L 131 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: 2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027 August, fra finansministeren

Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
L 131 Bilag 1
Offentligt

2030-planforløb:

Grundlag for

udgiftslofter 2027

August 2023

L 131 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: 2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027 August, fra finansministeren

2030-planforløb:

Grundlag for udgiftslofter 2027

August 2023

I tabeller kan afrunding medføre,

at tallene ikke summer til totalen.

Denne publikation er udarbejdet af

Finansministeriet

Makropolitisk Center

Christiansborg Slotsplads 1

1218 København K

Telefon 33 92 33 33

Elektronisk publikation

Produktion: Aliro Docs

ISBN: 978-87-94088-62-6

Publikationen kan hentes på

Finansministeriets hjemmeside

fm.dk

L 131 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: 2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027 August, fra finansministeren

Side 3 af 48

1. 2030-planforløb, august 2023

Fremskrivningsgrundlag for udgiftslofter 2027

Folketinget fastsætter i henhold til budgetloven bindende udgiftslofter for stat,

kommuner og regioner. Udgiftslofterne skal understøtte, at de offentlige udgifter

udvikler sig på linje med det planlagte. Det bidrager til, at de offentlige finanser

udvikler sig i overensstemmelse med de mellemfristede mål for den strukturelle

saldo, og at det overordnede mål om en holdbar finanspolitik overholdes.

Regeringen vil fremlægge sin 2030-plan senere i 2023. I indeværende publikation

offentliggøres det tekniske grundlag for fremskrivningen til 2030, som blandt an-

det indeholder en opgørelse af det finanspolitiske råderum mv. Publikationen be-

skriver de samfundsøkonomiske forudsætninger og de overordnede finanspoliti-

ske rammer og mål frem mod 2030, som danner grundlag for regeringens samlede

2030-plan.

Regeringens samlede 2030-plan vil – i tillæg til beskrivelsen af de finanspolitiske

rammer mv. i indeværende publikation – indeholde regeringens politiske priorite-

ringer og målsætninger frem mod 2030, herunder den ønskede anvendelse af det

finanspolitiske råderum.

I 2030-planen (herunder nærværende beskrivelse af det mellemfristede planforløb)

fastsættes et mellemfristet balancekrav for den strukturelle saldo på -0,5 pct. af

BNP i 2030.

Planforløbet baseret på allerede besluttet politik er – i overensstemmelse med for-

sigtighedsprincippet i budgetloven – grundlaget for fastsættelsen af udgiftslof-

terne, som dækker en rullende 4-årig periode. Sammen med finanslovforslaget for

2024 fremsættes der lovforslag om fastsættelse af udgiftslofter for det nye fjerde

udgiftsloftsår 2027 samt lovforslag om ændring af de gældende udgiftslofter for

2024-2026. De fremsatte lovforslag om udgiftslofter er baseret på de finanspoliti-

ske rammer i regeringens 2030-planforløb, indgåede politiske aftaler, finanslov-

forslaget for 2024 mv.

I dette dokumentationsnotat redegøres der for det mellemfristede planforløb,

samt for hvordan forløbet anvendes i udgiftsloftfastsættelsen for 2027.

L 131 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: 2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027 August, fra finansministeren

Side 4 af 48

1. Det samfundsøkonomiske forløb til 2030

Det mellemfristede 2030-planforløb tager udgangspunkt i konjunkturvurderingen

Økonomisk Redegørelse,

august 2023 og regeringens finanslovforslag for 2024.

I forhold til den seneste mellemfristede fremskrivning i forbindelse med

Danmarks

Konvergensprogram 2023

er forløbet således opdateret med det nye konjunkturgrund-

lag, prioriteringerne i regeringens finanslovforslag for 2024 og indgåede aftaler si-

den konvergensprogrammet, herunder

Aftale om rammerne for reform af universitetsud-

dannelserne i Danmark

(juni 2023) og

Tillægsaftale om udbudsrammer for 6 GW havvind og

Energiø Bornholm

(maj 2023). Hertil kommer opdateringer af de bagvedliggende

forudsætninger om befolknings- og beskæftigelsesudvikling, vækst i det demogra-

fiske træk,

Klimafremskrivning 2023

og statens indtægter fra Nordsøen mv.,

jf. boks

1.1.

L 131 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: 2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027 August, fra finansministeren

Side 5 af 48

Boks 1.1

Oversigt over centrale nye oplysninger og forudsætninger, som er indarbejdet i 2030-planforløbet

sammenlignet med

Danmarks Konvergensprogram 2023



Nyt konjunkturgrundlag i

Økonomisk Redegørelse,

august 2023: Fremskrivningen tager udgangspunkt i den op-

daterede konjunkturprognose, som indeholder skøn for makroøkonomiske nøgletal og offentlige finanser i 2023

og 2024. Prognosen tager udgangspunkt i de seneste nationalregnskabstal, der med den såkaldte BNP-indika-

tor foreligger frem til og med 2. kvartal 2023, samt en række andre indikatorer, der for de mest højfrekvente ræk-

ker ind i august.

Finanslovforslag for 2024: Finanslovforslaget er på linje med vanlig praksis indregnet i augustprognosen, selvom

der er tale om endnu ikke vedtagen politik.

Aftale om rammerne for reform af universitetsuddannelserne i Danmark:

Fremskrivningen afspejler virkningen af

aftalen om rammerne for reform af universitetsuddannelserne. Det medfører blandt andet en stigning i den struk-

turelle beskæftigelse på 4.600 fuldtidspersoner i 2030.

Tillægsaftale om udbudsrammer for 6 GW havvind og Energiø Bornholm:

Virkningen af aftalen er indregnet i

fremskrivningen.

Klimafremskrivning 2023:

Fremskrivningen afspejler Energistyrelsens

Klimafremskrivning 2023,

herunder for

energiforbruget. Statens indtægter fra energiafgifter fremskrives i overensstemmelse hermed.

Ny befolkningsprognose: Den opdaterede

Befolkningsprognose 2023

fra DREAM og Danmarks Statistik indehol-

der blandt andet prognoser for den aldersfordelte befolkningsudvikling samt ind- og udvandring. I befolknings-

prognosen ventes frem mod 2030 en højere nettoindvandring end der lå til grund for

Befolkningsprognose 2022,

men nettoindvandringen i den nye fremskrivning er lavere end de forudsætninger, der implicit lå til grund for

fremskrivningen af arbejdsstyrken i Danmarks Konvergensprogram 2023. I Danmarks Konvergensprogram 2023

blev der således skønsmæssigt taget højde for den konstaterede højere nettoindvandring i 2022 end i den da-

værende befolkningsprognose. Derudover er fertiliteten og middellevetiden nedjusteret på kort sigt.

Demografisk træk: Beregningen af det demografiske træk er opdateret med

Befolkningsprognose 2023

samt

udgiftsvægte i det offentlige forbrug i 2022. På den baggrund beregnes væksten i det demografiske træk frem

mod 2030 til 17¾ mia. kr. (opgjort i 2024-priser) målt i forhold til 2024-niveauet, svarende til en gennemsnitlig

årlig realvækst på godt 0,5 pct. i 2025-2030.

Renteforudsætninger: Inden for prognosehorisonten, dvs. frem til 2024, anvendes forudsætninger om renteud-

viklingen fra

Økonomisk Redegørelse,

august 2023. Frem mod 2030 forudsættes den 10-årige rente på statsob-

ligationer at stige til 3 pct. På meget langt sigt (2050 og derefter) antages den 10-årige rente at svare til et forud-

sat normalniveau på 4 pct.

Opdaterede forudsætninger omkring udviklingen i olie- og CO

-kvotepriserne: Skøn for olieprisudviklingen er

opdateret i forbindelse med

Økonomisk Redegørelse,

august 2023 og følger den sædvanlige metode. Ligeledes

er der indregnet opdaterede skøn for udviklingen i CO

-kvotepriser.



1.1 Dansk økonomi og den samfundsøkonomiske udvikling frem mod 2030

I det mellemfristede forløb frem mod 2030 er det beregningsteknisk lagt til grund,

at der gradvist vil ske en normalisering af kapacitetsudnyttelsen frem mod 2028

fra et meget højt niveau i 2023. Herefter antages økonomien fra 2028 at følge de

beregnede strukturelle niveauer,

jf. figur 1.1.

Udviklingen i det mellemfristede forløb tager højde for virkninger af gennemførte

reformer, som betyder, at arbejdsudbuddet og den strukturelle beskæftigelse stiger

frem mod 2030, men langsommere end i de seneste 10 år. I 2028 og frem er det

L 131 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: 2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027 August, fra finansministeren

Side 6 af 48

forudsat, at beskæftigelsen følger sit beregnede strukturelle niveau således, at be-

skæftigelsesgabet er lukket,

jf. figur 1.2.

Figur 1.1

Faktisk og strukturelt BNP

Mia. kr. (kædede 2010-værdier)

2.500

Mia. kr. (kædede 2010-værdier)

2.500

Figur 1.2

Beskæftigelsesgab

Pct.

-1

-2

-3

2000

2005

2010

2015

2020

2025

2030

2.250

2.000

1.750

-1

-2

1.500

2000

2005

2010

2015

2020

2025

2030

Faktisk BNP

Strukturel BNP

1.500

-3

Anm.: De fuldt optrukne og stiplede lodrette linjer angiver henholdsvis sidste datadækkede år og sidste

konjunkturår. Den strukturelle beskæftigelse er et beregnet skøn for beskæftigelsesniveauet i en

neutral konjunktursituation.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Husholdningernes forbrugskvote var historisk lav under coronapandemien som

følge af færre forbrugsmuligheder og høj usikkerhed,

jf. figur 1.3.

Frem mod 2030

ventes forbrugskvoten at vokse og nærme sig sit historiske gennemsnit. Investe-

ringerne forudsættes at holde sig på et nogenlunde gennemsnitligt niveau frem

mod 2030,

jf. figur 1.4.

Figur 1.3

Husholdningernes forbrugskvote

Pct. af disponibel indkomst

108

Pct. af disponibel indkomst

108

Figur 1.4

Private erhvervsinvesteringer

Pct. af privat BVT

104

100

2000

2005

2010

2015

2020

2025

2030

2000

2005

2010

2015

2020

2025

2030

Anm.: Den disponible indkomst er opgjort som husholdningernes løn-, kapital- og udbytteindtægter,

overførselsindkomster og nettopensionsudbetalinger efter skat under ét.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Frem mod 2030 skønnes væksten i timelønningerne samlet set at overstige væk-

sten i forbrugerpriserne, hvormed reallønningerne stiger med ca. 1�½ pct. om året i

L 131 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: 2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027 August, fra finansministeren

Side 7 af 48

gennemsnit fra 2023 til 2030,

jf. tabel 1.1.

Betalingsbalancen over for udlandet ud-

viser overskud i hele perioden, men stigningen i privatforbrug og investeringer er

med til gradvist at mindske overskuddet frem mod 2030.

Tabel 1.1

Nøgletal for dansk økonomi 2022-2030

Konjunkturår

Mellemfristet forløb

2022

Outputgab og reale vækstra-

ter, pct.

BNP

BVT

Outputgab (pct. af BVT)

Efterspørgsel, realvækst, pct.

Privat forbrug

Offentligt forbrug

Faste bruttoinvesteringer

Eksport

Import

Pris og lønudvikling, pct.

Timelønninger

Forbrugerpriser

Betalingsbalance mv., pct. af

BNP

Betalingsbalance

Privat finansiel opsparing

Arbejdsmarked og produktivi-

tet

Arbejdsstyrkevækst (pct.)

Strukturel arbejdsstyrkevækst

(pct.)

Strukturel beskæftigelsesvækst

(pct.)

Bruttoledighed (1.000 personer)

Timeproduktivitet, hele økono-

mien (pct.)

Timeproduktivitet, private byer-

hverv (pct.)

2,8

1,6

1,8

-0,5

-1,0

13,5

10,2

2,5

7,7

-1,4

-3,5

9,2

10,8

6,5

2,7

3,6

3,0

2023

2024

2025

2026

2027

2028-2030

1,2

1,4

2,1

1,4

1,6

0,8

0,6

1,2

0,5

0,4

0,8

0,7

0,4

1,0

0,0

0,6

1,5

-3,6

5,4

0,9

1,5

2,1

-2,0

3,4

2,8

2,0

1,3

3,3

1,9

4,8

2,0

1,3

2,2

4,0

2,2

1,1

1,5

3,4

4,9

2,4

0,9

1,7

2,2

3,5

4,5

3,8

5,4

3,0

3,7

2,3

3,5

2,1

3,3

2,0

3,1

1,9

9,6

7,8

9,9

9,0

8,9

8,4

7,6

7,8

6,9

7,5

4,2

4,8

1,2

1,1

1,7

2,5

-0,1

0,2

1,8

1,6

-0,5

-0,1

0,0

1,2

1,3

-0,3

0,2

104

0,9

1,2

-0,3

0,1

0,2

108

1,1

1,3

-0,1

0,1

114

1,0

1,3

Anm.: Forløbet i 2023 og 2024 er baseret på

Økonomisk Redegørelse,

august 2023. For 2028-2030 vises alle

tal som gennemsnitlige årlige vækstrater, pånær tallene for ledighed, gab, betalingsbalance og privat

finansiel opsparing, der er angivet som gennemsnitsniveauer i perioden.

Outputgabet antages beregningsteknisk at lukke i 2028.

Realvæksten i det offentlige forbrug er baseret på de offentlige forbrugsudgifter opgjort ved

inputmetoden ekskl. afskrivninger. Realvæksten i det offentlige forbrug er forudsat ens ved input-

og outputmetoden fra 2023 og frem. I realvæksten i BNP indgår også afskrivninger.

Kilde: Danmarks Statistik,

Økonomisk Redegørelse,

august 2023 og egne beregninger.

L 131 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: 2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027 August, fra finansministeren

Side 8 af 48

1.2 Produktionspotentialet frem mod 2030

Efter tilbageslaget under første del af coronapandemien i 2020 er dansk økonomi

vokset stærkt i 2021 og 2022. Produktionspotentialet har blandt andet været un-

derstøttet af senere tilbagetrækning og en stor tilgang af udenlandsk arbejdskraft.

Produktionspotentialet ventes at fortsætte med at vokse frem mod 2030, men i et

lavere tempo end i de seneste år,

jf. tabel 1.2.

Under forudsætning af en fortsat jævn fremgang i timeproduktiviteten ventes der

samlet set en gennemsnitlig stigning på ca. 1 pct. årligt i produktionspotentialet i

perioden 2025-2030. Det er lavere end fremgangen i de seneste ca. 15 år. Den la-

vere fremgang i produktionspotentialet i de kommende år skal ses i lyset af, at bi-

draget fra den strukturelle arbejdsstyrke forudsættes at aftage fra 0,8 pct.-point til

ca. 0,1 pct.-point.

Tabel 1.2

Bidrag til vækst i produktionspotentialet og i faktisk realt BVT, 2000-2030

2000-2007

Gns. vækst pr. år, pct.

1. Produktionspotentiale

heraf bidrag fra

- Trend timeproduktivitet

- Strukturel ledighed

- Strukturel arbejdsstyrke

- Trend arbejdstid

2. Konjunktur

3. Faktisk BVT (1+2)

4. Nettoafgifter

5. Faktisk BNP (3+4)

1,0

0,3

0,4

-0,2

0,1

1,8

0,1

1,9

1,5

0,3

-0,4

-0,6

-3,0

-2,2

-0,5

-2,7

1,5

0,0

0,6

-0,4

0,1

1,8

0,0

1,8

1,0

0,0

0,8

0,1

0,3

2,1

-0,2

1,9

0,8

0,0

0,1

-0,2

0,8

0,1

0,8

1,6

0,8

1,7

1,8

0,9

2008-2009

2010-2019

2020-2024

2025-2030

Anm.: Der er usikkerhed om skønnet for den potentielle vækst i delperioderne, herunder om bidragene

fra enkelte komponenter. På grund af afrundinger summer enkelte delkomponenter ikke

nødvendigvis til totalen.

Kilde: Danmarks Statistik,

Økonomisk Redegørelse,

august 2023 og egne beregninger.

1.3 International økonomi og finansielle forhold

Forudsætningerne om udviklingen i den internationale økonomi og de finansielle

forhold følger af

Økonomisk Redegørelse,

august 2023 for årene 2023 og 2024 og be-

regningstekniske forudsætninger derefter.

Højere pengepolitiske renter og effekten af høj inflation på husholdningernes kø-

bekraft er medvirkende til, at væksten i den internationale økonomi ventes at blive

mere moderat i 2023 og 2024 end i årene før corona-pandemien.

På den baggrund skønnes eksportmarkedsvæksten at være forholdsvis begrænset i

2023 på 0,8 pct. og derefter at tiltage til 3,0 pct. i 2024,

jf. Økonomisk Redegørelse,

au-

gust 2023.

L 131 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: 2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027 August, fra finansministeren

Side 9 af 48

Dollarkursen skønnes i

Økonomisk Redegørelse,

august 2023 til 6,9 kr. i 2023. Heref-

ter antages en faldende profil mod et niveau på 6,3 kr. pr. dollar i 2030,

jf. tabel 1.3.

Tabel 1.3

Forudsætninger om oliepriser, dollarkurs og renter, 2022-2030

Konjunkturår

Mellemfristet forløb

2022

Rente 10-årig dansk statsobligation, pct. p.a.

Oliepris (Brent), USD pr. td.

Dollarkurs, kr. pr. $

1,5

100,8

7,1

2023

2,7

81,1

6,9

2024

2,8

81,4

6,7

2025

2,7

81,1

6,7

2026

2,8

81,1

6,6

2027

2,8

81,5

6,5

2030

3,0

83,9

6,3

Anm.: Forløbet i 2023 og 2024 er skøn fra

Økonomisk Redegørelse,

august 2023.

Kilde: Macrobond, IEA,

Økonomisk Redegørelse,

august 2023 og egne beregninger.

Den 10-årige danske statsobligationsrente skønnes at stige fra 1,5 pct. i 2022 til 2,8

pct. i 2024. Det højere renteniveau skal blandt andet ses i sammenhæng med, at

både den europæiske centralbank (ECB) og den amerikanske centralbank (Federal

Reserve) har sat de pengepolitiske renter op med henblik på at dæmpe den aktuelt

høje inflation. I fremskrivningen forudsættes det på langt sigt, at statsobligations-

renten langsomt øges til 4 pct. i 2050, hvilket fortsat er et lavt niveau i historisk

perspektiv.

De opdaterede forudsætninger om olieprisen tager udgangspunkt i nye oplysnin-

ger om futures-priser og det Internationale Energiagenturs (IEA) seneste frem-

skrivning i

Stated Policies-scenariet

fra oktober 2022. Olieprisen forudsættes dermed

at forblive på godt 81 dollars pr. tønde i 2023-2027 og derefter at stige en smule til

83,9 dollars pr. tønde i 2030.

1.4 Strukturel saldo frem mod 2030

Den strukturelle saldo er et beregnet mål for den underliggende stilling på de of-

fentlige finanser ved den givne finanspolitik. Den strukturelle saldo renses – i

modsætning til den faktiske saldo – for virkningen af konjunkturudsving og en

række andre midlertidige forhold og er derfor et mere robust mål for den under-

liggende stilling på de offentlige finanser.

I 2030-planforløbet fastsættes et mellemfristet mål for den strukturelle saldo på

-0,5 pct. af BNP i 2030. I årene frem mod 2030 planlægges finanspolitikken med

en gradvist aftagende profil for den strukturelle saldo,

jf. tabel 1.4.

L 131 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: 2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027 August, fra finansministeren

Side 10 af 48

Tabel 1.4

Strukturel saldo frem mod 2030

Pct. af BNP

Danmarks Konvergensprogram 2023,

maj 2023

2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027,

august 2023

2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030

1,8

0,8

0,5

0,6

0,4

0,2

0,0 -0,2 -0,4 -0,5

0,1 -0,1 -0,2 -0,4 -0,5

Kilde:

Danmarks Konvergensprogram 2023,

maj 2023 og egne beregninger.

Den mellemfristede fremskrivning til 2030-planforløbet er baseret på en opdateret

konjunkturprognose samt nye politiske aftaler og nye oplysninger mv. I den opda-

terede konjunkturprognose er den strukturelle saldo nedjusteret i 2023 og 2024 i

forhold til maj-vurderingen. Det skal særligt ses i lyset af udvidelsen af Ukraine-

fonden med 7,5 mia. kr. i 2023 (ca. 0,3 pct. af BNP) og 10,9 mia. kr. i 2024 (ca. 0,4

pct. af BNP). Herudover afspejler skønsændringerne en række andre bevægelser

siden maj-vurderingen, herunder blandt andet en opjustering af den strukturelle

beskæftigelse mv.,

jf. Økonomisk Redegørelse,

august 2023. Ekskl. saldolempelsen til

udvidelsen af Ukrainefonden er den strukturelle saldo uændret i 2023 og underlig-

gende opjusteret med 0,2 pct. af BNP i 2024.

I et opdateret mellemfristet basisforløb – forstået som en rent teknisk opdatering

af den seneste 2030-fremskrivning med afsæt i augustprognosen – skønnes en un-

derliggende forbedring af den strukturelle saldo på 0,1 pct. af BNP årligt i 2025-

2030 sammenlignet med seneste fremskrivning i

Danmarks Konvergensprogram 2023,

maj 2023. Den underliggende forbedring i 2030 afspejler en række forhold, blandt

andet højere skønnet strukturel beskæftigelse og højere skønnede strukturelle ind-

tægter fra aktieskatten mv. I modsat retning trækker blandt andet lavere CO

-kvo-

teindtægter og punktafgifter.

Inden for regeringens mellemfristede mål for den strukturelle saldo på -0,5 pct. af

BNP i 2030 er der dermed rum til yderligere finanspolitiske disponeringer. Den

underliggende forbedring af den strukturelle saldo på 0,1 pct. af BNP i 2030 bi-

drager til et større finanspolitisk råderum,

jf. afsnit 1.5.

Den strukturelle saldo er så-

ledes – efter udmøntning – uændret i 2030 i forhold til

Danmarks Konvergensprogram

2023.

I 2025-2029 er finanspolitikken som nævnt planlagt ud fra en gradvist aftagende

profil for den strukturelle saldo frem mod det mellemfristede mål på -0,5 pct. af

BNP i 2030.

Fra faktisk til strukturel saldo

Beregningen af den strukturelle saldo foretages ved, at den faktiske offentlige

saldo korrigeres for de udsving, der vurderes at følge af konjunkturerne og en

række andre midlertidige forhold samt engangsforhold.

L 131 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: 2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027 August, fra finansministeren

Side 11 af 48

Den strukturelle saldo beregnes til 0,5 pct. af BNP i 2023 med udgangspunkt i

skønnet for den faktiske offentlige saldo på 2,0 pct. af BNP,

jf. tabel 1.5

(pkt. 1).

Da konjunkturerne i 2023 (målt ved et sammenvejet output- og beskæftigelsesgab)

skønnes bedre end i en normalsituation, skal den faktiske saldo korrigeres for den

gunstige virkning på den faktiske saldo, som det positive konjunkturgab indebæ-

rer. Den beregnede virkning fra konjunkturerne på den faktiske saldo udgør ca.

2,0 pct. af BNP i 2023 (pkt. 2).

Udover konjunkturbidraget korrigeres den faktiske offentlige saldo for udsving i

en række særlige indtægts- og udgiftsposter (pkt. 3-9). I 2023 skønnes blandt andet

de faktiske indtægter fra selskabsskatten og aktieskatten at ligge over det bereg-

nede strukturelle niveau, mens indtægterne fra pensionsafkastskatten vurderes at

ligge under det beregnede strukturelle niveau. Sådanne forhold korrigeres der for i

beregningen af den strukturelle saldo, og samlet set svarer korrektionen i pkt. 3-9

til -0,5 pct. af BNP i 2023.

Herudover korrigeres der for øvrige forhold (pkt. 10). Det skyldes, at der i nogle

år kan være særlige engangsforhold (ud over på de specielle budgetposter) af ikke-

tilbagevendende natur (i kraft af deres iboende karakter), som påvirker den fakti-

ske saldo uden at have nævneværdig betydning for den underliggende stilling på

de offentlige finanser,

jf. bilag 1.

L 131 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: 2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027 August, fra finansministeren

Side 12 af 48

Tabel 1.5

Fra faktisk til strukturel saldo

2022

Pct. af BNP

1. Faktisk saldo

Heraf bidrag til den faktiske saldo fra:

2. Konjunkturgab

3. Selskabsskat

4. Registreringsafgift

5. Aktieskat

6. Pensionsafkastskat

7. Nordsøindtægter

8. Nettorentebetalinger og udbytter

9. Specielle budgetposter

10. Øvrige forhold

Heraf covid-19-relaterede tiltag

11. Strukturel saldo (1-2-3-4-5-6-7-8-9-10)

Illustrativ strukturel saldo inkl. covid-19-engangsforhold

2,3

0,6

-0,3

0,5

-0,7

0,0

-0,2

-0,1

-0,4

-0,6

1,8

1,1

2,0

0,4

-0,3

0,6

-0,9

-0,1

0,3

-0,4

0,0

0,5

0,4

1,6

0,2

-0,4

0,0

-0,9

0,0

0,4

-0,4

0,1

0,0

0,4

0,3

1,2

0,0

-0,8

0,1

-0,1

0,0

0,4

0,3

0,8

0,0

-0,8

0,0

-0,1

0,0

0,1

0,0

0,4

0,0

-0,8

0,0

-0,1

-0,2

3,4

2,0

1,0

0,7

-0,1

-0,5

-0,2

2023 2024 2025 2026

2027 2028

)

Ekskl. indtægter vedrørende aktiviteter i Nordsøen.

Det strukturelle niveau er baseret på det strukturelle provenu, der blev beregnet ved fastsættelse af

udgiftslofterne justeret for holdbarhedsvirkningen af ændringer i de fremtidige nordsøprovenuer i

forhold til skønnet ved loftfastsættelsen. Herudover justeres provenuet for de direkte

konsekvenser for nordsøindtægterne af

Aftale om inflationshjælp

(februar 2023).

Der er korrigeret for en række udgifter direkte relateret til covid-19 i 2022-2024 (som efter 2022

kun vedrører ekstraordinære merudgifter i forbindelse med erstatningsaftale til minkavlere og

følgeerhverv mv.). I 2022-2024 er der endvidere korrigeret for tilbagebetaling af ejendomsskatter

som følge af

Forlig om tryghed om boligbeskatningen

(maj 2017). I 2022 er der korrigeret for udbetaling

af efterlønsbidrag i forbindelse med

Aftale om ny ret til tidlig pension

(oktober 2020). I 2022 er der

desuden korrigeret for ekstraordinære bødeindtægter.

Der er korrigeret for en række udgifter (netto) direkte relateret til håndtering af covid-19 i 2022-

2027 (som efter 2022 kun vedrører ekstraordinære merudgifter i forbindelse med erstatningsaftale

til minkavlere og følgeerhverv mv.). I 2022 og frem er der korrigeret for afvigelser fra balance

mellem indtægter og udgifter i AUB-ordningen. Der er også korrigeret for investeringen i kampfly,

som planlægges i perioden 2021-2026, men som påvirker den strukturelle saldo gennem et syvårs

glidende gennemsnit. Øvrige forhold indeholder endvidere forskelle i tilsagnsniveau og afløb for

udviklingsbistanden og omregning fra pct. af faktisk BNP til pct. af strukturelt BNP.

Strukturel saldo opgjort i pct. af strukturelt BNP.

Opgjort inkl. covid-19-engangsforhold samt hertil relateret tilbageløb på selskabsskat og aktieskat.

I 2028 og frem forudsættes økonomien strukturel. Den faktiske og strukturelle saldo er således

sammenfaldende.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

1.5 Finanspolitisk råderum

Det finanspolitiske råderum frem mod 2030 er et mål for den højest mulige of-

fentlige forbrugsvækst givet øvrig besluttet politik og forudsætninger i øvrigt in-

den for det fastsatte balancekrav på -0,5 pct. af BNP i 2030.

Det finanspolitiske råderum for de enkelte år indregnes i udgiftslofterne og ud-

møntes efterfølgende hvert år i forbindelse med tilrettelæggelsen af finanspolitik-

L 131 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: 2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027 August, fra finansministeren

Side 13 af 48

ken – dvs. i forbindelse med økonomiaftaler med kommuner og regioner samt fi-

nanslovforslaget og de efterfølgende aftaler om finansloven. Udmøntningen sker i

form af konkrete initiativer og reserver til forhandlinger mv.

I forbindelse med indeværende 2030-planforløb skiftes der basisår, således at det

finanspolitiske råderum nu opgøres i forhold til udgiftsniveauet i 2024. Det skal

ses i lyset af, at råderummet i 2024 disponeres i forbindelse med finanslovforslaget

og finansloven for 2024. Den skønnede offentlige forbrugsvækst i 2024 afspejler

således ikke længere en beregningsteknisk mulig vækst i det offentlige forbrug

(hvilket er tilfældet for årene 2025-2030), men derimod konkrete prioriteringer på

finanslovforslaget for 2024 mv.

Målt i forhold til det skønnede udgiftsniveau i finanslovsåret 2024 (korrigeret for

midlertidige udgifter relateret til håndteringen af situationen i Ukraine mv.) skøn-

nes det finanspolitiske råderum til 55¼ mia. kr. frem mod 2030,

jf. tabel 1.6.

Det

indebærer, at der i 2025-2030 er plads til en offentlig forbrugsvækst på ca. 1,5 pct.

årligt, svarende til ca. 9 mia. kr. (inkl. reservationer til forsvarsløft og grønt råde-

rum,

jf. nedenfor,

men korrigeret for midlertidige udgifter forbundet med blandt an-

det håndteringen af situationen i Ukraine).

Tabel 1.6

Opdateret finanspolitisk råderum målt i forhold til niveauet i 2024

2025

Mia. kr. (2024-priser)

2030-planforløb,

august 2023

15¾

36¼

40�½

47¾

55¼

2026

2027

2028

2029

2030

Anm.: Det finanspolitiske råderum er korrigeret for midlertidige udgifter forbundet med håndteringen af

situationen i Ukraine, herunder afsatte midler på forslaget til finanslov for 2024 til at dække merud-

gifterne ved en evt. forlængelse af særloven, samt ekstraordinære merudgifter i forbindelse med

erstatningsaftale til minkavlere og følgeerhverv mv. Desuden er råderummet korrigeret for drifts-

udgifter i regi af Ukraine-fonden. Råderummet er opgjort med usikkerhed, som er stigende ud i tid.

Kilde: Egne beregninger.

Der er inden for det finanspolitiske råderum reserveret et grønt råderum, der i

2030 udgør 1¾ mia. kr. målt i forhold til niveauet for det grønne råderum i 2024,

jf. tabel 1.7.

Det afspejler, at der i forbindelse med

Aftale om Etablering af en grøn fond

(juni 2022)

blev etableret et grønt råderum på 1�½ mia. kr. i 2024 og 3¼ mia. kr. årligt i 2025-

2040 (2022-priser), svarende til samlet set 53�½ mia. kr. Målt fra 2024 udgjorde det

oprindeligt etablerede grønne råderum således 2 mia. kr. i 2030 (2024-priser).

En del af det grønne råderum er senere blevet disponeret med blandt andet

Aftale

om grøn skattereform for industri mv.

(juni 2022) samt

Tillægsaftale om udbudsrammer for 6

GW havvind og Energiø Bornholm

(maj 2023).

L 131 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: 2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027 August, fra finansministeren

Side 14 af 48

Tabel 1.7

Reservation til grønt råderum inden for det finanspolitiske råderum

2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030

Mia. kr. (2024-priser)

Oprindeligt grønt råderum

Grønt råderum målt ift. 2024

Udmøntning i forbindelse med Aftale om grøn skattereform for

industri mv. (juni 2022) (relativt til 2024)

Udmøntning i forbindelse med Tillægsaftale om udbudsram-

mer for 6 GW havvind og Energiø Bornholm (maj 2023)

Resterende grønt råderum reserveret inden for det

finanspolitiske råderum

1¾

3�½

-1

3�½

-1¼

3¼

3�½

-¼

-�½

1¾

Anm.: Opgørelsen er opregnet til 2024-priser og afrundet til nærmeste kvarte mia. kr.

Kilde: Egne beregninger.

Det finanspolitiske råderum frem mod 2030 blev sidst opdateret i forbindelse med

Danmarks Konvergensprogram 2023,

maj 2023.

Målt i forhold til udgiftsniveauet i 2023 – der var udgangspunktet for opgørelsen

af det finanspolitiske råderum i

Danmarks Konvergensprogram 2023

– er råderummet

frem mod 2030 opjusteret med ca. 4 mia. kr. (2023-priser),

jf. boks 1.2.

L 131 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: 2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027 August, fra finansministeren

Side 15 af 48

Boks 1.2

Skøn for det finanspolitiske råderum sammenlignet med

Danmarks Konvergensprogram 2023

Justeringen af det finanspolitiske råderum afspejler flere forskellige forhold:



Underliggende forbedring af den strukturelle saldo.

Råderummet er isoleret set opjusteret med 2¾ mia. kr. i

2030 inden for balancekravet på -0,5 pct. af BNP som følge af en underliggende saldoforbedring. Saldoforbed-

ringen dækker over modsatrettede effekter, men afspejler navnlig en opjustering af den strukturelle beskæfti-

gelse i 2030.

Aftale om rammerne for Reform af universitetsuddannelserne i Danmark.

Med indgåelsen af aftalen prioriteres

1¾ mia. kr. i 2030 til blandt andet universitetsområdet samt til en række øvrige investeringer på uddannelsesom-

rådet, herunder erhvervs- og velfærdsuddannelser samt en ramme til børn og unge. Prioriteterne for 1¾ mia. kr.

er fuldt finansieret i 2030, blandt andet gennem lavere udgifter til taxameter-tilskud for ¼ mia. kr. Aftalen øger

samlet set den højest mulige forbrugsvækst frem mod 2030 med ca. 1�½ mia. kr.

Tillægsaftale om udbudsrammer for 6 GW havvind og Energiø Bornholm.

Med aftalen er der afsat ca. 0,9 mia.

kr. årligt i 2030-2049 (akkumuleret 17,6 mia. kr.) til Energiø Bornholm svarende til det estimerede behov, der

følger af omkostninger til øgede bæredygtighedskrav samt etablering af elhandelsforbindelsen mellem Sjælland

og Bornholm og tilhørende energiinfrastruktur. Støtteloftet finansieres delvist af det grønne råderum under det

finanspolitiske råderum, som således nedjusteres med �½ mia. kr. i 2030. Det bemærkes, at den endelige øko-

nomi fastlægges, når udbuddet er afsluttet.

Annullering af lempelsen af arbejdsevnekravet til seniorpensionsordningen på FFL24.

I forbindelse med

Aftale

om ny ret til tidlig pension,

oktober 2020, blev der indgået en aftale om at lempe arbejdsevnekravet til seniorpen-

sionsordningen. Lempelsen er ikke vedtaget af Folketinget og ikke en del af finanslovforslaget for 2024. Annulle-

ringen heraf forbedrer isoleret set de offentlige finanser med �½ mia. kr. og øger den højest mulige offentlige for-

brugsvækst tilsvarende.

Øvrige prioriteringer på forslag til finanslov 2024, øvrige forhold, tekniske justeringer mv.

Virkningen af øvrige

prioriteringer på FFL24, herunder finansiering af en permanentgørelse af retten til 110 pct. dagpenge, samt en

række tekniske forhold vedr. skøn for driftsudgifter til aktivering mv. bidrager (netto) til at reducere den offentlige

forbrugsvækst fra 2023 til 2030 med ca. ¼ mia. kr.



Tabel a

Ændringer i det finanspolitiske råderum siden Danmarks Konvergensprogram 2023

2030

Mia. kr. (2023-priser)

Danmarks Konvergensprogram 2023 (målt ift. 2023 og i 2023-priser)

+ Underliggende forbedring af den strukturelle saldo

+ Aftale om rammerne for Reform af universitetsuddannelserne i Danmark, juni 2023

+ Tillægsaftale om udbudsrammer for 6 GW havvind og Energiø Bornholm

+ Annullering af lempelsen af arbejdsevnekravet til seniorpensionsordningen på FFL24

+ Øvrige prioriteringer på FFL24, øvrige forhold, tekniske justeringer mv.

2030-planforløb, august 2023 (målt ift. 2023 og i 2023-priser)

Ændring ift. august 2022

2¾

1�½

-�½

+�½

-¼

2030-planforløb, august 2023 (målt ift. 2023 og i 2024-priser)

2030-planforløb, august 2023 (målt ift. 2024 og i 2024-priser)

70¼

55¼

1.6 Offentlige indtægter

De samlede offentlige indtægter (primære indtægter) skønnes at stige fra omtrent

47 pct. af BNP i 2022 til ca. 49 pct. af BNP i 2030,

jf. tabel 1.8.

Udviklingen skal

L 131 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: 2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027 August, fra finansministeren

Side 16 af 48

blandt andet ses i sammenhæng med, at indtægter fra moms og pensionsafkastskat

forventes at stige fra et lavt niveau i 2022 til et mere normalt niveau i 2030.

Tabel 1.8

Offentlige indtægter, 2022-2030

2022

Pct. af BNP

1. Primære indtægter

- Skatter og afgifter (skattetryk)

- Personskatter mv.

- Arbejdsmarkedsbidrag

- Pensionsafkastskat

- Selskabsskat

- Moms

- Ejendomsskat (grundskyld)

- Ejendomsværdiskat

- Punktafgifter mv.

- Øvrige primære indtægter

2. Renteindtægter

2023

48,3

43,4

20,3

4,4

0,3

3,1

9,7

1,2

0,5

4,9

3,7

1,3

49,6

0,0

2024

47,4

42,5

19,7

4,4

0,3

3,0

9,7

0,9

0,5

4,7

3,6

1,5

48,8

0,1

2025

47,7

42,8

19,8

4,4

0,4

2,8

9,7

0,9

0,4

5,1

4,0

1,0

48,7

0,1

2026

48,0

43,1

19,9

4,4

0,4

2,8

9,8

0,9

0,4

5,0

4,1

1,0

49,0

0,1

2027

48,2

43,2

20,0

4,4

0,4

2,8

9,9

0,9

0,4

5,0

4,2

1,0

49,2

0,1

2028

49,3

44,2

19,9

4,4

1,2

2,8

10,0

0,9

0,4

5,0

4,3

1,0

50,2

0,1

2029

49,4

44,3

19,9

4,4

1,2

2,8

10,1

0,9

0,4

5,0

4,4

0,9

50,3

0,1

2030

49,3

44,2

19,9

4,4

1,3

2,8

10,2

0,9

0,4

4,9

4,4

0,9

50,2

0,1

47,3

42,4

19,3

4,1

0,4

3,2

9,3

1,2

0,5

5,1

4,1

1,0

48,4

0,1

3. Indtægter i alt (1+2)

Memopost: Nordsøindtægter

Øvrige primære indtægter indeholder blandt andet sociale bidrag, overskud af offentlig virksom-

hed, diverse drifts- og kapitaloverførsler fra andre indenlandske sektorer samt imputerede (bereg-

nede) indtægter i form af både bruttorestindkomst og bidrag til tjenestemandspensioner. Endvi-

dere indgår statens indtægter fra overskudsdeling og statsdeltagelse i forbindelse med olie- og

gasindvinding i Nordsøen, rørledningsafgiften samt kulbrinteskatten.

Inklusive udbytter og Nationalbankens overskud.

Kilde: Danmarks Statistik,

Økonomisk Redegørelse,

august 2023 og egne beregninger.

Indtægterne fra pensionsafkastskatten – som afhænger af udviklingen på de finan-

sielle markeder og dermed kan svinge meget fra år til år – var på 0,4 pct. af BNP i

2022 (mod et beregnet strukturelt provenu på ca. 1,1 pct. af BNP). I årene 2023-

2027 ventes indtægter på omtrent samme niveau, hvorefter pensionsselskaberne

skønnes at have begrænset negativ skat til gode til modregning. Fra 2028 og frem

fremskrives indtægterne fra pensionsafkastskatten med afsæt i et strukturelt (sam-

menvejet) afkast på 4�½ pct. af den skattepligtige del af pensionsformuen. De

strukturelle indtægter fra pensionsafkastskatten er skønnet til 1,3 pct. af BNP i

2030. Stigningen i de primære indtægter fra 48 pct. af BNP i 2027 til omtrent 49

pct. af BNP i 2030 skal således primært ses i lyset af forudsætningerne om pensi-

onsafkastskatten.

De væsentligste forudsætninger bag fremskrivningen af de offentlige indtægter

fremgår af boks 1.3.

L 131 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: 2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027 August, fra finansministeren

Side 17 af 48

Boks 1.2

Forudsætninger for fremskrivning af offentlige indtægter

Fremskrivningen af de offentlige indtægter tager udgangspunkt i vurderingen i

Økonomisk Redegørelse,

august

2023, der indeholder detaljerede skøn for de offentlige finanser i 2023 og 2024.

Kildeskatter:

Indtægterne fra kildeskatter – der primært omfatter den personlige indkomstskat – er baseret på den

fremskrevne udvikling i skattegrundlaget i form af lønindkomst, skattepligtige indkomstoverførsler, fradragsberetti-

gede pensionsudbetalinger, skattepligtige pensionsudbetalinger, positiv og negativ kapitalindkomst i husholdnin-

gerne og ligningsmæssige fradrag. De fremskrevne indtægter fra kildeskatter tager højde for vedtagne ændringer i

personskattelovgivningen.

Arbejdsmarkedsbidrag:

Indtægterne fra arbejdsmarkedsbidraget er fremskrevet med afsæt i udviklingen i bidrags-

grundlaget i form af lønindkomst mv.

Pensionsafkastskat:

Indtægter fra pensionsafkastskatten frem mod sidste år med udgiftslofter er beregnet ud fra det

forventede afkast på pensionsformuen, korrigeret for negativ skat til gode for modregning. Fra og med 2028 frem-

skrives indtægterne fra pensionsafkastskatten med afsæt i et strukturelt (sammenvejet) afkast på 4�½ pct. af den

skattepligtige del af pensionsformuen.

Boligskatter:

Indtægterne fra ejendomsværdiskat og grundskyld er fremskrevet i overensstemmelse med

Aftale om

kompensation til boligejerne og fortsat tryghed om boligbeskatningen

(maj 2020), hvor det nye boligskattesystem

træder i kraft i 2024.

Selskabsskat:

Indtægterne fra selskabsskat (ekskl. selskabsskat fra kulbrintevirksomhed og kulbrinteskat, som ind-

går i Nordsøindtægterne) tager udgangspunkt i det beregnede strukturelle provenu, som i fremskrivningen antages

at udgøre en konstant andel af bruttoværditilvækst (BVT) i den private sektor ekskl. råstofudvinding. Skønnene for

selskabsskatteindtægterne tager højde for politiske aftaler og vedtagne ændringer af selskabsskattelovgivningen.

Nordsøindtægter:

De fremskrevne nordsøindtægter tager afsæt i den seneste langsigtede prognose for olie- og gas-

produktion fra Energistyrelsen (august 2023) samt virkningen af

Aftale om fremtiden for olie- og gasindvinding i

Nordsøen

(december 2020). Olieprisen fremskrives med udgangspunkt i Det Internationale Energi Agenturs (IEA)

seneste prognose fra oktober 2022 og udviklingen i futures-priser

Moms og punktafgifter:

Provenuet fra moms og punktafgifter tager udgangspunkt i den fremskrevne udvikling i af-

giftsgrundlagene, som udgøres af privat og offentligt forbrug, investeringer og forbrug af materialer i produktion. Der

er prioriteret et fortsat skattestop for en række punktafgifter, herunder is, chokolade og kaffe, frem mod 2030. De

strukturelle indtægter fra registreringsafgiften tager afsæt i metoden anvendt i

Danmarks Konvergensprogram 2023

samt en fremskrivning af bilparken, som er en del af

Klimafremskrivning 2023

fra Energistyrelsen. De fremskrevne

indtægter fra moms og punktafgifter tager højde for den forventede udvikling i makroforudsætningerne samt ved-

tagne ændringer i afgiftssatser og øvrige skatteregler.

1.7 Offentlige udgifter

De samlede offentlige udgifter er opgjort til ca. 44 pct. af BNP i 2022,

jf. tabel 1.9.

De offentlige udgifter er påvirket af ekstraordinære midlertidige udgifter relateret

til covid-19 i 2020-2022, herunder til kompensationsordninger til erhvervslivet

samt myndighedsopgaver relateret til COVID-19 mv. Udgifterne i 2022 og de

skønnede offentlige udgifter i 2023-2024 er desuden påvirket af udgifter relateret

til håndteringen af situationen i Ukraine.

L 131 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: 2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027 August, fra finansministeren

Side 18 af 48

Tabel 1.9

Offentlige udgifter, 2022-2030

Pct. af BNP

Offentlige udgifter

Primære udgifter

- Offentligt forbrug

- Offentlige investeringer

- Indkomstoverførsler

- Subsidier

- Øvrige primære udgifter

Renteudgifter

2022

43,9

43,6

21,8

3,1

13,7

1,4

3,2

0,7

2023

46,3

45,5

23,1

3,4

14,5

1,3

3,3

0,6

2024

46,4

45,5

23,5

3,4

14,5

1,3

3,2

0,5

2025

47,0

46,5

24,1

3,4

14,7

1,3

3,0

0,5

2026

48,1

47,6

24,6

3,5

15,3

1,3

3,0

0,5

2027

48,7

48,2

25,0

3,5

15,5

1,3

2,9

0,5

2028

49,5

49,1

25,2

3,5

15,8

1,4

3,1

0,5

2029

49,8

49,5

25,4

3,5

15,8

1,4

3,1

0,6

2030

49,8

49,6

25,5

3,5

15,8

1,4

3,0

0,6

Anm.: Opgørelsen af de samlede offentlige udgifter afviger fra Danmarks Statistiks opgørelse. Udgifterne

i pct. af BNP er her beregnet med afsæt i en opgørelse af de samlede udgifter, hvor alle

delelementer af det offentlige forbrug – herunder fx imputerede udgifter i form af afskrivninger og

indtægter i form af salg af varer og tjenesteydelser – henføres til udgiftssiden.

Kilde: Danmarks Statistik,

Økonomisk Redegørelse,

august 2023 og egne beregninger.

Udviklingen i de offentlige udgifters andel af BNP fra 2022 til 2030 skal ses i lyset

af udviklingen i konjunkturer og inflation, herunder via såkaldte nævnereffekter.

Fx betyder kombinationen af et positivt outputgab og ekstraordinære høje priser

på blandt andet søtransport i 2022, at nominelt BNP midlertidigt var forøget i for-

hold til en normalsituation, hvilket isoleret set trak ned i udgifternes andel af BNP

i 2022. I årene efter forsvinder den midlertidige nævnereffekt i takt med, at kon-

junkturerne og prisudviklingen normaliseres.

De offentlige udgifters andel af BNP skønnes samlet set at vokse med ca. 2�½

pct.-point fra 43,9 pct. af BNP i 2022 til 46,4 pct. af BNP i 2024 Udviklingen af-

spejler blandt andet en stigning i de offentlige forbrugsudgifter, men skal også ses

i lyset af højere forventede udgifter til indkomstoverførsler. Hertil kommer de

ovenfor beskrevne nævnereffekter.

Fra 2024 til 2030 skønnes de samlede offentlige udgifter at stige med ca. 3�½ pct.

af BNP. Dermed er udgiftsandelen i 2030 på linje med niveauet i 2017, som var et

omtrent konjunkturneutralt år. Stigningen fra 2024 til 2030 skyldes især en stig-

ning i de offentlige forbrugsudgifters andel af BNP, der ud over BNP-nævneref-

fekter afspejler den højest mulige offentlige forbrugsvækst frem mod 2030. Hertil

kommer gradvist stigende udgifter til indkomstoverførsler i takt med den demo-

grafiske udvikling mv. og den forudsatte normalisering af konjunkturerne.

Offentligt forbrug

Forudsætningerne om det offentlige forbrug i 2023 og 2024 er beskrevet nærmere

Økonomisk Redegørelse,

august 2023. For 2025 og frem svarer den beregningstekni-

ske offentlige forbrugsvækst til den højest mulige offentlige forbrugsvækst inden

for det mellemfristede balancekrav for den strukturelle saldo på -0,5 pct. af BNP i

L 131 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: 2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027 August, fra finansministeren

Side 19 af 48

2030. I fremskrivningen kan de offentlige forbrugsudgifter (ekskl. afskrivninger)

vokse med i gennemsnit 1,2 pct. om året i 2025-2030,

jf. figur 1.5.

På baggrund af forudsætningerne om konjunktur- og prisudviklingen samt den

forudsatte realvækst i det offentlige forbrug skønnes de offentlige forbrugsudgif-

ter at udgøre en stigende andel af BNP frem mod 2030,

jf. figur 1.6.

Figur 1.5

Realvækst i det offentlige forbrug

Pct.

Gns. 2025-2030

-1

-2

-3

-4

Gns. 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030

10-21

Regnskabstal

Skøn

2030-planforløb

-1

-2

-3

-4

2000

2005

2010

2015

2020

2025

2030

Pct.

Figur 1.6

Offentligt forbrug, pct. af strukturelt BNP

Pct. af strukturelt BNP

Anm.: Den offentlige forbrugsvækst er opgjort ved inputmetoden (ekskl. afskrivninger). Det offentlige

forbrug er i 2020-2025 påvirket af midlertidige merudgifter relateret til COVID-19.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Offentlige investeringer

De offentlige investeringer har de seneste år ligget på et historisk højt niveau og

planlægges også at gøre det de kommende år. I forbindelse med tilrettelæggelsen

af udgifts- og finanspolitikken i 2024 er der foretaget en udmøntning af den of-

fentlige investeringsramme i 2024. Det offentlige investeringsniveau i 2023 og

2024 er beskrevet nærmere i

Økonomisk Redegørelse,

august 2023.

Som led i 2030-planforløbet har regeringen besluttet at tilpasse den offentlige in-

vesteringsramme til bygninger og anlæg i årene 2025-2029. Rammen nedjusteres i

alt med ca. 1 mia. kr. i 2025, 3 mia. kr. i 2026, 2�½ mia. kr. i 2027, 2 mia. kr. i 2028

og 1 mia. kr. i 2029 (ekskl. moms), hvilket blandt andet bidrager til en afdæmp-

ning af aktiviteten i dansk økonomi og samtidig en mere jævn vækst i den offent-

lige investeringsramme frem mod 2030.

Med det mellemfristede 2030-planforløb forudsættes de samlede offentlige inve-

steringer at udgøre mellem 3,4 og 3,5 pct. af BNP i 2025-2030,

jf. figur 1.7.

De of-

fentlige investeringer vil dermed fortsat være på niveau med det gennemsnitlige

Den angivne offentlige forbrugsvækst på 1,2 pct. i gennemsnit i 2025-2030 er ikke korrigeret for midlerti-

dige udgifter relateret til COVID-19 samt håndteringen af situationen i Ukraine mv.

L 131 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: 2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027 August, fra finansministeren

Side 20 af 48

investeringsniveau i årene efter finanskrisen. Det er en høj andel set i forhold til

årene før finanskrisen, hvor gennemsnittet lå på 2,8 pct. af BNP.

Figur 1.7

Offentlige investeringer, pct. af BNP

Pct. af BNP

4,5

4,0

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020 2025 2030

Gns. 2008-2022

Pct. af BNP

4,5

4,0

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

Figur 1.8

Offentlige investeringer, 2000-2030

Mia. kr. (2024-priser)

120

100

2000

2005

2010

2015

2020

2025

2030

Mia. kr. (2024-priser)

120

100

Anm.: I figur 1.7 og 1.8 er vist offentlige investeringer inkl. forskning og udvikling, men ekskl. nettokøb

af bygninger og andre eksisterende investeringsgoder.

Kilde: Danmarks Statistik,

Økonomisk Redegørelse,

august 2023 og egne beregninger.

Den samlede investeringsramme til bygninger og anlæg skal finansiere både alle-

rede planlagte og igangsatte investeringer samt nye politiske prioriteringer frem

mod 2030. Investeringsrammen udmøntes løbende – blandt andet i forbindelse

med de årlige finanslove og økonomiaftaler med kommuner og regioner.

Investeringsrammen finansierer blandt andet vedligeholdelse og udbygning af in-

frastrukturen, herunder initiativer fra

Aftale om infrastrukturplan 2035

(juni 2021),

samt byggerier på uddannelsesområdet mv. i staten. Hertil kommer kommunale

investeringer i daginstitutioner og skoler mv. og regionale investeringer i fx syge-

huse. Rammen medfinansierer endvidere forsvarsløftet i lyset af

Aftale om nationalt

kompromis om dansk sikkerhedspolitik

(marts 2022) og

Aftale om dansk forsvar og sikker-

hed 2024-2033

(juni 2023). Den præcise fordeling af udgifter til drift og anlæg mv.

som følge af det indgåede rammeforlig om løftet af forsvarsudgifterne besluttes i

forbindelse med den løbende forligsimplementering ved de kommende delaftaler.

Tabel 1.10

Offentlige investeringer, 2022-2030

Mia. kr. (2024-priser)

Offentlige investeringer

- Heraf bygninger og anlæg

- Heraf forskning og udvikling

2022

94,7

69,8

24,8

2023

98,1

72,6

25,5

2024

98,9

72,9

26,0

2025

100,3

74,4

25,9

2026

101,6

75,7

25,8

2027

102,5

76,8

25,7

2028

104,4

78,1

26,3

2029

105,7

79,3

26,4

2030

107,0

80,4

26,6

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

L 131 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: 2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027 August, fra finansministeren

Side 21 af 48

De offentlige investeringer i forskning og udvikling fremskrives med udgangs-

punkt i det offentlige forskningsbudget og målet om, at de offentlige udgifter til

forskning og udvikling skal udgøre 1 pct. af BNP.

Overførselsindkomster

De samlede udgifter til overførselsindkomster skønnes at stige fra ca. 13¾ pct. af

BNP i 2022 til ca. 15¾ pct. af BNP i 2030,

jf. figur 1.9.

Den skønnede stigning af-

spejler blandt andet den forudsatte udvikling i ledigheden og demografien, som in-

debærer flere overførselsmodtagere,

jf. figur 1.10.

Forløbet indregner blandt andet

reglerne for gradvist højere efterløns- og folkepensionsalder,

Aftale om ny ret til tid-

lig pension

(oktober 2020) og

Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi

(januar

2022) mv.

Figur 1.9

Udgifter til overførselsindkomster i alt

Pct. af BNP

2000

2005

2010

2015

2020

2025

2030

Pct. af BNP

Figur 1.10

Antal overførselsmodtagere

1.000 personer

1.400

1.200

1.000

800

600

400

200

1.000 personer

2.800

2.400

2.000

1.600

1.200

800

400

2000

2005

2010

2015

2020

2025

2030

Antal overførselsmodtagere i alt ekskl. folkepension og SU

Antal overførselsmodtagere i alt (h. akse)

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

1.8 Finanspolitikkens aktivitetsvirkning

Finanspolitikken tilrettelægges blandt andet under hensyntagen til konjunktursitu-

ationen. Finanspolitikken blev således strammet markant i 2022 med en ét-årig fi-

nanseffekt på -1,5 pct.-point. Med aftalen om finansloven for 2023 skønnes den

ét-årige finanseffekt til -1,1 pct.-point svarende til en yderligere finanspolitisk

stramning. Dermed er lempelserne under coronapandemien trukket tilbage.

Med finanslovforslaget for 2024 mv. skønnes finans- og strukturpolitikken i 2024

at have en neutral virkning på kapacitetspresset. Den ét-årige finanseffekt skønnes

således til 0,0 pct.-point i 2024,

jf. figur 1.11.

Sammenlignet med

Økonomisk Redegø-

relse,

maj 2023 er skønnet for den ét-årige finanseffekt strammere i 2023 og 2024.

Det afspejler primært en opjustering af skønnet for kapaciteten i økonomien af-

ledt af højere strukturel beskæftigelse, hvilket isoleret set dæmper kapacitetspres-

set i dansk økonomi.

Forskningsmålsætningen opgøres på budgetform.

L 131 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: 2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027 August, fra finansministeren

Side 22 af 48

Den flerårige finanseffekt – som måler virkningen af finans- og strukturpolitikken

i det pågældende år og de forudgående år i forhold til basisåret 2019, dvs. året før

coronapandemien – skønnes til -0,3 pct.-point i 2023 og -0,4 pct.-point i 2024.

Den samlede finans- og strukturpolitik siden 2019 har dermed en dæmpende virk-

ning på kapacitetspresset i dansk økonomi i 2023 og 2024,

jf. figur 1.12.

Figur 1.11

Finanspolitikkens virkning på outputgabet målt

ved ét-årige og flerårige finanseffekter

Pct.-point

-1

-2

-3

2020

2021

2022

2023

2024

Ét-årig finanseffekt

Flerårig finanseffekt

Pct.-point

-1

-2

-3

Figur 1.12

Finanspolitikken dæmper kapacitetspresset i

2023 og 2024

Pct.-point

-2

-4

-6

2020

2021

2022

2023

2024

Outputgab

Outputgab i fravær af besluttet politik

Pct.-point

-2

-4

-6

Anm.: Virkningen på outputgabet i figur 1.12 er finans- og strukturpolitikkens virkning i et enkelt år.

Aktivitetsvirkningen er opgjort som den samlede virkning af finans- og strukturpolitikken i forhold

til 2019.

Kilde: Egne beregninger.

Siden maj-vurderingen er det besluttet at udvide Ukrainefonden med 7,5 mia. kr. i

2023 og 10,9 mia. kr. i 2024 via en lempelse af den strukturelle saldo. Som ud-

gangspunkt forventes aktivitetsvirkningen heraf at være tæt på neutral, idet langt

størstedelen af midlerne forudsættes at være donationer til udlandet samt genan-

skaffelser, der købes i udlandet. Aktivitetsvirkningen vil afhænge af, hvordan mid-

lerne konkret udmøntes.

I forhold til skønnene for finanseffekter bemærkes det, at en eventuel forlængelse

af særloven for fordrevne fra Ukraine – som ikke er afspejlet i indeværende prog-

nose og dermed skønnet for finanseffekten i 2024 – isoleret set vil have en dæm-

pende virkning på kapacitetspresset i økonomien, blandt andet gennem en forven-

tet større strukturel beskæftigelse,

jf. Økonomisk Redegørelse,

august 2023.

Med den planlagte finanspolitik frem mod 2030 skønnes den ét-årige finanseffekt

til ca. 0,2 pct.-point i gennemsnit i 2025-2030,

jf. tabel 1.11

De positive finanseffek-

ter er udtryk for, at der planlægges efter en gradvist aftagende strukturelle saldo

frem mod det mellemfristede mål på -0,5 pct. af BNP i 2030.

L 131 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: 2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027 August, fra finansministeren

Side 23 af 48

Tabel 1.11

Ét-årig finanseffekt (virkning på outputgab)

Gennemsnit

2025-2030

2020

Pct.-point

Ét-årig finanseffekt

1,7

2021

2022

2023

2024

0,9

-1,5

-1,1

0,0

0,2

Kilde: Egne beregninger.

1.9 Finanspolitisk holdbarhed og hængekøjeudfordringen efter 2030

I årene efter 2030 bygger fremskrivningen på beregningstekniske principper og

forudsætninger, herunder befolkningsprognosen fra Danmarks Statistik og

DREAM samt Energistyrelsens prognose for produktionen og den gradvise ud-

tømning af de danske olie- og gasreserver i Nordsøen.

Efter 2030 forværres den offentlige saldo i en længere årrække i det beregnings-

tekniske forløb, hvorefter saldoen genoprettes på langt sigt. Det er den såkaldte

hængekøjeudfordring, der primært afspejler, at der i perioden fra omkring 2025 til

2040 er udsigt til, at de beskæftigede vil udgøre en faldende andel af den samlede

befolkning,

jf. figur 1.13.

Andelen af beskæftigede har blandt andet betydning for

de samlede skatteindtægter og de offentlige udgifter til overførselsindkomster,

herunder offentlige pensioner i form af folkepension mv.

Udsigten til en periode med en faldende andel beskæftigede skyldes primært to

forhold. For det første, at de generationer, som går på pension mellem 2025 og

2040, vil være større end de årgange, der træder ind i arbejdsstyrken. For det an-

det, at de generationer, der går på pension indtil omkring 2040, har udsigt til en

længere pensionsperiode end mange tidligere og senere generationer,

jf. figur 1.14.

Figur 1.13

Fuldtidsbeskæftigede som andel af den

samlede befolkning

Pct. af befolkningen

2000

Pct. af befolkningen

Figur 1.14

Udvikling i middellevetid og pensionsalder

Alder

2000:

13�½ år

2020:

18 år

2040:

17�½ år

Alder

2010

2020

2030

2040

2050

2060

2070

2080

Folkepensionsalder

Middellevetid for 60 årige

2070:

16 år

2060

2000

2010

2020

2030

2040

2050

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

L 131 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: 2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027 August, fra finansministeren

Side 24 af 48

Det hænger sammen med, at levetiden er steget hurtigere end ventet, da velfærds-

aftalen blev indgået i 2006, og at levetidsindekseringen af folkepensionsalderen in-

deholder en stigningsbegrænsning, så folkepensionsalderen højst kan stige med ét

år hvert femte år. På langt sigt er levetidsindekseringen afgørende for, at erhvervs-

frekvensen forbliver høj, og dermed at de offentlige finanser er holdbare.

Forværringen af de offentlige finanser i hængekøjeårene afspejles i et fald i den of-

fentlige nettoformue. I forhold til den offentlige sektors solvens og den finanspo-

litiske holdbarhed er nettoformuen det centrale gældsbegreb. Nettoformuen er

positiv i hele det beregningstekniske forløb,

jf. figur 1.15.

I forbindelse med budgetreglerne i EU’s Stabilitets- og Vækstpagt er den såkaldte

ØMU-gæld det centrale gældsbegreb, og grænsen er sat til 60 pct. af BNP. I perio-

den efter 2030 og frem til 2050 vokser ØMU-gælden beregningsteknisk til ca. 52

pct. af BNP for derefter at aftage igen – givet underskuddene i det beregningstek-

niske forløb i hængekøjeårene og overskud senere hen.

ØMU-gælden er en bruttostørrelse, dvs. at ØMU-gælden ud over saldoen på de

offentlige finanser også påvirkes af fx parallelle ændringer i statens aktiver og pas-

siver. Stigningen i ØMU-gælden frem mod 2050-2060 afspejler således også, at

Aftale om boligskat

(2017) og

Aftale om ny model for finansiering af almene boliger

(2017)

medfører en forøgelse af både statens aktiver og passiver – dvs. en såkaldt balan-

ceoppustning i en årrække frem. Dermed øges ØMU-gælden, uden at det er ud-

tryk for en forværring af den offentlige nettoformue. I modsat retning trækker

blandt andet håndteringen af udbetalingen de indefrosne feriepenge via statslige

genudlån til LD-fonden, hvor lånene efterfølgende afdrages i takt med arbejdsgi-

vernes indbetalinger.

Figur 1.15

Den offentlige ØMU-gæld og nettoformue frem

til 2060

Pct. af BNP

-10

-20

-30

2000

2010

2020

ØMU-gæld

2030

2040

2050

Pct. af BNP

-10

-20

-30

2060

-2

2000

-1

Budgetlovens

underskudsgrænse

2010

2020

2030

2040

2050

-1

Figur 1.16

Den strukturelle saldo frem til 2060

Pct. af BNP

-2

2060

Nettogæld

2030-planforløb

Konvergensprogram 2023

Anm.: De stiplede linjer i figur 1.15 afspejler ØMU-og nettogælden

i Danmarks Konvergensprogram 2023.

En negativ nettogæld betyder, at den offentlige sektor under et har en positiv nettoformue. I figur

1.16 er den strukturelle saldo efter 2030 baseret på et centreret gennemsnit over 3 år.

Kilde:

Danmarks Konvergensprogram 2023,

maj 2023, Danmarks Statistik og egne beregninger.

L 131 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: 2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027 August, fra finansministeren

Side 25 af 48

I det mellemfristede planforløb skønnes hængekøjeudfordringen omtrent uændret

i forhold til

Danmarks Konvergensprogram 2022,

maj 2022,

jf. figur 1.16.

Den finans-

politiske holdbarhed målt ved den finanspolitiske holdbarhedsindikator (HBI)

skønnes ligeledes uændret til 1,5 pct. af BNP, svarende til 42 mia. kr. (2024-ni-

veau).

L 131 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: 2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027 August, fra finansministeren

Side 26 af 48

Bilag 1. Den strukturelle saldo i 2030-planforløb

Bilagstabel 1.1

Faktiske og strukturelle særlige poster i beregningen af den strukturelle saldo

2022 2023 2024 2025 2026 2027

Pct. af BNP

1. Faktisk saldo

3,4

2,0

1,0

0,7

-0,1

-0,5

Konjunkturrensning

i) Outputgab

ii) Beskæftigelsesgab

a) Sammenvejet konjunkturgab = i)*0,4+ii)*0,6

b) Budgetfaktor

c) 1-(outputgab/100)

2. Konjunkturbidrag = a)*b)*c)

3,0

3,4

3,2

2,1

3,3

2,8

1,6

2,7

2,3

1,2

2,0

1,7

0,8

1,4

1,1

0,4

0,7

0,6

0,73 0,72 0,72 0,72 0,73 0,73

0,97 0,98 0,98 0,99 0,99 1,00

2,3

2,0

1,6

1,2

0,8

0,4

Selskabsskat

Faktisk provenu

Strukturelt provenu

3. Korrektion for selskabsskat

3,1

2,5

0,6

3,0

2,7

0,4

2,9

2,7

0,2

2,7

0,0

2,7

0,0

2,7

0,0

Registreringsafgift

Faktisk provenu

Strukturelt provenu

4. Korrektion for registreringsafgift

0,4

0,7

-0,3

0,4

0,7

-0,3

0,3

0,7

-0,4

0,7

0,0

0,7

0,0

0,7

0,0

Aktieskat

Faktisk provenu

Strukturelt provenu

5. Korrektion for aktieskat

1,8

1,3

0,5

1,9

1,3

0,6

1,3

0,0

1,3

0,0

1,3

0,0

1,3

0,0

L 131 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: 2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027 August, fra finansministeren

Side 27 af 48

Bilagstabel 1.1 (fortsat)

Faktiske og strukturelle særlige poster i beregningen af den strukturelle saldo

2022 2023 2024 2025 2026 2027

Pct. af BNP

Pensionsafkastskat

Faktisk provenu

Strukturelt provenu

6. Korrektion for pensionsafkastskat

0,4

1,1

-0,7

0,3

1,2

-0,9

0,3

1,2

-0,9

0,4

1,2

-0,8

0,4

1,2

-0,8

0,4

1,2

-0,8

Nordsøprovenu

Faktisk provenu

Strukturelt provenu

7. Korrektion for nordsøprovenu

0,1

0,2

0,0

0,2

-0,1

0,1

0,0

0,2

0,1

0,2

0,0

0,2

0,0

Nettorenter og udbytter

Faktisk provenu

Strukturelt provenu

8. Korrektion for nettorenter og udbytter

0,3

0,5

-0,2

0,8

0,6

0,3

0,9

0,6

0,4

0,5

0,6

-0,1

0,5

0,6

-0,1

0,5

0,0

Specielle budgetposter

Faktisk provenu før korrektioner for engangsforhold mv.

Faktisk provenu korrigeret for engangsforhold mv. til beregning af struktu-

relt provenu, jf. bilagstabel 1.2

Strukturelt provenu

9. Korrektion for specielle budgetposter

-0,5

-0,4

-0,5

-0,1

-0,9

-0,5

-0,4

-0,9

-0,5

-0,4

-0,5

-0,1

-0,5

0,0

-0,5

0,0

10. Øvrige korrektioner (jf. bilagstabel 1.2)

- Heraf covid-19-engangsforhold

-0,4

-0,6

0,0

0,1

0,0

11. 1-2-3-4-5-6-7-8-9-10 Strukturel saldo

1,8

0,5

0,4

0,1

-0,1

L 131 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: 2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027 August, fra finansministeren

Side 28 af 48

Bilagstabel 1.2

Engangsforhold der korrigeres for i beregningen af den strukturelle saldo

2022 2023 2024 2025 2026 2027

Pct. af BNP

Engangsforhold der korrigeres for i de specielle budgetposter i alt

Engangsforhold vedrørende covid-19 (i de specielle budgetposter)

Ekstraordinær udbetaling af for meget betalt ejendomsskat

Udbetaling af efterlønsbidrag

Ekstraordinære engangsbødeindtægter

-0,1

0,0

-0,2

0,2

-0,4

-0,2

0,0

-0,4

-0,1

-0,3

0,0

Øvrige korrektioner (uden for de specielle budgetposter) i alt

Engangsforhold vedrørende covid-19

- Heraf som overførsler til husholdninger

- Heraf som subsidier

- Heraf som offentligt forbrug

- Heraf som momsindtægter

- Heraf som tilbageløb via skatter

- Heraf som bidrag til EU

Udviklingsbistand – forskel mellem politiske tilsagn og afløb i faktisk saldo

Korrektion for oplysninger om indtægtssiden

Korrektion vedrørende Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB)

Korrektion for investeringer i kampfly

Omregning til strukturelt BNP

-0,4

-0,6

0,0

-0,1

-0,5

0,0

-0,1

0,2

0,0

-0,1

0,0

0,2

0,0

-0,1

0,0

0,1

0,0

0,2

0,0

-0,1

0,0

Omfatter ikke tilbageløb på selskabsskat og aktieskat i forbindelse med engangsforhold.

Investeringer i kampfly behandles på samme måde som nettokøb af bygninger og andre

eksisterende investeringsgoder i beregningen af den strukturelle saldo og indgår via et syvårs

glidende gennemsnit.

L 131 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: 2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027 August, fra finansministeren

Side 29 af 48

Bilag 2. Opdateret beregning af det demografiske træk

Beregningen af det demografiske træk på offentligt forbrug er opdateret med

DREAM og Danmarks Statistiks Befolkningsfremskrivning 2023 samt seneste na-

tionalregnskabstal for det offentlige forbrug i 2022. Det demografiske træk bliver

opdateret én gang årligt i forbindelse med den opdaterede mellemfristede frem-

skrivning i august.

Væksten i det demografiske træk er et beregningsteknisk mål, der opgør, hvor me-

get ressourceanvendelsen til det samlede offentlige forbrug rent mekanisk vil æn-

dre sig som følge af ændret befolkningssammensætning, når det forudsættes, at

den reale udgift pr. borger er fastholdt uændret, dog med en korrektion for delvis

sund aldring.

Beregningen af det demografiske træk skal generelt fortolkes varsomt, hvilket

navnligt gælder væksten fordelt på delsektorer og udgiftsområder. Beregningen er

blandt andet baseret på en række forudsætninger og skøn for befolkningsudviklin-

gen mv., som er behæftet med usikkerhed. Justerede forventninger til befolknings-

udviklingen kan således have betydning for væksten i det demografiske træk. I for-

bindelse med den seneste befolkningsfremskrivning, er fertiliteten nedjusteret og

dødeligheden opjusteret på kort sigt. Det betyder at befolkningstilvæksten er ned-

justeret både blandt aldersgruppen 0-17-årige og de ældre,

jf. bilagsboks 2.1.

L 131 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: 2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027 August, fra finansministeren

Side 30 af 48

Bilagsboks 2.3

Befolkningsfremskrivning 2023

Det skønnes i den seneste befolkningsfremskrivning fra DREAM og Danmarks Statistik, at der frem mod 2030 vil

være en lavere befolkningstilvækst sammenlignet med Befolkningsfremskrivning 2022. Nedjusteringen kan i høj

grad tilskrives, at fertiliteten i 2022 var væsentligt lavere end forventet, hvilket har medført en nedjustering af fertilite-

ten på kort sigt. Det betyder en lavere befolkningsvækst i aldersgrupperne 0-6 årige, samt 7-17-årige i takt med at

årgangene ældes, fra 2024 til 2030.

Ydermere var der i 2022 en højere dødelighed end forventet, hvilket medfører en nedjustering af befolkningstilvæk-

sten for aldersgruppen +67-årige frem mod 2030. Ændringerne i både fertilitet og dødelighed forudsættes dog i

Danmarks Statistik og DREAMS fremskrivning at være midlertidige, hvorfor både fertilitet og dødelighed konverge-

rer mod omtrent samme langsigtede niveau som forudsat i fremskrivningen fra 2022.

Grundet usikkerhed vedrørende omfang og træk på offentligt forbrug af fordrevne fra Ukraine, er merindvandringen

udeladt i beregningen af det demografiske træk, i tråd med sidste års opdatering af det demografiske træk.

Bilagstabel 2.1a

Befolkningstilvækst blandt udvalgte aldersgrupper i 2024-2030 – ekskl. fordrevne fra Ukraine

2022-fremskrivning

Ændring, 1.000 personer

Alle alderstrin i alt

- heraf 0-6 årige

- heraf 7-17 årige

- heraf 18-66 årige

- heraf +67-årige

125

-16

-14

109

114

-23

-13

106

-11,8

-1,4

-7,6

0,1

-2,8

2023-fremskrivning

Forskel

Kilde: DREAM, Danmarks Statistik og egne beregninger.

Samlet set indebærer opdateringen, at væksten i det demografiske træk i perioden

2025-2030 skønnes at være 17¾ mia. kr. (2024-priser), hvilket er en nedjustering

på 2¼ mia. kr. (2024-priser) set i forhold til Finansministeriets mellemfristede

fremskrivning i august 2022,

jf. bilagstabel 2.1.

Nedjusteringen kan særligt tilskrives

de ændrede forudsætninger vedrørende dødelighed og fertilitet på kort sigt i be-

folkningsfremskrivningen. Den nedjusterede fertilitet medfører en mindre vækst i

det demografiske træk på offentlige serviceudgifter til fx dagpasning samt folke-

skole, med en vis forsinkelse, mens den opjusterede dødelighed fx reducerer væk-

sten i det demografiske træk på udgifter til ældrepleje.

L 131 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: 2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027 August, fra finansministeren

Side 31 af 48

Bilagstabel 2.1

Væksten i det demografiske træk frem mod 2030

2024- 2025- 2025-

2030 2030 2030

(Akk.) (Akk.) (Gns.)

2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030

2030-planforløb: Grundlag for ud-

giftslofter 2027,

august 2023

Pct.vis vækst

Vækst i mia. kr.

(2024-priser)

2030-planforløb: Grundlag for

udgiftslofter 2026,

august 2022

Pct.vis vækst

Vækst i mia. kr.

(2024-priser)

Forskel

Pct.-point

Mia. kr. (2024-priser)

-0,1

-�½

-0,1

-¾

-0,1

-�½

-0,1

-¼

0,4

2�½

0,5

2¾

0,5

0,6

3¼

0,6

3�½

0,6

3�½

0,6

3�½

0,4

2�½

0,5

3¼

0,6

3�½

0,6

3�½

0,50

19¾

17¾

0,55

19�½

3¼

-0,05

-2¼

-1¾

-¼

Anm.: I den opdaterede beregning af det demografiske træk indgår nationalregnskabstal for det offentlige

forbrug i 2022, hvor det tidligere grundlag var 2021. Nationalregnskabstallene for det offentlige

forbrug anvendt i beregningerne er korrigeret for engangsudgifter relateret til Covid-19. I Dan-

marks Konvergensprogram 2023 lå planforløbet fra august 2022 til grund, hvorfor forskellen i det

demografiske træk også kan ses i forhold til Danmarks Konvergensprogram 2023.

Kilde:

2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter for 2026,

august 2022, Danmark Statistik, DREAM og egne

beregninger.

Væksten i demografiske træk fordelt på udgiftsområder og delsektorer

Det offentlige forbrug kan opdeles i individuelt og kollektivt offentligt forbrug,

hvor det individuelle forbrug dækker over uddannelse (folkeskole, gymnasier og

videregående uddannelse mv.), sundhedsvæsenet (medicin, hospitaler, plejehjem),

social beskyttelse (daginstitutioner, hjemmehjælp, handicapområdet, børn og unge

samt voksne med særlige behov) og fritid, kultur mv. Størstedelen af disse udgifter

kan individualiseres på alder, køn og herkomstgrupper. Visse udgifter kan dog ikke

individualiseres, fx udgifter til fritid og kultur, der ligesom det kollektive offentlige

forbrug fordeles ligeligt blandt alle borgere i beregningen.

Den beregnede vækst i det demografiske træk fordelt på overordnede udgiftsom-

råder fremgår af

bilagstabel 2.2.

L 131 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: 2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027 August, fra finansministeren

Side 32 af 48

Bilagstabel 2.2

Væksten i det demografiske træk frem mod 2030 – fordelt på udgiftsområder

2025-

2030

(Akk.)

2025-

2030

(Gns.)

2024

Pct.vis vækst

Individuelt forbrug

- heraf undervisning

- heraf sundhed

- heraf social beskyttelse

- heraf fritid, kultur mv.

Kollektivt forbrug

Vækst i mia. kr.

(2024-priser)

Individuelt forbrug

- heraf undervisning

- heraf sundhed

- heraf social beskyttelse

- heraf fritid, kultur mv.

Kollektivt forbrug

1¾

-�½

1�½

�½

0,4

-0,5

0,8

0,4

0,3

2025

2026

2027

2028

2029

2030

0,4

-0,5

0,9

0,4

0,3

0,5

-0,4

0,9

0,5

0,3

0,5

-0,4

1,0

0,6

0,3

0,6

-0,4

1,0

0,8

0,3

0,7

-0,3

1,0

0,9

0,4

0,7

-0,2

1,0

0,9

0,3

0,6

-0,4

1,0

0,7

0,3

1¾

-�½

1¾

�½

-�½

1¾

�½

2�½

-�½

1¾

�½

2¾

-¼

�½

-¼

1¼

�½

-¼

1¼

�½

14¾

-2¼

5¾

2¾

2�½

-¼

1¾

�½

Kilde: DREAM, Danmarks Statistik og egne beregninger.

Et groft skøn for væksten i det demografiske træk fordelt på offentlige delsektorer

fremgår af

bilagstabel 2.3.

Beregningen af det demografiske træk skal generelt for-

tolkes varsomt, hvilket navnligt gælder væksten fordelt på delsektorer og udgifts-

områder.

L 131 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: 2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027 August, fra finansministeren

Side 33 af 48

Bilagstabel 2.3

Væksten i det demografiske træk frem mod 2030 – fordelt på delsektorer

2025-

2030

(Akk.)

2025-

2030

(Gns.)

2024

Pct.vis vækst

Kommuner

Regioner

Stat

Vækst i mia. kr.

(2024-priser)

Kommuner

Regioner

Stat

0,3

0,6

0,2

2025

2026

2027

2028

2029

2030

0,4

0,6

0,1

0,5

0,6

0,1

0,6

0,1

0,7

0,6

0,1

0,8

0,6

0,1

0,9

0,5

0,0

0,6

0,1

1�½

1¾

2¼

2�½

2¾

11¾

Anm.: Det demografiske træk er som udgangspunkt ikke sektorfordelt på kommuner, regioner og stat. Fi-

nansministeriet foretager imidlertid med usikkerhed en grov fordeling af udgiftsområderne på det

individuelle offentlige forbrug (Kommuner: Folkeskole, dagtilbud, hjemmehjælp, plejehjem,

handicap-området, personer med særlige behov og beskæftigelsesindsats. Regioner: Hospitaler,

sygesikring og medicin. Stat: Undervisning (blandt andet gymnasier og videregående uddannelse,

men ekskl. folkeskole) og kultur, fritid mv). Det kollektive offentlige forbrug fordeles med 2/3 til

staten og 1/3 til kommunerne. Der indregnes således ikke kollektivt offentligt forbrug til den

regionale sektor. Kollektivt forbrug til forsvar indregnes særskilt under staten. Endeligt er øvrige

sociale udgifter og øvrige sundhedsudgifter beregningsteknisk fordelt mellem sektorerne. Det be-

mærkes desuden, at fx kommunernes serviceudgifter vedrører de offentlige udgifter i budgetmæs-

sig/regnskabsmæssig sammenhæng, mens det offentlige forbrug er en udgiftspost i nationalregn-

skabsmæssig sammenhæng. Der er således ikke en direkte sammenhæng mellem opgørelsen af

kommunernes serviceudgifter og opgørelsen af det offentlige forbrug – og dermed det demografi-

ske træk – i nationalregnskabet.

Kilde: DREAM, Danmarks Statistik og egne beregninger.

L 131 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: 2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027 August, fra finansministeren

Side 34 af 48

2. Fastsættelse af udgiftslofterne for 2027

De konkrete og bindende 4-årige udgiftslofter for stat, kommuner og regioner

skal understøtte, at udgifterne holder sig inden for de planlagte rammer, og at de

offentlige finanser udvikler sig i overensstemmelse med de finanspolitiske mål. De

fastsatte udgiftslofter udgør den udgiftsmæssigt bindende ramme for tilrettelæg-

gelsen af det årlige finanslovforslag og økonomiaftaler mv.,

jf. boks 2.1.

Boks 2.1

Udgiftslofternes rolle i forbindelse med tilrettelæggelsen af udgifts- og finanspolitikken

Udgifts- og finanspolitikken tilrettelægges løbende på to niveauer: (1) Mellemfristet planlægning og (2) Årlige bud-

getter (finanslovforslag og økonomiaftaler mv.)

(1) Mellemfristet planlægning

I forbindelse med de mellemfristede planer fastlægges de overordnede mål for finanspolitikken og de overordnede

finans- og udgiftspolitiske prioriteringer frem mod planlægningshorisontens udløb (aktuelt 2030).

I det mellemfristede 2030-planforløb foretages blandt andet en vurdering af, hvor stor en vækst i det offentlige for-

brug, der højst er plads til frem mod 2030, inden for rammerne af det mellemfristede mål for den offentlige saldo (det

finanspolitiske råderum). Det finanspolitiske råderum er således udtryk for en beregningsteknisk højest mulig vækst

i det offentlige forbrug, der afspejler et manøvrerum i udgiftspolitikken frem mod 2030 (givet at de øvrige udgifter og

indtægter udvikler sig som forudsat).

Det finanspolitiske råderum omsættes løbende til bindende udgiftslofter for stat, kommuner og regioner (på budget

form).

Efter loftfastsættelsen er udgiftsrammerne i udgangspunktet fastlåst med de lovfastsatte udgiftslofter. De 4-

årige udgiftslofter kan dog ændres ved lov i særlige tilfælde, herunder i forlængelse af folketingsvalg, ved fremlæg-

gelse af en ny mellemfristet plan eller ved større reformer mv.

(2) Årlige budgetter (finanslovforslag og økonomiaftaler med kommuner og regioner)

De årlige budgetter tilrettelægges inden for rammerne af de gældende udgiftslofter. Det er således udgiftslofterne –

og ikke det finanspolitiske råderum (den beregningstekniske forbrugsvækst) – der udgør den udgiftsmæssigt bin-

dende ramme for tilrettelæggelsen af det årlige finanslovforslag og økonomiaftaler mv. Med udmøntningen af ud-

giftslofterne konverteres råderummet til konkrete politiske prioriteringer. I lyset heraf opgøres der ikke et råderum for

det kommende finansår (aktuelt 2024).

I forbindelse med de årlige finanslovforslag mv. prioriteres en række bevillinger på de forskellige ministerområder

(på budgetform). På baggrund heraf udarbejdes et skøn for de forventede udgifter til offentligt forbrug, subsider,

offentlige investeringer mv. (på nationalregnskabsform). Skønnet for den offentlige forbrugsvækst i det kommende

finansår (aktuelt 2024) er således udtryk for, hvor stor en del af udgiftsloftet, der med finanslovforslaget prioriteres til

driftsudgifter mv., der indgår i det offentlige forbrug.

Udgiftslofterne omfatter ud over driftsudgifter blandt andet også overførsler til udlandet (EU-bi-

drag og udviklingsbistand) og udgifter til F&U. Udgiftslofterne fastsættes således med afsæt i både

det finanspolitiske råderum (den højst mulige forbrugsvækst) og den forudsatte udgiftsudvikling i de

øvrige loftbelagte udgifter.

I forbindelse med finanslovforslaget for 2024 er der fremsat lovforslag om ud-

giftslofter for det nye fjerde år (2027). Udgiftslofterne i 2027 er fastsat i overens-

stemmelse med det mellemfristede 2030-planforløb, der afspejler regeringens pri-

oriteringer på finanslovforslaget for 2024 mv., og opfylder det mellemfristede ba-

L 131 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: 2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027 August, fra finansministeren

Side 35 af 48

lancekrav for den strukturelle saldo på -0,5 pct. af BNP i 2030 samt det overord-

nede mål om finanspolitisk holdbarhed. De fremlagte udgiftslofter for 2024 er så-

ledes fastsat inden for budgetlovens rammer.

Overordnet set fastsættes der udgiftslofter for driftsudgifter i stat, kommuner og

regioner, som i høj grad er rammestyrede,

jf. afsnit 2.1,

og for statslige udgifter til

indkomstoverførsler mv., som er lovbundne og påvirkes af antallet af modtagere,

jf. afsnit 2.2.

2.1 Fastsættelse af driftslofter for stat, kommuner og regioner i 2027

De loftsbelagte udgifter under driftslofterne i stat, kommuner og regioner omfat-

ter navnlig driftsudgifter og erhvervstilskud mv., som i forbindelse med loftfast-

sættelsen fremskrives med det finanspolitiske råderum (højest mulige offentlige

forbrugsvækst). Herudover omfatter det statslige delloft for driftsudgifter udgifter

til udlandet i form af EU-bidrag og udviklingsbistand mv. samt udgifter til forsk-

ning og udvikling, som fremskrives særskilt,

jf. også ”Dokumentation for fastsættelsen af

udgiftslofter for 2027” på www.fm.dk.

I det mellemfristede 2030-planforløb er der plads til en gennemsnitlig realvækst i

det offentlige forbrug på ca. 1,2 pct. om året i 2025-2030.

I 2027 udgør den for-

udsatte realvækst i det offentlige forbrug ca. 1,1 pct., svarende til omtrent 7¼ mia.

kr.,

jf. tabel 2.1.

Tabel 2.1

Indregnet udgiftsvækst i udgiftslofterne

Mia. kr., 2024-priser

Offentlig forbrugsvækst 2024-2027

Udgiftsvækst i udgiftslofterne (målt ift. 2024)

2024

12¼

2025

13¾

2026

12¼

2027

45¼

7¼

Anm.: Den samlede udgiftsvækst udgør grundlaget for fastsættelsen af udgiftslofterne og svarer til den

offentlige forbrugsvækst korrigeret for midlertidige udgifter, der ikke er omfattet af det statslige

delloft for drift samt virkningen af udmøntninger fra reserven til

håndtering af udfordringer i lyset af

COVID-19 mv.

til loftbelagte tiltag uden for det offentlige forbrug. I opgørelsen af det

finanspolitiske råderum i kapitel 1 er der korrigeret for virkningerne af de midlertidige udgifter

forbundet med håndtering af situationen i Ukraine.

Kilde: Egne beregninger.

Den forudsatte realvækst i det offentlige forbrug indebærer sammen med frem-

skrivningen af en række øvrige loftsbelagte udgifter, at de loftsbelagte driftsudgif-

ter i stat, kommuner og regioner i alt kan svare til 732,9 mia. kr. i 2027 (2024-pri-

ser),

jf. tabel 2.2.

Den angivne offentlige forbrugsvækst på 1,2 pct. i gennemsnit i 2025-2030 er ikke korrigeret for midlerti-

dige udgifter relateret til COVID-19 samt håndteringen af situationen i Ukraine mv.

L 131 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: 2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027 August, fra finansministeren

Side 36 af 48

Tabel 2.2

Driftsudgiftslofter for stat, kommuner og regioner 2024-2027

2024

Mia. kr., 2024-priser

Statsligt delloft for driftsudgifter

Kommunalt udgiftsloft

Regionalt delloft for sundhedsudgifter

Regionalt delloft for udviklingsopgaver

Loftsbelagte driftsudgifter i alt

254,7

305,4

136,2

3,0

699,3

269,0

305,4

136,2

3,0

713,6

279,9

305,4

136,2

3,0

724,5

288,3

305,4

136,2

3,0

732,9

2025

2026

2027

Kilde: Finanslovforslaget for 2024.

Med de fremsatte udgiftslofter for 2027 er hele det finanspolitiske råderum som

udgangspunkt – og efter vanlig praksis – placeret under det statslige delloft for

driftsudgifter.

Boks 2.2

Driftslofter for 2027: Beregningsforudsætninger

Afgrænsningen af de fastsatte driftslofter tager afsæt i de statslige, kommunale og regionale budgetter, der er for-

skellig fra afgrænsningen af de offentlige udgifter i nationalregnskabet.

Driftslofterne omfatter primært driftsudgifter, der indgår i det offentlige forbrug i nationalregnskabet, en række til-

skud, som på nationalregnskabsform kan henføres til subsidier, udgifter til forskning og udvikling, som indgår i de

offentlige investeringer samt udgifter til udlandet i form af blandt andet EU-bidrag og udviklingsbistand.

I forbindelse med fastsættelsen af udgiftslofterne for 2027 er de loftsbelagte udgifter på budgetform således frem-

skrevet med den nationalregnskabsmæssige udvikling i det offentlige forbrug i det mellemfristede 2030-planforløb.

Driftsudgifter, erhvervstilskud mv.:

De loftsbelagte driftsudgifter og erhvervstilskud mv. fremskrives med realvæksten

i det offentlige forbrug (ekskl. afskrivninger). I det mellemfristede 2030-planforløb udgør realvæksten i det offentlige

forbrug ca. 1,1 pct. i 2027. Det bemærkes, at der i forbindelse med loftfastsættelsen korrigeres for udviklingen i de

driftsudgifter til aktivering, der er omfattet af det statslige delloft for indkomstoverførsler.

Udgifter til forskning og udvikling:

De loftsbelagte udgifter til forskning og udvikling mv. fremskrives med udgangs-

punkt i det offentlige forskningsbudget og forskningsmålsætningen på 1,0 pct. af BNP.

EU-bidrag:

De loftsbelagte udgifter til henholdsvis moms- og BNI-bidrag fremskrives svarende til budgetteringen på

finanslovforslaget for 2024.

Udviklingsbistand:

Udviklingsbistanden fremskrives teknisk med udgangspunkt i at udgifterne udgør en konstant

andel af BNI.

Bloktilskud til Færøerne og Grønland:

Bloktilskuddet til Grønland fastholdes realt i fremskrivningen ved at fremskrive

udgifterne med prisudviklingen på offentligt varekøb og lønsum, mens bloktilskuddet til Færøerne er fastholdt på

udgiftsniveauet i 2015.

Der vil i forbindelse med det årlige bloktilskudsaktstykke være mulighed for at til-

føre midler til kommuner og regioner ved en udgiftsneutral omprioritering fra det

statslige delloft for driftsudgifter til det kommunale og regionale udgiftsloft.

L 131 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: 2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027 August, fra finansministeren

Side 37 af 48

2.2 Fastsættelse af det statslige delloft for indkomstoverførsler i 2027

Det statslige delloft for indkomstoverførsler omfatter den statslige andel af udgif-

terne til blandt andet folkepension, førtidspension, efterløn, sygedagpenge mv.

Udgifterne til ledighedsrelaterede (og dermed stærkt konjunkturfølsomme) ind-

komstoverførsler som a-dagpenge og kontanthjælp er ikke omfattet af udgiftslof-

tet for at sikre, at de automatiske stabilisatorer kan virke.

Det statslige delloft for indkomstoverførsler i 2027 er fastsat i overensstemmelse

med det mellemfristede 2030-planforløb, og svarer som udgangspunkt til budget-

teringen af de loftsbelagte statslige indkomstoverførsler i 2027 (BO3-året) på fi-

nanslovforslaget for 2024 tillagt en udsvingsbuffer,

jf. også ”Dokumentation for fast-

sættelsen af udgiftslofter for 2027” på

www.fm.dk.

Tabel 2.3

Statsligt delloft for indkomstoverførsler i 2024-2027

2024

Mia. kr., 2024-priser

Statsligt delloft for indkomstoverførsler

314,5

313,5

314,6

315,6

2025

2026

2027

Kilde: Finanslovforslaget for 2024.

2.3 Fastsættelse og virkning af udsvingsbufferen

I henhold til budgetloven skal det statslige delloft for indkomstoverførsler inde-

holde en øremærket reserve til eventuelle merudgifter under delloftet for ind-

komstoverførsler. I forbindelse med loftfastsættelsen for 2027 er indregnet en ud-

giftsbuffer på 1,0 pct. af de samlede udgifter under det statslige delloft for ind-

komstoverførsler, svarende til 3,1 mia. kr.

I henhold til lov om udgiftslofter § 2 kan der omprioriteres mellem de to statslige

dellofter i tilfælde af permanente udgiftsændringer. Det fremgår imidlertid af lov-

bemærkningerne, at dette ikke gælder fsva. den afsatte udsvingsbuffer under del-

loftet for indkomstoverførsler. Den afsatte udsvingsbuffer afspejler en afvejning

mellem forskellige hensyn i planlægningen af den økonomiske politik. På den ene

side afsættes plads til at håndtere den fremskrivningsusikkerhed, som de loftsbe-

lagte udgifter er forbundet med. På den anden side kan en for stor udsvingsbuffer

potentielt bidrage til, at varige udgiftsskred ikke håndteres i tide.

I 2030-planforløbet, som indregner de faktiske skøn for de loftsbelagte udgifter til

indkomstoverførsler, skønnes den strukturelle saldo til -0,1 pct. af BNP i 2027,

jf.

figur 2.1.

Hvis det som følge af ændrede skøn viser sig, at de loftsbelagte udgifter

vokser mere end forudsat – og udsvingsbufferen dermed kommer helt eller delvist

i brug – vil det isoleret set svække den strukturelle saldo i 2027. Den strukturelle

saldo vil som udgangspunkt blive svækket nogenlunde parallelt med forøgelsen af

de loftsbelagte udgifter,

jf. nærmere i boks 2.4 i Opdateret 2020-forløb, august 2014.

L 131 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: 2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027 August, fra finansministeren

Side 38 af 48

buffer på 3,0 mia. kr. i 2027 svarer til ca. 0,1 pct. af BNP og kan således afholdes

inden for budgetlovens underskudsgrænse på 1 pct. af BNP.

Figur 2.1

Skøn for strukturel saldo

Pct. af BNP

-1

Budgetlovens underskudsgrænse

-1

-2

2005

2007

2009

2011

2013

2015

2017

2019

2021

2023

2025

2027

2029

-2

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

L 131 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: 2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027 August, fra finansministeren

Side 39 af 48

Bilagstabeller

Bilagstabel B.1

Befolkning og arbejdsmarked (mellemfristet sigt)

2022

1.000 personer

Samlet befolkning

I arbejdsstyrken

Samlet beskæftigelse

- heraf i støttet beskæftigelse

Nettoledige

Bruttoledige (inkl. aktiverede)

Uden for arbejdsstyrken

- aktiverede dagpenge- og kontanthjælps-

modtagere

- førtidspens. uden for arbejdsstyrken

- efterlønsmodtagere

- folkepens. uden for arbejdsstyrken

- tidlig pension uden for arbejdsstyrken

- seniorpension uden for arbejdsstyrken

- personer under 15 år

- øvrige uden for arbejdsstyrken

5.890

3.124

3.059

2.765

205

963

943

572

5.916

3.162

3.091

2.755

211

965

937

557

5.934

3.157

3.080

2.777

211

979

933

570

5.949

3.140

3.059

2.809

214

993

930

596

5.966

3.131

3.045

104

2.836

215

1.007

932

607

5.985

3.120

3.030

108

2.865

217

1.022

940

617

6.006

3.107

3.011

114

2.899

215

1.037

951

629

6.027

3.107

3.011

114

2.920

214

1.053

965

626

6.048

3.114

3.018

114

2.934

218

1.043

978

627

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

Strukturel beskæftigelse

Strukturel arbejdsstyrke

Strukturel nettoledighed

Gennemsnitlig arbejdstid

2.959

3.059

100

1.444

2.993

3.092

100

1.425

2.999

3.097

1.427

2.998

3.095

1.429

3.004

3.101

1.429

3.010

3.105

1.430

3.011

3.107

1.430

3.011

3.107

1.431

3.018

3.114

1.433

Anm.: Forløbet frem mod 2030 tager afsæt i prognosen fra

Økonomisk Redegørelse,

august 2023.

Omfatter personer i beskæftigelse med løntilskud (herunder fleksjob og skånejob) samt aktive-

rede kontanthjælpsmodtagere i virksomhedspraktik.

Omfatter kun arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Antallet af aktiverede dagpenge-

modtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er opgjort inkl. løntilskud og indi-

viduel jobtræning.

Kilde: Danmarks Statistik, DREAM,

Økonomisk Redegørelse,

august 2023 og egne beregninger.

L 131 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: 2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027 August, fra finansministeren

Side 40 af 48

Bilagstabel B.1 (fortsat)

Befolkning og arbejdsmarked (langt sigt)

2040

1.000 personer

Samlet befolkning

I arbejdsstyrken

Samlet beskæftigelse

- heraf i støttet beskæftigelse

Nettoledige

Bruttoledige (inkl. aktiverede)

Uden for arbejdsstyrken

- aktiverede dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere

- førtidspens. uden for arbejdsstyrken

- efterlønsmodtagere

- folkepens. uden for arbejdsstyrken

- tidlig pension uden for arbejdsstyrken

- seniorpension uden for arbejdsstyrken

- personer under 15 år

- øvrige uden for arbejdsstyrken

6.213

3.136

3.039

115

3.077

230

1.084

1.070

634

6.313

3.256

3.155

101

120

3.058

251

1.056

1.032

662

6.413

3.419

3.314

106

126

2.994

274

952

1.034

674

6.582

3.497

3.389

108

129

3.085

280

960

1.104

677

6.764

3.605

3.494

111

133

3.159

291

1.000

1.101

703

6.914

3.747

3.631

116

138

3.167

308

981

1.095

721

2050

2060

2070

2080

2090

Strukturel beskæftigelse

Strukturel arbejdsstyrke

Strukturel nettoledighed

Gennemsnitlig arbejdstid

3.039

3.136

1.436

3.155

3.256

101

1.430

3.314

3.419

106

1.437

3.389

3.497

108

1.438

3.494

3.605

111

1.433

3.631

3.747

116

1.435

Omfatter personer i beskæftigelse med løntilskud (herunder fleksjob og skånejob) samt aktive-

rede kontanthjælpsmodtagere i virksomhedspraktik.

Omfatter kun arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Antallet af aktiverede dagpenge-

modtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er opgjort inkl. løntilskud og indi-

viduel jobtræning.

Kilde: Danmarks Statistik, DREAM og egne beregninger.

L 131 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: 2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027 August, fra finansministeren

Side 41 af 48

Bilagstabel B.2

Personer på indkomstoverførsler (mellemfristet sigt)

2022

1.000 personer

Arbejdsløshedsdagpenge (ekskl. aktive-

rede)

Kontanthjælp (ekskl. aktiverede)

Aktiverede dagpenge- og kontanthjælps-

modtagere

Feriedagpenge

Førtidspension

Seniorpension

Tidlig pension

Efterløn

Fleksydelse

Revalideringsydelse

Sygedagpenge

Barselsdagpenge

Ledighedsydelse

Ressourceforløb

Integrationsydelse

I alt

I alt inkl. SU

Folkepensionister

I alt inkl. SU og folkepensionister

Støttet beskæftigelse

I alt inkl. SU, folkepensionister og støt-

tet beskæftigelse

226

650

301

951

1.102

2.053

103

2.156

233

650

302

952

1.103

2.055

109

2.164

233

654

297

951

1.120

2.071

114

2.185

235

662

295

957

1.135

2.092

115

2.208

237

673

294

967

1.152

2.119

116

2.235

239

679

291

970

1.169

2.138

116

2.254

238

684

294

978

1.187

2.165

115

2.280

236

679

290

968

1.205

2.174

114

2.288

240

692

284

977

1.192

2.169

116

2.285

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

Anm.: Forløbet frem mod 2030 tager afsæt i prognosen fra

Økonomisk Redegørelse,

august 2023.

Opgørelsen afviger fra andre registerbaserede opgørelse, da personer i støttet beskæftigelse ikke

er omfattet. Derudover omfattes både arbejdsmarkedsparate og ikke-arbejdsmarkedsparate kon-

tanthjælpsmodtagere.

Førtids-, senior- og folkepension er inkl. pensionister bosiddende i udlandet samt pensionister i

beskæftigelse.

Efterlønsmodtagere og modtagere af tidlig pension omfatter modtagere i beskæftigelse.

Ekskl. revalidering med løntilskud.

Antallet af sygedagpengemodtagere afspejler ikke det samlede sygefravær, men den del af syge-

fraværet, som ikke er omfattet af arbejdsgiverperioden samt sygdomsforløb blandt ledige.

Omfatter personer i beskæftigelse med løntilskud (herunder fleksjob og skånejob) samt aktive-

rede kontanthjælpsmodtagere i virksomhedspraktik.

Kilde: Danmarks Statistik, DREAM,

Økonomisk Redegørelse,

august 2023 og egne beregninger.

L 131 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: 2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027 August, fra finansministeren

Side 42 af 48

Bilagstabel B.2 (fortsat)

Personer på indkomstoverførsler (langt sigt)

2040

1.000 helårspersoner

Arbejdsløshedsdagpenge (ekskl. aktiverede)

Kontanthjælp (ekskl. aktiverede)

Aktiverede dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere

Feriedagpenge

Førtidspension

Seniorpension

Tidlig pension

Efterløn

Fleksydelse

Revalideringsydelse

Sygedagpenge

Barselsdagpenge

Ledighedsydelse

Ressourceforløb

Integrationsydelse

I alt

I alt inkl. SU

Folkepensionister

I alt inkl. SU og folkepensionister

Støttet beskæftigelse

I alt inkl. SU, folkepensionister og støttet beskæftigelse

253

694

270

964

1.232

2.196

117

2.313

275

719

294

1.012

1.192

2.205

122

2.327

300

769

303

1.072

1.069

2.141

132

2.273

307

784

291

1.075

1.086

2.161

137

2.297

319

802

304

1.106

1.131

2.237

142

2.379

338

837

317

1.154

1.106

2.260

151

2.411

2050

2060

2070

2080

2090

Opgørelsen afviger fra andre registerbaserede opgørelse, da personer i støttet beskæftigelse ikke

er omfattet. Derudover omfattes både arbejdsmarkedsparate og ikke-arbejdsmarkedsparate kon-

tanthjælpsmodtagere.

Førtids-, senior- og folkepension er inkl. pensionister bosiddende i udlandet samt pensionister i

beskæftigelse.

Efterlønsmodtagere og modtagere af tidlig pension omfatter modtagere i beskæftigelse.

Ekskl. revalidering med løntilskud.

Antallet af sygedagpengemodtagere afspejler ikke det samlede sygefravær, men den del af syge-

fraværet, som ikke er omfattet af arbejdsgiverperioden samt sygdomsforløb blandt ledige.

Omfatter personer i beskæftigelse med løntilskud (herunder fleksjob og skånejob) samt aktive-

rede kontanthjælpsmodtagere i virksomhedspraktik

Kilde: Danmarks Statistik, DREAM og egne beregninger.

L 131 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: 2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027 August, fra finansministeren

Side 43 af 48

Bilagstabel B.3

Nøgletal for dansk økonomi (mellemfristet sigt)

2022

Realvækst i pct.

Privat forbrug

Offentligt forbrug

Boligbyggeri

Erhvervsinvesteringer

- heraf materielinvesteringer

- heraf bygge- og anlægsinvesteringer

Offentlige investeringer

- heraf forskning og udvikling

Lagerinvesteringer

Endelig indenlandsk anvendelse

-1,4

-3,5

-8,5

9,2

12,3

1,2

0,3

6,0

0,4

-0,3

0,6

1,5

-12,9

-3,6

-5,3

2,0

3,6

2,7

-1,7

-2,3

1,5

2,1

-2,1

-2,0

-1,8

-2,7

0,8

2,0

-0,1

0,8

2,0

1,3

3,3

2,6

5,9

1,5

-0,2

0,2

2,6

2,0

0,6

1,3

1,5

0,9

1,2

-0,4

-0,1

1,7

2,2

1,1

1,0

1,5

1,4

1,7

1,0

-0,4

-0,1

1,6

2,4

0,5

1,0

1,8

2,1

-0,1

1,7

2,4

1,1

1,0

1,7

1,8

1,5

1,3

0,5

0,0

1,9

2,4

1,2

1,0

1,5

1,8

0,8

1,3

0,7

0,0

1,9

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

Eksport

Import

BNP

BVT i private byerhverv

Vækst i pct.

Timelønomkostninger

Timelønninger

Timeproduktivitet i private byerhverv

Eksportpriser

Importpriser

Forbrugerpriser

Kontantprisen på ejerboliger

Pct.

Obligationsrente

Pct. af BNP

Betalingsbalance

Offentlig sektors saldo

Privat finansiel opsparing

Privat forbrug

Offentligt forbrug

10,8

6,5

2,7

4,2

5,4

0,9

1,2

2,2

3,4

2,8

1,4

1,1

1,9

4,8

0,8

0,3

2,2

4,0

0,5

0,2

3,4

4,9

0,7

0,6

1,8

3,5

0,5

0,4

2,7

3,9

1,1

1,3

2,3

3,1

1,3

1,6

4,5

4,0

-1,0

19,5

18,1

7,5

0,5

4,0

4,5

2,5

-7,0

1,2

3,8

-4,5

5,4

1,6

1,8

1,9

3,0

1,4

4,2

3,7

1,3

1,7

1,5

2,4

3,5

1,2

1,8

2,0

3,3

1,3

1,8

1,9

2,1

3,1

1,2

1,8

1,9

1,8

3,1

1,3

1,9

2,1

1,9

2,4

3,1

1,4

2,0

2,2

1,8

2,6

1,5

2,7

2,8

2,7

2,8

2,9

3,0

13,5

3,4

10,1

43,2

21,8

9,6

2,0

7,5

45,8

23,1

9,9

1,0

8,9

46,0

23,5

8,9

0,7

8,2

46,4

24,1

7,6

-0,1

7,6

47,0

24,6

6,9

-0,5

7,4

47,6

25,0

5,4

-0,2

5,6

48,4

25,2

4,1

-0,4

4,5

49,0

25,4

3,2

-0,5

3,7

49,5

25,5

Anm.: Forløbet frem mod 2030 tager afsæt i prognosen fra

Økonomisk Redegørelse,

august 2023.

Realvæksten i det offentlige forbrug er opgjort ved input-metoden ekskl. afskrivninger og er så-

ledes et udtryk for væksten i ressourceforbruget og ikke fremgangen i service og kan derfor ikke

sammenlignes med realvæksten i det private forbrug.

Angiver lagerændringernes bidrag til BNP-væksten.

Kilde: Danmarks Statistik, DREAM, Økonomisk Redegørelse, august 2023 og egne beregninger.

L 131 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: 2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027 August, fra finansministeren

Side 44 af 48

Bilagstabel B.3 (fortsat)

Nøgletal for dansk økonomi (langt sigt)

2030-35 2035-40 2040-50 2050-60 2060-70 2070-80 2080-90

Gns. årlig realvækst i pct.

Privat forbrug

Offentligt forbrug

Boligbyggeri

Erhvervsinvesteringer

- heraf materielinvesteringer

- heraf bygge- og anlægsinvesteringer

Offentlige investeringer

- heraf forskning og udvikling

Lagerinvesteringer

1,8

1,1

1,0

0,8

1,0

0,2

0,5

0,0

1,4

1,0

1,3

1,4

1,3

0,6

0,0

1,2

1,3

0,8

1,0

1,8

1,7

2,0

1,1

0,8

0,0

1,2

1,4

0,7

1,0

2,2

1,2

1,0

0,0

1,3

0,7

1,0

1,4

1,5

0,9

1,0

0,7

0,0

1,1

1,3

0,8

1,0

1,4

1,5

1,3

0,7

0,0

1,2

1,4

0,8

1,0

1,7

1,8

1,2

0,9

0,0

1,2

Endelig indenlandsk anvendelse

Eksport

Import

BNP

BVT i private byerhverv

Gns. årlig vækst i pct.

Timelønomkostninger

Timelønninger

Timeproduktivitet i private byerhverv

Eksportpriser

Importpriser

Forbrugerpriser

Kontantprisen på ejerboliger

Pct. p.a., niveau i slutår

Obligationsrente

Pct. af BNP, niveau i slutår

Betalingsbalance

Offentlig sektors saldo

Privat finansiel opsparing

Privat forbrug

Offentligt forbrug

Eksport

Import

1,1

1,6

1,0

1,2

0,9

1,1

1,3

1,2

1,6

1,4

1,2

1,5

1,9

1,0

1,1

1,4

1,0

1,1

1,3

1,2

1,1

1,3

1,6

3,1

1,3

1,8

2,3

3,1

1,3

1,8

1,9

2,4

3,0

1,2

1,8

1,9

2,5

3,0

1,2

1,8

1,9

2,8

2,9

1,2

1,8

1,9

2,4

2,9

1,1

1,8

1,9

2,4

2,9

1,1

1,8

1,9

2,6

3,2

3,5

4,0

4,2

-1,1

5,3

50,9

26,3

75,3

74,4

3,7

-1,4

5,1

51,2

26,8

73,7

73,5

4,1

-0,8

4,9

50,8

26,8

72,4

71,9

6,1

1,1

4,9

49,7

26,0

70,6

68,4

7,3

2,1

5,2

49,7

26,1

68,2

66,0

7,9

2,5

5,4

49,9

26,3

65,8

64,0

9,3

3,6

5,7

49,7

26,1

63,9

61,7

Realvæksten i det offentlige forbrug er opgjort ved input-metoden ekskl. afskrivninger og er så-

ledes et udtryk for væksten i ressourceforbruget og ikke fremgangen i service og kan derfor ikke

sammenlignes med realvæksten i det private forbrug.

Angiver lagerændringernes bidrag til BNP-væksten.

Kilde: Danmarks Statistik, DREAM og egne beregninger.

L 131 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: 2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027 August, fra finansministeren

Side 45 af 48

Bilagstabel B.4

Offentlige finanser (mellemfristet sigt)

2022

Pct. af BNP

Offentlig saldo

Primært offentlig saldo

Nettorenteindtægter

3,4

3,1

0,3

2,0

1,3

0,8

1,0

0,1

0,9

0,7

0,2

0,5

-0,1

-0,6

0,5

-0,5

-1,0

0,5

-0,2

-0,7

0,4

-0,4

-0,8

0,4

-0,5

-0,8

0,3

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

Offentlige udgifter

Primære udgifter

Offentligt forbrug

43,9

43,2

21,8

3,1

0,8

13,7

1,4

3,2

0,7

46,3

45,7

23,1

3,4

0,9

14,5

1,3

3,3

0,6

46,4

45,8

23,5

3,4

0,9

14,5

1,3

3,2

0,5

47,0

46,5

24,1

3,4

0,9

14,7

1,3

3,0

0,5

48,1

47,6

24,6

3,5

0,9

15,3

1,3

3,0

0,5

48,7

48,2

25,0

3,5

0,9

15,5

1,3

2,9

0,5

49,5

49,0

25,2

3,5

0,9

15,8

1,4

3,1

0,5

49,8

49,2

25,4

3,5

0,9

15,8

1,4

3,1

0,6

49,8

49,2

25,5

3,5

0,9

15,8

1,4

3,0

0,6

Offentlige investeringer

- heraf forskning og udvikling

Indkomstoverførsler

Subsidier

Øvrige primære udgifter

Renteudgifter

Offentlige indtægter

2)3)

Skatter

Personskatter mv.

47,3

42,4

20,2

0,5

4,1

0,4

3,2

9,3

5,1

0,0

48,3

43,4

21,0

0,5

4,4

0,3

3,1

9,7

4,9

0,0

3,6

1,3

0,0

47,4

42,5

20,4

0,5

4,4

0,3

3,0

9,7

4,7

0,0

3,4

1,5

0,1

47,7

42,8

20,5

0,4

4,4

0,4

2,8

9,7

5,1

0,0

3,9

1,0

0,2

48,0

43,1

20,7

0,4

4,4

0,4

2,8

9,8

5,0

0,0

3,9

1,0

0,2

48,2

43,2

20,7

0,4

4,4

0,4

2,8

9,9

5,0

0,0

4,0

1,0

0,2

49,3

44,2

20,7

0,4

4,4

1,2

2,8

10,0

5,0

0,0

4,1

1,0

0,2

49,4

44,3

20,7

0,4

4,4

1,2

2,8

10,1

5,0

0,0

4,2

0,9

0,2

49,3

44,2

20,6

0,4

4,4

1,3

2,8

10,2

4,9

0,0

4,2

0,9

0,2

- heraf ejendomsværdiskat

Arbejdsmarkedsbidrag

Pensionsafkastskat

Selskabsskatter

Moms

Øvrige indirekte skatter

Øvrige skatter

Øvrige indtægter

3,9

1,0

Renteindtægter mv.

Memopost: Nordsø-indtægter

0,1

Strukturel saldo

1,8

0,5

0,4

0,1

-0,1

-0,2

-0,4

-0,5

Offentlig nettogæld

ØMU-gæld

-16,4

29,5

-18,6

31,0

-18,9

29,8

-19,7

30,2

-19,7

31,2

-19,3

32,5

-19,1

33,5

-18,8

34,4

-18,4

35,1

Anm.: Forløbet frem mod 2030 tager afsæt i prognosen fra Økonomisk Redegørelse, august 2023.

Eksklusive udbytter og Nationalbankens overskud.

Opgørelsen af de samlede offentlige udgifter og indtægter afviger fra Danmarks Statistiks opgø-

relse. Danmarks Statistik henfører fx indtægter fra salg af varer og tjenester, der indgår i det of-

fentlige forbrug, til indtægterne, mens det samlede offentlige forbrug indgår på udgiftssiden i ta-

bellen.

Inklusive saldoneutrale afskrivninger.

Personskatter mv. indeholder indkomstskat, ejendomsværdiskat, vægtafgift fra husholdninger, bo-

og gaveafgift samt andre personlige skatter.

Øvrige skatter indeholder obligatoriske pensionsbidrag for tjenestemænd i offentlige selskaber mv.

Anmærkningerne fortsætter i bilagstabel B.4 (fortsat).

L 131 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: 2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027 August, fra finansministeren

Side 46 af 48

Bilagstabel B.4 (fortsat)

Offentlige finanser (langt sigt)

2040

Pct. af BNP

Offentlig saldo

Primært offentlig saldo

Nettorenteindtægter

-1,4

0,0

-0,8

-0,3

-0,5

1,1

1,4

-0,2

2,1

1,6

0,5

2,5

1,3

1,2

3,6

1,7

1,9

2050

2060

2070

2080

2090

Offentlige udgifter

Primære udgifter

Offentligt forbrug

Offentlige investeringer

- heraf forskning og udvikling

Indkomstoverførsler

Subsidier

Øvrige primære udgifter

Renteudgifter

51,5

50,2

26,8

3,4

0,9

15,6

1,4

3,1

1,3

51,4

49,3

26,8

3,4

0,9

14,6

1,4

3,1

2,1

49,0

47,1

26,0

3,3

0,9

13,3

1,4

3,0

1,9

48,0

46,8

26,1

3,3

0,9

13,0

1,4

3,0

1,2

47,7

47,2

26,3

3,3

0,9

13,1

1,4

3,1

0,5

46,3

46,6

26,1

3,3

0,9

12,7

1,4

3,0

-0,2

Offentlige indtægter

2)3)

Skatter

Personskatter mv.

- heraf ejendomsværdiskat

Arbejdsmarkedsbidrag

Pensionsafkastskat

Selskabsskatter

Moms

Øvrige indirekte skatter

Øvrige skatter

50,1

44,6

21,0

0,5

4,4

1,4

2,7

10,4

4,7

0,0

4,2

1,3

50,6

44,8

21,2

0,5

4,5

1,5

2,7

10,4

4,6

0,0

4,2

1,7

0,0

50,1

44,3

21,0

0,5

4,5

1,5

2,7

10,2

4,5

0,0

4,1

1,7

0,0

50,1

44,3

21,1

0,5

4,5

1,5

2,7

10,1

4,4

0,0

4,1

1,7

0,0

50,2

44,4

21,1

0,5

4,5

1,5

2,7

10,2

4,4

0,0

4,1

1,7

0,0

49,9

44,1

21,0

0,5

4,5

1,5

2,7

10,1

4,3

0,0

4,1

1,7

0,0

Øvrige indtægter

Renteindtægter mv.

Memopost: Nordsø-indtægter

0,0

Strukturel saldo

-1,4

-0,8

1,1

2,1

2,5

3,6

Offentlig nettogæld

ØMU-gæld

-9,5

44,7

-2,7

52,4

-10,5

45,5

-28,7

27,5

-46,9

9,8

-65,9

-9,1

Anmærkningerne er fortsat fra bilagstabel B.4.

Øvrige indtægter indeholder blandt andet overskud af offentlig virksomhed, diverse drifts- og

kapitaloverførsler fra andre indenlandske sektorer og EU samt imputerede (beregnede) indtægter

i form af både bruttorestindkomst og bidrag til tjenestemandspensioner. Endvidere indgår sta-

tens indtægter fra overskudsdeling og statsdeltagelse i forbindelse med olie- og gasindvinding i

Nordsøen, samt kulbrinteskatten.

Inkl. udbytter og Nationalbankens overskud.

De samlede Nordsøindtægter udgøres af kulbrintevirksomhed og overskudsdeling. Nordsøind-

tægter indgår i selskabsskatter og øvrige indtægter.

Kilde: Danmarks Statistik, DREAM,

Økonomisk Redegørelse,

august 2023 og egne beregninger.

L 131 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: 2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027 August, fra finansministeren L 131 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: 2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027 August, fra finansministeren

fm.dk