Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
L 132
Offentligt
2851154_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
15. april 2024
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 4 (L 132) af 4. september
2023 stillet efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvor mange penge planlagte besparelser
f.eks. om-
prioriteringsbidrag i staten og den planlagte nedlæggelse af jobcentrene
frigør år
for år frem til og med 2030, og om det er korrekt, at det er penge, der kommer ud
over det økonomiske råderum?
Svar
Der er udarbejdet en oversigt over provenuet fra omprioriteringsbidrag og øvrige
besparelser,
jf. bilag 1.
Oversigten er udarbejdet med bidrag fra øvrige ministerier.
Regeringen har med
forslag til finansloven for 2024
fremlagt sit forslag til statens bud-
get for 2024 og budgetoverslag for 2025-2027. Der er derfor taget udgangspunkt
i tidsperioden 2024-2027.
Det bemærkes, at der i opgørelsen af provenuet fra omprioriteringsbidraget er ta-
get udgangspunkt i det indarbejdede omprioriteringsbidrag på de årlige finanslov-
forslag. Der er ikke taget højde for eventuelle tilfælde, hvor omprioriteringsbidrag
på senere tidspunkter er tilbageført. Det bemærkes desuden, at omprioriteringsbi-
draget i 2024-2025 er indarbejdet på henholdsvis finansloven for 2021 og finans-
loven for 2022 under den daværende S-regering.
Opgørelsen af øvrige besparelser er afgrænset til besparelser, som er indarbejdet
finansloven for 2023
eller
finanslovforslaget for 2024
under den nuværende regering.
Der er alene medtaget diskretionært besluttede besparelser. Det betyder, at der
ikke fremgår ændringer sfa. udløb af midlertidige bevillinger eller opdaterede skøn
mv., herunder ændrede forventninger til afløb på bevillinger. Opgørelsen er op-
gjort brutto, således er eventuelle modgående opskrivninger af bevillingerne ikke
modregnet.
I tillæg til de planlagte besparelser har regeringen blandt andet ambitioner om at
nytænke og reformere beskæftigelsesindsatsen, så udgifterne hertil reduceres med
3 mia. kr. i 2030. Dette er ikke indarbejdet på
finanslovforslaget for 2024.
Der er ikke
besluttet en konkret indfasning frem mod 2030.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
L 132 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvor mange penge planlagte besparelser – f.eks. omprioriteringsbidrag i staten og den planlagte nedlæggelse af jobcentrene – frigør år for år frem til og med 2030 mv.
Side 2 af 2
Det finanspolitiske råderum er et mål for, hvor meget plads der er til nye politiske
initiativer. Det måles som den højest mulige offentlige forbrugsvækst inden for
det fastsatte balancekrav på -0,5 pct. af BNP i 2030. Den højest mulige offentlige
forbrugsvækst måles ift. udgiftsniveauet i et givet år (pt. 2024), hvorfor evt. bespa-
relser inden for niveauet for det offentlige forbrug efter 2024 ikke øger det finans-
politiske råderum
herunder fx færre udgifter til beskæftigelsesindsatsen. Evt. be-
sparelser inden for niveauet for det offentlige forbrug efter 2024 vil dog øge det
samlede prioriteringsrummet inden for den givne højest mulige offentlige for-
brugsvækst.
Der kan henvises til
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 50 (Alm. del) af 9. november
2023,
hvor det samlede prioriteringsrum i regeringens 2030-plan og de politiske
prioriteringer frem mod 2030 fremgår. Her udgør reformen af beskæftigelsesind-
satsen et finansieringselement, som sammen med bl.a. det finanspolitiske råderum
udgør det samlede prioriteringsrum.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister