L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Brev fra ministeren om fremsættelse af lovforslaget samt ligestillingsvurdering

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
L 14 Bilag 1
Offentligt

LIGESTILLINGSVURDERING

AF LOVFORSLAG

Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæf-

tigelsesindsats, lov om sygedagpenge, og forskellige

andre love (Mere målrettede tilbud, udvidet mulig-

hed for samtaler over video eller telefon, forenkling

af opfølgning i skærpet tilsyn m.v.)

20. december 2022

J.nr. 22/11714

APOC2

Baggrund

Lovforslaget udmønter dele af

Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesind-

satsen,

der blev indgået mellem den daværende S-regering, Socialistisk Folkeparti,

Enhedslisten og Dansk Folkeparti den 24. juni 2022. Aftalen er gennem besparelser

på i alt 1,1 mia. kr., led i finansieringen af Aftale om ny ret til tidlig pension.

Lovforslaget udmønter initiativerne om udvidet mulighed for digitale samtaler, mere

målrettede tilbud og reduktion af administrationen i kommunerne og forenklinger af

administrative krav i aftalen. Initiativerne i aftalen om et forenklet kontaktforløb,

herunder at a-kasserne får ansvaret for kontaktforløbet i de første 3 måneder. Lem-

pelse af uddannelsespålægget (forsøg med jobrettet indsats) forventes dog at blive

udmøntet i et særskilt lovforslag.

Formål

Lovforslaget indeholder ændringer om, at den første jobsamtale skal holdes ved per-

sonligt fremmøde, og den ledige herefter inden for de første 6 måneders ledighed får

mulighed for at vælge, om samtaler med jobcenteret og a-kassen skal holdes ved

personligt fremmøde, telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde (video). Den

første samtale med a-kassen

–

dvs. cv-samtalen

–

skal som hidtil holdes ved person-

ligt fremmøde. Personen får dermed som hovedregel ret til at bestemme formen på

samtalerne i hele kontaktforløbet.

Samtidig indeholder lovforslag ændringer om, at den første opfølgning for syge-

meldte skal holdes ved personligt fremmøde, og at den sygemeldte herefter får mu-

lighed for at vælge, om opfølgningssamtaler med kommunen skal holdes ved per-

sonligt fremmøde, telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde (video).

I forlængelse heraf indeholder lovforslaget ændringer om, at hvis den sygemeldte er

i et ansættelsesforhold, vil den første opfølgning kunne afholdes telefonisk eller ved

personligt digitalt fremmøde. De gældende muligheder for at opfølgningen kan ske

telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde, udvides således til også at omfatte

sygemeldte i et ansættelsesforhold.

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Brev fra ministeren om fremsættelse af lovforslaget samt ligestillingsvurdering

Endvidere indeholder lovforslaget ændringer om at dreje fokus i indsatsen i retning

af mere effektive redskaber. Det indgår derfor i lovforslaget, at tilbud om øvrig vej-

ledning og opkvalificering ikke skal tælle med som ret- og pligttilbud.

Derved vil kommunerne i højere grad skulle benytte andre indsatser, som bedre kan

hjælpe de ledige tilbage i beskæftigelse. Det gælder bl.a. virksomhedsrettede tilbud,

ordinære løntimer og ordinær uddannelse og dermed understøtte en omlægning af

den del af indsatsen, der i dag gives som øvrig vejledning og opkvalificering.

Lovforslaget indeholder også ændringer om at afskaffe kravet om en ekstern sags-

gennemgang for kommuner, der kommer i skærpet tilsyn som følge af en mangelfuld

beskæftigelsesindsats. I stedet vil det være op til den enkelte kommune at vurdere,

om der i forbindelse med udarbejdelse af redegørelse og genopretningsplan er behov

for en konkret sagsgennemgang.

Ydermere indeholder lovforslaget ændringer om, at kravet om, at »Min Plan« skal

indeholde en status på igangsatte indsatser og opfølgning på afsluttede indsatser af-

skaffes. Det betyder, at det i stedet er det enkelte jobcenter, der skal vurdere, hvordan

de bedst dokumenterer opfølgningen på de indsatser, de igangsætter for de ledige.

Med lovforslaget afskaffes også kravet om, at kommunalbestyrelsen årligt skal ved-

tage en beskæftigelsesplan og resultatrevision. Kommunerne kan fortsat lave en be-

skæftigelsesplan og resultatrevision. Kravet om, at kommunalbestyrelsen hvert år

skal beskrive, hvordan kommunen arbejder med rådgivning og information om re-

patriering efter repatrieringsloven fastholdes.

Med lovforslaget afskaffes desuden kravet om, at jobcenteret skal vejlede personer

om 6 ugers jobrettet uddannelse, hvis personen efterspørger det. Fremover er det kun

a-kasserne, der har pligt til at vejlede dagpengemodtagere om ordningen.

Lovforslaget indeholder tilmed en ændring af a-kassernes adgang til pensionsoplys-

ninger, som i dag formidles af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til a-

kasserne. Ændringen betyder, at pensionsoplysningerne fremadrettet vil blive udstil-

let via Skattestyrelsens ”Den Udvidet Dataudvekslingsplatform” (DUPLA),

hvor a-

kasserne selv vil kunne indhente pensionsoplysninger fra. Dette er med til at mini-

mere udvekslede personoplysninger

–

og er derfor bedre i overensstemmelse med

GDPR-reglerne. Denne ændring vil træde i kraft den 1. juli 2023.

Derudover indeholder lovforslaget en række mindre ændringer, der ikke er en del af

Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen.

Det gælder bl.a. en ju-

stering af ordlyden i bestemmelsen om ret til mentorstøtte til personer, som udskrives

fra psykiatrisk indlæggelse, konsekvensændringer som følge af lukning af systemet

for Validering af Atypisk Sygefravær og ophævelse af diverse særregler i sygedag-

pengeloven knyttet til covid-19.

Den primære målgruppe

Den primære målgruppe, der med lovforslaget inden for de første 6 måneders ledig-

hed får mulighed for at vælge, om samtaler med jobcenter eller a-kasser skal afholdes

ved personligt fremmøde, telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde (video)

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Brev fra ministeren om fremsættelse af lovforslaget samt ligestillingsvurdering

er modtagere af dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, ledighedsydelse, over-

gangsydelse, som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationslo-

ven, førtidspension, sygedagpenge og personer i revalideringsforløb, ressourcefor-

løb eller jobafklaringsforløb.

Den primære målgruppe for den del af lovforslaget, der omhandler at afskaffe job-

centrets mulighed for at give tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering som et

ret- og pligttilbud er personer, der modtager dagpenge, kontanthjælp eller overgangs-

ydelse og ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven.

Den primære målgruppe for den del af lovforslaget, der omhandler forenkling af

opfølgning ved skærpet tilsyn, er kommuner, der bliver omfattet af skærpet tilsyn,

dvs. kommuner med flere offentligt forsørgede end forventet ud fra deres rammevil-

kår, og som ikke lever op til to fokusmål om henholdsvis samtaler og aktive tilbud.

Den primære målgruppe for den del af lovforslaget, der omhandler afskaffelse af

kravet om, at »Min Plan« skal indeholde en status og opfølgning på indsatser, er

personer, der kan få en indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB).

De skal have en »Min Plan« for indsatsen, jf. § 40, stk. 1, i LAB. Det vil være op

til det enkelte jobcenter selv at vurdere, hvordan og hvor de bedst dokumenterer sta-

tus og opfølgningen på de indsatser, de igangsætter.

Den primære målgruppe for den del af lovforslaget, der afskaffer kravet om, at kom-

munalbestyrelsen årligt skal vedtage en beskæftigelsesplan og resultatrevision, er

kommunerne. Kravet om, at kommunalbestyrelsen hver år skal beskrive, hvordan

kommunen arbejder med rådgivning og information om repatriering efter repatrie-

ringsloven afskaffes.

Den primære målgruppe for den del af lovforslaget, der afskaffer kravet om, at job-

centeret vejleder om 6 ugers jobrettet uddannelse under jobsamtaler er dagpenge-

modtage.

Den primære målgruppe for den del af lovforslaget, der omhandler a-kassernes ad-

gang til pensionsoplysninger via Skattestyrelsens ”Den Udvidet Dataudveksling-

splatform” (DUPLA),

omhandler alle medlemmer af en a-kasse, som betaler efter-

lønsbidrag, og som er �½ år forud for medlemmets efterlønsalder.

De sekundære målgrupper

Samlet vurdering

Lovforslaget i sin helhed vurderes ikke at indeholde elementer, som tilsigtet eller

utilsigtet berører mænd og kvinder forskelligt. Det vurderes således, at justeringerne

ikke har ligestillingsmæssige konsekvenser.

Det vurderes, at kvinder og mænd vil blive berørt af lovforslaget på samme måde.

L 14 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Brev fra ministeren om fremsættelse af lovforslaget samt ligestillingsvurdering

Det kan oplyses, at det vurderes, at justeringerne i reglerne om samtaler ved person-

ligt fremmøde, telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde (video) ikke påvir-

ker mænd og kvinder forskelligt. På tværs af alle ydelsesgrupperne, der er omfattet

af disse justeringer, er der en lille overvægt af kvinder (ca. 55 procent

Det oplyses ligeledes, at de ændrede regler om, at øvrig vejledning og opkvalifice-

ring tages ud af ret og pligt tilbud heller ikke påvirker mænd og kvinder forskelligt i

de relevante ydelsesgrupper. Der er næsten en ligelig fordeling mellem mænd og

kvinder, som har modtaget tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering i 2021

Da lovforslaget i sig selv ikke indeholder regler, som stiller det ene køn ringere eller

bedre end det andet køn, skønnes det, at det ikke vil være nødvendigt at gennemføre

en egentlig vurdering af de ligestillingsmæssige konsekvenser af lovforslaget.

Fordelingen mellem mænd og kvinder varierer inden for de enkelte ydelsesgrupper. Der er et større

spænd mellem andelen af mænd og kvinder inden for enkelte ydelsesgrupper.