Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
L 14 Bilag 2
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2022 - 5567
Orientering om videre proces for
Anden delaftale af nytænk-
ning af beskæftigelsesindsatsen
13. januar 2023
Kære Beskæftigelsesudvalg
Som led i finansieringen
Aftale om en ny ret til tidlig pension
indgik den tidligere
regering to aftaler om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen, som Venstre og Mo-
deraterne også har tilsluttet sig.
Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen
blev indgået i juni 2021
og er vedtaget af Folketinget og fuldt implementeret. Aftalen lemper proceskravene
for, hvor ofte uddannelseshjælpsmodtagere skal have tilbud, den giver bedre ret-
tigheder og støtte i overgangen til uddannelse for unge og mulighed for at afholde
digitale samtaler med ledige efter seks måneders ledighed. Første delaftale gav et
provenu på ca. 345 mio. kr. i 2022 og ca. 375 mio. kr. fra 2023 og frem.
Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen
blev indgået i juni 2022
og udmøntes i to lovforslag.
Det første lovforslag udmønter følgende dele af aftalen:
•
Tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering tæller ikke længere med som ret-
og pligttilbud. Indsatsen skal i stedet i højere grad have fokus på bl.a. ordinære
løntimer, ordinær uddannelse og virksomhedsrettede tilbud.
•
Ledige får i de første seks måneders ledighed mulighed for at vælge, om samta-
ler med jobcentre og a-kasser skal afholdes ved personligt fremmøde, telefonisk
eller ved personligt digitalt fremmøde (video). Den første samtale skal dog fort-
sat afholdes fysisk for alle målgrupper.
•
Diverse forenklinger bl.a. ved opfølgning i skærpet tilsyn hvor kravet om eks-
tern sagsgennemgang for kommuner i skærpet tilsyn afskaffes.
Dette første lovforslag var i ekstern høring inden valgudskrivelsen fra den 26. au-
gust til den 23. september 2022. Høringen har givet anledning til mindre tilretnin-
ger i lovforslaget. Vedlagt er høringsnotatet og det justerede lovforslag.
Det var i aftaleøkonomien forudsat, at lovforslaget skulle være trådt i kraft den 1.
januar 2023 med henblik på at tilvejebringe et provenu på 344 mio. kr. i 2023. På
grund af valgudskrivelsen og regeringsdannelsen har det ikke været muligt at frem-
sætte og behandle lovforslaget, så det kunne træde i kraft den 1. januar. Det forventes
nu fremsat d. 25. januar 2023. Med en forventet ikrafttræden d. 22. marts vil prove-