L 130 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om, hvad det maksimale finanspolitiske råderum, Danmark vil kunne tillade i 2030, vil være, hvis det offentlige forbrug beregningsteknisk (og dermed råderummet) stiger i 2030 svarende til hele overholdbarheden

Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
L 130
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

31. oktober 2023

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 20 (L 130) af 14.

september 2023 stillet efter ønske fra Christina Olumeko (ALT)

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, hvad det maksimale finanspolitiske råderum, Dan-

mark vil kunne tillade i 2030, vil være, hvis det offentlige forbrug beregningstek-

nisk (og dermed råderummet) stiger i 2030 svarende til hele overholdbarheden?

Ministerens bedes endvidere bekræfte, at lempelserne ikke overtræder det nye fi-

nanspolitiske regelsæt, som EU kommissionen foreslår i udspillet: Forslag til Eu-

ropa-Parlamentets og Rådet Forordning om effektiv koordinering af økonomiske

politikker og multilateral budgetovervågning. Brussels, 26.4.2023 COM(2023) 240

final. 2023/0138 (COD), såfremt EU kommissionens forslag til nye finanspoliti-

ske regler træder i kraft i en udgave, hvor finanspolitisk holdbarhed bliver det af-

gørende styringsmål?

Svar

Finanspolitikken tilrettelægges inden for den danske budgetlovs rammer

–

herun-

der underskudsgrænsen for den strukturelle saldo på 1 pct. af BNP og lovfastsatte

fireårige udgiftslofter for stat, kommuner og regioner

– samt kravene i EU’s fi-

nanspolitiske regler.

I forhold til EU-Kommissionens forslag til en reform af de finanspolitiske regler i

EU bemærkes det, at EU-traktatens grænser for underskud på den faktiske offent-

lige saldo på 3 pct. af BNP og ØMU-gæld på 60 pct. af BNP vil være uændrede,

jf.

også svar på Finansudvalgets spørgsmål 256 (alm. del) af 30. juni 2030.

Et helt centralt kriterie i fastlæggelsen af budgetlovens underskudsgrænse for den

strukturelle saldo på 1 pct. af BNP er netop hensynet til at overholde EU’s under-

skudsgrænse for den faktiske saldo på 3 pct. af BNP under en lavkonjunktur (dvs.

der skal være en sikkerhedsmargin til at lade de automatiske stabilisatorer virke

under en normal lavkonjunktur og samtidig overholde EU-grænsen på 3 pct. af

BNP,

jf. også Erfaringer med budgetloven 2014-2020, Finansministeriet, april 2022).

I årene frem mod 2030 er finanspolitikken planlagt med en gradvist aftagende

profil for den strukturelle saldo frem mod balancekravet på -0,5 pct. af BNP i

2030,

jf. 2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027,

august 2023.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

L 130 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om, hvad det maksimale finanspolitiske råderum, Danmark vil kunne tillade i 2030, vil være, hvis det offentlige forbrug beregningsteknisk (og dermed råderummet) stiger i 2030 svarende til hele overholdbarheden

Side 2 af 2

Hvis det mellemfristede mål for den strukturelle saldo i 2030 lempes med 1,5 pct.

af BNP

relativt til 2030-planforløbet ville det svare til et saldomål på -2,0 pct. af

BNP i 2030. Det vil indebære en overskridelse af budgetlovens underskudsgrænse

for den strukturelle saldo, og dermed også betyde at der ikke sikres en tilstrækkelig

sikkerhedsmargin til at overholde EU’s underskudsgrænse for den faktiske saldo

på 3 pct. af BNP i Stabilitets- og Vækstpagten under en normal lavkonjunktur. En

lempelse frem mod et strukturelt underskud på 2 pct. af BNP vil således under en

normal lavkonjunktur kunne være i strid med kravet om faktiske underskud på

maksimalt 3 pct. af BNP, som både indgår i EU’s eksisterende finanspolitiske reg-

ler og Kommissionens forslag til nye finanspolitiske regler i EU.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister

Svarende til det seneste skøn for den finanspolitiske holdbarhed fra

2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter

2027.