Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
L 130
Offentligt
2772996_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
31. oktober 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 21 (L 130) af 14.
september 2023 stillet efter ønske fra Christina Olumeko (ALT)
Spørgsmål
Vurderer ministeren, at Danmark vil modtage en henstilling fra EU, hvis Dan-
mark planlægger et underskud på ca. 3 pct. af BNP på den faktiske offentlige
saldo i et enkelt år i 2024 på grund af massive investeringer i den grønne omstil-
ling for at afhjælpe klimakrisen, via overførsel af midler til en miljø- og klimafond
med en konstruktion som Den Danske Naturfond? Ministeren bedes i den forbin-
delse forudsætte, at Danmark efter 2024 planlægger at følge en tilpasningssti mod
det højest tilladte underskud på den strukturelle saldo i 2030 indenfor de nuvæ-
rende finanspolitiske regler på EU-plan. Desuden bedes ministeren angive, hvor-
dan ovenstående ville påvirke den finanspolitiske holdbarhed samt den offentlige
nettoformue i 2024, og i sit svar forudsætte, at et flertal i Folketinget ønsker at se
bort fra budgetlovens regler i det pågældende år, af hensyn til den akutte klima-
krise.
Svar
Finanspolitikken i Danmark tilrettelægges inden for den danske budgetlovs ram-
mer
herunder underskudsgrænsen for den strukturelle saldo på 1 pct. af BNP og
lovfastsatte fireårige udgiftslofter for stat, kommuner og regioner
samt kravene i
EU’s finanspolitiske regler. Budgetlovens underskudsgrænse skal overholdes hvert
år ved fremsættelsen af finanslovforslaget for det kommende år medmindre der
foreligger exceptionelle omstændigheder.
Eventuelle prioriteringer af midler til grøn omstilling vil som udgangspunkt skulle
behandles på linje med øvrige prioriteringer inden for de finanspolitiske rammer,
herunder budgetlovens underskudsgrænse for den strukturelle saldo.
Det er uklart, om der pba. de aktuelle forhandlinger i EU om en reform af EU’s
finanspolitiske regler vil være
nye
finanspoliske regler, som finder anvendelse i EU
i 2024, eller om EU’s
eksisterende
finanspolitiske regler vil finde anvendelse i det på-
gældende år. Det bemærkes dog, at finanspolitikken i 2024 under alle omstændig-
heder stadig tilrettelægges inden for rammerne af budgetloven.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
L 130 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om, hvordan EU vil reagere, hvis Danmark får et underskud på ca. 5 pct. af bnp på den offentlige saldo i 2023
2772996_0002.png
Side 2 af 3
Det er endvidere uklart, hvordan eventuelle
nye
finanspolitiske EU-regler pba. af
en eventuel reform af Stabilitets- og Vækstpagten konkret vil håndtere brud på
EU-traktatens krav om, at EU-landenes faktiske offentlige budget underskud ikke
må overstige 3 pct. af BNP, og at ØMU-gælden skal udgøre maksimalt 60 pct. af
BNP eller være tilstrækkeligt faldende. EU-landene ventes dog som under de eksi-
sterende regler, at kunne få henstillinger fra Rådet med bindende krav til finanspo-
litikken, hvis landene ikke efterlever de traktatbestemte krav.
Under EU’s
eksisterende
finanspolitiske regler foretager Kommissionen en helheds-
vurdering af om et underskud, der overskrider 3 pct. af BNP, er ”uforholdsmæs-
sigt stort”, og om der er grundlag for at tildele en henstilling om at nedbringe un-
derskuddet eller gælden, såfremt et land overskrider hhv. traktatens underskuds-
krav eller gældskrav.
Det bemærkes, at hvis underskudskravet overskrides, vil der normalt ikke blive til-
delt en henstilling, hvis overskridelsen er både exceptionel, midlertidig og begræn-
set. En overskridelse er exceptionel, hvis den skyldes en usædvanlig begivenhed
uden for statens kontrol med afgørende virkning på de offentlige finanser eller et
alvorligt økonomisk tilbageslag. En overskridelse anses normalt i praksis for be-
grænset, hvis underskuddet højst er 3,5 pct. af BNP. En overskridelse anses i
praksis for midlertidig, hvis underskuddet ifølge EU-Kommissionens prognose
ventes bragt under 3 pct. af BNP, når den exceptionelle hændelse ophører (nor-
malt tillades en overskridelse i ét eller maksimalt to år).
Kommissionens helhedsvurdering tager derudover højde for en række forskellige
relevante faktorer. Det omfatter særligt en vurdering af landets økonomiske situa-
tion på mellemlangt sigt, landets budgetstilling på mellemlangt sigt (herunder især
efterlevelse af reglerne om mellemfristede budgetmål, MTO) samt landets gælds-
udvikling på mellemlangt sigt.
1
Det er EU-kommissionen og Rådet, der skal foretage vurderingen og beslutningen
om en eventuel henstilling, herunder de krav, der måtte blive stillet til efterføl-
gende budgetforbedringer.
En eventuel svækkelse af den faktiske offentlige saldo i et enkelt år vil alt andet
lige indebære en tilsvarende reduktion af den offentlige finansielle nettoformue i
det pågældende år. Hvis der fx planlægges et underskud på 3 pct. af BNP i 2024 i
stedet for et overskud på 1 pct. af BNP som skønnet i
Økonomisk Redegørelse, august
2023,
vil nettoformuen alt andet lige blive 4 pct. af BNP lavere ved udgangen af
2024.
Med 2030-planforløbet er holdbarhedsindikatoren opgjort til 1,5 pct. af BNP.
Hvis finanspolitikken tilrettelægges ud fra en lempeligere sti for den strukturelle
For lande med gæld under 60 pct. af BNP tages de relevante faktorer altid med i bedømmelsen. For lande
med gæld over 60 pct. af BNP tages der kun højde for de relevante faktorer i afgørelsen af om underskuddet
er uforholdsmæssigt stort, hvis overskridelsen er begrænset og midlertidig.
1
L 130 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om, hvordan EU vil reagere, hvis Danmark får et underskud på ca. 5 pct. af bnp på den offentlige saldo i 2023
Side 3 af 3
saldo med et saldomål på -1 pct. af BNP i 2030 vil det isoleret set indebære en
svækkelse af holdbarhedsindikatoren med i størrelsesorden �½ pct. af BNP.
En eventuel lempeligere saldosti og mellemfristet mål for 2030 vil indebære et
mindre manøvrerum til at understøtte økonomien i tilfælde af en lavkonjunktur.
Såfremt finanspolitikken tilrettelægges med et strukturelt underskud på 1 pct. af
BNP, vil der i tilfælde af en lavkonjunktur som udgangspunkt ikke være manøvre-
rum inden for budgetloven og EU-reglerne til nye stabiliseringstiltag.
Det bemærkes endvidere, at den aktuelle konjunktursituation ikke taler for finans-
politiske lempelser, som øger kapacitets- og inflationspresset yderligere.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister