L 130 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om, hvor stort et løft den afsatte reserve til domstolenes økonomi på ca. 450 mio. kr. udgør ift. de besparelser, som domstolene har været udsat for gennem omprioriteringsbidrag i de senere år m.v., til justitsministeren

Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
L 130
Offentligt

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1232

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

12. september 2023

Kontor:

Flerårsaftalesekretariatet

Sagsbeh: Frederik Alexander War-

wick

Sagsnr.: 2023-0030-9399

Dok.:

2962457

Besvarelse af spørgsmål nr. 1232 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1232 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. august 2023. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Peter Hummelgaard

Thomas Højgaard

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

L 130 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om, hvor stort et løft den afsatte reserve til domstolenes økonomi på ca. 450 mio. kr. udgør ift. de besparelser, som domstolene har været udsat for gennem omprioriteringsbidrag i de senere år m.v., til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1232 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”I

Danmark er domstolenes sagsbehandlingstider generelt vok-

set eksplosivt de senere år. Sagsbehandlingstiderne for både

straffesager og civile sager er nået et niveau, som i stigende grad

opleves som uacceptabelt af domstolssystemets brugere. Vil mi-

nisteren i et notat redegøre for, hvad det konkret kræver af dom-

merkræfter, hvis sagsbehandlingstiden ved retsvæsenet skal

være halveret i 2030 i forhold til nu?”

Svar:

Domstolsstyrelsen og Justitsministeriet har som led i forberedelserne af en

ny flerårsaftale for domstolene vurderet ressourcebehovet forbundet med en

nedbringelse af sagsbehandlingstiderne i domstolene.

Regeringen har på den baggrund lagt op til en styrkelse af sagsbehandlingen

i den kommende flerårsaftale for domstolene, hvor der fastsættes pejlemær-

ker for den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på henholdsvis 100 dage for

straffesager med domsmænd (mod 255 dage i 2022) og 365 dage for almin-

delige hovedforhandlede civile sager (mod 668 dage i 2022). I den forbin-

delse afsættes også midler svarende til, at sagsbehandlingstiden for en række

øvrige typer af straffesager og civile sager i by- og landsretter kan reduceres

med samme procentvise reduktion som forudsat for henholdsvis straffesager

med domsmænd og almindelige hovedforhandlede civile sager

Oplægget indebærer, at der skal afsættes i alt 701,9 mio. kr. til en styrkelse

af sagsbehandlingen i domstolene i perioden 2024-2027,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Estimeret ressourceforbrug forbundet med reduktion af sagsbehandlingstider i domstolene

Mio. kr., 2024-pl

Reduktion af sagsbehandlingstider

2024

124,5

2025

169,8

2026

215,3

2027

192,3

I alt

701,9

Anm.: De økonomiske konsekvenser er estimeret ud fra oplysninger om de enkelte sagstypers gennemsnitlige udgifter og

sagsbehandlingstider, størrelsen af sagsbunker samt antallet af modtagne og afsluttede sager ved by- og landsretter.

De øvrige sagstyper ved byretterne er nævningesager, sager uden domsmænd, tilståelses-

sager, småsager, boligretssager og tvangsfjernelsessager. Ved landsretterne er de øvrige

sagstyper bevisankesager med og uden domsmænd, nævningesager, udmålingsankesager

med og uden domsmænd, småsager, ankesager vedrørende ægteskab mv. og økonomi mv.

samt civile 1. instanssager.

Side 2/3

Oplægget til styrkelse af sagsbehandlingen indebærer, at sagsbehandlings-

tiden

–

beregningsteknisk og baseret på de nuværende forudsætninger

–

kan

reduceres til de foreslåede pejlemærker ved udgangen af flerårsaftaleperio-

den i 2027, hvis sagsbunkerne afvikles som forudsat. Forudsætningerne og

tidshorisonten for realiseringen af de foreslåede pejlemærker er imidlertid

forbundet med betydelig usikkerhed, idet det bl.a. er vanskeligt at estimere

det fremtidige antal sager, kompleksiteten heraf samt udviklingen i den ge-

nerelle aktivitet og produktivitet ved domstolene.

Det skal endvidere bemærkes, at domstolene har kapacitetsbegrænsninger i

forhold til rekruttering og uddannelse af dommere. Oplægget forventes dog

i alt at indebære en tilgang på anslået yderligere ca. 30 dommere. Hertil

kommer en anslået tilgang på ca. 60 domstolsjurister og ca. 75 ekstra kon-

torfunktionærer. I den forbindelse skal det bemærkes, at domstolene selv-

stændigt administrerer allokering af midler til disse to personalegrupper

gennem deres selvforvaltningsordninger for lønsum, hvorfor fordelingen

mellem dommerfuldmægtige og kontormedarbejdere kan ændre sig.

Desuden skal det bemærkes, at en større bunkebekæmpelsesindsats alt andet

lige vil betyde, at sagsbehandlingstiden på kort sigt vil stige. Det skyldes, at

den eksisterende sagsbeholdning indeholder sager, hvor alderen overstiger

den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på det pågældende tidspunkt.

Det vil derfor forventeligt kræve en længere implementeringsperiode før, at

en styrkelse af sagsbehandlingen i domstolene kan indfri et af pejlemær-

kerne for sagsbehandlingstid

–

og som eventuelt kan række ud over den

kommende flerårsaftaleperiode afhængigt af udviklingen. Udviklingen i

sagsbehandlingstid vil i den forbindelse skulle følges tæt i flerårsaftaleperi-

oden.

Side 3/3