløb,
særligt tilrettelagt projekter og særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, ikke kan udgøre et ret-
og pligt tilbud fra jobcentret efter § 102, stk. 1.
Det betyder, at tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering ikke længere vil tælle med som
et ret- og pligt tilbud, som jobcentret kan give den ledige.
Tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering efter den gældende regel i § 91 vil med
lovforslaget ikke længere kunne gives i form af et ret- og pligt tilbud fra jobcentret efter § 102,
stk. 1 til følgende målgrupper: Dagpengemodtagere, jobparate og aktivitetsparate personer, som
er fyldt 30 år, og jobparate og aktivitetsparate personer under 30 år med en
erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager kontanthjælp eller overgangsydelse
efter lov om aktiv socialpolitik, og som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter
integrationsloven.
Der ændres ikke med lovforslaget på andre målgruppers mulighed for at modtage øvrig
vejledning og opkvalificering efter § 91. Øvrig vejledning og opkvalificering kan ligeledes som
hidtil gives som en pligt til tilbud efter § 100.
Der ændres ikke på, hvad der forstås ved øvrig vejledning og opkvalificering efter § 91.
For en nærmere beskrivelse af Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning henvises til pkt. 2.2.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Til nr. 10
54
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
UDKAST
Efter § 167, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan der med henblik på at fremme,
at en person kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse, ansættelse i
fleksjob eller ordinær ansættelse, gives mentorstøtte i en periode på højst 6 måneder. Personen
kan efter en konkret vurdering gives mentorstøtte i en ny periode på op til 6 måneder ved udløb
af en periode.
Efter den gældende § 167, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har personer omfattet
af § 6, som udskrives fra psykiatrisk indlæggelse, ret til mentorstøtte i op til 3 måneder forud
for udskrivelsen og i en periode på mindst 6 måneder i alt.
Det foreslås, at ændre
§ 167, stk. 2,
således at der efter »mentorstøtte« indsættes »med samme
formål, som efter stk.1,«. Dermed kommer det til at fremgår af bestemmelsen, at mentorstøtten
skal have sammen formål, som mentorstøtten efter § 167, stk. 1.
Ændringen betyder, at retten til mentorstøtte efter udskrivelse fra psykiatrisk indlæggelse, vil
blive betinget af, at den gives med henblik på at fremme, at en person kan opnå eller fastholde
aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse, ansættelse i fleksjob eller ordinær ansættelse. Mentoren
vil fortsat fungere som en udskrivningskoordinator og vil i forbindelse med udskrivning fra
psykiatrisk indlæggelse skulle hjælpe personen med at koordinere og genetablere et normalt
hverdagsliv med job eller uddannelse, bolig, familie, økonomi og netværk.
Med forslaget vil det ikke længere være muligt at give mentorstøtte til bl.a. førtidspensionister,
som ønsker hjælp til at koordinere og genetablere et normalt hverdagsliv, medmindre at der er
et beskæftigelses- eller uddannelsesformål med mentorstøtten.
Der henvises til pkt. 2.6.1.2. i de almindelige bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1
Efter § 13 b, stk. 1, 1 - 4. pkt., i lov om sygedagpenge, skal der i sager, der er visiteret til kategori
2 og 3 efter lovens § 12, stk. 1, nr. 2 og 3, følges op mindst fire gange inden for det første halve
år regnet fra første fraværsdag. Der følges op første gang senest inden udgangen af ottende uge
regnet fra første fraværsdag, jf. dog stk. 2. Efter de første 6 måneder aftales opfølgningen
mellem kommunen og den sygemeldte.
Efter lovens § 13 b, stk. 1, 6. pkt. skal opfølgningen inden for de første 6 måneder som
udgangspunkt ske ved en individuel samtale med personligt fremmøde.
55
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
UDKAST
Det foreslås i
§ 13 b, stk. 1, 6. pkt.,
at »Opfølgningen inden for de første 6 måneder« ændres til
»Den første opfølgning«.
Forslaget betyder, at den første samtale i opfølgningsforløbet som udgangspunktet vil skulle
afholdes som en individuel samtale med personligt fremmøde. Ved personligt fremmøde
forstås, ligesom i dag, samtalen skal holdes ved, at personen møder fysisk frem til et møde med
en ansat fra kommunen.
Forslaget ændrer ikke på kravet til antal samtaler, eller at kommunen i visse situationer har
mulighed for at fravige kravet om personligt fremmøde, jf. § 13 b, stk. 4.
Endelig vil opfølgningen fortsat kunne ske uden kontakt til den sygemeldte, hvis den
sygemeldte har en alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig
eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation (standby-ordningen), jf. lovens § 13
b, stk. 5.
Der henvises til pkt. 2.1.1.2. i de almindelige bemærkninger og bemærkningerne til § 2, nr. 3.
Til nr. 2
Efter § 13 b, stk. 1, 7. pkt., i lov om sygedagpenge, kan den sygemeldte efter de første 6 måneder
vælge, om opfølgningen skal ske ved personligt fremmøde, telefonisk eller ved personligt
digitalt fremmøde. Kommunen kan ud fra en konkret vurdering beslutte, at samtalen skal
afholdes ved personligt fremmøde, såfremt kommunen vurderer, at der er behov for det, jf. dog
stk. 5.
Det foreslås i
§ 13 b, stk. 1, 7 pkt.,
at »Efter de første 6 måneder« ændres til »Efter den første
opfølgning«.
Forslaget betyder, at den sygemeldte som udgangspunkt efter den første opfølgning vil få
mulighed for at vælge, hvilken form opfølgningssamtalen skal have, dvs. om
opfølgningssamtalen skal ske som en individuel samtale ved personligt fremmøde, eller om
samtalen skal afholdes ved personligt digitalt fremmøde eller telefonisk. Ved en telefonisk
samtale forstås, at en ansat fra kommunen taler direkte med personen. En telefonisk samtale
kan således ikke foregå ved sms eller e-mail over telefonen. Personligt digitalt fremmøde
betyder, at der vil være krav om, at der er en direkte billed- og lydforbindelse under
opfølgningssamtalen (video).
Forslaget ændrer ikke på, at kommunen efter en konkret vurdering kan beslutte, at samtalen
skal afholdes ved personligt fremmøde, hvis det vurderes, at der er behov for det, jf. lovens §
13 b, stk. 1, 8. pkt.
56
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
UDKAST
Endelig vil opfølgningen fortsat kunne ske uden kontakt til den sygemeldte, hvis den
sygemeldte har en alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig
eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation (standby-ordningen), jf. lovens § 13
b, stk. 5.
Der henvises til pkt. 2.1.1.2. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Efter § 13, b, stk. 4, i lov om sygedagpenge, kan opfølgningen inden for de første 6 måneder
ske telefonisk, digitalt, eller skriftligt, når
- den sygemeldte har genoptaget arbejdet delvis,
- den sygemeldte forventes at være fuldt raskmeldt og på vej tilbage i arbejde inden for 4 uger,
- den sygemeldte forventes at gå på barsel inden for 4 uger,
- den sygemeldte deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller
- sygdommen er til hinder for en individuel samtale.
Det foreslås i
§ 13 b, stk. 4,
at », digitalt eller skriftligt« ændres til »eller ved personligt digitalt
fremmøde«, og at der indsættes et nyt nr. 1, hvorefter opfølgningen også vil kunne ske
telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde, når den sygemeldte er i et ansættelsesforhold.
Ved en telefonisk samtale forstås, at en ansat fra kommunen taler direkte med personen. En
telefonisk samtale kan således ikke foregå ved sms eller e-mail over telefonen. Personligt
digitalt fremmøde betyder – ligesom i dag - at der vil være krav om, at der er en direkte billed-
og lydforbindelse ved jobsamtalen (video).
Med forslaget vil opfølgningen ikke længere kunne foregå skriftligt, ligesom det heller ikke
længere er muligt at afholde jobsamtaler efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats pr. brev,
jf. forslaget til § 1, nr. 4.
Med forslaget vil der herudover komme til at gælde samme regler for sygemeldte med en
arbejdsgiver som for andre sygemeldte, hvor opfølgningen kan ske på anden vis end ved
personligt fremmøde. Dermed vil kommunen også få mulighed for at tilrettelægge en mere
fleksibel opfølgning for sygemeldte, der er i ansættelsesforhold, ligesom det i dag er muligt for
eksempelvis sygemeldte, der har genoptaget arbejdet delvis.
Der henvises til pkt. 2.1.1.2. i de almindelige bemærkninger og bemærkningerne til § 1, nr. 4.
Til nr. 4
57
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
UDKAST
Efter § 13, b, stk. 4, nr. 5, i lov om sygedagpenge, kan opfølgningen inden for de første 6
måneder ske telefonisk, digitalt, eller skriftligt, når sygdommen er til hinder for en individuel
samtale.
Det foreslås, at der i
§ 13 b, stk. 4, nr. 5,
der bliver nr. 6, efter »samtale« indsættes: »med
personligt fremmøde«.
Der er alene tale om en sproglig præcisering af, at det er det personlige fremmøde, sygdommen
er til hinder for.
Til nr. 5
I sygedagpengelovens kapitel 8 a (§§ 26 – 26 i), er fastsat regler om midlertidig forlængelse af
retten til sygedagpenge for visse sygedagpengemodtagere, som i perioden fra og med den 9.
marts 2020 til og med den 30. juni 2021 skulle overgå til jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse.
Da reglerne i kapitel 8 a ikke længere finder anvendelse, idet reglerne alene var gældende for
visse sygedagpengemodtagere i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 30. juni
2021, foreslås det, at kapitel 8 a ophæves.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
I sygedagpengelovens § 43 a er fastsat regler om, at en selvstændig erhvervsdrivende, som i
øvrigt opfylder lovens betingelser, i perioden fra og med den 23. november 2021 til og med den
28. februar 2022 har ret til sygedagpenge fra kommunen i de første 2 uger af sygeperioden, hvis
den selvstændiges uarbejdsdygtighed efter § 7 skyldes, at personen som følge af smitte med
covid-19 eller som nær kontakt til en person smittet med covid-19 er i isolation i
overensstemmelse med de danske sundhedsmyndigheders anbefalinger herom. Det samme
gælder, hvis den selvstændiges uarbejdsdygtighed efter § 7 skyldes, at den selvstændige som
nær kontakt til en nær kontakt til en person smittet med covid-19 er i isolation i
overensstemmelse med de danske sundhedsmyndigheders anbefalinger herom.
Da § 43 a ikke længere finder anvendelse, idet reglerne alene gælder for selvstændige
erhvervsdrivende, som i perioden fra og med den 23. november 2021 til og med den 28. februar
2022 havde ret til sygedagpenge fra kommunen, foreslås det, at § 43 a ophæves.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
58
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
UDKAST
Til nr. 7
I sygedagpengelovens § 53 b er fastsat regler om, at en arbejdsgiver i perioden fra og med den
23. november 2021 til og med den 28. februar 2022 har ret til at få refusion fra kommunen i de
første 30 kalenderdage af sygefraværet, hvis lønmodtagerens uarbejdsdygtighed efter § 7
skyldes, at lønmodtageren som følge af smitte med covid-19 eller som nær kontakt til en person
smittet med covid-19 er i isolation i overensstemmelse med de danske sundhedsmyndigheders
anbefalinger herom. Det samme gælder, hvis lønmodtagerens uarbejdsdygtighed efter § 7
skyldes, at lønmodtageren som nær kontakt til en nær kontakt til en person smittet med covid-
19 er i isolation i overensstemmelse med de danske sundhedsmyndigheders anbefalinger
herom. Det er en betingelse, at lønmodtageren i øvrigt opfylder lovens betingelser.
Da § 53 b ikke længere finder anvendelse, idet reglerne alene gælder for arbejdsgivere, som i
perioden fra og med den 23. november 2021 til og med den 28. februar 2022 havde ret til
refusion fra kommunen, foreslås det, at § 53 b ophæves.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 8
I sygedagpengelovens kapitel 21 a (§§ 58 b – 58 f) er fastsat regler om midlertidig ret til
sygedagpenge til og med den 31. august 2021 for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte
med covid-19, og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte
med covid-19.
Da reglerne i kapitel 21 a ikke længere finder anvendelse, idet reglerne alene var gældende for
visse lønmodtagere til og med den 31. august 2021, foreslås det, at kapitel 21 a ophæves.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 9
Det fremgår af gældende § 70 i lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 1263 af 2.
september 2022, som ændret ved § 2 i lov nr. 878 af 21. juni 2022, at direktøren for Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering til brug for kommunernes administration af denne lov kan
indhente oplysninger fra andre offentlige myndigheder, private firmaer og
arbejdsløshedskasser, herunder oplysninger om enkeltpersoners indkomstforhold i elektronisk
form, med henblik på registersamkøring i kontroløjemed. Resultatet af samkøringen kan
videregives til den kommune, der behandler sagen om retten til dagpenge.
59
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
UDKAST
Indhentelse af oplysning og registersamkøring har været sket ved hjælp af systemet for
Validering af Atypisk Sygefravær.
Det foreslås, at § 70 ophæves, idet systemet for Validering af Atypisk Sygefravær lukkes senest
pr. 31. december 2022.
Forslaget betyder, at det ikke længere vil være muligt for direktøren for Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering at foretage indhentelsen af oplysning samt registersamkøring
efter § 70 i sygedagpengeloven.
Med hjemmel i sygedagpengelovens § 45, stk. 6, og § 55, stk. 5, er det i §§ 15 og 30 i
bekendtgørelse nr. 1096 af 4. november 2019 om sygedagpengeforsikring for selvstændige
erhvervsdrivende og private arbejdsgivere fastsat, at hvis en forsikret selvstændig eller en ansat
hos en forsikret arbejdsgiver i et forsikringsår har et sygefravær på mindst 20 dage fordelt over
mindst 3 sygeperioder inden for de sidste 12 måneder, får den forsikredes eller lønmodtagerens
opholdskommune besked om det via et VAS-advis.
Som følge af, at sygedagpengelovens § 70 foreslås ophævet, idet systemet for Validering af
Atypisk Sygefravær lukkes senest pr. 31. december 2022, vil der ske tilpasning af § 15 og § 30
i bekendtgørelse om sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende og private
arbejdsgivere, da opholdskommunen ikke længere vil få et VAS-advis, hvis en forsikret
selvstændig eller en ansat hos en forsikret arbejdsgiver i et forsikringsår har et sygefravær på
mindst 20 dage fordelt over mindst 3 sygeperioder inden for de sidste 12 måneder.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 10-11
Det fremgår af den gældende bestemmelse i sygedagpengelovens § 77, stk. 1, at kommunens
afgørelser efter denne lov og kommunens henvisning til andre aktører efter § 19 kan indbringes
for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i sygedagpengelovens § 77, stk. 4, at andre aktørers
afgørelse, jf. § 19, inden 4 uger kan indbringes for kommunen.
Da reglerne om andre aktører ikke længere fremgår af sygedagpengeloven, og
sygedagpengelovens § 19 blev ophævet den 1. januar 2020, foreslås
§ 77, stk. 1
og
4,
konsekvensrettet, så henvisningen til reglerne om andre aktører og til sygedagpengelovens § 19
udgår.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
60
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
UDKAST
Til § 3
Til nr. 1
I lov organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. er der før § 4 en overskrift
med teksten ”Beskæftigelsesplan og resultatrevision”.
Efter lovens § 4, stk. 1, vedtager kommunalbestyrelsen hvert år senest den 31. december med
udgangspunkt i de vejledende beskæftigelsespolitiske mål, der er udmeldt af
beskæftigelsesministeren, jf. § 19, en beskæftigelsesplan for det kommende års
beskæftigelsesindsats.
Kommunen skal således hvert år udarbejde en plan for det kommende års beskæftigelsesindsats.
Beskæftigelsesplanen tager udgangspunkt i de vejledende beskæftigelsespolitiske mål, som
beskæftigelsesministeren årligt udmelder. Kommunens årlige beskæftigelsesplan kan have et
flerårigt sigte.
I beskæftigelsesplanen indgår en beskrivelse af, hvordan kommunen arbejder med rådgivning
og information om repatriering efter repatrieringsloven, jf. § 4, stk. 2, i lov organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Det fremgår af lovens § 4, stk. 3, at der i grundlaget for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen
indgår en resultatrevision, som viser resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen i
jobcenteret i det forudgående år.
I grundlaget for udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen skal der således indgå en
resultatrevision, som viser resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret for det
forudgående år.
Efter lovens § 4, stk. 4, sender kommunalbestyrelsen umiddelbart efter vedtagelsen
beskæftigelsesplanen til det regionale arbejdsmarkedsråd til orientering.
Kommunen skal således sende beskæftigelsesplanen til det regionale arbejdsmarkedsråd til
orientering, så det regionale arbejdsmarkedsråd kan få et overblik over kommunernes planer
for tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen for det kommende år. Rådet får de kommunale
beskæftigelsesplaner til orientering og kan henvende sig til kommunerne med bemærkninger
61
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
UDKAST
til kommunernes beskæftigelsesplaner. Rådets bemærkninger forpligter dog ikke kommunerne
til at revidere deres planer.
Det foreslås, at lovens
overskrift
før § 4 og
§ 4
om, at kommunalbestyrelsen årligt skal
udarbejde en beskæftigelsesplan og resultatrevision ophæves.
Forslaget indebærer, at kravet om, at kommunalbestyrelsen årligt skal udarbejde en
beskæftigelsesplan og resultatrevision bliver afskaffet. Kommunerne vil fortsat have mulighed
for at udarbejde en beskæftigelsesplan og resultatrevision, hvis kommunen vurderer, at det
giver merværdi.
Det foreslås, at repatrieringsindsatsen fortsat prioriteres ved at fastholde kravet om, at
kommunalbestyrelsen skal beskrive, hvordan kommunen arbejder med rådgivning og
information om repatriering efter repatrieringsloven, jf. den gældende lov § 4, stk. 2. Det
foreslås derfor, at kravet om, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde en beskrivelse heraf
videreføres, jf. lovforslagets § 5, nr. 1.
Til nr. 2
Det fremgår af § 22 c i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.,
at en kommune, der er omfattet af et skærpet tilsyn, skal sende en redegørelse til
beskæftigelsesministeren om, hvilke initiativer kommunen har iværksat eller vil iværksætte for
at leve op til de fastsatte fokusmål, og en plan for, hvornår målene vil være nået. Redegørelsen
skal indeholde resultatet af en uvildig sagsgennemgang for målgrupper, hvor kommunen ikke
lever op til fokusmålene. Kommunen afholder udgifterne til sagsgennemgangen.
Det foreslås, at
§ 22 c, 2. og 3. pkt.,
ophæves.
Forslaget betyder, at kommuner, der bliver omfattet af skærpet tilsyn, fremover ikke vil have
pligt til at få foretaget og betale for en uvildig sagsgennemgang. Det vil være op til den enkelte
kommune at vurdere, om der i forbindelse med udarbejdelse af redegørelse og handlingsplan
er behov for en sagsgennemgang for at afdække, hvad der ligger til grund for den mangelfulde
indsats. Der henvises til punkt 2.3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3.
Beskæftigelsesministeren er efter § 22, nr. 3, i lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v. bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om den uvildige
sagsgennemgang, der skal foretages efter bestemmelserne i lovens § 22 c om kommuner, der
62
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
UDKAST
omfattes af skærpet tilsyn, og § 22 f om kommuner, som ikke har opfyldt fokusmålene i et
gennemsnit over de seneste 12 måneder efter udløbet af genopretningsperioden.
Det foreslås, at paragrafhenvisningen »§§
22 c og 22 e«
i lovens § 22 f, nr. 3, ændres til:
§ 22
e.
Forslaget er en konsekvens af, at kravet om sagsgennemgang efter lovens § 22 c foreslås
ophævet, jf. lovforslagets § 3, nr. 2. Bemyndigelsen i § 22, nr. 3, vil fremover således alene
dreje sig om sagsgennemgang i kommuner, der ikke får genoprettet indsatsen tilstrækkeligt
efter at være blevet omfattet af skærpet tilsyn.
Til § 4
Til nr. 1
Det fremgår af § 12, stk. 2, i lov om forpligtende kommunale samarbejder, at den i § 4 i lov om
organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. nævnte beskæftigelsesplan skal
for grupper af kommuner udpeget efter § 2, stk. 1, omfatte både det kommende års samlede
beskæftigelsesindsats og indsatsen for hver enkelt af de deltagende kommuner.
Det foreslås, at
§ 12, stk. 2,
i lov om forpligtende kommunale samarbejder ophæves.
Med lovforslagets § 3, nr. 1, ophæves § 4 i lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v. om, at kommunalbestyrelsen årligt skal udarbejde en
beskæftigelsesplan og resultatrevision.
Den foreslåede ophævelse af § 12, stk. 2 i lov om forpligtende kommunale samarbejder, er en
konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 1, således, at der ikke bliver henvist til regler i loven om §
4 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., der ophæves med
lovforslaget.
Til § 5
Til nr. 1
Efter lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv. § 4, stk. 1, vedtager
kommunalbestyrelsen hvert år senest den 31. december med udgangspunkt i de vejledende
beskæftigelsespolitiske mål, der er udmeldt af beskæftigelsesministeren, jf. § 19, en
beskæftigelsesplan for det kommende års beskæftigelsesindsats.
63
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
UDKAST
Kommunen skal således hvert år udarbejde en plan for det kommende års beskæftigelsesindsats.
Beskæftigelsesplanen tager udgangspunkt i de vejledende beskæftigelsespolitiske mål, som
beskæftigelsesministeren årligt udmelder. Kommunens årlige beskæftigelsesplan kan have et
flerårigt sigte.
I beskæftigelsesplanen indgår en beskrivelse af, hvordan kommunen arbejder med rådgivning
og information om repatriering efter repatrieringsloven, jf. § 4, stk. 2.
Det foreslås, at der efter § 6 a i kapitel 2 indsættes en ny
§ 6 b,
som betyder, at kommunen vil
skulle udarbejde en beskrivelse af, hvordan kommunen arbejder med rådgivning og information
om repatriering efter repatrieringsloven.
Det foreslåede
stk. 1
indebærer, at den nugældende pligt i § 4, stk. 2, i lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv., hvorefter kommunen skal beskrive, hvordan
kommunen arbejder med rådgivning og information om repatriering efter repatrieringsloven,
vil blive videreført, uanset at beskæftigelsesplanen afskaffes. Kommunalbestyrelsen vil således
skulle beskrive, hvordan kommunen arbejder med rådgivning og information om repatriering
efter repatrieringsloven for det kommende år. Beskrivelsen af kommunens repatrieringsindsats
vil fx kunne indeholde beskrivelser af, hvordan kommunen har organiseret
repatrieringsindsatsen, hvordan kommunen afholder og tilrettelægger den dedikerede
vejledningssamtale, eller om kommunen har iværksat relevante tiltag for at udbrede kendskabet
til repatrieringsordningen. Kommunen vil kunne lade beskrivelsen indgå i en
beskæftigelsesplan eller øvrige beskrivelser af kommunale indsatser.
Det foreslåede
stk. 2
indebærer, at kommunalbestyrelsen vil skulle offentliggøre beskrivelsen
af repatrieringsindsatsen. Det foreslåede indebærer, at kommunalbestyrelsen skal gøre
beskrivelsen af repatrieringsindsatsen offentligt tilgængelig, fx på kommunens hjemmeside.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 6
Til nr. 1 - 3
Det fremgår af § 1, stk. 2, i lov om digital løsning til brug for anmeldelse af sygefravær og
anmodning om refusion og tilskud m.v. (Nemrefusion), jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 20. juni
2018, at formålet med Nemrefusion er 1) at give arbejdsgiveren, den selvstændigt
64
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
UDKAST
erhvervsdrivende og arbejdsløshedskassen administrative lettelser ved afgivelse af oplysninger
til kommunen og til Udbetaling Danmark, 2) at overføre oplysningerne fra arbejdsgiveren, den
selvstændigt erhvervsdrivende og arbejdsløshedskassen til kommunen og til Udbetaling
Danmark, 3) at give kommunen og Udbetaling Danmark administrative lettelser ved
modtagelse og behandling af sager og 4) at give kommunen oplysninger om atypisk sygefravær,
som skal indgå i kommunens sagsbehandling, via behandling i systemet for Validering af
Atypisk Sygefravær.
Det foreslås, at § 1, stk. 2, nr. 4, ophæves, idet systemet for Validering af Atypisk Sygefravær
lukkes senest pr. 31. december 2022.
Forslaget betyder, at det ikke længere skal være et formål med Nemrefusion at give kommunen
oplysninger om atypisk sygefravær, som skal indgå i kommunens sagsbehandling via
behandling i systemet for Validering af Atypisk Sygefravær.
Som følge af den foreslåede ophævelse af § 1, stk. 2, nr. 4, foreslås, at der foretages de
nødvendige konsekvensændringer i § 1, stk. 2, nr. 2 og 3.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Det fremgår af § 3, stk. 3, i lov om digital løsning til brug for anmeldelse af sygefravær og
anmodning om refusion og tilskud m.v. (Nemrefusion), jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 20. juni
2018, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med KL fastsætter regler om kommunens
pligt til at modtage data, til at levere oplysninger om resultatet af kommunens behandling af
indberetningerne tilbage til Nemrefusion og til systemet for Validering af Atypisk Sygefravær
samt til at foretage stikprøvekontrol af indberetningerne.
Det foreslås, at i § 3, stk. 3, udgår ”til systemet for Validering af Atypisk Sygefravær”, idet
systemet for Validering af Atypisk Sygefravær lukkes senest pr. 31. december 2022.
Forslaget betyder, at der ikke fremover kan fastsætte regler om kommunens pligt til at levere
oplysninger om resultatet af kommunens behandling af indberetningerne tilbage til systemet
for Validering af Atypisk Sygefravær.
Med hjemmel i § 3, stk. 3, er der i § 8, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 514 af 23. maj 2018 om
digital kommunikation via Nemrefusion, fastsat, at kommunen hver måned skal udtage 10
sygedagpengeindberetninger til stikprøvekontrol. Stikprøverne kan alene foretages på sager,
som ikke er udpeget til skærpet kontrol af VAS. Endvidere fremgår af § 8, stk. 2, at kommunen
skal sende oplysning til VAS om, hvilke sygedagpengesager, der er udtaget til stikprøvekontrol.
65
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
UDKAST
Som følge af den foreslåede ændring i hjemlen i § 3, stk. 3, vil der ske tilpasning af § 8
bekendtgørelsen om digital kommunikation via Nemrefusion.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Det fremgår af § 3, stk. 4, i lov om digital løsning til brug for anmeldelse af sygefravær og
anmodning om refusion og tilskud m.v. (Nemrefusion), jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 20. juni
2018, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om Udbetaling Danmarks pligt til at
modtage data, til at levere oplysninger om resultatet af Udbetaling Danmarks behandling af
indberetningerne tilbage til Nemrefusion og til at foretage stikprøvekontrol af indberetningerne.
Det foreslås, at i § 3, stk. 4, udgår ” og til at foretage stikprøvekontrol af indberetningerne”, idet
systemet for Validering af Atypisk Sygefravær lukkes senest pr. 31. december 2022.
Forslaget betyder, at ministeren ikke fremover kan fastsætte regler om Udbetaling Danmarks
pligt til at foretage stikprøvekontrol af indberetningerne i Nemrefusion.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 7
Til nr. 1
Det følger af § 55, stk. 5, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at den periode på 3 år
eller 1�½ år for den fleksible forlængede dagpengeperiode inden for hvilken dagpengeperioden
skal være forbrugt (referenceperioden), opgøres i hele måneder.
Ved lov nr. 878 af 21. juni 2022 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om
sygedagpenge og barselsloven (Indførelse af et beskæftigelsestillæg, nedsættelse af
dagpengeperioden for dimittender, nedsættelse af dimittendsatsen for ikke-forsørgere,
indførelse af et sprogkrav til modtagere af dimittenddagpenge m.v.), er § 55, stk. 5, i loven
ændret som led i implementeringen af aftale om en reformpakke for dansk økonomi, Hurtigere
i job, et stærkere arbejdsmarked, investeringer i fremtiden og innovative virksomheder indgået
mellem Regeringen (Socialdemokratiet) og Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk
Folkeparti og Kristendemokraterne den 21. januar 2022.
Det fremgår herefter af den ændrede bestemmelse, at ”Perioderne på 3 år eller 2 år efter stk. 1,
1. og 2. pkt., og perioden på højst 1�½ år efter stk. 2 opgøres i timer i hele måneder, og der…”
66
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
UDKAST
Formuleringen ”opgøres i timer” er en følge af en fejlagtig korrektur, og bestemmelsen har
derfor fået en forkert og selvmodsigende affattelse.
Det bemærkes, at bestemmelsen endnu ikke er trådt i kraft, da ovennævnte lovændring først
kan sættes i kraft af beskæftigelsesministeren efter et nyvalg til Folketinget (afholdt den 1.
november 2022) og tiltrædelsen af en ny regering, jf. § 4, stk. 1, i lov nr. 878 af 21. juni 2022.
Det foreslås derfor, at ændringen af § 55, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. rettes
til.
Det foreslås konkret, at i
§ 55, stk. 5,
ændres »Perioden på 3 år eller højst 1�½ år efter henholdsvis
stk. 1 og 2« til: » Perioderne på 3 år eller 2 år efter stk. 1, 1. pkt. og 2. pkt., og perioden på højst
1�½ år efter stk. 2,«.
Forslaget betyder, at bestemmelsen konsekvensændres som følge af det vedtagne forslag i § 1,
nr. 8, i lov nr. 878 af 21. juni 2022 således, at forbruget af referenceperioderne på 3 år eller 2
år efter stk. 1, 1. og 2. pkt. vedrørende henholdsvis dagpengemodtagere og dagpengemodtagere
på dimittendvilkår samt perioden på højst 1�½ år efter stk. 2, om fleksibel forlængelse af
dagpengeperioden vil blive opgjort i måneder. Forslaget betyder, at de nævnte
referenceperioder vil blive opgjort i måneder.
Den foreslåede bestemmelse foreslås at træde i kraft efter ministerens nærmere bestemmelse,
således, at den kan følge ikrafttrædelsen af lov nr. 878 af 21. juni 2022, jf. denne lovs § 4, stk.
1.
Til nr. 2
Efter den gældende § 74 j, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har pengeinstitutter,
livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v. samt offentlige myndigheder, der forvalter
pensionsordninger, som skal indgå ved beregningen af fradrag i efterløn, pligt til at foretage
indberetning af værdien af de omfattede pensionsrettigheder kort før det tidspunkt, hvor
medlemmet når efterlønsalderen.
Det følger af § 74 j, stk. 4, 6. og 7. pkt., at indberetningen sker elektronisk til
Skatteforvaltningen,
der
videregiver
oplysningerne
i
elektronisk
form
til
Beskæftigelsesministeriet, nærmere bestemt Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samkører oplysningerne om pensionsrettigheder
med medlemsoplysninger og videregiver oplysningerne om pensionsrettigheder til relevante
arbejdsløshedskasse. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til pkt. 3.2.1.
67
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
UDKAST
Det foreslås, at den gældende § 74 j, stk. 4, 6. og 7. pkt., ophæves, og i stedet indsættes som et
nyt
6. punktum,
at indberetning af oplysninger om pensionsrettigheder vil skulle ske elektronisk
til Skatteforvaltningen, som vil stille oplysningerne til rådighed for arbejdsløshedskasserne
vedrørende deres egne medlemmer.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at Skatteforvaltningen fra den [1. januar 2023] vil
udstille oplysninger om pensionsrettigheder, som pengeinstitutter m.fl. skal indberette til
Skatteministeriet, via dataudvekslingsplatformen DUPLA.
Forslaget betyder, at arbejdsløshedskasserne via DUPLA vil få direkte adgang til
pensionsoplysninger om egne medlemmer, som er tæt på at nå efterlønsalderen.
Forslaget betyder videre, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ikke længere vil
skulle videregive pensionsoplysninger til arbejdsløshedskasserne, og Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering vil dermed ikke længere have behov for at modtage
oplysninger om pensionsrettigheder fra Skatteforvaltningen.
Forslaget betyder endvidere, at arbejdsløshedskasserne med forslaget tidligere end i dag vil
kunne få oplysning om medlemmernes pensionsordninger og dermed hurtigere kunne sende
pensionsopgørelsen til medlemmerne.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 8
Til nr. 1 og 2
Efter de gældende regler i lov om kommunernes finasiering af visse offentlige ydelser
udbetalt af kommunerne, udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, jf.
lovbekendtgørelse nr. 221 af 12. februar 2021 indgår kontanthjælp under revalidering,
uddannelseshjælp under revalidering og revalideringsydelse, boligtilskud til revalidender eller
forrevalidender med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og støtte til etablering af
selvstændig virksomhed i de ydelser, som er omfattet af loven.
Det foreslås, at henvisningerne i
§ 3, stk. 1, nr. 5 og 6,
i lov om kommunernes finansiering af
visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og
arbejdsløshedskasserne ændres fra at henvise til § 47 a, stk. 4, til at henvise til § 71, stk. 6, i
lov om aktiv socialpolitik.
Med den foreslåede ændring henvises der i § 3, stk. 1, nr. 5 og 6, i lov om kommunernes
finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og
68
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
UDKAST
arbejdsløshedskasserne til de gældende bestemmelser vedrørende forrevalidering i lov om
aktiv socialpolitik.
Der er ikke tale om en indholdsmæssigt ændring, men alene om en ændring af ordenshensyn.
Forslaget får således ikke materielle virkninger.
Til nr. 3
Efter de gældende regler i lov om kommunernes finasiering af visse offentlige ydelser
udbetalt af kommunerne, udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, jf.
lovbekendtgørelse nr. 221 af 12. februar 2021 indgår revalideringsydelse, boligtilskud til
revalidender eller forrevalidender med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og støtte til
etablering af selvstændig virksomhed i de ydelser, som er omfattet af loven.
Det foreslås, at henvisningerne i
§ 3, stk. 1, nr. 9,
i lov om kommunernes finansiering af visse
offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne
ændres fra at henvise til § 51, stk. 2, og §§ 52, 64, 64 a og 65 til at henvise til § 71, stk. 1-4, §
73 h, 73 i, og 73 j i lov om aktiv socialpolitik.
Med den foreslåede ændring henvises der i § 3, stk. 1, nr. 9, i lov om kommunernes
finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og
arbejdsløshedskasserne til de gældende bestemmelser i lov om aktiv socialpolitik vedrørende
revalideringsydelse, boligtilskud til revalidender eller forrevalidender med nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne og støtte til etablering af selvstændig virksomhed.
Der er ikke tale om en indholdsmæssigt ændring, men alene om en ændring af ordenshensyn.
Forslaget får således ikke materielle virkninger.
Til nr. 4
Efter de gældende regler i lov om kommunernes finasiering af visse offentlige ydelser
udbetalt af kommunerne, udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, jf.
lovbekendtgørelse nr. 221 af 12. februar 2021 er løntilskud til offentlige og private
arbejdsgivere efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats omfattet af loven. Dette
gælder dog ikke løntilskud til personer, der er omfattet af § 2, nr. 6, i den tidligere gældende
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, dvs. personer, der modtager førtidspension.
Det foreslås, at henvisningerne i § 3, stk. 1, nr. 11, i lov om kommunernes finansiering af
visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og
arbejdsløshedskasserne ændres fra at henvise til § 2, nr. 6 til at henvise til § 6, nr. 11, i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring henvises der i § 3, stk. 1, nr. 11, i lov om kommunernes
finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og
arbejdsløshedskasserne til de gældende bestemmelser i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
vedrørende løntilskud til den gældende regel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der
bestemmer, at løntilskud til personer, der modtager førtidspension, ikke er omfattet af lov om
kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling
Danmark og arbejdsløshedskasserne.
69
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
UDKAST
Der er ikke tale om en indholdsmæssigt ændring, men alene om en ændring af ordenshensyn.
Forslaget får således ikke materielle virkninger.
Til § 9
Til stk. 1
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. marts 2023, jf. dog stk. 2 og 3.
Til stk. 2.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 7, nr. 1.
Forslaget er begrundet i, at forslaget til § 7, nr. 1, om ændring af § 55, stk. 5, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., har sammenhænge med § 1, nr. 9, i lov nr. 878 af 21. juni 2022,
som regulere den samme bestemmelse i loven.
Det følger af § 4, stk. 1, i lov nr. 878 af 21. juni 2022, at beskæftigelsesministeren fastsætter
tidspunktet for lovens ikrafttræden. Dette skyldes, at lovændringen først kan sættes i kraft af
beskæftigelsesministeren efter et nyvalg til Folketinget (afholdt den 1. november 2022) og
tiltrædelsen af en ny regering, jf. ændringsforslagets § 4, stk. 1. Det bemærkes, at lovændringen
endnu ikke er trådt i kraft.
Forslaget betyder derfor, at den i dette lovforslag foreslåede bestemmelse om ændring af § 55,
stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. forslaget til § 7, nr. 1, kan følge ikrafttrædelsen
af lov nr. 878 af 21. juni 2022, jf. denne lovs § 4, stk. 1.
Afhængig af tidspunktet for en ny regerings tiltræden og vedtagelsen af nærværende lovforslag,
kan det ikke udelukkes, at udstedelsen af bekendtgørelsen vedrørende ikraftsættelsen af lov nr.
878 af 21. juni 2022 vil ske på et tidspunkt, hvor nærværende lovforslag endnu ikke er vedtaget
og stadfæstet. I så fald vil udstedelsen af ikrafttrædelsesbekendtgørelsen vedrørende
bestemmelsen i § 7, nr. 1, i nærværende lovforslag, blive udstedt på et senere tidspunkt og med
samme ikrafttrædelsesdato. Som følge af princippet om lex posterior vil det være ændringen i
nærværende lovforslag, som vil blive gældende ret.
Til stk. 3
Det foreslås, at § 7, nr. 2, træder i kraft den 1. juli 2023.
70
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
UDKAST
Baggrunden herfor er, at der i en periode forud for ikrafttrædelsen af de foreslåede regler om
arbejdsløshedskassernes indhentelse af pensionsoplysninger via DUPLA vil være behov for at
sikre, at de svarer til de pensionsoplysninger, som kasserne modtager via Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering. Dette vil ikke være muligt inden lovforslagets primære
ikrafttræden den 1. marts 2023.
Dette arbejde kan først gennemføres i 2. kvartal af 2023, da der i perioden 4. kvartal 2022 til
og med 1. kvartal 2023 ikke vil blive indberettet pensionsoplysninger fra pengeinstitutter m.fl.,
idet indfasningen af den højere efterlønsalder betyder, at der i hele 1. halvår af 2023 ikke er
medlemmer, som kan overgå til efterløn. Indberetningen af pensionsoplysninger fra
pengeinstitutter m.fl. vil blive genoptaget i 2. kvartal 2023 for de medlemmer, som kan overgår
til efterløn fra og med den 1. juli 2023. Det er således først på dette tidspunkt, at arbejdet med
den omtalte kvalitetssikring kan påbegyndes.
Den foreslåede ikrafttrædelse betyder, at arbejdsløshedskasserne og Skattestyrelsen vil få 3
måneder (april, maj, juni) i 2023 til at sikre pensionsoplysningerne.
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge, lov om digital løsning til brug
for anmeldelse af sygefravær og anmodning om refusion og tilskud m.v. (Nemrefusion), lov
om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. og lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. gælder ikke for Færøerne og Grønland.
71
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
2651524_0072.png
UDKAST
Bilag 1
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf.
lovbekendtgørelse nr. 701 af 22. maj 2022,
som ændret ved lov nr. 875 af 21. juni
2022 og lov nr. 879 af 21. juni 2022,
foretages følgende ændringer:
§ 31 a.
Jobsamtalerne holdes ved personligt
fremmøde, jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2. For personer omfattet af § 6, nr. 10 og
11, kan jobsamtaler holdes telefonisk eller
digitalt.
Stk. 3. Deltager personer i tilbud efter kapitel
11-14, kan jobsamtalen holdes telefonisk,
digitalt eller pr. brev. Tilsvarende gælder for
personer, der er i job eller driver selvstændig
virksomhed, og som er omfattet af § 6, nr. 7,
og er vendt delvis tilbage til jobbet eller
virksomheden.
Stk. 4. Jobsamtaler for personer på barsel
efter § 27, stk. 2, skal holdes telefonisk,
digitalt eller pr. brev, hvis personen anmoder
herom.
Stk. 5. Kontaktforløbet for en sygemeldt kan
foregå uden kontakt til personen, hvis der er
tale om alvorlig sygdom og kontakt ikke er
hensigtsmæssig eller mulig på grund af den
sygemeldtes helbredssituation (standby). Ved
1.
§ 31 a
ophæves.
72
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
2651524_0073.png
UDKAST
vurderingen af, om en sygdom er alvorlig,
indgår navnlig, om sygdommen er
livstruende.
Stk. 6.
Arbejdsløshedskassen kan vælge at
deltage ved personligt digitalt fremmøde i de
fælles jobsamtaler efter § 31, stk. 2,
medmindre personen anmoder om, at
arbejdsløshedskassen deltager ved personligt
fremmøde.
2.
Før § 33 indsættes som ny overskrift:
»Jobsamtalernes form«
§ 33.
Personen vælger, om jobsamtalen skal
holdes ved personligt fremmøde, telefonisk
eller ved personligt digitalt fremmøde, jf. dog
stk. 2 og 3.
3.
§ 33, stk. 1,
affattes således:
»Første jobsamtale holdes ved personligt
fremmøde. Herefter vælger personen, om
en jobsamtale skal holdes ved personligt
fremmøde, telefonisk eller ved personligt
digitalt fremmøde, jf. dog stk. 2.«
Stk. 2.
Jobcenteret kan ud fra en konkret
vurdering beslutte, at samtalen skal holdes
ved personligt fremmøde, såfremt jobcenteret
vurderer, at der er behov for det. Jobsamtaler
for personer på barsel efter § 27, stk. 2, skal
dog holdes telefonisk, digitalt eller pr. brev,
hvis personen anmoder herom.
Stk. 3.
…
Stk. 4.
Arbejdsløshedskassen kan vælge at
deltage ved personligt digitalt fremmøde i den
fælles jobsamtale efter § 32, stk. 2,
medmindre personen anmoder om, at
arbejdsløshedskassen deltager ved personligt
fremmøde sammen med personen.
4.
I
§ 33, stk. 2, 2. pkt.,
ændres », digitalt
eller pr. brev« til: »eller ved personligt
digitalt fremmøde«.
5.
I
§ 33, stk. 4,
ændres »i den fælles
jobsamtale efter § 32, stk. 2,« til: »i de
fælles jobsamtaler efter § 31, stk. 2, og §
32, stk. 2,«.
73
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
2651524_0074.png
UDKAST
§ 39.
Beskæftigelsesministeren fastsætter
nærmere regler om:
1)
Pligt til at yde vejledning under
jobsamtaler om repatriering, 225-timersreglen
og, hvis personen efterspørger det, 6 ugers
jobrettet uddannelse.
2) Undtagelse af persongrupper fra
kontaktforløbet, fordi de på grund af alder,
helbredsforhold eller andre særlige forhold i
almindelighed ikke har brug for en
beskæftigelsesrettet indsats.
3) Pligt til i forbindelse med kontaktforløbet
at deltage i bestemte beskæftigelses- og
uddannelsesfremmende aktiviteter.
4) Uddannelsespålæg, herunder om
udformning, digitalisering og procedurer for
udarbejdelse af pålægget.
5) Ret til læse-, skrive-, regne- og
ordblindetest.
6) Jobcenterets mulighed for at fastlægge
jobsøgning.
7) Obligatorisk intensiveret indsats.
8) Oplysningspligt ved ferie og sygdom m.v.
9) Arbejdsløshedskassens deltagelse i
jobsamtalerne under kontaktforløbet.
10) Selvbooking og afmelding som
jobsøgende, hvis en person ikke selv booker
jobsamtaler.
6.
I
§ 39, stk. 1, nr. 1,
ændres: », 225-
timersreglen og, hvis personen
efterspørger det, 6 ugers jobrettet
uddannelse« til: »og 225-timersreglen.«
74
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
2651524_0075.png
UDKAST
Stk. 5-6.
…
§ 41.
…
Stk. 2.
»Min Plan« skal indeholde oplysninger om:
1) Jobmål for personer omfattet af § 6, nr. 1-
3, personer omfattet af § 6, nr. 9, som
modtager ledighedsydelse, og personer
omfattet af § 6, nr. 10.
2) Job- og uddannelsesmål for personer
omfattet af § 6, nr. 1, som har et
uddannelsespålæg efter § 30, og personer
omfattet af § 6, nr. 4-8 og 11-13.
3) Aftaler om og krav til jobsøgning.
4) Tilbud efter kapitel 11-14.
5) Aktiviteter, der kan stabilisere og forbedre
personens fysiske, psykiske og sociale
tilstand, med henblik på at personen
efterfølgende kan deltage i tilbud efter denne
lov, for personer omfattet af § 6, nr. 3 og 5-8,
personer omfattet af § 6, nr. 9, som modtager
ledighedsydelse, og personer omfattet af § 6,
nr. 11.
6) Øvrige aftalte indsatser.
7) Status på igangsatte indsatser og
opfølgning på afsluttede indsatser.
6.
§ 41, stk. 2, nr. 7,
ophæves.
Stk. 3-5.
75
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
2651524_0076.png
UDKAST
§ 102.
Personer omfattet af § 6, nr. 1-3, har
senest efter 6 måneder ret og pligt til at
påbegynde tilbud efter kapitel 11-14, jf. dog
stk. 3 og 4 og § 83, stk. 2.
Stk. 2-5. …
7.
I
§ 102, stk. 1,
ændres »jf. dog stk. 3 og
4« til: »jf. dog stk. 3, 4 og 6«.
Stk. 6.
…
8.
I
§ 102
indsættes som
stk. 6:
»Stk. 6.
Et tilbud efter § 91 om øvrig
vejledning og opkvalificering kan ikke
udgøre et ret- og pligttilbud efter stk. 1.«
Stk. 2-5.
…
§ 167.
…
Stk. 2.
Personer omfattet af § 6, som
udskrives fra psykiatrisk indlæggelse, har ret
til mentorstøtte i op til 3 måneder forud for
udskrivelsen og i en periode på mindst 6
måneder i alt.
9.
I
§ 167, stk. 2,
indsættes efter
»mentorstøtte«
med samme formål, som
efter stk. 1.«.
Stk. 3. …
§2
I lov om sygedagpenge, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1263 af 2.
september 2022, som ændret ved § 2 i lov
nr. 878 af 21. juni 2022, foretages
følgende ændringer:
§ 13 b. I sager, der er visiteret til kategori 2
og 3 efter § 12, stk. 1, nr. 2 og 3, skal der
følges op mindst fire gange inden for det
76
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
2651524_0077.png
UDKAST
første halve år regnet fra første fraværsdag.
Der følges op første gang senest inden
udgangen af ottende uge regnet fra første
fraværsdag, jf. dog stk. 2. Efter de første 6
måneder aftales opfølgningen mellem
kommunen og den sygemeldte. Herudover
følger kommunen op, når der vurderes at være
behov herfor. Den sygemeldte har ret til at få
en samtale, hvis den sygemeldte ønsker det.
Opfølgningen sker ved en individuel samtale
med personligt fremmøde, jf. dog stk. 4 og 5.
Stk. 2-3. …
Stk. 4. nr. 1-4,
Opfølgningen kan dog ske
telefonisk, digitalt eller skriftligt, når
1) den sygemeldte har genoptaget arbejdet
delvis,
2) den sygemeldte forventes at være fuldt
raskmeldt og på vej tilbage i arbejde inden for
4 uger,
3) den sygemeldte forventes at gå på barsel
inden for 4 uger,
4) den sygemeldte deltager i tilbud efter lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats eller
5) sygdommen er til hinder for en individuel
samtale.
3.
I
§ 13 b, stk. 4,
ændres », digitalt eller
skriftligt« til: »eller ved personligt digitalt
fremmøde«, og før nr. 1 indsættes som nyt
nummer:
»1) den sygemeldte er i et
ansættelsesforhold«.
Nr. 1 – 5 bliver herefter nummer 2 – 6.
1.
I
§ 13 b, stk. 1, 6. pkt.,
ændres
»Opfølgningen
inden for de første 6
måneder« til:
»Den
første opfølgning«.
2.
I § 13 b, stk. 1, 7. pkt., ændres »Efter de
første 6 måneder« til: »Efter den første
opfølgning«.
4.
I
§ 13 b, stk. 4, nr. 5,
der bliver nr. 6,
indsættes efter »samtale«: »med personligt
fremmøde«.
Stk. 5-8.
77
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
2651524_0078.png
UDKAST
Kapitel 8 a
Midlertidig forlængelse af retten til
sygedagpenge
§ 26.
Uanset § 24 og § 27, stk. 1, træffer
kommunen afgørelse om at forlænge
sygedagpengeperioden i 3 måneder for en
person, der har ret til sygedagpenge, og som i
perioden fra og med den 9. marts 2020 til og
med den 30. september 2020 når det
tidspunkt, hvor sygedagpengene skulle
ophøre efter § 24. Det gælder, uanset om
kommunen har truffet afgørelse om, at
personen ikke kan få forlænget
sygedagpengeperioden efter § 27, stk. 1.
Forlængelsen regnes fra den dato, hvor
udbetaling af sygedagpengene skulle ophøre
efter § 24, stk. 1.
Stk. 2.
Uanset § 24 og § 27, stk. 1, træffer
kommunen afgørelse om at forlænge
sygedagpengeperioden i 3 måneder for en
person, der inden den 9. marts 2020 nåede
tidspunktet i § 24, men hvor der fortsat er ret
til sygedagpenge fra kommunen den 9. marts
2020, fordi kommunen endnu ikke havde
truffet afgørelse i sagen. Det gælder, uanset
om kommunen efterfølgende har truffet
afgørelse om, at personen ikke kan få
forlænget sygedagpengeperioden efter § 27,
stk. 1. Forlængelsen regnes fra den 31. marts
2020 og varer til og med den 30. juni 2020.
Stk. 3.
For sygemeldte, som når til udløbet af
forlængelsesperioden efter stk. 1 eller 2 i
perioden fra og med den 30. juni 2020 til og
med den 30. september 2020, træffer
5.
Kapitel 8 a ophæves.
78
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
2651524_0079.png
UDKAST
kommunen afgørelse om yderligere at
forlænge sygedagpengeperioden i 3 måneder.
Det gælder, uanset om kommunen har truffet
afgørelse om, at personen ikke kan få
forlænget sygedagpengeperioden efter § 27,
stk. 1. Forlængelsen regnes fra den dato, hvor
udbetaling af sygedagpengene skulle ophøre
efter stk. 1 eller 2.
Stk. 4.
For sygemeldte, som når til udløbet af
forlængelsesperioden efter stk. 1 efter den 30.
september 2020, eller som når til udløbet af
forlængelsesperioden efter stk. 3, træffer
kommunen inden udløbet af
forlængelsesperioden afgørelse om, hvorvidt
personen fortsat har ret til udbetaling af
sygedagpenge efter reglerne i § 24, stk. 1, og
§ 27, stk. 1, eller personen har ret til at få et
jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse efter § 24, stk. 2, jf.
dog § 26 c.
§ 26 a.
Uanset § 27, stk. 3, træffer kommunen
afgørelse om at forlænge
sygedagpengeperioden i 3 måneder for en
person, hvis sygedagpenge er forlænget efter
en bestemmelse i § 27, stk. 1, og hvor
sygedagpengene i medfør af bestemmelsen
skulle ophøre i perioden fra og med den 9.
marts 2020 til og med den 30. september
2020. Det gælder, uanset om kommunen har
truffet afgørelse om, at personen ikke kan få
forlænget sygedagpengeperioden efter § 27,
stk. 1. Forlængelsen på de 3 måneder regnes
fra den dato, hvor personen ikke længere
opfylder betingelserne i den bestemmelse, der
er forlænget efter.
79
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
2651524_0080.png
UDKAST
Stk. 2.
For sygemeldte, som når til udløbet af
forlængelsesperioden efter stk. 1 inden den
30. juni 2020, træffer kommunen afgørelse
om yderligere at forlænge perioden til og med
den 30. juni 2020.
Stk. 3.
For sygemeldte, som når til udløbet af
forlængelsesperioden efter stk. 1 eller 2 i
perioden fra og med den 30. juni 2020 til og
med den 30. september 2020, træffer
kommunen afgørelse om yderligere at
forlænge sygedagpengeperioden i 3 måneder.
Det gælder, uanset om kommunen har truffet
afgørelse om, at personen ikke kan få
forlænget sygedagpengeperioden efter § 27,
stk. 1. Forlængelsen regnes fra den dato, hvor
udbetaling af sygedagpengene skulle ophøre
efter stk. 1 eller 2.
Stk. 4.
For sygemeldte, som når til udløbet af
forlængelsesperioden efter stk. 1 efter den 30.
september 2020, eller som når til udløbet af
forlængelsesperioden efter stk. 3, træffer
kommunen inden udløbet af
forlængelsesperioden afgørelse om, hvorvidt
sygedagpengeperioden kan forlænges efter en
af bestemmelserne i § 27, stk. 1, eller
personen har ret til at få et jobafklaringsforløb
med ressourceforløbsydelse efter § 27, stk. 3,
jf. dog § 26 d.
§ 26 b.
Uanset § 24 c træffer kommunen
afgørelse om at forlænge
sygedagpengeperioden i 3 måneder for en
person, der får udbetalt sygedagpenge efter §
24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, og hvor
sygedagpengene skulle ophøre i perioden fra
og med den 9. marts 2020 til og med den 30.
80
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
2651524_0081.png
UDKAST
september 2020, fordi en læge har vurderet, at
personen ikke længere har en livstruende,
alvorlig sygdom. Det gælder, uanset om
kommunen efter § 24 c har truffet afgørelse
om ophør af udbetalingen af sygedagpenge
for personen efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b,
stk. 1. Forlængelsen på de 3 måneder regnes
fra den dato, hvor lægen har vurderet, at
personen ikke længere har en livstruende,
alvorlig sygdom.
Stk. 2.
For sygemeldte, som når til udløbet af
forlængelsesperioden efter stk. 1 inden den
30. juni 2020, træffer kommunen afgørelse
om yderligere at forlænge perioden til og med
den 30. juni 2020.
Stk. 3.
For sygemeldte, som når til udløbet af
forlængelsesperioden efter stk. 1 eller 2 i
perioden fra og med den 30. juni 2020 til og
med den 30. september 2020, træffer
kommunen afgørelse om yderligere at
forlænge sygedagpengeperioden i 3 måneder.
Det gælder, uanset om kommunen har truffet
afgørelse om, at personen ikke kan få
forlænget sygedagpengeperioden efter § 24 a,
stk. 6, eller § 24 b, stk. 1. Forlængelsen
regnes fra den dato, hvor udbetaling af
sygedagpengene skulle ophøre efter stk. 1
eller 2.
Stk. 4.
For sygemeldte, som når til udløbet af
forlængelsesperioden efter stk. 1 efter den 30.
september 2020, eller som når til udløbet af
forlængelsesperioden efter stk. 3, træffer
kommunen inden udløbet af
forlængelsesperioden afgørelse om, hvorvidt
sygedagpengeperioden kan forlænges efter §
81
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
2651524_0082.png
UDKAST
24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, eller personen
har ret til at få et jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse efter § 24 c, jf. dog §
26 e.
§ 26 c.
Uanset § 24 og § 27, stk. 1, træffer
kommunen afgørelse om at forlænge
sygedagpengeperioden i 1 måned for en
person, der har ret til sygedagpenge, og som i
perioden fra og med den 1. oktober 2020 til
og med den 31. oktober 2020 når det
tidspunkt, hvor sygedagpengene skulle
ophøre efter § 24. Det gælder, uanset om
kommunen har truffet afgørelse om, at
personen ikke kan få forlænget
sygedagpengeperioden efter § 27, stk. 1.
Forlængelsen regnes fra den dato, hvor
udbetaling af sygedagpengene skulle ophøre
efter § 24, stk. 1.
Stk. 2.
For sygemeldte, som når til udløbet af
forlængelsesperioden efter § 26, stk. 1 eller 3,
i perioden fra og med den 30. september 2020
til og med den 31. oktober 2020, og hvis
sygedagpengeperiode ikke kan forlænges
yderligere efter § 26, stk. 3, træffer
kommunen afgørelse om yderligere at
forlænge sygedagpengeperioden i 1 måned.
Det gælder, uanset om kommunen har truffet
afgørelse om, at personen ikke kan få
forlænget sygedagpengeperioden efter § 27,
stk. 1. Forlængelsen regnes fra den dato, hvor
udbetaling af sygedagpengene skulle ophøre
efter § 26.
Stk. 3.
For sygemeldte, som når til udløbet af
forlængelsesperioden efter stk. 1 eller 2,
træffer kommunen inden udløbet af
82
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
2651524_0083.png
UDKAST
forlængelsesperioden afgørelse om, hvorvidt
personen fortsat har ret til udbetaling af
sygedagpenge efter reglerne i § 24, stk. 1, og
§ 27, stk. 1, eller personen har ret til at få et
jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse efter § 24, stk. 2.
§ 26 d.
Uanset § 27, stk. 3, træffer kommunen
afgørelse om at forlænge
sygedagpengeperioden i 1 måned for en
person, hvis sygedagpenge er forlænget efter
en bestemmelse i § 27, stk. 1, og hvor
sygedagpengene i medfør af bestemmelsen
skulle ophøre i perioden fra og med den 1.
oktober 2020 til og med den 31. oktober
2020. Det gælder, uanset om kommunen har
truffet afgørelse om, at personen ikke kan få
forlænget sygedagpengeperioden efter § 27,
stk. 1. Forlængelsen regnes fra den dato, hvor
personen ikke længere opfylder betingelserne
i den bestemmelse, der er forlænget efter.
Stk. 2.
For sygemeldte, som når til udløbet af
forlængelsesperioden efter § 26 a, stk. 1 eller
3, i perioden fra og med den 30. september
2020 til og med den 31. oktober 2020, og hvis
sygedagpengeperiode ikke kan forlænges
yderligere efter § 26 a, stk. 3, træffer
kommunen afgørelse om yderligere at
forlænge sygedagpengeperioden i 1 måned.
Det gælder, uanset om kommunen har truffet
afgørelse om, at personen ikke kan få
forlænget sygedagpengeperioden efter § 27,
stk. 1. Forlængelsen regnes fra den dato, hvor
udbetaling af sygedagpengene skulle ophøre
efter § 26 a.
Stk. 3.
For sygemeldte, som når til udløbet af
83
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
2651524_0084.png
UDKAST
forlængelsesperioden efter stk. 1 eller 2,
træffer kommunen inden udløbet af
forlængelsesperioden afgørelse om, hvorvidt
personen fortsat har ret til udbetaling af
sygedagpenge efter bestemmelserne i § 27,
stk. 1, eller personen har ret til at få et
jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse efter § 27, stk. 3.
§ 26 e.
Uanset § 24 c træffer kommunen
afgørelse om at forlænge
sygedagpengeperioden i 1 måned for en
person, der får udbetalt sygedagpenge efter §
24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, og hvor
sygedagpengene skulle ophøre i perioden fra
og med den 1. oktober 2020 til og med den
31. oktober 2020, fordi en læge har vurderet,
at personen ikke længere har en livstruende,
alvorlig sygdom. Det gælder, uanset om
kommunen efter § 24 c har truffet afgørelse
om ophør af udbetalingen af sygedagpenge
for personen efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b,
stk. 1. Forlængelsen regnes fra den dato, hvor
lægen har vurderet, at personen ikke længere
har en livstruende, alvorlig sygdom.
Stk. 2.
For sygemeldte, som når til udløbet af
forlængelsesperioden efter § 26 b, stk. 1 eller
3, i perioden fra og med den 30. september
2020 til og med den 31. oktober 2020, og hvis
sygedagpengeperiode ikke kan forlænges
yderligere efter § 26 b, stk. 3, træffer
kommunen afgørelse om yderligere at
forlænge sygedagpengeperioden i 1 måned.
Det gælder, uanset om kommunen har truffet
afgørelse om, at personen ikke kan få
forlænget sygedagpengeperioden efter § 24 a,
stk. 6, eller § 24 b, stk. 1. Forlængelsen
84
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
2651524_0085.png
UDKAST
regnes fra den dato, hvor udbetaling af
sygedagpengene skulle ophøre efter § 26 b.
Stk. 3.
For sygemeldte, som når til udløbet af
forlængelsesperioden efter stk. 1 eller 2,
træffer kommunen inden udløbet af
forlængelsesperioden afgørelse om, hvorvidt
sygedagpengeperioden kan forlænges efter §
24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, eller personen
har ret til at få et jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse efter § 24 c.
§ 26 f.
En sygedagpengemodtager, der efter §
24, stk. 2, § 24 c, stk. 1, eller § 27, stk. 3, i
perioden fra og med den 1. november 2020 til
og med den 31. januar 2021 skal overgå til et
jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse, har i de første 3
måneder fra det tidspunkt, hvor personen
skulle overgå til jobafklaringsforløbet, ret til
fortsat at få udbetalt sygedagpenge i stedet for
at overgå til jobafklaringsforløbet.
Kommunen træffer ved sin afgørelse om, at
sygedagpengene skal ophøre efter § 24, stk. 2,
§ 24 c, stk. 1, eller § 27, stk. 3, samtidig
afgørelse om forlængelsen efter 1. pkt. og om
datoen for, hvornår den sygemeldte skal
overgå til jobafklaringsforløbet med
ressourceforløbsydelse.
§ 26 g.
En sygedagpengemodtager, der efter §
24, stk. 2, § 24 c, stk. 1, § 26 f eller § 27, stk.
3, i perioden fra og med den 1. februar 2021
til og med den 28. februar 2021 skal overgå til
et jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse, har i 1 måned fra det
tidspunkt, hvor personen skulle overgå til
jobafklaringsforløbet, ret til fortsat at få
85
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
2651524_0086.png
UDKAST
udbetalt sygedagpenge i stedet for at overgå
til jobafklaringsforløbet, jf. dog stk. 2.
Kommunen træffer ved sin afgørelse om, at
sygedagpengene skal ophøre efter § 24, stk. 2,
§ 24 c, stk. 1,eller § 27, stk. 3, samtidig
afgørelse om forlængelsen efter 1. pkt. og om
datoen for, hvornår den sygemeldte skal
overgå til jobafklaringsforløbet med
ressourceforløbsydelse.
Stk. 2.
For sygedagpengemodtagere, hvor
kommunen har truffet afgørelse efter § 26 f
om, at sygedagpengeudbetalingen skal ophøre
og personen i perioden fra og med den 1.
februar 2021 til og med den 28. februar 2021
skal overgå til et jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse, træffer kommunen
inden ophøret af sygedagpenge og overgang
til jobafklaringsforløbet fornyet afgørelse om,
hvorvidt udbetalingen kan forlænges efter
bestemmelserne i § 24 a, stk. 6, § 24 b, stk. 1,
eller § 27, stk. 1, nr. 1-7. Kan udbetalingen
ikke forlænges efter disse bestemmelser,
træffer kommunen afgørelse om forlængelsen
efter stk. 1.
§ 26 h.
En sygedagpengemodtager, der i
perioden fra og med den 1. marts 2021 til og
med den 30. april 2021 skal overgå til et
jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse, har i 2 måneder fra
det tidspunkt, hvor personen skulle overgå til
jobafklaringsforløbet, ret til fortsat at få
udbetalt sygedagpenge i stedet for at overgå
til jobafklaringsforløbet. Kommunen træffer
ved sin afgørelse om, at sygedagpengene skal
ophøre efter § 24, stk. 2, § 24 c, stk. 1, eller §
27, stk. 3, samtidig afgørelse om forlængelsen
86
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
2651524_0087.png
UDKAST
efter 1. pkt. og om datoen for, hvornår den
sygemeldte skal overgå til
jobafklaringsforløbet med
ressourceforløbsydelse, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Har kommunen for en person omfattet
af stk. 1, 1. pkt., truffet afgørelse om ophør af
sygedagpengene og overgang til
jobafklaringsforløbet med
ressourceforløbsydelse, uden at der samtidig
er fastsat en forlængelse efter stk. 1, 2. pkt.,
regnes forlængelsen på de 2 måneder fra
datoen fastsat i den allerede trufne afgørelse
om ophør af sygedagpengene og overgang til
jobafklaringsforløbet. Kommunen træffer
afgørelse om forlængelsen og om den nye
dato for, hvornår den sygemeldte skal overgå
til jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse. Det gælder, uanset
om sygedagpengemodtageren allerede er
overgået til jobafklaringsforløbet med
ressourceforløbsydelse.
Stk. 3.
For sygedagpengemodtagere omfattet
af stk. 1 og 2, hvor kommunen senest har
truffet afgørelse om forlængelse af
sygedagpengeudbetalingen efter § 26 f, skal
kommunen inden udløbet af de 2 måneders
forlængelse efter stk. 1 og 2 træffe fornyet
afgørelse om, hvorvidt udbetalingen kan
forlænges efter bestemmelserne i § 24 a, stk.
6, § 24 b, stk. 1, eller § 27, stk. 1, nr. 1-7.
Stk. 4. En sygedagpengemodtager, der er
omfattet af stk. 1, har ret til at overgå til
jobafklaringsforløbet med
ressourceforløbsydelse, hvis personen inden 4
uger fra en afgørelse efter stk. 1 eller 2
anmoder kommunen om at ændre denne
87
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
2651524_0088.png
UDKAST
afgørelse, således at tidspunktet for
overgangen til jobafklaringsforløbet med
ressourceforløbsydelse i perioden fra og med
den 1. marts 2021 til og med den 30. april
2021 fastholdes.
§ 26
i. En sygedagpengemodtager, der i
perioden fra og med den 1. maj 2021 til og
med den 30. juni 2021 skal overgå til et
jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse, har i 2 måneder fra
det tidspunkt, hvor personen skulle overgå til
jobafklaringsforløbet, ret til fortsat at få
udbetalt sygedagpenge i stedet for at overgå
til jobafklaringsforløbet. Kommunen træffer
ved sin afgørelse om, at sygedagpengene skal
ophøre efter § 24, stk. 2, § 24 c, stk. 1, eller §
27, stk. 3, samtidig afgørelse om forlængelsen
efter 1. pkt. og om datoen for, hvornår den
sygemeldte skal overgå til
jobafklaringsforløbet med
ressourceforløbsydelse, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Har kommunen for en person omfattet
af stk. 1, 1. pkt., truffet afgørelse om ophør af
sygedagpengene og overgang til
jobafklaringsforløbet med
ressourceforløbsydelse, uden at der samtidig
er fastsat en forlængelse efter stk. 1, 2. pkt.,
regnes forlængelsen på de 2 måneder fra
datoen fastsat i den allerede trufne afgørelse
om ophør af sygedagpengene og overgang til
jobafklaringsforløbet. Kommunen træffer
afgørelse om forlængelsen og om den nye
dato for, hvornår den sygemeldte skal overgå
til jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse. Det gælder, uanset
om sygedagpengemodtageren allerede er
88
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
2651524_0089.png
UDKAST
overgået til jobafklaringsforløbet med
ressourceforløbsydelse.
Stk. 3.
For sygedagpengemodtagere omfattet
af stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, hvor kommunen
senest har truffet afgørelse om forlængelse af
sygedagpengeudbetalingen efter en af de
øvrige bestemmelser i dette kapitel, skal
kommunen inden udløbet af de 2 måneders
forlængelse efter stk. 1 og 2 træffe fornyet
afgørelse om, hvorvidt udbetalingen kan
forlænges efter bestemmelserne i § 24 a, stk.
6, § 24 b, stk. 1, eller § 27, stk. 1, nr. 1-7.
Stk. 4.
En sygedagpengemodtager, der er
omfattet af stk. 1, har ret til at overgå til
jobafklaringsforløbet med
ressourceforløbsydelse, hvis personen inden 4
uger fra en afgørelse efter stk. 1, 1. pkt., eller
stk. 2 anmoder kommunen om at ændre denne
afgørelse, således at tidspunktet for
overgangen til jobafklaringsforløbet med
ressourceforløbsydelse i perioden fra og med
den 1. maj 2021 til og med den 30. juni 2021
fastholdes.
§ 43 a.
En selvstændig erhvervsdrivende, som
i øvrigt opfylder lovens betingelser, har i
perioden fra og med den 23. november 2021
til og med den 28. februar 2022 ret til
sygedagpenge fra kommunen i de første 2
uger af sygeperioden, hvis den selvstændiges
uarbejdsdygtighed efter § 7 skyldes, at
personen som følge af smitte med covid-19
eller som nær kontakt til en person smittet
med covid-19 er i isolation i
overensstemmelse med de danske
6.
§ 43 a
ophæves.
89
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
2651524_0090.png
UDKAST
sundhedsmyndigheders anbefalinger herom.
Det samme gælder, hvis den selvstændiges
uarbejdsdygtighed efter § 7 skyldes, at den
selvstændige som nær kontakt til en nær
kontakt til en person smittet med covid-19 er i
isolation i overensstemmelse med de danske
sundhedsmyndigheders anbefalinger herom.
Stk. 2.
Anmeldelse af fraværet til kommunen
efter stk. 1 skal ske senest 3 uger efter første
fraværsdag ved at udfylde en blanket, som
udleveres af kommunen. Kommunen kan se
bort fra overskridelse af fristen i 1. pkt. af de
grunde, som fremgår af § 43, stk. 5.
§ 53 b.
En arbejdsgiver har i perioden fra og
med den 23. november 2021 til og med den
28. februar 2022 ret til at få refusion fra
kommunen i de første 30 kalenderdage af
sygefraværet, hvis lønmodtagerens
uarbejdsdygtighed efter § 7 skyldes, at
lønmodtageren som følge af smitte med
covid-19 eller som nær kontakt til en person
smittet med covid-19 er i isolation i
overensstemmelse med de danske
sundhedsmyndigheders anbefalinger
herom. Det samme gælder, hvis
lønmodtagerens uarbejdsdygtighed efter § 7
skyldes, at lønmodtageren som nær kontakt til
en nær kontakt til en person smittet med
covid-19 er i isolation i overensstemmelse
med de danske sundhedsmyndigheders
anbefalinger herom. Det er en betingelse, at
lønmodtageren i øvrigt opfylder lovens
betingelser.
7.
§ 53 b
ophæves.
90
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
2651524_0091.png
UDKAST
Stk. 2.
Refusionen beregnes efter reglerne om
sygedagpenge fra kommunen til
lønmodtagere, jf. § 47, stk. 1, 1. pkt.
Refusionen kan dog højst udbetales med det
beløb, som lønmodtageren har ret til efter §
50, stk. 2.
Stk. 3.§
59 finder anvendelse for anmeldelse
af refusionskrav efter stk. 1
Kapitel 21 a
Midlertidig ret til sygedagpenge for
lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte
med covid-19, og for lønmodtagere, der er
pårørende til personer, der er i øget risiko
ved smitte med covid-19
§ 58 b.
En lønmodtager, der er i ansættelse og
i øvrigt opfylder lovens betingelser, har,
uanset at lønmodtageren ikke er
uarbejdsdygtig efter § 7, til og med den 31.
august 2021 ret til sygedagpenge fra
kommunen, hvis lønmodtageren ikke kan
varetage sit arbejde, fordi lønmodtageren er i
øget risiko ved smitte med covid-19, jf. stk. 2.
Retten til sygedagpenge gælder, uanset at
lønmodtageren på første fraværsdag er
omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1,
eller § 25, stk. 1.
Stk. 2.
Det er en betingelse for ret til
sygedagpenge efter stk. 1, at lønmodtageren
over for kommunen dokumenterer, at
lønmodtageren efter en konkret og individuel
8.
Kapitel 21 a ophæves.
91
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
2651524_0092.png
UDKAST
lægelig vurdering er i øget risiko for et
alvorligt sygdomsforløb ved smitte med
covid-19. Denne lægelige vurdering foretages
med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens
gældende retningslinjer for, hvilke personer
der er i øget risiko for et alvorligt
sygdomsforløb med covid-19. Det er
endvidere en betingelse, at lønmodtageren
fremlægger en erklæring fra sin arbejdsgiver,
hvori denne erklærer, at det ikke er muligt at
indrette arbejdspladsen eller at ændre
lønmodtagerens arbejdsopgaver på en sådan
måde, at arbejdet kan udføres i
overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens
anbefalinger for personer, der er i øget risiko
for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med
covid-19. Arbejdsgiveren skal desuden
erklære, at lønmodtageren fritages helt fra sin
arbejdsforpligtelse.
Stk. 3.
Kommunen refunderer udgiften til den
lægelige dokumentation efter stk. 2, hvis
betingelserne for ret til sygedagpenge efter
stk. 1 og 2 er opfyldt.
§ 58 c.
En lønmodtager, der er i ansættelse og
i øvrigt opfylder lovens betingelser, har,
uanset at lønmodtageren ikke er
uarbejdsdygtig efter § 7, til og med den 31.
august 2021 ret til sygedagpenge fra
kommunen, hvis lønmodtageren ikke kan
varetage sit arbejde, fordi lønmodtageren er
pårørende til en person, der er i øget risiko for
et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med
covid-19, jf. stk. 2 og 3. Retten til
sygedagpenge gælder, uanset at
lønmodtageren på første fraværsdag er
omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1,
92
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
2651524_0093.png
UDKAST
eller § 25, stk. 1.
Stk. 2.
Som pårørende efter stk. 1 anses en
lønmodtager, der deler husstand med en
person, der er i øget risiko for et alvorligt
sygdomsforløb ved smitte med covid-19, og
som har en familiemæssig tilknytning til
lønmodtageren.
Stk. 3.
Det er en betingelse for ret til
sygedagpenge efter stk. 1, at lønmodtageren
over for kommunen dokumenterer, at
lønmodtageren er pårørende, jf. stk. 2, til en
person omfattet af stk. 1, der efter en konkret
og individuel lægelig vurdering er i øget
risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved
smitte med covid-19. Denne lægelige
vurdering foretages med udgangspunkt i
Sundhedsstyrelsens gældende retningslinjer
for, hvilke personer der er i øget risiko for et
alvorligt sygdomsforløb med covid-19. Det er
endvidere en betingelse, at lønmodtageren
fremlægger en erklæring fra sin arbejdsgiver,
hvori denne erklærer, at det ikke er muligt at
indrette arbejdspladsen eller at ændre
lønmodtagerens arbejdsopgaver på en sådan
måde, at arbejdet kan udføres i
overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens
gældende retningslinjer for pårørende til
personer, der er i øget risiko for et alvorligt
sygdomsforløb ved smitte med covid-19.
Arbejdsgiveren skal desuden erklære, at
lønmodtageren fritages helt fra sin
arbejdsforpligtelse.
Stk. 4.
Kommunen refunderer udgiften til den
lægelige dokumentation efter stk. 3, hvis
betingelserne for ret til sygedagpenge efter
93
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
2651524_0094.png
UDKAST
stk. 1-3 er opfyldt.
§ 58 d.
Sygedagpenge efter dette kapitel til
lønmodtagere ansøges, beregnes og udbetales
efter lovens almindelige regler.
Stk. 2.
Uanset § 24, § 25, stk. 1, § 27, stk. 1,
og § 29, stk. 1, træffer kommunen afgørelse
om at forlænge sygedagpengeperioden til og
med den 31. august 2021 for en person, der
efter §§ 58 b og 58 c har ret til sygedagpenge,
og som inden den 31. august 2021 når det
tidspunkt, hvor der efter § 24, stk. 1, er
udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte
sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere
end 22 uger i de 9 forudgående
kalendermåneder eller efter § 25, stk. 1, er
udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte
sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere
end 26 uger i de 12 forudgående
kalendermåneder.
Stk. 3.
Reglerne om opfølgning i kapitel 5 a, 5
b og 6 finder ikke anvendelse for
lønmodtagere omfattet af dette kapitel.
§ 58 e. En arbejdsgiver, der udbetaler løn til
en lønmodtager, der har ret til sygedagpenge
efter dette kapitel, er berettiget til at få
udbetalt de sygedagpenge, som
lønmodtageren ellers ville have ret til fra
kommunen vedrørende samme
arbejdsforhold, dog højst med et beløb
svarende til den udbetalte løn for samme
tidsrum. Refusionen beregnes efter lovens
almindelige regler. Arbejdsgiveren skal
anmelde fraværet og anmode om refusion
efter lovens almindelige regler.
94
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
2651524_0095.png
UDKAST
§ 58 f.
En person, der modtager
sygedagpenge efter §§ 58 b-58 d, og som
bliver uarbejdsdygtig på grund af egen
sygdom, har ret til udbetaling af
sygedagpenge til og med den 31. august 2021,
uanset om personen inden den 31. august
2021 når det tidspunkt, hvor der efter § 24,
stk. 1, er udbetalt sygedagpenge, herunder
nedsatte sygedagpenge eller løn under
sygdom, i mere end 22 uger i de 9
forudgående kalendermåneder eller efter § 25,
stk. 1, er udbetalt sygedagpenge, herunder
nedsatte sygedagpenge eller løn under
sygdom, i mere end 26 uger i de 12
forudgående kalendermåneder. Hvis personen
inden den 31. august 2021 ikke længere er
uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, har
personen til og med den 31. august 2021 ret
til udbetaling af sygedagpenge efter §§ 58 b-
58 d.
Stk. 2.
Uanset § 58 d, stk. 3, skal kommunen
så vidt muligt følge op på sager omfattet af
stk. 1 efter lovens almindelige regler.
Stk. 3.
For en person, der er omfattet af stk. 1,
og som fortsat er uarbejdsdygtig på grund af
egen sygdom og har nået det tidspunkt, hvor
der efter § 24, stk. 1, er udbetalt
sygedagpenge, herunder nedsatte
sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere
end 22 uger i de 9 forudgående
kalendermåneder, træffer kommunen inden
den 31. august 2021 afgørelse om, hvorvidt
sygedagpengeperioden kan forlænges efter en
af bestemmelserne i § 27, stk. 1, eller
personen har ret til at få et jobafklaringsforløb
med ressourceforløbsydelse efter § 27, stk. 3.
95
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
2651524_0096.png
UDKAST
Hvis personen er omfattet af persongruppen i
§ 25 og personen har nået det tidspunkt, hvor
der efter § 25, stk. 1, er udbetalt
sygedagpenge, herunder nedsatte
sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere
end 26 uger i de 12 forudgående
kalendermåneder, træffer kommunen dog
afgørelse om, hvorvidt sygedagpengeperioden
kan forlænges efter § 29.
§ 70.
Direktøren for Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering kan til brug
for kommunernes administration af denne lov
indhente oplysninger fra andre offentlige
myndigheder, private firmaer og
arbejdsløshedskasser, herunder oplysninger
om enkeltpersoners indkomstforhold i
elektronisk form, med henblik på
registersamkøring i kontroløjemed. Resultatet
af sammenkøringen kan videregives til den
kommune, der behandler sagen om retten til
dagpenge.
9.
§ 70 ophæves.
§ 77.
Kommunens afgørelser efter denne lov
og kommunens henvisning til andre aktører
efter § 19 kan indbringes for Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale
område.
Stk. 2-3.
…
Stk. 4.
Andre aktørers afgørelse, jf. § 19, kan
inden 4 uger indbringes for kommunen.
10.
I
§ 77, stk. 1,
udgår »og kommunens
henvisning til andre aktører efter § 19«.
11.
§ 77, stk. 4,
ophæves.
96
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
2651524_0097.png
UDKAST
§3
I lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1294 af 20.
september 2022, foretages følgende
ændringer:
Beskæftigelsesplan og resultatrevision
§ 4.
Kommunalbestyrelsen vedtager hvert år
senest den 31. december med udgangspunkt i
de vejledende beskæftigelsespolitiske mål, der
er udmeldt af beskæftigelsesministeren, jf. §
19, en beskæftigelsesplan for det kommende
års beskæftigelsesindsats.
Stk. 2.
I grundlaget for udarbejdelse af
1.
Overskriften
før § 4 og
§ 4
ophæves.
beskæftigelsesplanen
indgår
en
resultatrevision, som viser resultater og
effekter
af
beskæftigelsesindsatsen
i
jobcenteret i det forudgående år.
Stk.
3.
Kommunalbestyrelsen
sender
umiddelbart
efter
vedtagelsen
beskæftigelsesplanen til det regionale
arbejdsmarkedsråd til orientering.
§ 22 c.
En kommune, der er omfattet af et
skærpet tilsyn, jf. § 22 b, skal sende en
redegørelse til beskæftigelsesministeren om,
hvilke initiativer kommunen har iværksat
eller vil iværksætte for at leve op til de
fastsatte fokusmål, og en plan for, hvornår
målene vil være nået. Redegørelsen skal
indeholde resultatet af en uvildig
sagsgennemgang for målgrupper, hvor
2.
§ 22 c., 2.
og
3. pkt.,
ophæves.
97
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
2651524_0098.png
UDKAST
kommunen ikke lever op til fokusmålene.
Kommunen afholder udgifterne til
sagsgennemgangen.
§ 22 f.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler om:
1) Resultatmål og indsatsmål (fokusmål) for
skærpet tilsyn, jf. § 22 b.
2) Kommunernes redegørelser og
genopretningsplaner, jf. § 22 c.
3) Sagsgennemgangen, jf. §§ 22 c og 22 e.
4) Genopretningsperioden, jf. § 22 d.
5) Fastsættelse af minimumskrav til
indsatsen efter udløbet af
genopretningsperioden, jf. § 22 e.
3.
I
22 f, nr. 3,
ændres »§§ 22 c og 22 e« til:
»§ 22 e«.
§4
I lov om forpligtende kommunale
samarbejder, jf. lovbekendtgørelse nr. 446
af 8. april 2022, foretages følgende
ændringer:
§ 12.
…
Stk. 2.
Den i § 4 i lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
nævnte beskæftigelsesplan skal for grupper af
kommuner udpeget efter § 2, stk. 1, omfatte
både det kommende års samlede
beskæftigelsesindsats og indsatsen for hver
enkelt af de deltagende kommuner.
1.
§ 12, stk. 2,
ophæves
§5
98
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
2651524_0099.png
UDKAST
I repatrieringsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1270 af 11. september 2022, som ændret
senest ved § 13 i lov nr. 452 af 20. april
2022, foretages følgende ændring:
1.
Efter § 6 a indsættes i
kapitel 2:
Ȥ 6 b. Kommunalbestyrelsen udarbejder
hvert år senest den 31. december en
beskrivelse af, hvordan kommunen
arbejder med rådgivning og information om
repatriering efter repatrieringsloven for det
kommende år.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen
offentliggør
beskrivelsen af repatrieringsindsatsen.«
§6
I lov om digital løsning til brug for
anmeldelse af sygefravær og anmodning
om refusion og tilskud m.v.
(Nemrefusion), jf. lovbekendtgørelse nr.
808 af 20. juni 2018, foretages følgende
ændringer:
§ 1.
Et af KL (Kommunernes Landsforening)
100 pct. ejet aktieselskab (Selskabet)
etablerer, driver, vedligeholder og
videreudvikler den digitale
indberetningsløsning Nemrefusion.
Stk. 2.
Formålet med Nemrefusion er
1) at give arbejdsgiveren, den selvstændigt
erhvervsdrivende og arbejdsløshedskassen
administrative lettelser ved afgivelse af
99
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
2651524_0100.png
UDKAST
oplysninger til kommunen og til Udbetaling
Danmark,
2) at overføre oplysningerne fra
arbejdsgiveren, den selvstændigt
erhvervsdrivende og arbejdsløshedskassen til
kommunen og til Udbetaling Danmark,
3) at give kommunen og Udbetaling Danmark
administrative lettelser ved modtagelse og
behandling af sager og
4) at give kommunen oplysning om atypisk
sygefravær, som skal indgå i kommunens
sagsbehandling, via behandling i systemet for
Validering af Atypisk Sygefravær.
§ 3.
…
Stk. 2. …
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter
efter forhandling med KL
regler om kommunens pligt til at modtage
data, til at levere
oplysninger om resultatet af kommunens
behandling af indberetningerne
tilbage til Nemrefusion og
til systemet for Validering af Atypisk Sygefra
vær samt til at foretage
stikprøvekontrol af indberetningerne.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter
regler om Udbetaling Danmarks pligt til at
modtage data, til at levere
oplysninger om resultatet af Udbetaling
Danmarks behandling af indberetningerne
1.
I
§ 1, stk. 2, nr. 2,
ændres »Danmark,«
til: »Danmark og«.
2.
I
§ 1, stk. 2, nr. 3,
ændres »sager og« til:
»sager.«
3.
§ 1, stk. 2, nr. 4,
ophæves.
4.
I
§ 3, stk. 3, 1. pkt.,
udgår » og til
systemet for Validering af Atypisk
Sygefravær samt til at foretage
stikprøvekontrol af indberetningerne«.
100
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
2651524_0101.png
UDKAST
tilbage til Nemrefusion og til at foretage
stikprøvekontrol af indberetningerne.
5.
I
§ 3, stk. 4
udgår » og til at foretage
stikprøvekontrol af indberetningerne«.
§7
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 234 af 10. februar
2022, som ændret ved § 2 i lov nr. 371 af
28. marts 2022, § 7 i lov nr. 452 af 20.
april 2022 og § 3 i lov nr. 831 af 14. juni
2022, foretages følgende ændring:
§ 55,
stk. 1-4…
Stk. 5.
Perioden på 3 år eller højst 1�½ år efter
henholdsvis stk. 1 og 2 opgøres i hele
måneder, og der medregnes ikke
Nr. 1- 3 …
1.
I
§ 55, stk. 5,
ændres »Perioden på 3 år
eller højst 1�½ år efter henholdsvis stk. 1 og
2« til: » Perioderne på 3 år eller 2 år efter
stk. 1, 1. pkt. og 2. pkt., og perioden på
højst 1�½ år efter stk. 2,«.
§ 74 j,
stk. 1-3
…
Stk. 4. Pengeinstitutter,
livsforsikringsselskaber og pensionskasser
m.v. samt offentlige myndigheder, der
forvalter pensionsordninger, som er omfattet
af stk. 2, 1. og 2. pkt., har pligt til at foretage
indberetning af værdien af de omfattede
pensionsrettigheder kort før det tidspunkt,
hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. §
74. For pensionsordninger med løbende
livsvarige udbetalinger indberettes et beregnet
årligt livsvarigt pensionsbeløb ved udbetaling
fra det tidspunkt, hvor medlemmet når
efterlønsalderen, jf. § 74. For alle øvrige
pensionsordninger indberettes depotet.
Nærmere bestemmelser om indberetningen,
101
 L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar
2651524_0102.png
UDKAST
herunder om tidspunktet for indberetningen,
fastsættes af skatteministeren efter
forhandling med beskæftigelsesministeren.
Reglerne om redegørelse for indeholdelsen
efter skatteindberetningsloven § 9 og § 11,
stk. 1, jf. § 59, stk. 1, nr. 3,
og kildeskattelovens §§ 85 og 86 finder
tilsvarende anvendelse på indberetninger efter
1. pkt. Indberetning sker elektronisk til told-
og skatteforvaltningen, der videregiver
oplysningerne i elektronisk form til
Beskæftigelsesministeriet og eventuelt andre
offentlige myndigheder.
Beskæftigelsesministeriet videregiver
oplysningerne til arbejdsløshedskasserne.
1.
§ 74 j, stk. 4, 6.
og
7. pkt.,
ophæves, og i
stedet indsættes:
»Indberetning sker elektronisk til
Skatteforvaltningen, som stiller
oplysningerne til rådighed for
arbejdsløshedskasserne vedrørende deres
egne medlemmer.«
Stk. 5-14 …
§8
Loven træder i kraft den 1. marts 2023.
102