Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
L 130
Offentligt
2757861_0001.png
Folketinget
Finansudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
03-10-2023
Økonomikontoret
Anders Callesen
2023-0037-0187
2970959
Besvarelse af spørgsmål nr. 17 fra Folketingets Finansudvalg vedrø-
rende forslag til finanslov for finansåret 2024 (L 130)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 17 vedrørende forslag til finans-
lov for finansåret 2024 (L 130), som Folketingets Finansudvalg har stillet til
justitsministeren den 8. september 2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF).
Peter Hummelgaard
/
Joakim Thaning
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
L 130 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om, hvorfor henholdsvis Kriminalforsorgen og Retterne fortsat er omfattet af omprioriteringsbidraget
Spørgsmål nr. 17 vedrørende forslag til finanslov for finansåret 2024
fra Folketingets Finansudvalg (L 130):
”Vil
ministeren
i forlængelse af den tekniske gennemgang den
6. september 2023 af § 20 på finanslovsforslaget for 2024 af-
holdt den 6. september 2023
redegøre for, hvorfor henholdsvis
Kriminalforsorgen og Retterne fortsat er omfattet af ompriorite-
ringsbidraget, når der har været et stort efterslæb i nyere tid?”
Svar
:
Justitsministeriet kan oplyse, at domstolenes bevillingsniveau vil blive fast-
lagt som led i indgåelsen af en ny aftale om domstolenes økonomi 2024-
2027, der forhandles med Folketingets partier i efteråret 2023. Domstolenes
bevilling er foreløbigt teknisk budgetteret i 2024-2027 på forslag til finans-
lov for 2024.
Regeringen har på forslag til finanslov for 2024 afsat en reserve på i alt ca.
1,8 mia. kr. i perioden 2024-2027 til brug for forhandlingerne om en ny fler-
årsaftale for domstolene. Som led i forhandlingerne har regeringen hertil
lagt op til, at der skal findes et yderligere finansieringsbidrag på i alt ca. 0,5
mia. kr. i perioden 2024-2027 til aftalen, hvoraf ca. halvdelen kan henføres
til frigørelse af ressourcer inden for domstolenes eksisterende økonomiske
rammer, herunder ved håndtering af Rørdam-udvalgets anbefalinger.
Regeringen har som led i forhandlingerne præsenteret et oplæg til en ny af-
tale om domstolenes økonomi 2024-2027, der blandt andet skal håndtere
domstolenes udfordringer med stigende sagsbehandlingstider, mangel på
retssalskapacitet og behov for styrket it-understøttelse. I regeringens oplæg
er der lagt op til, at domstolene ikke skal være omfattet af et ompriorite-
ringsbidrag i den kommende aftaleperiode.
For så vidt angår kriminalforsorgen henvises der til Justitsministeriets sam-
tidige besvarelse af spørgsmål nr. 16 (L 130) fra Folketingets Finansudvalg.
Side 2/2