L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
L 14 Bilag 2
Offentligt

HØRINGSNOTAT

Resumé og kommentarer til høringssvar ved-

rørende forslag til lov om ændring af lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om syge-

dagpenge, og forskellige andre love (Mere

målrettede tilbud, udvidet mulighed for sam-

taler over video eller telefon, forenkling af op-

følgning i skærpet tilsyn m.v.)

19. oktober 2022

J.nr. 22/14505

STAR

Indledning

Som en del af udmøntningen af ”Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelses-

indsatsen” fra den 24. juni 2022, har et udkast til første lovforslag om mere målret-

tede tilbud, udvidet mulighed for samtaler over video eller telefon, forenkling af op-

følgning i skærpet tilsyn m.v. været sendt i høring i perioden fra den 26. august 2022

til den 23. september 2022.

Lovforslaget udmønter elementerne i aftalen om udvidet mulighed for digitale sam-

taler, mere målrettede tilbud og reduktion af administrationen i kommunerne og for-

enklinger af administrative krav. Lovforslaget udmønter ikke elementerne i aftalen

om et forenklet kontaktforløb og lempelse af uddannelsespålægget. Disse elementer

forventes at blive udmøntet i et særskilt lovforslag.

Derudover indeholder lovforslaget en række konsekvensændringer. Konkret foreslås

en ændring af a-kassernes adgang til pensionsoplysninger, som i dag formidles af

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til a-kasserne. På sygedagpengeområ-

det foreslås konsekvensændringer som følge af, at systemet for validering af atypisk

sygefravær (VAS) lukker senest den 31. december 2022 samt ophævelse af regler i

sygedagpengeloven, som ikke længere har indholdsmæssig betydning. Derudover

foreslås en ændring af ordlyden i reglerne om ret til mentorstøtte ved udskrivning fra

en psykiatrisk indlæggelse, som betyder, at retten igen bliver betinget af, at mentor-

støtten gives for at fremme, at personen kan komme i beskæftigelse eller uddannelse.

Lovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder, organisationer

m.v.:

Advokatrådet, Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Ase, BDO Dan-

mark, Bedre Psykiatri, Beskæftigelsesrådet, Business Danmark, Cabi, Danmarks

Frie Fagforening, Dansk handicapforbund, Dansk Socialrådgiverforening, Danske

A-kasser, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier, Dan-

ske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Professionshøjskoler, Data-

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

tilsynet, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handi-

capråd, Erhvervsstyrelsen, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Fi-

nanstilsynet, Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark,

Forhandlingsfællesskabet, Forsikring & Pension, Frie, Funktionærer, Frivilligrådet,

FSR – danske revisorer, Institut for Menneskerettigheder, Kommunernes Landsfor-

ening, Kristelig Fagbevægelse, Landsforeningen Fleksjob, Landsforeningen af før-

tidspensionister, Rigsrevisionen, Rådet for Socialt Udsatte, SIND og Udbetaling

Danmark.

Fra de organisationer m.v., som lovforslaget har været sendt i høring hos, er der

modtaget høringssvar fra følgende høringsparter:

Ankestyrelsen, Ase, Cabi, Dansk Socialrådgiverforening, Danske A-kasser, Danske

Erhvervsskoler og Gymnasier, Danske Handicaporganisationer, Den Uvildige Kon-

sulentordning på Handicapområdet, Erhvervsstyrelsen, Finanssektorens Arbejdsgi-

verforening, Finanstilsynet, Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkeds-

chefer i Danmark, Forhandlingsfællesskabet, Frie, Kommunernes Landsforening,

Kristelig Fagbevægelse, Landsforeningen Fleksjob, Rigsrevisionen og Rådet for So-

cialt Udsatte.

Heraf har Ankestyrelsen, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet og

Rigsrevisionen ikke haft bemærkninger til lovforslaget.

Derudover er der modtaget svar fra Aalborg Kommune, Aarhus Kommune, Akade-

mikerne, Dansk Arbejdsgiverforening, Fagbevægelsens Hovedorganisation, HK

Danmark, HK Danmarks A-kasse, HK Kommunal, Jammerbugt Kommune, Køben-

havns Kommune, Lederne, Odense Kommune, Sammenslutningen af Unge med

Handicap og Skive Kommune.

De modtagne høringssvar vedlægges.

Nedenfor gennemgås de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar. Afsnit 1

indeholder de generelle bemærkninger samt Beskæftigelsesministeriets bemærknin-

ger hertil. Afsnit 2 indeholder en nærmere gennemgang af hovedindholdet af de kon-

krete bemærkninger til lovforslaget samt Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

hertil. Beskæftigelsesministeriets bemærkninger til høringssvarene er anført i kursiv.

Beskæftigelsesministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige synspunk-

ter henvise til høringssvarene, som er sendt til Beskæftigelsesudvalget.

Bemærkninger af generel politisk karakter og bemærkninger, der ikke vedrører lov-

forslaget, indgår ikke i høringsoversigten. Det betyder også, at bemærkninger til ele-

menterne i ”Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen” om et for-

enklet kontaktforløb og lempelse af uddannelsespålægget, som forventes at blive ud-

møntet i et særskilt lovforslag, ikke indgår i høringsoversigten.

Det bemærkes, at der i forhold til høringsudgaven af lovforslaget af 26. august 2022

er foretaget visse redaktionelle og lovtekniske ændringer af udkastet til lovforslaget.

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

1. Generelle bemærkninger

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier henviser til arbejdsmarkedsparternes hø-

ringssvar. De ønsker, at det afklares og offentliggøres, hvilke elementer i lovforsla-

get, der er ved at blive afklaret pga. forligsbindinger i Beskæftigelsesreformen.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at forligskredsene bag beskæftigelsesreformen

har bakket op om elementerne i lovforslaget, foruden forslaget om at afskaffe kravet

om jobcentrenes vejledning om 6 ugers jobrettet uddannelse.

Hertil bemærker Beskæftigelsesministeriet, at Venstre, Radikale Venstre og regerin-

gen forud for udskrivelse af Folketingsvalget valgte at opsige Aftale om reform af

forlig om beskæftigelsesindsatsen fra 2014 med virkning fra efter det næste Folke-

tingsvalg.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet ønsker, at det uddybes, hvor-

dan reglerne om jobcentrenes vejledning af borgerne kan undersøges og nytænkes

ved i højere grad at anvende digitale værktøjer.

Danske Handicaporganisationer påpeger, at tilgængeligheden af de digital værktøjer,

der anvendes af a-kassen eller jobcenteret i kommunikationen med borgerne skal

være mulige at bruge, når man har et synshandicap, og der bør være fokus på at

understøtte den enkelte borgers muligheder for at gøre brug af den digitale løsning,

der stilles til rådighed. Endvidere påpeges potentialet i at bruge specialiseret viden i

vejledningsindsatsen for at få personer med synshandicap i job.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

(STAR) undersøger den vejledningsforpligtelse, som fremgår af § 35 i lov om en

aktiv socialpolitik (LAS). Af denne bestemmelse fremgår det, at kommunerne skal

vejlede borgeren tilstrækkeligt om sanktionsreglerne, inden der kan gives en sank-

tion i form af en lavere ydelse, således at borgeren kender sin pligt til at stå til rå-

dighed og dermed kan undgå at blive berørt af sanktioner. Denne vejledningsfor-

pligtelse betyder bl.a., at vejledningen ikke skal finde sted ved hver aktivitet, men

gives på første samtale og efterfølgende hver 6. måned.

STAR undersøger, hvordan reglerne om jobcentrenes vejledning af borgerne, efter

reglerne i § 35, kan nytænkes, så det i højere grad bliver muligt at anvende digitale

værktøjer, ved at lave en kvalitativ erfaringsindsamling (et såkaldt ”praksistjek”) i

udvalgte kommuner. Målgruppen for praksistjekket er aktivitetsparate og jobparate

kontanthjælpsmodtagere fyldt 30 år.

Formålet med erfaringsindsamlingen er dels at afdække praksis og belyse udfordrin-

ger med de nuværende regler for vejledning af borgerne om rådighed og sanktioner.

Dels er formålet at indsamle viden om, hvordan rammene om vejledning kan forbed-

res, fx ved at vejlede digitalt, så der er mere rum til at tale om konkrete job i samta-

lerne, og borgerens retssikkerhed sikres i forhold til potentielle sanktioner. Ankesty-

relsen er også inddraget i erfaringsindsamlingen.

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

På baggrund af erfaringsindsamlingen, vil STAR påbegynde en proces med at vur-

dere bl.a., hvorvidt det er muligt for kommunerne at overholde deres vejlednings-

pligt ved anvendelse af digitale værktøjer.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

Københavns Kommune håber, at arbejdsgruppen, der skal se på, hvordan besparel-

sen bedst understøttes og implementeres, resulterer i, at Beskæftigelsesministeriet

konkret anviser de effektiviseringer inden for jobcenterdriften, som skal gennemfø-

res.

Kommunernes Landsforening (KL) bemærker til aftalens element om besparelser på

administrationsudgifter i jobcentrene, at KL naturligvis gerne bidrager med forslag

til forenklinger på beskæftigelsesområdet. KL bemærker, at der kun kan spares, hvis

der findes forenklinger, medmindre man ønsker serviceforringelser.

Beskæftigelsesministeriet forventer at inddrage KL i, hvordan kommunerne bedst

muligt understøttes i implementeringen af den politisk bestemte besparelse, herun-

der fx med udgangspunkt i tværkommunal læring. Hertil indgår der i lovforslaget

en række forenklinger i de statslige krav herunder lempelser af registreringer i Min

plan og forenkling af opfølgning i skærpet tilsyn, som skal understøtte besparelsen.

HK Kommunal bemærker, for så vidt angår de administrative besparelser, at det ikke

er nærmere specificeret i den politiske aftale, hvor besparelserne er tiltænkt eller

hvilken vurdering, der ligger bag det samlede beløb. Hertil bemærker HK Kommu-

nal, at de politisk vedtagne reformer i perioden fra 2011 til 2019 har medført, at flere

grupper af ledige nu har et forløb i jobcentrene end tidligere, og at disse forløb er

mere komplicerede. Det kræver flere medarbejderressourcer, hvilket i høj grad for-

klarer udviklingen i udgifter på beskæftigelsesområdet.

HK Kommunal bemærker videre, at der er omfattende dokumentations- og proces-

krav, som man med fordel kunne have set nærmere på. I lovforslaget bemærkes kun

mindre lettelser i disse krav, og HK Kommunal stiller derfor spørgsmålstegn ved

besparelsespotentialet ift. den resterende drift.

Dansk Socialrådgiverforening bemærker vedrørende økonomien, at det virker uam-

bitiøst at gennemføre en grønthøsterbesparelse på 244,2 mio. årligt fra 2024 uden at

anvise, hvor besparelsen konkret kan hentes. I en tid med massiv kritik af beskæfti-

gelsesindsatsen virker det besynderligt, at man ikke forholder sig til, hvad der skal

spares på.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er positiv over for de elementer i lovforslaget,

som bidrager til at reducere administration i jobcentrene, men DA finder, at lov-

forslaget har en for unuanceret brug af begrebet ”administration”. DA anbefaler på

den baggrund, at der i lovforslagets bemærkninger sker en mere detaljeret opgørelse

af, hvilke aktiviteter i jobcentret, der hører ind under de administrative udgifter.

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

Beskæftigelsesministeriet tager bemærkningerne til efterretning og bemærker, at

lovforslaget udmønter dele af ”Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesind-

satsen”, og det fremgår af pkt. 3.2. om mindre administration i jobcentrene, at det

indgår i aftalen, at den kommunale serviceramme reduceres med 244,2 mio. kr. år-

ligt fra 2024.

Beskæftigelsesministeriet kan i øvrigt henvise til lovforslagets pkt. 3.2. om mindre

administration i jobcentrene.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

KL finder det ærgerligt, at partierne bag den politiske aftale ikke har brugt anlednin-

gen til en reel nytænkning og afbureaukratisering af beskæftigelsesindsatsen, som

det har været hensigten.

Dansk Socialrådgiverforening bemærker, at de havde håbet på, at forligskredsen

ville en reel nytænkning af beskæftigelsesområdet, som der er behov for. Tværtimod

trækkes store beløb ud af beskæftigelsessystemet, uden at man forholder sig til, hvor-

dan alle indsatser og ydelser spiller sammen. Forligskredsen og Folketingets politi-

kere bør tage stilling til, hvilket beskæftigelsessystem og hvilken beskæftigelsesind-

sats de ønsker i fremtiden. Dansk Socialrådgiverforening foreslår med henblik på at

forbedre indsatsen bl.a. en hurtigere afklaring og tværfaglig enhed uden for jobcen-

teret for personer med problemer ud over ledighed.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) vurderer, at lovforslaget i sin helhed bidrager til

endnu en svækkelse af den aktive beskæftigelsesindsats i Danmark og dermed bidra-

ger til, at det bliver endnu vanskeligere for virksomhederne at rekruttere de ønskede

medarbejdere.

DA bemærker, at mere brug af de virksomhedsrettede tilbud efter DA’s opfattelse

vil kræve en mere intensiv dialog og kontakt med virksomhederne, hvis antallet af

pladser skal øges. DA deler på den baggrund ikke vurderingen i lovforslaget om, at

der ikke vil være forbundet økonomiske eller administrative konsekvenser for er-

hvervslivet.

Rådet for Socialt Udsatte er generelt bekymret for de besparelser i administration,

der lægges op til i ”Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen”. Rå-

det opfordrer til, at der i udmøntningen af denne del sikres, at der ikke i sidste ende

skæres i tiden til borgerne.

Jammerbugt Kommune hilser forenklingerne velkomne, men vurderer stadig, at der

er nogle stramme bånd lagt ned over jobcentrene, som vanskeliggør deres handle-

muligheder. Samtidig oplever Jammerbugt Kommune ikke, at forenklinger tilnær-

melsesvis står mål med de udgiftsreduktioner, som den finansielle del af aftalen læg-

ger op til.

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark

kan generelt støtte op om de punkter i forslaget, som forenkler og indebærer admi-

nistrative lettelser for jobcentrene, herunder bl.a. forenklingen af opfølgningen ved

skærpet tilsyn.

Sammenslutningen af Unge Med Handicap er enige i det overordnede sigte med

”Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen”, og ser positivt på, at

der er stort fokus på at bruge ressourcerne der, hvor de har mest effekt for borgeren.

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) vurderer, at lovforslaget

ikke medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Beskæftigelsesministeriet tager bemærkningerne til efterretning.

Beskæftigelsesministeriet bemærker i forhold til DA’s bemærkning om, at de ikke

deler vurderingen i lovforslaget om, at der ikke vil være forbundet økonomiske eller

administrative konsekvenser for erhvervslivet, at Erhvervsstyrelsens Område for

Bedre Regulering (OBR) er enig i Beskæftigelsesministeriets vurdering om, at lov-

forslaget ikke medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

2. Bemærkninger til lovforslagets enkelte dele/emner

2.1. Samtaler over video eller telefon inden for de første 6 måneder

2.1.1. Jobsamtaler, rådighedssamtaler og opfølgningssamtaler

Danske A-kasser (DAK) er tilfredse med, at de ledige fremover som udgangspunkt

selv vil kunne vælge samtaleform for samtaler med jobcenteret hhv. a-kassen efter,

at den første samtale dér er holdt. DAK er også tilfredse med, at den første samtale i

hhv. a-kassen/jobcenteret fortsat skal holdes med de ledige ved fremmøde.

DAK ser gerne, at det i lovforslaget kort beskrives, hvordan man vil ændre de admi-

nistrative regler for forsøgs-a-kassernes afholdelse af samtaler og den lediges valg

af samtaleform. DAK bemærker, at forsøgs-a-kasserne i 2023 både vil skulle holde

den første a-kassesamtale (cv-samtalen) og den første jobcenter-samtale (jobsamta-

len). Begge samtaler skal ifølge lovforslaget holdes ved fremmøde. DAK går ud fra,

at det kun er den første samtale i forsøgs-a-kassen, der skal holdes ved fremmøde,

og at den ledige således for de efterfølgende samtaler, hvoraf én er en (kombineret)

første jobsamtale, selv kan vælge formen.

Jammerbugt Kommune finder forslaget om at udvidelse borgerens mulighed for

samtaler over telefon eller video positivt, men bemærker, at det er uklart, hvilken

første fysiske samtale, der skal afholdes ved personligt fremmøde og spørger, om det

er første samtale hos a-kassen, jobcenteret eller begge aktører.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det fremgår af ”Anden delaftale om nytænk-

ning af beskæftigelsesindsatsen”, at aftalekredsen er enige om, at ledige – også i

starten af ledighedsperioden – som udgangspunkt skal have mulighed for at vælge,

om samtaler med jobcenter og a-kasse skal afholdes ved personligt fremmøde, ved

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

personligt digitalt fremmøde eller telefonisk. Jobcenter og a-kasse kan ændre sam-

taleformen fra personligt digitalt fremmøde eller telefonisk til personligt fremmøde,

såfremt de vurderer, at der er behov for det. Den første samtale skal fortsat afholdes

fysisk for alle målgrupper.

Det foreslås i lovforslaget, at den første jobsamtale holdes ved personligt fremmøde,

og herefter vælger personen, om en jobsamtale skal holdes ved personligt fremmøde,

telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde, jf. forslaget til § 33, stk. 1, i lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB). Endvidere vil der med hjemmel i § 62, stk. 10,

i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. blive fastsat regler om, at et ledigt medlem

som udgangspunkt selv vil kunne vælge, om rådighedssamtaler og øvrige samtaler

med a-kassen skal holdes ved personligt fremmøde, telefonisk eller ved personligt

digitalt fremmøde. De gældende regler om den første samtale med a-kassen – dvs.

cv-samtalen – ændres ikke med lovforslaget. Cv-samtalen holdes dermed fortsat ved

personligt fremmøde.

Det betyder, at for dagpengemodtagere vil både den første samtale med a-kassen

(cv-samtalen) og den første jobsamtale med jobcenteret skulle holdes ved personligt

fremmøde, og dagpengemodtagere vil som den eneste målgruppe have krav om to

samtaler ved personligt fremmøde. Ved personligt fremmøde forstås, at samtalen

skal holdes ved, at personen møder fysisk frem til et møde med en ansat fra jobcen-

teret eller a-kassen.

Det er Beskæftigelsesministeriets opfattelse, at det for dagpengemodtagere forud-

sættes, at kun én samtale hos hver aktør – hhv. jobcenteret og a-kassen – skal afhol-

des ved personligt fremmøde. Beskæftigelsesministeriet forventer at ændre reglerne

i bekendtgørelse nr. 1370 af 18. september 2020 om forsøg med mere ansvar til ar-

bejdsløshedskasser, så der er klarhed om samspillet mellem reglerne i bekendtgø-

relsen og de foreslåede regler i lovforslaget.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

DAK ser gerne en præcisering af, at jobcenterets ændring af valg af samtaleform

skal være konkret begrundet og bemærker, at en ændring af valg af samtaleform

således ikke må være begrundet i, at det enkelte jobcenter ønsker at ”vende ledige i

døren” eller sætte særligt ind over for visse grupper af ledige, fx alle ledige 50+ mv.

Er der tvivl om rådighed for dagpengemodtagere, skal der ske underretning af a-

kassen. Tvivl om rådighed må ikke bunde alene i den lediges valg af samtaleform.

KL er meget tilfredse med, at kommunerne med forslaget får bedre mulighed for at

benytte den kontaktform, som passer til den enkelte bedst og bemærker, at selv om

fysiske samtale også fremover forventes at være et vigtigt redskab for dialogen mel-

lem borgere og sagsbehandlere, så vil det betyde bedre muligheder for at udnytte

digitale redskaber.

HK Kommunal bifalder forslaget om at benytte virtuelle samtaler og henviser i den

forbindelse særligt til erfaringer fra perioden med covid-19 og bemærker videre, at

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

især borgere med angstdiagnoser og PTSD oplevede virtuelle samtaler som mindre

angstprovokerende, hvorfor effekten af samtalerne var tilsvarende bedre.

HK Kommunal bemærker dog, at virtuelle samtaler ikke fungerer lige godt for alle

borgergrupper, hvorfor det er ærgerligt, at man indfører muligheden som led i en

besparelse. Det vil, alt andet lige, gøre faren for, at kommunerne også vurderer ud

fra økonomiske hensyn, større, og dermed udfordres den faglige vurdering, der bør

være afgørende for valget af samtaleform.

Københavns Kommune bemærker, at det bør være muligt for jobcenteret ud fra en

individuel og konkret vurdering at beslutte, at en telefonisk samtale skal afholdes

ved digitalt fremmøde.

Odense Kommune fremhæver, at det er rigtig godt med fuld frihed til at planlægge

en faglig indsats og kontaktforløbet og vurderer, at langt de fleste aktivitetsparate

kontanthjælpsmodtagere og personer i ressourceforløb vil have størst gavn af sam-

taler med fysisk fremmøde, men hilser muligheden meget velkommen.

Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark

(FSD) er enige i, at telefoniske og digitale samtaler for nogle målgrupper formentlig

ikke har lige så stor effekt som personlige samtaler.

Dansk Socialrådgiverforening er enig i forslaget om at udvide muligheden for andre

samtaleformer, og støtter samtidig forslaget om at lade den første samtale foregå ved

personligt fremmøde.

Dansk Socialrådgiverforening vurderer dog, at borgere omfattet af introduktionspro-

grammet efter integrationsloven, personer i jobafklaringsforløb, personer i ressour-

ceforløb, ledighedsydelsesmodtagere, revalidender og førtidspensionister efter en

faglig vurdering skal have samme mulighed. Herudover skal det stå klart, at kom-

munen er forpligtet til at arrangere digitale samtaler således, at borgerne fortsat altid

har mulighed for at inddrage bisidder eller partsrepræsentant.

Aalborg Kommune har set frem til muligheden for digitale og telefoniske samtaler

siden covid-19, og har ligeledes før covid-19 haft gode erfaringer med formen på

jobsamtaler, samtaler i rehabiliteringsteamet m.m. som led i frikommuneforsøg, men

er ikke enige i de økonomiske beregninger, der ligger til grund for lovforslaget.

Lederne finder forslaget om at udvide mulighederne for at afholde samtaler digitalt

til de første 6 måneders ledighed positivt og henviser i den forbindelse særligt til de

gode erfaringer under covid-19 nedlukningerne.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det fremgår af ”Anden delaftale om nytænk-

ning af beskæftigelsesindsatsen”, at jobcentre og a-kasser under suspensionen af

beskæftigelsesindsatsen, der fulgte af covid-19, har afholdt en stor del af deres sam-

taler med personligt digitalt fremmøde (video) og telefonisk. Det har der været stor

tilfredshed med blandt borgere og medarbejdere i jobcentre og a-kasser. Med ’Før-

ste delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen’ fik ledige derfor efter seks

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

måneders ledighed som udgangspunkt mulighed for at vælge, hvilken form deres

samtale skal have.

For så vidt angår jobsamtaler, foreslås det i lovforslaget, at personen efter den første

jobsamtale vælger, om en jobsamtale skal holdes ved personligt fremmøde, telefo-

nisk eller ved personligt digitalt fremmøde (video), jf. forslaget til § 33, stk. 1, i LAB.

Bestemmelsen omhandler jobsamtaler for dagpengemodtagere, kontanthjælps- og

uddannelseshjælpsmodtagere, overgangsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af

introduktionsprogrammet efter integrationsloven, personer i jobafklaringsforløb,

personer i ressourceforløb, ledighedsydelsesmodtagere, revalidender og førtidspen-

sionister.

Det fremgår af lovforslaget, at jobcenteret ud fra en konkret vurdering dog kan be-

slutte at ændre personens ønskede samtaleform fra telefonisk eller video til person-

ligt fremmøde, såfremt jobcenteret vurderer, at der er behov for det, jf. § 33, stk. 2,

1. pkt., i LAB.

Det kan fx være i tilfælde, hvor jobcenteret vurderer, at der er behov for personligt

fremmøde, hvis det vurderes hensigtsmæssigt for, at personen kan vejledes på bedste

vis, og man i dialog kan drøfte og planlægge den videre indsats, herunder hvis der

skal igangsættes længerevarende uddannelses- eller aktiveringsforløb. Det kan også

være i tilfælde, hvor der er tvivl, om personen står til rådighed. For så vidt angår

sygemeldte, vil det også kunne være i tilfælde, hvor der er tale om en sygemeldt med

komplekse problemstillinger, eller hvis der er tvivl om personens uarbejdsdygtighed.

Til HK Kommunal’s bemærkninger om, at den faglige vurdering udfordres, er det

Beskæftigelsesministeriets opfattelse, at der således er klare faglige kriterier for val-

get af samtaleform.

Beskæftigelsesministeriet er enig i DAK’s bemærkning om, at jobcenteret efter de

gældende regler underretter personens a-kasse, såfremt der i øvrigt er tvivl om dag-

pengemodtageres rådighed, jf. § 153 i bekendtgørelse nr. 2636 af 28. december 2021

om en aktiv beskæftigelsesindsats (BAB).

I forhold til Københavns Kommunes bemærkning om, at det bør være muligt for job-

centeret ud fra en individuel og konkret vurdering at beslutte, at en telefonisk sam-

tale skal afholdes ved digitalt fremmøde, bemærker Beskæftigelsesministeriet, at for-

slaget ligger uden for ”Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen”,

som lovforslaget udmønter. Jobcenteret kan dog ud fra en konkret vurdering beslutte

at ændre personens ønskede samtaleform fra telefonisk eller video til personligt

fremmøde, såfremt jobcenteret vurderer, at der er behov for det, jf. også ovenfor.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

DAK efterspørger, hvordan den ledige vil kunne vælge samtaleform, når jobsamta-

len

ikke

selvbookes, men indkaldes, og at valgfriheden understøttes systemmæssigt,

så det bliver muligt for a-kasserne at komme med til de samtaler, der skal afholdes

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

med de ledige, uanset valg af samtaleform. DAK går gerne i dialog med STAR

herom.

Aalborg Kommune bemærker, at personens ret til

–

som hovedregel

–

at bestemme

formen på jobsamtaler, hvor også a-kassen deltager, i praksis vil være vanskeligt, da

jobcentret skal vejlede de ledige om, at de næste gang skal booke en fællessamtale

med a-kassen. Der er en risiko for, at den ledige ikke husker dette, hvormed det kan

blive svært at overholde rettidigheden på disse fællessamtaler, da jobcentret først vil

opdage ved næstkommende samtale, at borger i forbindelse med selvbooking ikke

har fået inviteret a-kassen med til samtalen.

Aalborg Kommune bemærker, at en løsning kan være, at jobcenterrådgiveren spør-

ger den ledige, hvilken samtaleform personen ønsker, hvorefter jobcenterrådgiveren

indkalder til fællessamtale med den ønskede samtaleform. Hertil bemærker Aalborg

Kommune, at deres erfaring med telefoniske fælles samtaler med a-kassen er, at de

ikke skaber den samme værdi som samtaler afholdt som personligt digitalt fremmøde

eller personligt fremmøde.

Odense Kommune anbefaler i forhold til fælles samtaler med a-kasser, at jobcenteret

får mulighed for at beslutte, at a-kasserne skal møde fysisk i sager, hvor jobcenteret

har vurderet, at den ledige skal deltage fysisk, hvilket ofte vil være tilfældet i sager,

hvor der er behov for fælles fodslag, og hvor der skal laves en helt ny plan og retning

for borgeren.

Aarhus Kommune retter opmærksomheden på, at visse borgeres ret til selvbooking

udfordres af behov for sprog- eller tegnsprogstolke, som skal rekvireres af jobcente-

ret. Borgeren bliver i disse situationer reelt forhindret i at selvbooke, da jobcenteret

skal have mulighed for at rekvirere en tolk til mødet. Aarhus bemærker, at punktet

noteres til orientering for at gøre STAR opmærksom på problematikken

Beskæftigelsesministeriet tager bemærkningerne til efterretning og bemærker, at de

gældende regler om selvbooking i kapitel 7 i LAB ikke ændres med lovforslaget.

Dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmod-

tagere, som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet, åbenlyst uddannelsespa-

rate samt personer i jobafklaringsforløb skal efter de gældende regler selv booke

jobsamtaler digitalt, jf. § 34, stk. 1, i LAB. Endvidere skal aktivitetsparate kontant-

hjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af introduk-

tionsprogrammet, uddannelsesparate bortset fra åbenlyst uddannelsesparate uddan-

nelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionspro-

grammet, aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodta-

gere, som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet, personer i ressourceforløb,

fleksjobvisiterede, som modtager ledighedsydelse samt revalidender også selv booke

jobsamtaler digitalt, jf. § 34, stk. 3, i LAB. Jobcenteret indkalder dagpengemodta-

gere til jobsamtaler, hvor a-kassen skal deltage, dvs. de fælles jobsamtaler inden for

de første 6 måneders ledighed og den fælles jobsamtale om en obligatorisk intensi-

veret indsats, senest når personen har været ledig i 16 måneder, jf. §§ 31, stk. 2, og

§ 32, stk. 2, i LAB.

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at lovforslaget pkt. 3.6. om implementerings-

konsekvenser for det offentlige er ændret i forhold til udkastet til lovforslaget, som

blev sendt i ekstern høring, således, at det fremgår, at it-systemerne er opgraderet i

september 2022. Med lovforslaget vil kommunerne og a-kasser skulle foretage min-

dre ændringer i egne it-systemer for at understøtte, at borgerne med mindre end 6

måneders ledighed ved den enkelte selvbooking af en samtale aktivt kan vælge, om

der inden for jobcenterets aktuelle ledige mødetilbud ønskes en samtale ved person-

ligt fremmøde, personligt digitalt fremmøde eller telefonisk.

Til Odense Kommunes anbefaling i forhold til fælles samtaler med a-kasser om, at

jobcenteret får mulighed for at beslutte, at a-kasserne skal møde fysisk i sager, hvor

jobcenteret har vurderet, at den ledige skal deltage fysisk, bemærker Beskæftigelses-

ministeriet, at dette ligger uden for ”Anden delaftale om nytænkning af beskæftigel-

sesindsatsen”, som lovforslaget udmønter.

Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark

(FSD) finder det positivt, at der i endnu højere grad åbnes op for telefoniske og di-

gitale samtaler. Udgangspunktet om valgfrihed i forhold til samtaleformen efter før-

ste samtale ses at bidrage til dagsordenen om værdighed i sagsbehandlingen. FSD

bemærker dog, at der kan forventes merudgifter.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) vurderer, at forslaget om at udvide adgangen til

digitale samtaler ikke giver mening, når det det koster arbejdspladser. Initiativet re-

ducerer beskæftigelsen med 215 fuldtidspersoner varigt og skønnes at medføre of-

fentlige merudgifter på omkring 20 mio. kr.

Beskæftigelsesministeriet tager bemærkningerne til efterretning.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

HK Danmarks A-kasse støtter fuldt ud forslaget om at tilbyde medlemmer en frivillig

samtaleform, men er også af den opfattelse, at det fortsat bør være en mulighed at

tilbyde medlemmer i tilbud kontakt via brev, som i dag foregår digitalt. Det kan af

praktiske og logistiske årsager være en udfordring at holde samtaler med medlemmet

fysisk, via video eller telefon, mens medlemmet befinder sig på en arbejdsplads eller

sidder i undervisning. Her vil samtaler via brev som en valgmulighed bidrage til at

gøre kontakten mere fleksibel.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det foreslås i lovforslaget, at der vil kunne

holdes samtaler telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde, og at der dermed

ikke længere vil være mulighed for at holde samtaler ved brev, hvis man deltager i

aktive tilbud, og at dette kan tilrettelægges, så det er muligt for personen at deltage.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

2.1.1.1. Jobsamtaler

KL bemærker, at hvis samtalerne skal have endnu større værdi for både borger og

sagsbehandlerne, vil et naturligt næste skridt være at fjerne de mange krav til ind-

holdet af jobsamtaler, således at samtaler i højere grad får fokus på at understøtte

jobsøgning frem for gennemgang af regler.

Jammerbugt Kommune hilser udvidelsen af muligheden for digitale samtaler i ind-

satsen velkomment og pointerer, at corona nedlukningen viste med al tydelighed, at

jobcentrene sagtens kan levere professionelle jobsamtaler telefonisk/digitalt.

Jammerbugt Kommune understreger, at frikommuneforsøgene gav de nordjyske

kommuner større mulighed for også at beslutte kadence, indhold m.v. hvorfor de

kunne ønske, at lovforslaget gik videre.

Kristelig Fagforening (Krifa) ser positivt på forslaget om, at samtaler kan afholdes

digitalt (undtagen den første samtale) og henviser i den forbindelse særligt til perio-

den under covid-19, hvor de havde god erfaring med digitale samtaler. Krifa spørger,

om det også vil gælde for den nye sanktion efter § 42 a i bekendtgørelse om rådighed.

Ase spørger, hvorvidt det kan anses for at være inden for rammerne af de foreslåede

regler, at tidspunktet for telefoniske eller digitale jobsamtaler kan aftales som et tids-

rum, således at medlemmet ved en telefonisk samtale bliver ringet op fx mandag den

9. januar 2023 i tidsrummet mellem fx kl. 9.00 og 12.00. Derved sikres det, at sam-

talen faktisk bliver afholdt på den aftalte dag.

Akademikerne bifalder forenklingen af jobsamtalerne, bl.a. i forhold til form, og

fremhæver, at det er vigtigt, at kravet om fysisk fremmøde begrænses til første møde,

da det vil virke kontraproduktivt på kontaktforløbets formål – at komme i job – at

indføre flere regler om mødeformer. Akademikerne fremhæver, at den formidling,

a-kasserne skal levere, skal afspejle det arbejdsmarked (brancher og profiler mv.),

som de repræsenterer.

Cabi vurderer, at den digitale afholdelse af jobsamtaler potentielt kan bidrage til at

etablere og vedligeholde kontakt til de grupper af borgere, som har vanskeligt ved at

møde på jobcenteret.

Danske Handicaporganisationer henviser til deres medlemsorganisationers hørings-

svar og finder forslaget om, at jobsamtaler fremover også kan foregå digitalt positivt,

da det for mange personer med handicap vil være en lettelse.

Frie foreslår, at betegnelsen ”jobsamtaler” i det forenklede kontaktforløb erstattes af

betegnelsen ”samtale i a-kassen” og ”samtale med jobcenteret”, da det er svært for

medlemmerne at forholde sig til betegnelsen ”jobsamtale”, og det vil give en bedre

forståelse af, hvem medlemmet skal til samtale med.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det fremgår af ”Anden delaftale om nytænk-

ning af beskæftigelsesindsatsen”, at aftalekredsen er enige om, at ledige – også i

starten af ledighedsperioden – som udgangspunkt skal have mulighed for at vælge,

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

om samtaler med jobcenter og a-kasse skal afholdes ved personligt fremmøde, ved

personligt digitalt fremmøde eller telefonisk.

Endvidere fremgår det af aftalen, at partierne med aftalen er enige om at forenkle

kontaktforløbet for dagpengemodtagere. Fra 1. januar 2024 får a-kasserne ansvaret

for kontaktforløbet i de første tre måneder af ledighedsforløbet, og de særlige sam-

taletyper forenkles, så der blot er én obligatorisk samtaletype – jobsamtaler. Antallet

af samtaler for dagpengemodtagere i de første seks måneders ledighed reduceres

med aftalen fra ni til seks, hvoraf a-kassen afholder de første tre samtaler i løbet af

de første tre måneders fuld ledighed, og jobcentret afholder de sidste tre samtaler i

løbet af de følgende tre måneder.

For så vidt angår KL’s bemærkning om at fjerne de mange krav til indholdet af job-

samtaler, henviser Beskæftigelsesministeriet til de generelle bemærkninger i afsnit

1 i høringsoversigten vedrørende undersøgelsen af vejledningsforpligtelsen i § 35 i

LAS.

Til Fries bemærkninger om at ændre betegnelsen ”jobsamtaler”, bemærker Beskæf-

tigelsesministeriet, at samtaler i kontaktforløbet efter de gældende regler benævnes

jobsamtaler. En ændring af betegnelsen ”jobsamtaler” ligger uden for ”Anden del-

aftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen”, som lovforslaget udmønter.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

2.1.1.2. Opfølgningssamtaler

FH mener, at det er uhensigtsmæssigt, at man fjerner muligheden for, at opfølgnin-

gen kan ske skriftligt, da det begrænser fleksibiliteten i forhold til, hvordan kommu-

nen kan tilrettelægge opfølgningen i samarbejde med borgeren i den konkrete sag.

FH foreslår, at muligheden for skriftlig opfølgning bevares.

Forhandlingsfællesskabet undrer sig over, at der med lovforslaget lægges op til, at

opfølgningen ikke længere kan ske skriftligt.

Skive Kommune mener, at muligheden for, at den første opfølgningssamtale kan ske

telefonisk eller digitalt, når den sygemeldte har genoptaget arbejdet delvist, er blevet

overflødig som følge af forslaget om, at den første opfølgningssamtale kan ske tele-

fonisk eller digitalt, når den sygemeldte er i et ansættelsesforhold.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at opfølgningssamtaler ikke længere vil kunne

ske skriftligt. Dette er i overensstemmelse med lovforslagets øvrige ændringer ved-

rørende jobsamtalernes form for de øvrige målgrupper i LAB og rådighedssamta-

lernes form for dagpengemodtagere. Det vil således ikke længere være muligt at

holde jobsamtaler og rådighedssamtaler pr. brev, og opfølgningssamtaler for syge-

meldte skriftligt.

Beskæftigelsesministeriet bemærker endvidere, at selvstændige erhvervsdrivende,

som genoptager arbejdet delvist, ikke er i et ansættelsesforhold.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

2.2. Mere målrettede tilbud

2.2.1. Øvrig Vejledning og Opkvalificering (ØVO) tages ud af ret og pligt

tilbud

KL, FH, DAK, DS, FSD, HK D, HK K, SUMH, DHO, Cabi, Rådet for Socialt Ud-

satte, Københavns Kommune, Århus Kommune, Ålborg Kommune, Odense Kom-

mune, Jammerbugt Kommune er alle som udgangspunkt negative over for at ØVO

tages ud af ret og pligt tilbud i medfør af lovforslaget.

KL påpeger, at det er en forkert vej at gå, at øvrig vejledning og opkvalificering ikke

længere kan gives som ret og pligt tilbud, og ikke tæller med i fokusmål.

KL finder, at det er et opgør med princippet om, at borgere skal have det tilbud, som

jobcenteret - i dialog med borgeren - vurderer, bringer borgere hurtigst muligt tilbage

i job, småjob eller tættere på beskæftigelse, og at det således også er et udtryk for

mistillid til ledelse og medarbejdere i jobcentrene.

KL finder videre, at øvrig vejledning og opkvalificering er et vigtigt redskab og dæk-

ker over en bred vifte af indsatser lige fra jobsøgningskurser til meget håndholdte

forløb for udsatte og syge borgere, ofte kombineret med virksomhedsrettede tilbud.

De forskelligartede indsatser og metoder afspejler, at jobcentrenes målgrupper er

meget differentierede og har brug for forskellige indsatser.

KL anfører, at den aftalte besparelse på øvrig vejledning og opkvalificering på ingen

måde kan forklare en så voldsom indgriben i kommunernes rammer for at levere en

effektiv og individuel beskæftigelsesindsats, og at der samtidig er stor risiko for, at

vi får en mindre effektiv indsats, som i sidste ende koster flere penge i form af højere

udgifter til forsørgelsesydelser og lavere arbejdsudbud.

KL påpeger, at hvis mange tilbud skal ”veksles” til virksomhedspraktikker, er det en

betydelig risiko for ”praktikplads-møller”, som alt for ofte ikke fører til beskæfti-

gelse, men til nederlag og længere ledighed og det hverken er en god model for de

ledige, virksomhederne eller for samfundet.

KL finder i den forbindelse, at virksomhedspraktik kun har en god effekt, hvis der

er tale om et konkret match mellem borger og virksomheder ofte kombineret med

tæt opfølgning og anden indsats. KL mener, at kommunerne kan få en meget stor

kapacitetsudfordring, som bl.a. vil betyde behov for flere ansatte flere ansatte virk-

somhedskonsulenter, hvilket KL finder ikke hænger sammen med besparelsen på

administration, da en stor del af udgifterne her netop går til de virksomhedskonsu-

lenter, som i dialog med virksomheder sikrer en virksomhedsrettet indsats.

KL vil samtidig understrege, at fokus i jobcentrene selvfølgelig skal være på formid-

ling til ordinære job og ordinære timer. Det er derfor positivt, at lovforslaget under-

støtter fokus på småjob.

KL finder, at man i den forbindelse helt bør overveje at fjerne et minimumstimetal.

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

KL er også enig i, at en virksomhedsrettet indsats rettet mod konkrete jobåbninger

er afgørende, men at det er KL’s vurdering, at den aftalte besparelse på øvrig vejled-

ning og opkvalificering kan realiseres på anden vis.

KL foreslår herefter helt at fjerne fokusmålet vedrørende tilbud og samtidig skærpe

formålet med tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering, således at der sættes

større fokus på progression mod beskæftigelse (eller ordinær uddannelse), som

ifølge KL vil bidrage positivt på række områder, såsom at styrke ambitionen om

forenkling og afbureaukratisering af beskæftigelsesområdet, at styrke fokus på ordi-

nære job og småjob, at understøtte kommunernes incitament til en effektiv beskæf-

tigelsesindsats og dermed i højere grad forebygge langvarig offentlig forsørgelse og

at sikre at tilbud og indsatser iværksættes for at bistå den enkelte borgere med at

komme hurtigt tilbage i job eller tættere på. KL finder, at det samtidig vil være et

endeligt opgør med, at der gives tilbud for at overholde proceskrav.

KL finder, at det centrale er at understøtte formålet med beskæftigelsesindsatsen,

som er at understøtte et fleksibelt arbejdsmarked, og at der vises tillid til, at kommu-

nerne, de ledige og medarbejderne i jobcentrene i fællesskab finder de rette løsnin-

ger.

KL ønsker, at hovedprincippet fra aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, om

forenklede og harmoniserede regler på tværs af målgrupper beskæftigelsesindsats,

bevares, dvs. at udmøntningen ikke fører til flere proceskrav og målgruppe speci-

fikke regler, og at der ikke indføres en ny styringsmekanisme, som forringer kom-

munernes rammer for en effektiv og individuel beskæftigelsesindsats, som dermed

risikerer at påvirke arbejdsudbuddet negativt.

Endelig opfordrer KL til, at vi i fællesskab finder en bedre udmøntning af den aftalte

besparelse, så formålet bliver opfyldt, og det samtidig går i den rigtige retning i for-

hold til den tiltrængte nytænkning af beskæftigelsesindsatsen.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) bakker op om en målretning af ØVO, men

er ikke enig i den valgte model. Aftalen vil ifølge FH medføre en øget brug af virk-

somhedsrettet aktivering på bekostning af øvrig vejledning og opkvalificering, som

sandsynligvis vil øge brugen af virksomhedspraktik.

FH anerkender dog, at lovforslagets bestemmelser om at disse tilbud ikke længere

skal tælle med som ret- og pligttilbud stemmer overens med aftalens intention.

FH finder det problematisk, at konsekvensen vil være mindre brug af ØVO-kurser,

da det sker i en tid, hvor en konjunkturnedgang på arbejdsmarkedet (og/eller udsving

pga. sæson/vinter) vil medføre flere ledige, der kan have gavn af ØVO. FH finder

således, at det kan have negative konsekvenser for de borgere, der har komplekse

sociale problemer og ikke er i stand til at tage del i virksomhedsrettede tilbud, ordi-

nære løntimer eller uddannelse. FH finder, at der for den målgruppe er brug for ad-

gang til tilbud, som stiller færre krav og kan tilrettelægges fleksibelt for at afklare og

udvikle arbejdsevnen.

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

FH finder det ligeledes problematisk, at der peges på bl.a. virksomhedspraktik som

et alternativ til en jobrettet indsats. Det er vigtigt for FH at påpege, at virksomheds-

praktik kun skal anvendes, når det kan øge muligheden for beskæftigelse og gerne

en aftale om ordinær ansættelse i forlængelse af tilbuddet.

FH er derfor tilfredse med, at det i aftalen fremhæves, at ”Kommunerne også frem-

adrettet har fokus på, at virksomhedsrettede indsatser igangsættes på ordentlige vil-

kår, med klare jobmål for øje og under iagttagelse af de gældende regler, der skal

imødegå fortrængning af ordinært ansatte”.

FH bemærker dog, at den forventede udvidelse af brugen af virksomhedspraktik med

30 procent er af så omfattende karakter, at der bør igangsættes en ”tryktest” af de

nuværende værnsregler for brugen af virksomhedspraktik.

For FH er det helt afgørende, at brugen af virksomhedspraktik følges tæt, og at der

sker politisk indgriben, hvis en øget brug af virksomhedspraktik sker uhensigtsmæs-

sigt.

FH foreslår derfor, at antallet af nuværende spørgsmål som tillidsrepræsentanten skal

svare på i forbindelse med den digitale godkendelsesproces for virksomhedsprakti-

kanter udvides, således at der skal svares på, hvorvidt jobmålet med aktiveringen

kan indfries på arbejdspladsen. FH foreslår i den forbindelse en opfølgning på, hvor-

vidt tillidsrepræsentanten involveres efter lovens hensigt, samt i hvilket omfang job-

centeret følger tillidsrepræsentantens bemærkninger.

DAK konstaterer, at der fra 1. januar 2023 ikke længere vil kunne gives tilbud om

øvrig vejledning og opkvalificering til ledige som ret og pligt tilbud. Det vil ifølge

DAK presse jobcentrene, særligt da ikke alle ledige kan få tilbud om ordinær uddan-

nelse, og da det kan blive svært at finde virksomhedsrettede tilbud til de mange le-

dige, som hidtil har været i tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering.

DAK er bekymrede for, at dette pres også vil blive til et pres på de ledige for i højere

grad at komme i virksomhedspraktik, selv om en praktik måske slet ikke er det rette

tilbud for dem, herunder komme i en praktik uden for formålet, hvilket DAK påpe-

ger, der er set eksempler på i praksisundersøgelser mv.

DAK vil derfor opfordre til, at man følger målretningen tæt, og sætter ind med vej-

ledning til jobcentrene om reglerne og nye praksisundersøgelser.

DAK vil samtidig gerne opfordre til, at man ser på målretningen igen, evt. ift. nogle

af de grupper, som faktisk har gavn af tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering,

hvis der viser sig behov for det, så i hvert fald de vil kunne få tilbuddene under ”ret

og pligt”.

Dansk Socialrådgiverforening (DS)

DS konstaterer, at aftalen skal understøtte, at jobcentrene bruger ressourcerne der,

hvor de har størst effekt og kommer flest ledige til gavn.

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

DS henviser i den forbindelse til tal, der viser, at langt de fleste kontanthjælpsmod-

tagere har problemer ud over ledighed, og en del har været på kontanthjælp i lang

tid.

DS påpeger, at der er vished for i forskningen, at denne målgruppe har behov for

andet og mere end blot virksomhedsrettede tilbud og at socialrådgivernes erfaringer

fra praksis viser, at målgruppen har behov for et håndholdt, koordineret og individu-

elt forløb, ofte med flere sideløbende indsatser, som skal give mening for den en-

kelte. DS finder herudover, at det er afgørende at sikre, at de kommer ud i virke-

ligheden og får ordinære timer.

DS finder, at det er kendetegnende for gruppen, der modtager tilbud inden for øvrig

vejledning og opkvalificering, at de er udsatte borgere, der på grund af forskellige

udfordringer ikke umiddelbart er klar til virksomhedspraktik.

DS finder i forlængelse heraf, at ØVO tilbud ofte gives med sigte på at forbedre

borgernes almene situation, så de efter eller samtidig med indsatsen kan overskue at

deltage i mere beskæftigelsesrettede forløb. DS gør opmærksom på, at vi fortsat

mangler gode metoder til at måle på den enkelte borgers progression og dens årsager,

men at der samtidig er viden om, at et passende antal sager hos den enkelte medar-

bejder, og dermed tid til at sikre en individuel, kontinuerlig og meningsfuld indsats,

er en effektiv måde at få flere i arbejde på.

DS finder endelig, at forslaget, som det fremstår nu, vil bidrage til at gøre reglerne

endnu mere komplekse, fordi det vil være målgruppeafhængigt, hvorvidt øvrig vej-

ledning og opkvalificering er et ret og pligt tilbud, som tæller med i fokusmålet for

indsats.

Foreningen af kommunale social-, sundheds, og arbejdsmarkedschefer i Dan-

mark (FSD)

FSD konstaterer, at øvrig vejledning og opkvalificering dækker over en bred vifte af

afklarende og vejledende forløb, som kan være målrettet både personer tæt på og

længere fra arbejdsmarkedet som fx jobsøgningskurser, arbejdsmarkedsforståelse,

udviklende forløb, smertehåndtering for sygedagpengemodtagere, screening forud

for opkvalificering mv.

FSD finder, at forslaget vil medføre, at mange af den brede vifte af indsatser for de

omfattede målgrupper nedlægges, idet jobcentrene vil være nødt til at prioritere til-

bud, som tæller som ret og pligt tilbud for at opfylde fokusmålet for aktivering. Det

kan få betydning for de borgere, som er længere fra arbejdsmarkedet, og hidtil har

deltaget i udviklende forløb forud for virksomhedsrettede tilbud eller uddannelse.

HK Danmark

HK Danmark finder, at brugen af virksomhedspraktik som følge af den politiske

aftale vil være stigende, hvilket HK Danmark finder stærkt bekymrende, idet formå-

let med virksomhedspraktikker altid skal være individuelt afstemt for at sikre at den

lediges behov og udbytte er i fokus. HK Danmark påpeger, at der desværre allerede

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

er eksempler på, at det er svært at honorere, særligt i detailbranchen, som er den

branche, som har suverænt flest virksomhedspraktikker, jf. STARs opgørelser.

HK Danmark henviser til, at dette er kendt og anerkendt, hvilket HK Danmark erfa-

rede, da en justeret vejledning blev lanceret i juni måned, som netop i formålsbe-

stemmelsen understreger, at virksomhedspraktik skal tjene et individuelt aftalt for-

mål, hvilket STAR kvitterede positivt for i den medfølgende pressemeddelelse.

HK Danmark ser derfor med stor bekymring på, at praktikker ventes at øges i omfang

med +30%.

HK Danmark havde gerne set, at aftalen havde rummet en skærpelse af rimeligheds-

bestemmelserne, så antallet af personer i virksomhedspraktik skulle ses i antallet af

medarbejdere på fuld tid eller på mindst 30 timer ugentligt. Ifølge HK Danmark, vil

det modvirke fortrængning og samtidig betyde, at personen i virksomhedspraktik

bliver en del af et egentligt kollegialt fællesskab på arbejdspladsen.

HK Danmark foreslår derfor, at der laves en opgørelse over antallet af personer i

virksomhedspraktik og andre støttede ordninger, som sættes i forhold til antallet af

ordinært ansatte på fuld tid/min. 30 timer ugentligt. HK Danmark anfører, at denne

opgørelse ikke skal erstatte, men fungerer i tillæg til de øvrige opgørelser.

HK Danmark anfører, at en sådan opgørelse vil spille fint sammen med det aftalte

og samtidig give grundlag for at monitorere omfanget af praktikkerne.

HK Danmark bemærker yderligere, at det vil være ærgerligt at brugen af kurser un-

der ØVO begrænses som følge af aftalen. HK Danmark konstaterer, at Danmark står

over for store forandringer i retning af øget digitalisering og ikke mindst ambitio-

nerne for den grønne omstilling og finder, at det bliver afgørende med en kvalificeret

arbejdsstyrke, hvorfor en udvidelse af porteføljen af kurser og målgrupper, herunder

de KVU og MVU uddannede ledige, ville være godt for Danmark.

HK Kommunal

HK Kommunal finder, at øvrig vejledning og opkvalificering ofte er forudsætningen

for det virksomhedsrettede.

HK Kommunal anfører, at der ikke er tvivl om, at man bør se nærmere på udgifterne

til øvrig vejledning og opkvalificering, men at fjerne øvrig vejledning og opkvalifi-

cering som ret og pligt tilbud af besparelseshensyn dog er den helt forkerte vej at gå.

HK Kommunal påpeger for det første, at tilbud under øvrig vejledning og opkvalifi-

cering er et af mange skridt på vejen mod job eller uddannelse for især ledige med

andre udfordringer end ledighed, idet der er tale om tilbud, der netop ruster borgeren

til et virksomhedsrettet tilbud efterfølgende. Ifølge HK Kommunal er det netop

denne gruppe af ledige, der i skrivende stund optager langt hovedparten af ressour-

cerne i jobcentrene, men som man mange steder formår at rykke helt ekstraordinært

gennem et langt, sejt træk og understøttet af den meget omtalte mangel på arbejds-

kraft.

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

HK Kommunal påpeger for det andet, at det kan frygtes, at kommuner, der er presset

på økonomien, ikke vil gøre brug af muligheden for at supplere de virksomhedsret-

tede ret og pligt tilbud med øvrig vejledning og opkvalificering af økonomiske hen-

syn.

For det tredje påpeger HK Kommunal, at man kan være bekymret for, at man i stedet

for målrettede, individuelt baserede tilbud og indsatser vil opleve en stigning i virk-

somhedspraktikker, der ikke munder ud i varig tilknytning til arbejdsmarkedet, men

alene vil forlænge ledighedsperioden for borgerne.

Endelig er HK Kommunal bekymret for konsekvenserne, når de foreslåede ændrin-

ger indføres som led i en bunden besparelse og anfører, at fjernelsen af øvrig vejled-

ning og opkvalificering som et ret og pligt -tilbud fratager borgere og medarbejdere

et værdifuldt værktøj fra værktøjskassen. HK Kommunal er bekymret for, at man fra

politisk side overvurderer styrken i de virksomhedsrettede tilbud og undervurderer

kompleksiteten i de borgersager, der arbejdes med på jobcentrene.

HK Kommunal henviser derfor til siden https://www.hk.dk/1000historier, der sag

for sag viser, hvor udfordrede nogle af de ledige er, og hvilke tilbud og indsatser, der

kan hjælpe.

Sammenslutningen af Unge Med Handicap (SUMH)

SUMH finder, at målrettet tilbud skal være en mulighed for borgere med handicap.

Trods en grundlæggende positiv aftale, rejser SUMH en bekymring angående den

ændring, som aftalen ligger op til ift. brugen af tilbud om øvrig vejledning og op-

kvalificering.

SUMH er bevidste om, at der ikke foreligger evidens for, at tilbud om øvrig vejled-

ning og opkvalificering alene har stor effekt på afgangen fra ledighed til beskæfti-

gelse, men SUMH henviser til, at vi fra forskning ved, at de generelle jobrettede

indsatser som fx virksomhedspraktik og jobsøgning har størst effekt, når de kombi-

neres med opkvalificerings-, sociale og helbredsrettede indsatser (Virksomme ele-

menter på vejen til job, Væksthusets Forskningscenter, 2018).

SUMH er bekymret for, at ved at fjerne tilbud om øvrig vejledning og opkvalifice-

ring som et ret og pligt tilbud risikeres det, at nogle borgere kan få endnu svære ved

at få en kombineret indsats, og dermed det målrettede tilbud, den enkelte har brug

for.

SUMH henviser til, at man ved fra forskning på området, at ledige mennesker med

handicap er utrolig afhængige af jobcenterets støtte til at træde ind på arbejdsmarke-

det.

SUMH anfører, at det for mange i målgruppen er deres første go-to, når de bliver

ledige til forskel fra andre uden handicap (Videncenter om handicap, dec. 2020).

SUMH påpeger derfor, at de tilbud, som ledige med handicap får i jobcentret, er

utrolig væsentlige, og det er vigtigt, at de indsatser er målrettet deres konkrete behov.

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

SUMH bemærker i den sammenhæng, at jobcentrene i dag kun i lav grad har mål-

rettede tilbud til ledige med handicap og henviser til, at ca. 30 pct. af jobcentrene

angiver, at de har særlige vejledningssamtaler, mens endnu færre har særlige kursus-

forløb eller rådgivningstilbud for mennesker med handicap (Bredgaard m.fl., 2020).

SUMH oplever, at unge ledige med handicap ofte møder arbejdsmarkedet med lav

selvvurdering, mangelfuldt jobrelevant netværk samt sparsomt kendskab til arbejds-

markedet og egen arbejdsevne og kompensationsbehov, fordi de ikke har fået den

samme tilknytning til arbejdsmarkedet, som andre unge uden handicap gennem fri-

tidsjob, studiejob, ufaglært arbejde mv., og at manglende kendskab til arbejdsmar-

kedet og egen arbejdsevne har en negativ sammenhæng med jobsøgning og beskæf-

tigelse.

SUMH anfører derfor, at det at modtage et målrettet forløb, der har fokus på at mestre

ens funktionsnedsættelse og afklare skåne- og kompensationsbehov, kan være en

vigtigt indsats for at nogle målgrupper får det målrettede tilbud, de har behov for.

SUMH mener på den baggrund, at ikke nok med, at det kan være problematisk at ret

og pligt til sådanne tilbud forsvinder, men at der burde være særskilt fokus på, at der

skal være et krav om, at der er målrettede tilbud.

SUMH håber derfor, at aftaleparterne vil være opmærksom på de mulige konsekven-

ser, der kan være ved at fjerne tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering som ret

og pligt tilbud og SUMH tilføjer hertil, at der bør ses nærmere på kommunernes

manglende målrettede tilbud til ledige med handicap.

Danske Handicap Organisationer (DH)

DH anfører, at have visse bekymringer over, at tilbud om øvrig vejledning og op-

kvalificering ikke mere skal være et ret og pligt tilbud, fordi ledige med handicap

har en mere kringlet vej i job.

DH finder, at ledige med handicap har behov for en mere håndholdt indsats og in-

tensiv vejledning om støttebehov- og muligheder. Ifølge DH risikerer ledige med

handicap, at det bliver sværere at få en kombineret indsats, altså opkvalificering,

vejledning kombineret med virksomhedspraktik, ordinære løntimer med videre, mål-

rettet den enkelte lediges behov.

CABI

CABI er bekymret for forslaget om, at øvrig vejledning og opkvalificering ikke læn-

gere kan udgøre et ret og pligt tilbud for de allermest udsatte borgere. CABI henviser

til et beskæftigelsesindikatorprojekt, som viser, at indsatser for nogle af de mest ud-

satte ledige har størst effekt, når der er tale om en kombination mellem en virksom-

hedsrettet indsats og anden understøttende indsats.

CABI finder, at virksomhederne kan klare mange komplicerede problematikker sam-

men med borgeren under forudsætning af, at borgeren kan fremmøde som aftalt og

er motiveret for at være i virksomheden, men at det for nogle af de allermest udsatte

borgere kan kræve et forudgående forløb, hvor der netop arbejdes med motivation,

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

troen på at noget kan lykkes, stabilitet osv. for at evne at indgå i en egentlig virk-

somhedspraktik.

CABI forudser, at kommunerne vil tøve med at anvende øvrig vejledning og opkva-

lificering, selv i de tilfælde, hvor det måtte være aldeles meningsfuldt og at forslaget

kan få den utilsigtede konsekvens, at der etableres praktikker, som borgere og virk-

somheder reelt ikke får udbytte af, hvorfor det bliver en unødig belastning for alle

parter.

CABI foreslår at bevare øvrig vejledning og opkvalificering som et ret og pligt tilbud

for de mest udsatte ledige, men med krav om tydelig præcisering af formålet med

tilbuddet.

Rådet for Socialt Udsatte

Rådet for Socialt Udsatte understreger vigtigheden af, at virksomhedsrettede tilbud

kun gives, når det giver mening for den enkelte borgers forløb. Omlægningen til flere

virksomhedsrettede tilbud vil betyde et øget behov i kommunerne for at skaffe prak-

tikpladser, hvor der før kunne gives et alternativt tilbud.

Rådet for Socialt Udsatte finder, at for nogle borgere længere fra arbejdsmarkedet

vil en virksomhedsrettet indsats ikke være det rigtige og at der derfor stadig vil være

behov for at kunne give alternative tilbud.

Rådet for Socialt Udsatte finder derfor, at det i denne omlægning er vigtigt at sikre,

at der stadig er fokus på kvalitet og individuelle hensyn i de virksomhedsrettede til-

bud, da effekten af virksomhedsrettede tilbud risikerer at mindskes, hvis fokus bliver

på at opfylde et bestemt måltal for antal virksomhedsrettede tilbud, frem for på at

give de tilbud, der passer bedst til borgeren.

Københavns Kommune (KK)

KK peger på en række økonomiske udfordringer i forhold til bl.a. større krav og

forventninger til virksomhederne for at kunne indgå i samarbejde med jobcentrene

om opkvalificering af ledige borgere, herunder ikke mindst de mest udsatte borgere.

Ifølge KK handler det bl.a. om udfordringer i forhold til den aktuelle situation med

fordrevne borgere fra Ukraine, ledige borgere, der ikke i dag er vant til at oversætte

deres kompetencer i forhold til virksomhedernes efterspørgsel og det at have fokus

på at søge bredt, såvel fagligt som geografisk og om at imødekomme IT-kompeten-

cer.

Ifølge KK er der indsatser, ikke mindst for udsatte borgere, der i dag ydes som øvrig

vejledning og opkvalificering, som har evidens for effekt, ikke mindst når de gives i

forbindelse med jobrettet indsats. Indsatser, som KK finder, fortsat bør kunne gives

som ret- og pligttilbud.

KK påpeger, at lovgivningens øgede fokus på virksomhedsrettet indsats og uddan-

nelse i forhold til indsatsen for udsatte borgere må forventes at give et stigende behov

for mentorstøtte for at sikre fastholdelse m.v. af de udsatte borgere.

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

KK peger herefter på, at hvis de udfordringer skal kunne løses, kræver det en række

nærmere præciserede lovændringer og flere ressourcer både i forhold til virksom-

hedsrettede tiltag som i forhold til det uddannelsesrettede arbejde.

KK bemærker, at øvrig vejledning og opkvalificering og de indsatser, der leveres

under denne kategori, dækker over en meget stor mangfoldighed af forskellige ind-

satser og metoder, herunder samordnet og i kombination med (en eller flere) virk-

somhedsrettede aktiveringsindsatser og at øvrig vejlednings- og opkvalificeringsind-

satser derfor ofte er en del af forudsætningen for påbegyndelse af og succesfuld gen-

nemførelse af virksomhedsrettet aktivering, ikke mindst for udsatte ledige borgere.

KK opfordrer til, at der ses mere nuanceret på tilbud efter LAB. Ifølge KK, er der

typer af tilbud, der har evidens for virkning, og som bør kunne ydes før opstart af

virksomhedsrettet indsats eller parallelt med virksomhedsrettet indsats, ikke mindst

i indsatsen for udsatte borgere, og som bør kunne ydes som ret og pligt.

KK peger herefter på forslag til en ny formulering af bestemmelsen om øvrig vej-

ledning og opkvalificering, der tilgodeser ikke mindst en helhedsorienteret indsats

for udsatte borgere og individuelle indsatser for jobparate ledige borgere med en kort

ledighedsanciennitet.

KK påpeger, at der i forhold til meget udsatte borgere hyppigt er behov for længere

varende indsatser før et virksomhedsrettet tilbud er muligt, fx på grund af misbrug,

hjemløshed, kriminalitet m.v.

KK foreslår på den baggrund, at lovforslaget bliver justeret, så det fremover fortsat

er muligt at give tilbud for eller parallelt med virksomhedsrettet indsats for udsatte

borgere.

KK finder, at det overses med lovforslaget, at en række jobparate ledige borgere, fx

inden for dagpengegruppen kan have brug for individuel støtte og sparring i forhold

til både at fastholde og øge vedkommendes jobsøgningsaktiviteter, herunder at få

hjælp til at oversætte deres kompetencer til det virksomhederne efterspørger og at få

bredt mulighederne ud - bade geografisk og fagligt.

KK bemærker, at nogle jobparate ledige borgere også skal motiveres til at se på de

gode muligheder ved virksomhedsrettede aktiveringsindsatser, og at der samtidig er

evidens for at individuelle møder/samtaler med et vejledende sigte har positiv effekt

for beskæftigelsen for korttidsledige borgere.

KK foreslår i øvrigt, at lovforslaget bliver justeret, så det fremover bliver muligt at

give individuelle vejledningsforløb, der tæller som et ret og pligt tilbud.

Århus Kommune (ÅK)

ÅK bemærker, at for nogle borgere er vejen til arbejdsmarkedet ikke så direkte og at

forslaget om, at kommunerne med lovforslaget om at vejledning og opkvalificering

nu ikke længere tæller som et ret og pligt tilbud, styres væk fra indsatser, der har god

effekt, og som kan danne grundlag for en vellykket virksomhedsrettet indsats.

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

ÅK opfordrer til, at det fortsat skal være op til kommunerne, der kender både borgere

og arbejdsmarked, at vurdere hvilken indsats der bedst bringer den enkelte borger i

varig selvforsørgelse.

ÅK påpeger, at der med forslaget opstår et pres på virksomhederne for at stille virk-

somhedspraktikker til rådighed. Der bør ifølge ÅK tages højde for og hensyn til virk-

somhedernes indsats og ressourceforbrug ved virksomhedspraktik.

ÅK bemærker, at fokus på lønnede timer ved etablering af virksomhedspraktikker

betyder, at det individuelle match mellem borger og virksomhed er afgørende, og at

det kræver en stor indsats fra virksomhedskonsulenten både i forhold til det person-

lige match, men også i forbindelse med opfølgning på praktikken, hvor lønnede timer

skal italesættes og ÅK påpeger i den forbindelse, at etablering af flere virksomheds-

praktikker vil betyde større udgifter til personaleressourcer.

ÅK finder, at forslaget forringer kommunernes fleksibilitet i tilrettelæggelse af tilbud

til borgerne og nævner som eksempel kombinationsforløb, hvor et tilbud om øvrig

vejledning og opkvalificering indeholder et mindre praktikforløb på en virksomhed.

ÅK påpeger, at sådanne forløb har en høj jobeffekt, særligt for de forsikrede ledige,

og at et sådant et vigtigt værktøj i værktøjskassen bliver markant dyrere med lov-

forslaget og i praksis ikke muligt at anvende.

ÅK finder derfor, at det bør overvejes om tilbud, som borgeren har ret til, også kan

tælle med som et ret og pligt tilbud og i opgørelsen af fokusmål og henviser bl.a. til

tilbud vedrørende 6 ugers jobrettet uddannelse, mestringsforløb for sygedagpenge

og danskuddannelse.

Ålborg Kommune (AAK)

AAK finder, at der pålægges jobcentrene en stor byrde i forhold til at etablere virk-

somhedsrettede indsatser fra 13. til 26. ledighedsuge.

AAK finder det hensigtsmæssigt, hvis læse- skrive- regnetilbud og ordblindetilbud

udgår af LAB § 102, stk. 5, således at disse tilbud indgår som ret- og pligttilbud for

målgruppe 6.1, 6.2 og 6.3, på linje med målgruppe 6.4 og 6.5, da AAK finder, at

opkvalificering af læse- og regnefærdigheder i høj grad medvirker til, at personer

kommer nærmere arbejdsmarkedet og fastholder arbejde.

Odense Kommune (OK)

OK finder det godt med fuldt fokus på den virksomhedsrettede indsats og særligt

på brugen af ordinære timer som et centralt element i at opnå selvforsørgelse, da

dette fokus flugter tilgangen for beskæftigelsesindsatsen i Odense Kommune.

OK finder dog, at det er uhensigtsmæssigt, at man med den nye lovgivning reelt ikke

har frihed til at vælge den indsats, som man fagligt set vurderer mest effektiv i for-

hold til den enkelte borger, fordi et proceskrav i lovgivningen skal overholdes.

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

OK påpeger, at kommunen i forvejen har et stærkt økonomisk incitament til at vælge

den indsats, som vurderes mest effektivt i forhold til at blive selvforsørgende.

OK har herudover en betydelig bekymring for, at kommunen reelt risikerer at blive

afhængig af virksomhedernes velvillighed for at kunne overholde lovens indsats-

krav, fordi det kan blive svært at overholde især indsatskravet, hvis virksomhederne

begynder at afskedige medarbejdere som følge af de usikre økonomiske udsigter (in-

flation, energikrise mv.), da det både sætter begrænsninger i forhold til virksomhe-

dernes velvillighed til at tage ledige borgere i virksomhedspraktik mv., samt at even-

tuelle nedskæringer sætter begrænsninger i forhold til rimelighedskravet og merbe-

skæftigelseskravet.

OK finder samtidig, at der en risiko for, at virksomhederne mister interessen for

virksomhedspraktikker/løntilskud, hvis der ikke sikres det rette match mellem

virksomheden og den ledige.

Herudover finder OK, at der er en risiko for, at ledige længere væk fra arbejdsmar-

kedet får svært ved at komme i virksomhedspraktik, fordi ledige tættere på arbejds-

markedet tager pladserne i stedet for.

Jammerbugt Kommune (JK)

Det er JK’s faglige vurdering, at det i høj grad hæmmer Jobcentrenes handlefrihed i

forhold til at vurdere og beslutte, hvilke tilbud og indsatser der giver bedst mening i

forhold til den enkelte borger.

JK påpeger, at det må være rådgiver, som i forvejen har den tætte kontakt til borger,

der ved bedst, ligesom der vil være borgere, langt fra arbejdsmarkedet, som fortsat

har behov for vejledning og opkvalificering.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det fremgår af ”Anden delaftale om nytænk-

ning af beskæftigelsesindsatsen”, at aftalepartierne ønsker at understøtte en omlæg-

ning af en del af indsatsen, der i dag gives som øvrig vejledning og opkvalificering.

På trods af, at tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering udgør størstedelen af

det samlede antal tilbud og de samlede udgifter til den aktive beskæftigelsesindsats,

foreligger der ikke evidens for, at tilbuddene samlet set har en positiv effekt på af-

gangen fra ledighed til beskæftigelse.

Aftalekredsen er derfor enige om, at der stadig er et potentiale for at dreje fokus i

indsatsen i retning af mere effektive redskaber. Det indgår derfor i aftalen, at tilbud

om øvrig vejledning og opkvalificering ikke skal tælle med som ret- og pligttilbud

eller til opfyldelse af fokusmålet for indsatsen som led i skærpet tilsyn. Det skal bi-

drage til, at kommunerne i højere grad benytter andre former for tilbud, som bedre

kan hjælpe de ledige tilbage i beskæftigelse, herunder virksomhedsrettede tilbud,

ordinære løntimer og ordinær uddannelse.

Aftalekredsen lægger i den forbindelse vægt på, at kommunerne også fremadrettet

har fokus på, at virksomhedsrettede indsatser igangsættes på ordentlige vilkår, med

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

klare jobmål for øje og under iagttagelse af de gældende regler, der skal imødegå

fortrængning af ordinært ansatte.

Kommunerne vil fortsat kunne anvende tilbud om øvrig og vejledning og opkvalifi-

cering, hvis det vurderes at være givende for den enkeltes ledighedsforløb og tilba-

gevenden til beskæftigelse.

Aftalekredsen er desuden enig om, at aftalen gælder for samme målgruppe, som er

omfattet af reglerne i dag, det vil sige personer, der modtager dagpenge, kontant-

hjælp eller overgangsydelse og ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter

integrationsloven.

Initiativet gælder ikke uddannelseshjælpsmodtagere og udlændinge i program efter

integrationsloven i lyset af, at disse grupper er underlagt særlige krav om kontinu-

erlig aktivering.

Det foreslås på baggrund af aftalen, at tilbud om øvrig vejledning og opkvalifice-

ringstilbud efter § 91 i LAB ikke kan udgøre et ret- og pligttilbud efter § 102, stk. 1,

i LAB til personer omfattet af § 6, nr. 1-3, i LAB.

Dermed vil jobcenteret ikke kunne give dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodta-

gere og overgangsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet efter integra-

tionsloven, som er i samme målgruppe som kontanthjælpsmodtagere, tilbud om øv-

rig vejledning og opkvalificering som et ret- og pligttilbud.

Jobcenteret kan fortsat give et tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering, som

personen har pligt til at deltage i.

Bemærkningerne om, at jobcentrene fortsat skal kunne give dagpengemodtagere og

kontanthjælpsmodtagere øvrig vejledning og opkvalificering som ret og pligt tilbud

efter § 91 i LAB ligger dermed uden for ”Anden delaftale om nytænkning af beskæf-

tigelsesindsatsen”.

Forslag om andre typer af uddannelsesmuligheder for modtagergrupper i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats er ligeledes emner, der ligger uden for den politiske af-

tale.

Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til

ændringer

i lovforslaget.

Beskæftigelsesministeriet skal i forhold til den bredt udtalte bekymring om et ekstra-

ordinært pres på fx virksomhedspraktikordningen bemærke, at ministeriet vil under-

støtte jobcentrenes fokus på ordinære løntimer og vejlede om virksomhedsrettede

indsatser, så disse indsatser kan igangsættes på ordentlige vilkår, med klare jobmål

for øje og under iagttagelse af de gældende regler, der skal imødegå fortrængning

af ordinært ansatte. I den forbindelse vil ministeriet som følge af lovforslaget og den

politiske aftale øge vejledningsindsatsen om virksomhedspraktik i kraft af en hotline

om brug af virksomhedspraktik målrettet jobcentre og virksomheder samt en styrket

vejledningsindsats målrettet virksomheders brug af virksomhedspraktik. Vejlednin-

gen vil fokusere på job og ordinære løntimer som udgangspunkt og ordinær uddan-

nelse og virksomhedsrettede forløb med veldefinerede formål som alternative veje.

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

Beskæftigelsesministeriet vil via konkrete aktiviteter i regi af bl.a. de regionale ar-

bejdsmarkedskontorer understøtte implementeringen af indsatsen i kommunerne,

herunder i form af dataunderstøttelse, der kan anskueliggøre omfanget af den om-

stillingsopgave de enkelte kommuner står over for, ift. at omlægge indsatsen mod et

øget jobfokus.

DA, AC og Lederne er som udgangspunkt positive over for at ØVO tages ud af ret

og pligt tilbud i med før af lovforslaget.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

DA støtter de elementer i lovforslaget, som tager sigte på at få nedbragt anvendelsen

af øvrig vejledning og opkvalificering.

DA konstaterer, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at der ikke foreligger

evidens for, at tilbud, der gives som øvrig vejledning og opkvalificering, har en po-

sitiv effekt på afgangen fra ledighed til beskæftigelse, og konkluderer på den bag-

grund, at det er sandsynligt, at der bruges penge på en indsats, der ikke virker.

Derfor finder DA, at det bør gælde for alle målgrupper for beskæftigelsesindsatsen,

at tilbud som øvrig vejledning og opkvalificering ikke bør tælle med til opfyldelse

af lovgivningens krav til kommunerne om at tilbyde ret og pligttilbud. DA henviser

til, at det fremgår af lovforslaget, at ”Initiativet gælder ikke uddannelseshjælpsmod-

tagere og udlændinge i program efter integrationsloven i lyset af, at disse grupper er

underlagt særlige krav om kontinuerlig aktivering.”

DA anfører, at DA som udgangspunkt enig i, at det kan bidrage til at styrke beskæf-

tigelsesindsatsen, hvis lovforslaget i praksis fører til, at kommunerne tilpasser deres

redskabsanvendelse fra mindre effektive til mere effektive redskaber.

Akademikerne (AC)

AC finder det fornuftigt at styrke den konkrete virksomhedskontakt hos de ledige,

bl.a. ved at indskærpe, at tilbud om vejledning og opkvalificeringstilbud ikke læn-

gere skal udgøre et ret og pligt tilbud.

AC udtrykker dog samtidig en vis bekymring for, at der grundet EU lovgivning om

løntilskud mv. vil opstå ’praktikmøller’ som følge af, at tilbud kun kan være virk-

somhedsrettet, og da jobrotation ikke anvendes i nævneværdigt omfang for ledige

akademikere.

AC påpeger derfor, at der kan være en risiko for, at ordinære jobs glider til støttede,

hvilket bør være et særligt opmærksomhedspunkt i såvel tilbud som monitorering og

håndhævelse.

AC finder, at for at styrke tilbuddenes kvalitet og anvendelighed bør der åbnes for

virksomhedsrettede tilbud med tilknyttet kompetenceudvikling. Ifølge AC vil det bi-

drage til at imødekomme de stigende specialiseringskrav på arbejdsmarkedet særligt

inden for digitalisering og den grønne omstilling.

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

Endelig anbefaler AC, at kurser på de regionale positivlister omfattes af virksom-

hedsrettede tilbud. Kurserne er på sin vis et virksomhedsrettet tilbud, da disse korte

kurser alene gives inden for mangelområder. AC påpeger, at der er konkret sandsyn-

lighed for, at den pågældende ledige med et sådan kursus i hånden væsentligt øger

sin chance for at opnå ansættelse i en virksomhed på ordinære vilkår.

Lederne

Lederne kan ligeledes støtte, at indsatsen for at få ledige i job gøres mere målrettet,

så øvrig vejledning og opkvalificering ikke kan gives som et ret og pligt tilbud til

dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden

for integrationsprogrammet.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

For så vidt angår bekymringer for ”praktikmøller” og presset på virksomhedsret-

tede tilbud samt forslag om at tilknytte kompetenceudvikling, henvises til ministeriets

bemærkninger ovenfor.

2.3. Forenkling af opfølgning i skærpet tilsyn

KL finder, at den foreslåede forenkling af opfølgningen i skærpet tilsyn er et lille

skridt i den rigtige retning, men langt fra tilstrækkeligt. KL vurderer, at den aftalte

besparelse på øvrig vejledning og opkvalificering kan realiseres på anden vis end i

lovforslaget. KL foreslår helt at fjerne fokusmålet for tilbud og samtidig skærpe for-

målet med tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering, således at der sættes større

fokus på progression mod beskæftigelse (eller ordinær uddannelse).

Jammerbugt Kommune hilser forslaget om at afskaffe kravet om en ekstern sagsgen-

nemgang for de kommuner, som kommer under skærpet tilsyn, velkomment.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det er ikke en del af ”Anden delaftale om

nytænkning af beskæftigelsesindsatsen” at fjerne fokusmålet som foreslået af KL.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

Aalborg Kommune finder det yderst problematisk, at de vejledende og opkvalifice-

rende tilbud (§ 91) ikke længere tæller med i forhold til fokusmålet, når målet kun

er nedsat til 70 pct. Kommunen vurderer, at det er urealistisk at komme op på 70

pct., når der måles på tværs af alle målgrupper, inklusiv borgere på sygedagpenge,

jobafklaring og ressourceforløb.

Aarhus Kommune anfører, at forslaget om, at øvrig vejledning og opkvalificering

ikke længere skal tælle med i opgørelsen af fokusmålene, forringer kommunernes

fleksibilitet i tilrettelæggelse af tilbud til borgerne. Kommunen finder, at det for per-

soner i ressourceforløb og jobafklaringsforløb er uhensigtsmæssigt, at tilbud efter §

91 ikke tæller med i opgørelsen af fokusmålene. Aarhus Kommune bemærker end-

videre, at det bør overvejes, om tilbud, som borgeren har ret til, også kan tælle med

i opgørelsen af fokusmål.

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

Odense Kommune finder det som udgangspunkt hensigtsmæssigt med et krav om,

at 80 pct. som minimum skal have mindst ét aktivt tilbud om året. Men hvis øvrig

vejledning og opkvalificering ikke fremover kommer til at indgå i opfyldelsen af

fokusmålet – også selvom kravet sænkes til 70 pct. – vil det efter kommunens opfat-

telse medføre en mere rigid beskæftigelsesindsats.

Dansk Socialrådgiverforening ser en udfordring i at ændre den acceptable passivan-

del fra 20 pct. til 30 pct. Efter DS´ opfattelse vil det indtil indførelsen af afklarings-

retten kunne betyde, at borgere kan være passivt på kontanthjælp i en længere peri-

ode og på den måde blive fastholdt i en midlertidig ydelse.

Dansk Arbejdsgiverforening vurderer, at det vil svække beskæftigelsesindsatsen at

sænke kravet i det skærpede tilsyn over for kommunerne fra en andel på 20 pct. til

30 pct., hvor kommunen kan undlade at give et aktivt tilbud inden for en periode på

12 måneder.

Københavns Kommune bifalder, at grænsen for, hvornår ordinære løntimer kan

træde i stedet for et aktivt tilbud i fokusmålet for indsats i skærpet tilsyn, reduceres

til 100 timer. Kommunen ser dog gerne, at grænsen helt fjernes for aktivitetsparate

kontanthjælpsmodtagere m.v. og således, at småjob og virksomhedspraktik sidestil-

les i forhold til fokusmålet.

Aarhus Kommune finder, at det bør overvejes, om ordinære løntimer også kan træde

i stedet for et aktivt tilbud i opgørelsen af fokusmål for de forsikrede ledige. Det kan

evt. være med et højere timetal end de foreslåede 100 timer om året for de øvrige

målgrupper.

DA vurderer, at en svækket beskæftigelsesindsats vil blive resultatet af en reduktion

i grænsen for, hvor mange ordinære løntimer, der kan indgå i at opfylde fokusmålet

om aktive tilbud.

Københavns Kommune og Jammerbugt Kommune vurderer, at kravene om opfyl-

delse af fokusmål er uhensigtsmæssige og bør afskaffes. Københavns Kommune fin-

der, at såfremt fokusmålene fortsætter, bør borgere i ressourceforløb samt borgere

med en helhedsorienteret plan mv., jf. lov om en helhedsorienteret plan, efter Kø-

benhavns Kommunes opfattelse som minimum blive undtaget.

Rådet for Socialt Udsatte foreslår, at de fokusmål, som kommunerne beskæftigelses-

indsats måles på, tager udgangspunkt i kvalitet, frem for kvantitet. Målinger på,

hvorvidt der gives et bestemt antal aktive tilbud, risikerer efter Rådets opfattelse at

give kommunerne et uhensigtsmæssigt incitament til at sende borgere i tilbud, der

ikke nødvendigvis gavner den enkelte borger, men kun har til formål at jobcenteret

samlet når et fastsat måltal.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det fremgår af ”Anden delaftale om nytænk-

ning af beskæftigelsesindsatsen”, at aftalekredsen er enige om, at tilbud om øvrig

vejledning og opkvalificering ikke skal tælle med til opfyldelse af fokusmålet for ind-

satsen som led i skærpet tilsyn for andre grupper end uddannelseshjælpsmodtagere

og overgangsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

efter integrationsloven, og som er i samme målgruppe som uddannelseshjælpsmod-

tagere. Det skal bidrage til, at kommunerne i højere grad benytter andre former for

aktive tilbud, som bedre kan hjælpe de ledige tilbage i beskæftigelse, herunder virk-

somhedsrettede tilbud, ordinære løntimer og ordinær uddannelse.

Det fremgår endvidere, at aftalekredsen er enige om, at kravet i fokusmålet for an-

delen af personer, der skal have modtaget mindst ét aktivt tilbud i løbet af de seneste

12 måneder, skal reduceres fra 80 pct. til 70 pct.

Det fremgår desuden, at aftalekredsen er enige om, at grænsen for, hvornår ordi-

nære løntimer kan træde i stedet for et aktivt tilbud i fokusmålet for indsats i skærpet

tilsyn, skal reduceres fra 250 til 100 timer. Det skal styrke jobcentrenes fokus på

ordinære løntimer som en vej til ordinær beskæftigelse. Det fremgår endvidere, at

initiativet gælder for samme målgruppe, som er omfattet af reglerne i dag.

Punkterne i ”Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen” om juste-

ring af fokusmålet for indsats i skærpet tilsyn skal gennemføres ved ændring af be-

kendtgørelse nr. 1409 af 16. december 2019 om skærpet tilsyn med kommunernes

beskæftigelsesindsats. Ændringerne af bekendtgørelsen vil blive sendt i ekstern hø-

ring forud for udstedelsen.

For så vidt angår borgere med en helhedsorienteret plan fremgår det af ”Anden

delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen”, at aftalekredsen er enige om,

at aftalen skal tænkes sammen med udmøntningen af aftale af 7. juni 2022 om ram-

merne for en helhedsorienteret indsats for borgere med komplekse problemer. Det

fremgår af sidstnævnte aftale, at borgere, som bliver omfattet af den kommende lov

om helhedsorienteret indsats (HOI-lov), ikke skal medregnes i opgørelsen af fokus-

mål og dermed ikke få betydning for, om kommunen bliver omfattet af skærpet tilsyn.

Dette vil således blive indarbejdet i bekendtgørelsen om skærpet tilsyn med kommu-

nernes beskæftigelsesindsats, såfremt HOI-loven vedtages.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

2.4. Afskaffelse af krav om beskæftigelsesplan og resultatrevision

Dansk Socialrådgiverforening vurderer, at det er selvmodsigende på den ene side at

foreslå en afskaffelse af beskæftigelsesplanen og resultatrevision i kommunerne og

på den anden side fastholde, at kommuner hvert år skal beskrive, hvordan de arbejder

med rådgivning og information om repatriering.

Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark

(FSD) er enig i, at det er et omfattende arbejde at udarbejde en årlig beskæftigelses-

plan, men det er FSD’s opfattelse, at planerne er et godt værktøj til at sætte retning

for beskæftigelsesindsatsen, og der er forventning om, at der lokalpolitisk vil være

ønske om bevare beskæftigelsesplanerne. Det anses derimod som unødig admini-

stration, at der fortsat skal laves en årlig beskrivelse af repatrieringsindsatsen.

Jammerbugt Kommune bemærker, at det er fint at afskaffe kravet om, at kommunal-

bestyrelsen årligt skal vedtage en beskæftigelsesplan og resultatrevision, men der er

ikke tale om nogen stor lettelse i forhold til administrative ressourcer. Samtidig vil

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

mange kommuner formentlig i en eller anden grad fastholde planen, da den indgår

(eller bør indgå) i kommunernes strategiarbejde.

Lederne kan ikke støtte forslaget om, at kommunerne ikke længere har pligt til at

udarbejde en årlig beskæftigelsesplan. Endvidere bemærker Lederne, at kommunen

sender beskæftigelsesplanen til det regionale arbejdsmarkedsråd, så man regionalt

får et overblik over tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen i de kommuner, som

det enkelte arbejdsmarkedsråd dækker, og den mulighed går tabt, hvis mange kom-

muner beslutter, at de ikke længere vil udarbejde en beskæftigelsesplan.

Aalborg Kommune bemærker, at den eneste administrative lettelse består i, at be-

skæftigelsesplanen ikke længere skal fremsendes til det lokale arbejdsmarkedskon-

tor. Det vil fortsat være relevant/nødvendigt at lave en plan for beskæftigelsesområ-

det, som udgør det politisk besluttede grundlag for den kommunale beskæftigelses-

indsats, hvorfor der ikke ses at være tale om en reel administrativ lettelse.

Beskæftigelsesministeriet tager bemærkningerne til efterretning og bemærker, at det

fremgår af ”Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen”, at aftale-

kredsen er enige om at afskaffe kravet om, at kommunerne årligt skal udarbejde en

beskæftigelsesplan og resultatrevision, hvilket vil indebære en administrativ lettelse

for kommunerne. Kommunerne vil fortsat have mulighed for at udarbejde en beskæf-

tigelsesplan og resultatrevision, hvis de ønsker det. Initiativet skønnes at indebære

en yderligere administrativ lettelse på ca. 5 mio. kr. årligt.

Det er Beskæftigelsesministeriets og Udlændinge- og Integrationsministeriets opfat-

telse, at en beskrivelse af kommunens arbejde med rådgivning og information om

repatriering er gavnlig for at sikre fokus på og åbenhed om den enkelte kommunes

repatrieringsindsats. Derfor foreslås det i lovforslaget, at kommunens repatriering-

sindsats fortsat vil skulle prioriteres ved at fastholde kravet om, at kommunalbesty-

relsen hver år skal beskrive, hvordan kommunen arbejder med rådgivning og infor-

mation om repatriering efter repatrieringsloven. Det foreslås derfor, at kravet om,

at kommunalbestyrelsen skal udarbejde en beskrivelse heraf, videreføres i repatrie-

ringsloven, uanset at beskæftigelsesplanen foreslås afskaffet. Kommunalbestyrelsen

vil skulle offentliggøre beskrivelsen.

Beskæftigelsesministeren udmelder fortsat årligt i overensstemmelse med de gæl-

dende regler i § 19 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsat-

sen m.v. vejledende beskæftigelsespolitiske mål for kommunernes indsats. Kommu-

nerne vil fortsat have mulighed for at udarbejde en beskæftigelsesplan og resultat-

revision, hvis kommunen vurderer, at det giver merværdi, herunder kan beskæftigel-

sesplanen og resultatrevisionen også fortsat tage udgangspunkt i de vejledende be-

skæftigelsespolitiske mål, der er udmeldt af beskæftigelsesministeren.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

2.6. Afskaffelse af krav om status på igangsatte indsatser og opfølgning

på afsluttede indsatser i »Min Plan«

HK Danmarks A-kasse anfører, at de i dag anvender oplysningerne fra jobcentret i

forbindelse med samtalerne for at få den fælles forståelse for medlemmets situation.

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

Der er derfor et ønske om, at oplysningerne også i fremtiden bliver registreret og

placeret hensigtsmæssigt, så de bliver administrativt nemt at tilgå.

Jammerbugt Kommune finder det fantastisk, at jobcentrene selv får lov til at vurdere,

da de længe har efterspurgt forenkling og mindre administration i det offentlige, og

i særdeleshed i jobcentrene, hvilke de med dette forslag mener er et mindre skridt i

den rigtige retning.

Dansk Socialrådgiverforening pointerer, at borgerens retssikkerhed er meget af-

hængig af god dokumentation, som derfor også er en væsentlig opgave for social-

rådgiverne. Det står også klart, at indstilling og afgørelse i borgerens sag er meget

afhængig af den foreliggende dokumentation. Dansk Socialrådgiverforening ople-

ver, at der i dag er ekstremt høje dokumentationskrav i forhold til at kunne træffe

afgørelse om fx fleksjob og førtidspension og vurderer derfor, at en besparelse i

denne sammenhæng vil kunne påvirke retssikkerheden.

Dansk Socialrådgiverforening fremhæver, at »Min Plan« også er borgerens mulig-

hed for løbende at følge sin egen ”sag”. Derfor virker det som en dårlig ide at afskaffe

dette i et system, hvor der i den grad er behov for at øge tilliden.

Cabi finder forslaget bekymrende, da de ser en vedvarende udfordring i forhold til

at indsamle og anvende den viden, som de forskellige tiltag med borgeren afføder.

Det udfordrer tilrettelæggelsen af gode forløb, der er målrettet den progression og de

udfordringer, den enkelte borger har.

Cabi anfører, at »Min Plan« trods alt er med til at sikre, at der løbende bliver taget

stilling til resultaterne af det givne tilbud. Hertil er »Min Plan« også det fælles do-

kument, som borgeren har til rådighed for at skabe overblik og indblik i bl.a. det

aftalte. Derudover bidrager »Min Plan« til systematisk indsamling og gengivelse af

erhvervet viden, blandt fagligheder også ved flytning til anden kommune.

Cabi foreslår derfor at rette en ihærdig indsats for at fremme anvendelsen af den

faktiske viden, der generes i borgerens forskellige forløb, således at tilbud bliver

mere målrettede og meningsfulde med afsæt i borgerens nuværende formåen.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det fremgår af ”Anden delaftale om nytænk-

ning af beskæftigelsesindsatsen”, at aftalekredsen er enige om at afskaffe registre-

ringskravet om, at sagsbehandlerne skal dokumentere løbende og afsluttende status

for igangsatte indsatser i »Min Plan«. I stedet skal det overlades til det enkelte job-

center at vurdere, hvordan de bedst dokumenterer opfølgningen på de indsatser, de

igangsætter for borgeren. Aftalekredsen opfordrer hertil kommunerne til at gen-

nemgå deres egne arbejdsgange, opfølgningskrav og it-understøttelse for at frigøre

tid til den enkelte borger og virksomhed.

Det foreslås i lovforslaget, at der ikke længere vil være krav om, at kommunerne skal

registrere status på igangsatte indsatser og opfølgning på afsluttede indsatser i »Min

Plan«. Forslaget betyder, at det i stedet vil blive overladt til det enkelte jobcenter at

vurdere, hvor og hvordan de bedst dokumenterer opfølgningen på de indsatser, de

igangsætter for de enkelte personer, som er omfattet af en beskæftigelsesindsats. Det

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

vil fortsat være muligt at dokumentere status og opfølgningen i »Min Plan«, hvor det

kan indgå i referatet fra seneste afholdt jobsamtale, jf. kapitel 6 i bekendtgørelse om

det fælles it-baserede datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigel-

sesområdet.

Forslaget skal medvirke til mindre administration i kommunerne og en forenkling af

statslige krav til administration af beskæftigelsesindsatsen.

Beskæftigelsesministeriet bemærker desuden, at personer der kan få en indsats efter

LAB, fortsat skal have en »Min Plan« for indsatsen. Det omfatter alle målgrupper i

LAB. Det er alene det indholdsmæssige krav om status på igangsatte indsatser og

opfølgning på afsluttede indsatser, der afskaffes med lovforslaget, jf. § 41, stk. 2, nr.

7, i LAB. De øvrige indholdsmæssige krav til »Min Plan« vil fortsat være gældende,

jf. § 41, stk. 2, nr. 1-6, i LAB.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

2.7. Afskaffelse af jobcentrenes vejledning om 6 ugers jobrettet uddan-

nelse

Jammerbugt Kommune vurderer, at det er fint at afskaffe kravet om jobcentrenes

vejledning om 6 ugers jobrettet uddannelse, men at der ikke vil være tale om en

egentlig lettelse i forhold til administrative ressourcer, dels fordi det ikke er en stor

opgave at vejlede, og dels fordi at jobcentrene formentlig alligevel vil vejlede, da

tilbuddet giver god mening.

Beskæftigelsesministeriet tager bemærkningerne til efterretning.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

2.8. A-kassernes adgang til pensionsoplysninger

DAK er enige i lovforslagets § 7 om ændring af a-kassernes adgang til pensionsop-

lysninger i PERE, som fremadrettet vil blive udstillet via Skattestyrelsens Den Ud-

videt Dataudvekslingsplatform (DUPLA), og som a-kasserne selv vil kunne ind-

hente. Dette er med til at minimere udvekslede personoplysninger – og dermed

GDPR-mæssigt fornuftigt.

DAK peger på, at det kræver tilpasninger i dataindberetningen fra pensionskasserne,

tilpasning af DUPLA-udstillingsmetoden og tilpasning af regler fra Skattestyrelsen.

Disse tilpasninger vil ikke realistisk kunne være på plads til 1. januar 2023.

DAK opfordrer derfor til, at ikrafttræden udskydes til 1. juli 2023, alternativt at

ikrafttræden fastsættes af ministeren. Det er vigtigt, at fornødne tilpasninger sker,

inden ændringen træder i kraft. Ligesom det er vigtigt at sikre datakvaliteten forud

for overgangen til den nye måde at få oplysningerne på. Sikring af datakvaliteten vil

fx kunne ske ved, at der i perioden april-juni 2023 fortsat modtages udsendelser fra

STAR, der kan bruges til at sikre, at data hentes identisk i DUPLA.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at STAR er enig i de anførte betragtninger om

behovet for en senere ikrafttræden. Der er derfor i lovforslagets § 8 som nyt stk. 2,

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar

indsat en særlig ikrafttrædelsesbestemmelse for så vidt angår lovforslagets § 7 såle-

des, at de foreslåede regler om ændring af § 74 j, stk. 4, kommer til at træde i kraft

den 1. juli 2023.