Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
L 130 Bilag 2
Offentligt
2744006_0001.png
Økonomisk Redegørelse
August 2023
Økonomisk Redegørelse
August 2023
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0003.png
Økonomisk Redegørelse
August 2023
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0004.png
Økonomisk Redegørelse
August 2023
I tabeller kan afrunding medføre,
at tallene ikke summer til totalen.
Denne publikation er udarbejdet af
Økonomiministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
Omslag:
Tryk:
Foto:
Oplag:
Pris:
ISBN:
BGRAPHIC
Stibo Complete
iStock
700
150 kr. inkl. moms
978-87-7862-384-3
Elektronisk publikation:
ISBN: 978-87-7862-385-0
Publikationen kan hentes på
Økonomiministeriets hjemmeside
www.oem.dk
N
E
M
Æ
R
KE
S
VA
T
Tryksag
5041 0004
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0005.png
Forord
Dansk økonomi står stærkt. Farten er aftaget efter en tid med et stort pres på økono-
mien, og vi ser frem mod en moderat vækst de kommende år. Det er særdeles positivt i
lyset af 1�½ år med høje renter, høje priser og krigen i Ukraine. Inflationen er aftaget
mærkbart fra et historisk højt niveau i efteråret sidste år, beskæftigelsen er fortsat med
at stige, og en stor del af tilpasningen på boligmarkedet efter rentestigningerne ser nu
ud til at være taget. Det er gode nyheder.
Der er flere årsager til, at dansk økonomi befinder sig i så god en form trods svære tider
med stor usikkerhed. Først og fremmest har de danske husholdninger været solide og
tilpasningsdygtige. Det gælder også danske virksomheder, som har været gode til at til-
passe sig de nye forhold. Dernæst har såvel denne som tidligere regeringer haft politisk
mod til at træffe beslutninger og føre en ansvarlig økonomisk politik, der er med til at
sikre, at vi i dag har en sund og modstandsdygtig økonomi, som er godt rustet til usikre
tider.
Mange af vores nabolande oplever lige nu stilstand eller ligefrem tilbagegang. Dansk
økonomi undgår heller ikke en periode med et lavere væksttempo. Dele af økonomien er
allerede bremset op, og i industrien er der tilbagegang, når man ser bort fra medicinalin-
dustrien. Selv om vi kun ser ind i en mild afmatning, er det alligevel et godt tidspunkt at
se på, hvordan vi styrker vækst og beskæftigelse på lidt længere sigt.
Regeringen vil derfor have fokus på nye tiltag, der kan styrke væksten, sikre arbejdskraft
og skabe nye arbejdspladser i hele landet – alt sammen er en forudsætning for, at vi kan
prioritere vores fælles velfærd, den grønne omstilling og vores sikkerhed. Det skal ske
gennem blandt andet en skattereform, der skal øge gevinsten ved at arbejde, ligesom vi
vil gøre det nemmere at starte og drive virksomhed gennem en iværksætterstrategi.
Jakob Ellemann-Jensen
Økonomiminister og vicestatsminister
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
Indhold
1. Sammenfatning .............................................................................................................. 9
1.1 Det aktuelle konjunkturbillede .................................................................................. 9
1.2 Finanspolitikken og de offentlige finanser ................................................................ 24
1.3 Bilagstabel ............................................................................................................... 30
2. Udsigt til stabilisering på boligmarkedet .........................................................................
2.1 Faldet i boligpriserne har været forholdsvis kraftigt i Danmark sammenlignet
med andre lande .....................................................................................................
2.2 Ikke samme ubalancer på boligmarkedet som før finanskrisen ...............................
2.3 Boligejerne er generelt økonomisk robuste .............................................................
2.4 Økonomiske modeller peger på lavere risiko for boligprisfald .................................
2.5 Forudsætninger for fremgang på boligmarkedet......................................................
3. Husholdningerne ............................................................................................................
3.1 Husholdningernes indkomster og forbrug ................................................................
3.2 Forbrugerpriser ........................................................................................................
3.3 Boligmarkedet og boliginvesteringer ........................................................................
33
34
36
42
44
52
59
59
68
74
4. Virksomhederne ............................................................................................................. 83
4.1 Produktion og produktivitet ...................................................................................... 83
4.2 Erhvervsinvesteringer .............................................................................................. 99
5. Arbejdsmarkedet ............................................................................................................ 107
5.1 Beskæftigelsen ........................................................................................................ 107
5.2 Ledighed .................................................................................................................. 120
5.3 Løn .......................................................................................................................... 126
6. Udenrigshandel .............................................................................................................. 137
6.1 Eksport .................................................................................................................... 137
6.2 Import ...................................................................................................................... 145
6.3 Betalingsbalancen ................................................................................................... 147
7. International økonomi og finansielle markeder............................................................... 153
7.1 International økonomi .............................................................................................. 153
7.2 Finansielle markeder og pengepolitik ...................................................................... 159
7.3 Finanspolitikken og de offentlige finanser ................................................................ 164
7.4 Risikobilledet ........................................................................................................... 167
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
8. Offentlige finanser og finanspolitik ................................................................................. 171
8.1 Den faktiske offentlige saldo .................................................................................... 172
8.2 Den strukturelle saldo .............................................................................................. 174
8.3 Udgiftslofter for stat, kommuner og regioner ........................................................... 177
8.4 Offentligt forbrug, beskæftigelse og investeringer ................................................... 179
8.5 Finanspolitikkens aktivitetsvirkning .......................................................................... 184
8.6 Offentlig gæld og statens nettofinansieringsbehov .................................................. 187
Bilag 8.1 De offentlige udgifter og indtægter ................................................................. 193
Bilag 8.2 Beregning af strukturel saldo 2022-2024 ........................................................ 199
Bilag 8.3 Engangsforhold mv. i 2022-2024 .................................................................... 203
Bilagstabeller ..................................................................................................................... 205
Redaktionen er afsluttet den 28. august 2023.
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0010.png
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0011.png
Kapitel 1
Sammenfatning
1. Sammenfatning
1.1 Det aktuelle konjunkturbillede
Store dele af dansk økonomi er bremset op det seneste 1�½ års tid. Den indenlandske efter-
spørgsel er således gået tilbage, mens aktiviteten i dansk økonomi som helhed er holdt oppe af
eksporten,
jf. figur 1.1.
Udviklingen igennem første halvdel af 2023 tyder imidlertid på, at af-
matningen i dansk økonomi bliver forholdsvis mild. Det er afsæt for en forventning om, at
fremgangen i dansk økonomi vil fortsætte i år og næste år, men i et langsommere tempo end i
de to seneste år.
Den fortsatte fremgang skal blandt andet ses i sammenhæng med, at husholdningerne har øget
deres forbrug igen i takt med aftagende inflation og stigende forbrugertillid. En større opti-
misme kommer også til udtryk på boligmarkedet, hvor antallet af salg og priserne er steget i de
seneste måneder trods højere renter. Erhvervstilliden er ligeledes steget siden sidste efterår,
blandt andet på baggrund af en bedring i detailhandlens forventninger til omsætning. Billedet
er mere sammensat i industrien, hvor medicinalindustrien fortsat øger produktionen, mens an-
dre industrivirksomheder i større grad mærker økonomisk afmatning i udlandet.
Arbejdsmarkedet er solidt med fortsat fremgang i beskæftigelsen. Opbremsningen i dele af øko-
nomien må dog med forsinkelse forventes også at vise sig i beskæftigelsen, herunder fordi frem-
gangen i medicinalindustrien mere kommer til udtryk i værdiskabelse end i beskæftigelse. Et
tegn på en begyndende vending på arbejdsmarkedet ses i ledigheden, der har haft en svagt sti-
gende tendens det seneste år fra et meget lavt niveau.
Figur 1.1
Opbremsning i den indenlandske
efterspørgsel
Indeks (2019=100)
120
Indeks (2019=100)
120
Figur 1.2
Presset i økonomien mindskes
Pct.
4
Pct.
4
110
110
2
2
100
100
0
0
90
90
-2
-2
80
2019
2020
2021
2022
2023
Indenlandsk efterspørgsel
80
Eksport
-4
2000 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021 2024
-4
Anm.:
Indenlandsk efterspørgsel
i figur 1.1 udgøres af investeringer samt privat og offentligt forbrug. I figur 1.2 vises outputgabet i
pct. af strukturelt BVT ekskl. råstofindvinding.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
9
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0012.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Vækstforventningerne er opjusteret siden den seneste vurdering i
Økonomisk Redegørelse, maj
2023,
da nøgletal for beskæftigelse og aktivitet under ét fortsat indikerer fremgang, og fordi in-
flationen er aftaget mere end forventet. Den skønnede BNP-vækst på 1,2 pct. i år og 1,4 pct. næ-
ste år er dog lavere end den underliggende strukturelle vækst, og derved vil aktivitetsniveauet
komme tættere på, men stadig ligge over niveauet ved en normal kapacitetsudnyttelse. Det af-
spejles i en indsnævring af outputgabet,
jf. figur 1.2.
Hovedscenariet for den videre udvikling er
dermed fortsat en blød landing for dansk økonomi. Det er således forventningen, at presset på
arbejdsmarkedet aftager, og at arbejdsmarkedet ikke overophedes. Heri ligger også en forvent-
ning om, at der ikke opstår en pris-løn-spiral, hvor pris- og lønstigninger bliver gensidigt for-
stærkende.
Aftagende inflationspres og forbrugsfremgang
Inflationen er aftaget mærkbart siden oktober sidste år og lå i juli på 3,1 pct.,
jf. figur 1.3.
Infla-
tionen er ikke længere på et ekstraordinært højt niveau i forhold til tidligere perioder med for-
højet inflation. Faldet i inflationen skyldes især lavere priser på energi end for et år siden og
dækker over, at der fortsat er forholdsvis store prisstigninger på tjenesteydelser på over 5 pct.
Tjenesteprisstigningerne bidrager til en vis træghed i kerneinflationen – dvs. prisudviklingen
fraregnet energi og uforarbejdede fødevarer – som kun ventes gradvist at komme ned, herun-
der fordi højere lønstigninger vil være med til at holde prisstigningerne på tjenesteydelser oppe.
En fuld normalisering af prisudviklingen ventes på den baggrund først at ske efter prognosepe-
rioden, dvs. efter 2024.
Figur 1.3
Markant fald i inflationen
Pct.
12
10
8
6
4
2
0
-2
2005 2008 2011 2014 2017 2020 2023
Forbrugerpriser
Kerneinflation
Pct.
12
10
8
6
4
2
0
-2
Figur 1.4
Bedring i forbrugertilliden
Nettotal
20
10
0
-10
-20
-30
-40
-50
2005 2008 2011 2014 2017 2020 2023
Nettotal
20
10
0
-10
-20
-30
-40
-50
Anm.: Kerneinflationen i figur 1.3 måler udviklingen i forbrugerpriser fraregnet det direkte bidrag fra energi og uforarbejdede føde-
varer.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Den aftagende inflation afspejles i husholdningernes forventninger, der er vendt fra et historisk
lavpunkt sidste efterår til nu at være tættere på det neutrale niveau målt ved forbrugertillidsin-
dikatoren,
jf. figur 1.4.
Bedringen i forventningerne gælder både forbrugernes vurdering af
egen økonomi og af landets økonomiske situation – især om ét år sammenlignet med i dag.
10
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0013.png
Kapitel 1
Sammenfatning
I takt med faldende inflation og stigende forbrugertillid har husholdningerne øget deres for-
brug. Ifølge nationalregnskabet steg privatforbruget målt i mængder således i 1. kvartal i år ef-
ter tilbagegang i alle kvartaler sidste år. Tal for detailomsætningen, som udgør en delmængde af
det samlede privatforbrug, viser fortsat fremgang i 2. kvartal 2023, men med et fald i juli efter
den stigende tendens i første halvår,
jf. figur 1.5.
Målt i kroner og øre var der også fremgang i privatforbruget sidste år, men prisudviklingen be-
virkede, at forbrugerne fik mindre for pengene. Husholdningernes indkomster steg imidlertid
endnu mere end forbrugsudgifterne, blandt andet i kraft af en fortsat stigning i beskæftigelsen.
Det tyder på, at husholdningerne har holdt lidt igen og sparet op til forbrug på et senere tids-
punkt. Tilsvarende steg opsparingen også midlertidigt under coronapandemien som følge af
mere begrænsede forbrugsmuligheder, men opsparingen og udbetalingen af indefrosne ferie-
penge blev efterfølgende i stor grad omsat til forbrug.
Figur 1.5
Detailomsætningen i mængder mere stabil frem mod sommer
Indeks (2015=100)
125
120
115
110
105
100
95
2019
2020
Løbende priser
2021
2022
Mængder
2023
Indeks (2015=100)
125
120
115
110
105
100
95
Anm.: Detailsalget er korrigeret for normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. Detailsalget i mængder er endvidere korri-
geret for prisudviklingen på baggrund af sammensatte prisindeks fra forbrugerprisindekset.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Højere lønstigninger ventes at øge husholdningernes købekraft markant de næste par år. I for-
længelse af de centralt aftalte lønstigninger ved forårets overenskomstforhandlinger for den
private sektor (OK23) er der ved lokale lønforhandlinger på de enkelte virksomheder aftalt de
højeste lønstigninger i 15 år ifølge Dansk Industri.
1
Hertil kommer muligheden for lønglidning,
som er den del af lønudviklingen, der ikke bunder i overenskomster og fx kan afspejle rekrutte-
ringsudfordringer. Ikke alle lokale forhandlinger er afsluttet endnu, og det er ikke alle arbejds-
pladser, der giver samme høje lønstigninger, blandt andet som følge af store forskelle i efter-
spørgselssituationen. Men samlet set giver de hidtidige forhandlingsresultater – sammen med
den ventede udvikling i inflationen – afsæt for en forventning om, at reallønnen næste år vil
være tilbage på niveauet fra 2020-2021.
Med forsinkelse vil forhøjelsen af de private lønninger også slå igennem på de offentlige lønnin-
ger gennem reguleringsordningen og på overførselsindkomster gennem satsreguleringen. I
1
Jf. Dansk Industri (2023): Godt i gang i de lokale lønforhandlinger – læs her, hvad andre har givet. 12.6.2023.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
11
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0014.png
Kapitel 1
Sammenfatning
2023 og 2024 understøttes husholdningernes indkomster desuden af tilbagebetalingen af ejen-
domsskatter på forventet ca. 13,5 mia. kr. til boligejere, der har betalt skat af en for høj vurde-
ring siden 2011.
Ud over indkomstfremgang understøttes husholdningernes købelyst også af, at der har været en
stabilisering på boligmarkedet, hvor der i de seneste måneder har været fremgang i salget og
boligpriserne trods stigende renter,
jf. figur 1.6 og figur 1.7.
Siden begyndelsen af 2022 er bo-
ligpriserne faldet med omkring 6 pct. På baggrund af den seneste udvikling er det vurderingen,
at en stor del af tilpasningen efter stigningen i markedsrenterne og de forholdsvis store bolig-
prisstigninger under coronapandemien nu har fundet sted,
jf. kapitel 2 og kapitel 3.
Forsinket
gennemslag af de højere renter vil imidlertid fortsat kunne påvirke boligpriserne, og der forven-
tes også et fald i nybyggeriet. Gennemslaget på låntageres rentebetalinger vil ligeledes ske med
en vis forsinkelse afhængigt af lånetype.
Figur 1.6
Boligsalget og -priserne viser tegn på
fremgang
1.000 boliger
40
Indeks (2006=100)
140
Figur 1.7
Renterne på realkreditlån er steget
mærkbart
Pct.
12
Pct.
12
30
120
8
8
20
100
4
4
10
80
0
0
0
2005 2008 2011 2014 2017 2020 2023
Antal salg
Prisindeks (h. akse)
60
-4
1998 2002 2006 2010 2014 2018 2022
Kort rente
Lang rente
-4
Anm.: Sæsonkorrigerede tal for boligsalg og -priser i figur 1.6.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Højt produktionsniveau i medicinalindustrien understøtter aktivitetsniveauet
Forbedringen af husholdningernes købekraft afspejles blandt andet i detailforretningernes for-
ventninger til omsætning,
jf. figur 1.8.
De positive forventninger til omsætningen gælder også
serviceerhvervene, hvor de dog ikke helt har taget samme spring opad som inden for detail-
handlen.
Billedet er mere blandet i andre brancher. Konjunkturbarometeret for bygge- og anlægserhver-
vene har siden maj 2022 vist en forventning om faldende omsætning, hvilket skal ses i sam-
menhæng med, at byggeaktiviteten er aftaget. I industrien er andelen af virksomheder, der mel-
der om mangel på efterspørgsel, steget forholdsvis meget det seneste år og til et niveau, der er
højt set i et historisk perspektiv. Manglen på efterspørgsel efter industrivarer skal blandt andet
ses i sammenhæng med afmatningen i udlandet, der har ført til en opbremsning i store dele af
12
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0015.png
Kapitel 1
Sammenfatning
vareeksporten i slutningen af 2022 og ind i 2023.
2
Knap 60 pct. af industriens produktion af-
sættes i udlandet, så denne branche rammes i særlig grad af den økonomiske udvikling i udlan-
det.
Den danske fødevareindustri og medicinalindustri har historisk været mindre følsomme over
for konjunkturudsving i udlandet. Medicinalindustrien, anført af Novo Nordisk, har de seneste
to år haft en særdeles stærk udvikling i produktionen. Den noget bedre situation i medicinalin-
dustrien afspejles også i, at det kun er få medicinalvirksomheder, som oplever mangel på efter-
spørgsel i modsætning til industrien generelt,
jf. figur 1.9.
Figur 1.8
Spring i detailhandlens forventninger
til omsætning
Nettotal
50
Nettotal
50
Figur 1.9
Industrien – undtagen medicinal –
oplever i stigende grad mangel på efterspørgsel
Pct. af virksomheder
40
Pct. af virksomheder
40
25
25
30
30
0
0
20
20
-25
-25
10
10
-50
2012 2014 2016 2018 2020 2022
Detailhandel
Serviceerhverv
-50
0
2014
2016
Industri
2018
2020
2022
Medicinal
0
Anm.: Nettotal i figur 1.8 viser andelen af virksomheder, der i de kommende tre måneder forventer stigende omsætning, fratrukket
andelen af virksomheder, der forventer faldende omsætning. De viste serier er tremåneders glidende gennemsnit. Figur 1.9
viser andelen af virksomheder, der svarer, at mangel på efterspørgsel udgør en produktionsbegrænsning. Egen sæsonkor-
rektion.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Medicinalindustrien har været afgørende for, at industrien som helhed har kunnet øge produk-
tionen det seneste 1�½ år trods modvind fra udlandet. Betydningen for dansk økonomi kommer
også til udtryk ved, at der ville have været stilstand i den samlede værdiskabelse siden slutnin-
gen af 2021 uden den stærke fremgang i industrien,
jf. figur 1.10.
Dansk økonomi kan siges at
være todelt, og væksten i BNP det seneste 1�½ år afspejler således ikke generel fremgang på
tværs af økonomien. Samtidig er medicinalindustrien i mindre grad integreret med resten af
dansk økonomi, hvilket mindsker branchens påvirkning den indenlandske aktivitet,
jf. kapitel
4.
2
Den samlede vareeksport (i løbende priser) holdes i perioden blandt andet oppe af salg af kemikalier og kemiske produk-
ter samt salg af varer, der ikke krydser den danske grænse. Begge dele er relateret til medicinalindustriens aktiviteter,
jf.
kapitel 6.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
13
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0016.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Figur 1.10
Stilstand i værdiskabelsen uden den stærke fremgang i industrien
Indeks (2019=100)
115
110
105
100
95
90
2019
2020
I alt
Anm.: Sæsonkorrigeret BVT i faste priser.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Indeks (2019=100)
115
110
105
100
95
90
2021
2022
I alt ekskl. industri
2023
Stagnationen i resten af økonomien og tilbagegangen i den øvrige industri, dvs. når der ses bort
fra medicinalindustrien, indebærer, at mange virksomheder givetvis har et behov for at tilpasse
kapaciteten og omfanget af ansættelser. Virksomhederne har allerede reduceret deres investe-
ringer i maskiner og udstyr som følge af de stigende finansieringsomkostninger og vigende af-
sætning. Hertil kommer, at værdiskabelsen pr. arbejdstime er faldet i løbet af de seneste to år,
når der ses bort fra industrien. Faldet i timeproduktiviteten tilsiger et behov for at tilpasse be-
skæftigelsen i en række erhverv. Tilpasningen i beskæftigelsen sker typisk med en vis forsin-
kelse, da virksomhederne som regel er tilbageholdende med at afskedige i første del af en kon-
junkturtilbagegang. Når efterspørgslen vender, tager arbejdstiden ofte indledningsvist en del af
tilpasningen på arbejdsmarkedet, enten i form af reduceret overarbejde eller ved egentlige ned-
sættelser af arbejdstiden.
Medicinalindustrien, som har løftet den samlede værdiskabelse, spiller ikke en tilsvarende stor
rolle for den samlede beskæftigelse, da en del af produktionen sker uden for landets grænser,
jf.
boks 1.2 i Økonomisk Redegørelse, maj 2023.
Medicinalindustriens andel af den samlede be-
skæftigelse var knap 1 pct. sidste år, mens branchens andel af værdiskabelsen var omtrent 4
pct.
3
Beskæftigelsen under ét er fortsat med at stige ind i 2023. Væksten i lønmodtagerbeskæftigel-
sen er dog taget af i tempo, og opgjort i antal fuldtidsbeskæftigede er det mindskede momen-
tum mere udtalt. På baggrund af opbremsningen i dele af økonomien ventes beskæftigelsesud-
viklingen efterhånden at vende. Et første tegn på en begyndende vending på arbejdsmarkedet
er ledigheden, der har haft en vis stigende tendens siden foråret 2022. Samtidig indikerer en
faldende gennemsnitlig arbejdstid for lønmodtagere, at efterspørgslen efter arbejdskraft er afta-
gende. Den gradvise vending på arbejdsmarkedet kommer efter en periode, hvor mange virk-
somheder har oplevet betydelige rekrutteringsudfordringer.
3
Medicinalindustriens andel af samlet BVT i løbende priser for 2022 er baseret på et særudtræk af ikke-offentliggjorte tal
fra Danmarks Statistik, som er behæftet med større usikkerhed end offentliggjorte tal.
14
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0017.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Den samtidige stigning i beskæftigelsen og ledigheden de seneste 1�½ år skal ses i sammenhæng
med en udvidelse af arbejdsstyrken som følge af tilgang af international arbejdskraft. Siden
slutningen af 2019 er knap 2/3 af stigningen i antallet af lønmodtagere således sket i form af
øget tilgang af international arbejdskraft som følge af flere udlændinge i Danmark (inkl. pend-
lere),
jf. kapitel 5.
Udviklingen kan desuden afspejle, at virksomhederne i stigende grad har haft
vanskeligheder ved at rekruttere medarbejdere med specifikke kompetencer blandt de reste-
rende ledige.
Kan den stærke fremgang i dansk økonomi fortsætte?
Dansk økonomi har været inde i en opgangsperiode med stigende aktivitet og beskæftigelse si-
den 2013, når der ses bort fra udsving under coronapandemien. Fremgangen har blandt andet
været betinget af reformer og tilgang af international arbejdskraft, der har øget produktionska-
paciteten. Dermed har det været muligt at forøge aktiviteten mærkbart, uden at det har skabt et
uholdbart pres på arbejdsmarkedet.
Selv med de strukturelle forbedringer skønnes BNP i 2022 som helhed at have været omkring 3
pct. over det niveau, der normalt er foreneligt med en stabil pris- og lønudvikling. I perioder
med kraftig højkonjunktur har der historisk været tendens til opbygning af forskellige sårbarhe-
der, fx overdreven gældsopbygning blandt husholdninger og virksomheder. Aktuelt er der dog
ingen væsentlige tegn på en sådan uholdbar udvikling. Den svage produktivitetsudvikling de
seneste år indikerer dog et tilpasningsbehov.
Fremgangen vil ikke kunne fortsætte i samme tempo, da det vil øge presset på arbejdsmarkedet
på et tidspunkt, hvor lønstigningerne i forvejen er på vej op. Det vil potentielt ramme konkur-
renceevnen i nogle virksomheder. Alene som følge af det høje aktivitetsniveau vil det være for-
venteligt med lavere vækst.
En række andre forhold vil også trække i retning af mere afdæmpet vækst. ECB startede med at
stramme pengepolitikken for godt et år siden, så den pengepolitiske rente nu er den højeste i 22
år. I kraft af fastkurspolitikken er pengepolitikken blevet strammet tilsvarende herhjemme. De
højere markedsrenter, som er en følge heraf, virker sammen med strammere kreditvilkår dæm-
pende på økonomien.
Samlet set voksede dansk økonomi sammenlagt med knap 0,8 pct. i første halvår 2023 – vel at
mærke i en periode, hvor mange lande, herunder vigtige samhandelsparter, oplevede stagna-
tion,
jf. figur 1.11.
Den svagere udvikling på centrale eksportmarkeder afspejles allerede i dele af
den danske eksport. Afsætning på eksportmarkeder er normalt en vigtig drivkraft for en lille
åben økonomi som den danske, og i år og næste år ventes kun beskeden eksportmarkedsvækst
på henholdsvis 0,8 pct. og 3,0 pct.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
15
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0018.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Figur 1.11
Stagnation i BNP i mange lande i første halvår 2023
Pct.
4
3
2
1
0
-1
-2
CHN
JPN
USA
DK
FRA
BEL
UK
ITA
EU
NOR
POL
DEU
NLD
SWE
Pct.
4
3
2
1
0
-1
-2
Anm.: I figuren vises samlet udvikling i realt, sæsonkorrigeret BNP i perioden 4. kvartal 2022 - 2. kvartal 2023. Væksten fra 1. til 2.
kvartal 2023 for Danmark er opgjort ved BNP-indikatoren. For Norge er der vist BNP-udviklingen for fastlandsøkonomien.
Kilde: Macrobond, OECD Stat og egne beregninger.
Den videre udvikling i den danske medicinalindustris aktivitet vil fortsat have stor betydning
for især BNP og eksport. Medicinalindustrien, anført af Novo Nordisk, har opretholdt et højt
produktionsniveau i første halvdel af 2023 med juni som et foreløbigt nyt højdepunkt. Dermed
er der udsigt til, at medicinalindustrien igen i år vil bidrage markant til væksten. I prognosen er
det forudsat, at medicinalindustrien i 2024 kun i mere begrænset omfang vil bidrage til frem-
gang i BNP, da kapacitetspresset i branchen har nået et højt niveau efter de seneste års kraftige
ekspansion, og det tager tid at udvide kapaciteten. Usikkerheden om den videre udvikling i me-
dicinalindustriens aktiviteter er imidlertid stor.
Den ventede vending på arbejdsmarkedet vil også være med til at trække tempo ud af økono-
mien, da faldende beskæftigelse og stigende ledighed vil dæmpe husholdningernes indkomst-
fremgang. Det er forventningen, at fremgangen i BNP afdæmpes fra 2,7 pct. sidste år til hen-
holdsvis 1,2 pct. i år og 1,4 pct. næste år,
jf. figur 1.12.
Korrigeret for importindhold drives frem-
gangen i høj grad af privatforbruget i år – både som følge af den ventede reallønsfremgang og
husholdningernes omstilling fra vare- til tjenesteforbrug i kølvandet på et højt forbrug af varer i
2021 og 2022. Samtidig er det forventningen, at eksporten også vil bidrage mærkbart begge år
– i år primært som følge af medicinalindustrien, mens bidraget i 2024 skal ses lyset af en for-
ventet bedring af den økonomiske situation i udlandet. Den ventede genåbning af Tyra-feltet i
Nordsøen i vinteren 2023-2024 år vil også isoleret set bidrage med omtrent �½ pct.-point til
væksten næste år, herunder gennem øget eksport.
16
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0019.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Figur 1.12
Fremgang i det private forbrug og eksporten ventes at drive BNP-væksten i år
Pct.-point
2
1
0
-1
-2
-3
BNP-vækst
Privatforbrug
2023
Eksport
Private
investeringer
Lager-
investeringer
2024
Offentlig
efterspørgsel
Pct.-point
2
1
0
-1
-2
-3
Anm.: Vækstbidragene er korrigeret for importindhold.
Private investeringer
er ekskl. lagre.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
De private investeringer ventes begge år at trække ned i væksten, hvilket skyldes tilbagegang i
både bolig- og erhvervsinvesteringerne. Hertil kommer et betydeligt negativt bidrag i år, som
relaterer sig til et særligt forhold vedrørende lagerinvesteringerne.
4
Det modsatte gør sig gæl-
dende for den offentlige efterspørgsel, som især i år ventes at trække væksten op, idet både det
offentlig forbrug og de offentlige investeringer vokser.
Den underliggende udvikling i prognosen, når der ses bort fra engangsforholdet i form af gen-
åbningen af Tyra-feltet i Nordsøen, er således, at væksten bliver lavere til næste år sammenlig-
net med i år.
Prognosen bygger på en forventning om, at arbejdsmarkedet gradvist vil tilpasse sig fra det ak-
tuelt høje beskæftigelsesniveau. Dette indebærer, at den samlede beskæftigelse på årsniveau vil
være omtrent 32.000 personer højere i 2023 end i 2022, mens der ventes et mindre fald i be-
skæftigelsen i 2024 på knap 13.000 personer. Sideløbende ventes ledigheden at stige lidt, men
fortsat at være på et lavt niveau set i et historisk perspektiv,
jf. figur 1.13.
Lagerinvesteringerne var i 2021 og 2022 ekstraordinært store i historisk perspektiv. Danmarks Statistik fremhævede i
forbindelse med offentliggørelsen af nationalregnskabet den 30. juni 2023, at nationalregnskabsopgørelsen generelt er
mere usikker end normalt – specielt for 2022 – og at der har været større ubalancer i afstemningen af produktions- og ef-
terspørgselssiden end normalt. I prognosen er det antaget, at lagerinvesteringerne i 2023 og 2024 har et mere normalt
niveau, og at den store opbygning af industrivarelagrene i årene forud udmøntes i form af industrivareeksport.
4
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
17
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0020.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Figur 1.13
Ledigheden ventes at stige en anelse i løbet af prognoseperioden
1.000 personer
250
200
150
100
50
0
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
2014
2016
2018
2020
2022
2024
1.000 personer
250
200
150
100
50
0
Anm.: Ledigheden er opgjort ved antal bruttoledige.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Det forventede forløb med en gradvis afdæmpning i væksten er et udtryk for en blød landing,
hvor højkonjunkturen gradvist dæmpes, uden at gå over i en decideret lavkonjunktur,
jf. boks
1.1.
18
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0021.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Boks 1.1
Hvad er en blød landing, og hvad forudsætter den?
En blød landing i et konjunkturforløb er en gradvis afdæmpning af væksten, der bringer økonomien tilbage til
omtrent normal kapacitetsudnyttelse fra et højt aktivitetsniveau – i modsætning til et hårdere tilbageslag, der
bringer aktiviteten markant under det strukturelle niveau og dermed ind i en lavkonjunktur. En blød landing
kan hjælpes på vej af en passende økonomisk politik, der er afstemt med konjunktursituationen, om end den
præcise dosering og timing kan være vanskelig. Både pengepolitikken og finanspolitikken kan være med til af
dæmpe aktiviteten og inflationspresset i en økonomi. Herhjemme ligger fastkurspolitikken til grund for penge-
politikken, og det stiller umiddelbart større krav til, at finanspolitikken anvendes til at stabilisere økonomien,
hvis udviklingen i dansk økonomi afviger fra euroområdets.
Karakteren af konjunkturvendinger afhænger imidlertid også af, om der i opgangsperioder er opstået ubalancer
i økonomien, der kan føre til et dybere tilbageslag og en længere efterfølgende genopretning. I den sammen-
hæng kan strukturreformer være med til at sikre en balanceret udvikling og mindske risikoen for, at der sker en
overophedning på fx arbejdsmarkedet som følge af mangel på arbejdskraft. Såkaldt makroprudentiel politik,
som fx kan komme til udtryk i form af strammere retningslinjer for kreditgivning på boligmarkedet, kan med-
virke til, at boligprisudviklingen ikke kommer ud af trit med resten af økonomien.
Et eksempel på en blød landing er vendingen efter det langvarige opsving i 1990’erne, hvor BNP kun kortvarigt
lå under det strukturelle niveau (dvs. hvor outputgabet var negativt),
jf. figur a.
Opsvinget var blandt andet be-
tinget af en række arbejdsmarkedsreformer, der fik nedbragt den strukturelle ledighed.
Eksempler på hårde landinger er tilbageslagene efter overophedningen i 1980’erne og igen omkring midten af
2000’erne. I forbindelse med disse konjunkturvendinger faldt beskæftigelsen markant og over flere år. Forud
for vendingerne var der opstået væsentlige ubalancer, herunder på boligmarkedet. Den efterfølgende genopret-
ning af ubalancerne var med til at gøre disse tilbageslag dybere og længerevarende.
Opsvinget siden 2013, når der ses bort fra den midlertidige tilbagegang under coronapandemien, har blandt
andet været betinget af strukturreformer og tilgang af international arbejdskraft, der har øget arbejdsstyrken,
jf. figur b.
Samtidig er der ikke opstået væsentlige ubalancer i økonomien, blandt andet fordi makroprudentiel
politik har modvirket en uholdbar gældsætning.
Figur a
Beskæftigelsen dykker i forbindelse med
perioder med meget store, negative outputgab
Figur b
Strukturelle forbedringer understøtter
muligheden for langvarige opsving
Pct.
6
4
2
0
-2
-4
Pct.
6
4
2
0
-2
-4
1.000 personer
60
40
20
0
-20
-40
1.000 personer
60
40
20
0
-20
-40
-6
-6
1980 1986 1992 1998 2004 2010 2016 2022
Outputgap
Ændring i beskæftigelsen
-60
-60
1980 1986 1992 1998 2004 2010 2016 2022
Ændring i strukturel ledighed
Ændring i strukturel arbejdsstyrke
Anm.: Outputgabet i figur a er i pct. af strukturelt BVT ekskl. råstofindvinding.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
19
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0022.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Risici i nedadgående retning dominerer fortsat
Risikobilledet har i de seneste år været domineret af først coronapandemien og dernæst energi-
krisen afledt af Ruslands invasion af Ukraine. De mest negative scenarier har ikke materialise-
ret sig, og mange økonomier har vist sig robuste. Det gælder i særlig grad dansk økonomi, der
var igennem en hurtig genopretning efter coronapandemien, og som det seneste halve år har
oplevet et hurtigt fald i inflationen. Det afspejler blandt andet, at husholdninger og virksomhe-
der har tilpasset sig en ny situation, den økonomiske politik har bidraget til at holde sunde virk-
somheder oven vande, der er givet målrettet hjælp til udsatte befolkningsgrupper, og nye løs-
ninger til energiforsyninger er fundet. Samtidig har der ikke været en selvforstærkende effekt af
pessimistiske forventninger.
Den økonomiske udvikling er grundlæggende bestemt af underliggende strukturer, men ud-
sving kan i mange tilfælde være fremkaldt af stemningsskift. En forudsætning for en blød lan-
ding for dansk økonomi er, at lavere vækst og en vending på arbejdsmarkedet ikke sætter sig i
mere pessimistiske forventninger, der fremkalder et større tilbageslag. Højkonjunkturer vil
normalt blive afløst af lavkonjunkturer, så en blød landing er udtryk for et gunstigt forløb, hvor
konjunkturtilbageslaget bliver begrænset.
I den nuværende konjunktursituation er der gode muligheder for en blød landing. Økonomien
er ved at vende, det sker gradvist, og der er som udgangspunkt ikke tegn på væsentlige ubalan-
cer, der kræver genopretning og kan gøre et omslag dybere. Den svage produktivitetsudvikling
de seneste år indikerer dog et vist tilpasningsbehov. Omvendt er der også risiko for en overop-
hedning og større ubalancer, hvis økonomien fortsætter i højt tempo, og der bygges op til en
mere abrupt tilpasning. Ud fra det perspektiv er den forventede afdæmpning i dansk økonomi
en hensigtsmæssig udvikling i forhold til en udvikling, der ville give større udsving.
Der er imidlertid fortsat væsentlige negative risici for de økonomiske udsigter. Krigen i Ukraine
og de heraf afledte sanktioner mod Rusland har fortsat store konsekvenser for den globale øko-
nomi. Selv om risici for nuværende synes at være mere moderate end i efteråret 2022, hvor der
opstod bekymring for forsyningsknaphed på gas i Europa, så kan der hurtigt igen komme nega-
tive afledte effekter. Det ses fx i forbindelse med kornaftalen mellem Ukraine og Rusland, som
ikke er er blevet forlænget, hvilket sammen med sprængning af Nova Kakhovka-dæmningen i
Kherson-regionen og mere generel tørke i mange lande giver ny usikkerhed om de globale føde-
varepriser. En egentlig eskalering af krigen vil selvsagt også bidrage til fornyet usikkerhed og
trække i retning af et mere negativt vækstforløb i den globale økonomi – og dermed også den
danske økonomi.
Det Internationale Energiagentur (IEA) har i løbet af sommeren igen advaret om risiko for
energiforsyningsknaphed i tilfælde af en hård vinter og lav forsyning af LNG (flydende natur-
gas).
5
En periode med omstilling hos både husholdninger og virksomheder især i Europa træk-
ker dog alt andet lige i retning af, at dette problem vil være mindre i den kommende vinter sam-
menlignet med den seneste vinter,
jf. kapitel 7.
6
Inflationen er fortsat på vej ned på globalt plan, idet kerneinflationen dog generelt har vist sig
mere vedholdende. Det indebærer en risiko for, at inflationsforventningerne øges, hvilket po-
Se Det Internationale Energiagentur (2023): Global Gas Security Review 2023.
Se fx Tertre, M. et al. (2023): Reasons behind the 2022 energy price increases and prospects for next year. VoxEU Co-
lumn, 20. juli 2023.
5
6
20
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0023.png
Kapitel 1
Sammenfatning
tentielt kan føre til en pris-løn-spiral, hvor pris- og lønstigninger gensidigt forstærker hinan-
den. I en sådan situation vil der kræves yderligere stramning af de finansielle vilkår, fx gennem
nye forhøjelser af de pengepolitiske renter, for at få bragt inflationen ned til det ønskede ni-
veau. Sideløbende er der fortsat usikkerhed om det faktiske gennemslag af de højere pengepoli-
tiske renter, som i foråret blandt andet kom til udtryk i form af bankuro i USA. Stramninger i
reguleringen af bankerne siden finanskrisen betyder dog, at bankerne i EU generelt er robuste
og i stand til at opretholde udlånet til husholdninger og virksomheder under et økonomisk til-
bageslag.
Produktionen i specifikke sektorer og de globale forsyningskæder kan også blive ramt af nye ek-
sportrestriktioner fx på sjældne metaller fra Kina, som er indført som modsvar på det ameri-
kanske eksportforbud af avancerede mikrochips. Generelt spiller geopolitiske forhold en stor
rolle, hvad angår forudsætningerne for international handel og vækst.
De væsentligste forudsætninger bag prognosen og ændringer siden den seneste vurdering i
Økonomisk Redegørelse, maj 2023
fremgår af boks 1.2.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
21
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0024.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Boks 1.2
Prognosegrundlaget og ændringer siden majvurderingen
Prognosen tager udgangspunkt i nationalregnskabstal, der foreligger frem til og med 1. kvartal 2023, samt en
række andre indikatorer, der for de mest højfrekvente rækker ind i august. Prognosegrundlaget afspejler desu-
den regeringens forslag til finanslov for 2024,
jf. kapitel 1.2.
BNP-indikatoren for 2. kvartal 2023, som viste en
fremgang på 0,2 pct., er udgivet efter lukning af datagrundlaget, men flugter helt overordnet med den skøn-
nede økonomiske udvikling for dansk økonomi.
Den nyeste udgave af nationalregnskabet på årsbasis, som Danmarks Statistik offentliggjorde den 30. juni, vi-
ser blandt andet en noget højere vækst i BNP i 2021 og en lavere vækst i 2022 end den forrige opgørelse fra
marts. Denne revision påvirker dog ikke i sig selv de fremadrettede vækstudsigter. Nationalregnskabstal for 1.
kvartal 2023 viser imidlertid, at væksten i starten af året blev stærkere end ventet i majvurderingen, og at me-
dicinalindustrien har formået at fastholde et højt produktionsniveau. Sammen med nye tal for inflation, som
viser et hurtigere fald end ventet, er det medvirkende til, at realvæksten i BNP skønnes til 1,2 pct. i år, hvilket er
noget højere end ventet i maj. Væksten i 2024 skønnes omtrent uændret til 1,4 pct., når der sammenlignes med
majvurderingen,
jf. figur a.
De nye tal for udviklingen i forbrugerpriserne er medvirkende til, at inflationen
skønnes til 3,8 pct. for 2023 som helhed, hvilket er lidt lavere end i maj,
jf. figur b.
Inflationsskønnet for 2024
er uændret på 3,0 pct.
Trods justeringer i de centrale skøn er det helt overordnede konjunkturbillede det samme. Der er udsigt til en
blød landing og et aktivitetsniveau over det normale, hvorved der fortsat vil være et vist pres på kapaciteten og
arbejdsmarkedet.
Figur a
BNP-vækst
Pct.
5
4
3
2
1
0
2022
Maj 2023
2023
2024
August 2023
Pct.
5
4
3
2
1
0
Figur b
Inflation
Pct.
10
8
6
4
2
0
2022
Maj 2023
2023
2024
August 2023
Pct.
10
8
6
4
2
0
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Prognoseevaluering
I forbindelse med
Økonomisk Redegørelse
udarbejdes der løbende prognoseevalueringer, som
skal vurdere nøjagtigheden af skønnene for den økonomiske udvikling i Danmark. Der er gene-
relt betydelige prognoseafvigelser, især omkring store konjunkturtilbageslag, men nøjagtighe-
den af skønnet for BNP-væksten i
Økonomisk Redegørelse
er på højde med andre prognosema-
gere,
jf. boks 1.3.
22
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0025.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Boks 1.3
Nøjagtigheden af skøn i Økonomisk Redegørelse er på højde med andre prognosemagere
Økonomiministeriets Økonomisk Redegørelse har blandt andet til hensigt at skønne over de kommende års
udvikling i BNP og andre nationaløkonomiske nøgletal. Prognoser er i deres natur usikre og er i bedste fald et
udtryk for den mest sandsynlige udvikling på et givet tidspunkt. En mere træfsikker prognose udgør alt andet
lige et bedre beslutningsgrundlag for den økonomiske politik. Derfor evalueres nøjagtigheden af prognoserne i
Økonomisk Redegørelse med jævne mellemrum, herunder i forhold til nøjagtigheden af skøn foretaget af andre
organisationer. Et centralt fokus i evalueringerne er skøn for BNP-væksten, som er det mest anvendte og om-
fattende mål for udviklingen i økonomien.
For perioden 1980-2022 er nøjagtigheden af Økonomiministeriets BNP-skøn i den bedre ende, når der sam-
menlignes med andre prognosemagere, idet denne sammenligning dog laves med forbehold for, at forskellige
prognoser er udarbejdet på forskellige tidspunkter af året,
jf. Økonomiministeriet (2023).
Der er generelt bety-
delige prognoseafvigelser,
jf. figur a.
De største prognoseafvigelser ses omkring store tilbageslag, såsom coro-
nakrisens begyndelse i 2020. Prognoseafvigelsen for 2020 (det vil sige forskellen mellem BNP-skønnet for
2020 i Økonomisk Redegørelse, december 2019 og den første opgørelse af BNP-væksten i 2020) var således
den største i perioden 1980-2022.
Udfordringen ved at forudsige den økonomiske udvikling i perioder med meget høj eller lav vækst og konjunk-
turvendepunkter går igen hos alle prognosemagere. Det skal ses i sammenhæng med, at forskellige institutio-
ners prognoser for dansk økonomi i vidt omfang baserer sig på de samme datakilder og den samme grundlæg-
gende økonomiske forståelse og metode. Der er desuden ikke tegn på systematiske prognoseafvigelser i skøn-
nene for BNP-væksten i Økonomisk Redegørelse.
Dansk økonomi præges i høj grad af udviklingen i udlandet, og der er en tydelig sammenhæng mellem størrel-
sen af prognoseafvigelserne for international økonomi – målt ved prognoseafvigelsen i EU-Kommissionens
skøn for euroområdet – og prognoseafvigelsen i Økonomisk Redegørelse for dansk økonomi,
jf. figur b.
Det
illustrerer den store betydning af udefrakommende og uforudsete forhold for nøjagtigheden af prognoserne.
Figur a
Faktisk BNP-vækst og skøn i Økonomisk
Redegørelse, december
Figur b
Sammenhæng mellem nøjagtigheden af
prognoser for dansk økonomi og international
økonomi
Pct.
6
4
2
0
-2
-4
-6
Pct.
6
4
2
0
-2
-4
-6
Prognoseafvigelse, Økonomisk Redegørelse for
Danmark, pct.-point
6
4
2
0
-2
-4
-6
-8
-6
-4
-2
0
2
4
Prognoseafvigelse, EU-Kommissionen for
euroområdet, pct.-point
2020
2022
2021
6
4
2
0
-2
-4
2008
2009
-6
80 83 86 89 92 95 98 01 04 07 10 13 16 19 22
Faktisk
Økonomisk Redegørelse - skøn der har ramt for lavt
Økonomisk Redegørelse - skøn der har ramt for højt
Anm.: Figur a viser BNP-væksten ifølge Danmarks Statistiks første foreløbige opgørelse og BNP-skønnet i
Økonomisk Redegø-
relse, december
det foregående år. Dvs. den første foreløbige opgørelse af BNP-væksten i 2021 sammenlignes med skøn-
net i
Økonomisk Redegørelse, december 2020.
Hvert punkt i figur b viser afvigelsen for ét år, hvoraf udvalgte år fremgår
eksplicit. Prognoseafvigelserne for euroområdet er opgjort på samme måde som prognoseafvigelserne i
Økonomisk Rede-
gørelse
for Danmark, men er baseret på EU-Kommissionens skøn for euroområdet i efterårsprognoserne.
Kilde: Eurostat, EU-Kommissionen, Danmarks Statistik, diverse udgaver af
Økonomisk Redegørelse/Økonomisk Oversigt,
samt
Økonomiministeriet (2023):
Hvor godt rammer prognosen for BNP i Økonomisk Redegørelse?,
der er offentliggjort på Øko-
nomiministeriets hjemmeside: www.oem.dk.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
23
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0026.png
Kapitel 1
Sammenfatning
1.2 Finanspolitikken og de offentlige finanser
Den høje aktivitet i dansk økonomi og den historisk høje beskæftigelse afspejles i de offentlige
finanser, som har udvist betydelige overskud i de seneste par år. Sidste år var overskuddet på
den faktiske offentlige saldo på 97,4 mia. kr., svarende til 3,4 pct. af BNP, mens det i 2021 var
på 103,5 mia. kr. eller 4,1 pct. af BNP,
jf. figur 1.14.
De offentlige finanser er stærke både set i et historisk og internationalt perspektiv. Danmark
har haft det højeste offentlige overskud (målt som andel af BNP) blandt EU-landene i de sene-
ste fire år. Samtidig er Danmarks ØMU-gæld aftaget fra 36 pct. af BNP i 2021 til 29�½ pct. af
BNP ved udgangen af 2022, hvilket er blandt de laveste offentlige gældsniveauer i EU.
Kapacitetspresset i dansk økonomi ventes at aftage i år og yderligere til næste år, blandt andet
som følge af stramninger af penge- og finanspolitikken. I takt med at højkonjunkturen aftager,
reduceres de faktiske offentlige overskud, og den offentlige saldo skønnes til 2,0 pct. af BNP i
2023 og 1,0 pct. af BNP i 2024.
De offentlige overskud er opjusteret i forhold til
Økonomisk Redegørelse, maj 2023.
Det afspej-
ler blandt andet forbedrede konjunkturudsigter, som betyder, at afdæmpningen af højkonjunk-
turen skønnes at ske mere gradvist. I 2023 skal opjusteringen af den faktiske offentlige saldo
særligt ses i lyset af en markant opjustering af indtægterne fra aktieskat. Modsat trækker øgede
prioriteringer til Ukrainefonden overskuddene ned. Den militære ramme i Ukrainefonden er
med
Aftale om forøgelse af den militære støtte under Ukrainefonden 2023-2028 (juni 2023)
udvidet med i alt 7,5 mia. kr. i 2023 og 10,9 mia. kr. i 2024 (2024-niveau)
7
– og med samlet
21,9 mia. kr. i 2023-2028. Det betyder, at der i alt er afsat 32,6 mia. kr. til militær støtte til
Ukraine i regi af Ukrainefonden i den pågældende periode.
Figur 1.14
Højkonjunkturen bidrager til store offentlige overskud, som gradvist aftager
Pct. af BNP
6
4
2
0
-2
-4
2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024
Offentlig saldo
Outputgab (h. akse)
Pct.
6
4
2
0
-2
-4
Anm.: Outputgabet er et mål for, hvor meget produktionen afviger fra et strukturelt niveau.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
7
Ifølge aftalen er der afsat 10,4 mia. kr. i 2024 opgjort i 2023-priser, hvilket svarer til 10,9 mia. kr. i 2024-priser.
24
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0027.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Finanspolitikken dæmper kapacitetspresset i 2023 og 2024 under ét
Finanspolitikken tilrettelægges blandt andet under hensyntagen til konjunktursituationen. Fi-
nanspolitikken blev således strammet markant i 2022 med en ét-årig finanseffekt på -1,5 pct.-
point. Med aftalen om finansloven for 2023 skønnes den ét-årige finanseffekt til -1,1 pct.-point,
svarende til en yderligere finanspolitisk stramning. Dermed er lempelserne under coronapan-
demien trukket tilbage.
Med finanslovforslaget for 2024 mv. skønnes finans- og strukturpolitikken i 2024 at have en
neutral virkning på kapacitetspresset, idet den ét-årige finanseffekt skønnes til 0,0 pct.-point,
jf. figur 1.15.
Sammenlignet med
Økonomisk Redegørelse, maj 2023
er skønnet for den ét-årige finanseffekt
strammere i 2023 og 2024. Det afspejler primært en opjustering af skønnet for kapaciteten i
økonomien afledt af højere strukturel beskæftigelse, hvilket isoleret set dæmper kapacitetspres-
set i dansk økonomi.
Den flerårige finanseffekt – som måler virkningen af finans- og strukturpolitikken i det pågæl-
dende år og de forudgående år i forhold til basisåret 2019, dvs. året før coronapandemien –
skønnes til -0,3 pct.-point i 2023 og -0,4 pct.-point i 2024,
jf. kapitel 8.
Den samlede finans- og
strukturpolitik siden 2019 har dermed en dæmpende virkning på kapacitetspresset i dansk øko-
nomi i 2023 og 2024,
jf. figur 1.16.
Figur 1.15
De finanspolitiske lempelser under
coronapandemien er trukket tilbage
Pct.-point
3
2
1
0
-1
-2
-3
2020
2021
2022
2023
2024
Ét-årig finanseffekt
Flerårig finanseffekt
Pct.-point
3
2
1
0
-1
-2
-3
Figur 1.16
Finanspolitikken dæmper
kapacitetspresset i 2023 og 2024
Pct.-point
6
4
2
0
-2
-4
-6
2020
2021
2022
2023
2024
Outputgab
Outputgab i fravær af besluttet politik
Pct.-point
6
4
2
0
-2
-4
-6
Anm.: Virkningen på outputgabet i figur 1.16 er finans- og strukturpolitikkens virkning i et enkelt år. Aktivitetsvirkningen er opgjort
som den samlede virkning af finans- og strukturpolitikken i forhold til 2019.
Kilde: Egne beregninger.
Siden maj-vurderingen er det besluttet at udvide Ukrainefonden med 7,5 mia. kr. i 2023 og 10,9
mia. kr. i 2024 (2024-niveau) via en lempelse af den strukturelle saldo. Som udgangspunkt for-
ventes aktivitetsvirkningen heraf at være tæt på neutral, idet langt størstedelen af midlerne for-
udsættes at være donationer til Ukraine samt genanskaffelser, der købes i udlandet. Aktivitets-
virkningen vil afhænge af, hvordan midlerne konkret udmøntes.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
25
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0028.png
Kapitel 1
Sammenfatning
I forhold til skønnene for finanseffekter bemærkes, at en eventuel forlængelse af særloven for
fordrevne fra Ukraine – som ikke er afspejlet i indeværende prognose og dermed skønnet for
finanseffekten i 2024 – isoleret set vil have en dæmpende virkning på kapacitetspresset i dansk
økonomi, blandt andet gennem en forventet større strukturel beskæftigelse,
jf. kapitel 8.
Overskud på den strukturelle saldo i 2023 og 2024
Den strukturelle saldo skønnes til 0,5 pct. af BNP i 2023 og 0,4 pct. af BNP i 2024. Der er såle-
des fortsat udsigt til strukturelle overskud i år og næste år.
I forhold til maj-vurderingen er den strukturelle saldo nedjusteret med 0,3 pct. af BNP i 2023
og 0,2 pct. af BNP i 2024. Det skal særligt ses i sammenhæng med udvidelsen af Ukrainefonden
med henholdsvis 7,5 mia. kr. i 2023 (ca. 0,3 pct. af BNP) og 10,9 mia. kr. i 2024 (ca. 0,4 pct. af
BNP) som led i
Aftale om forøgelse af den militære støtte under Ukrainefonden
i 2023-2028
(juni
2023).
Herudover afspejler ændringerne i skønnene for den strukturelle saldo en række
andre bevægelser siden maj-redegørelsen, herunder blandt andet opjusterede skøn for struktu-
rel beskæftigelse mv.,
jf. nærmere i kapitel 8.
Centrale nøgletal for skønnene for de offentlige finanser fremgår af tabel 1.1 og er nærmere ud-
dybet i kapitel 8.
Tabel 1.1
Centrale skøn vedrørende tilrettelæggelsen af finanspolitikken
2022
Strukturel saldo, pct. af strukturelt BNP
Faktisk saldo, pct. af BNP
Offentlig forbrugsvækst, pct.
1)
Flerårig finanseffekt, niveau, pct.-point
2)
Ét-årig finanseffekt, pct.-point
3)
Outputgab, pct.
4)
Beskæftigelsesgab, pct.
4)
ØMU-gæld, pct. af BNP
5)
Offentlig finansiel nettoformue, pct. af BNP
1)
2023
0,5
2,0
1,5
-0,3
-1,1
2,1
3,3
30,8
18,6
2024
0,4
1,0
2,1
-0,4
0,0
1,6
2,7
29,6
18,9
1,8
3,4
-3,6
0,9
-1,5
3,0
3,4
29,5
16,4
Den skønnede offentlige forbrugsvækst er beregningsteknisk forudsat ens ved henholdsvis input- og outputmetoden. For
2022 er vist væksten i det offentlige forbrug ved inputmetoden.
2)
Den flerårige finanseffekt er et mål for, hvor meget ændringer i finans- og strukturpolitikken påvirker outputgabet (niveauef-
fekt i forhold til 2019).
3)
Den ét-årige finanseffekt er et mål for, hvor meget den planlagte finans- og strukturpolitik bidrager til ændringer i outputgabet
i et givent år.
4)
Beregnet mål for, hvor langt produktionen og beskæftigelsen er fra deres strukturelle niveauer. Når gabene er positive, indi-
kerer det, at der er knappe ressourcer i økonomien i forhold til en normal konjunktursituation.
5)
ØMU-gælden i pct. af BNP skønnes at stige fra 2022 til 2023 til trods for et skønnet faktisk offentligt overskud i 2023. Det
afspejler – foruden et skønnet fald i BNP-deflatoren og dermed nominelt BNP i 2023 – omfanget af statens obligationsudste-
delse i 2023, der bl.a. påvirkes af politisk aftale om udskydelse virksomhedernes skattebetalinger fra 2023 til 2024.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
26
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0029.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Finanslovforslaget for 2024 prioriterer grøn omstilling, velfærd og tryghed
Med finanslovforslaget for 2024 prioriterer regeringen blandt andet investeringer i den grønne
omstilling, i den offentlige velfærd inden for blandt andet sundhed og uddannelse samt i tryg-
hed,
jf. boks 1.4.
Regeringen løfter blandt andet den borgernære velfærd i kommuner og regio-
ner med 1 mia. kr. årligt, som ligger ud over de økonomiaftaler, der blev indgået med kommu-
ner og regioner i maj.
Herudover er der afsat midler til udvidelsen af den militære ramme i Ukrainefonden med 10,9
mia. kr. i 2024.
Hen over sommeren er der desuden indgået flere politiske aftaler, herunder
Aftale om ram-
merne for reform af universitetsuddannelserne i Danmark
(juni
2023)
og forsvarsforliget
Vilje
og evne til at tage ansvar – Dansk forsvar og sikkerhed 2024-2033
(juni
2023).
Aftalen om de
videregående uddannelser sikrer blandt andet en milliardinvestering i uddannelse og giver kan-
didatstuderende flere veje og nye uddannelsesmuligheder. Universitetsreformen bidrager sam-
tidig til at øge arbejdsudbuddet og styrke de offentlige finanser i de kommende årtier. Forsvars-
aftalen betyder, at der afsættes en samlet økonomisk ramme på ca. 143 mia. kr. til initiativer
over de næste 10 år. Det skal styrke dansk forsvar og sikkerhed, skabe et tidsvarende forsvar
samt opfylde NATO’s målsætning om at anvende 2 pct. af BNP på forsvar og sikkerhed varigt
senest i 2030.
Regeringen vil senere på året fremlægge sin 2030-plan, som vil vise regeringens samlede øko-
nomiske prioriteringer (set i et mellemfristet perspektiv), herunder investeringer i forsvar og
sikkerhed, den grønne omstilling, sundhed, uddannelse samt øvrige forbedringer i velfærden.
2030-planen vil også adressere behovet for at skaffe mere arbejdskraft. Regeringen vil gøre det
mere attraktivt at arbejde, gennemføre tiltag for at styrke kompetencer og øge fokus på kerne-
opgaverne i velfærdssektoren. Det skal blandt andet ske gennem en skattereform, en omfat-
tende frisættelse af velfærdssamfundet, bedre løn og arbejdsvilkår i den offentlige sektor samt
gennem styrkede uddannelser.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
27
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0030.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Boks 1.4
Udvalgte hovedprioriteter i finanslovforslaget for 2024
Den grønne omstilling
Klimakrisen kræver handling nu. Der skal endnu mere fart på den grønne omstilling nationalt og internatio-
nalt. Danmark skal prioritere nye klimaløsninger. Derfor er det afgørende for regeringen fortsat at investere
betydeligt i Danmarks grønne omstilling. Med finanslovforslaget for 2024 er der i alt afsat godt 1 mia. kr. til det
grønne område i 2024. Det bringer ikke Danmark i mål, men det bringer os videre i den grønne omstilling.
Velfærd
Vores velfærdssamfund er et af verdens bedste. Men danskerne kan med rette forvente, at der løbende investe-
res i vores velfærd for at fremtidssikre den. Derfor vil regeringen blandt andet prioritere 5 mia. kr. årligt til
sundhedsvæsenet frem mod 2030 og løfte psykiatrien med over 3 mia. kr. årligt. Regeringen har blandt andet
også afsat 1 mia. kr. årligt i 2024-2027 til en økonomisk håndsrækning til kommuner og regioner.
Uddannelse og undervisning
Penge er ikke nok til at sikre et bedre velfærdssamfund i fremtiden. Det er også afgørende, at det offentlige så-
vel som det private kan fastholde og rekruttere dygtige medarbejdere. Med finanslovforslaget for 2024 vil rege-
ringen derfor blandt andet prioritere et betydeligt løft til erhvervsuddannelserne for at understøtte attraktive
uddannelser. Dertil prioriterer regeringen folkeskolen, så alle kan få en chance fra starten.
Tryghed
Med krigen i Ukraine står Danmark over for et ændret trusselsbillede. Regeringen og en bred kreds af Folketin-
gets partier har derfor indgået et historisk forsvarsforlig. Krigen kræver dog ikke blot et stærkere forsvar og et
mere robust samfund, men også et stærkere diplomati. Det prioriterer regeringen med finanslovforslaget.
Samtidig er det vigtigt for regeringen også at slå hårdt ned på dem, der skaber utryghed i Danmark. Vi skal
både sikre et fortsat lavt kriminalitetsniveau og værne om en høj tillid til retsvæsenet. Regeringen har derfor
med finanslovforslaget også afsat finansiering til blandt andet en ny aftale om domstolenes økonomi for 2024-
2027, en ny bandepakke samt et politi og en anklagemyndighed, der fortsat leverer tryghed til danskerne.
Landdistrikter
Det er regeringens målsætning at sikre et sammenhængende Danmark i geografisk balance. Derfor vil regerin-
gen med finanslovforslaget for 2024 prioritere en række initiativer, der bidrager til udviklingen i landdistrik-
terne.
Kilde:
Finanslovforslaget for 2024.
Større offentligt forbrug og beskæftigelse
Det reale offentlige forbrug skønnes at vokse med 1,5 pct. i 2023, mens der i 2024 skønnes en
realvækst på 2,1 pct. Det er en betydelig opjustering af særligt 2023-skønnet i forhold til
Øko-
nomisk Redegørelse, maj 2023, jf. figur 1.17.
Opjusteringen skal primært ses i lyset af udmøntninger fra Ukrainefonden og den besluttede
udvidelse af fonden,
jf. Aftale om forøgelse af den militære støtte under Ukrainefonden i 2023-
2028 (juni 2023).
8
Skønnet for forbrugsvæksten i 2024 er opjusteret i mindre grad. Den skøn-
nede forbrugsvækst i 2024 er baseret på de indgåede økonomiaftaler med kommuner og regio-
ner og budgetteringen på finanslovforslaget for 2024 mv.,
jf. kapitel 8.
Heri er også indeholdt
8
På baggrund af de konkrete udmøntninger fra Ukrainefonden i 2023 er det forudsat, at omtrent halvdelen af fondens
midler disponeres til genanskaffelser i form at offentligt varekøb primært i udlandet. I forhold til vurderingen i
Økonomisk
Redegørelse, maj 2023
er det offentlige forbrug i 2023 derfor opjusteret, mens den tidligere beregningstekniske indreg-
ning som overførsler til udland reduceres tilsvarende. Samme fordeling er beregningsteknisk forudsat i forhold til nye til-
førte midler i 2023-2024.
28
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0031.png
Kapitel 1
Sammenfatning
regeringens forslag om at afsætte 1 mia. kr. ekstra årligt til den borgernære velfærd i kommuner
og regioner, som ligger ud over de økonomiaftaler, der blev indgået i maj.
Figur 1.17
Ukrainefond øger realvæksten i det
offentlige forbrug i forhold til maj-redegørelsen
Pct.
6
4
2
0
-2
-4
2020
2021
August 2023
2022
2023
2024
Maj 2023
Pct.
6
4
2
900
0
-2
-4
850
Gennemsnit 1995-2022
2005 2008 2011 2014 2017 2020 2023
Antal
Andel af strukturel beskæftigelse (h. akse)
26
28
Figur 1.18
Den offentlige beskæftigelse vokser
omtrent på linje med strukturel beskæftigelse
1.000 personer
1.000
Gennemsnit 1995-2022
950
30
Pct.
32
800
24
Anm.: Det offentlige forbrug er opgjort ved inputmetoden og inkl. afskrivninger.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Den offentlige beskæftigelse har været stigende siden 2017 – og særligt i 2021 og 2022, hvor der
er kommet i alt 32.000 flere offentligt ansatte,
jf. figur 1.18.
Fremgangen er fortsat i starten af
2023 med en stigning på knap 5.000 personer i 1. kvartal.
De offentligt ansattes andel af den samlede strukturelle beskæftigelse har dog været nogen-
lunde konstant på omtrent 29 pct. de seneste år, hvilket er lavere end det historiske gennem-
snit,
jf. figur 1.18.
Antallet af offentligt beskæftigede pr. 100 borgere er nogenlunde på niveau
med det historiske gennemsnit.
Den offentlige beskæftigelse ventes at vokse med 8.000 personer i 2023 og med yderligere
3.000 personer i 2024. Det er omtrent på linje med den forventede udvikling i den strukturelle
beskæftigelse, og antallet af offentligt beskæftigede som andel af den samlede strukturelle be-
skæftigelse vil dermed udvikle sig nogenlunde konstant i 2023 og 2024.
Der er i forlængelse af konjunkturvurderingen udarbejdet et 2030-planforløb, som danner
grundlag for det fremsatte lovforslag om udgiftslofter for det nye fjerde loftsår 2027 og lov-
forslag om ændring af de gældende udgiftslofter for årene 2023-2026. Det mellemfristede for-
løb og udgiftslofterne for 2027 er nærmere beskrevet i
2030-planforløbet: Grundlag for ud-
giftslofter 2027, august 2023
på www.fm.dk.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
29
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0032.png
Kapitel 1
Sammenfatning
1.3 Bilagstabel
Tabel 1.2
Nøgletal fra vurderingen i august og sammenligning med skøn fra maj
2022
Maj
Realvækst, pct.
Privatforbrug
Samlet offentlig efterspørgsel
- heraf offentligt forbrug
- heraf offentlige investeringer
Boliginvesteringer
Erhvervsinvesteringer
Lagerændringer (vækstbidrag)
I alt indenlandsk efterspørgsel
Eksport
- heraf industrieksport
Samlet efterspørgsel
Import
- heraf vareimport
BNP
Bruttoværditilvækst
- heraf i private byerhverv
Ændring i 1.000 personer
Arbejdsstyrke
Beskæftigelse
- heraf i den private sektor
- heraf i offentlig forvaltning og service
Bruttoledighed
Konjunkturgab, pct.
Outputgab
Beskæftigelsesgab
Bruttoledighedsgab
Anm.: Det offentlige forbrug er opgjort ved inputmetoden.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
2023
August
Maj
2024
August
-1,4
-2,4
-2,8
0,3
-8,5
9,2
0,4
-0,3
10,8
10,7
4,0
6,5
1,2
2,7
3,6
4,2
0,5
1,1
0,6
4,3
-9,3
-7,4
-0,8
-2,1
3,1
6,0
0,2
-0,5
-0,1
0,6
0,6
0,8
0,6
1,8
1,5
3,6
-12,9
-3,6
-1,7
-2,3
5,4
8,8
1,1
0,9
-2,4
1,2
1,4
2,2
1,3
1,9
1,8
2,7
-8,4
-1,6
0,3
0,6
3,7
3,3
1,9
2,8
2,0
1,4
1,5
0,9
1,5
1,9
2,1
0,8
-2,1
-2,0
-0,1
0,8
3,4
3,3
1,9
2,8
4,1
1,4
1,6
1,1
86
116
104
12
-30
16
1
1
0
16
40
32
24
8
9
-18
-23
-26
3
6
-4
-13
-16
3
9
3,0
3,4
-1,3
2,0
3,1
-0,8
2,1
3,3
-1,0
1,2
2,0
-0,6
1,6
2,7
-0,7
30
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0033.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Tabel 1.2 (fortsat)
Nøgletal fra vurderingen i august og sammenligning med skøn fra maj
2022
Maj
Stigning i pct.
Huspriser (enfamiliehuse)
Forbrugerprisindeks
Timeløn i privat sektor
Real disponibel indkomst, husholdninger
Timeproduktiviteten i private byerhverv
Pct.
Rente, 1-årigt flekslån
Rente, 10-årig statsobligation
Rente, 30-årig realkreditobligation
Offentlige finanser
Faktisk offentlig saldo, mia. kr.
Faktisk offentlig saldo, pct. af BNP
Strukturel offentlig saldo, pct. af BNP
ØMU-gæld, pct. af BNP
Arbejdsmarked
Arbejdsstyrke (inkl. orlov), 1.000 personer
Beskæftigelse (inkl. orlov), 1.000 personer
Bruttoledighed, 1.000 personer
Bruttoledighed, pct. af arbejdsstyrken
Eksterne forudsætninger
Handelsvægtet BNP-vækst i udlandet, pct.
Eksportmarkedsvækst (industrivarer), pct.
Dollarkurs, kr. pr. dollar
Oliepris, dollar pr. tønde
Betalingsbalance
Betalingsbalancesaldo, mia. kr.
Betalingsbalancesaldo, pct. af BNP
383
13,5
232
8,4
266
9,6
243
8,5
287
9,9
3,0
7,2
7,1
100,8
1,2
1,9
6,9
81,7
1,3
0,8
6,9
81,1
1,8
2,5
6,9
80,4
1,8
3,0
6,7
81,4
3.242
3.168
76
2,3
3.254
3.165
91
2,8
3.283
3.200
85
2,6
3.237
3.142
97
3,0
3.279
3.187
94
2,9
97
3,4
1,8
29,5
51
1,9
0,8
30,9
56
2,0
0,5
30,8
16
0,6
0,6
29,7
29
1,0
0,4
29,6
0,9
1,5
3,7
3,5
2,5
4,6
3,5
2,7
4,7
3,4
2,5
4,5
3,7
2,8
4,7
0,5
7,7
4,0
2,3
-1,0
-9,2
4,3
4,4
-1,0
1,7
-4,5
3,8
4,5
-0,7
2,5
-0,5
3,0
5,3
1,0
2,3
1,4
3,0
5,4
2,9
1,6
2023
August
Maj
2024
August
Kilde: Danmarks Statistik, OECD, Macrobond, Dansk Arbejdsgiverforening og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
31
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0034.png
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0035.png
Kapitel 2
Udsigt til stabilisering på boligmarkedet
2. Udsigt til stabilisering på
boligmarkedet
De seneste år har været præget af kraftige udsving på boligmarkedet i Danmark og mange an-
dre lande. Boligen udgør det største aktiv for mange familier, ligesom boliggælden typisk udgør
den største gældspost, og boligudgifterne fylder mest på familiens budget. Udsving på bolig-
markedet har derfor stor betydning for samfundsøkonomien og konjunkturudviklingen. I dette
kapitel belyses boligmarkedet ud fra et historisk og internationalt perspektiv samt ved hjælp af
makroøkonomiske modeller. Hovedkonklusionerne i kapitlet er:
Det danske boligmarked set under ét har taget en stor del af den forventede tilpasning til
højere renter, og der er forudsætninger for stabilisering og fornyet nominel fremgang i hus-
priserne i de kommende år.
Opsvinget på boligmarkedet i Danmark i 2020-2021 var ikke særskilt voldsomt blandt
avancerede økonomier, mens det efterfølgende fald i de reale huspriser har været relativt
kraftig.
Der var ikke udbredte tegn på opbygning af ubalancer relateret til boligmarkedet i 2020-
2021 i modsætning til før finanskrisen. Selvom handelsaktiviteten var meget høj, var udvik-
lingen i huspriserne og kreditgivningen væsentligt mere moderat.
Boligejerne har i udbredt grad benyttet stigningerne i de lange renter til at nedbringe deres
gæld gennem konverteringer. Sammen med foregående års prisstigninger betyder det, at
mange boligejere kan modstå en betydelig nedgang i boligpriserne uden at få en negativ for-
mue.
Det forholdsvis begrænsede fald i de nominelle huspriser trods en stigning i den lange bolig-
rente på godt 3 ¼ pct. siden starten af 2022, skal ses på baggrund af, at flere indikatorer og
modelberegninger peger på, at huspriserne ikke er ude af trit med de underliggende økono-
miske drivkræfter.
Boligbyrden, dvs. finansieringsomkostningerne ved boligkøb samt boligskatter, ved køb af
et almindeligt enfamiliehus ligger således tæt på det historiske gennemsnit, selvom den er
steget lidt i de seneste år.
En række kvantitative modeller peger mod, at huspriserne set for landet under ét nu ligger
på linje med eller under deres underliggende niveau, og at risikoen for yderligere fald er
mindsket.
Der er dog fortsat forhøjede risici i forhold til en ’normal- situation’, og beregninger på bag-
grund af den økonomiske model MAKRO peger på, at den isolerede effekt af højere renter
på huspriserne er større end det fald, der er sket siden 2022.
Den demografiske udvikling understøtter overordnet set boligpriserne i de kommende år.
Der er forholdsvis høj vækst i de aldersgrupper, som normalt udgør hovedparten af første-
gangskøberne. Samtidig stiger andelen af husstande, der kun består af én person.
Det nye system for boligbeskatning, som træder i kraft i 2024, vil, i det omfang at ejendoms-
priserne ikke allerede afspejler de nye vurderinger og skattesatser, understøtte huspriserne
overordnet set, mens priserne på ejerlejligheder kan blive påvirket negativt.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
33
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0036.png
Kapitel 2
Udsigt til stabilisering på boligmarkedet
Det nye boligskattesystem vil bidrage til at stabilisere prisudviklingen på boligmarkedet i
fremtiden set i forhold til det nuværende system, da boligskatterne igen vil følge ejendoms-
værdierne.
2.1 Faldet i boligpriserne har været forholdsvis kraftigt i
Danmark sammenlignet med andre lande
De seneste år har boligmarkedet været kendetegnet ved store udsving. Under coronapandemien
i 2020 og 2021 var der en udpræget fremgang som følge af en forhøjet efterspørgsel. Efterføl-
gende har der imidlertid været en betydelig nedgang i både salgsaktiviteten på boligmarkedet
og boligpriserne. Denne udvikling med et boligefterspørgselsboom efterfulgt af tilbagegang har
været et internationalt fænomen,
jf. figur 2.1.
Figur 2.1
Boligsalget steg kraftigt i 2020 og 2021 i flere lande
Ændring i forhold til 2019, pct.
60
40
20
0
-20
-40
-60
FRA
SWE
NOR
Top
Anm.: Top beregnet på to kvartalers glidende gennemsnit. Egen sæsonkorrektion.
Kilde: Macrobond.
Ændring i forhold til 2019, pct.
60
40
20
0
-20
-40
-60
USA
DEU
NLD
Seneste
DK
UK
Stigningen i boligefterspørgslen under coronapandemien skal blandt andet ses i lyset af, at den
forøgede andel af tiden, der blev tilbragt i hjemmet, kan have fået husholdningerne til at vægte
boligen højere, samtidig med at andre forbrugsmuligheder var begrænsede.
1
Dertil kommer, at
ekstraordinært lave renter koblet med indkomstunderstøttende finanspolitik og husholdninger-
nes forøgede opsparing under pandemien også gav husholdningerne gode muligheder for at fi-
nansiere boligkøb.
Efter at coronapandemien slap grebet om økonomierne i 2022, har der været en tilpasning i bo-
ligefterspørgslen som følge af normalisering af forbrugsmønstre. Husholdningerne har igen
haft mulighed for at prioritere andre former for forbrug og graden af hjemmearbejde har fundet
et lavere leje.
2
Samtidig kan den midlertidigt forøgede salgsaktivitet på boligmarkedet under
Jf. blandt andet S. T. Hetland, m. fl., Robustheden på boligmarkedet bør styrkes, Analyse nr. 16, juni 2021, Danmarks
Nationalbank.
2
Jf. ”Fald i hyppigt hjemmearbejde efter COVID-19”, Danmarks Statistik, 23. august 2023.
1
34
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0037.png
Kapitel 2
Udsigt til stabilisering på boligmarkedet
coronapandemien i nogen omfang også afspejle, at nogle husholdninger fremrykkede deres bo-
ligkøb.
Det er således forventeligt, at boligefterspørgslen falder tilbage til et mere normalt niveau efter
pandemien. Dertil kommer dog, at renterne er steget meget kraftigt som konsekvens af den
høje inflation, der har ført til stramninger i pengepolitikken. I Danmark er den gennemsnitlige
effektive rente på 30-årige fastforrentede realkreditobligationer således steget fra 1,8 pct. i star-
ten af 2022 til omtrent 5 pct. i juli 2023. For variabelt forrentede lån har der været en endnu
kraftigere rentestigning. Disse faktorer er med til at forklare, hvorfor boligsalget i dag i flere
lande ligger på et lavere niveau end før pandemien.
Den stigende efterspørgsel efter ejerboliger under pandemien gav anledning til betydelig frem-
gang i boligpriserne i mange lande. Således steg huspriserne korrigeret for inflationen med
mere end 15 pct. i OECD-landene set under ét, og i USA var fremgangen på over 20 pct. For
Danmark var fremgangen i huspriserne fra 4. kvartal 2019 til 4. kvartal 2021 i midterfeltet
blandt OECD-landene,
jf. figur 2.2.
Figur 2.2
Reale huspriser ligger i mange lande under toppunktet fra 2021
Pct.
30
20
10
0
-10
-20
FIN
UK
FRA
NOR
EA
DK
SWE
OECD
DEU
USA
NLD
4. kvt. 2019 - 4. kvt. 2021
4. kvt. 2019 - 1. kvt. 2023
Pct.
30
20
10
0
-10
-20
Anm.: I figuren vises væksten i reale huspriser opgjort af OECD (Analytical House Prices Indicators) i perioden 4. kvartal 2019 til 4.
kvartal 2021 og 4. kvartal 2019 til 1. kvartal 2023.
Kilde: OECD og Macrobond.
Det seneste år har udviklingen på tværs af lande været mere forskelligartet. Nedgangen på bo-
ligmarkedet har været mere udtalt i blandt andet Danmark og Sverige end i flere andre lande.
Således er de reale boligpriser nu tilbage under niveauet i 4. kvartal 2019 efter pæn fremgang i
2020 og 2021. I flere andre lande er huspriserne omvendt fortsat væsentligt over niveauet fra
før coronapandemien.
Et forbehold for en sådan sammenligning er, at udgangspunktet for boligmarkedet på tværs af
lande i perioden muligvis er forskellig, da boligpriserne kan være steget meget i de forudgående
år i nogle lande. Ikke desto mindre er huspriserne i Danmark faldet relativt mere end i andre
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
35
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0038.png
Kapitel 2
Udsigt til stabilisering på boligmarkedet
lande efter 2021 – både med hensyn til de reale huspriser, og også når huspriserne sættes i for-
hold til indkomsterne,
jf. figur 2.3.
Således er de danske huspriser i dag – målt i forhold til ind-
komstudviklingen – tilbage omkring 2019-niveauet.
Figur 2.3
Huspriserne i Danmark har siden 2021 udviklet sig svagere relativt til indkomsterne end i
andre lande
Indeks (1. kvartal 2019=100)
140
Indeks (1. kvartal 2019=100)
140
120
120
100
100
80
2017
2018
Danmark
2019
2020
2021
Euroområdet
2022
80
Anm.: Spændet omfatter de lande med henholdsvis den højeste og laveste indeksværdi for huspriser relativt til disponible nettoind-
komst (begge nominelle) for den givne periode som opgjort af OECD.
Kilde: OECD analytical house price indicators og egne beregninger.
2.2 Ikke samme ubalancer på boligmarkedet som før
finanskrisen
En anden vinkel til at vurdere tilpasningen på boligmarkedet er at sammenligne med tidligere
vendinger på boligmarkedet i Danmark. Den igangværende udvikling adskiller sig i en sådan
sammenligning ved, at den forudgående opgangsperiode før vendingen har været mere mode-
rat,
jf. figur 2.4 og figur 2.5.
Omvendt har omfanget af nedgangen efter vendingen ikke været
usædvanlig relativt til tidligere nedgange. Indtil videre har tilbagegangen i de nominelle huspri-
ser set for hele landet under ét været omtrent på linje med nedgangene i starten af 1980’erne og
tilbagegangen, der begyndte i 1986, mens nedgangen i de reale huspriser har været en smule
mere moderat. Derimod er både de nominelle og de reale fald i huspriserne foreløbigt indtrådt
hurtigere end under finanskrisen, om end der allerede nu er tegn på en stabilisering. Det rela-
tivt kraftige fald i de reale boligpriser skyldes især den høje inflation, mens tilpasningen i de no-
minelle boligpriser har været mere begrænset.
Tidligere episoder med nedgang på boligmarkedet har dog været karakteriseret af, at nedgan-
gen i huspriserne har stået på i længere tid. Således faldt de reale huspriser i 1979-1983 i syv
kvartaler i træk, mens tilbagegangen efter kartoffelkuren og finanskrisen varede mere end hen-
holdsvis 3�½ år og 4�½ år. Fra tidligere vendinger er det derudover tydeligt, at der undervejs i en
nedgangsperiode også kan komme midlertidig stabilisering eller fremgang i boligpriserne.
36
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0039.png
Kapitel 2
Udsigt til stabilisering på boligmarkedet
Figur 2.4
Tidligere perioder med prisfald på
boligmarkedet har været længerevarende og
hårde…
Pct. ift. toppunkt, nominelle priser
0
0
Figur 2.5
… og endnu hårdere, hvis der kigges
på reale prisændringer
Pct. ift. toppunkt, reale priser
0
0
-10
-10
-10
-10
-20
-20
-20
-20
-30
-30
-30
-30
-40
8 kvt.
Toppunkt
1979-1983
2007-2014
8 kvt.
-40
16 kvt.
24 kvt.
1986-1994
2021-
-40
8 kvt.
Toppunkt
1979-1983
2007-2014
8 kvt.
-40
16 kvt.
24 kvt.
1986-1994
2021-
Kilde: MONA’s databank (Danmarks Nationalbank), Danmarks Statistik og egne beregninger.
Den langstrakte periode med fald i huspriserne ved tidligere vendinger afspejler også, at der
både i 1980’erne og i årene op til finanskrisen var tale om en opbygning af ubalancer relateret
til boligmarkedet, som efterfølgende skulle afvikles.
3
Det har ikke været tilfældet i fremgangen
under coronapandemien. Således var fremgangen på boligmarkedet i 2020-2021 mere mode-
rat, når der sammenlignes på en række mål herunder udviklingen i huspriserne, boligbyrden
samt boligudlånet,
jf. figur 2.6.
Samtidigt er der nu lavere andele af afdragsfrie og variabelt for-
rentede lån, end det var tilfældet inden finanskrisen, hvilket blandt andet skal ses i sammen-
hæng med strammere regulering,
jf. nedenfor.
3
I 1980’erne var der også tale om en større ændring af rentefradraget og lånemulighederne, som bidrog til tilbagegangen
på boligmarkedet.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
37
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0040.png
Kapitel 2
Udsigt til stabilisering på boligmarkedet
Figur 2.6
Mindre udtalt pres under det seneste opsving i forhold til 1980’erne og 2000’erne
Real boligprisvækst
Antal kvartalsvise salg
Udlån/BNP-ændring
Afdragsfrie lån
Udlånsvækst
Variabelt forrentede lån
Stiliseret boligbyrde
Boligudlån ift. indkomst
Toppunkt 1980'erne
Boligpris ift. disponibel indkomst
Toppunkt 2000'erne
Toppunkt 2021-2022
Anm.: I spindelvævsfiguren indikerer midten og yderkanten hhv. det laveste og højeste pres set i forhold til historiske værdier fra 1.
kvartal 1980 (eller det først tilgængelige datapunkt) til og med 4. kvartal 2022. For afdragsfrie og variabelt forrentede lån er
der kun taget udgangspunkt i perioderne, hvor der disse låntyper har været tilgængelige. Den stiliserede boligbyrde anvendt i
denne figur er fra Det Systemiske Råds data vedr. den kontracykliske kapitalbuffer og følger Nationalbankens opgørelse
beskrevet i Dam m.fl. (2011), Udviklingen på ejerboligmarkedet i de senere år – Kan boligpriserne forklares? Danmarks Nati-
onalbank, Kvartalsoversigt 1. kvartal 2011, del 2. Antallet af kvartalsvise salg er ikke tilgængeligt for 1980’erne.
Kilde: Det Systemiske Risikoråd, Danmarks Statistik, Finans Danmark og egne beregninger.
En undtagelse er dog stigningen i aktiviteten på boligmarkedet i 2020-2021, der var væsentligt
mere udtalt end op til finanskrisen. Stramninger i den finansielle og makroprudentielle regule-
ring for at begrænse risici relateret til udlån til boligmarkedet siden finanskrisen har bidraget
til, at fremgangen på boligmarkedet i 2012-2021 ikke har ført til større ubalancer i låntagning
og valg af låntyper.
Lånereglerne i Vækstvejledningen og God Skik vejledningen har fx været med til at dæmpe lå-
neefterspørgslen, og uden disse regler ville boligejerne i de dyreste boligområder, og især Kø-
benhavn, efter alt at dømme generelt have en højere gæld. Eksempelvis har bestemmelsen i
vækstvejledningen om kreditvurdering til en fast rente på mindst 4 pct. og ledsagende formue-
krav i tilfælde af en høj gældsfaktor været med til at mindske gældssætningen og gennemslaget
af de lave renter i årene før 2022.
Det ses også ved, at væksten i husholdningernes boliggæld ikke tog til i samme omfang som bo-
ligpriserne i 2020 og 2021 modsat forløbet forud for finanskrisen,
jf. figur 2.7.
Tilsvarende er
kun en lille andel af væksten i boligformuerne blevet anvendt til forbrug, og boligejernes sam-
lede formue er dermed steget betydeligt.
4
Yderligere bidrog de meget lave lange renter til, at en
større andel af boligejerne valgte fastforrentede lån i den periode. Mange boligejere har udnyt-
tet, at de efterfølgende højere renter har medført kursfald på obligationerne bag deres realkre-
ditlån og reduceret deres restgæld ved enten at konvertere eller delvist indfri deres realkredit-
lån og banklån,
jf. figur 2.8.
Det har dog også betydet en relativ stigning i antallet af boligejere
med variabelt forrentede realkreditlån, da de fastforrentede lån i et vist omfang er blevet kon-
verteret til lån med variabel rente. Men samtidig har der som nævnt også været en nedbringelse
af bankgælden, som er variabelt forrentet og dyrere.
Jf. Andersen m.fl., Housing wealth and consumption during Covid-19, Economic Memo nr. 1, 2023, Danmarks National-
bank.
4
38
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0041.png
Kapitel 2
Udsigt til stabilisering på boligmarkedet
Figur 2.7
Boligudlån fulgte ikke med
boligpriserne
Pct. (å/å)
30
20
10
0
-10
-20
1993 1997 2001 2005 2009 2013 2017 2021
Huspriser
Udlån til boliger
Pct. (å/å)
30
20
10
0
-10
-20
Figur 2.8
Husholdningerne har brugt
konverteringer til at reducere gælden
Mia. kr.
2.000
1.600
1.200
800
400
0
19931997200120052009201320172021
Rentetilpasning
Fastforrentet
I alt
Mia. kr.
2.000
1.600
1.200
800
400
0
Kilde: Det Systemiske Risikoråd, Danmarks Statistik og egne beregninger.
Analyser baseret på registerdata viser, at størstedelen af boligejerne, der har omlagt gælden,
har reduceret restgælden fremfor at trække på friværdien til forbrug.
5
Den lavere gæld opvejer i
et vist omfang effekten af faldet i boligpriserne på friværdien, og stigende priser og indkomster
har dertil reduceret den reale værdi af den resterende gæld.
Selvom mange låntagere i den seneste tid har valgt rentetilpasningslån, er både omfanget af
gælden og andelen af rentetilpasningslån og lån med afdragsfrihed stadig lavere end op til fi-
nanskrisen. Den voksende andel af rentetilpasningslån kan tyde på forventninger om lavere
renter på længere sigt.
Boligbyrden er moderat på landsplan, men er høj i København
De finansielle omkostninger forbundet med boligfinansiering og -skatter som andel af den di-
sponible indkomst – også kaldt boligbyrden – har været stigende over de seneste år som følge
af rente- og boligprisstigninger. For et gennemsnitligt enfamiliehus på landsplan er boligbyrden
imidlertid fortsat på et moderat niveau set i et historisk perspektiv og væsentligt under niveauet
op til finanskrisen,
jf. figur 2.9.
Omkostninger til boligudgifter varierer dog meget alt afhængigt
af, hvilke områder og familietyper der er tale om,
jf. boks 2.1.
Jf. Andersen m.fl., Konverteringsadfærd hos boligejere i Danmark, når realkreditrenterne stiger, Economic Memo nr. 2,
2023, Danmarks Nationalbank.
5
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
39
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0042.png
Kapitel 2
Udsigt til stabilisering på boligmarkedet
Figur 2.9
Boligbyrden er steget, men er ikke høj på landsplan
Pct. af disponibel indkomst
50
40
30
20
10
0
2003
2005
2007
2009
2011
2013
2015
2017
2019
2021
2023
Hele landet (enfamiliehus)
København (lejlighed)
Pct. af disponibel indkomst
50
40
30
20
10
0
Anm.: For hele landet i figur 2.9 betragtes et gennemsnitligt par med børn ved køb af enfamiliehus på 140 kvm med 15 pct. banklån
og 80 pct. realkreditlån, fast rente med afdrag. For København (landsdelen København By) betragtes et par uden børn, ved
køb af en ejerlejlighed på 80 kvm ligeledes med 15 pct. banklån og 80 pct. realkreditfinansiering med fast rente og afdrag.
De stiplede linjer angiver gennemsnittet i perioden fra 1. kvartal 2003 til 2. kvartal 2022. Sidste observation er 2. kvartal
2023. Beregningen tager udgangspunkt i den gennemsnitlige indkomst for par med korte- og mellemlange uddannelser, hvor
begge er i beskæftigelse. Se boks 2.1 for nærmere detaljer.
Kilde: Danmarks Statistik, Danmarks Nationalbank, Finans Danmark, Boligsiden og egne beregninger.
Boligbyrden er høj i og omkring København som følge af et væsentligt højere niveau for bolig-
priserne. Det medfører, at gælden i forhold til indkomsterne for en typisk boligkøber er højere,
hvilket også betyder, at der normalt er et højere gennemslag af renteændringer på boligpri-
serne.
6
Den større rentefølsomhed er en medvirkende årsag til, at boligpriserne i København i
de seneste årtier har udvist større udsving end i resten af landet.
De større boligprisudsving i og omkring København hænger dog også sammen med, at udbud-
det af ejerboliger er lidt mere begrænset som følge af en relativt større begrænsning i antallet af
byggegrunde tæt på København end i landet som helhed.
7
Ejerboliger udgør knap 22 pct. af den
samlede boligmasse i København, hvilket skal ses i forhold til, at andelen af ejerboliger er om-
trent 48 pct. set for hele landet.
Selvom ejerboligmarkedet i København udgør en forholdsvis lille del af den samlede bolig-
mængde, har det en betydelig indvirkning på boligmarkedet på Sjælland, da stød til boligmar-
kedet i København generelt spreder sig til resten af hovedstadsområdet og det øvrige Sjælland
med en vis forsinkelse.
8
Som nævnt ovenfor har stramningerne i lånereglerne i årene efter fi-
nanskrisen dog også været med til at begrænse husholdningernes låntagning, og især i de områ-
der hvor boligpriserne er højest. Det kan også have dæmpet rentefølsomheden og betydet, at de
lavere renter i årene før 2022 ikke slog fuldt igennem på boligpriserne.
Jf. S. L. Bech, m.fl. (2021), Measuring household interest-rate sensitivity in Denmark, Working Paper no. 183, Danmarks
Nationalbank.
7
Jf. også N. Dam, m.fl. (2014), Boligmarked i flere hastigheder, Kvartalsoversigt, 3. kvartal 2014, Danmarks Nationalbank.
8
Jf. Hviid mfl. (2016), Regionale aspekter på boligmarkedet, Kvartalsoversigt 2016, 4. kvartal, Danmarks Nationalbank.
6
40
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0043.png
Kapitel 2
Udsigt til stabilisering på boligmarkedet
Boks 2.1
Beregning af boligbyrden
Boligbyrden er et mål for boligskatter og finansieringsomkostninger ved et boligkøb som andel af den dispo-
nible husstandsindkomst. Boligkøbet antages finansieret med en udbetaling på 5 pct., et realkreditlån på 80
pct. og et banklån for de resterende 15 pct. af købssummen. Realkreditlånet kan enten være fastforrentet eller
med variabel rente. Renten på realkreditlån er fra Finans Danmarks gennemsnitlige obligationsrente for real-
kreditlån med henholdsvis fast og variabel rente. Bidragssatserne stammer fra Nationalbankens udlånsstati-
stik. I perioden 2003 til og med 2011 antages bidragssatserne at være ens for begge lånetyper.
Til renten på banklånet benyttes den gennemsnitlige effektive rente på nye indenlandske udlån ekskl. kassekre-
dit til boligformål fra Danmarks Nationalbank. Boligbyrden kan også opgøres med og uden afdrag på gælden.
For enfamiliehuse tager beregningen udgangspunkt i et par med børn som køber et hus på 140 kvm, mens der
for lejligheder (som anvendt i figur 2.9) ses på et par uden børn som køber en ejerlejlighed på 80 kvm Boligens
størrelse fastholdes over tid i beregningen og på tværs af indkomst-/uddannelsesniveau.
Boligpriserne er opgjort med udgangspunkt i kvadratmeterpriser for enfamiliehuse og ejerlejligheder fra Fi-
nans Danmarks boligmarkedsstatistik. Købssummen findes ved at gange kvadratmeterprisen med boligens
størrelse. Boligernes ejendomsvurdering er fundet ved at dividere dens pris med de afstandsprocenter, som
Danmarks Statistik offentliggør for handlede ejendomme. Afstandsprocenten er den gennemsnitlige forskel
mellem boligens handelspris og dens faktiske ejendomsvurdering før eventuelle nedjusteringer og skatterabat-
ter. Grundværdien er fastsat ud fra det gennemsnitlige forhold mellem grundværdier og ejendomsvurderinger
på alle boliger af samme type i samme område.
De disponible indkomster er beregnet på baggrund af familieindkomster i Lovmodellens datagrundlag frem til
2020 og fremskrevet med væksten i kerneindkomsten (løn- og overførselsindkomster) for 2021-2023. De di-
sponible indkomster er ikke familieækvivalerede og afspejler dermed familiernes faktiske indkomster. Derud-
over er de disponible indkomster opgjort ekskl. lejeværdi af ejerbolig, for at værdien af ejerboliger ikke indgår i
både tæller og nævner i beregningen af boligbyrde. I nedenstående figurer er indkomsterne opgjort for familier
i hele landet, der består af et par med børn, hvor begge voksne har samme uddannelsesniveau. Dermed tages
der ikke højde for regionale forskelle i indkomstudviklingen, fx den relativt stærkere fremgang i København.
Boligbyrden er et beregningsmæssigt eksempel, som ikke nødvendigvis afspejler den boligbyrde, som den en-
kelte familie oplever ved et boligkøb. Men eksemplet tydeliggør, at boligbyrden for et gennemsnitligt enfamilie-
hus stadig er på et moderat niveau, selvom den er steget,
jf. figur a.
Derimod er udgifterne ved køb af et hus i
København by ved finansiering med fast rente og afdrag på et meget højt niveau,
jf. figur b.
Figur a
Boligbyrde ved køb af hus – hele landet
Pct. af disponibel indkomst
40
40
Figur b
Boligbyrde ved køb af et 140 kvm hus i
København by
Pct. af disponibel indkomst
70
70
30
30
60
60
20
20
50
50
10
10
40
40
0
0
2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021
Fast m. afdrag
Fast u. afdrag
Variabel m. afdrag
Variabel u. afdrag
30
2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021
30
Anm.: I figur a er der anvendt et par med børn, hvor begge er i beskæftigelse og køb af et enfamiliehuse. I figur b er der anvendt et
par med børn, hvor begge er i beskæftigelse og har korte/mellemlange videregående uddannelser (KVU/MVU).
Kilde: Danmarks Statistik, Danmarks Nationalbank, Finans Danmark, Boligsiden og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
41
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0044.png
Kapitel 2
Udsigt til stabilisering på boligmarkedet
2.3 Boligejerne er generelt økonomisk robuste
Husholdningernes renteudgifter er steget markant som følge af stigningen i realkreditrenterne.
Således er den gennemsnitlige effektive rentesats på lån fra banker og realkreditinstitutter til
husholdninger steget med ca. 1,4 pct.-point siden udgangen af 2019,
jf. figur 2.10.
Sammen
med stigningen i leveomkostninger kan det føre til, at nogle husholdninger får svært ved at få
husholdningsbudgettet til at gå op, om end udsigter til fornyet indkomstfremgang trækker
modsat. En mærkbar del af stigningen i renterne er allerede slået igennem, men der er stadig en
betydelig del af gælden, hvor tilpasningen udestår. Således lød den effektive gennemsnitsrente
inkl. bidrag for husholdningernes samlede realkreditgæld på 3,0 pct. i juli 2023, hvilket er en
stigning på 1,4 pct.-point relativt til starten af 2022, men fortsat noget under gennemsnitsren-
ten inkl. bidrag på nyudlån, der i juli 2023 lød på 5,5 pct.
Figur 2.10
Den effektive rente på
husholdningernes gæld er steget
Pct.
4
Pct.
4
Figur 2.11
De fleste boligejere har likvide aktive
til at modgå budgetunderskud
Pct.
90
Pct.
90
3
3
60
60
2
2
30
30
1
1
0
Under 20.000
20.000 til
100.000
Mere end
100.000
0
0
2014
2016
2018
2020
2022
Alle formål
Boligformål
0
Likvide aktiver i kr.
Boligejere med budgetunderskud
Øvrige boligejere
Anm.: I figur 2.10 vises den gennemsnitlige effektive rente på MFI-sektorens udestående lån til husholdninger (ekskl. kassekredit-
ter). Figur 2.11 er fra Finansiel Stabilitet, 1. halvår 2023, Danmarks Nationalbank. Figuren viser de samlede likvide aktiver
hos boligejerne fordelt på, om husholdningen forventes at få et budgetunderskud i en situation med stigende renter og fald i
realløn baseret på Nationalbankens forventning til forbrugs- og lønstigninger og markedsforventningen til renteudviklingen i
2023 i prognosen fra marts. Likvide aktiver er beregnet som boligejernes bankindeståender, aktie- og obligationsbeholdnin-
ger samt investeringsforeningsbeviser.
Kilde: Danmarks Nationalbank.
En beregning fra Nationalbanken viser endvidere, at de boligejere, for hvem udgifterne oversti-
ger indkomsten (budgetunderskud) som følge af stigende renter og leveomkostninger samt ud-
viklingen på arbejdsmarkedet, har et lavere niveau af likvide aktiver end øvrige boligejere,
jf.
figur 2.11.
9
De fleste boligejere, der har budgetunderskud, har dog typisk tilstrækkeligt med li-
kvide midler til at modgå budgetunderskud i en længere periode, da budgetunderskuddet ofte
er lille i forhold til det månedlige budget.
Et budgetunderskud opstår, hvis udgifterne til gæld, faste omkostninger samt beregnede variable omkostninger ved en
moderat levestandard overstiger den disponible indkomst,
jf.
Finansiel Stabilitet, 1. halvår 2023,
Analyse nr. 6,
Danmarks
Nationalbank, juni 2023 og Martinello, Meyer og Nissen, Homeowners’ budgets and debt servicing capacity projections,
Economic Memo, nr. 4, Danmarks Nationalbank, juni 2023.
9
42
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0045.png
Kapitel 2
Udsigt til stabilisering på boligmarkedet
De fleste boligejere har desuden betydelige friværdier, så de selv ved større boligprisfald vil
have positive nettoformuer. Et regneeksempel viser, at langt størstedelen af boligejerne fortsat
vil have en positiv nettoformue efter et fald på 10 pct. i priserne på ejerlejligheder og enfamilie-
huse,
jf. figur 2.12.
10
Hvor det i udgangspunktet var 90,6 pct. af boligejerne, der havde en positiv nettoformue i 2021,
falder denne andel til 86,8 pct. efter et antaget boligprisfald på 10 pct.
11
Antallet af boligejere
med en negativ formue på mere end 1 mio. kr. stiger med ca. 6.000 familier i regneeksemplet.
Antallet af boligejere med en formue på over 1 mio. kr. falder med knap 80.000 familier.
Figur 2.12
De danske boligejeres formuer var i 2021 robuste over for boligprisfald
1.000 familier
100
80
60
40
20
0
Nettoformue over 6 mio. 
1.000 familier
100
80
60
40
20
0
< -1
0,0
0,5
1,0
1,5
2,0
2,5
3,0
3,5
4,0
4,5
5,0
5,5
-0,5
Mio. kr.
Nettoformue i 2021
Efter prisfald på 10 pct.
Anm.: Formue er ekskl. pensionsformue og omfatter ikke formue i biler, lystbåde, kontantbeholdninger mm. Den offentlige ejen-
domsvurdering i formuebegrebet er erstattet med markedsværdien af boligen som beregnet af Danmarks Statistik. Nettofor-
muestørrelsen er afbilledet på førsteaksen i mio. kr. Boligprisfaldet er regnet på baggrund af et 10 pct. fald i den af Dan-
marks Statistik estimerede markedsværdi for den enkelte boligejers bolig. Der er ikke indregnet andre afledte effekter.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Andelen af boligejere med en negativ nettoformue varierer over tid i takt med udsving i bolig-
priserne. I de senere år har fremgang i boligpriserne betydet, at andelen af husholdningerne
med en negativ nettoformue er faldet godt 14 pct.-point fra en top på godt 24 pct. i 2012 til 10
pct. i 2021.
Beregninger fra Nationalbanken peger imidlertid på, at der er betydelige geografiske forskelle i,
hvor høj grad boligejernes formuer er sårbare over for boligprisfald. I en række landkommuner
var der således mere end 3 pct. af boligejerne med en belåning, der oversteg boligens værdi
(teknisk insolvens) før boligprisfald. I flere hovedstadskommuner ville en tilsvarende andel af
tekniske insolvente derimod først indtræde efter et boligprisfald på 25 pct.
12
Overordnet set er udgangspunktet for boligejernes økonomi således fortsat særdeles solidt,
hvilket også viser sig ved, at antallet af restancer og tvangsauktioner fortsat er på et meget lavt
niveau set i et historisk perspektiv,
jf. figur 2.13.
Den opgjorte nettoformue omfatter ikke arbejdsmarkedspensioner og biler mv. Dermed vil størstedelen af boligejerne
have en højere nettoformue, end opgørelsen umiddelbart giver indtryk af.
11
Dette er målt med udgangspunkt i den pålydende værdi af den udestående gæld.
12
Jf. Finansiel Stabilitet, 1. halvår 2023, Analyse nr. 6, Danmarks Nationalbank, juni 2023.
10
6,0
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
43
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0046.png
Kapitel 2
Udsigt til stabilisering på boligmarkedet
Figur 2.13
Der er fortsat få boliger på tvangsauktioner og et lavt niveau for restancerne
1.000 boliger
6
5
4
3
2
1
0
1990
1993
1996
1999
2002
2005
2008
2011
2014
2017
2020
2023
Tvangsauktioner i alt
Kilde: Danmarks Statistik og Finans Danmark.
Pct.
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
Restanceprocent (h. akse)
2.4 Økonomiske modeller peger på lavere risiko for
boligprisfald
En anden tilgang til at vurdere udsigterne og risici for boligmarkedet er at bruge makroøkono-
miske modeller til at analysere, hvordan huspriserne har udviklet sig i forhold til de underlig-
gende drivkræfter, og effekterne af den seneste tids rentestigninger.
Der findes forskellige tilgange til at estimere, hvad økonomiske faktorer tilsiger, at boligpri-
serne ”bør” være. Der er dog ikke nogen model, som kan give den endegyldige sandhed, og der-
for tages der her udgangspunkt i en række forskellige metoder, som er nærmere beskrevet i
boks 2.2. Disse forskellige trend- og modelberegninger peger generelt i retning af, at det seneste
års fald i huspriserne har bragt dem på linje med eller under det estimerede strukturelle niveau
og vækst,
jf. figur 2.14.
Der skal dog tages et generelt forbehold for, at det faktiske prisniveau
ofte kan have en vis indvirkning på det estimerede strukturelle niveau, særligt mod slutningen
af den periode, der er data for.
Generelt peger modellerne på, at huspriserne er mellem nul og ti pct. under trendniveauet. Det
Systemiske Risikoråds kontantprisrelation peger på, at væksten i huspriserne generelt var nul
til fire pct. under deres estimerede vækst igennem 2022,
jf. figur 2.15.
44
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0047.png
Kapitel 2
Udsigt til stabilisering på boligmarkedet
Figur 2.14
Modeller peger generelt på, at
huspriserne har tilpasset sig fra høje niveauer
Figur 2.15
Kontantprisrelation indikerer, at den
seneste vækst ligger under det estimerede
niveau
Pct.-point, afvigelse
3
2
1
0
-1
-2
-3
-4
1993 1997 2001 2005 2009 2013 2017 2021
Pct.-point, afvigelse
3
2
1
0
-1
-2
-3
-4
Pct.-afvigelse
40
30
20
10
0
-10
-20
-30
Pct.-afvigelse
40
30
20
10
0
-10
-20
-30
1993 1997 2001 2005 2009 2013 2017 2021
Afvigelsesmodel*
CF-filter
HP-filter
Boligprisgab
Anm.: Afvigelsesmodellen i figur 2.14 afspejler en sammenvejning af trendafvigelserne mellem huspriser og hhv. BNP, forbrugerpri-
ser, byggeomkostninger og disponible indkomster samt boligbyrde og boligudlån i forhold til indkomst. Boligprisgabet er esti-
meret af Nationalbanken. For mere information om modeller og filtreringer se boks 2.2. I figur 2.15 vises Det Systemiske
Risikoråds kontantprisrelation, der viser forskellen mellem den estimerede og faktiske prisstigningstakt. Afvigelsen er vist
som et fire kvartalers glidende gennemsnit.
Kilde: Danmarks Statistik, Macrobond, Det Systemiske Risikoråd, Danmarks Nationalbank og egne beregninger.
På tværs af modellerne er der betydelige forskelle i estimaterne af, i hvor høj grad huspriserne
nu er undervurderede, men der er generelt stor samvariation over tid. Det overordnede indtryk
fra disse modeller er, at der igennem 2021 var tendenser til for høje boligpriser ifølge model-
lerne – både for huse og lejligheder,
jf. tabel 2.1.
Det afspejler blandt andet, at de modelbereg-
nede niveauer ikke medregner det midlertidige præferencestød, der påvirkede boligpriserne
under pandemien.
Tabel 2.1
Tegn på, at boligpriserne er gået fra at være overvurderede til undervurderede
CF-filter
HP-filter
Afvigel-
sesmodel
Boligpris-
gab*
Kontant-
prisrela-
tion*
Bobletest*
4. kvartal 2022/
1. kvartal 2023
Huse
Ejerlejligheder
1. kvartal 2021
Huse
Ejerlejligheder
-
-
+
+
-
-
+
+
-
-
+
+
-
-
+
Nej
Nej
+
+
+
Nej
Nej
Anm.: Et rødt minus indikerer, at boligpriserne ifølge den angivne model ligger under deres estimerede niveau/trend (vækstniveau
for kontantprisrelationen), mens et grønt plus indikerer, at de ligger over. *-markering indikerer, at seneste observation er for
4. kvartal 2022. Bobletesten indikerer, om de reale boligprisstigninger udviser ”boblelignende” tendenser ifølge Nationalban-
kens test,
jf. boks 2.2.
Kilde: Danmarks Statistik, Macrobond, Det Systemiske Risikoråd, Danmarks Nationalbank og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
45
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0048.png
Kapitel 2
Udsigt til stabilisering på boligmarkedet
Fortegnet er imidlertid vendt ifølge de fleste af modellerne – dog med undtagelse af kontant-
prisrelationen for lejlighedspriserne, der fortsat peger mod højere prisstigninger i lejlighedspri-
serne, end modeller indikerer (i København by). Samlet set indikerer modellerne, at huspri-
serne allerede har taget den påkrævede tilpasning efter de kraftige stigninger i 2020 og 2021.
Dermed kan der underliggende være en grobund for fornyet fremgang på boligmarkedet, hvil-
ket peger på, at den stabilisering, der er set på boligmarkedet i de seneste måneder, er holdbar.
Modelberegningerne tager afsæt i de nuværende forhold i økonomien og vil kunne ændre sig,
hvis der sker en vending i fx beskæftigelsen, eller hvis renteniveauet stiger yderligere.
Nationalbankens bobletest for de reale prisstigninger peger yderligere på, at der hverken for
hus- eller lejlighedspriser har været boblelignende tendenser, hvilket vil sige en udvikling i bo-
ligpriserne, der primært har været drevet af forventninger om yderligere prisstigninger under
dette opsving.
Alle modelresultaterne skal dog tolkes med varsomhed, da der er mange faktorer, der ikke tages
højde for, herunder eksplicitte forventninger til den videre udvikling i økonomien.
Beregninger på den nye økonomiske model MAKRO tyder på, at ændringerne i renten og rente-
forventningerne, der er observeret siden 2021, isoleret set tilsiger et fald i huspriserne på knap
10 pct. frem mod 2024 ved et rent indenlandsk rentestød, hvis der ikke antages yderligere stød
til forventningerne,
jf. boks 2.3.
Ved et parallelt rentestød til både Danmark og udlandet peger beregningerne i retning af et fald
på knap 15 pct. MAKRO peger generelt på, at en rentestigning på 1 pct.-point alt andet lige fører
til et fald i den nominelle boligpris på fire til fem pct. (dog afhængig af varigheden af renteæn-
dringerne), hvilket generelt er lidt lavere end den beregnede effekt i ADAM. Samlet set peger
beregningerne således på, at der kan være risiko for yderligere fald i huspriserne som følge af
rentestigningerne.
Det er dog vigtigt at bemærke, at beregningerne kun indregner de isolerede effekter af renteæn-
dringerne og ikke medregner øvrige faktorer som udsigterne til fortsat høj beskæftigelse og re-
allønsfremgang. Disse faktorer vil trække i den modsatte retning af de modelberegnede isole-
rede effekter fra rentevirkningerne.
Den modelberegnede effekt af højere renter på huspriserne er således sammenfaldende med en
meget svagere udvikling i BNP i forhold til grundforløbet, hvorimod der i 2021 og 2022 har væ-
ret en forholdsvis kraftig fremgang i BNP og beskæftigelsen i Danmark. Det skal ses i lyset af, at
de faktiske renteændringer har været en reaktion på udviklingen i realøkonomien, mens bereg-
ningerne i MAKRO alene afspejler effekten af denne reaktion.
46
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0049.png
Kapitel 2
Udsigt til stabilisering på boligmarkedet
Boks 2.2
Model- og trendberegninger af det underliggende niveau for hus- og lejlighedspriserne
Forskellige modelberegninger kan være med til at kvalificere udviklingen i prisniveauerne på hus- og lejlig-
hedsmarkedet og om, hvorvidt udviklingen er holdbar. Modelberegninger kan imidlertid ikke stå alene og skal
tolkes med forsigtighed. Nedenfor er beskrevet metoderne og kilderne, der ligger bag de forskellige modelbud.
CF- og HP-filter
Både CF- og HP-filtreringen af boligprisudviklingerne har til formål at adskille strukturelle trends fra konjunk-
turelle udsving. CF-filteret bygger på Christiano & Fitzgerald (2003) og er anvendt med en antagelse om, at
konjunkturudsving i boligpriser kan vare mellem et og ti år. HP-filteret bygger på Hodrick & Prescott (1997), og
der er anvendt en udglatningsparameter (����) på 1.600. Man skal være opmærksom på HP-filterets slutpunkts-
bias, der kan give misvisende estimater for de seneste observationer. Samlet set bevæger de danske husprisafvi-
gelser fra HP-filteret sig dog tæt sammen med de øvrige modeller.
Afvigelsesmodel
Afvigelsesmodellen er en udvidelse af CF-filtreringen, hvor der inkluderes en række variable, som driver bolig-
priserne. Den er lavet som den sammenvejede afvigelse i pct. fra den CF-filtrerede trend for følgende variable:
Prisudvikling relativt til BNP
Prisudvikling relativt til disponibel indkomst
Prisudvikling relativt til byggeomkostninger
Prisudvikling relativt til forbrugerpriser
Boligbyrden
Realkreditudlån relativt til indkomster
Sammenvejningen af indikatorerne er sket ved brug af førstekomponenten i en principalkomponentanalyse
med de ikke-standardiserede serier. Afvigelsesmodellen er på linje med tilgangen i Hertrich (2019). Se også i
boks 2.5.
Nationalbankens boligprisgab
Boligprisgabet er defineret som afvigelser mellem boligpris relativt til indkomst i forhold til en langsigtet trend
udregnet ved en HP-filtrering med en udglatningsparameter (����) på 400.000. Boligprisen er målt ved kontant-
prisen på enfamiliehuse og indkomsten ved fire kvartalers sum af husholdningernes disponible indkomst. Se
detaljeret beskrivelse i: Det Systemiske Risikoråd: ”Data for den kontracykliske kapitalbuffer”.
Det Systemiske Risikoråds kontantprisrelation
Kontantprisrelationen er den pct.-vise afvigelse mellem estimeret og faktisk boligpristakt, her regnet som et
fire-kvartalers glidende gennemsnit. Modellen inkluderer flere forhold, der kan beskrive udviklingen på kortere
sigt, fx boligprisændringen i den forrige periode og ændringer i renterne, mens boligpriserne på langt sigt be-
stemmes ud fra husholdningernes boligefterspørgsel. Boligprisrelationen er beskrevet i Dam mfl. (2011) samt i
Hviid mfl. (2016).
Nationalbankens bobletest
Nationalbankens bobletest er baseret på et boligprisindeks korrigeret for udviklingen i fundamentale faktorer,
herunder indkomst og boligmasse. Hvis teststørrelsen ligger over den kritiske værdi, indikerer testet, at der er
tale om "boblelignende" reale boligprisstigninger.
Kilde: Hertrich (2019): A novel housing price misalignment indicator for Germany, Deutsche Bundesbank; Det Systemiske Risiko-
råds heatmap og dataark for den kontracykliske kapitalbuffer; Macrobond; ADAM; Danmarks Statistik; Dam mfl. (2011): Ud-
viklingen på ejerboligmarkedet i de senere år - kan boligpriserne forklares?; Hviid mfl. (2016): Regionale aspekter på bolig-
markedet; Danmarks Nationalbank, kvartalsoversigt 2016, 4. kvartal samt egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
47
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0050.png
Kapitel 2
Udsigt til stabilisering på boligmarkedet
Boks 2.3
Effekt af højere renter på boligmarkedet i MAKRO og ADAM
De senere år har budt på en betydelig stramning af de finansielle vilkår i den globale økonomi. Højere renter
har stor betydning for den økonomiske aktivitet, ikke mindst på boligmarkedet, hvor dyrere lånemuligheder
typisk resulterer i færre boligtransaktioner og et nedadgående pres på boligpriserne.
Denne boks belyser konsekvenserne på boligmarkedet af de seneste års stigninger i renterne beregnet ved
hjælp af de makroøkonomiske modeller MAKRO og ADAM. Modellerne giver hver især et bud på effekterne af
rentestigningerne baseret på økonomisk teori og observerede historiske sammenhænge. Beregningerne er ikke
et forsøg på at illustrere de samlede virkninger på boligmarkedet af alle de faktorer, der påvirker økonomien –
herunder den høje beskæftigelse og udsigten til fornyet fremgang i reallønnen – men alene de isolerede virk-
ninger af selve renteændringerne. Beregningerne vises både for ændrede danske renter alene og inkl. en dæm-
pende virkning af tilsvarende højere renter i udlandet på dansk eksportmarkedsvækst samt udenlandske priser
(dvs. de eksportkonkurrerende priser og danske importpriser).
Virkningerne beregnes i både MAKRO og ADAM, og forskellen i resultater er med til at give indtryk af usikker-
heden om rentevirkningerne. Forskelle i modellernes resultater afspejler navnlig forskelle i de empiriske til-
gange bag modellerne samt de forskellige modelspecifikationer, herunder forskelle i forventningsdannelsen,
som i MAKRO er fremadskuende. Herudover kan det teknisk spille en rolle, at modellerne har forskellige
grundforløb.
I MAKRO designes rentestødet som et sekventielt stød til agenternes observerede og forventede rentekurve op-
delt i to stød. Beregningen tager udgangspunkt i de renteforventninger, der lå til grund for Finansministeriets
mellemfristede fremskrivning fra august 2021. Det første stød afspejler renteændringen fra august 2021 til au-
gust 2022, mens det andet stød er ændringen fra august 2022 til august 2023. De to stød baseres på renteæn-
dringerne i de første tre år, hvorefter rentestødet forudsættes beregningsteknisk udfaset. Dette svarer til, at
agenterne har forventninger, som er konsistente med udviklingen i de mellemfristede fremskrivninger i hen-
holdsvis. 2021, 2022 og 2023, og over perioden opdaterer deres forventninger,
jf. figur a.
For at tage højde for, at stramningen af de finansielle forhold er global, implementeres et stød til eksportmar-
kedet samt de udenlandske priser. Her omsættes de sekventielle renteændringer siden 2021 til en stødprofil for
eksporten og udenlandske priser via en økonometrisk model for amerikansk økonomi fra Bauer og Swanson
(2023),
jf. figur b.
Dermed isoleres den marginale effekt af rentestigninger på eksportmarkedet og de uden-
landske priser. Som nævnt afhænger den faktiske udvikling i boligpriserne af mange faktorer ud over renteud-
viklingen, og analysen viser derfor ikke den samlede udvikling i boligpriserne siden 2021. I MAKRO annonce-
res stødet til både renten og eksportmarkedet sekventielt i 2022 og 2023, og stødet er derfor ikke forudset af de
økonomiske agenter inden da. Da ADAM ikke har fremadskuende adfærd, implementeres stødet til renten og
udlandet som summen af de sekventielle stød i MAKRO.
Figur a
Sekventiel stødprofil for renten
Figur b
Sekventiel stødprofil for udlandet i
MAKRO
Pct.-point
5
4
3
2
1
0
2022
2024
2026
2028
Pct.-point
5
4
3
2
1
0
2030
Stød til forventninger i 2023
Stød til forventninger i 2022
Pct.
0
-2
-4
-6
-8
-10
2022
2024
2026
2028
2030
Stød til eksportmarkedsvækst, 2022
Samlet stød til eksportmarkedsvækst
Stød til udenlandske priser, 2022
Samlet stød til udenlandske priser
Pct.
0
-2
-4
-6
-8
-10
48
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0051.png
Kapitel 2
Udsigt til stabilisering på boligmarkedet
Boks 2.3 (fortsat)
Effekt af højere renter på boligmarkedet i MAKRO og ADAM
En global rentestigning har en negativ effekt på BNP-niveauet i begge modeller,
jf. figur c.
Der er forskel på
størrelsen og timingen af gennemslaget i modellerne. Agenterne i MAKRO har fremadskuende adfærd, og rea-
gerer derfor både på observerede og forventede rentestigninger. Det betyder, at der er en relativt større første-
årseffekt i MAKRO. I ADAM har forbrugerne ikke fremadskuende forventninger, hvilket indebærer, at effekten
af rentestødet indfinder sig lidt mere gradvist i økonomien, men effekterne bygger sig op til samlet set større
virkninger på BNP og boligpriserne. Effekterne forstørres i begge modeller, når det indregnes, at højere renter
også (isoleret set) dæmper væksten og inflationen i udlandet i forhold til den rene renteændring i Danmark.
Den globale rentestigning har også en væsentlig effekt på boligmarkedet, hvor boligpriserne falder i begge mo-
delberegninger,
jf. figur d.
Det afspejler, at højere renter sænker danske husholdninger og virksomheders for-
brugs- og investeringslyst og gør det dyrere at eje bolig. En del af effekten stammer fra, at et stød til udlandet
har afledte effekter på dansk økonomi og derigennem det danske boligmarked. Den nominelle boligpris falder
ved et isoleret dansk rentestød med 10 pct. i MAKRO i 2024, mens boligprisen i ADAM falder med 17 pct. i
2025. Ved et parallelt stød til renten i både Danmark og udlandet vil der være en større effekt på boligpriserne,
som falder med 15 pct. i MAKRO i 2024 og 22 pct. i ADAM i 2026. For de i analysen betragtede rentestigninger
svarer det til, at en rentestigning på 1,0 pct.-point alt andet lige fører til et fald i den nominelle boligpris på 4,5
pct. i MAKRO og 6,5 pct. i ADAM.
Figur c
Realt BNP
Pct.
3
Pct.
3
Figur d
Nominel boligpris
Pct.
10
Pct.
10
0
0
0
0
-3
-3
-10
-10
-6
-6
-20
-20
-9
2022
2024
2026
2028
MAKRO
ADAM
2030
MAKRO, rentestød
ADAM, rentestød
-9
-30
2022
2024
2026
2028
MAKRO
ADAM
2030
MAKRO, rentestød
ADAM, rentestød
-30
Anm.: Michael D. Bauer, Eric T. Swanson (2023). A Reassessment of Monetary Policy Surprises and High-Frequency Identifica-
tion. NBER Macroeconomics Annual. De stiplede linjer i figur c og d angiver effekten af et rent dansk rentestød uden en ef-
fekt på eksportmarkedsvækst og udenlandske priser.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
49
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0052.png
Kapitel 2
Udsigt til stabilisering på boligmarkedet
En anden modeltilgang er at anvende en statistisk risikomodel for væksten i huspriserne – et
såkaldt ”growth-at-risk”-rammeværk.
13
På baggrund af en række finansielle og makroøkonomi-
ske variable samt variable relateret til boligmarkedet giver denne model en sandsynlighedsfor-
deling for væksten i huspriserne, når man kigger fire kvartaler frem,
jf. boks 2.4.
Ligesom alle
øvrige modelberegninger er det dog vigtigt at understrege, at estimaterne er behæftet med usik-
kerhed, og at resultaterne ikke kan tolkes som en egentlig prognose.
Hovedkonklusionerne fra denne model er, at sandsynligheden for husprisfald, når der kigges ét
år frem fra 1. kvartal 2023, er faldet markant – om end også fra ganske høje niveauer tilbage i
2021 og 2022,
jf. figur 2.16.
Det skal ses i lyset af det seneste års betydelige fald i boligpriserne,
og at der samtidig har været en positiv udvikling i priserne ind i 2023.
Modellens resultater tilsiger, at der i 1. kvartal 2024 – ud fra informationen tilgængelig i 1.
kvartal 2023 – er knap 35 pct. sandsynlighed for, at årsvæksten vil være negativ. Modellens me-
dianbud – det bud, hvor der er 50 pct. sandsynlighed for både højere og lavere vækst – ligger på
1,0 pct.,
jf. figur 2.17.
Middelværdien er tæt på nul, hvilket afspejler, at mere negative udfald
har større sandsynlighed end meget positive udfald. Således sætter modellen fem pct. sandsyn-
lighed for, at huspriserne vil være faldet med godt 6 pct. eller mere. De præcise estimater skal
dog tolkes med varsomhed, da resultaterne blandt andet vil afhænge af medtagne variable og
den betragtede periode.
Figur 2.16
Risikomodel peger på mindsket risiko
Figur 2.17
Der er dog både nedadrettet og
for boligprisfald
opadrettet usikkerhed
Sandsynlighed for negativ årsvækst om et år, pct.
100
80
60
40
20
0
1993 1997 2001 2005 2009 2013 2017 2021
100
80
60
40
20
0
Sandsynlighed for given årsvækst om et år, pct.
25
20
15
10
5
-6,1 pct.
25
20
15
10
5
0
-5
0
5
10
Årlig vækst i huspriser
Fordeling
Median
Middelværdi
Risikoscenarie
1,0 pct.
0,2 pct.
0
-10
Anm.: Figurerne viser modelestimerede sandsynligheder og afspejler ikke en egentlig prognose. For beskrivelse af beregninger se
boks 2.5.
Kilde: Macrobond, Prasad et al. (2019): Growth at Risk: Concept and Application in IMF Country Surveillance, IMF working paper;
Lafarguette, R. (2019): Growth at Risk Tool: Technical Appendix., mimeo, IMF; Danmarks Statistik og egne beregninger.
Tilgangen følger Adrian, T., Boyarchenko, N., & Giannone, D. (2019): Vulnerable growth. American Economic Review,
109(4), 1263-1289. Der er også lavet lignende modeller for Danmark for både BNP og huspriser, se Cucic, Møller, Yorda-
nova & Søndergaard (2022): En evaluering af makroprudentiel politik ved brug af growth-at-risk-modeller, Nationalban-
ken.
13
50
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0053.png
Kapitel 2
Udsigt til stabilisering på boligmarkedet
Boks 2.4
Risikomodel peger mod et mere normalt risikobillede for husprisudviklingen
Der vil altid være usikkerhed knyttet til den fremtidige udvikling i huspriserne – såvel som alle andre makro-
økonomiske variable. Usikkerheden svinger dog betydeligt over tid. I denne boks vises en model, der kan belyse
den modelforventede udvikling samt usikkerheden, der knytter sig hertil. Modellen baserer sig på et ramme-
værk, som – baseret på udvalgte makroøkonomiske og finansielle variable på et givent tidspunkt – forsøger at
kortlægge mulige udfald for den nominelle husprisvækst et år (fire kvartaler) frem.
Modellens bud baserer sig alene på, hvordan boligpriserne har udviklet sig i samspil med de udvalgte variable,
og er kalibreret for perioden 1. kvartal 1993 til og med 1. kvartal 2023. Således kan modellen ikke direkte tage
højde for fx ventede ændringer i strukturelle forhold, herunder fx det nye boligskattesystem, der træder i kraft i
2024. Se det tekniske appendiks for detaljer om modellens bagvedliggende antagelser.
Modellen peger på, at risici, når man kigger et år frem fra det seneste kvartal (1. kvartal 2023), er betydeligt
lavere sammenlignet med start-2022,
jf. figur a.
Sandsynligheden for negativ boligprisvækst er formindsket, og
den generelle usikkerhed om udfaldet af boligpriser er ligeledes dæmpet. Det skal primært ses i lyset af, at hus-
priserne har bevæget sig fra at være betydeligt over til at være på linje med eller under det strukturelle niveau
tilsagt af andre makroøkonomiske størrelser,
jf. afvigelsesmodellen, boks 2.2.
Tilsvarende tilsiger modellen, at
sandsynligheden for boligprisfald er betydeligt lavere, end de eksempelvis var i slutningen af 2007. De aktuelle
estimater peger på, at en positiv år-til-år vækst i huspriserne frem til 1. kvartal 2024 er det mest sandsynlige.
Således er godt 65 pct. af fordelingen for år-til-år-vækstraten i 1. kvartal 2024 større end nul. Det er dog værd
at bemærke, at fordelingen stadig er venstreskæv set i forhold til slut-2019. Det vil sige, at der fortsat er større
sandsynlighed for boligprisfald relativt til et år, som i højere grad var et ”normal-år” for økonomien. Ligeledes
tilsiger modellen, at der er mindre sandsynlighed for meget positive vækstrater relativt til slut-2019.
Samlet set peger modellen på, at risici for videre boligprisfald er blevet dæmpet betydeligt siden 2021. Det un-
derstreges, at modellens bud ikke er udtryk for en egentlig prognose, men ikke desto mindre er det endnu en
indikation på, at tilpasningen på boligmarkedet snart kan være tilendebragt.
Figur a
Store udsving i risikobilledet for husprisudviklingen over tid
Sandsynlighed for given årsvækst om et år, pct.
40
Sandsynlighed for given årsvækst om et år, pct.
40
30
30
20
20
10
10
0
-20
-15
1. kvartal 2023
-10
-5
0
Årlig vækst i huspriser
1. kvartal 2022
5
10
1. kvartal 2008
15
0
4. kvartal 2019
Anm.: Stiplede linjer angiver faktisk år-til-år-vækst fire kvartaler efter. Bemærk, at resultater er baseret på kalibrering af den fulde
periode og ville derfor se anderledes ud, hvis estimaterne var vist i realtid. Estimater er særligt sensitive over for udeladelsen
af udsvingene omkring finanskrisen.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
51
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0054.png
Kapitel 2
Udsigt til stabilisering på boligmarkedet
2.5 Forudsætninger for fremgang på boligmarkedet
Fremgangen på boligmarkedet de seneste måneder, herunder navnlig fremgangen i omsætnin-
gen, kan være et tegn på, at der er udsigt til en stabilisering i husprisudviklingen.
Det forholdsvis begrænsede fald i de nominelle huspriser trods en stigning i den lange realkre-
ditrente på godt 3¼ pct.-point siden starten af 2022 skal ses på baggrund af, at flere indikato-
rer og modelberegninger peger på, at huspriserne ikke er ude af trit med de underliggende øko-
nomiske drivkræfter som fx indkomster, selv når man tager højde for de højere renter. Samtidig
har fremgangen i beskæftigelsen bidraget til at understøtte husholdningernes indkomster og
dermed boligefterspørgslen. Som nævnt ovenfor har stramningerne i lånereglerne i årene efter
finanskrisen også betydet, at de lavere renter i årene før 2022 ikke slog fuldt igennem på bolig-
priserne.
Mulighederne for fornyet fremgang på boligmarkedet skal fx ses på baggrund af, at boligbyrden
for enfamiliehuse ikke ligger højt i et historisk perspektiv. Der er således ikke tegn på, at hus-
priserne på landsplan er ude af trit med potentielle boligkøberes finansielle formåen. Udsigt til
fremgang i realindkomsterne og et fortsat højt niveau for beskæftigelsen vil dermed understøtte
efterspørgslen.
Modelberegninger, som beskrevet ovenfor i afsnit 2.4, tyder også på, at boligprisfaldene snart
kan være forbi. Det bør dog fremhæves, at disse beregninger er behæftet med betydelig usikker-
hed, og der er fortsat en væsentlig usikkerhed om udviklingen i huspriserne. Især er der fortsat
en ikke-ubetydelig estimeret risiko for prisfald frem mod 2024. Denne risiko skal også ses på
baggrund af, at en global stigning i renterne på godt 3 pct.-point ifølge den økonomiske model
MAKRO estimeres til at føre til et fald i huspriserne på 16 pct., og at tilpasningen sker gradvist
mod 2024. En kraftigere vending på arbejdsmarkedet med større fald i beskæftigelsen vil også
kunne bidrage til at lægge en øget dæmper på optimismen og købekraften blandt boligkøberne.
Den fremtidige udvikling i boligpriserne vil afhænge af udviklingen i renterne. Der er udbredte
forventninger til, at renterne igen vil falde en del tilbage på lidt længere sigt som følge af afta-
gende inflation og udsigten til forholdsvis moderat vækst i den globale økonomi,
jf. kapitel 7.
Hvis disse forventninger ikke holder stik, indebærer det en risiko for yderligere stigninger i de
lange renter, hvilket vil påvirke boligmarkedet negativt.
Dertil kommer, at befolkningsudviklingen og ændringer i boligmønstre også vil bidrage til at
understøtte boligefterspørgslen og dermed også efterspørgslen efter ejerboliger i de kommende
år. I 2023 og de efterfølgende år er der således en markant højere vækst i befolkningen i alders-
gruppen 25-40 år,
jf. figur 2.18.
Denne udvikling vurderes at bidrage til at løfte efterspørgslen
efter ejerboliger, da en stor andel af førstegangskøberne af enfamiliehuse er fra denne alders-
gruppe. I 2020 var det fx godt 45 pct. af førstegangskøberne, der var i aldersgruppen 25-40 år.
14
Selv om en del af boligkøberne kan have fremskudt boligkøb under coronapandemien i 2020-
2021, kan der således fortsat være en betydelig køberskare i de kommende år.
14
J. Holmgaard og A. Andersen, Hvem er det, der køber enfamiliehuse?,
DST Analyse, Oktober 2020.
52
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0055.png
Kapitel 2
Udsigt til stabilisering på boligmarkedet
Figur 2.18
Høj vækst i befolkningen i de aldersgrupper der udgør en stor del af førstegangskøberne
Pct.
4
Pct.
4
2
2
0
0
-2
-2
-4
2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022 2024 2026 2028 2030
I alt
25-40 år
30-40 år
-4
Anm.: Skøn for 2023-2030 er fra Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
For det andet påvirkes boligefterspørgslen også af ændringer i familie- og bosætningsmønstre. I
denne sammenhæng er det især værd at bemærke, at boligefterspørgslen formentlig løftes af en
stigende andel af befolkningen, der lever alene. Siden starten af 2000’erne er andelen af hus-
stande, der kun består af én person, således forøget knap 3 pct.-point,
jf. figur 2.19.
En betyde-
lig del af denne stigning skyldes, at flere i aldersgruppen 45-60 år bor alene i forhold til tidli-
gere.
15
Det øger alt andet lige behovet for antallet af boliger og dermed også efterspørgslen efter
ejerboliger, selv om mange yngre og midaldrende enlige ofte bor til leje.
15
Se fx C. Liliegreen, Flere midaldrende enlige,
Magasinet nr. 37,
marts 2023, Boligøkonomisk Videnscenter.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
53
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0056.png
Kapitel 2
Udsigt til stabilisering på boligmarkedet
Figur 2.19
En stigende andel af husstande
består kun af én person
Pct. af husstande
42
40
38
36
34
32
1986 1991 1996 2001 2006 2011 2016 2021
Pct. af husstande
42
40
38
36
34
32
Figur 2.20
Byggeriet i København by har været
mere begrænset i forhold til befolkningen
Ny bolig kvm pr. ny borger
250
200
150
100
50
0
2006
2009
2012
2015
2018
2021
Hele landet
København by
250
200
150
100
50
0
Anm.: Opgørelsen i figur 2.20 er beregnet på baggrund af Danmarks Statistiks opgørelse af fuldførte nybyggede kvm af stuehuse,
parcelhus, række-, kæde- og dobbelthuse, etageboliger og kollegier sat i forhold til ændringen i befolkningen.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Boligpriserne i nogle af de områder, hvor prisniveauerne og boligbyrden er højere, understøttes
af, at udbuddet har haft sværere ved at følge med efterspørgslen. Der er bygget væsentligt færre
kvadratmeter ny bolig i hovedstadsområdet end i resten af landet set i forhold til befolknings-
udviklingen,
jf. figur 2.20.
Udviklingen skal ses i lyset af en betydelig vækst i befolkningen i København by. Samtidig har
nybyggeriet i København by været forholdsvis begrænset i årene lige efter finanskrisen. Det har
medvirket til, at antallet af boligkvadratmeter pr. indbygger i København by fortsat er under ni-
veauet i 2010. Ejerboligmarkedet udgør som nævnt også en væsentlig mindre andel af den sam-
lede boligmasse i København by end for landet som helhed.
Befolkningsudviklingen og udviklingen i boligudbuddet har således i årene efter finanskrisen
været medvirkende til at forklare de højere prisstigninger i København. I de kommende år ven-
tes befolkningsfremgangen primært at være centreret omkring Hovedstaden samt i Østjylland,
og det er også her, at andelen af ledige boliger er mindst.
Et tredje forhold, som vil præge boligmarkedet i de kommende år, er det nye system for bolig-
beskatning, der træder i kraft den 1. januar 2024. Den samlede boligbeskatning ventes overord-
net set at være på et uændret niveau. Det dækker dog over en lidt lavere skattebetaling for de
fleste enfamiliehuse, mens skattebetalingerne for købere af ejerlejligheder fra og med 2024 vil
være højere som følge af højere vurderinger af grundværdien, der under det gamle system var
undervurderet.
16
16
Jf.
Skatteøkonomisk Redegørelse 2018,
Skatteministeriet.
54
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0057.png
Kapitel 2
Udsigt til stabilisering på boligmarkedet
Det er endvidere kun i det omfang, at boligpriserne ikke allerede afspejler det nye skattesystem,
at det vil have en effekt på boligpriserne. En betydelig del af effekten kan allerede være indar-
bejdet i boligpriserne, da principperne bag de nye ejendomsskatteregler allerede blev aftalt i
2017.
Det nye boligskattesystem vil fremover bidrage til at dæmpe udsvingene i boligpriserne og
dansk økonomi i forhold til det nuværende system,
jf. boks 2.5.
Det skyldes, at boligskatterne
fra 2024 vil følge vurderingerne. I opgangstider med fremgang i boligpriserne vil vurderingerne
stige, og boligejernes skattebetalinger vil derfor stige. Det vil alt andet lige bidrage til at mind-
ske stigningen i boligpriserne, da boligkøbernes betalingsvillighed reduceres som følge af, at
der nu skal betales en højere skat. Omvendt vil vurderingerne og skattebetalingerne falde i peri-
oder med nedgang på boligmarkedet og derved også bidrage til at mindske prisfaldene. Det er
dog muligt for boligejerne at indefryse stigninger i boligskatterne til salgstidspunktet, hvorfor
positive udsving i boligpriserne ikke nødvendigvis dæmpes fuldt.
Boks 2.5
Det nye boligskattesystem vil dæmpe udsving i boligpriserne
Det nye boligskattesystem indebærer, at boligskatterne fra 2024 følger udviklingen i boligpriserne, mens dette i
mindre grad er tilfældet under de nuværende skatteregler. I det nye boligskattesystem vil stigende boligpriser
således medføre højere boligskatter, hvilket mindsker prisstigningerne, mens faldende boligpriser omvendt
giver anledning til lavere boligskatter, hvilket dæmper et boligprisfald. Dermed bliver udsvingene i boligpri-
serne mindre,
jf. figur a.
Beregninger fra Nationalbanken peger på, at udsvingene kan mindskes med omkring en femtedel,
jf. Klein m.fl.
(2016).
Der er dog forskelle på tværs af boliger, afhængig af en række ejendomsspecifikke forhold og niveauet
for den kommunale grundskyldssats.
Figur a
Illustration af udsvingsdæmpende effekt af ejendomsskatter der følger ejendomspriser
Boligpriser
Boligpriser
1
5
9
13 17 21 25 29 33 37 41 45 49 53 57 61 65 69 73 77 81 85 89 93 97 101
Tid
Gammelt skattesystem
Nyt skattesystem
Anm.: Fremstillingen i figur a er illustrativ og følger Klein, m.fl. (2016) og Skatteministeriet (2018).
Kilde: Skatteøkonomisk Redegørelse 2018, Skatteministeriet og Klein, m.fl. (2016), Boligprisbobler og fordelene ved en stabilise-
rende boligbeskatning, Kvartalsoversigt, 3. kvartal 2016, Danmarks Nationalbank.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
55
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0058.png
Kapitel 2
Udsigt til stabilisering på boligmarkedet
Boks 2.6
Appendiks for risikomodel
Risikomodellen i boks 2.3 er udregnet på baggrund af en ”growth-at-risk”-opsætning, der har til formål at esti-
mere sandsynligheden for givne udviklinger i husprisvæksten. Hertil undersøges ved hjælp af kvantilregressio-
ner, hvordan en række finansielle og makroøkonomiske variable kan forklare den samlede husprisvækstforde-
ling et år frem i tid. Specifikt tages der udgangspunkt i følgende ligning:
ℎ
����
∈
���½ ����
,
����
,
Her angiver
ℎ
husprisvæksten fire kvartaler ude i fremtiden.
����
angiver den givne fraktil af fordelingen, der
ønskes undersøgt.
����
,
angiver de udvalgte forklarende variable i periode
����,
som er beskrevet nedenfor:
Finansielt indeks:
Baseret på en række finansielle variable relateret til renteudviklingen, aktiemarkedet
og kreditudvikling er der lavet et samlet indeks ved brug af førstekomponenten fra en principalkomponent-
analyse. Litteraturen inden for growth-at-risk peger generelt på, at finansielle forhold er en vigtig drivkraft
bag udviklingen i hale-risici, se blandt andet Adrian (2019) og IMF (2021).
Makro-forhold:
Et sammenvejet indeks af udviklingen i BNP, beskæftigelse, privatforbrug og lønninger.
Sammenvejet ved brug af førstekomponenten i en principalkomponentanalyse. Denne forklarende variabel
har til formål at fange makroøkonomiske udsving, der er relevante for udviklingen i huspriserne.
Husprisvækst:
Årsvækst i huspriserne baseret på Danmark Statistiks hovedindeks.
Accelerationsled:
Accelerationsledet er defineret som den kvadrerede husprisvækst, ganget med -1 hvis
negativ. Dette led har til formål at fange den generelle usikkerhed for husprisudviklingen, når der sker
store udsving i priserne.
Fundamentale boligprisforhold:
Dette led indeholder et sammenvejet indeks af boligprisernes trend-
afvigelse fra BNP, forbrugerpriser og byggeomkostninger samt boligbyrden og boligudlån i forhold til ind-
komst. Trends er udregnet på baggrund af et CF-filter, og sammenvejningen er baseret på førstekompo-
nenten af en principalkomponentanalyse. Leddet har til formål at fange boligprisernes længerevarende
udsving fra ovenstående fundamentale faktorer for boligmarkedet.
Baseret på ovenstående forklarende variable og kvantilregressioner på den 5., 10., 25., 50., 75., 90. og 95. fraktil
estimeres en samlet fordeling for fremskrivningen af husprisvæksten ét år frem. Dette gøres ved brug af en t-
skæv fordeling. Modellen er baseret på data fra 1. kvartal 1993 til og med 1. kvartal 2023. Udregningerne er la-
vet på baggrund af Prasad et al. (2019) og Lafarguette, R. (2019).
Kilde: Prasad et al. (2019), "Growth at Risk: Concept and Application in IMF Country Surveillance", IMF working paper; Lafarguette,
R. (2019) “Growth at Risk Tool: Technical Appendix.” mimeo, IMF; Adrian, T., Boyarchenko, N., & Giannone, D. (2019). Vul-
nerable growth. American Economic Review, 109(4), 1263-1289; Deghi, A., Katagiri, M., Shahid, M. S., & Valckx, N. (2020).
Predicting downside risks to house prices and macro-financial stability. International Monetary Fund; Danmarks Statistik og
egne beregninger.
56
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0060.png
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0061.png
Kapitel 3
Husholdningerne
3. Husholdningerne
3.1 Husholdningernes indkomster og forbrug
Der er udsigt til bedring i husholdningernes muligheder for forbrug. Siden efteråret 2022 er in-
flationen aftaget betydeligt, beskæftigelsen er fortsat med at stige, og der er aftalt lønstigninger
i 2023 og 2024, som forventes at bidrage til at genoprette husholdningernes købekraft.
Den mere gunstige udvikling i år kommer i forlængelse af, at privatforbruget de seneste år har
været påvirket af en række udefrakommende forhold, der både har påvirket sammensætningen
af og niveauet for forbruget. Sammensætningen af forbruget er fortsat påvirket af forskydninger
i efterspørgslen under coronapandemien, og forbrugsniveauet faldt sidste år som følge af den
tiltagende inflation.
Husholdningerne har i starten af i år øget deres forbrug igen i takt med aftagende inflation, og
en stigende realløn giver mulighed for yderligere fremgang i det private forbrug i både 2023 og
2024,
jf. figur 3.1.
Muligheden for fremgang skal også ses på baggrund af, at husholdningerne
sidste år var tilbageholdende med at forbruge i forhold til deres indkomstfremgang og derved
sparede mere op. Endelig understøttes forbruget i år og næste år af tilbagebetalingen af ejen-
domsskatter til boligejere, der har betalt skat af en for høj vurdering siden 2011, hvilket vil finde
sted, efterhånden som de nye ejendomsvurderinger sendes ud.
Figur 3.1
Fremgang i det private forbrug igen
Pct.
6
4
2
0
-2
-4
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
2014
2016
2018
2020
2022
2024
Pct.
6
4
2
0
-2
-4
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Genopretning af realløn understøtter forbrugsfremgang
Inflationen er aftaget betydeligt siden oktober og er ikke længere på et ekstraordinært højt ni-
veau. Derved er der allerede bevægelse i retning af en bedring i husholdningernes købekraft ef-
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
59
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0062.png
Kapitel 3
Husholdningerne
ter det mærkbare fald sidste år. De aftalte lønstigninger i forbindelse med forårets overens-
komstforhandlinger for den private sektor (OK23) og de lokale lønforhandlinger i de enkelte
virksomheder vil, efterhånden som de bliver udmøntet,
jf. kapitel 5.3,
også øge husholdninger-
nes købekraft. På baggrund af den ventede udvikling i priser og lønninger ventes reallønnen i
2024 at være tilbage på omtrent 2021-niveau,
jf. figur 3.2.
Figur 3.2
Reallønnen ventes i 2024 at være tilbage på omtrent 2021-niveau
Indeks (2021=100)
110
Indeks (2021=100)
110
100
100
90
90
80
80
70
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
2014
2016
2018
2020
2022
2024
70
Anm.: Reallønnen er opgjort som timelønnen på DA-området deflateret med forbrugerprisindekset.
Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening, Danmarks Statistik og egne beregninger.
De højere aftalte lønstigninger i år og næste år kombineret med faldende inflation understøtter
muligheden for forbrugsfremgang. Den ventede vending på arbejdsmarkedet vil modsat i sig
selv føre til mindre indkomstfremgang i 2024, men ikke i et omfang, hvor det forhindrer en
samlet indkomstfremgang,
jf. figur 3.3.
De højere lønstigninger vil også have gennemslag på
lønningerne for offentligt ansatte gennem reguleringsordningen og med forsinkelse også
komme modtagere af overførselsindkomster til gode, da satsreguleringen er bestemt af lønud-
viklingen to år før. Satsreguleringen er dog noget højere allerede i 2023 end i 2022 og vil stige
yderligere i 2024.
60
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0063.png
Kapitel 3
Husholdningerne
Figur 3.3
Genopretning af realløn understøtter forbrugsfremgang
Pct.
6
4
2
0
-2
-4
-6
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
2014
2016
2018
2020
2022
2024
Beskæftigelse
Realløn
Privatforbrug
Pct.
6
4
2
0
-2
-4
-6
Anm.: Reallønnen er opgjort ved at deflatere udviklingen i den private timeløn (DA-området) med forbrugerprisindekset. Søjlerne
angiver vækstrater i henholdsvis beskæftigelse og realløn.
Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening, Danmarks Statistik og egne beregninger.
Andre indkomster end lønindkomst spiller også en rolle for husholdningernes forbrugsgrund-
lag. Store udbyttebetalinger bidrog til husholdningernes indkomstfremgang sidste år. Tilsva-
rende bidrag forventes ikke i år, hvor husholdningerne også vil stå over for større renteudgifter.
Husholdningernes samlede reale disponible indkomst ventes igen at gå frem i 2024, hvilket
blandt andet skal ses i lyset af en forventning om fortsat lavere inflation og ny fremgang i netto-
renteindtægterne.
Opsparet formue giver også mulighed for at øge forbruget
Husholdningernes mulighed for at forbruge afhænger også af deres formue. Husholdningerne
har efter finanskrisen haft en forholdsvis høj opsparing, og værdistigninger har også bidraget til
øget formue. Opsparingen er de seneste år blevet påvirket midlertidigt af begrænsede forbrugs-
muligheder under coronapandemien, efterfølgende mindreopsparing efter genåbningen af øko-
nomien samt mindre smittespredning og igen en vis opsparing sidste år, hvor husholdningerne
kan have udskudt dele af deres forbrug, herunder anskaffelse af større forbrugsgoder,
jf. figur
3.4.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
61
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0064.png
Kapitel 3
Husholdningerne
Figur 3.4
Husholdningerne sparede mere op
sidste år
Pct.
15
10
5
0
-5
-10
2002 2005 2008 2011 2014 2017 2020
Pct.
15
10
5
0
-5
-10
Figur 3.5
Husholdningerne er velpolstrede med
en stor nettoformue
Andel af disponibel indkomst
3
2
1
0
-1
-2
2004 2007 2010 2013 2016 2019 2022
3
2
1
0
-1
-2
Anm.: Opsparingen i figur 3.4 er beregnet som forskellen mellem husholdningernes disponible indkomst og udgifter til individuelt
forbrug i forhold til deres disponible indkomst. Opsparingsandelen er opgjort uden korrektion for ændringer i pensionsreser-
ver. Tallene for 2020-2022 er foreløbige og er underlagt øget usikkerhed som følge af sæsonkorrektion af store udsving un-
der coronapandemien. Husholdningernes nettoformue i figur 3.5 er summen af deres aktiver ekskl. pension fratrukket deres
gæld. Nettoformuen inkluderer jord ejet af landbrug, der er organiseret som enkeltmandsvirksomheder. Der er databrud i
2016 som følge af en ny metode til opgørelse af nationalregnskabets finansielle konti. Nettoformuen er målt som andel af
disponibel indkomst. I begge figurer er den disponible indkomst i 2020 og 2021 korrigeret for skattebetalingen af de udbetalte
indefrosne feriemidler.
Kilde: Danmarks Nationalbank, Danmarks Statistik og egne beregninger.
Ud over finansiel formue har husholdningerne også en formue i reale aktiver, herunder ejen-
domme. Faldet i boligpriserne det seneste års tid har reduceret husholdningernes boligformue
og dermed også deres samlede formue. Husholdningerne er under ét imidlertid fortsat velpol-
strede i form af en betydelig nettoformue,
jf. figur 3.5.
Faldet i boligformuen påvirker også husholdningernes friværdier. Alene i andet halvår 2022
faldt friværdierne med 344 mia. kr., selvom rentestigninger bidrog til at reducere markedsvær-
dien af fastforrentet realkreditgæld.
1
Trods faldet er friværdierne stadig høje i en historisk sam-
menhæng og ligger også højere end i 1. kvartal 2020, hvor boligprisstigningerne tog til. Perio-
den fra 2020 til 2022 førte imidlertid ikke til, at boligejerne i større omfang øgede deres belå-
ning i friværdi modsat den store gældsætning op til finanskrisen. Derfor ventes heller ikke store
negative effekter på det private forbrug som følge af faldet i friværdier det seneste år.
Særlige forhold understøtter også husholdningernes forbrugsmuligheder. Folketinget vedtog i
maj en ny lov om inflationshjælp til økonomisk udsatte børnefamilier. Puljen på 300 mio. kr. er
blevet udbetalt i juni og august og understøtter husholdningernes købekraft sammen med tidli-
gere tiltag, såsom udbetalinger til hårdt ramte husholdninger, midlertidige afgifts- og skatte-
nedsættelser, et midlertidigt huslejeloft og en indefrysningsordning for høje energiudgifter.
Hertil kommer i løbet af 2023 og 2024 tilbagebetalingen af ejendomsskatter på forventet ca.
13,5 mia. kr. til boligejere, der har betalt skat af en for høj vurdering siden 2011.
Se Realkredit Danmark (2023): Historisk kraftigt fald i friværdierne – men ingen dramatik. Boligejerne er fortsat godt
polstret. 27. april 2023.
1
62
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0065.png
Kapitel 3
Husholdningerne
Bløde indikatorer peger på bedring i forbruget
Den aftagende inflation siden oktober sidste år har været ledsaget af mere optimisme blandt
husholdningerne. Således er forbrugertilliden steget fra et historisk lavpunkt sidste efterår til et
niveau, der fortsat er negativt, men nærmer sig det neutrale niveau,
jf. figur 3.6.
Det fortsat ne-
gative niveau afspejler blandt andet, at forbrugerne under ét angiver, at det i øjeblikket ikke er
fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder. Husholdningernes opfattelser af et mindre pres
på deres økonomi kommer også til udtryk ved, at en større andel af husholdningerne i dag reg-
ner med at
kunne
spare op i de kommende måneder, men ikke nødvendigvis at gøre det. Denne
andel er steget til 26,9 pct. i juli fra 12,3 pct. i oktober sidste år.
Figur 3.6
Fald i inflation og bedret forbrugertillid
Figur 3.7
Detailsalget i mængder mere stabilt
frem mod sommer
Indeks (2015=100)
130
120
110
100
90
80
70
2000 2004 2008 2012 2016 2020
Værdiindeks
Mængdeindeks
Indeks (2015=100)
130
120
110
100
90
80
70
Pct.
20
15
10
5
0
-5
-10
Nettotal
-40
-30
-20
-10
0
10
20
2002 2005 2008 2011 2014 2017 2020 2023
Inflation
Forbrugertillid (inverteret skala, h. akse)
Anm.: Sæsonkorrigerede tal i figur 3.7.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Bedringen i husholdningernes forventninger til den økonomiske situation afspejles i, at hus-
holdningerne i 1. kvartal i år øgede deres forbrug efter tilbagegang i alle kvartaler sidste år. Tal
for detailomsætningen, som udgør en delmængde af det samlede privatforbrug, viser fortsat
tegn på fremgang i 2. kvartal, men med et fald i juli efter den stigende tendens i første halvår,
jf.
figur 3.7.
Ligeledes er bilsalget på vej op igen. Bilsalget er meget konjunkturafhængigt og stiger
normalt ved bedre udsigter. Samtidig er fremgangen udtryk for, at forsyningsproblemer i en pe-
riode har ført til længere leveringstider og påvirket bilsalget.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
63
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0066.png
Kapitel 3
Husholdningerne
Stabile forbrugskvoter i prognosen
Den ventede forbrugsfremgang er samlet set på linje med den ventede indkomstfremgang både
målt i forhold til kerneindkomst og disponibel indkomst,
jf. figur 3.8.
Derved vil den andel af
indkomsten, som husholdningerne anvender til forbrug, være på et omtrent uændret niveau.
Dette står i kontrast til, at forbrugskvoten historisk har en tendens til at stige under en højkon-
junktur.
Når forbrugskvoten ikke stiger mere i prognoseperioden, skal det ses i sammenhæng med en
stigning i husholdningernes renteudgifter. I en årrække har husholdningernes renteudgifter
været faldende som følge af et faldende renteniveau. Husholdningerne har imidlertid i disse år
ikke omsat de sparede renteudgifter til forbrug. De har i stedet øget deres ordinære afdrag på
lån, dvs. husholdningernes samlede ydelse på lån har været omtrent uændret over tid,
jf. figur
3.9.
Dette er med til at forklare faldet i forbrugskvoten målt i forhold til disponibel indkomst i
årene op til coronapandemien. Renteudviklingen er nu vendt, og husholdningerne har stigende
renteudgifter, hvilket isoleret set reducerer deres disponible indkomst og deres muligheder for
forbrug af varer og tjenester. Dette trækker i sig selv i retning af en mere dæmpet forbrugsud-
vikling og en fladere udvikling i forbrugskvoten.
Figur 3.8
Forbrugskvoter ventes at udvikle sig
fladt
Pct.
110
100
90
80
70
60
2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021 2024
I forhold til disponibel indkomst
I forhold til kerneindkomst
Pct.
110
100
90
80
70
60
Figur 3.9
Forbrugsmulighederne påvirkes af
stigende renteudgifter på realkreditlån
Mia. kr.
25
20
15
10
5
0
2013
2015
2017
2019
2021
2023
Ydelse
Renteudgifter
Mia. kr.
25
20
15
10
5
0
Ordinære afdrag
Anm.: I figur 3.8 er den disponible indkomst korrigeret for skattebetalingen af de udbetalte indefrosne feriemidler. Tal i figur 3.9 ved-
rører husholdningernes realkreditlån. Ydelsen svarer til summen af ordinære afdrag og renteudgifter, inkl. afdrag.
Kilde: Danmarks Statistik, Danmarks Nationalbank og egne beregninger.
Sammensætning af forbruget nærmer sig fordelingen før corona
Under coronapandemien skete der en forskydning i husholdningernes forbrug fra tjenester til
varer. Husholdningerne brugte eksempelvis mindre på rejser og restauranter og mere på køb af
artikler til hjemmet, herunder elektronik. Fordelingen af forbruget på tjenester og varer ser ud
til at vende tilbage til sammensætningen fra før pandemien,
jf. figur 3.10.
Udviklingen hjælpes
på vej af, at den tiltagende inflation sidste år især dækker over store prisstigninger på varer,
mens prisstigninger på tjenesteydelser er kommet med forsinkelse og har været lavere.
64
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0067.png
Kapitel 3
Husholdningerne
Også på andre områder synes der ikke at være tegn på store strukturelle ændringer efter co-
ronapandemien. Andelen af online-handel steg kraftigt under pandemien, men efterfølgende er
der sket en tilpasning til den trend, som var gældende før pandemien,
jf. figur 3.11.
Figur 3.10
Husholdningernes forbrug nærmer
sig før-coronasammensætning
Indeks (2019=100)
115
110
105
100
95
90
85
2015
2017
2019
Forbrug i alt
Varer
Tjenester
2021
2023
Indeks (2019=100)
115
110
105
100
95
90
85
Figur 3.11
Online handel er tilbage ved trenden
før coronapandemien
Mia. kr.
80
70
60
50
40
30
20
2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023
E-handel mv.
Andel (h. akse)
Pct.
50
45
40
35
30
25
20
Anm.: Husholdningernes forbrug på dansk område i figur 3.10 indeholder ikke turisme. Tallene i figur 3.11 er egen sæsonkorrek-
tion.
Andel
er opgjort ud fra den samlede omsætning med danske betalingskort via e-handel mv. og fysiske forretninger (be-
tjent ekspedition). Figuren medtæller således ikke omsætning med kontanter, hvilket medfører en overvurdering af andelen,
som e-handel mv. udgør af den samlede omsætning.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
En detaljeret opgørelse på forbrugsgrupper viser, at der i 1. kvartal 2023 fortsat var et markant
højere forbrug af
øvrige varer
(fx elektronik og møbler) end i perioden før coronapandemien –
også selv om vareforbruget faldt markant gennem 2022 og i 1. kvartal 2023,
jf. figur 3.12.
Mod-
sat var der markant fremgang i starten af året i forbruget af køretøjer og turisme. Sidstnævnte
ligger dog fortsat lavere end før coronapandemien.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
65
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0068.png
Kapitel 3
Husholdningerne
Figur 3.12
Stor nedgang i flere typer vareforbrug i 1. kvartal
Pct.
-10
Privatforbrug i alt
Køretøjer
Turistforbrug
Benzin og olie til køretøjer
Øvrige tjenester
Boligbenyttelse
Fødevarer, drikkevarer og tobak
Elektricitet, gas mv.
Øvrige varer
-10
0
10
20
30
40
50
Pct.
1. kvartal 2023 i forhold til 1. kvartal 2022
Anm.: Sæsonkorrigerede tal opgjort i mængder.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
0
10
20
30
40
50
1. kvartal 2023 i forhold til 4. kvartal 2019
I prognosen ventes en fortsat tilpasning i sammensætningen af forbruget af tjenester og varer,
som ligger i forlængelse af de store udsving under coronapandemien. På den baggrund ventes
tjenesteforbruget generelt at vokse mere end forbruget af varer,
jf. figur 3.13.
Det gælder især
for turistforbruget, som sammenlagt ventes at vokse med lidt over 20 pct. fra 2022 og frem til
2024, hvilket skal ses i lyset af den store nedgang under pandemien. Modsat ventes der en sam-
let tilbagegang i forbruget af
øvrige varer,
som steg til meget høje niveauer fra 2020 til 2022.
Der er dog også vareforbrug, som ventes at vokse. Det gælder fx forbruget af køretøjer, hvilket
skal ses i lyset af det lave forbrugsniveau i 2022.
66
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0069.png
Kapitel 3
Husholdningerne
Figur 3.13
Tjenesteforbruget ventes generelt at vokse hurtigere end forbruget af varer frem til 2024
Samlet vækst fra 2022 til 2024, pct.
-5
Privatforbrug i alt
Turistforbrug
Køretøjer
Øvrige tjenester
Fødevarer, drikkevarer og tobak
Øvrige varer
-5
0
5
10
15
20
25
0
5
10
15
20
25
Samlet vækst fra 2022 til 2024, pct.
Anm.: Skøn for samlet udvikling i det mængdemæssige forbrug i udvalgte underkomponenter.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Prognosen indebærer således en forventning om en fortsat tilpasning i sammensætningen af
forbruget til forhold, der minder om perioden før coronapandemien. Der ventes dog ikke at
være fuld tilbagevenden til sammensætningen i 2019 i mængder, blandt andet fordi forbruget af
varer generelt er vokset hurtigere end forbruget af tjenester de seneste 20 år,
jf. figur 3.14.
No-
minelt er tjenesteforbruget derimod vokset hurtigere end vareforbruget, hvorfor tilpasningen i
sammensætningen også ventes at forløbe hurtigere opgjort i løbende priser.
Figur 3.14
Tilpasningen i sammensætningen af forbruget ventes at fortsætte i prognoseperioden
Indeks (2019=100)
140
120
100
80
60
40
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
2014
2016
2018
2020
2022
2024
Privatforbrug i alt
Heraf varer
Heraf tjenester
Indeks (2019=100)
140
120
100
80
60
40
Anm.: Reale størrelser. Forbruget af tjenester indeholder turismeforbruget i udlandet.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
67
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0070.png
Kapitel 3
Husholdningerne
3.2 Forbrugerpriser
Inflationen har haft en faldende tendens siden oktober sidste år og lå på 3,1 pct. i juli,
jf. figur
3.15.
Faldet i inflationen skyldes en faldende prisstigningstakt på varer, idet priser på tjeneste-
ydelser fortsat vokser forholdsvis meget og uden tegn på en vending. Prisudviklingen på tjene-
steydelser bidrager til en forholdsvis høj kerneinflation, som fortsat lå over 5 pct. i juli. Lønud-
viklingen vil være med til at holde prisstigningstakten på tjenesteydelser oppe i prognoseperio-
den, og det er forventningen, at inflationen og kerneinflationen fortsat vil være forhøjet, men
aftagende. På årsniveau ventes inflationen at aftage fra 7,7 pct. i 2022 til henholdsvis 3,8 pct. og
3,0 pct. i 2023 og 2024.
Figur 3.15
Den samlede prisudvikling har toppet, mens prisudviklingen på tjenesteydelser holder
kerneinflationen oppe
Pct. (å/å)
20
15
10
5
0
-5
2019
Ændring i forbrugerpriser
2020
2021
Ændring i varepriser
2022
Ændring i tjenestepriser
2023
Kerneinflation
Pct. (å/å)
20
15
10
5
0
-5
Anm.: I figuren vises årsstigningstakten for de forskellige serier, dvs. stigningen de seneste 12 måneder. Kerneinflationen viser
prisudviklingen ekskl. energi og uforarbejdede fødevarer.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Den faldende tendens i inflationen skal især ses i sammenhæng med udviklingen i energipriser.
Priserne på energi i forbrugerprisindekset, dvs. priserne på elektricitet, opvarmning og brænd-
stof til køretøjer, er faldet mærkbart og har i de seneste måneder ligget lavere end i den tilsva-
rende måned året før. Derved har prisudviklingen på energi trukket inflationen ned,
jf. figur
3.16.
I juli lå forbrugerpriserne på elektricitet, gas og brændstof henholdsvis 30,6 pct., 33,8 pct.
og 18,7 pct. under priserne i samme måned året før.
Hertil kommer, at prisudviklingen på andre varer nu i mindre grad bidrager til inflationen i for-
hold til sidste år, hvor afledte prisændringer som følge af øgede produktionsomkostninger og
udgifter til fragt førte til stigende priser på varer.
Energipriserne på råvaremarkederne er nu noget under niveauet før Ruslands invasion af Ukra-
ine og kan være tæt på at have nået en bund. Markedsforventninger peger på et svagt fald i pri-
sen på olie i løbet af i år og næste år,
jf. figur 3.17.
Markedsforventningerne peger endvidere på,
at prisen på elektricitet og naturgas vil stige fra det nuværende niveau. Dels vil der være en sæ-
sonbetinget stigning i prisen på el – der ikke kan lagres på samme måde som gas – i vintermå-
nederne, dels indregner markedet givetvis en vis sandsynlighed for, at gasprisen kan komme til
68
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0071.png
Kapitel 3
Husholdningerne
at stige væsentligt i tilfældet af kommende hård vinter. Futurespriser på energi ligger dog fort-
sat under prisniveauet lige før Ruslands invasion af Ukraine, men lidt højere end niveauet før
coronapandemien.
Figur 3.16
Prisudviklingen på energi trækker
ned i inflationen
Pct.-point
15
Pct.-point
15
Figur 3.17
Energipriserne kan have nået en
bund
EUR/MWh
400
USD/tønde
400
10
10
300
300
5
5
200
200
0
0
100
100
-5
2018
Tjenester
2019
2020
2021
2022
2023
Andre varer
Energi
-5
Fødevarer
0
2019 2020 2021 2022 2023 2024
Nordisk el
Naturgas
0
Olie (h.akse)
Anm.: I figur 3.16 vises vækstbidrag til den årlige stigning i det samlede forbrugerprisindeks. Energi dækker over priserne på elek-
tricitet, opvarmning og brændstof til køretøjer i forbrugerprisindekset, men omfatter ikke det indirekte bidrag fra energi, der
går gennem prisen på varer og tjenester. I figur 3.17 er elprisen Nordic Power Base fra Nordpool. Naturgas i Europa er futu-
resprisen på levering i førstkommende måned i Dutch Title Transfer Facility. Olieprisen er spotprisen på Brent. De stiplede
linjer er futurespriser fra Intercontinental Exchange (ICE).
Kilde: Danmarks Statistik, Macrobond og egne beregninger.
Inflationen holdes fortsat oppe af prisudviklingen på fødevarer og tjenesteydelser. De globale
priser på uforarbejdede fødevarer har ifølge verdensprisindekset fra FN’s fødevare- og land-
brugsorganisation FAO været faldende siden foråret 2022, uden at det er slået igennem på for-
brugerpriserne herhjemme. Normalt er der en forsinkelse på omkring et halvt år, før udviklin-
gen i de globale fødevarepriser slår igennem på fødevarepriserne i forbrugerprisindekset. Ud-
viklingen i de globale fødevarepriser trækker således i retning af, at fødevarepriserne, som for-
brugerne skal betale herhjemme, vil falde.
Supermarkeder har allerede sat nogle priser ned, og ifølge Danmarks Statistiks konjunkturba-
rometer er der en forventning om fortsat fald i priserne på fødevarer. Fødevarepriserne er ud
over råvarepriserne også bestemt af omkostningerne til fragt, forarbejdning, marketing, distri-
bution mv. Disse omkostninger vil være med til at holde priserne på fødevarer oppe, og det er
ikke givet, at fødevarepriserne skal falde til deres tidligere niveau. Ekstreme vejrforhold i
mange lande og Ruslands beslutning om ikke at forlænge kornaftalen, der har sikret eksport af
korn fra Ukraine gennem Sortehavet, vil samtidig trække i retning af en stigning i de globale fø-
devarepriser.
Den samlede forbrugerprisudvikling er som nævnt i stigende grad drevet af prisudviklingen på
tjenesteydelser. Det gælder blandt andet restauranter, der på grund af højere priser på fødeva-
rer har sat deres priser op. Priser på tjenesteydelser følger i øvrigt i høj grad lønudviklingen, så
stigende lønninger vil også blive afspejlet i tjenestepriser.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
69
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0072.png
Kapitel 3
Husholdningerne
I juli var der en lille stigning i inflationen til 3,1 pct. fra 2,5 pct. i juni. Denne stigning er ikke
udtryk for en ny tendens i inflationsudviklingen, men afspejler i høj grad midlertidige forhold.
Dels har der været en særlig stor sæsonbetinget stigning i priserne på sommerhusleje og pakke-
rejser,
jf. figur 3.18.
Denne prisstigning afspejler grundlæggende, at folk rejser igen efter co-
ronapandemien.
Figur 3.18
Priser på pakkerejser og leje af
sommerhuse er påvirket af sæsoneffekter
Figur 3.19
Prisen på elektricitet er steget efter
bortfaldet af den midlertidige lempelse af den
almindelige elafgift
Indeks (2015=100)
250
Indeks (2015=100)
250
Indeks (2015=100)
250
Indeks (2015=100)
250
200
200
200
200
150
150
150
150
100
100
100
100
50
2020
2021
2022
2023
Pakkerejser
Sommerhuse mv.
50
50
2020
2021
2022
2023
50
Anm.: I figur 3.18 og figur 3.19 vises henholdsvis prisniveauet for pakkerejser, sommerhuse mv. samt elektricitet i forbrugerprisin-
dekset.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Endvidere har der i juli været en stor stigning i prisen på elektricitet – vel at mærke når der
sammenlignes med prisen i juni. Det afspejler, at den midlertidige nedsættelse af den alminde-
lige elafgift, der har været i kraft i første halvår 2023 som en del af vinterpakken, er ophørt fra
og med juli,
jf. figur 3.19.
Fra juni til juli var der en stigning i prisen på elektricitet på 33,9 pct.
Det giver umiddelbart et bidrag til prisudviklingen fra juni til juli på omkring 1 pct.-point, som
modsvarer, at den midlertidige nedsættelse af den almindelige elafgift mekanisk har trukket in-
flationen tilsvarende ned i årets første seks måneder. På årsplan svarer det isoleret set til, at in-
flationen er knap 0,5 pct.-point lavere i 2023 og knap 0,5 pct. højere i 2024 i forhold til, hvis
den midlertidige afgiftsnedsættelse ikke havde været i kraft. Elprisen i juli 2023 var desuden
lavere end i juli 2022.
Selvom stigningen i inflationen i juli afspejler midlertidige forhold og ikke i sig selv er en ny
tendens, vil perioden med hurtigt aftagende inflation formentlig ikke fortsætte. Inflationen er
bestemt af prisudviklingen de seneste 12 måneder. Efterhånden som bidrag til inflationen fra
måneder med store prisstigninger falder ud af opgørelsen af inflationen (basiseffekter), vil
grundlaget for yderligere fald i inflationen blive mindre. Prisudviklingen i august sidste år bi-
drog ikke til inflationen, mens prisudviklingen i september og oktober hver bidrog med om-
kring 1 pct.-point,
jf. figur 3.20.
Det trækker isoleret set i retning af lavere inflation i efteråret,
men herefter vil bortfald af forholdsvis store basiseffekter ophøre. Modsat er basiseffekterne fra
november og december 2022 negative, hvilket isoleret set vil trække i retning af øget inflation i
november og december i år.
70
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0073.png
Kapitel 3
Husholdningerne
Figur 3.20
Basiseffekter vil isoleret set trække i retning af lavere inflation i de kommende måneder
Pct.-point
8
6
4
2
0
-2
-4
Jul 23 Aug 23 Sep 23
Jul 23
Mar 23
Nov 22
Pct.
8
6
4
2
0
-2
-4
Okt 23 Nov 23 Dec 23 Jan 24 Feb 24 Mar 24 Apr 24 Maj 24 Jun 24
Jun 23
Maj 23
Apr 23
Feb 23
Jan 23
Dec 22
Okt 22
Sep 22
Samlet stigning (h. akse)
Anm.: Inflationen måles som prisudviklingen over de seneste 12 måneder. Derved vil inflationen i det kommende år til dels være
bestemt af en prisudvikling, der allerede har fundet sted. I figuren vises de isolerede bidrag til inflationen de kommende 12
måneder fra prisudviklingen de seneste 12 måneder.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Prisudviklingen på tjenester vil også kunne trække i retning af at holde inflationen på et højere
niveau næste år, idet det er forventningen, at prisudviklingen på tjenesteydelser først vil vende
senere. Den forskellige prisudvikling på varer og tjenester vil under simple antagelser føre til
udsving i inflationen selv i et forløb, hvor der sker en normalisering af inflationen,
jf. boks 3.1.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
71
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0074.png
Kapitel 3
Husholdningerne
Boks 3.1
Stiliseret forløb for normalisering af inflationen
Inflation er et udtryk for den generelle prisudvikling og dækker over prisændringer på varer og tjenester. Gen-
nem stramninger og lempelser i pengepolitikken kan centralbanker påvirke den generelle prisudvikling, mens
prisudviklingen på specifikke varer og tjenester bestemmes af en lang række forhold, herunder skift i præferen-
cer, ny teknologi mv. Hertil kommer forhold, der midlertidigt kan rykke udbud og efterspørgsel og herigennem
påvirke priser. I det omfang at inflationen er påvirket af midlertidige forhold, vil der ske en tilpasning i de rela-
tive priser over tid, men niveauet for de enkelte priser – og det samlede prisniveau – skal ikke nødvendigvis
vende tilbage til tidligere trend. Derimod må der forventes en tilpasning i de relative priser i det omfang, at ud-
bud og efterspørgsel kun har været påvirket af midlertidige forhold. I kraft af en inflationsmålsætning for den
samlede priseudvikling er der heller ikke et særskilt mål for udviklingen i prisniveauet.
Den tiltagende inflation fra starten af 2022 dækker især over stigende varepriser, mens priserne på tjeneste-
ydelser er vokset i et langsommere tempo. Siden oktober sidste år har prisniveauet for varer været på vej ned,
mens prisniveauet for tjenesteydelser er fortsat med at vokse. Prisniveauet på varer er endnu relativt højt i for-
hold til prisniveauet på tjenester, så der kan fortsat ventes en tilpasning, indtil de relative priser i højere grad
svarer til forholdene før de midlertidige forstyrrelser (enten ved at prisniveauet på varer falder, prisniveauet på
tjenester vokser, eller begge dele).
Den forskellige udvikling i priser på varer og tjenester har betydning for den samlede prisudvikling. En videre
tilpasning i varepriser og tjenestepriser kan som følge af fortsat høje prisstigninger på tjenesteydelser føre til en
periode, hvor den samlede prisudvikling igen er højere, inden prisudviklingen på alle varer og tjenester er til-
bage på den trendmæssige stigningstakt før de midlertidige forstyrrelser,
jf. figur a og figur b.
Efter tilpasningen vil priser på varer og tjenester vokse med samme rate som før den midlertidige forstyrrelse.
Tilpasning kræver imidlertid ikke, at alle priser falder til det tidligere niveau.
Figur a
Niveau for priser
Niveau
135
130
125
120
115
110
105
100
95
2019 2020 2021 2022 2023 2024
Forbrugerpriser
Varepriser
Tjenestepriser
Niveau
135
130
125
120
115
110
105
100
95
Figur b
Prisudvikling
Pct.
14
12
10
8
6
4
2
0
-2
2019 2020 2021
Forbrugerpriser
Tjenestepriser
2022
2023 2024
Varepriser
Pct.
14
12
10
8
6
4
2
0
-2
Anm.: De stiliserede forløb er baseret på en normal prisudvikling på 2 pct. om året frem til slutningen af 2021. Herefter forudsættes
varepriserne at vokse 15 pct. på årsbasis frem til oktober 2022, falde med 2 pct. frem til juli 2023 og herefter vokse med 2
pct. på årsbasis. Tjenestepriserne forudsættes at vokse med 5 pct. på årsbasis fra januar 2022 til juni 2023 og herefter 2 pct.
De resulterende forløb for forbrugerpriser, varepriser og tjenestepriser er i overensstemmelse med den faktiske udvikling i
inflationen indtil nu.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Under forudsætning af, at tjenesteprisinflationen også kommer ned, vil inflationen først være
mere normal, dvs. omkring 2 pct., på den anden side af prognoseperiode (dvs. efter 2024). I
prognosen forventes forbrugerpriserne at vokse med 3,8 pct. i år og 3,0 pct. næste år.
72
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0075.png
Kapitel 3
Husholdningerne
Den ventede udvikling vil afspejle en tilsvarende udvikling i euroområdet, hvor forventningen
også er, at inflationen vil nærme sig den pengepolitiske målsætning på 2 pct. efter 2024.
2
Den
pengepolitiske målsætning er også retningsgivende for inflationen herhjemme i kraft af fast-
kurspolitikken. Over tid har der også været en meget tæt sammenhæng mellem inflationsudvik-
lingen i euroområdet og herhjemme,
jf. figur 3.21.
Figur 3.21
Inflationen er kommet hurtigt ned i Danmark sammenlignet med euroområdet
Pct. (å/å)
14
12
10
8
6
4
2
0
-2
2005
2007
2009
2011
Danmark
2013
2015
2017
2019
2021
2023
Euroområdet
Pct. (å/å)
14
12
10
8
6
4
2
0
-2
Anm.: I figur 3.21 vises inflationen målt ved HICP, som er det harmoniserede forbrugerprisindeks, der er baseret på ensartet opgø-
relse af inflationen på tværs af eurolande.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Den tætte sammenhæng i inflationsudviklingen har også været gældende det seneste år med
hastigt tiltagende inflation frem til oktober 2022 og hurtigt aftagende inflation herefter. Dog
steg inflationen mere i Danmark frem til vendepunktet, men er også faldet hurtigere igen. For-
skellen skal blandt andet ses i lyset af et hurtigere gennemslag til forbrugerpriserne på energi i
Danmark, idet prislofter i nogle andre lande umiddelbart begrænsede deres prisstigning, men
omvendt kan betyde en længere periode med forhøjede priser. Således har der været større ud-
sving i priserne på elektricitet og gas i Danmark end i euroområdet som helhed,
jf. figur 3.22
og
figur 3.23.
Samtidig har den midlertidige nedsættelse af den almindelige elafgift trukket pris-
udviklingen i Danmark ned i første halvår 2023.
2
Jf. ECB (2023): Survey of Professional Forecasters – Third Quarter, 28. juli 2023.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
73
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0076.png
Kapitel 3
Husholdningerne
Figur 3.22
Prisen på elektricitet er steget og
faldet forholdsvis meget i Danmark
Indeks (jan. 2022=100)
200
Indeks (jan. 2022=100)
200
Figur 3.23
Prisen på gas er steget og faldet
forholdsvis meget i Danmark
Indeks (jan. 2022=100)
200
Indeks (jan. 2022=100)
200
150
150
150
150
100
100
100
100
50
2022
Euroområdet
2023
Danmark
50
50
2022
Euroområdet
2023
Danmark
50
Anm.: Baseret på HICP.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
3.3 Boligmarkedet og boliginvesteringer
Huspriserne er faldet mærkbart siden toppen i første halvår 2022. Det skyldes både højere ren-
ter, stigende leveomkostninger og formentlig også en vis prisdæmpende effekt af en normalise-
ring af boligefterspørgslen efter fremskyndelse af boligkøb under coronapandemien. Der er dog
klare tegn på en stabilisering på boligmarkedet, hvor omsætningen er steget i løbet af 1. halvår,
og prisfaldene er stoppet. Skønnet i indeværende prognose indregner, at størstedelen af tilpas-
ningen i huspriserne allerede er sket, og at priserne vil begynde at stige til næste år,
jf. figur
3.24.
Således skønnes et fald i huspriserne på 4,5 pct. i 2023 og en stigning på 1,4 pct. i 2024,
jf.
figur 3.25.
Udsigten til stabilisering på boligmarkedet skal blandt andet ses på baggrund af, at finansie-
ringsomkostninger og boligskatter som andel af disponibel indkomst, boligbyrden, ved køb af et
almindeligt enfamiliehus ikke er høj i et historisk perspektiv. Samtidig ebber den prisdæm-
pende effekt af normaliseringen af boligefterspørgslen efter fremrykningen af boligkøb under
pandemien ud. Dertil kommer en fortsat høj beskæftigelse og udsigt til fremgang i reallønnen.
Samtidig peger en række modelberegninger på, at huspriserne ikke er ude af trit med de under-
liggende økonomiske drivkræfter,
jf. kapitel 2.
Samlet set er der således forudsætninger for for-
nyet fremgang i de kommende år. Der er dog fortsat risiko for yderligere fald i huspriserne på
kort sigt, specielt henset til stigningen i renterne siden starten af 2022.
74
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0077.png
Kapitel 3
Husholdningerne
Figur 3.24
Størstedelen af faldet i huspriserne er
Figur 3.25
Udsigt til lille fremgang i huspriserne
sket
i 2024
Indeks (2021=100)
110
100
90
80
70
60
2015
2017
2019
2021
2023
Boligsiden
Danmarks Statistik
Indeks (2021=100)
110
100
90
80
70
60
Pct.
30
20
10
0
-10
Pct.
30
20
10
0
-10
-20
-20
1980 1986 1992 1998 2004 2010 2016 2022
Anm.: Egen sæsonkorrektion i figur 3.24. Stiplede linjer angiver årsniveauer og egne skøn.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Den mere positive stemning på boligmarkedet har som nævnt blandt andet vist sig i en frem-
gang i boligsalget siden starten af 2023,
jf. figur 3.26.
Ejendomssalget er dog fortsat på et væ-
sentligt lavere niveau end i 2018-2019, hvilket ud over effekten af højere renter og leveomkost-
ninger også skal ses på baggrund af den meget høje aktivitet i 2020-2021. Det kan således være
naturligt med en periode med et lidt lavere niveau for boligsalget, da nogle husholdninger for-
mentlig har fremrykket deres boligkøb under coronapandemien og derfor ikke nu ønsker at æn-
dre på deres boligsituation.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
75
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0078.png
Kapitel 3
Husholdningerne
Figur 3.26
Boligsalget er i fremgang efter et
stort fald i 2022
1.000 boliger
20
16
12
8
4
0
2015
Huse
2017
2019
Lejligheder
2021
2023
Fritidshuse
1.000 boliger
20
16
12
8
4
0
Figur 3.27
Antallet af boliger udbudt til salg er
stabiliseret på et lavere niveau
1.000 boliger
50
40
30
20
10
0
2015
Huse
2017
2019
Lejligheder
2021
2023
Fritidshuse
1.000 boliger
50
40
30
20
10
0
Anm.: Egen sæsonkorrektion. I figur 3.26 er seneste observation for 2. kvartal 2023 er fremskrevet på baggrund af årsvækst i bolig-
salget som opgjort af Boligsiden, øvrige observationer er beregnet på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik. Figur
3.27 er på baggrund af Finans Danmarks statistik for boliger udbudt til salg. Sidste observation er juli 2023.
Kilde: Danmarks Statistik, Boligsiden, Finans Danmark og egne beregninger.
Det er især på markedet for ejerlejligheder, at der har været fremgang i omsætningen og pri-
serne siden begyndelsen af 2023. Antallet af solgte lejligheder er ifølge Boligsiden steget støt
siden udgangen af 2022 og var i 2. kvartal lidt over niveauet i samme periode året før. Frem-
gangen i salget har også betydet, at antallet af lejligheder udbudt til salg er faldet, mens udbud-
det af huse og fritidshuse har ligget stabilt på et lavere niveau i de seneste måneder,
jf. figur
3.27.
Antallet af huse udbudt til salg er fortsat væsentligt under niveauet i 2018-2019, og det lavere
udbud bidrager alt andet lige til at understøtte huspriserne, specielt i de egne af landet, hvor
udbuddet er forholdsvis begrænset.
Samlet set peger de seneste indikatorer på en stabilisering af boligmarkedet. Med skønnet i in-
deværende prognose er der udsigt til, at det samlede fald i huspriserne fra top til bund bliver
omtrent 7 pct., hvoraf størstedelen allerede er indtruffet. Når der tages højde for inflationen, er
faldet i huspriserne væsentligt kraftigere,
jf. figur 3.28.
76
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0079.png
Kapitel 3
Husholdningerne
Figur 3.28
Betydeligt fald i reale boligpriser
Indeks (2019=100)
130
120
110
100
90
80
70
60
50
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
2014
2016
2018
2020
2022
2024
Indeks (2019=100)
130
120
110
100
90
80
70
60
50
Nominelle huspriser
Anm.: De reale huspriser er opgjort på baggrund af deflatoren for det private forbrug.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Reale huspriser
På trods af den skønnede nominelle prisfremgang på 1,4 pct. i 2024 indebærer stigningen i for-
brugerpriserne, at de reale huspriser forventes at falde med 1,6 pct., og samlet forventes at ligge
godt 4 pct. under niveauet i 2019.
Det forholdsvis begrænsede fald i de nominelle huspriser trods en stigning i den lange realkre-
ditrente på godt 3¼ pct.-point siden starten af 2023 skal ses på baggrund af, at flere indikato-
rer og modelberegninger peger på, at huspriserne ikke er ude af trit med de underliggende øko-
nomiske drivkræfter som fx indkomster, selv når man tager højde for de højere renter,
jf. kapi-
tel 2.
Samtidig er der udsigt til pæn fremgang i husholdningernes indkomster som følge af ud-
sigten til højere lønstigninger og et fortsat højt niveau for beskæftigelsen. Dertil kommer, at bo-
ligskatterne for et gennemsnitligt enfamiliehus vil blive lidt lavere under det nye system for
ejendomsskatter, som træder i kraft i 2024.
Der er dog fortsat risiko for yderligere prisfald som følge af gennemslaget af de højere renter.
Modelberegninger af effekten af en renteændring i den størrelse, der er set i forhold til forvent-
ningerne i 2021, vil normalt indebære en tilpasning i huspriserne, som er væsentligt større end
det prisfald på omtrent 6 pct., der indtil videre har fundet sted,
jf. kapitel 2.
Boliginvesteringer
Boliginvesteringerne er historisk set genstand for store udsving, og efter betydelig fremgang i
2019-2021 har der været en stor tilbagegang i 2022. Der ventes et yderligere fald på 12,9 pct. i
2023 og en gradvis vending i løbet af 2024, som betyder, at niveauet i 2024 vil være 2,1 pct. la-
vere end i 2023. Den skønnede udvikling betyder, at boliginvesteringer som andel af BNP ven-
der tilbage til et gennemsnitligt niveau,
jf. figur 3.29.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
77
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0080.png
Kapitel 3
Husholdningerne
Figur 3.29
Boliginvesteringerne falder som følge af høje renter og byggeomkostninger
Pct.
30
20
10
0
-10
-20
1980 1983 1986 1989 1992 1995 1998 2001 2004 2007 2010 2013 2016 2019 2022
Realvækst i boliginvesteringer
Boliginvesteringskvote (h. akse)
Pct. af BNP
8
7
6
5
4
3
2
Anm.: Boliginvesteringskvoten er de nominelle boliginvesteringer sat i forhold til nominelt BNP.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Den store tilbagegang i boliginvesteringerne i 2022 og ind i 2023 afspejler et fald i nybyggeriet,
som toppede i starten af 2021,
jf. figur 3.30.
Dertil kommer et fald i handelsomkostningerne,
der indgår i boliginvesteringerne, som følge af den lavere aktivitet på boligmarkedet efter den
voldsomme omsætning i 2020-2021.
Derimod har investeringer i større forbedringer af boliger, de såkaldte hovedreparationer, truk-
ket op på det seneste. Den høje omsætning på boligmarkedet i de foregående år har bidraget til
at løfte investeringerne i forbedringer, da boligkøbere ofte ønsker at foretage visse forbedringer
og ændringer i boligen efter overtagelsen. Samtidig har der været betydelige investeringer i
energiforbedringer af boliger. Det skyldes ikke mindst investeringer finansieret af Landsbygge-
fonden, som er på et højt niveau i 2022-2024. Dertil kommer en betydelig interesse for energi-
forbedringer af boligerne i forlængelse af de foregående års stigninger i energipriserne, hvilket
også er kommet til udtryk i, at mange husholdninger har investeret i varmepumper.
3
Det lavere nybyggeri skal blandt ses i lyset af højere renter og tilbageslaget på boligmarkedet.
De højere renter øger finansieringsomkostningerne, hvilket i sig selv reducerer investeringsly-
sten på grund af højere afkastkrav til investeringer, og denne tendens kan være forstærket af en
forventning om tilbagegang på boligmarkedet.
3
Jf. kapitel 3,
Økonomisk Redegørelse, marts 2023,
Økonomiministeriet.
78
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0081.png
Kapitel 3
Husholdningerne
Figur 3.30
Fald i nybyggede boliger har drevet nedgangen i boliginvesteringerne
Mia. kr. (2010-priser, kædede værdier)
20
Mia. kr. (2010-priser, kædede værdier)
20
15
15
10
10
5
5
0
1995
1998
Nybyggeri
2001
2004
2007
2010
2013
2016
2019
2022
Hovedreparationer
Handelsomkostninger
0
Anm.: Egen sæsonkorrektion. Boliginvesteringerne opgøres traditionelt i tre kategorier, nybyggeri, hovedreparationer og handels-
omkostninger. Hovedreparationer er investeringer i eksisterende boliger i form af større forbedringer og renoveringsarbejder,
der er med til at forlænge levetiden eller kvaliteten af boligen. Handelsomkostninger er boligkøberes udgifter i forbindelse
med boligkøb og omfatter især tinglysningsafgift til staten samt salær til køberrådgiver mv.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Ud over højere renter har der også været en dæmpende effekt på boliginvesteringerne af de
kraftige stigninger i byggeomkostningerne. Således var omkostningerne ved at bygge en bolig i
1. kvartal 2023 8,5 pct. over niveauet samme periode året før og 17,5 pct. højere end i 1. kvartal
2021,
jf. figur 3.31.
Udviklingen er især trukket af markant højere priser på byggematerialer,
der over de seneste to år er steget knap 23 pct. De højere byggeomkostninger medfører, at pro-
jekter bliver skrinlagt eller udskudt, på grund af at de økonomiske forudsætninger bag bygge-
projektet er ændret. Dertil kommer, at den højere usikkerhed vedrørende omkostningerne
medfører en forøget risiko for uforudsete fordyrelser, som også øger incitamentet til at udskyde
byggeprojekter.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
79
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0082.png
Kapitel 3
Husholdningerne
Figur 3.31
Højere materialeomkostninger har fordyret boligbyggeri
Pct. (å/å)
20
15
10
5
0
-5
2004
2006
I alt
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Pct. (å/å)
20
15
10
5
0
-5
2008
2010
2012
Materialer
2014
2016
2018
2020
2022
Arbejdsomkostninger
Efter de betydelige fald i boliginvesteringerne i 2022 og 2023 vurderes der at være udsigt til, at
udviklingen gradvist vender i 2024. Medvirkende til en vending er en mere positiv stemning på
boligmarkedet og en gradvist tilbagevendende investeringslyst, i takt med at usikkerheden om-
kring udviklingen i boligpriserne og byggeomkostningerne aftager. Samtidig ventes investerin-
ger i renoveringer og energiforbedringer af almennyttige boliger finansieret af Landsbyggefon-
den fortsat at ligge på et højt niveau i 2024. Det bidrager til at understøtte boliginvesteringerne
samlet set. Interessen for energiforbedringer i private boliger ventes også at forblive på et hø-
jere niveau ansporet af de foregående års stigninger i energipriserne og som led i den grønne
omstilling. Dertil kommer, at kapacitetsbegrænsninger i byggebranchen i 2021-2022 har bety-
det, at nogle investeringer ikke er blevet foretaget endnu.
Endelig vurderes den demografiske udvikling og bosætningsmønstre at bidrage til at løfte bolig-
efterspørgslen i de kommende år,
jf. kapitel 2.
80
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0084.png
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0085.png
Kapitel 4
Virksomhederne
4. Virksomhederne
4.1 Produktion og produktivitet
Aktiviteten i dansk økonomi er fortsat med at vokse i første halvdel af 2023. Udviklingen har
dermed umiddelbart overrasket positivt i forhold til tidligere prognoser i en periode med sti-
gende omkostninger og vigende efterspørgsel fra husholdningerne som følge af især høje ener-
gipriser og stigende renter.
Under overfladen er aktiviteten imidlertid i grove træk todelt. Industrien trækker den samlede
udvikling op, men i resten af økonomien har der under ét været stilstand siden udgangen af
2021. Todelingen gør sig i endnu større grad gældende inden for selve industrien, hvor en kraf-
tigt voksende medicinalindustri domineret af Novo Nordisk trækker hele fremgangen, mens
den resterende industri har været i generel tilbagegang siden sommeren 2022.
Udsigterne for virksomhederne er dog generelt blevet bedre i løbet af året. Energipriserne er
faldet tilbage til niveauer fra før krigen i Ukraine, inflationen er på vej ned på globalt plan, og
der er tegn på, at de pengepolitiske renter er ved at toppe. Lavere inflation og stigende lønnin-
ger giver på ny øget købekraft til husholdningerne, hvilket giver udsigt til ny fremgang blandt
virksomhederne mere bredt. Der er dog fortsat udfordringer med kapacitetspres, fx produkti-
onsbegrænsninger i form af mangel på kompetent arbejdskraft i nogle erhverv. I 2024 trækkes
den økonomiske aktivitet som helhed desuden op af den planlagte genåbning af Tyrafeltet i
Nordsøen i vinteren 2023-2024, hvilket især vil øge dansk produktion af gas.
BNP skønnes på den baggrund at vokse moderat med 1,2 pct. i år og 1,4 pct. i 2024,
jf. figur 4.1.
Figur 4.1
BNP ventes at vokse moderat i år og næste år efter meget høje vækstrater i 2021 og 2022
Pct.
8
6
4
2
0
-2
-4
2019
2020
Faktisk BNP
2021
2022
2023
Strukturelt BNP
2024
Pct.
8
6
4
2
0
-2
-4
Anm.: Strukturelt BNP er estimeret ud fra outputgabet i pct. af BVT ekskl. råstofindvinding.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
83
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0086.png
Kapitel 4
Virksomhederne
Prognosen indebærer en udvikling i faktisk BNP, der gradvist nærmer sig sit strukturelle ni-
veau, hvilket giver sig udslag i en indsnævring af outputgabet frem mod udgangen af 2024,
jf.
figur 4.2.
Outputgabet – som er et mål for presset på økonomiens ressourcer i forhold til en
konjunkturneutral situation med stabil pris- og lønudvikling – ventes dog at forblive positivt,
hvilket afspejler, at dansk økonomi fortsat vil være præget af kapacitetspres, om end det forven-
tes at blive mere moderat end i de foregående år.
Figur 4.2
Outputgabet indsnævres gradvist
Pct.
4
Pct.
4
2
2
0
0
-2
-2
-4
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
2014
2016
2018
2020
2022
2024
-4
Anm.: Outputgabet er i pct. af strukturelt BVT ekskl. råstofindvinding.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Medicinalindustrien trækker fremgangen i dansk økonomi
Udviklingen i den samlede økonomi med stærk fremgang i værdiskabelsen de seneste år dæk-
ker over store forskelle på tværs af brancher og virksomheder. I løbet af 2022 og ind i 2023 har
krigen i Ukraine, stigende renter og høj inflation medført, at den indenlandske efterspørgsel
under ét har været aftagende. Eksempelvis har byggebranchen været påvirket af et boligmarked
i tilbagegang, og mange serviceerhverv har mærket vigende efterspørgsel fra husholdningerne.
Trods tilsvarende modvind fra udlandet, hvor mange af de samme forhold har spillet en rolle,
er eksporten under ét fortsat med at vokse, hvilket især er knyttet til aktivitet i industrien,
jf.
kapitel 6.
Den samlede værdiskabelse – målt ved BVT opgjort i mængder – var i 1. kvartal 2023 omtrent
1,7 pct. større i den private sektor sammenlignet med 4. kvartal 2021. Ses der bort fra indu-
strien, som i særklasse er den branche, der har øget værdiskabelsen mest i den mellemliggende
periode, har aktiviteten i resten af den private sektor været omtrent uændret,
jf. figur 4.3.
84
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0087.png
Kapitel 4
Virksomhederne
Figur 4.3
Uden industrien har værdiskabelsen i den private sektor været omtrent uændret siden 4.
kvartal 2021
Indeks (2019=100)
115
110
105
100
95
90
2019
2020
Privat sektor i alt
Anm.: Sæsonkorrigeret realt BVT.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Indeks (2019=100)
115
110
105
100
95
90
2021
2022
Privat sektor ekskl. industri
2023
Den stærke fremgang i industrien kan ligeledes siges at dække over en todeling, idet fremgan-
gen overvejende har været drevet af den store medicinalindustri. Det gælder især perioden efter
sommeren 2022, hvor produktionen i de resterende industribrancher under ét har været afta-
gende og er faldet til samme niveau som i 2019,
jf. figur 4.4.
Figur 4.4
Medicinalindustrien bag hele
fremgangen i industriproduktionen siden
sommeren 2022
Indeks (2019=100)
180
160
140
120
100
80
2019
2020
2021
2022
2023
Industri i alt
Indeks (2019=100)
180
160
140
120
100
80
Industri ekskl. medicinal
Figur 4.5
Medicinalindustrien udgør næsten
halvdelen af produktionen i industrien
Pct.
50
40
30
20
10
0
2000
2004
2008
2012
2016
2020
Pct.
50
40
30
20
10
0
Anm.: Tal i figur 4.4 er sæsonkorrigerede mængdeindeks fra statistikken for industriens produktionsindeks. Medicinalindustriens
andel af industriproduktionen i figur 4.5 er egen udledning.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
85
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0088.png
Kapitel 4
Virksomhederne
Den kraftige vækst i medicinalindustrien betyder, at den i juni udgjorde næsten halvdelen af
produktionen i den samlede industri ifølge Danmarks Statistiks produktionsstatistik,
jf. figur
4.5.
I 2022 udgjorde industriproduktionen omtrent 20 pct. af den samlede danske produktion i
mængder i nationalregnskabet, så medicinalindustrien kan estimeres til aktuelt at udgøre i om-
egnen af 5-10 pct. af danske virksomheders produktion.
Fremgangen i medicinalindustriens produktion – og dermed værdiskabelse – er sket sidelø-
bende med fremgang i branchens beskæftigelse og antal præsterede arbejdstimer. I 2022 var
der dog en ekstraordinært stor vækst i værdiskabelsen, som indebar en kraftig stigning i den
implicitte timeproduktivitet,
jf. figur 4.6.
Denne forskel skyldes, at en betydelig del af medici-
nalindustriens produktionsfremgang i 2022 skete på fabrikker uden for landets grænser.
Figur 4.6
Kraftig vækst i medicinalindustriens
implicitte timeproduktivitet i 2022
Indeks (2015=100)
300
250
200
150
100
50
0
2000 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021
Præsterede timer
BVT
BVT pr. time
Indeks (2015=100)
300
250
200
150
100
50
0
Figur 4.7
Medicinalindustriens omsætning er
vokset langsommere end produktionen
Indeks (2019=100)
300
250
200
150
100
50
0
2019
2020
2021
Produktion
Implicit forhold
2022
2023
Omsætning
Indeks (2019=100)
300
250
200
150
100
50
0
Anm.: Nationalregnskabstal i figur 4.6. BVT for 2021 og 2022 er et særudtræk af ikke-offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik og
derfor behæftet med større usikkerhed. Sæsonkorrigerede tal i figur 4.7.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
På prissiden har medicinalindustrien også vist en anden udvikling end resten af industrien,
hvor priserne generelt er steget. Medicinalindustriens omsætning er således vokset i noget la-
vere tempo end den mængdemæssige produktion, hvilket – med forbehold for lagerforskydnin-
ger – generelt er udtryk for faldende salgspriser. Således var det implicitte forhold mellem me-
dicinalindustriens omsætning og produktion i juni faldet med omtrent 30 pct. i forhold til 2019,
jf. figur 4.7.
Fremgangen i medicinalindustriens produktion og omsætning de seneste år synes overvejende
at komme fra én virksomhed, nemlig Novo Nordisk, som i perioden blandt andet har fået en
række nye produkter på det globale marked,
jf. boks 4.1.
86
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0089.png
Kapitel 4
Virksomhederne
Boks 4.1
Novo Nordisk bag den kraftige fremgang i medicinalindustrien
Danmarks medicinalindustri består af mange forskellige virksomheder. Den største, Novo Nordisk, har dog
været i kraftig vækst de seneste år og udgør størstedelen af branchens aktiviteter.
Siden 2019 har Novo Nordisk øget antallet af ansatte i Danmark med omtrent 6.500 personer til ca. 23.000
personer i 2022 (ca. 0,7 pct. af samlet beskæftigelse i 2022). I samme periode er den samlede beskæftigelse i
medicinalindustrien som opgjort i nationalregnskabet steget med ca. 3.300 personer til knap 28.000 personer,
jf. figur a.
Såfremt de to begreber er sammenlignelige betyder det, at Novo Nordisks andel af den samlede be-
skæftigelse i medicinalindustrien er steget fra 68 pct. til 83 pct. siden 2019.
På omsætningssiden er der også kraftig sammenhæng mellem de seneste års fremgang i medicinalindustrien og
Novo Nordisk. I medicinalindustrien som helhed er den samlede omsætning fra 2019 til 2022 steget 56 pct.,
mens Novo Nordisks nettoomsætning i samme periode er steget 45 pct.,
jf. figur b.
Selvom niveauet for omsæt-
ning og nettoomsætning ikke er direkte sammenligneligt, må de relative bevægelser forventes at følges relativt
tæt ad inden for den samme branche.
Faldet i medicinalindustriens forhold mellem omsætning og produktion i 2022 er også sammenfaldende med
Novo Nordisks rapportering om faldende priser på især det amerikanske og kinesiske marked samme år.
1
Aktivitetsfremgangen for Novo Nordisk er fortsat ind i 2023, især understøttet af høj efterspørgsel på firmaets
GLP-1-baserede midler til behandling af diabetes og fedme (Ozempic og Wegovy). Det fremgik af virksomhe-
dens seneste kvartalsrapport, at salget er steget 29 pct. (i danske kroner) i første halvår 2023 sammenlignet
med første halvår 2022. Salgsfremgangen har især været stor i Nordamerika (45 pct.). For året 2023 som hel-
hed venter Novo Nordisk en stigning i salget (i danske kroner) på 21-27 pct.
2
Figur a
 Beskæftigelsesfremgangen
i
medicinalindustrien kommer særligt fra Novo
Nordisk
1.000 personer
28
26
24
22
20
18
16
14
2014
2016
Novo Nordisk
2018
2020
2022
Medicinalindustri
1.000 personer
28
26
24
22
20
18
16
14
Figur b
 Medicinalindustriens
stigende
omsætning følger Novo Nordisks nettoomsætning
de senere år
Mia. kr.
200
180
160
140
120
100
80
60
2014
2016
2018
2020
2022
Novo Nordisk
Medicinalindustri
Mia. kr.
200
180
160
140
120
100
80
60
Anm.: Antal beskæftigede i Novo Nordisk i figur a er deres ansatte i Danmark. I figur b vises
net sales
for Novo Nordisk, mens der
vises samlet omsætning for medicinalindustrien.
1)
Novo Nordisk, “Annual Report 2022”.
2)
Novo Nordisk, ”Financial report for the period 1 January 2023 to 30 June 2023”.
Kilde: Danmarks Statistik, diverse udgaver af Novo Nordisk årsrapporter og egne beregninger.
Det har også betydning for økonomiens struktur med en større medicinalindustri. De fleste
brancher er vævet tæt sammen med andre brancher gennem indbyrdes vare- og tjenesteleve-
rancer. Det gør sig imidlertid ikke i samme omfang gældende for medicinalindustrien, som
blandt andet er kendetegnet ved kun i begrænset omfang at hænge sammen med resten af
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
87
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0090.png
Kapitel 4
Virksomhederne
dansk økonomien,
jf. boks 4.2.
Medicinalindustriens særlige karakteristika bidrager til at for-
klare, hvordan der kan have været så kraftig fremgang inden for én branche, mens udviklingen i
store dele af den resterende økonomi har set svagere ud.
Den videre udvikling i medicinalindustriens aktivitet vil fortsat have stor betydning for især
BNP og BVT. Medicinalindustrien trak BVT mærkbart op i 2022, og der er udsigt til, at medici-
nalindustrien igen i år vil bidrage markant til væksten.
1
I prognosen ventes medicinalindustrien
kun i mere begrænset omfang at bidrage til væksten i 2024, da kapacitetspresset i branchen har
nået et højt niveau efter de seneste års kraftige ekspansion, og det vil tage tid at udbygge pro-
duktionskapaciteten. Usikkerheden herom er imidlertid stor.
1
Ud fra et særudtræk af ikke-offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik for 2021 og 2022, som er behæftet med større usik-
kerhed end offentliggjorte tal, estimeres medicinalindustrien i 2022 at have bidraget med 2,1 pct.-point af den samlede
BVT-vækst på 3,6 pct.
88
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0091.png
Kapitel 4
Virksomhederne
Boks 4.2
En voksende medicinalindustri har betydning for den samlede økonomi
De seneste års kraftige vækst i medicinalindustrien påvirker en lang række centrale nøgletal i dansk økonomi.
Mest direkte er effekten på fx eksport og BNP. Medicinalindustrien er imidlertid også en branche, der på flere
måder skiller sig ud. Derfor har dens voksende andel af industrien og dansk økonomi som helhed betydning for
fortolkningen af flere etablerede sammenhænge, fx lønkvoter.
1
Den voksende medicinalindustri har også betyd-
ning for erhvervsstrukturen, herunder virksomhedernes indbyrdes leverancer af varer og tjenester.
En måde at eksemplificere den voksende medicinalindustris betydning for erhvervsstrukturen er ved at opgøre,
i hvor høj grad øget aktivitet inden for én branche også giver anledning til øget aktivitet i andre brancher. Ud
fra Danmarks Statistiks input-outputtabeller kan de såkaldte multiplikatorer opgøres. Den simple produktions-
multiplikator viser, hvor meget produktionen i økonomien som helhed stiger, hvis den pågældende branche
øger sin egen produktion. Tilsvarende gælder for den simple beskæftigelsesmultiplikator, der anslår den sam-
lede effekt på beskæftigelsen af øget produktion inden for en given branche. Begge multiplikatorer var i 2019
markant lavere for medicinalindustrien end for gennemsnittet af de resterende industribrancher,
jf. figur a.
Det afspejler, at medicinalindustrien i mindre grad end andre industribrancher køber varer og tjenester fra
danske virksomheder til input i produktionen.
Sammenlignet med andre industribrancher havde medicinalindustrien i 2019 også en markant højere værditil-
vækst pr. produceret enhed, og det samlede importindhold i produktion afledt af medicinalindustriens aktivite-
ter var væsentligt lavere end for resten af industrien,
jf. figur b.
Øget aktivitet inden for medicinalindustrien giver altså anledning til højere værditilvækst pr. produceret enhed,
men også i mindre grad øget produktion, beskæftigelse og import for økonomien som helhed sammenlignet
med andre industribrancher. Og dette er vel at mærke opgjort på tal fra 2019, dvs. inden medicinalindustriens
kraftige aktivitetsfremgang de seneste år. I 2022 udgjorde medicinalindustrien 0,9 pct. af den samlede beskæf-
tigelse, mens andelen for den resterende industri var 8,0 pct.
Skulle der opstå tilbagegang i medicinalindustriens aktivitet, må det forventes at give anledning til en relativt
mindre nedgang i beskæftigelsen og aktiviteten i resten af økonomien. En aktivitetsnedgang på 10 mia. kr. i
selve medicinalindustrien giver afledt kun ca. 3 mia. kr. tab i resten af økonomien, mens beskæftigelsestabet i
selve medicinalindustrien vil være knap 2.000 personer, og beskæftigelsestabet i resten af økonomien vil være
godt 2.000 personer. Hertil kommer andre afledte effekter på efterspørgslen af fx tabt lønindkomst.
Figur a
 Medicinalindustrien
er svagere tilknyttet
resten af økonomien and andre industribrancher
Mer-aktivitet
1,90
1,75
1,60
1,45
1,30
1,15
1,00
Produktions-
multiplikator
Medicinalindustri
Beskæftigelses-
multiplikator
(h. akse)
Personer pr. mio. kr.
0,90
0,75
0,60
0,45
0,30
0,15
0,00
Figur b
 Medicinalindustrien
skaber mere værditil-
vækst pr. produceret enhed og med mindre import
Pct.
0,90
0,75
0,60
0,45
0,30
0,15
0,00
BVT-andel
Importindhold
Pct.
0,90
0,75
0,60
0,45
0,30
0,15
0,00
Gns. af andre industribrancher
Medicinalindustri
Gns. af andre industribrancher
Anm.: I figur a vises de simple produktions- og beskæftigelsesmultiplikatorer. I figur b vises BVT som andel af samlet produktions-
værdi og det estimerede totale importindhold pr. produceret enhed (dækker både direkte og indirekte import, hvor den indi-
rekte import følger af afledte produktionsstigninger i andre virksomheder). Alle tal er fra 2019.
1)
Se fx boks 1.2 i Økonomisk Redegørelse, maj 2023.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
89
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0092.png
Kapitel 4
Virksomhederne
Den svage udvikling i den indenlandske aktivitet ekskl. medicinalindustrien siden udgangen af
2021 må forventes at give anledning til en generel tilpasning i forholdet mellem virksomheder-
nes produktionskapacitet og efterspørgslen. Denne tilpasning kan blandt andet være kommet
til udtryk ved, at omfanget af konkurser fortsat er på et højere niveau end normalt. Blandt ak-
tive virksomheder, dvs. virksomheder med ansatte og/eller omsætning af betydning, var antal-
let af konkurser i juli blandt de højeste niveauer siden finanskrisen,
jf. figur 4.8.
Det relativt
høje antal konkurser i løbet af første halvår skal ses i lyset af lavere efterspørgsel fra ind- og ud-
land samt høje inputomkostninger, især relateret til stigningen i energipriserne i løbet af 2022.
Udviklingen i antallet af konkurser skal dog også ses i lyset af ophør af støtteordninger i forbin-
delse med coronapandemien, herunder tilbagebetaling af momslån. Selvsamme støtteordninger
var medvirkende til, at omfanget af konkurser i årene 2020-2021 var lave i historisk perspektiv.
Stigningen i konkurser i løbet af 2022 og ind i 2023 vurderes derfor i høj grad at være udtryk
for udskudte konkurser fra de foregående år. Ifølge Danmarks Statistik var 41 pct. af konkur-
serne i perioden januar 2022-juli 2023 blandt virksomheder, som har fået momslån.
2
Figur 4.8
Omfanget af konkurser blandt aktive virksomheder er fortsat højere end normalt
Pct. af aktive virksomheder
0,25
0,20
0,15
0,10
0,05
0,00
2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023
Pct. af aktive virksomheder
0,25
0,20
0,15
0,10
0,05
0,00
Anm.: Sæsonkorrigerede tal. Konkurser blandt aktive virksomheder er inden for hvert år sat i forhold til antal virksomheder med
mindst én ansat. For 2022 og 2023 er generel firmastatistik endnu ikke offentliggjort, hvorfor der for disse år anvendes antal
virksomheder med mindst én ansat fra 2021. Det kan give anledning til en lille overvurdering af omfanget af konkurser i de
pågældende år, da antallet af virksomheder med mindst én ansat generelt har været stigende siden 2009.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Lidt mere positive tegn i de bløde indikatorer
Virksomhedernes vurdering af den økonomiske situation er blevet gradvist bedre i løbet af
2023. De sammenvejede konjunkturbarometre, som er et mål for virksomhedernes vurdering
af den økonomiske situation, har haft en opadgående tendens det seneste halve år, men niveau-
erne i august var fortsat lave i historisk perspektiv,
jf. figur 4.9.
Det indikerer, at aktivitetsud-
viklingen i store dele af økonomien også i 3. kvartal må ventes at være afdæmpet, dog i mindre
grad end tidligere. Fortsætter tillidsmålene op, vil det være tegn på en mere bredt funderet
fremgang.
2
Danmarks Statistik, “Mindre stigning i antallet af konkurser i juli”, Nyt fra Danmarks Statistik, 7. august 2023.
90
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0093.png
Kapitel 4
Virksomhederne
Figur 4.9
Bedring i konjunkturbarometrene de seneste måneder
Nettotal
40
20
0
-20
-40
-60
2007
2009
Industri
2011
2013
Byggeri
2015
2017
Serviceerhverv
2019
2021
2023
Detailhandel
Nettotal
40
20
0
-20
-40
-60
Anm.: Et positivt nettotal angiver, at flere virksomheder venter fremgang end tilbagegang.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Virksomhedernes vurdering af den økonomiske situation har blandt andet været påvirket af
produktionsbegrænsninger. Den rapporterede mangel på arbejdskraft nåede et højt niveau i
2022 og er fortsat høj i 2023. Der er også en del virksomheder, der melder om manglende efter-
spørgsel, hvilket skal ses i lyset af aktivitetsdæmpende forhold som højere pengepolitiske renter
og lavere købekraft hos husholdningerne efter stigende forbrugerpriser,
jf. figur 4.10.
Figur 4.10
Mange virksomheder melder om manglende efterspørgsel
Pct. af virksomheder
50
40
30
20
10
0
2005
2007
2009
Industri
2011
2013
Byggeri
2015
2017
2019
2021
2023
Serviceerhverv
Pct. af virksomheder
50
40
30
20
10
0
Anm.: Andelen af virksomheder, der svarer, at manglende efterspørgsel udgør en produktionsbegrænsning. Egen sæsonkorrektion.
Databrud mellem 1. og 2. kvartal 2013.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Et forhold, der dog er forbedret markant i løbet af året, er manglen på udstyr, materialer mv.,
som er faldet til et lavt niveau. Det skal formentlig ses i lyset af bortfald af forstyrrelser i de glo-
bale værdikæder som følge af coronapandemien. Sammenlagt viser spørgeundersøgelsen en let
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
91
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0094.png
Kapitel 4
Virksomhederne
faldende tendens i andelen af virksomheder, som rapporterer om mindst én form for produkti-
onsbegrænsning.
Det spiller formentlig også ind på virksomhedernes vurdering af den økonomiske situation, at
en række energipriser er faldet tilbage efter meget høje niveauer i løbet af 2022.
Det afspejles både i udviklingen i prisen på importeret energi og i de indenlandske producent-
priser inden for energiproduktion og -forsyning. For industrien under ét har producentpriserne
både i ind- og udlandet været omtrent uændrede det seneste år. De lavere energipriser ventes
med forsinkelse at slå igennem på resten af industrien,
jf. figur 4.11.
Figur 4.11
Producentpriser i industrien har stabiliseret sig, mens priserne på energiproduktion og
-forsyning fortsætter den aftagende tendens siden toppunktet i 2022
Indeks (2019=100)
220
190
160
130
100
70
2019
2020
2021
Industri (Import)
Energiproduktion og -forsyning (Import) (h. akse)
2022
2023
Industri (DK)
Energiproduktion og -forsyning (DK) (h. akse)
Indeks (2019=100)
500
400
300
200
100
0
Anm.: Producentpriser er business-to-business. Energiproduktion og -forsyning dækker råstofindvinding, olieraffinaderier mv. samt
energiforsyning.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
I takt med at lavere priser på energi spreder sig, vil de resterende dele af økonomien også have
udsigt til mere afdæmpet prisudvikling. Adspurgt svarer en overvægt af virksomheder inden for
detailhandel nu desuden, at de forventer at nedsætte priserne de kommende tre måneder.
Svag produktivitetsudvikling ventes afløst af ny fremgang
I takt med en mere normal udvikling i inputpriser samt en stabilisering af de pengepolitiske
renter ventes efterspørgslen fra ind- og udland at vende tilbage. Imødekommelse af denne ef-
terspørgsel fra virksomhedernes side får BNP til at vokse. Det kræver imidlertid, at virksomhe-
dernes ansatte arbejder flere timer, at virksomhederne ansætter flere, og/eller at produktivite-
ten øges, dvs. højere værdiskabelse pr. arbejdstime.
Timeproduktiviteten i den private sektor som helhed har imidlertid udviklet sig svagt siden
2020. Ses der ydermere bort fra industrien, som har været i kraftig fremgang som følge af me-
dicinalindustrien, har produktiviteten været i kraftig tilbagegang. Således var timeproduktivite-
ten i den private sektor ekskl. industrien i 2022 tilbage på et niveau, der ikke er set siden 2014-
2015,
jf. figur 4.12.
92
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0095.png
Kapitel 4
Virksomhederne
Figur 4.12
Svag udvikling i timeproduktiviteten i den private sektor i 2022 – især ekskl. industrien
Kr. pr. time
520
500
480
460
440
420
400
380
360
340
1999
2001
2003
2005
2007
2009
2011
2013
2015
2017
2019
2021
2023
Privat sektor i alt
Anm.: Timeproduktiviteten er opgjort som realt BVT pr. arbejdstime.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Kr. pr. time
520
500
480
460
440
420
400
380
360
340
Privat sektor ekskl. industri
I prognosen er der en forventning om, at produktiviteten igen vil stige, hvilket skal ses i lyset af
typiske udsving i produktiviteten i forbindelse med konjunkturudsving.
Disse udsving kan skyldes en række forskellige forhold, hvoraf én er virksomhedernes tendens
til at være afventende med at hyre og afskedige medarbejdere. I en overgang fra ekspansion
(positivt og voksende outputgab) til afdæmpning (positivt og aftagende outputgab), hvor efter-
spørgslen falder, har virksomhederne færre ordrer at imødekomme. Da virksomhederne typisk
ser tiden an og venter med at afskedige medarbejdere, blandt andet fordi det er forbundet med
omkostninger, vil produktiviteten have en tendens til at falde. Arbejdskraftshamstring giver ge-
nerelt en forsinkelse mellem udsving i aktivitet og beskæftigelse. Denne effekt vil kunne for-
klare produktivitetsudviklingen det seneste år. I takt med at virksomhederne begynder at til-
passe antallet af medarbejdere og deres arbejdstimer,
jf. kapitel 5,
ventes timeproduktiviteten
igen at stige.
Fremgangen i den samlede private sektors timeproduktivitet i både 2023 og 2024 skønnes til
omtrent 2,1 pct., men det skal ses i lyset af et markant bidrag fra råstofindvindingsbranchen i
lyset af genåbningen af Tyra-feltet i Nordsøen i vinteren 2023-2024. I resten af den private sek-
tor ventes pæn men lidt mere moderat produktivitetsvækst på i gennemsnit 1,9 pct. årligt, hvil-
ket er noget over det historiske gennemsnit siden 2001 på 1,4 pct.
Med afsæt i en forventning om bedring i produktiviteten på tværs af brancher og udviklingen i
de forskellige efterspørgselskomponenter ventes fremgangen i den samlede værditilvækst i år
overvejende at komme fra industrien, som følge af især medicinalindustriens produktion og ek-
sport. Den svage udvikling på boligmarkedet er medvirkende til, at aktiviteten inden for bygge-
riet ventes at falde en anelse. I 2024 forventes kun begrænset vækst i industrien som helhed,
hvilket skal ses i lyset af medicinalindustriens udfordringer med kapacitet efter flere år med
kraftig vækst, samt at udvidelse af produktionskapaciteten tager tid. Til gengæld ventes privat-
forbruget at vokse pænt, hvilket giver et betydeligt vækstbidrag fra de private serviceerhverv.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
93
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0096.png
Kapitel 4
Virksomhederne
Genåbningen af Tyra-feltet i Nordsøen i vinteren 2023-2024 medvirker ligeledes til et pænt bi-
drag til fremgangen fra
råstofindvinding, jf. figur 4.13.
Værditilvæksten ventes altså at vokse
mindre i 2024 end i 2023, når der ses bort fra bidraget fra råstofindvinding.
Figur 4.13
Store forskelle i branchernes vækstbidrag i prognoseperioden
Vækstbidrag, pct.-point
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
-0,5
BVT i alt
Bygge og anlæg
2023
Industri
Private
Råstofindvinding
serviceerhverv
2024
Øvrige
Vækstbidrag, pct.-point
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
-0,5
Anm.:
Øvrige
omfatter landbrug mv., forsyningsvirksomhed, boligbranchen samt offentlig administration mv.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Søtransport samt energiforsyning påvirker priserne
De store udsving i priserne på energi og andre input samt gennemslaget på forbrugerpriserne i
2021 og især 2022 har givet anledning til opmærksomhed om, hvorvidt virksomhederne som
reaktion på stigende inputpriser har hævet egne salgspriser mere end ’nødvendigt’ med henblik
på at øge egen bundlinje. Det findes der imidlertid ikke et generelt svar på, da udviklingen in-
den for enkeltbrancher (og -virksomheder) forstyrrer de konklusioner, der kan drages fra ag-
gregerede tal.
I løbet af 2021 og 2022 har virksomhederne under ét øget egne salgspriser for at dække de
øgede omkostninger til blandt andet energi. På aggregeret niveau har det medført, at prisen pr.
produceret enhed også har været stigende, men stigningstakten i løbet af 2021 og 2022 har dog
været mindre sammenlignet med prisen pr. input enhed,
jf. figur 4.14.
94
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0097.png
Kapitel 4
Virksomhederne
Figur 4.14
Prisudvikling på produktion, input i produktion og BVT følges ad
Pct. (å/å)
20
15
10
5
0
-5
-10
2001
2003
2005
2007
2009
2011
2013
2015
2017
2019
2021
BVT
2023
Produktion
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Pct. (å/å)
20
15
10
5
0
-5
-10
Input i produktion
I perioder hvor både input- og outputpriser stiger, har der historisk også været stigning i prisen
på virksomhedernes værdiskabelse (BVT-deflatoren). En stigning i prisen på værdiskabelsen
indebærer, at værdiskabelsen i nominelle termer (løbende priser) er steget relativt til værdiska-
belsen i mængder (faste priser). Dette kan være tegn på, at enten enhedsomkostningerne eller
enhedsprofitten – eller begge – er steget.
I nationalregnskabet kan værdiskabelsen, som svarer til produktionsværdi fratrukket værdien
af input i produktionen, opdeles i tre poster; 1) aflønning af ansatte, 2) produktskatter minus
produktsubsidier samt andre produktionsskatter minus andre produktionssubsidier, og 3)
bruttooverskud af produktion og blandet indkomst.
Det er på den baggrund muligt at lave en mekanisk dekomponering af udviklingen i BVT-defla-
toren ud fra bidrag fra de tre nævnte poster. I Danmark kan den årlige stigning i BVT-deflato-
ren opgjort på denne måde siden 1. kvartal 2021 og frem til 4. kvartal 2022 overvejende tilskri-
ves øget
bruttooverskud af produktion og blandet indkomst,
mens stigningstakten i 1. kvartal
2023 overvejende kan tilskrives
aflønning af ansatte, jf. figur 4.15.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
95
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0098.png
Kapitel 4
Virksomhederne
Figur 4.15
Prisen på virksomhedernes værdiskabelse er nu primært drevet af aflønning af ansatte
Pct.-point
12
Pct. (å/å)
12
8
8
4
4
0
0
-4
2021K1
2021K2
2021K3
2021K4
2022K1
2022K2
2022K3
Skattebetalinger
Aflønning af ansatte
Bruttooverskud af produktion og blandet indkomst
BVT-deflator (h. akse)
2022K4
2023K1
-4
Anm.: Nominelt BVT kan dekomponeres i
bruttooverskud af produktion og blandet indkomst, aflønning af ansatte
og
produktskatter
minus produktsubsidier samt andre produktionsskatter minus andre produktionssubsidier.
Figuren viser de tre komponenters
mekaniske bidrag til udviklingen i den kvartalsvise implicitte BVT-deflator, som viser nominelt BVT i forhold til realt BVT
(begge sæsonkorrigerede).
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
ECB offentliggjorde en tilsvarende analyse for euroområdet i foråret, hvor fordelingen af bidrag
til stigningen i BVT-deflatoren mindede om den danske.
3
Fortolkningen af denne dekompone-
ring skal dog foretages med forsigtighed. I den pågældende analyse – og i andre af tilsvarende
karakter – omtales bidraget fra
bruttooverskud af produktion og blandet indkomst
som en-
hedsprofitter (unit
profits).
Det er imidlertid ikke en dækkende betegnelse, da bruttooverskud
af produktion og blandet indkomst blandt andet også går til forbrug af fast realkapital (nedslid-
ning af kapitalapparat) samt aflønning af selvstændige.
Hertil kommer, at denne type analyse ofte fremføres med hypotesen om, at virksomhederne
kunne have fastholdt deres BVT i løbende priser ved at øge deres salgspriser endnu mindre re-
lativt til stigende inputomkostninger. Dette ville give en endnu lavere stigning i BVT-deflatoren
– og dermed i priserne på varer og tjenester til endelig anvendelse såsom husholdningernes for-
brug. Det tager imidlertid ikke højde for, at virksomhederne allerede ved at øge salgspriserne
mindre end inputpriserne har lavere værditilvækst pr. produceret enhed. Den udvikling ses ty-
deligt i både 2021 og 2022,
jf. figur 4.16.
3
Arce, Hahn & Koester, ”How tit-for-tat inflation can make everyone poorer”, The ECB Blog, 30. marts 2023.
96
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0099.png
Kapitel 4
Virksomhederne
Figur 4.16
Markant fald i BVT som andel af
produktionsværdi i den private sektor i 2021 og
2022
Pct. af produktionsværdi
58
56
54
52
50
48
46
44
42
2000 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021
Input i produktion
BVT
Pct. af produktionsværdi
58
56
54
52
50
48
46
44
42
Figur 4.17
Stort fald i overskudsgrad i den
private sektor ekskl. søtransport og
energiforsyning i 2022
Pct. af produktionsværdi
26
25
24
23
22
21
20
19
18
2000 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021
Privat sektor
Privat sektor ekskl. søtransport og energiforsyning
Pct. af produktionsværdi
26
25
24
23
22
21
20
19
18
Anm.: Input i produktion i figur 4.16 dækker både energiforbrug, almindeligt vareforbrug og forbrug af tjenester i produktionen.
Overskudsgraden i figur 4.17 er
bruttooverskud af produktion og blandet indkomst
i forhold til produktionsværdi. Tal for bran-
cherne søtransport og energiforsyning er fra ADAMs databank.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Dekomponeringen af BVT-deflatoren viser, at en større del af værdiskabelsen i løbet af 2021 og
2022 er gået til bruttooverskud af produktion og blandet indkomst. Men den udvikling skal
altså ses i lyset af, at værdiskabelsen i samme periode udgjorde en markant mindre andel af den
samlede produktionsværdi. Udviklingen i de aggregerede tal dækker desuden over store bran-
cheforskelle. Således betød de høje fragtrater i løbet af 2022, at især søtransport havde høje
salgspriser sammenlignet med deres inputpriser. For energiforsyningsbranchen gælder, at
salgsprisen typisk sættes ud fra den marginale omkostning som følge af, at energimarkederne i
EU er konkurrenceudsatte, hvilket i en periode har givet nogle virksomheder relativt høje salgs-
priser i forhold til inputpriser. For den private sektor som helhed faldt virksomhedernes brutto-
overskud af produktion og blandet indkomst som andel af den samlede produktionsværdi en
anelse i 2022 efter en stigning i 2021. Ses der derimod for den private sektor ekskl. søtransport
og energiforsyning faldt denne andel markant sidste år,
jf. figur 4.17.
Den kraftige påvirkning fra brancherne søtransport og energiforsyning på prisudviklingen i de
aggregerede tal i disse år skinner også klart igennem ved en dekomponering af udviklingen i
BVT-deflatoren på årsniveau. For økonomien som helhed var stigningen i prisen på værdiska-
belse i 2022 overvejende drevet af
bruttooverskud af produktion og blandet indkomst, jf. figur
4.18.
4
Men den samme dekomponering for økonomien ekskl. søtransport og energiforsyning
viser i stedet, at prisstigningerne overvejende var drevet af højere udgifter til aflønning af an-
satte,
jf. figur 4.19.
5
Der synes derfor ikke på baggrund af denne metode at være grundlag for at
tilskrive højere priser til en generelt højere profitmargin blandt virksomhederne sidste år. La-
vere fragtrater og energipriser er medvirkende til, at prognosen bygger på en forventning om, at
4
5
Dekomponeringen her laves på årsniveau, da aktiviteten i branchen ’søtransport’ ikke offentliggøres på kvartalsbasis.
Fald i medicinalindustriens priser trækker formentlig denne udvikling en del ned, men omfanget er svært at estimere.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
97
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0100.png
Kapitel 4
Virksomhederne
udviklingen i år bliver modsat, hvorfor bidragene set over 2022-2023 som helhed er mere nor-
male.
Figur 4.18
For hele økonomien var stigningen i
BVT-deflatoren i 2022 overvejende drevet af
bruttooverskud af produktion og blandet
indkomst
Pct.-point
10
8
6
4
2
0
-2
-4
-6
Årlig vækst, pct.
10
8
6
4
2
0
-2
-4
-6
2022
2023
2024
Skattebetalinger
Aflønning af ansatte
Bruttooverskud mv.
BVT-deflator (h. akse)
Figur 4.19
Uden søtransport og energiforsyning
var stigningen i BVT-deflatoren i 2022 markant
lavere og overvejende drevet af aflønning af
ansatte
Pct.-point
10
8
6
4
2
0
-2
-4
-6
Årlig vækst, pct.
10
8
6
4
2
0
-2
-4
-6
2022
2023
2024
Skattebetalinger
Aflønning af ansatte
Bruttooverskud mv.
BVT-deflator (h. akse)
Anm.: Nominelt BVT kan dekomponeres i
bruttooverskud af produktion og blandet indkomst, aflønning af ansatte
og
produktskatter
minus produktsubsidier
samt
andre produktionsskatter minus andre produktionssubsidier.
I figurerne vises de tre komponen-
ters mekaniske bidrag til udviklingen i den årlige implicitte BVT-deflator, som viser nominelt BVT i forhold til realt BVT. Tal for
brancheren søtransport og energiforsyning er fra ADAMs databank.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Lavt bruttooverskud i store dele af økonomien i 2022 kan også være relateret til stigningen i
omfanget af konkurser, fx som udtryk for, at nogle virksomheder ikke har kunne overvælte sti-
gende inputpriser i egne salgspriser.
98
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0101.png
Kapitel 4
Virksomhederne
4.2 Erhvervsinvesteringer
Efter et par år med høj vækst i erhvervsinvesteringerne ventes en opbremsning med nedgang i
investeringsaktiviteten i 2023 og 2024. Det skal især skal ses i sammenhæng med de seneste
års markante rentestigninger, som har medført stigende finansieringsomkostninger for virk-
somheder både herhjemme og i udlandet samt svagere vækst på eksportmarkederne. Omvendt
understøttes erhvervsinvesteringerne i 2023 og 2024 af et forholdsvist højt niveau for de of-
fentligt initierede bygge- og anlægsinvesteringer, herunder særligt i forbindelse med investerin-
ger i energinettet samt i Femern Bælt-forbindelsen.
I 2023 ventes en betydelig nedgang i de materielle og immaterielle investeringer at bidrage til
et fald i de samlede erhvervsinvesteringer på 3,6 pct. Det skal dog ses i lyset af et ekstraordi-
nært højt investeringsniveau i 4. kvartal 2022, som skyldes en dansk virksomheds køb af et pa-
tent i udlandet, hvilket i sig selv er med til at trække den opgjorte vækst i erhvervsinvesterin-
gerne ned i år. Når der ses bort fra patentkøbet i slutningen af 2022 ventes et omtrent uændret
niveau for de materielle og immaterielle investeringer i år sammenlignet med sidste år. Dertil
kommer, at virksomhedernes bygge- og anlægsinvesteringer er steget i begyndelsen af 2023 og
forventes at bidrage positivt til væksten i erhvervsinvesteringerne for året som helhed. I 2024
ventes tilbagegang i både de materielle og immaterielle investeringer samt bygge- og anlægsin-
vesteringerne at medvirke til et samlet fald på 2,0 pct.,
jf. figur 4.20.
Figur 4.20
Tilbagegang i erhvervsinvesteringerne i 2023 og 2024
Pct.-point
20
15
10
5
0
-5
-10
-15
-20
1990
Materielle og immaterielle investeringer
Pct.
20
15
10
5
0
-5
-10
-15
-20
1993
1996
1999
2002
2005
2008
2011
Bygge- og anlægsinvesteringer
2014
2017
2020
2023
Samlede erhvervsinvesteringer (h. akse)
Anm.: Vækstbidrag fra stambesætninger er udeladt, hvorfor vækstbidragene ikke summer præcist til den samlede vækst i erhvervs-
investeringerne.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Svag vækst på eksportmarkeder dæmper investeringsaktiviteten
Udover højere finansieringsomkostninger for virksomhederne skal forventningen om et fald i
investeringsaktiviteten i 2023 og 2024 blandt andet ses i lyset af lav vækst på de danske virk-
somheders eksportmarkeder og vigende efterspørgsel herhjemme. Den lave eksportmarkeds-
vækst i prognoseperioden kan blandt andet tilskrives svag vækst hos nogle af Danmarks vigtig-
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
99
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0102.png
Kapitel 4
Virksomhederne
ste samhandelspartnere, herunder især Tyskland og Storbritannien,
jf. kapitel 6.
De afdæm-
pede internationale vækstudsigter skal især ses i sammenhæng med pengepolitiske stramnin-
ger som følge af den høje inflation,
jf. kapitel 7.
Svag vækst på eksportmarkederne for dansk-
producerede varer og tjenesteydelser har en negativ effekt på udviklingen i erhvervsinvesterin-
gerne gennem en reduceret efterspørgsel, som medfører, at mange virksomheder bliver mere
tilbageholdende med at investere i yderligere produktionskapacitet. Historisk set findes en no-
genlunde sammenhæng mellem eksportmarkedsvæksten og væksten i erhvervsinvesteringerne,
som bliver væsentligt stærkere, når der ses bort fra blot en enkelt ekstrem observation i forbin-
delse med finanskrisen,
jf. figur 4.21.
Figur 4.21
Erhvervsinvesteringerne følger nogenlunde eksportmarkedsvæksten i de fleste år
Vækst i erhvervsinvesteringer, pct.
20
15
10
5
0
-5
-10
-15
-20
-15
-10
-5
0
Eksportmarkedsvækst, pct.
5
10
15
2023
2024
Vækst i erhvervsinvesteringer, pct.
20
15
10
5
0
-5
-10
-15
-20
Anm.: Eksportmarkedsvæksten er et sammenvejet udtryk for væksten på det danske eksportmarked for industrivarer. Figuren viser
realvækst i erhvervsinvesteringer og eksportmarkedsvækst for perioden 1990-2022 samt for skønsårene 2023 og 2024.
Kilde: Danmarks Statistik, IMF World Economic Outlook, og egne beregninger.
Investeringerne understøttes af bedre erhvervstillid og høj kapacitets-
udnyttelse i enkelte brancher
Erhvervstillidsindikatoren, som blandt andet afspejler virksomhedernes syn på den aktuelle si-
tuation og deres forventninger til økonomiens udvikling på den korte bane, er indtil videre ste-
get gennem hele 2023. Stigningen er dog sket fra et forholdsvis lavt niveau, og erhvervstilliden
ligger nu en smule over det langsigtede gennemsnit,
jf. figur 4.22.
Mere positive forventninger
blandt virksomhederne kan blandt andet være med til at understøtte investeringsaktiviteten.
Også industriens kapacitetsudnyttelse er steget i 2023, hvilket indikerer et tiltagende behov for
at investere i en udvidelse af produktionskapaciteten blandt industrivirksomhederne,
jf. figur
4.23.
Udviklingen dækker dog over betydelige brancheforskelle. En markant vækst i efter-
spørgslen på Novo Nordisks lægemidler har især bidraget til, at kapacitetsudnyttelsen i medici-
nalindustrien er steget kraftigt i 2023. Således er kapacitetsudnyttelsen i medicinalindustrien
nået helt op på 99 pct. i 3. kvartal 2023. Det viser, at der aktuelt er betydelig branchevariation i
investeringsbehovet, da mange underbrancher i industrien har haft en uændret eller endog fal-
dende kapacitetsudnyttelse i de seneste kvartaler.
100
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0103.png
Kapitel 4
Virksomhederne
Figur 4.22
Erhvervstilliden er steget i 2023
Figur 4.23
Industriens kapacitetsudnyttelse er
steget i 2023 – skyldes især kraftig stigning i
medicinalindustriens kapacitetsudnyttelse
Pct.
100
90
80
70
60
50
2005 2008 2011 2014 2017 2020 2023
Industri
Medicinalindustri
Pct.
100
90
80
70
60
50
Indeks=100
140
120
100
80
60
40
Indeks=100
140
120
100
80
60
40
1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020
Anm.: Erhvervstillidsindikatoren beregnes ud fra konjunkturbarometrene for industri, bygge og anlæg, serviceerhverv samt detail-
handel. Indeks 100 svarer til gennemsnittet i perioden 1990-2018. Egen sæsonkorrektion i figur 4.23.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Den opgjorte investeringsvækst i 2022 og 2023 påvirkes af køb af patent
En dansk virksomheds indkøb af et patent i udlandet medvirkede især til en meget kraftig stig-
ning i investeringsaktiviteten i 4. kvartal 2022, som faldt bort i det efterfølgende kvartal og så-
ledes medførte et stort fald i starten af 2023,
jf. figur 4.24.
Det bidrager alt andet lige negativt
til den opgjorte vækst i erhvervsinvesteringerne for året som helhed. Ses der bort fra patentind-
købet forventes erhvervsinvesteringerne i 2023 at være omtrent på samme niveau som i 2022.
Udviklingen i de samlede faste bruttoinvesteringer, som fx også omfatter de offentlige investe-
ringer, i 2022 og starten af 2023, viser mere detaljeret, at investeringer i intellektuelle rettighe-
der udgør det altoverskyggende bidrag til kraftige udsving i de to kvartaler,
jf. figur 4.25.
Selvom investeringer i udgangspunktet medregnes og indgår positivt i økonomiens værdiska-
belse, er effekten på fx BNP-væksten i dette tilfælde neutral, da patentet er købt i udlandet og
dermed også indgår i tjenesteimporten.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
101
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0104.png
Kapitel 4
Virksomhederne
Figur 4.24
Kraftigt fald i 1. kvartal medfører
lavere vækstrate for 2023 som helhed
Figur 4.25
Det kraftige fald i 1. kvartal i år kan
tilskrives engangsudgift til intellektuelle
rettigheder i 4. kvartal 2022
Pct.-point
30
20
10
0
-10
-20
2022K1 2022K2 2022K3 2022K4 2023K1
Intellektuelle rettigheder
Transportmidler
ICT udstyr, andre maskiner mv.
Bygninger og anlæg
Mia. kr.
390
360
330
300
270
240
Mia. kr.
390
360
330
300
270
240
Pct.-point
30
20
10
0
-10
-20
2019 2020 2021 2022 2023 2024
Anm.: I figur 4.24 vises annualiserede kvartalstal i 2010-priser, kædede værdier. Stiplede linjer er årsgennemsnit. Figur 4.25 viser
vækstbidrag på tværs af investeringstyper til realvæksten i de faste bruttoinvesteringer ekskl. boliginvesteringer.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Investeringskvoten ventes at forblive på et moderat niveau
Historisk har der været en stærk positiv sammenhæng mellem udviklingen i investeringskvoten
og konjunkturudviklingen målt ved udviklingen i outputgabet. På trods af højkonjunktur og po-
sitive outputgab i kølvandet på coronakrisen har investeringskvoten ligget på et forholdsvis lavt
niveau under sit langsigtede gennemsnit i de seneste år,
jf. figur 4.26.
Dog er investeringskvo-
ten ekskl. søtransport steget markant i 2021 og 2022 og har dermed i højere grad fulgt kapaci-
tetspresset. Årsagen til denne forskel skal findes i en ekstraordinært stor stigning i søtranspor-
tens BVT i 2021 og 2022 som følge af de ekstremt høje fragtrater i samme periode,
jf. boks 4.3.
102
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0105.png
Kapitel 4
Virksomhederne
Figur 4.26
Investeringskvoten ventes at ligge tæt på det langsigtede gennemsnit trods højt
kapacitetspres
Pct. af privat BVT
25
Pct. af strukturelt BVT
4
23
Gennemsnit
1990-2022
2
21
0
19
-2
17
1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022 2024
Outputgab (h. akse)
Investeringskvote
-4
Anm.: Investeringskvoten er beregnet som de nominelle erhvervsinvesteringer målt i forhold til nominelt BVT i den private sektor
ekskl. boliger. Outputgabet er et mål for afvigelsen mellem faktisk og strukturelt BVT ekskl. råstofindvinding.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
103
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0106.png
Kapitel 4
Virksomhederne
Boks 4.3
Investeringskvoten påvirkes af usædvanlige forhold
Investeringskvoten opgøres som de nominelle erhvervsinvesteringer i forhold til nominelt BVT i den private
sektor. Normalt findes en positiv sammenhæng mellem konjunkturudviklingen og udviklingen i investerings-
kvoten, da virksomhederne typisk reagerer på et forhøjet kapacitetspres ved at løfte investeringerne. På trods af
kraftig aktivitetsfremgang i 2021 og 2022 har investeringskvoten i den samme periode været faldende og befin-
der sig således på et forholdsvis lavt niveau. Betragtes dog i stedet investeringskvoten for den private sektor
ekskl. søtransport ses en mere normal udvikling med en kraftig stigning i 2022 til et niveau, som er bedre i
overensstemmelse med konjunktursituationen,
jf. figur a.
Den afdæmpede udvikling i investeringskvoten under den aktuelle højkonjunktur kan dermed i høj grad tilskri-
ves ekstraordinært store stigninger i søtransportens nominelle BVT i 2021 og 2022,
jf. figur b.
Den voldsomme
udvikling i søtransportens nominelle BVT skal overvejende ses i lyset af ekstremt høje fragtrater i forbindelse
med genopretningen efter pandemien, hvor flaskehalse i de globale forsyningskæder førte til store prisstignin-
ger på blandt andet søfragt, hvilket bidrog til en historisk høj indtjening for virksomhederne i den branche. Sø-
transportens andel af BVT i den private sektor har siden 1990 de fleste år varieret mellem 1 pct. og 3 pct., men
lå i 2021 og 2022 på henholdsvis knap 6 pct. og knap 11 pct. Dermed har udviklingen i søtransporten stor be-
tydning for centrale økonomiske størrelser, der typisk beregnes på baggrund af den samlede værditilvækst i
den private sektor, herunder fx investeringskvoten og lønkvoten.
Figur a
 Investeringskvoten
ekskl. søtransport
steg markant i 2022
Pct. af privat BVT
24
Pct. af privat BVT
24
Figur b
 Kraftig
vækst i søtransportens nominelle
BVT modsvares ikke af investeringerne
Mia. kr.
240
Mia. kr.
240
22
22
180
180
20
20
120
120
18
18
60
60
16
2000 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021
Investeringskvote
Investeringskvote uden søtransport
16
0
2000 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021
BVT
Investeringer
0
Anm.: Investeringskvoten for den private sektor ekskl. boliger i figur a. I figur b vises søtransportens BVT og investeringer i løbende
priser.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
104
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0108.png
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0109.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
5. Arbejdsmarkedet
5.1 Beskæftigelsen
Der ventes en afmatning på det danske arbejdsmarked i år og næste år oven på en længere peri-
ode med meget høj beskæftigelse og højt pres. Afmatningen skal ses i lyset af svagere udsigter
for både den danske og den internationale økonomi, hvor en allerede svækket indenlandsk ef-
terspørgsel ventes at slå igennem på arbejdsmarkedet og dæmpe behovet for arbejdskraft.
Beskæftigelsen reagerer ofte med en vis forsinkelse i forhold til aktiviteten, da virksomheder
har tendens til at være afventende med at afskedige medarbejdere, når efterspørgslen vender.
Det har der også været tegn på de seneste kvartaler, hvor faldende efterspørgsel og fortsat hø-
jere beskæftigelse har vist sig gennem en faldende timeproduktivitet i flere brancher, selvom
den gennemsnitlige arbejdstid er faldet. Det ventes at rette sig over de næste par år, særligt in-
den for byggeriet og dele af industrien, hvor der allerede er set fald i både investeringer og pro-
duktion. Samtidig ventes der højere lønstigninger de kommende år, hvilket vil bidrage til at
moderere efterspørgslen på arbejdskraft – særligt ind i 2024 og inden for store dele af service-
erhvervene, hvor arbejdskraft er det primære produktionsinput.
Samlet set forventes kun en mindre korrektion på det danske arbejdsmarked, da en fortsat
fremgang i aktiviteten vil understøtte beskæftigelsen, som dermed ventes at forblive på et højt
niveau i 2024,
jf. figur 5.1.
Det skønnes, at beskæftigelsen vil vokse med 32.000 personer i år,
hvilket i høj grad afspejler allerede realiseret vækst og pres på arbejdsmarkedet. I 2024 skønnes
der omvendt et fald i beskæftigelsen på 13.000 personer.
Figur 5.1
Der ventes en mild tilbagegang på det danske arbejdsmarked
1.000 personer
3.300
1.000 personer
3.300
3.100
3.100
2.900
2.900
2.700
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
2014
2016
2018
2020
2022
2024
2.700
Anm.: I figuren vises beskæftigelsen inkl. orlovspersoner. Seneste observation markeret med en prik er baseret på beskæftigelses-
indikatoren. Stiplede linjer angiver gennemsnitlige årsniveauer, hvor 2023 og 2024 er skøn.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
107
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0110.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
Aftagende pres på arbejdsmarkedet
Der har været et meget højt pres på arbejdsmarkedet de seneste år med stor efterspørgsel på
arbejdskraft og udbredte meldinger om rekrutteringsudfordringer. Det er blandt andet en følge
af, at ledigheden er blevet bragt ned på et meget lavt niveau. Den sammenvejede indikator for
pres på arbejdsmarkedet tilsiger dog, at presset har været aftagende, om end stadig højt, igen-
nem de seneste kvartaler, hvor særligt indikatorerne fra erhvervslivet har modereret sig,
jf. fi-
gur 5.2.
Figur 5.2
Den sammenvejede indikator for arbejdsmarkedspres peger nedad fra et højt niveau
Standardafvigelser
6
4
2
0
-2
-4
-6
-8
1998
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
2014
2016
2018
2020
2022
Indeks
Arbejdskraft og produktivitet
Ledighedsforhold
Erhvervsliv
Lønninger
Standardafvigelser
6
4
2
0
-2
-4
-6
-8
Anm.: Seneste observation er 1. kvartal 2023. Indekset er en sammenvejning af en række indikatorer for udviklingen på arbejds-
markedet ved førstekomponenten af en principalkomponentanalyse. For detaljeret beskrivelse se kapitel 5, Økonomisk Re-
degørelse, marts 2023.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Det forhøjede pres igennem 2021 og 2022 har vist sig ved, at virksomheder på tværs af byggeri,
industri og serviceerhverv har haft meget positive forventninger til udviklingen i beskæftigelsen
og i udbredt grad har meldt, at mangel på arbejdskraft har været en produktionsbegrænsende
faktor,
jf. figur 5.3 og figur 5.4.
Behovet for ekstra arbejdskraft har blandt andet vist sig gen-
nem betydelige stigninger i lønmodtagerbeskæftigelsen, en stor tilgang af udenlandsk arbejds-
kraft, samt at den gennemsnitlige arbejdstid pr. beskæftiget har været forhøjet i både 2021 og
2022,
jf. senere.
I løbet af slut-2022 og start-2023 blev meldingerne om mangel på arbejdskraft dog mindre ud-
bredte på tværs af brancher. Samtidigt har beskæftigelsesforventningerne hos de danske virk-
somheder generelt været negative i løbet af 2023, hvor flere virksomheder i byggeriet og indu-
strien har vurderet, at de skulle afskedige snarere end ansætte medarbejdere – noget der dog
endnu ikke har afspejlet sig i den faktiske beskæftigelsesudvikling. Inden for de seneste måne-
der er beskæftigelsesforventningerne på ny blevet mere positive på tværs af brancher, særligt
inden for industrien, hvor medicinalindustrien senest trak betydeligt op for forventningerne for
3. kvartal. Rapporteringerne om mangel på arbejdskraft er derudover stagneret på et højt ni-
veau inden for både byggeriet og serviceerhvervene.
108
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0111.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
Figur 5.3
Beskæftigelsesforventningerne har
peget i forskellige retninger…
Nettotal
30
15
0
-15
-30
-45
-60
2007
2010
Industri
2013
2016
Byggeri
2019
2022
Service
Nettotal
30
15
0
-15
-30
-45
-60
Figur 5.4
… mens der fortsat er udbredte
meldinger om mangel på arbejdskraft
Pct. af virksomhederne
60
50
40
30
20
10
0
1998 2002 2006 2010 2014 2018 2022
Industri
Byggeri
Service
Pct. af virksomhederne
60
50
40
30
20
10
0
Anm.: Egen sæsonkorrektion. Nettotallet i figur 5.3 angiver forskellen mellem andelen af virksomheder, der forventer at hyre med-
arbejdere, og andelen af virksomheder, der forventer at afskedige medarbejdere inden for de kommende måneder, beskæfti-
gelsesvægtet.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Meldingerne fra virksomhederne peger således ikke mod en større vending i beskæftigelsen. I
dele af økonomien er efterspørgslen og aktiviteten dog vendt, og det ventes også at præge den
videre udvikling.
Mindsket momentum i beskæftigelsen
På trods af modvind fra højere renter, høj inflation og afmatning på nogle af vores største ek-
sportmarkeder er beskæftigelsen fortsat med at stige. Siden starten af 2021 har der således blot
været to måneder med fald i lønmodtagerbeskæftigelsen, og senest i juni steg antallet af lønmod-
tagere med 3.500 personer. Denne udvikling vurderes i høj grad at være en konsekvens af, at
nogle brancher, herunder udvalgte serviceerhverv og medicinalindustrien, fortsat har øget behov
for arbejdskraft, mens andre brancher for nu holder på arbejdskraften, selvom efterspørgslen er
vendt. Virksomheder har generelt tendens til at være afventende med at tilpasse medarbejder-
staben, når efterspørgslen vender, da der er omkostninger forbundet ved at hyre og fyre (arbejds-
kraftshamstring).
Den udbredte mangel på arbejdskraft de seneste år har formentlig øget virk-
somhedernes rekrutteringsomkostninger og dermed deres incitament til at holde på arbejdskraf-
ten.
Arbejdskraftshamstring giver generelt en forsinkelse mellem udsving i aktivitet og beskæfti-
gelse. Derfor ses ofte også en svag udvikling i produktiviteten i forbindelse med vendinger på
arbejdsmarkedet. Det er også tilfældet i den nuværende situation, hvor timeproduktiviteten i
store dele af økonomien er faldet hen over de seneste par år,
jf. kapitel 4.
Over tid vil også be-
skæftigelsen normalt tilpasse sig til en lavere efterspørgsel og produktion, og produktiviteten
rettes dermed. Det er også forventningen over de næste par år.
Indtil videre i år er fremgangen i beskæftigelsen taget lidt af i tempo relativt til de høje vækstra-
ter i 2021 og 2022,
jf. figur 5.5.
Således lød den gennemsnitlige månedsvækst i lønmodtagerbe-
skæftigelsen på cirka 11.000 i 2021, 5.000 i 2022 og indtil videre knap 4.000 i år. Fremgangen
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
109
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0112.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
er nu mere sammenlignelig med perioden inden coronapandemien. Ud over en svækket udvik-
ling i den økonomiske aktivitet og fald i produktiviteten er opbremsningen i beskæftigelsen
også en naturlig konsekvens af, at genopretningen efter pandemien er overstået, og at ledighe-
den er blevet bragt ned på et meget lavt niveau, hvormed der er mindre arbejdskraft tilbage at
tage af – om ikke andet inden for landets grænser.
Figur 5.5
Fremgangen i lønmodtagerbeskæftigelsen er aftaget
1.000 personer
160
120
80
40
0
-40
Dec
Jan
Feb
2021
Mar
Apr
Maj
Jun
2022
Jul
Aug
Sep
Okt
2023
Nov
Dec
1.000 personer
160
120
80
40
0
-40
Anm.: I figur 5.5 vises ændringen i lønmodtagerbeskæftigelsen målt fra december året forinden.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Det mindskede momentum i beskæftigelsen er mere udtalt, hvis lønmodtagerbeskæftigelsen
betragtes i fuldtidspersoner. Mens der er kommet knap 23.000 flere lønmodtagere til siden de-
cember 2022, er fuldtidslønmodtagerbeskæftigelsen således kun steget med knap 500 personer
i samme periode,
jf. figur 5.6.
Det indebærer, at lønmodtagerne i gennemsnit har arbejdet
færre timer,
jf. figur 5.7.
Når efterspørgslen vender, tager arbejdstimerne ofte indledningsvist en del af tilpasningen på
arbejdsmarkedet, enten i form af reduceret overarbejde eller ved egentlige nedsættelser af ar-
bejdstiden,
jf. Økonomisk Redegørelse, marts 2023.
Den faldende gennemsnitlige arbejdstid
for lønmodtagerne kan derfor indikere, at efterspørgslen på arbejdskraft er aftagende. De fal-
dende arbejdstimer skal dog blandt andet ses i lyset af, at de gennemsnitlige arbejdstimer har
været forhøjet i 2021 og 2022, og det er derfor forventeligt med en normalisering heri, i takt
med at presset på arbejdsmarkedet aftager.
I indeværende prognose skønnes det, at de samlede gennemsnitlige arbejdstid vil falde med 1,3
pct. i år, mens der ventes en stigning på 0,1 pct. i 2024, blandt andet i kraft af afskaffelsen af
Store Bededag som helligdag.
110
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0113.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
Figur 5.6
Fuldtidslønmodtagerbeskæftigelsen er
fladet ud
Indeks (2019=100)
110
108
106
104
102
100
98
96
2019
2020
2021
2022
2023
Lønmodtagere
Indeks (2019=100)
110
108
106
104
102
100
98
96
Fuldtidslønmodtagere
Figur 5.7
Faldende tendens i den
gennemsnitlige arbejdstid for lønmodtagere
Indeks (2019K1=100)
108
106
104
102
100
98
96
94
2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022
Gns. arbejdstid, nationalregnskab
Implicit gns. arbejdstid
Indeks (2019K1=100)
108
106
104
102
100
98
96
94
Anm.: I figur 5.6 vises udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen som opgjort af Danmarks Statistik og fuldtidslønmodtagerbeskæfti-
gelsen som målt af Jobindsats. I figur 5.7 vises den gennemsnitlige arbejdstid for lønmodtagere som målt i nationalregnska-
bet (til og med 1. kvartal 2023) og den implicitte arbejdstid målt som forholdet mellem fuldtidslønmodtagere og lønmodtagere
(til og med 2. kvartal 2023). Definitoriske forskelle samt korrektioner forklarer forskellen mellem de to opgørelser. Egen sæ-
sonkorrektion for antallet af fuldtidslønmodtagere.
Kilde: Jobindsats, Danmarks Statistik og egne beregninger.
På tværs af brancher har den seneste fremgang i lønmodtagerbeskæftigelsen målt i hoveder væ-
ret bredt funderet – om end også med betydelige forskelle,
jf. figur 5.8.
Størst momentum har
der generelt været i de serviceorienterede brancher, herunder især inden for kultur og fritid
samt hoteller og restauranter. Fremgangen i disse brancher er formentlig understøttet af, at tu-
ristforbruget og de tilhørende job fortsat er ved at blive genoprettet efter coronapandemien,
jf.
kapitel 3.
Omvendt er der også nogle få brancher, der har haft tilbagegang siden udgangen af 2022. Det
gælder blandt andet brancherne bygge og anlæg samt ejendomshandel og udlejning. Tilbage-
gangen har indtil videre været ganske beskeden for begge, men det er brancher, der ventes at
være særligt udsatte for stigende renter og lavere aktivitet på boligmarkedet,
jf. boks 5.1.
Derud-
over er det også brancher, der er relativt konjunkturfølsomme.
1
Af denne grund ventes det, at
en relativt stor del af det ventede beskæftigelsesfald vil finde sted inden for disse brancher.
1
Jf. Økonomisk Redegørelse, marts 2023, Kapitel 2: Vending på arbejdsmarkedet om branchers konjunkturfølsomhed.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
111
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0114.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
Figur 5.8
Forskellige væksttempi på tværs af
brancher…
Indeks (december 2022=100)
103
102
101
100
99
Dec Jan Feb Mar
I alt
Hoteller og restauranter
Ejendomshandel mv.
Figur 5.9
… og store forskelle i væksten de
seneste år
1.000 lønmodtagere
103
102
101
100
99
Apr
Maj
Jun
2023
-25
Landbrug mv.
Transport
Rejser, rengøring mv.
Undervisning
Kultur, fritid o.a. service
Finansiering og forsikring mv.
Hoteller og restauranter
Offentlig adm. mv.
Information og kommunikation
Bygge og anlæg
Handel
Industri mv.
Videnservice
Sundhed og socialvæsen
0
25
50
-25
0
25
50
Kultur og fritid
Bygge og anlæg
1.000 lønmodtagere
2020
2021
2022
2023
Samlet
Anm.: I figur 5.8 angiver det lyseblå område spændet mellem de brancher (19-gruppering), der har oplevet henholdsvis den stær-
keste og svageste vækst relativt til december 2022 i den pågældende måned.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Beskæftigelsen er i dag betydeligt højere end før coronapandemien, hvilket er gældende på
tværs af brancher. Samlet set er lønmodtagerbeskæftigelsen fra december 2019 til juni 2023
vokset med knap 200.000 personer.
Sundhed og socialvæsen
er den branche, hvor der er kom-
met flest nye lønmodtagere til relativt til udgangen af 2019,
jf. figur 5.9.
Hovedparten af væksten i denne branche fandt dog sted i 2020 og 2021, og udviklingen har væ-
ret betydeligt fladere siden da. Det skal blandt andet ses i lyset af øget behov for sundhedsper-
sonale under pandemien. Omvendt er der andre brancher, der oplevede svagere udvikling eller
tilbagegang i disse år, som har været i markant fremgang i den senere del af opsvinget. Det gæl-
der blandt andet handel, industri og videnservice, hvis beskæftigelse i perioden er vokset med
mellem knap 20.000 og 30.000 personer.
112
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0115.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
Boks 5.1
Beskæftigelsen inden for byggeriet ventes at falde tilbage
Beskæftigelsen inden for bygge- og anlægsbranchen har været i pæn fremgang de seneste år. Således er der fra
4. kvartal 2019 til 1. kvartal 2023 kommet knap 20.000 flere beskæftigede til branchen – en stigning på ca. 10
pct. Til sammenligning er den samlede beskæftigelse i samme periode steget med ca. 6 pct. Den stærke vækst i
branchen er kommet i samspil med en høj aktivitet på boligmarkedet samt en generel fremgang i økonomien.
Højere renter, en svagere udvikling på boligmarkedet samt en generel afmatning af økonomien ventes også
særligt at afspejle sig i bygge- og anlægsbeskæftigelsen i den kommende tid – om end i mere moderat omfang
end fx set under finanskrisen.
På den ene side er der fortsat udbredte meldinger om mangel på arbejdskraft inden for byggeriet. Samtidig er
meldingerne fra byggeriet, at deres nuværende ordrebeholdning vil kunne dække knap syv måneders arbejde
fra juli og frem, hvilket er rekordhøjt,
jf. figur a.
På den anden side er der observeret en markant nedgang i in-
vesteringerne i nybyggeri, der står for godt ¼ af den samlede beskæftigelse inden for bygge- og anlægsbran-
chen. Under finanskrisen stod nybyggeriet for 55 pct. af det samlede fald i byggeriets beskæftigelse, og sam-
menholdes den historiske udvikling i nybyggeri-investeringerne med antallet af ansatte inden for samme, peger
pilen umiddelbart betydeligt ned for den videre udvikling,
jf. figur b.
Antages der en simpel lineær sammen-
hæng mellem de to størrelser, vil det seneste fald i investeringerne pege på, at beskæftigelsen inden for nybyg-
geriet skal falde med godt 10.000 personer. Derudover skønnes det i indeværende prognose, at der er yderli-
gere fald i vente i boliginvesteringerne,
jf. kapitel 3.
Beskæftigelsen inden for fx reparationer og vedligeholdelse har umiddelbart på den korte bane mere positive
udsigter. Generelt har der været et øget behov for reparationer og vedligeholdelse de seneste kvartaler, hvilket
skal ses i lyset af den høje købsaktivitet på boligmarkedet inden for de seneste år. Denne efterspørgsel vil for-
mentlig vare ved i noget tid, men må også forventes at modereres, da aktiviteten på boligmarkedet er kølet be-
tragteligt af.
Figur a
Stor ordrebog i byggeriet
Måneders arbejde i ordrebeholdning
8
8
Figur b
Fald i investeringer inden for nybyggeriet
Mia. kr. (2015-priser)
15
1.000 beskæftigede
65
6
6
10
50
4
4
5
35
2
2005
2008
2011
2014
2017
2020
2023
2
0
2000
2004
2008
2012
2016
2020
Investering, nybyggeri
Ansatte i nybyggeri (h. akse)
20
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
International arbejdskraft bag væksten i den seneste del af opsvinget
Den høje vækst i beskæftigelsen har bragt ledigheden ned på et meget lavt niveau,
jf. afsnit 5.2.
Alligevel er beskæftigelsen fortsat med at vokse, hvilket i høj grad skal tilskrives, at de danske
virksomheder har indhentet international arbejdskraft. Lidt under halvdelen af væksten fra de-
cember 2019 til juni i år er udgjort af international arbejdskraft. Det dækker dog over, at inter-
national arbejdskraft i starten af opsvinget udgjorde en mindre andel af fremgangen,
jf. figur
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
113
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0116.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
5.10.
Således var det godt 1/3 af lønmodtagerne, som kom til mellem december 2019 og decem-
ber 2021, der var international arbejdskraft. Siden da og frem til juni har det været hele 62 pct.
af fremgangen i antallet af lønmodtagere, der udgøres af international arbejdskraft.
2
Heraf er 12
pct.-point udgjort af flere ukrainske lønmodtagere, hvilket dækker over, at mange fordrevne fra
Ukraine er trådt ind på det danske arbejdsmarked.
3
Figur 5.10
Den seneste del af opsvinget i beskæftigelsen stammer primært fra international
arbejdskraft
1.000 lønmodtagere, vækst siden december 2019
200
Vækst fra december 2019
til december 2021
1.000 lønmodtagere, vækst siden december 2019
200
150
150
100
Vækst fra december 2021
til juni 2023
100
50
50
0
Danske
Internationale
lønmodtagere lønmodtagere
Vækst til
Danske
Internationale
december lønmodtagere lønmodtagere
2021
ekskl.
ukrainere
Ukrainere
Vækst til
juni 2023
0
Anm.: Beregningerne er baseret på Jobindsats’ opgørelse for internationale lønmodtagere og Danmarks Statistiks opgørelse for
lønmodtagere. Opgørelse for internationale lønmodtagere er sæsonkorrigeret ved egen sæsonkorrektion og opjusteret på
baggrund af det sædvanlige mønster i efterregistreringer. Opgørelsen er derfor behæftet med usikkerhed, særligt for de se-
neste måneder.
Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger.
Antallet af internationale lønmodtagere er opgjort som udenlandske statsborgere med lønind-
komst i Danmark. Det vil sige, at tilgangen ikke nødvendigvis kun er udlændinge, der rejser til
Danmark for at få et job, men at det også kan være allerede bosiddende udlændinge, som kom-
mer i job. I starten af opsvinget kom stigningen i den internationale beskæftigelse i høj grad
som følge af, at en større andel af udlændinge i Danmark kom i arbejde. Fra udgangen af 2019
og til udgangen af 2021 vurderes det, at en højere lønmodtagerfrekvens stod for godt 70 pct. af
den samlede stigning i antallet af internationale lønmodtagere,
jf. figur 5.11.
4
Denne stigning
ses også ved, at beskæftigelsesfrekvenser for indvandrere og deres efterkommere i Danmark er
steget betydeligt de seneste år.
5
2
Laves samme opgørelse for antallet af fuldtidslønmodtagere, har udenlandsk arbejdskraft udgjort 78 pct. af stigningen
siden december 2021. Denne udregning er baseret på fuldtidslønmodtagertal fra Jobindsats.
3
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vurderer, at det i juni var 74 pct. af de 16-66-årige fordrevne personer fra
Ukraine, som står til rådighed for arbejdsmarkedet, der var i beskæftigelse,
jf. Monitorering af fordrevne personer fra
Ukraine, jobindsats.dk.
4
Lønmodtagerfrekvensen angiver andelen af det samlede antal udenlandske statsborgere, der modtog løn i den givne peri-
ode. En stigende frekvens vil derfor fange højere frekvens for allerede herboende udenlandske statsborgere men kan også
fange forskydninger i sammensætningen, hvis fx ledige udlændinge forlader landet og erstattes af nye i beskæftigelse.
5
Se fx Økonomisk Redegørelse, marts 2023, kapitel 5.
114
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0117.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
I takt med at ledigheden blev bragt ned og mange herboende udlændinge såvel som danskere
kom i beskæftigelse, opstod der et stigende behov for at hente arbejdskraft med specifikke kom-
petencer til udefra. Adgangen hertil blev også løbende forbedret, i takt med at lempede corona-
restriktioner øgede arbejdskraftens bevægelighed på ny. Derfor har væksten i international ar-
bejdskraft i den senere del af opsvinget snarere været sket ved, at der er kommet flere til landet.
Det vurderes, at knap 2/3 af den samlede stigning i den internationale beskæftigelse siden slut-
ningen af 2019 er som følge af flere udlændinge i Danmark (inkl. pendlere), mens bidraget ly-
der på knap 90 pct., hvis det måles op mod slutningen af 2021.
6
Figur 5.11
Den seneste del af væksten i internationale lønmodtagere stammer fra nye udlændinge
Ændring siden 4. kvartal 2019, 1.000 internationale lønmodtagere
100
80
60
40
20
0
-20
4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt.
2019
2020
Ændring i frekvens
2021
Ændring i antal*
2022
Ændring i pendlere
2023
Samlet ændring
100
80
60
40
20
0
-20
Anm.: Beregningerne er lavet på baggrund af Danmarks Statistiks befolkningsstatistik og Jobindsats’ statistik for udenlandske løn-
modtagere. Frekvensbidraget er beregnet ved at holde antallet af udenlandske statsborgere fra 4. kvartal 2019 fast og lade
andelen af de udenlandske statsborgere, der har modtaget lønindkomst i det givne kvartal, variere. Denne effekt måler såle-
des effekten af en højere lønmodtagerfrekvens blandt udenlandske statsborgere i Danmark. *Ændring
i antal
er beregnet
som residualen af stigningen i udenlandske lønmodtagere ekskl. pendlere og dette frekvensbidrag. Det indebærer, at der
skal tages forbehold for fx ændringer i andelen af selvstændige, når dette tal skal tolkes – det vurderes dog ikke, at det vil
ændre resultaterne afgørende. Lønmodtagerfrekvensen er beregnet på baggrund af det samlede antal udenlandske stats-
borgere mellem 18 og 70 år. Da der ikke er aldersopdelte lønmodtagertal kan det give en lille diskrepans som følge af løn-
modtagere, der er uden for dette aldersspænd. Opgørelsen for internationale lønmodtagere er sæsonkorrigeret ved egen
sæsonkorrektion og opjusteret på baggrund af det sædvanlige mønster i efterregistreringer. Opgørelsen er derfor behæftet
med usikkerhed, særligt for de seneste måneder.
Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger.
Det store vækstbidrag fra international arbejdskraft til beskæftigelsen understreger, at det lø-
bende er blevet sværere at finde indenlandsk arbejdskraft, i takt med at ledigheden er faldet til
lave niveauer. Det har fået mange arbejdsgivere – på tværs af landet og på tværs af brancher –
til at søge ud over Danmarks grænser,
jf. boks 5.2.
De videre muligheder for at hente international arbejdskraft vil blandt andet blive understøttet
af nye regler for en lavere beløbsgrænse, større adgang til fasttrack-ordningen og en udvidet po-
sitivliste, der har været gældende fra 1. april 2023,
jf. aftale om styrket international rekrutte-
ring, 29. juni 2022.
Omvendt er international arbejdskraft mere konjunkturfølsom end den in-
6
Tal skal tolkes med forsigtighed jf. anmærkning i figur 5.11.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
115
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0118.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
denlandske arbejdskraft, og afmatningen i økonomien ventes derfor også at afspejle sig i en til-
pasning i brugen af internationale arbejdskraft.
7
Graden af tilpasning vil blandt andet være på-
virket af den relative udvikling i dansk økonomi i forhold til resten af verden.
8
Se blandt andet Kapitel 2, Økonomisk Redegørelse, marts 2023; Knigge, Whitta-Jacobsen og Lando (2018): Udenlandsk
arbejdskraft er stabiliserende for dansk økonomi, Small Great Nation, Deloitte og Kraka samt Nationalbanken (2019): EU’s
indre marked for arbejdskraft dæmper konjunkturpres.
8
Jf. Økonomi- og indenrigsministeriet (2018): Udenlandsk arbejdskraft i Danmark og andre lande.
7
116
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0119.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
Boks 5.2
Forskellig vækst i og brug af international arbejdskraft på tværs af landet
International arbejdskraft er strømmet til Danmark gennem de seneste år, og det har påvirket arbejdsmarkedet
på tværs af landet. Samlet set er antallet af internationale lønmodtagere vokset med 31 pct. fra december 2019
til maj 2023. Nogle kommuner har dog oplevet en betydeligt højere vækst, og det er kun i to kommuner (Brøn-
derslev og Læsø), hvor mængden af internationale arbejdskraft er faldet,
jf. figur a.
Særligt har der været vækst
i antallet af internationale lønmodtagere på Sjælland og øerne. De tre kommuner, der har oplevet højest vækst,
er Lolland, Faxe og Langeland. På Lolland er antallet af internationale lønmodtagere steget med hele 185 pct.
(fra cirka 850 til 2.700), hvilket skal ses i lyset af et stort behov for arbejdskraft til etableringen af Femern Bælt-
forbindelsen.
Der har været mindre udtalt vækst i Sønderjylland og i København. Der har dog i forvejen været en høj andel af
international arbejdskraft i disse kommuner (mellem 14 og 20 pct. af fuldtidslønmodtagere i 2022) som følge af
pendlere fra Tyskland og Sverige. Også i disse kommuner har der dog været fremgang, og udsigterne til videre
vækst kan potentielt påvirkes positivt af henholdsvis en relativt svagere udvikling i tysk økonomi samt en histo-
risk svag svensk krone, der kan gøre det mere attraktivt for tyskere og svenskere at arbejde i Danmark.
Det varierer meget på tværs af landet, hvad den internationale arbejdskraft primært er beskæftiget med. Det
afspejler sig blandt andet ved en stor variation i, hvilke brancher der gør mest brug af international arbejds-
kraft på tværs af landet,
jf. figur b.
I de jyske kommuner er det oftest rejsebureau, rengøring o.a. og industri,
der har flest internationale medarbejdere. På Fyn bliver den internationale arbejdskraft i højere grad brugt in-
den for landbruget. I København og Bornholm er brugen mere hyppig inden for hoteller og restauranter, mens
der på Sjælland og øerne er mange udlændinge inden for bygge- og anlægsbranchen – herunder på førnævnte
Lolland, hvor knap halvdelen af de internationale lønmodtagere arbejdede med bygge og anlæg i 2022.
Den høje vækst i international arbejdskraft på tværs af landet og i forskellige brancher understreger fleksibilite-
ten af international arbejdskraft som buffer for det danske arbejdsmarked. Er der mangel på arbejdskraft, kan
arbejdskraften komme til uden for Danmarks grænser og tilsvarende forlade landet igen, når behovet mind-
skes. Er der mangler på specifikke typer af arbejdskraft, kan der tilsvarende findes forskellige typer af internati-
onal arbejdskraft alt efter behov i de enkelte kommuner.
Figur a
Særligt på Sjælland, øerne og i
Vestjylland er der kommet mere international
arbejdskraft
Ændring siden slut-2019*, pct.
51 – 185 pct.
31 – 50 pct.
16 – 30 pct.
1 – 15 pct.
-4 – 0 pct.
Figur b
International arbejdskraft bruges
forskelligt på tværs af kommuner
Største branche
Industri
Bygge og anlæg
Hoteller og
restauranter
Handel
Landbrug mv.
Offentlig adm. mv.
Rejsebureau,
rengøring mv.
Anm.: I figur a måles den pct.-vise ændring fra det gennemsnitlige niveau i oktober-december 2019 til det gennemsnitlige niveau i
marts-maj 2023 (sæsonkorrigeret). I figur b er indikeret den branche, som havde flest udenlandske lønmodtagere ansat i
hver kommune i 2022. Variation på tværs af kommuner skal til dels også ses i lyset af forskelle i erhvervssammensætning.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
117
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0120.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
Medicinalindustrien har begrænset betydning for beskæftigelsen
På trods af det fortsat forhøjede pres er det lagt til grund i indeværende prognose, at der er en
vending på vej på arbejdsmarkedet. Det bunder i en forventning om en afmatning i både Dan-
mark og udlandet. Tegnene på afmatning er ganske vist i Danmark blevet sløret af, at medici-
nalindustrien har oplevet en stor fremgang.
Fremgang i medicinalindustrien afspejler sig også i beskæftigelsen. Særligt er det Novo Nor-
disk, der har oplevet en kraftig vækst de seneste år, og det ses også i deres antal af ansatte i
Danmark, som er steget med knap 40 pct. siden 2019, svarende til 6.500 personer,
jf. kapitel 4.
Relativt til medicinalbranchens produktion er branchen dog ikke særligt beskæftigelsestung, og
også hvis man medtager koblingen til arbejdsmarkedet ad indirekte kanaler (målt ved bran-
chens beskæftigelsesmultiplikator) er sammenhængen begrænset. Fremgangen i medicinalin-
dustrien må derfor forventes kun i begrænset omfang at trække arbejdsmarkedet med op. Me-
dicinalindustrien udgjorde i 2022 knap en tredjedel af bruttoværditilvæksten i den danske in-
dustri. Til gengæld udgjorde deres andel af beskæftigelsen i industrien i 2022 mere beskedne 10
pct.,
jf. figur 5.12.
Det skal blandt andet ses i lyset af, at en stor del af medicinalproduktionen
foregår uden for Danmarks grænser.
Den relativt begrænsede kobling til arbejdsmarkedet ses også ved, at lønmodtagerbeskæftigel-
sen i industrien ikke har fulgt den kraftige vækst i medicinalproduktionen op. Samtidig har pro-
duktionen i den øvrige, mere beskæftigelsestunge industri været faldende de seneste måneder.
Kigges der på den beskæftigelsesvægtede produktion i industrien, er udviklingen således mere
på linje med den udvikling, som er set i antallet af lønmodtagere i industrien,
jf. figur 5.13.
Fortsætter nedgangen i den beskæftigelsestunge del af industrien, må det alt andet lige også
forventes at afspejle sig i beskæftigelsen på sigt – særligt da en stor del af produktionsfremgan-
gen i medicinalindustrien vurderes at stamme fra produktion uden for Danmarks grænser,
jf.
kapitel 6.
118
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0121.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
Figur 5.12
Medicinalindustrien står for en stor
del af BVT, men i mindre grad beskæftigelsen
Andel af samlet industri, pct.
40
40
Figur 5.13
Beskæftigelsen i industrien har ikke
fulgt den kraftige vækst i medicinalproduktionen
Indeks (2017=100)
160
Indeks (2017=100)
130
30
30
140
120
20
20
120
110
10
10
100
100
0
2000 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021
Andel af BVT
0
Andel af beskæftigelse
80
2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023
Produktion
Produktion, vægtet
90
Produktion ekskl. medicin
Lønmodtagere (h. akse)
Anm.: BVT-tal for medicinalindustrien i figur 5.12 for 2021 og 2022 er baseret på et særudtræk af ikke-offentliggjorte tal fra Dan-
marks Statistik og er derfor behæftet med større usikkerhed. I figur 5.13 er produktion og lønmodtagere for industrien. Den
vægtede industriproduktion er baseret på en sammenvejning af de brancheopdelte produktionsopgørelser vægtet med bran-
chernes beskæftigelsesandel fra det foregående år.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Forhøjet kapacitetspres på arbejdsmarkedet i 2023 og 2024
Kapacitetspresset var højt i 2022, og der er udsigt til, at det fortsætter både i år og næste år. På
trods af at der skønnes en fremgang i beskæftigelsen i år, skønnes der et lille fald i beskæftigel-
sesgabet, der måler beskæftigelsens afvigelse fra det estimerede strukturelle niveau,
jf. figur
5.14.
Således skønnes beskæftigelsesgabet at udgøre 3,3 pct. i år, hvilket er et fald fra 3,4 pct. i
2022. Gabet ventes at blive dæmpet yderligere i 2024, i takt med at beskæftigelsesudviklingen
vender, og skønnes at falde til 2,7 pct.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
119
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0122.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
Figur 5.14
Trods afmatning på arbejdsmarkedet er der fortsat højt pres i prognoseperioden
Pct. af strukturel beskæftigelse
6
4
2
0
-2
-4
1980 1983 1986 1989 1992 1995 1998 2001 2004 2007 2010 2013 2016 2019 2022
Beskæftigelsesgab
Beskæftigelsesvækst (h. akse)
Pct.
6
4
2
0
-2
-4
Anm.: Beskæftigelsesgabet angiver forskellen mellem den faktiske og den skønnede strukturelle beskæftigelse.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
En del af forklaringen på de høje beskæftigelsesgab i prognoseperioden er, at vendingen på ar-
bejdsmarkedet i indeværende prognose ventes at blive forholdsvis moderat, sammenlignet med
fx finanskrisen. Det skal ses i lyset af, at afmatningen som helhed i dansk og international øko-
nomi ventes at blive forholdsvis mild. Det understøttes blandt andet af, at der den seneste tid
har været en aftagende inflation og stigende optimisme blandt husholdninger og virksomheder,
samt at der under det seneste opsving ikke er opbygget store makroøkonomiske ubalancer. Der-
med ventes der en mere gradvis tilpasning til de strukturelle niveauer, som blandt andet også er
set i slut-1980’erne og slut-1990’erne, hvor dansk økonomi også gradvist bevægede sig fra en
højkonjunktur til en mere neutral konjunktursituation.
Underliggende skønnes der fremgang i den strukturelle beskæftigelse i de kommende år både i
kraft af demografi og reformer, herunder reduktion i dimittendsatser og øget beskæftigelsestil-
læg. Relativt til 2021 og 2022 ventes den strukturelle beskæftigelse dog at stige i et mere be-
grænset omfang i år og næste år. Hertil ligger der blandt andet en antagelse om, at de fordrevne
personer fra Ukraine gradvist vil vende hjem igen i 2024, når særloven, under hvilken de er til-
delt midlertidig opholdstilladelse, ophører.
5.2 Ledighed
Som følge af den stærke fremgang på arbejdsmarkedet de seneste år er ledigheden blevet bragt
ned til et meget lavt niveau. Ledigheden har dog haft en opadgående tendens siden foråret
2022, og er steget med godt 12.000 personer fra bunden, hvor der var blot 71.400 bruttoledige,
til i juli 2023 at udgøre 83.500 personer. Den stigende tendens ventes at fortsætte i år og ind i
2024, hvor den ventede konjunkturdæmpning i økonomien også vil komme til udtryk i flere le-
dige.
Samlet set skønnes det, at bruttoledigheden vil stige fra i gennemsnit knap 76.000 personer i
2022 til knap 85.000 personer i år,
jf. figur 5.15.
I 2024 skønnes der en yderligere stigning til i
gennemsnit 94.000 personer. Prognosen indebærer således en vis stigning i ledigheden fra
120
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0123.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
bunden i 2022, men ledigheden skønnes fortsat at ligge under niveauerne fra 2019 i 2024 og
lavere end den strukturelle ledighed.
Figur 5.15
Der ventes moderate stigninger i ledigheden
1.000 fuldtidspersoner
200
1.000 fuldtidspersoner
200
150
150
100
100
50
50
0
2007
2009
2011
2013
2015
2017
2019
2021
2023
0
Anm.: Seneste observation er for juli 2023 og er baseret på Danmarks Statistiks bruttoledighedsindikator. Stiplede linjer angiver
gennemsnitlige årsniveauer for bruttoledigheden, hvor 2023 og 2024 er egne skøn.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Opadgående tendens i ledigheden
En opadgående tendens i ledigheden over det seneste halvandet år skyldtes indledningsvist, at
fordrevne fra Ukraine kom til landet oven på Ruslands invasion af Ukraine. Siden slutningen af
2022 er antallet af SHO-ydelsesmodtagere (herunder ledige fordrevne fra Ukraine) dog stagne-
ret og senest faldet en smule,
jf. figur 5.16.
9
. I løbet af 2023 er det i højere grad dagpengemod-
tagere, der er kommet flere af,
jf. figur 5.17.
9
SHO står for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, tidligere kaldt integrationsydelse.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
121
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0124.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
Figur 5.16
Færre kontanthjælpsmodtagere ind i
2023…
1.000 personer
60
50
40
30
20
10
0
2008
2011
2014 2017 2020 2023
Kontanthjælpsmodtagere
Ekskl. SHO-modtagere
1.000 personer
60
50
40
30
20
10
0
Figur 5.17
…og omvendt stigende tendens i
antallet af dagpengemodtagere
1.000 personer
160
140
120
100
80
60
40
2008
2011
2014
2017
2020
2023
1.000 personer
160
140
120
100
80
60
40
Anm.: I figurerne indgår kun arbejdsmarkedsparate ydelsesmodtagere. SHO står for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
overgangsydelse, tidligere kaldt integrationsydelse.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
De underliggende strømninger på arbejdsmarkedet viser, at der i 1. kvartal i år fortsat var få be-
skæftigede, som overgik til ledighed, mens der omvendt var mange ledige, som overgik til be-
skæftigelse,
jf. figur 5.18 og figur 5.19.
Det har holdt ledigheden på et lavt niveau indtil nu. Det
seneste kvartal har der været en tendens til, at lidt flere beskæftigede overgår til ledighed, og
omvendt at færre ledige overgår til beskæftigelse. Dette sker dog også efter en periode, hvor an-
sættelsessikkerheden var meget høj, og jobmulighederne for ledige har været ekstraordinært
gode, så udviklingen indikerer ikke umiddelbart, at der underliggende skulle være en større
vending undervejs. Omvendt havde det været tilfældet, hvis virksomheder generelt var stoppet
med at hyre (lavere ansættelsesrate), men ikke i samme omfang var begyndt at fyre medarbej-
dere.
122
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0125.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
Figur 5.18
Overgangen fra beskæftigelse til
ledighed er fortsat lav…
Separationsrate, pct. af beskæftigede primo kvartalet
3
3
Figur 5.19
… mens overgangen fra ledighed til
beskæftigelse er høj
Ansættelsessrate, pct. af ledige primo kvartalet
40
40
2
2
30
30
1
1
20
20
0
2008
2011
2014
2017
2020
2023
0
10
2008
2011
2014
2017
2020
2023
10
Anm.: I figur 5.18 vises andelen af beskæftigede i starten af et kvartal, der er overgået til ledighed ved slutningen af kvartalet. I figur
5.19 vises andelen af ledige i starten af et kvartal, der er overgået til beskæftigelse ved slutningen af kvartalet. For videre
beskrivelse af data se boks 2.3, Økonomisk Redegørelse, marts 2023.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Ses der på tværs af befolkningsgrupper er udviklingen i høj grad den samme. På tværs af både
alder, køn, herkomst og uddannelse er det for næsten alle grupper relativt få beskæftigede, der
overgår til ledighed, om end der har været en stigning i andelen igennem 2022 og ind i 2023,
jf.
figur 5.20.
I forhold til gennemsnittet fra 2008 til 2023 synes særligt jobsikkerheden for de 18-
24-årige, personer med ikke-vestlig herkomst og personer med korte uddannelser at være ste-
get betragteligt de seneste år – og dette har indtil nu ikke ændret sig synderligt fra, da presset
på arbejdsmarkedet var på sit højeste. Det indikerer, at disse grupper, der historisk har en sva-
gere tilknytning til arbejdsmarkedet, har fået en stærkere tilknytning.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
123
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0126.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
Figur 5.20
Højere jobsikkerhed på tværs af befolkningsgrupper
Separationsrate, pct. af beskæftigede
3
Separationsrate, pct. af beskæftigede
Alder
Køn
Herkomst
Uddannelse
3
2
2
1
1
0
0
Ikke-vestlig
efterkommer
Erhvervsfaglig
Vestlig
efterkommer
Grundskole
Ikke-vestlig
indvandrer
Vestlig
indvandrer
KVU/MVU
18-24 år
25-34 år
35-54 år
55-64 år
Kvinder
Gymnasie
Gennemsnit
Dansk
oprindelse
Mænd
1. kvartal 2022
1. kvartal 2023
Anm.: I figuren vises den kvartalsvise separationsrate for forskellige befolkningsgrupper. Gennemsnittet er målt for perioden 1.
kvartal 2008 til 1. kvartal 2023.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Faldende efterspørgsel på ledige hænder
Den høje efterspørgsel på arbejdskraft siden 2021 har blandt andet vist sig ved et rekordhøjt
antal ledige stillinger. Undervejs har der været tæt på lige så mange ledige stillinger som det
samlede antal af ledige i Danmark med 93 ledige stillinger pr. 100 bruttoledige,
jf. figur 5.21.
Det afspejlede sig også i rekordhøje meldinger om mangel på arbejdskraft i netop denne peri-
ode. Forholdet er dog faldet noget tilbage siden og lød i juli på 56 ledige stillinger pr. 100 brut-
toledige, men det er stadig betydeligt over niveauet i 2019. I maj var der cirka det samme antal
ledige stillinger pr. bruttoledig som under toppunktet inden finanskrisen, og dermed er der
fortsat mange jobmuligheder til de relativt få ledige, som er tilbage.
124
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
LVU
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0127.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
Figur 5.21
Høj efterspørgsel på arbejdskraft i
forhold til antallet af bruttoledige
Stillinger pr. 100 bruttoledige
120
100
80
60
40
20
0
2007
2010
2013
2016
2019
2022
120
100
80
60
40
20
0
Figur 5.22
Varierende grad af mismatch på
tværs af jobtyper i 2023
1.000 stillinger
12
10
8
6
4
2
0
0
2
4
6
8
10
1.000 jobsøgende for given jobtype
12
Jern,
metal og
auto
Bygge
og anlæg
Salg, indkøb og
markedsføring
Sundhed, omsorg og
personlig pleje
1.000 stillinger
12
10
Akademisk
arbejde
8
6
4
2
0
Anm.: Egen sæsonkorrektion i figur 5.21. I figur 5.22 vises det gennemsnitlige antal jobønsker fra ledige samt matchende ledige
stillinger ifølge Jobindsats’ opgørelser fra januar 2023 til april 2023. Ikke sæsonkorrigeret. Stregen er en 45-graderslinje,
hvor der er lige mange stillinger som jobmål.
Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger.
Hvis de lediges jobmål sammenholdes med de stillinger, som arbejdsgiverne søger besat, er der
varierende grader af misforhold – også kaldet mismatches – på tværs af jobtyper,
jf. figur 5.22.
Særligt er der mange opslag til stillinger inden for sundhed, omsorg og personlig pleje relativt
til hvor mange ledige, der søger disse stillinger. Den høje efterspørgsel er også afspejlet i en
markant beskæftigelsesvækst i branchen sundhed og socialvæsen,
jf. afsnit 5.1.
Det forholdsvist
høje antal stillinger relativt til jobsøgende kunne dog afspejle, at det kan være svært at finde
yderligere arbejdskraft til branchen.
For de fleste typer af job er det dog tilfældet, at der er flere jobsøgende end ledige stillinger der-
til. Dette er særligt udtalt for salg, indkøb og markedsføring og akademisk arbejde men også
gældende for fx bygge og anlæg.
Ligesom mismatches kan variere på tværs af brancher, kan de også variere på tværs af landet. I
2022 var der således i store dele af Syd- og Vestjylland flere ledige stillinger, end der var brutto-
ledige,
jf. kapitel 5, Økonomisk Redegørelse, marts 2023.
Både mismatches inden for brancher
og geografi er naturlige og indebærer, at der altid vil være nogen grad af ledighed og øget frik-
tion ved lave ledighedsniveauer.
Ledighedsgabet indsnævres over de kommende år
I takt med den ventede afmatning på arbejdsmarkedet ventes det, at ledighedsgabet – der må-
ler forskellen mellem den faktiske og strukturelle ledighed – indsnævres både i år og næste år,
jf. figur 5.23.
Det skønnes, at ledighedsgabet var -1,3 pct. i 2022, men vil stige til -1,0 pct. i år og
-0,7 pct. næste år. På trods af en ikke-ubetydelig stigning i ledigheden fra 2022 til 2024 ventes
det altså, at ledigheden fortsat vil ligge en smule under det estimerede strukturelle niveau.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
125
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0128.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
Figur 5.23
Indsnævring af bruttoledighedsgabet de kommende år
Pct. af strukturel ledighed
3
2
1
0
-1
-2
-3
1985
1988
1991
1994
1997
2000
2003
2006
2009
2012
2015
2018
2021
2024
Pct. af strukturel ledighed
3
2
1
0
-1
-2
-3
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
5.3 Løn
Den ekstraordinært høje inflation, historisk høj beskæftigelse og lav ledighed medvirkede i
2022 til de højeste lønstigninger i den private sektor i mange år med en stigning for året på 4,0
pct. I 2023 og 2024 ventes lønstigningerne på DA-området at tiltage yderligere til henholdsvis
4,5 pct. og 5,4 pct.,
jf. figur 5.24.
Den skønnede lønudvikling skal i høj grad ses i sammenhæng
med resultaterne fra forårets overenskomstforhandlinger for den private sektor (OK23) og de
foreløbige resultater fra de lokale forhandlinger i 2023.
De forventede lønstigninger skal ses i lyset af, at den kraftige forbrugerprisinflation har medført
en markant tilbagegang i reallønnen, hvilket har reduceret lønmodtagernes købekraft. Genop-
retningen af reallønnen var derfor et vigtigt tema i forbindelse med OK23-forhandlingerne.
Derudover bidrager et fortsat stramt arbejdsmarked til et opadgående lønpres, som ventes at
medvirke til højere lønstigningstakter i prognoseperioden.
126
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0129.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
Figur 5.24
Udsigt til høje lønstigninger i 2023 og 2024
Pct. (å/å)
6
5
4
3
2
1
0
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
2014
2016
2018
2020
2022
2024
KonjunkturStatistik
StrukturStatistik og skøn i Økonomisk Redegørelse
Pct. (å/å)
6
5
4
3
2
1
0
Anm.: Lønstigninger angives ekskl. genetillæg. DA’s StrukturStatistik udkommer årligt og er baseret på lønoplysninger fra alle virk-
somheder, der indberetter til DA, mens KonjunkturStatistikken udgives hvert kvartal og er baseret på en repræsentativ stik-
prøve. De to statistikker følger overordnet hinanden på lang sigt, men der kan forekomme afvigelser i enkelte år som følge af
forskelle i datagrundlag og metode.
Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening og egne beregninger.
I det omfang lønudviklingen giver anledning til anden-runde-effekter, hvor lønstigninger fører
til yderligere prisstigninger gennem forøgede produktionsomkostninger for virksomhederne, er
lønstigningerne med til at forlænge perioden med forhøjet inflation. Det er dog ikke forventnin-
gen, at en egentlig pris-løn-spiral, hvor pris- og lønstigninger bliver gensidigt forstærkende som
følge af skred i inflationsforventningerne, er under opsejling. Det skal blandt andet ses i sam-
menhæng med de seneste måneders hastigt aftagende inflation,
jf. kapitel 3.
Helt overordnet
skal det også ses i lyset af, at normaliseringen af energipriser og aftagende globale udbudsbe-
grænsninger har reduceret risikoen for, at en gradvis genopretning af reallønnen herhjemme og
i udlandet i sig selv vil medføre en ny runde af kraftige prisstigninger.
Udsigt til betydelige lønstigninger i overenskomstperioden
Resultaterne fra OK23 har stor betydning for lønudviklingen i den nye toårige overenskomstpe-
riode. Det såkaldte overenskomstmæssige referenceforløb viser et sammenvejet forløb for de
aftalte lønstigninger på tværs af de private overenskomster på DA/FH-området og udgør derfor
en vigtig rettesnor for lønudviklingen i overenskomstperioden,
jf. Økonomisk Redegørelse, maj
2023.
De centralt aftalte lønstigninger er de højeste i mange år, hvilket også afspejles i den
skønnede lønudvikling for 2023 og 2024. Den faktiske lønudvikling i prognoseperioden ventes
således at ligge tæt på referenceforløbet. Det understøttes af, at foreløbige resultater fra de lo-
kale forhandlinger tyder på, at de gennemsnitlige lønstigninger i 2023 vil ligge i omegnen af re-
ferenceforløbet.
10
Indberetninger fra de første 20 pct. af virksomhederne tyder på gennemsnit-
lige lønstigninger i 2023 på 2,9 pct. for timelønnede og 3,5 pct. for funktionærer. Dertil kom-
mer den centralt aftalte forhøjelse af arbejdsgivers pensionsbidrag på 2 pct.-point. De gennem-
snitlige lønstigninger dækker dog over markante forskelle på virksomhedsniveau, som blandt
10
Se fx Dansk Industri nyheder: Hver femte lønforhandling er i hus – her er de lokale lønstigninger, juni 2023.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
127
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0130.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
andet afspejler efterspørgsels- og konkurrenceforhold samt muligheden for at tiltrække og fast-
holde kvalificeret arbejdskraft for de enkelte virksomheder.
Referenceforløbet er baseret på en beregningsteknisk antagelse om fuldt procentuelt gennem-
slag af satsstigningerne i de omfattede overenskomster, hvorved det antages, at lønmodtagere
på minimallønsoverenskomster i gennemsnit får satsstigninger svarende til den relative stig-
ning i minimallønssatsen. Det skyldes, at hovedparten af lønmodtagerne er på minimalløns-
overenskomster, hvilket indebærer, at kun minimallønssatserne aftales centralt, mens de fakti-
ske lønreguleringer forhandles ved lokale forhandlinger ude i de enkelte virksomheder. Histo-
risk set har lønudviklingen fulgt referenceforløbet forholdsvis tæt, selvom der i nogle år kan
være betydelige afvigelser,
jf. figur 5.25.
Figur 5.25
Overenskomstmæssigt referenceforløb på DA/FH-området
Pct. (å/å)
7
6
5
4
3
2
1
0
2000
2002
2004
2006
2008
Andet
2010
2012
2014
2016
2018
2020
2022
2024
Satser
Pension
DA KonjunkturStatistik (m. gene)
Skøn (u. gene)
Pct. (å/å)
7
6
5
4
3
2
1
0
Anm.: Referenceforløbet består af
satser
(inkl. genetillæg mv.),
pension
og
andet
og er beregnet under antagelse af fuldt procentu-
elt gennemslag, hvorved det antages, at lønmodtagere på minimallønsoverenskomster i gennemsnit modtager satsstigninger
svarende til den relative stigning i minimallønssatsen. Under
andet
indgår blandt andet boligtillæg, fritvalgsordning og barsel.
Referenceforløbet er beregnet på baggrund af Industriens Overenskomst, Bygge- og anlægsoverenskomsten, Butiksover-
enskomsten, Fællesoverenskomsten samt Transport- og logistikoverenskomsten.
Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening, Fagbevægelsens Hovedorganisation og egne beregninger.
På baggrund af den seneste tids meget høje forbrugerprisinflation var genopretningen af løn-
modtagernes købekraft et særligt vigtigt tema ved OK23-forhandlingerne, hvor lønmodtagerne
blev stillet en fuld genopretning af købekraften i løbet af den toårige overenskomstperiode i ud-
sigt. Den skønnede pris- og lønudvikling i prognoseårene indebærer, at reallønnen gradvist
genoprettes til niveauet i 2020-2021 efter den kraftige tilbagegang i 2022,
jf. figur 5.26.
Real-
lønnen ventes dog fortsat at ligge under sin trendmæssige udvikling, når der ses på tendensen i
perioden 2005-2021. Det skal blandt andet ses i lyset af en svag produktivitetsudvikling de se-
neste år, som lægger en dæmper på den forventede lønudvikling, idet lønningerne historisk har
fulgt produktivitetsudviklingen tæt.
128
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0131.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
Figur 5.26
Reallønnen forventes at blive genoprettet til omkring 2021-niveauet i prognoseperioden
Indeks (2005=100)
130
120
110
100
90
80
70
2005
2007
2009
2011
2013
2015
2017
2019
2021
2023
Realløn, stigningstakt (h. akse)
Realløn, niveau
Realløn, tendens 2005-2021
Gennemsnit 2021
Pct. (å/å)
6
4
2
0
-2
-4
-6
Anm.: Reallønnen er beregnet på baggrund af kvartalsvise lønstigninger ekskl. genetillæg ifølge DA’s KonjunkturStatistik og forbru-
gerprisindekset fra Danmarks Statistik. Udviklingen efter skønsstregen illustrerer et stiliseret forløb baseret på de forventede
årsstigninger i løn og forbrugerpriser, idet der i Økonomisk Redegørelse ikke skønnes over den månedlige eller kvartalsvise
udvikling.
Kilde: Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening og egne beregninger.
Lønstigningstakterne forventes at tiltage i anden halvdel af 2023
Lønstigningstakten ekskl. genetillæg for det samlede DA/FH-område tiltog med 0,1 pct.-point
til 3,4 pct. i 2. kvartal ifølge DA’s KonjunkturStatistik. Lønstigningen i 2. kvartal var ens på
tværs af de tre hovedbrancher
fremstilling, bygge og anlæg
samt
service.
Der var en stigning
på henholdsvis 0,3 pct.-point og 0,1 pct.-point for virksomheder inden for fremstilling og ser-
vice sammenlignet med kvartalet forinden, mens lønstigningstakten hos bygge- og anlægsvirk-
somhederne faldt med 0,3 pct.-point,
jf. figur 5.27.
Siden begyndelsen af sidste år er lønstig-
ningstakten i bygge og anlæg i alt faldet med knap 1 pct.-point. Den faldende lønstigningstakt i
bygge- og anlægsbranchen skal blandt andet ses i lyset af, at netop den hovedbranche typisk er
mest følsom i forhold til konjunkturudsving og muligheden for at rekruttere og fastholde med-
arbejdere. Udviklingen kan derfor hænge sammen med, at bygge- og anlægsvirksomhedernes
meldinger om mangel på arbejdskraft har været aftagende i anden halvdel af 2022 og starten af
2023,
jf. kapitel 5.1.
Lønstigningstakterne på tværs af hovedbrancher må dog forventes at stige i
anden halvdel af 2023, da opgørelsen af lønudviklingen i 2. kvartal endnu ikke afspejler resulta-
terne fra hovedparten af de lokale forhandlinger. Dertil kommer, at den overenskomstmæssigt
aftalte forhøjelse af arbejdsgivers pensionsbidrag på 2 pct.-point først slår igennem i 3. kvartal
2023.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
129
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0132.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
Figur 5.27
Ensartet lønudvikling på tværs af hovedbrancherne i 2. kvartal 2023
Pct. (å/å)
7
6
5
4
3
2
1
0
1995
1997
1999
2001
2003
2005
2007
2009
2011
2013
2015
2017
2019
2021
Service
2023
DA-området
Fremstilling
Bygge og anlæg
Pct. (å/å)
7
6
5
4
3
2
1
0
Anm.: Lønstigningstakter ekskl. genetillæg ifølge DA’s KonjunkturStatistik.
Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening.
I Økonomisk Redegørelse skønnes der i udgangspunktet over lønudviklingen for den private
sektor baseret på DA’s StrukturStatistik. Ud over DA’s lønstatistikker betragtes i forbindelse
med udarbejdelsen af prognosen også udviklingen i Danmarks Statistiks forskellige lønindeks.
Det omfatter således det implicitte lønindeks samt det standardberegnede lønindeks, som Dan-
marks Statistik genoptog opgørelsen af i maj. Begge lønindeks viser markant tiltagende lønstig-
ningstakter i de seneste kvartaler. Ifølge det implicitte lønindeks for virksomheder og organisa-
tioner var lønstigningstakten i 1. kvartal 2023 på 3,3 pct., mens stigningstakten ifølge det stan-
dardberegnede lønindeks var 3,6 pct. Lønstatistikkerne tjener forskellige formål, og der kan
derfor være afvigelser i den opgjorte lønudvikling på baggrund af forskelle i datagrundlag og
metode,
jf. boks 5.3.
130
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0133.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
Boks 5.3
Danmarks Statistiks lønindeks
Udgivelsen af Danmarks Statistiks standardberegnede lønindeks er i maj 2023 blevet genoptaget efter at være
sat på pause siden starten af 2022 i forbindelse med et større serviceeftersyn. Serviceeftersynet viste, at der i
den tidligere udgave af indekset var en mindre systematisk overvurdering af lønudviklingen for den private sek-
tor. Det reviderede standardberegnede lønindeks følger over tid nogenlunde det implicitte lønindeks, men løn-
stigningstakterne udviser dog betydeligt større udsving,
jf. figur a.
Det standardberegnede lønindeks har til formål at måle lønudviklingen ved så vidt muligt at rense for struktu-
relle effekter som følge af ændringer i beskæftigelsessammensætningen. Ved beregningen af indekset inddeles
de beskæftigede i homogene grupper baseret på sektor, branche, arbejdsfunktion og aflønningsform. Med løn-
udviklingen opgjort for hver undergruppe er det muligt at opgøre en sammenvejet lønudvikling ved at holde
den enkelte gruppes vægt i det samlede lønindeks uændret. Ved at benytte faste vægte sikres det, at forskydnin-
ger i beskæftigelsen fra én undergruppe til en anden ikke påvirker opgørelsen af lønudviklingen. Det standard-
beregnede lønindeks bygger dermed i lighed med fx DA’s KonjunkturStatistik på et princip om faste vægte.
Til sammenligning er det implicitte lønindeks et såkaldt enhedsværdiindeks, hvor lønudviklingen beregnes på
baggrund af en gennemsnitlig timeløn for alle medarbejdere inden for samme branche, uafhængigt af medar-
bejdernes individuelle karakteristika. Lønindekset tager dermed ikke højde for ændringer i sammensætningen
af medarbejdere, hvilket har betydning for opgørelsen af den gennemsnitlige timeløn. Hvis der fx bliver ansat
flere medarbejdere med høj løn, vil den gennemsnitlige timeløn alt andet lige stige for branchen, alene fordi der
nu er flere højtlønnede. For den enkelte medarbejder er lønnen dog ikke nødvendigvis steget.
Den gennemsnitlige lønstigningstakt har ifølge både det implicitte og det standardberegnede lønindeks været
omkring 2,2 pct. siden 1. kvartal 2017, mens den i samme periode har været 2,7 pct. ifølge DA’s KonjunkturSta-
tistik. Det er en generel tendens, at de opgjorte lønstigningstakter ligger lidt højere ifølge KonjunkturStatistik-
ken, hvilket tidligere er blevet undersøgt af DA og Danmarks Statistik,
jf. Statistikudvalgets statusrapport, 4.
kvartal 2022.
Det blev i den forbindelse afdækket, at årsagen til afvigelserne skal findes i forskelle i datagrund-
lag, lønbegreb og metode.
Figur a
 Lønudvikling
i den private sektor baseret på det implicitte og standardberegnede lønindeks
Pct.
4
Pct.
4
3
3
2
2
1
1
0
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
DST's implicitte lønindeks
DST's standardberegnede lønindeks
DA's KonjunkturStatistik
0
Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Arbejdsgiverforening.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
131
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0134.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
Lønkvoten i den private sektor ventes at stige
Udviklingen i lønningerne og beskæftigelsen medfører, at lønkvoten for den samlede private
sektor ventes at stige i 2023 og 2024,
jf. figur 5.28.
Lønkvoten er defineret som lønsummen
som andel af BVT og er dermed et mål for, hvor stor en del af værdiskabelsen af produktionen,
som går til aflønning af arbejdskraften. Det er normalt, at lønkvoten stiger i perioder med høj-
konjunktur, hvor et stramt arbejdsmarked medfører et øget lønpres, og omvendt falder i perio-
der med lavkonjunktur. Lønkvoten for den private sektor ramte i 2022 det laveste niveau no-
gensinde på trods af lav ledighed og historisk høj beskæftigelse. Det skal dog helt overvejende
ses i sammenhæng med en ekstraordinært stor nominel værditilvækst inden for søtransport på
baggrund af de rekordhøje fragtrater i 2021 og 2022. Med normaliseringen af fragtraterne gen-
nem anden halvdel af 2022 og i 2023 ventes et markant fald i søtransportens BVT, der sammen
med de tiltagende lønstigninger bidrager til den stigende lønkvote i skønsårene. Lønkvoten for
serviceerhverv ekskl. søtransport forventes at ligge nogenlunde stabilt i prognoseperioden,
mens industriens lønkvote ventes at falde i 2023. Det skal blandt andet ses i lyset af, at der i de
seneste årtier har været en betydelig negativ tendens i industriens lønkvote, som blandt andet
er blevet kædet sammen med danske industrivirksomheders tiltagende aktiviteter uden for lan-
dets grænser samt en stigende koncentration af værditilvæksten i nogle få virksomheder med
relativt høje avancer.
11
Figur 5.28
Lønkvoten i den private sektor ventes at stige i 2023 og 2024
Pct. af BVT.
70
Pct. af BVT.
70
65
65
60
60
55
55
50
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
2014
2016
2018
2020
2022
2024
50
Anm.: Lønkvoten er lønsummen i forhold til nominelt BVT, hvor der korrigeres for, at selvstændige bidrager til bruttoværditilvæk-
sten, men ikke aflønnes af lønsummen.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Lønudviklingen følger overordnet kapacitetspresset
Lønudviklingen følger typisk kapacitetspresset på arbejdsmarkedet, hvilket blandt andet kom-
mer til udtryk ved, at der historisk har været en tæt sammenhæng mellem udviklingen i beskæf-
tigelsesgabet og lønningerne. En relativt svag lønudvikling gennem 2010’erne var således sam-
menfaldende med et lavt niveau for beskæftigelsesgabet, der i samme årrække var negativt eller
11
Se fx Danmarks Nationalbank (2019): ”Globaliseringen påvirker mål for lønkonkurrenceevne” og kapitel 2 i Økonomisk
Redegørelse, august 2022.
132
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0135.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
omkring nul. De markante lønstigninger i prognoseperioden er derfor i overensstemmelse med,
at beskæftigelsesgabet i 2023 og 2024 ventes at ligge historisk højt,
jf. figur 5.29.
Når lønstig-
ningerne ventes at tiltage yderligere i 2024 samtidig med en begyndende indsnævring af be-
skæftigelsesgabet, skal det i høj grad ses i lyset af, at genopretningen af reallønnen forventes at
indebære højere lønstigninger end situationen på arbejdsmarkedet ellers ville tilsige.
Figur 5.29
Tiltagende lønstigninger er i overensstemmelse med udviklingen i beskæftigelsesgabet
Pct. (å/å)
6
5
4
3
2
1
0
1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019 2021 2023
Beskæftigelsesgab (h. akse)
StrukturStatistik og skøn i Økonomisk Redegørelse
1.000 personer
150
100
50
0
-50
-100
-150
Anm.: Beskæftigelsesgabet er forskellen på den faktiske beskæftigelse og den strukturelle beskæftigelse.
Kilde: Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
133
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0136.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
Offentlige lønninger
De offentlige og private lønninger udvikler sig generelt i samme tempo,
jf. figur 5.30.
Figur 5.30
Lønudvikling i den offentlige og private sektor
Indeks (1. kvartal 2005=100)
160
150
140
130
120
110
100
90
2005
2007
Privat
Anm.: Tallene er ikke korrigeret for sæsonudvikling.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Indeks (1. kvartal 2005=100)
160
150
140
130
120
110
100
90
2009
2011
2013
Stat
2015
2017
2019
2021
Kommuner og regioner
For de offentlige lønstigninger skønnes der over budgetvirkningen, som angiver årseffekten på
de offentlige budgetter af de aftalte generelle lønstigninger, puljemidler mv. samt skøn for ud-
møntning af reguleringsordningen. Budgetvirkningen er dermed afhængig af udmøntningstids-
punktet for en given lønstigning. Det betyder, at en lønstigning, der fx udmøntes 1. oktober i et
givent år, indgår med en vægt på ¼ i det pågældende år og en vægt på ¾ i det efterfølgende år.
De gældende offentlige overenskomster (OK21) dækker perioden fra 1. april 2021 til 31. marts
2024. Budgetvirkningen på det samlede offentlige område beregnes med afsæt i de aftalte løn-
stigninger i OK21-forliget. I foråret 2024 skal der forhandles nye overenskomster på de offent-
lige områder, hvilket indebærer, at skønnet for budgetvirkningen i 2024 alene er baseret på be-
regningstekniske forudsætninger. Skønnet for budgetvirkningen af den offentlige lønudvikling
kan således ikke tages som et udtryk for rammerne for de offentlige lønstigninger i den kom-
mende OK-periode.
Budgetvirkningen er opgjort til 1,9 pct. i 2022 og skønnes at udgøre 2,4 pct. i 2023. I 2024 er
budgetvirkningen beregningsteknisk opgjort til 4,1 pct.,
jf. tabel 5.1.
134
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0137.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
Tabel 5.1
Offentlige og private lønstigninger
2022
Stigning i pct.
Timefortjeneste ekskl. genetillæg (offentlig sektor)
Timefortjeneste ekskl. genetillæg (privat sektor)
Budgetvirkning
Satsreguleringsprocent
2,4
4,0
1,9
1,2
-
4,5
2,4
2,7
-
5,4
4,1
3,2
2023
2024
Anm.: For den offentlige sektor er stigningstakterne i timefortjenesten baseret på en sammenvejning af Danmarks Statistiks impli-
citte lønindeks for henholdsvis stat, kommuner og regioner. Der udarbejdes ikke skøn for udviklingen i timefortjenesten i den
offentlige sektor. For 2022 og 2023 er budgetvirkningen baseret på de overenskomstmæssigt aftalte lønstigninger i OK21
inkl. skøn for udmøntningen fra reguleringsordningen på baggrund af de skønnede og realiserede offentlige og private løn-
stigningstakter. For 2024 er budgetvirkningen baseret på beregningstekniske forudsætninger.
Kilde: Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
135
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0138.png
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0139.png
Kapitel 6
Udenrigshandel
6. Udenrigshandel
6.1 Eksport
Eksporten af varer og tjenester steg med knap 11 pct. i 2022, og de foreløbige tal for 2023 tyder
på, at væksten vil fortsætte i år. I 2022 kom knap to tredjedele af væksten fra øget tjenesteek-
sport. Det skyldes blandt andet fremgang i brancher som turisme- og luftfartsindustrien, der
under pandemien har været pressede af de coronarelaterede restriktioner. Vareeksporten bi-
drog også positivt til eksportvæksten i 2022, hvilket især afspejler en markant stigning i ekspor-
ten af industrivarer.
Eksporten forventes fortsat at stige i år og næste år, om end i et lavere tempo end de foregående
to år. Det afspejler blandt andet, at genopretningen af tjenesteeksporten efter pandemien er ved
at være tilendebragt. Derudover forventes væksten på de danske eksportmarkeder at være af-
dæmpet i historisk kontekst. Eksportvæksten i 2023 skønnes alligevel at være relativt høj histo-
risk set, hvilket især afspejler udviklingen i industrivareeksporten.
Væksten i industrivareeksporten skal i høj grad ses i sammenhæng med udviklingen i den sam-
lede industri, hvor en kraftigt voksende medicinalindustri domineret af Novo Nordisk har truk-
ket fremgangen over de seneste år. Der er udsigt til, at medicinalindustrien igen i år vil bidrage
markant til væksten, mens bidraget ventes at blive mindre i 2024. Tyrafeltet forventes at gen-
åbne i vinteren 2023-2024, hvilket vil øge Danmarks eksport af energi i 2024. Eksporten af va-
rer og tjenester skønnes samlet at stige med 5,4 pct. i 2023 og 3,4 pct. i 2024,
jf. figur 6.1.
Figur 6.1
Fortsat vækst i eksporten
Vækstbidrag, pct.-point
15
10
5
0
-5
-10
-15
2005
2007
2009
2011
2013
2015
2017
2019
2021
2023
Vareeksport
Tjenesteeksport
Eksport i alt (h. akse)
Pct.
15
10
5
0
-5
-10
-15
Anm.: Vækstrater er baserede på kædede værdier i 2010-priser.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
137
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0140.png
Kapitel 6
Udenrigshandel
Afdæmpede udsigter på danske eksportmarkeder
Udviklingen på de danske eksportmarkeder har de seneste to år været præget af verdensøkono-
miens genopretning efter coronapandemiens udbrud. Det handelsvægtede BNP og eksportmar-
kedsvæksten har haft de højeste vækstrater siden opsvinget, der fulgte finanskrisen, hvilket har
understøttet den høje vækst i dansk eksport.
Væksten aftog dog igennem 2022, og det handelsvægtede BNP var i 1. kvartal 2023 lavere end i
samme periode sidste år,
jf. figur 6.2.
Det skal ses i lyset af, at flere af Danmarks største euro-
pæiske handelspartnere har været i tilbagegang i de seneste kvartaler. Det gælder blandt andet
Tyskland, som i 1. kvartal var i teknisk recession efter to kvartaler med negativ BNP-vækst ef-
terfulgt af nulvækst i 2. kvartal. Det afspejles i skønnet for det handelsvægtede BNP, der ventes
at vokse med beskedne 1,3 pct. i 2023. I 2024 er vækstforventningerne for de europæiske øko-
nomier højere, men stadig forholdsvis lave historisk set. Der ventes således en fremgang på 1,8
pct.,
jf. figur 6.3.
Skønnet for eksportmarkedsvæksten er justeret betydeligt ned for 2023 og ventes nu at stige
med 0,8 pct. i 2023 og 3 pct. i 2024. Det skyldes især nedjusterede forventninger til importvæk-
sten i Storbritannien og Tyskland, hvor udenrigshandelen er faldet over det seneste halvår.
Skønnet for eksportmarkedsvæksten i 2024 er til gengæld opjusteret en smule grundet højere
forventninger til importen i USA, Norge, og Sverige.
Figur 6.2
Væksten på de danske
eksportmarkeder er aftaget…
Pct. (å/å)
30
20
10
0
-10
-20
-30
2019
2020
2021
2022
2023
Handelsvægtet BNP
Pct. (å/å)
30
20
10
0
-10
-20
-30
Eksportmarkedsvækst
Figur 6.3
… og skønnes at blive lav i
prognoseperioden
Pct.
15
10
5
0
-5
-10
-15
2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022 2024
Handelsvægtet BNP
Eksportmarkedsvækst
Pct.
15
10
5
0
-5
-10
-15
Anm.: Handelsvægtet BNP-vækst er opgjort som et vægtet gennemsnit af BNP-væksten i Danmarks 36 vigtigste samhandelslande
på baggrund af landenes andel af dansk eksport. Eksportmarkedsvæksten er opgjort som et vægtet gennemsnit af importen
hos Danmarks 36 vigtigste samhandelslande på baggrund af landenes andel af dansk industrivareeksport. De stiplede linjer i
figur 6.3 viser gennemsnittet i 2000-2019.
Kilde: Danmarks Statistik, OECD Economic Outlook Summer 2023, Macrobond og egne beregninger.
138
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0141.png
Kapitel 6
Udenrigshandel
Medicinalindustrien står bag stor del af væksten i vareeksporten
På trods af de afdæmpede vækstudsigter på de danske eksportmarkeder tyder de foreløbige
udenrigshandelstal på, at vareeksporten fortsat vil vokse i 2023. Den nominelle vareeksport
ekskl. brændsler og skibe har de første seks måneder af året været knap 12 pct. højere end i
samme periode sidste år. Salget af varer, der ikke krydser grænsen, udgør aktuelt omkring en
femtedel af vareeksporten, men har stået for mere end halvdelen af væksten over det seneste år.
Det skal i høj grad ses i sammenhæng med væksten i medicinalindustrien.
Foruden eksporten af varer, der ikke krydser grænsen, er også den nominelle fødevareeksport
gået frem og var i første halvdel af 2023 godt 13 pct. højere end samme periode sidste år. Dette
afspejler dog i høj grad de prisstigninger, der har været på fødevarer, og Danmarks Statistiks
prisindeks tyder på, at fødevareeksporten realt er gået en smule tilbage sammenlignet med
2022.
Figur 6.4
Væksten i vareeksporten foregår især uden for Danmarks grænser
Indeks (2019=100)
200
180
160
140
120
100
80
2019
2020
2021
Medicinalvarer, der krydser grænsen
Varer, der ikke krydser grænsen (inkl. medicinal)
2022
2023
Andre varer, der krydser grænsen
Varer i alt
Indeks (2019=100)
200
180
160
140
120
100
80
Anm.: Den nominelle vareeksport er vist ekskl. skibe, fly og brændsler og i tremåneders gennemsnit.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Det er især den del af vareeksporten, der ikke krydser grænsen, der er vokset det seneste halv-
andet år,
jf. figur 6.4.
Denne del af vareeksporten opdeles ikke i brancher i udenrigshandelssta-
tistikken, som den traditionelle vareeksport, men kan opdeles i
varer solgt i udlandet ifm. for-
arbejdning
og
merchanting.
De to forretningsmodeller adskiller sig primært ved, at den danske
eksportvirksomhed har ejerskab over råvarerne ved anvendelse af forarbejdning i udlandet,
mens det ikke er tilfældet ved merchanting.
1
De har dog til fælles, at de skaber værditilvækst for
danske virksomheder uden produktion på dansk jord.
Selv om salget af varer, der forarbejdes i udlandet, ikke direkte kan tilskrives specifikke bran-
cher, er der flere tegn på, at en stor del af det øgede salg kan tilskrives medicinalindustrien.
Merchanting kan yderligere opdeles i merchanting som fabriksløs produktion og merchanting som almindelig engroshan-
delsvirksomhed. Førstnævnte referer til virksomheder, der havde været traditionelle industrivirksomheder, hvis de havde
produceret på egen fabrik. Merchanting som almindelig engroshandel referer til grossister, hvor både vareleverandør og
aftager befinder sig i udlandet. Se fx Danmarks Statistik (2021): Hvordan indgår dansk produktion af varer i udlandet i
Nationalregnskabet?
1
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
139
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0142.png
Kapitel 6
Udenrigshandel
Sideløbende med de seneste års vækst i medicinalindustrien er salget af varer forarbejdet i ud-
landet øget markant, mens den del af medicinaleksporten, der krydser landets grænser, kun er
øget i mindre grad,
jf. figur 6.5.
Tilsvarende er den kraftige vækst i medicinalindustriens pro-
duktion ikke blevet ledsaget af en tilsvarende vækst i branchens beskæftigelse, hvilket indebæ-
rer en markant stigning i den implicitte timeproduktivitet,
jf. kapitel 4.
Det kunne pege på, at
en del af væksten i medicinalindustriens produktionsvækst er foregået uden for landets græn-
ser, og at en stor del af væksten i salget af varer i forbindelse med forarbejdning i udlandet kan
tilskrives medicinalindustrien.
Også på længere sigt har der været tegn på, at den øgede forarbejdning i udlandet i hvert fald
delvist har kunnet tilskrives medicinalindustrien. Der er blandt andet sket en halvering af me-
dicinalindustriens lønkvote over de seneste 15 år, mens den resterende industris lønkvote har
været omtrent uændret. Det er sket sideløbende med, at industriens forarbejdning i udlandet er
øget, hvilket isoleret set reducerer virksomhedernes lønkvote.
2
Figur 6.5
Salget af varer i udlandet i forbindelse
med forarbejdning er steget, i takt med at
medicinalindustrien har øget sin produktion
Indeks (2021=100)
250
Indeks (2021=100)
250
Figur 6.6
Væksten i salget af varer i forbindelse
med forarbejdning i udlandet afspejler
mestendels øget salg til USA
Pct.
60
Pct.
60
200
200
40
40
150
150
20
20
100
100
0
0
50
2021
2022
2023
Medicinalindustriens produktionsindeks
Traditionel medicinaleksport
Varer solgt i udlandet ifm. forarbejdning
50
-20
2020
USA
2021
2022
2023*
Andre lande
-20
Anm.:
Medicinalindustriens produktionsindeks
er medicinalindustriens sæsonkorrigerede indeks fra industriens produktionsindeks,
der opgøres i mængder.
Traditionel medicinaleksport
hentyder til eksporten af kemikalier og kemiske produkter, og både
traditionel medicinaleksport og varer solgt i udlandet ifm. forarbejdning
opgøres nominelt i den månedlige udenrigshandels-
statistik. Alle serier i figur 6.5 er vist i tre måneders gennemsnit. I figur 6.6 vises i de tre første søjler udviklingen i salget af
varer i forbindelse med forarbejdning i udlandet på årsbasis, og den sidste søjle viser væksten i første halvår af 2023 i for-
hold til samme periode året forinden. Værdierne i figur 6.6 er i løbende priser.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Salget af varer i forbindelse med forarbejdning i udlandet er vokset med mere end 100 pct. si-
den 2019. Størstedelen af væksten afspejler øget omsætning i USA, hvor salget af varer i forbin-
delse med forarbejdning i juni var knap 288 pct. højere end 2019-niveauet, svarende til et
vækstbidrag på mere end 84 pct. af den samlede vækst,
jf. figur 6.6.
2
Se boks 1.2 i
Økonomisk Redegørelse, maj 2023
og Danmarks Statistik (2019): Skift i industriens sammensætning påvir-
ker produktivitetsudviklingen.
140
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0143.png
Kapitel 6
Udenrigshandel
Medicinalindustriens vækst i USA har øget dansk industris samlede eksport-
markedsandele
Den samlede industrivareeksport har historisk fulgt udviklingen i den vægtede importvækst hos
vores handelspartnere – eksportmarkedsvæksten – relativt tæt, især siden finanskrisen. Dansk
industrivareeksport udgjorde dermed en relativt fast andel af det internationale marked. Over
de seneste fire år er industrivareeksporten dog vokset mere end dobbelt så hurtigt som eksport-
markederne
jf. figur 6.7.
Dansk industri har dermed samlet set vundet betydelige markedsan-
dele. Tallene fra udenrigshandelen peger dog på, at det især er medicinalindustriens vækst på
det amerikanske marked, der har stået bag udviklingen.
Figur 6.7
Den samlede industrivareeksport er vokset mere end eksportmarkedsvæksten de seneste
fire år
Indeks (2010=100)
200
Indeks (2010=100)
200
150
150
100
100
50
50
0
1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022
Industrivareeksport
Eksportmarkedsvækst
0
Anm.: I figur 6.7 vises udviklingen i industrivareeksporten i mængder og et indeks for eksportmarkedsvæksten. Eksportmarkeds-
væksten er opgjort som et vægtet gennemsnit af importen hos Danmarks 36 vigtigste samhandelslande på baggrund af lan-
denes andel af dansk industrivareeksport.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
De enkelte landes bidrag til den reale vækst i industrivareeksporten er svære at opgøre, da
udenrigshandelen fordelt på lande kun opgøres i nominelle priser. Dermed er det også svært at
undersøge, hvilke geografiske eksportmarkeder industrivirksomhederne har vundet markeds-
andele på. Det kan dog gøres approksimativt, hvis det antages, at prissammensætningen over
landene er ens. I så fald kan mængdeudviklingerne i industrivareeksporten til diverse lande ud-
regnes og sammenlignes med landenes reale importvækst. Har væksten i real industrivareek-
sport til et land været højere end landets importvækst over en periode, har de danske industri-
virksomheder vundet eksportmarkedsandele i landet.
Det amerikanske marked har opgjort på denne måde bidraget med omtrent en tredjedel af væk-
sten i industrivareeksporten i 2018-2022. Til gengæld har amerikansk importvækst bidraget
med under 20 pct. af væksten på eksportmarkedet siden 2018. Det kommer af, at væksten i
dansk industrivareeksport til USA har været fem gange så stor som landets importvækst siden
2018. Derudover har især eksporten til Nederlandene, Kina, Norge og Frankrig bidraget til de
vundne eksportmarkedsandele,
jf. figur 6.8.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
141
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0144.png
Kapitel 6
Udenrigshandel
Figur 6.8
Store eksportmarkedsandele er vundet i USA
Vækstbidrag, pct.-point
15
Vækstbidrag, pct.-point
15
10
10
5
5
0
0
-5
-5
Anm.: I figuren vises vækstbidrag til industrivareeksporten og eksportmarkedsvæksten i 2018-2022 samt forskellen på de to vær-
dier.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Importvæksten siden 2018 har været højere end væksten i industrivareeksport til landet i bare
8 af de 36 lande, som eksportmarkedsvæksten regnes ud fra. Heriblandt synes det især at være
Storbritannien, hvor danske industrivirksomheder har tabt markedsandele. Landets import-
vækst har været 3,6 pct. i perioden, mens den deflaterede industrivareeksport til landet er fal-
det med 10,3 pct. Det skal blandt andet ses i sammenhæng med, at eksporten til Storbritannien
har været påvirket af Storbritanniens udtræden af EU,
jf. kapitel 6, Økonomisk Redegørelse de-
cember 2021.
Især salget af varer, der ikke krydser grænsen, og traditionel medicinaleksport har trukket væk-
sten i industrivareeksport til USA,
jf. figur 6.9.
Da flere forhold peger på, at en betydelig del af
medicinalindustriens produktionsvækst foregår i udlandet, og at en stor del af væksten i forar-
bejdning af varer i udlandet sker i USA,
jf. ovenfor,
kunne det tyde på, at en betydelig del af de
vundne eksportmarkedsandele over de seneste år stammer fra medicinalindustriens øgede akti-
vitet i USA. Dette skal ses i lyset af den udvikling, den største virksomhed i medicinalindustrien
har oplevet over de seneste år. Novo Nordisk har især oplevet stor efterspørgsel på virksomhe-
dens diabetes- og vægttabsmedicin Ozempic og Wegovy, hvilket har øget virksomhedens salg,
især i USA. Markedet for vægttabsmedicin voksede markant i 2022, hvoraf Novo Nordisk sik-
rede størstedelen af væksten.
3
En del af udviklingen kan derved komme af, at virksomheden på
produktniveau over de seneste år har ”skabt” et nyt marked, frem for at vinde eksportmarkeds-
andele på de eksisterende produktmarkeder.
Antagelsen om, at prissammensætningen over lande er ens, betyder formentlig, at ovenstående
udregninger undervurderer medicinalindustriens bidrag til de voksende eksportmarkedsan-
dele. Medicinalindustriens andel af nominel vækst er mindre end den reale vækst. Det skyldes,
at prisudviklingen i medicinalindustrien og den øvrige industri i 2018-2022 har været vidt for-
skellige. Producentprisindekset for den øvrige industri er steget med knap 20 pct. i perioden.
Til gengæld var producentprisindekset for medicinalindustrien 6 pct. lavere i 2021 end i 2018,
3
Se Novo Nordisk (2023):
Annual Report 2022.
142
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
USA
NLD
CHN
NOR
FRA
POL
CAN
IRL
AUT
ITA
ESP
FIN
BRA
JPN
IND
TUR
AUS
SGP
KOR
MEX
PRT
ISL
SWE
HUN
EST
BEL
LAT
NZL
GRE
LIT
CHE
CZE
DEU
HKG
RUS
UK
Industrivareeksport
Eksportmarkedsvækst (omvendt fortegn)
Forskel
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0145.png
Kapitel 6
Udenrigshandel
og udviklingen i omsætnings- og produktionsindekset for branchen peger på, at priserne er
fortsat med at falde.
4
Novo Nordisks kvartalsregnskab fra 2. kvartal peger desuden i retning af
lavere realiserede priser på insulin i USA i 2023.
5
Figur 6.9
En stor del af væksten i industrivare-
eksport til USA skyldes medicinalindustrien
Pct. af vækst ift. 2018
100
80
60
40
20
0
Andre industrivarer, der krydser grænsen
Medicinal, der krydser grænsen
Varer, der ikke krydser grænsen (inkl. medicinal)
Figur 6.10
Industrien samlet set ventes fortsat at
vinde eksportmarkedsandele i 2023
Indeks (2018=100)
140
130
120
110
100
90
2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022 2024
Indeks (2018=100)
140
130
120
110
100
90
Pct. af vækst ift. 2018
100
80
60
40
20
0
USA
Resten af verden
Anm.: I figur 6.9 henviser
medicinal, der krydser grænsen
til eksporten af
kemikalier og kemiske produkter. Varer, der ikke krydser
grænsen, indeholder blandt andet den medicinaleksport, der ikke krydser de danske grænser. I figur 6.10 vises eksportmar-
kedsandelene for danske industrivirksomheder opgjort som væksten i industrivareeksporten relativt til eksportmarkedsvæk-
sten.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Med afsæt i fortsat fremgang i medicinalindustrien forventes industrivareeksporten at vinde
yderligere eksportmarkedsandele i prognoseperioden. Det gælder især i 2023, hvor industriva-
reeksporten skønnes at vokse med 8,8 pct., mens eksportmarkedet skønnes at vokse med blot
0,8 pct. Det afspejler blandt andet, at medicinalindustriens fremgang ventes at opretholdes
igennem resten af året. Det vil dog afhænge af, hvorvidt der kommer nye forsyningsvanske-
ligheder for især Novo Nordisks diabetes- og vægttabsmedicin.
Væksten i industrivareeksport skønnes at stilne en smule af i 2024. Mens medicinalindustrien
fortsat forventes at gå frem, skønnes væksten at blive lidt lavere. Til gengæld ventes eksport-
markedsvæksten at stige sammenlignet med 2023. Det betyder samlet set, at dansk industri
ventes at opretholde de aggregerede eksportmarkedsandele i 2024. Den skønnede udvikling gi-
ver i alt en stigning i eksportmarkedsandelene på godt 8 pct. over prognoseårene, hvilket svarer
til udviklingen fra 2019-2022,
jf. figur 6.10.
4
Producentprisindekset for medicinalindustrien er diskretioneret efter 2021. Forholdet mellem omsætnings- og produkti-
onsindeks er foruden prisudviklingen afhængig af lagerforskydninger.
5
Se Novo Nordisk (2023):
Financial report for the period 1 January 2023 to 30 June 2023.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
143
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0146.png
Kapitel 6
Udenrigshandel
Faldende søfragtrater trækker den nominelle tjenesteeksport ned
Dansk tjenesteeksport er faldet betydeligt over det seneste år. Det skal ses i lyset af de ekstraor-
dinære stigninger i søfragtraterne i 2021 og 2022, som trak den nominelle eksport af søtrans-
port op på historisk høje niveauer. I takt med at søfragtraterne er faldet til et mere historisk
normalt niveau over det seneste år, er også omsætningen fra eksport af søtransportydelser fal-
det. Den nominelle tjenesteeksport i 2. kvartal var dog fortsat 30 pct. højere end ved udgangen
af 2019,
jf. figur 6.11.
Figur 6.11
Lavere omsætning fra søtransport trækker den nominelle tjenesteeksport ned
Vækstbidrag, pct.-point
120
80
40
0
-40
1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt.
2020
Søtransport
Turisme
2021
Øvrige tjenester
2022
2023
Tjenester i alt (h. akse)
Pct. i forhold til 4. kvartal 2019
120
80
40
0
-40
Anm.: Tallene er sæsonkorrigerede og i løbende priser.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Hvis man ser bort fra søtransporten, er resten af tjenesteeksporten gået frem over det seneste
år. Omsætningen fra turisme i 2. kvartal 2023 var 15 pct. højere end samme periode i 2022,
hvilket afspejler turismebranchens gradvise genopretning efter pandemien. De øvrige tjenester
er steget med knap 16 pct. i forhold til 2. kvartal 2022, hvilket afspejler stigninger i en lang
række mindre poster. Blandt andet er eksporten af forarbejdningstjenester mere end fordoblet,
jf. figur 6.12.
Eksporten af bygge- og anlægstjenester er gået frem, men er stadig under niveauet op til co-
ronapandemiens udbrud. Bygge- og anlægstjenester omfatter blandt andet ydelser relateret til
opsætning af vindmølleparker og svinger betydeligt fra år til år, da der ofte er tale om store, en-
keltstående projekter. Eksporten af forsknings- og udviklingstjenester er vokset med mere end
90 pct. over det seneste år, men den høje vækst skal ses i lyset af, at der normalt ikke eksporte-
res mange af denne slags tjenester, og at den tilsvarende import niveaumæssigt er steget i om-
trent samme grad.
144
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0147.png
Kapitel 6
Udenrigshandel
Figur 6.12
Høj vækst i eksporten af flere af de øvrige tjenester
Pct.-point
12
Pct.-point
120
9
90
6
60
3
30
0
Bygge- og
anlægstjenester
Vækstbidrag
Forarbejdnings-
tjenester
Licens til forskning
Computer- og
datatjenester
Forskning- og
udviklingstjenester
Vækst (h. akse)
0
Andel af øvrige tjenester (h. akse)
Anm.: I figuren vises væksten og vækstbidraget til øvrige
tjenester
i 2. kvartal 2023 i forhold til samme periode året før samt poster-
nes andel af
øvrige tjenester
i 2022. De fem posters vækstbidrag svarer til 80 pct. af væksten i
øvrige
tjenester. Alle tal er
regnet ud fra nominelle værdier.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
6.2 Import
Den samlede efterspørgsel i økonomien skønnes at have en relativ svag vækst over de kom-
mende år, hvilket blandt andet afspejler de store rentestigninger i Danmark og udlandet. Det vil
også påvirke importen, som samlet set skønnes at vokse 0,9 pct. i 2023 og 2,8 pct. i 2024,
jf. fi-
gur 6.13.
Figur 6.13
Afdæmpet importvækst i prognoseperioden
Vækstbidrag (pct.-point)
15
10
5
0
-5
-10
-15
2005
2007
2009
2011
Vareimport
Samlet efterspørgsel (h. akse)
Anm.: Kædede værdier, 2010-priser.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Pct.
15
10
5
0
-5
-10
-15
2013
2015
2017
Tjenesteimport
Import i alt (h. akse)
2019
2021
2023
Turismeimport
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
145
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0148.png
Kapitel 6
Udenrigshandel
Importvæksten forventes at blive forholdsvis lav i 2023 sammenlignet med den samlede efter-
spørgsel. Det skal ses i lyset af, at importvæksten også afhænger af sammensætningen i den
samlede efterspørgsel på henholdsvis privatforbrug, investeringer og eksport. Investeringerne
og eksporten har overordnet set et relativt stort importindhold, og vækst i disse vil derfor som
regel føre til højere vækst i importen end vækst i privatforbruget ville.
Den indenlandske efterspørgsel ventes i alt at falde med godt 2 pct. i 2023. Det afspejler blandt
andet, at erhvervsinvesteringerne skønnes at falde, i takt med at de store rentestigninger ram-
mer virksomhedernes investeringslyst og -muligheder. Dertil kommer et stort patentkøb i
2022, som isoleret set vil dæmpe væksten i investeringerne og tjenesteimporten i 2023. Privat-
forbruget ventes at gå frem, i takt med at forbrugernes købekraft bliver genoprettet oven på de
seneste års prisstigninger.
Til gengæld ventes en ret stor fremgang i eksporten i 2023. Det er derfor atypisk, at importen
ventes at have en svag vækst,
jf. figur 6.14.
Det skal dog i høj grad ses i sammenhæng med sam-
mensætningen af eksportvæksten. En betydelig del af eksportvæksten i 2022 og 2023 kan til-
skrives medicinalindustrien, som har et relativt lavt importindhold,
jf. figur 6.15.
Figur 6.14
Importvæksten er lav i forhold til
eksportvæksten
Importvækst, pct.
15
10
5
0
-5
-10
-15
-15
-10
-5
0
5
Eksportvækst, pct.
10
15
2022
2024
2023
Importvækst, pct.
15
10
5
0
-5
-10
-15
Figur 6.15
Medicinalindustriens produktion har
et lavt importindhold
Pct.
90
75
60
45
30
15
0
Olieraf- Motorer, Mejeri- Medicinal- Den
vind- produkt- industrien samlede
finaderi
industri
er
mm. møller og
pumper
Pct.
90
75
60
45
30
15
0
Anm.: I figur 6.14 er 2023 og 2024 skøn, og linjen er den lineære trend mellem import- og eksportvækst. Importindholdet i figur 6.15
er inkl. direkte og indirekte importindhold og baseret på data fra 2019.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Medicinalindustrien bruger kun halvt så meget import i produktionen som den samlede indu-
stri. Derfor vil vækst i eksporten fra medicinalindustrien ikke munde ud i lige så stor import-
vækst, som hvis eksportvæksten stammede fra fx fremstillingen af motorer, vindmøller og pum-
per.
146
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0149.png
Kapitel 6
Udenrigshandel
6.3 Betalingsbalancen
Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster i 2022 var 383 mia. kr. og udgjorde 13,5 pct.
af BNP. Mens store overskud på Danmarks betalingsbalance ikke er noget nyt, var niveauet i
2022 rekordhøjt. Det afspejler i høj grad prisstigningerne på søfragt, der øgede den danske tje-
nestebalance grundet den høje omsætning af søtransporttjenester. Søfragtraterne er sidenhen
faldet til et niveau, som ligner det, der var før prisstigningerne i forbindelse med coronapande-
mien. Udviklingen kan ses på tjenestebalancen, der på et halvt år er gået fra at udgøre 11,7 pct.
af BNP i 3. kvartal 2022 til 2,1 pct. af BNP i 1. kvartal 2023.
Overskuddet på betalingsbalancen har dog fortsat været forholdsvis stort i første halvår 2023.
Det afspejler især, at overskuddet på varebalancen i årets første seks måneder har været histo-
risk højt. Samlet har overskuddet på varebalancen været knap 96 mia. kr. indtil videre, hvilket
er mere end årsniveauet i både 2021 og 2022,
jf. figur 6.16.
Det store overskud på varebalancen
skyldes især øget omsætning fra industrivarer trukket af medicinalindustrien og lavere nominel
import af energi. Overskuddet på tjenestebalancen har i første halvår 2023 været omtrent på
niveau med samme periode i årene op til coronapandemien,
jf. figur 6.17.
Figur 6.16
Overskuddet på varebalancen i årets
første seks måneder har været historisk højt…
Mia. kr.
150
120
90
60
30
0
2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022
Til og med juni
Resten af året
Mia. kr.
150
120
90
60
30
0
Figur 6.17
… mens tjenestebalancen er faldet i
forhold til det ekstraordinære 2022
Mia. kr.
250
200
150
100
50
0
2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022
Til og med juni
Resten af året
Mia. kr.
250
200
150
100
50
0
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Overskuddet på betalingsbalancen skønnes at falde i forhold til 2022 men fortsat at være højt.
Det skyldes især udviklingen i varebalancen beskrevet ovenfor, og overskuddet på varebalancen
forventes endvidere at øges i forbindelse med genåbningen af Tyra-feltet i vinteren 2023-2024.
Overskuddet på betalingsbalancen skønnes samlet at udgøre 9,6 pct. af BNP i 2023 og 9,9 pct. i
2024,
jf. figur 6.18.
Mens overskuddet i 2022 især kan tilskrives udvikling i bytteforholdene,
afspejler den aktuelle fremgang i højere grad mængdeudviklinger,
jf. boks 6.1.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
147
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0150.png
Kapitel 6
Udenrigshandel
Figur 6.18
Fortsat udsigt til stort overskud på betalingsbalancens løbende poster
Pct. af BNP
16
12
8
4
0
-4
2005
2007
2009
Varebalancen
Løbende overførsler
2011
2013
2015
2017
Tjenestebalancen
Løbende poster i alt
2019
2021
2023
Løn- og formueindkomst
Pct. af BNP
16
12
8
4
0
-4
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Betalingsbalancen kan også ses som forskellen mellem bruttoopsparingen i Danmark og de in-
denlandske investeringer. Det store betalingsbalanceoverskud er dermed også et udtryk for, at
den samlede opsparing i dansk økonomi er større end de samlede investeringer. Overskuddet
på betalingsbalancen har over de seneste år afspejlet stor bruttoopsparing,
jf. figur 6.19.
Mens
investeringerne som andel af BNP steg med 2,0 pct.-point fra 2019-2022, steg opsparingen
med 7,1 pct.-point.
Figur 6.19
Det øgede overskud på betalingsbalancen afspejler høje opsparinger
Pct. af BNP
40
35
30
25
20
15
2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022
Opsparing
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Pct. af BNP
40
35
30
25
20
15
Investeringer
Nettofordringserhvervelsen er et mål, der er tæt forbundet med betalingsbalancen, og som be-
skriver forskellen på bruttoopsparingen og -investeringerne som helhed. Fordelt på sektorer
148
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0151.png
Kapitel 6
Udenrigshandel
kan nettofordringserhvervelsen sige noget om, hvilke sektorer, der driver opsparingsoverskud-
det. Over de seneste år har især de ikke-finansielle selskaber drevet en stor del af opsparings-
overskuddet,
jf. figur 6.20.
Figur 6.20
Betalingsbalanceoverskuddet trækkes op af opsparingsoverskud fra især de ikke-
finansielle selskaber
Pct. af BNP
15
10
5
0
-5
-10
2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022
Finansielle selskaber
Ikke-finansielle selskaber
Husholdninger
Offentlig sektor
Nettofordringserhvervelse
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Pct. af BNP
15
10
5
0
-5
-10
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
149
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0152.png
Kapitel 6
Udenrigshandel
Boks 6.1
Bytteforholdet er på det laveste niveau i mere end 10 år
Det store betalingsbalanceoverskud i 2022 kan særligt tilskrives overskuddet på tjenestebalancen. Mens der
også var vækst i tjenesteeksporten i mængder, var det i overvejende grad de relative prisstigninger på tjeneste-
eksporten i forhold til tjenesteimporten, der skabte det store overskud på tjenestebalancen. Til gengæld steg
prisen på vareimport i højere grad end prisen på den tilsvarende eksport. Det skal blandt andet ses i lyset af de
store prisstigninger på energi, som Danmark er nettoimportør af. Dansk industrivareeksport har tilmed en re-
lativt lav energiintensitet. Derfor blev der ikke i lige så høj grad overvæltet øgede energiomkostninger til indu-
strivareeksporten som industrivareimporten.
Udviklingen er sidenhen vendt, og priserne på dansk tjenesteeksport er faldet med godt en fjerdedel det seneste
halvår. Til gengæld er bytteforholdet for varer steget, hvilket afspejler, at priserne på dansk vareeksport har
været omtrent uændrede, mens vareimportpriserne er faldet med 3,3 pct. Forbedringen af bytteforholdet for
varer har dog ikke været nært så stort som forværringen i bytteforholdet for tjenester, og hvis man ser bort fra
2022, er varebytteforholdet fortsat på det laveste niveau i mere end 20 år. Det har betydet, at det samlede byt-
teforhold er faldet til det laveste niveau siden 2012,
jf. figur a.
Når overskuddet på varebalancen i første halvår
af 2023 alligevel har været rekordhøjt, afspejler det dermed i høj grad mængdeudviklinger.
Der lægges i prognosen til grund, at tjenesteeksportpriserne fortsat vil falde i 2023, i takt med de lavere sø-
fragtrater kommer fuldt til udtryk i tjenesteeksportpriserne. Der forventes en fortsat forbedring af bytteforhol-
det for varerne, men et lavere niveau end de historiske niveauer før 2021. Det afspejler blandt andet, at faldet i
energipriserne endnu ikke vurderes at være slået fuldt igennem i vareimportpriserne.
Figur a
Faldende bytteforhold skyldes lavere tjenesteeksportpriser
Indeks (2010=100)
140
130
120
110
100
90
80
2000
2002
2004 2006
Bytteforhold
2008
2010
2012 2014
Varer
2016
2018 2020
Tjenester
2022
Indeks (2010=100)
140
130
120
110
100
90
80
Anm.: Bytteforhold er udregnet som forholdet mellem deflatorerne på henholdsvis eksport og import.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
150
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0154.png
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0155.png
Kapitel 7
International økonomi og finansielle markeder
7. International økonomi og
finansielle markeder
7.1 International økonomi
Højere pengepolitiske renter og tilbagetrækning af finanspolitisk stimulus er medvirkende til,
at væksten i den internationale økonomi ventes at blive mere moderat i 2023 og 2024 end i
årene før coronapandemien. Således ventes BNP-væksten på de danske eksportmarkeder at
lande på 1,3 pct. i 2023 og 1,8 pct. i 2024,
jf. figur 7.1.
Den lavere vækst på de danske eksport-
markeder skyldes navnlig udsigten til svag vækst i de nordiske lande og EU-landene (ekskl. de
nordiske medlemslande), herunder især Tyskland samt Storbritannien.
Figur 7.1
Svagere vækst i den internationale økonomi i 2023 og 2024
Pct.-point
6
4
2
0
-2
-4
-6
2005
2007
2009
2011
2013
2015
2017
2019
USA
2021
Kina
2023
Andre lande
Nordiske lande
EU ekskl. nordiske lande
Storbritannien
Pct.-point
6
4
2
0
-2
-4
-6
Anm.: Figuren viser bidrag til handelsvægtet BNP-vækst, hvilket er væksten hos Danmarks 36 vigtigste samhandelspartnere op-
gjort ud fra andelene i dansk eksport.
Kilde: OECD Economic Outlook, juni 2023 og IMF World Economic Outlook update, juli 2023.
Det svagere momentum i den internationale økonomi har særligt vist sig i tilbagegang i frem-
stillingserhvervene. Erhvervstilliden i fremstillingserhvervene i både euroområdet og USA har
siden efteråret 2022 været på niveauer, der normalt indikerer negativ vækst i økonomien,
jf. fi-
gur 7.2 og figur 7.3.
Indtil videre har fremgang i serviceerhvervene dog været tilstrækkelig til at sikre fremgang i
den økonomiske aktivitet i de fleste lande. Den høje efterspørgsel efter serviceydelser har
blandt andet været trukket af en fortsat normalisering af forbrugsmønstrene efter coronapan-
demien, i nogle lande understøttet af en nedbringelse af den ekstraordinære opsparing, som
husholdningerne opbyggede under pandemien.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
153
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0156.png
Kapitel 7
International økonomi og finansielle markeder
Figur 7.2
BNP-vækst og erhvervstillid i
euroområdet viser tegn på afmatning
Pct. (k/k)
3
2
1
0
-1
-2
-3
-4
2010
2013
2016
BNP-vækst
Services (h. akse)
Indeks
80
70
60
50
40
30
20
10
2019
2022
Fremstilling (h. akse)
Figur 7.3
Fremgang i BNP i USA trods svagere
erhvervstillid
Pct. (k/k)
3
2
1
0
-1
-2
-3
-4
2010
2013
2016
BNP-vækst
Services (h. akse)
Indeks
80
70
60
50
40
30
20
10
2019
2022
Fremstilling (h. akse)
Anm.: Erhvervstilliden er de såkaldte PMI-indeks for henholdsvis service og fremstilling. Et PMI-indeks over 50 indikerer fremgang i
forhold til den foregående måned, mens et indeks-niveau under 50 indebærer en svækkelse i forhold til den foregående må-
ned. For bedre at illustrere den normale samvariation mellem BNP og erhvervstilliden er skalaen på venstreaksen afkortet.
Det betyder, at det store BNP-fald og den efterfølgende genopretning i 2. og 3. kvartal 2020 under coronapandemien ikke
kan aflæses på figuren. BNP-faldet i 2. kvartal 2020 udgjorde henholdsvis 8,5 pct. i USA og 11,5 pct. i euroområdet, mens
BNP-fremgangen i 3. kvartal 2020 udgjorde 7,9 pct. i USA og 12,4 pct. i euroområdet.
Kilde: Macrobond.
Der er dog tegn på, at serviceerhvervene efterhånden også mærker effekten af den høje inflation
og rentestigninger på husholdningernes økonomi. Den lavere købekraft har vist sig i en relativt
svag udvikling i det private forbrug i mange økonomier, herunder euroområdet, Sverige og
Storbritannien,
jf. figur 7.4.
I første halvår 2023 bidrog privatforbruget fx negativt til BNP-væk-
sten i euroområdet. I USA har der været fremgang i det private forbrug, som nu er ca. 10 pct.
over niveauet fra 4. kvartal 2019.
Fremgangen i det private forbrug i USA skal imidlertid ses på baggrund af, at husholdningerne
har reduceret deres opsparing, mens den i euroområdet fortsat er på et højere niveau,
jf. figur
7.5.
De amerikanske husholdninger har således i højere grad fastholdt forbrugslysten og finan-
sieret det ved at bruge en større del af indkomsten og trække på opsparinger.
Efterhånden forventes gennemslaget af højere renter på privatforbruget i USA at melde sig,
hvilket er baggrund for, at væksten i USA ventes at aftage fra 1,8 pct. i 2023 til 1,0 pct. i 2024 i
IMF’s seneste prognose. I euroområdet ventes væksten derimod at tiltage fra 0,9 pct. i 2023 til
1,5 pct. i 2024, hvilket især skal henses til, at den tyske økonomi igen vil vokse efter et lille for-
ventet fald i 2023.
154
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0157.png
Kapitel 7
International økonomi og finansielle markeder
Figur 7.4
Privatforbruget er stagneret i Europa
Figur 7.5
Opsparingskvoten er faldet markant i
USA
Pct. af disponibel indkomst
Indeks (4. kvartal 2019=100)
120
110
100
90
80
70
60
2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023
USA
Euroområdet
Storbritannien
Sverige
120
110
100
90
80
70
60
30
25
20
15
10
5
0
2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023
USA
Euroområdet
30
25
20
15
10
5
0
Anm.: Sæsonkorrigerede tal. Opsparingskvoten i figur 7.5 er privatforbrug sat i forhold til den disponible indkomst. Niveauerne er
ikke sammenlignelige på grund af metodeforskelle.
Kilde: Macrobond, Eurostat og egne beregninger.
De højere renter har også bidraget til at reducere husholdningernes formuer, blandt andet på
baggrund af tilbagegang på boligmarkederne sidste år. I mange lande har der dog i 2023, lige-
som i Danmark, været tegn på stabilisering i boligpriserne,
jf. kapitel 2.
Samtidig med fald i bo-
ligpriserne har rentestigningerne og højere byggeomkostninger ført til en opbremsning i bolig-
investeringerne i mange lande,
jf. figur 7.6.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
155
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0158.png
Kapitel 7
International økonomi og finansielle markeder
Figur 7.6
Højere renter har ført til fald i boliginvesteringerne i mange lande
Pct. (å/å)
5
0
-5
-10
-15
-20
ESP
DEU
NLD
EU
ITA
AUT
FRA
NOR
UK
FIN
DK
SWE
USA
Pct. (å/å)
5
0
-5
-10
-15
-20
Anm.: I figur 7.6 vises ændringen i boliginvesteringerne i den seneste kvartalsvise opgørelse af nationalregnskabet i forhold til
samme periode året før. For ESP, NLD, FRA, UK og USA er seneste observation for 2. kvartal 2023, mens det for de øvrige
lande er 1. kvartal 2023.
Kilde: Macrobond og egne beregninger.
Væksten i virksomhedernes investeringer ventes også at blive afdæmpet som følge af udsigten
til svagere udvikling i efterspørgslen og mindre kapacitetspres samt på grund af strammere fi-
nansieringsvilkår.
Kinas opsving taber pusten efter genåbning
Efter de kinesiske myndigheders afskaffelse af den strenge nul-covid politik steg produktionen
og forbruget af tjenester igen i begyndelsen af året. Presset på forsyningskæderne normalise-
rede sig, så virksomhederne kunne sætte de fyldte ordrebeholdninger i produktion, og nettoek-
sporten bidrog derved stærkt til BNP-væksten.
Men den kinesiske økonomi har efter det umiddelbare løft i foråret udvist en række svagheds-
tegn hen over sommeren. Tilpasningen i boligbyggeriet er fortsat med et fald i boliginvesterin-
ger på 7,9 pct. i årets første halvår i forhold til samme periode året før. Det skal ses på baggrund
af meget kraftige fald i antallet af påbegyndte byggerier,
jf. figur 7.7.
Efter den meget kraftige
vækst i de foregående årtier udgør boligbyggeriet dog fortsat en relativt stor andel af BNP, hvil-
ket tynger vækstpotentialet i den kinesiske økonomi, også set i lyset af, at boligpriserne fortsat
er faldende. De kinesiske myndigheder har iværksat tiltag for at sikre, at igangværende bygge-
projekter bliver færdiggjort trods finansielle problemer hos de kinesiske byggeudviklere og der-
ved undgå tab for husholdninger, der har forudbetalt for boligerne og optaget lån hertil.
Udviklingen i husholdningernes forbrug har også været forholdsvis afdæmpet. Væksten i detail-
salget er stagneret efter en hurtig genopretning i starten af året,
jf. figur 7.8.
156
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0159.png
Kapitel 7
International økonomi og finansielle markeder
Figur 7.7
Tilpasning på boligmarkedet i Kina
Figur 7.8
Svagere udvikling i detailsalg og
eksport
Pct. (å/å)
30
20
10
0
-10
-20
-30
April Maj Juni Juli April Maj Juni Juli
Detailsalg
Eksport
Pct. (å/å)
30
20
10
0
-10
-20
-30
Pct. (å/å)
60
40
20
0
-20
-40
-60
2007
2010
2013
2016
2019
Pct. (å/å)
60
40
20
0
-20
-40
-60
2022
Påbegyndt byggeri
Kilde: Macrobond.
Boligpriser (h. akse)
Eksporten har ligeledes udviklet sig forholdsvis svagt, hvilket navnlig skal ses på baggrund af en
mere afdæmpet vareefterspørgsel i de avancerede økonomier.
Den lavere vækst i den kinesiske økonomi reducerer væksten i beskæftigelsen, og ungdomsar-
bejdsløsheden i Kina er tiltaget. Dårligere udsigter på arbejdsmarkedet bidrager sammen med
tilbagegangen på boligmarkedet til, at husholdningernes forbrug udvikler sig svagt.
Udviklingen i den kinesiske økonomi har stor betydning for dansk økonomi. Danske virksom-
heder er i højere grad end gennemsnittet i EU orienterede mod det kinesiske marked, mens de i
mindre grad er afhængige af kinesisk værdiskabelse.
1
Inflationspresset er fortsat højt i USA og euroområdet
Inflationen har i en længere periode ligget væsentligt over centralbankernes målsætning for in-
flationen på 2 pct. på mellemlangt sigt. Inflationen har imidlertid været aftagende som følge af
lavere energipriser. Det underliggende inflationspres målt ved kerneinflationen er dog fortsat
væsentligt forhøjet i både euroområdet og USA,
jf. figur 7.9.
1
Jf. boks 6.1, kapitel 6, Økonomisk Redegørelse, marts 2023.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
157
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0160.png
Kapitel 7
International økonomi og finansielle markeder
Figur 7.9
Kerneinflationen er fortsat høj i euroområdet og USA og er tiltaget markant i Japan
Pct. (å/å)
8
6
4
2
0
-2
-4
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
USA
2014
2016
2018
2020
Japan
2022
Euroområdet
Pct. (å/å)
8
6
4
2
0
-2
-4
Anm.: Kerneinflationen er den årlige prisstigningstakt i forbrugerpriserne ekskl. priser på fødevarer og energi. Der er forskelle på
tværs af lande i opgørelsen af kerneinflationen.
Kilde: Macrobond.
Den høje kerneinflation er en indikation på, at højere prisstigninger har forplantet sig mere
bredt i økonomien til de fleste varer og tjenester. I USA har kerneinflationen dog udvist en ned-
adgående tendens siden starten af efteråret 2022. Samtidig er målet for kerneinflationen i USA
stadig påvirket af tidligere stigninger i huslejer. Indikatorer for det private lejemarked viser dog
en klar opbremsning i stigningstakten på huslejer, hvilket med en vis forsinkelse ventes at bi-
drage til en reduktion i kerneinflationen.
I euroområdet er kerneinflationen foreløbigt stabiliseret på et højt niveau. Det fortsat høje inf-
lationspres i euroområdet sammenlignet med USA skal dog ses på baggrund af, at inflationen
tog til senere i euroområdet, og at udfasning af midlertidige støttetiltag, som har reduceret in-
flationen i en periode, nu bortfalder.
I Japan kan den vedvarende lavinflation være på vej til at slutte. Således er kerneinflationen
steget til over 4 pct., hvilket også har bidraget til, at den japanske centralbank er begyndt at ju-
stere pengepolitikken,
jf. nedenfor.
Inflationspresset er også ledsaget af en stadig generelt stærk udvikling på arbejdsmarkederne.
Ledigheden er således på det laveste niveau nogensinde i euroområdet og stadig på meget lave
niveauer i USA og Japan,
jf. figur 7.10.
Et aftagende antal ledige stillinger er dog en indikation
på, at temperaturen på arbejdsmarkederne er aftagende,
jf. figur 7.11.
I USA er antallet af ledige
stillinger fortsat godt 30 pct. over niveauet før coronapandemien, men har været aftagende si-
den starten af 2022.
158
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0161.png
Kapitel 7
International økonomi og finansielle markeder
Figur 7.10
Ledigheden er på lave niveauer
Figur 7.11
Antallet af ledige stillinger er
faldende
Pct.
16
14
12
10
8
6
4
2
0
Indeks (2019=100)
200
175
150
125
100
75
50
25
0
2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023
Tyskland
Sverige
Storbritannien
USA
Indeks (2019=100)
200
175
150
125
100
75
50
25
0
Pct.
16
14
12
10
8
6
4
2
0
2000 2004 2008 2012 2016 2020
Euroområdet
USA
Storbritannien
Japan
Kilde: Macrobond, OECD og egne beregninger.
7.2 Finansielle markeder og pengepolitik
Både den europæiske centralbank, ECB, og den amerikanske centralbank, Federal Reserve, har
hen over sommeren fortsat de pengepolitiske stramninger, og begge har sat de pengepolitiske
renter op ad to omgange med 0,25 pct.-point,
jf. figur 7.12.
De pengepolitiske renteforhøjelser har været begrundet med henvisning til den høje underlig-
gende inflation. Både ECB og Federal Reserve forventer, at inflationen og kerneinflationen vil
overstige 2 pct. i 2025. Således skønnede ECB i juni, at kerneinflationen vil udgøre 5,1 pct. i
2023 og 3,0 pct. i 2024, mens den i 2025 ventes at udgøre 2,3 pct. Danmarks Nationalbank har
både i juni og juli forøget de pengepolitiske renter i Danmark parallelt med ECB’s renteforhø-
jelser som led i fastkurspolitikken.
Samtidig fortsætter Federal Reserve og ECB med at nedbringe beholdningerne af opkøbte obli-
gationer, hvilket også bidrager til at stramme de finansielle vilkår.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
159
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0162.png
Kapitel 7
International økonomi og finansielle markeder
Figur 7.12
Yderligere pengepolitiske renteforhøjelser hen over sommeren
Pct.
8
6
4
2
0
-2
1999
2001
2003
2005
2007
2009
2011
2013
2015
2017
2019
2021
2023
Nationalbankens indlånsrente
ECB's indlånsrente
Federal Reserve Target Rate
Pct.
8
6
4
2
0
-2
Anm.: For Nationalbanken er der anvendt renten på indskudsbeviser. Federal Reserve implementerer pengepolitikken ved at sætte
et målinterval for den toneangivende pengepolitiske rente (Federal Funds target rate). I figuren vises midtpunktet af dette
interval.
Kilde: Macrobond.
Den japanske centralbank annoncerede i slutningen af juli, at den vil styre de lange renter med
større fleksibilitet og hævede loftet for interventionskøb af obligationerne fra 0,5 pct. til 1,0 pct.
Beslutningen har ført til en stigning i de lange renter i Japan og andre avancerede økonomier,
da det store omfang af kvantitative lempelser i Japan som led i rentekurvestyringen har haft en
indvirkning på de globale markedsrenter, da japanske investorer har søgt efter afkast på de in-
ternationale markeder. Højere renter i Japan mindsker incitamentet for japanske investorer til
at investere i udlandet og bidrager dermed til at øge renterne i blandt andet USA, euroområdet
og Danmark. I Danmark aftog japanske investorer i perioden før coronapandemien en betydelig
andel af de udstedte realkreditobligationer, og den mindre efterspørgsel fra Japan har også væ-
ret medvirkende til, at de danske realkreditrenter er steget relativt mere end fx renten på dan-
ske 10-årige statsobligationer.
Den strammere pengepolitik er slået igennem på markedsrenterne, og de 10-årige statsobligati-
onsrenter er aktuelt tæt på de højeste niveauer siden finanskrisen,
jf. figur 7.13.
De lange renter
er dog fortsat lidt under de korte renter, hvilket historisk set har været en god indikator for en
forøget recessionsrisiko. Dette har imidlertid været tilfældet siden efteråret 2022, og det afspej-
ler formentlig i lige så høj grad en forventning om, at inflationen ventes at aftage, så renterne
kan vende tilbage til et lavere niveau.
2
Studier fra blandt andet IMF og Nationalbanken peger på, at mange af de faktorer, der bidrog til det lave renteniveau før
coronapandemien, fortsat er tilstede. Det peger på mulighed for, at renterne vil kunne aftage på lidt længere sigt. Se blandt
andet kapitel 2, IMF World Economic Outlook, april 2023 samt M. Ingholt m.fl. (2023): Realrenter i lyset af høj inflation
og højere offentlig gæld, Analyse nr. 2, februar 2023, Danmarks Nationalbank.
2
160
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0163.png
Kapitel 7
International økonomi og finansielle markeder
Figur 7.13
Renter på 10-årige statsobligationer
Pct.
8
6
4
2
0
-2
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
2014
USA
2016
2018
2020
Japan
2022
Danmark
Kilde: Macrobond.
Pct.
8
6
4
2
0
-2
Tyskland
Forventninger om aftagende inflation ses også i flere indikatorer for inflationsforventningerne.
Både ECB og Federal Reserve foretager rundspørger af forventningerne hos professionelle
prognosemagere, og de seneste opgørelser peger på, at inflationen på længere sigt forventes at
vende tilbage til et niveau, der er tæt på 2 pct.,
jf. figur 7.14.
Figur 7.14
Inflationsforventninger hos
professionelle prognosemagere
Pct.
4
Pct.
4
Figur 7.15
Markedsbaserede inflationsforvent-
ninger
Pct.
6
Pct.
6
3
3
4
4
2
2
2
2
1
1
0
0
0
2005
2008
2011
2014
2017
2020
2023
USA
Euroområdet
0
-2
2005 2008 2011 2014 2017 2020 2023
USA
Tyskland
-2
Anm.: I figur 7.14 vises inflationsforventningerne på langt sigt i spørgeskemaanalyser af professionelle prognosemagere (Survey of
Professional Forecasters) fra henholdsvis Federal Reserve Bank of Philadelphia og ECB. I figur 7.15 vises for USA den så-
kaldte five-year-five-forward break-even inflation. Det er den inflation, der på fem til ti års sigt giver samme afkast på ikke-
inflationsindekserede forward-kontrakter som på indekserede forward-kontrakter. For Tyskland vises den inflation, der giver
samme afkast af inflationsindekserede statsobligationer som ikke-inflationsindekserede statsobligationer for alle løbetider.
Kilde: Macrobond.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
161
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0164.png
Kapitel 7
International økonomi og finansielle markeder
Et mål for de implicitte inflationsforventninger i de finansielle markeder viser også, at inflatio-
nen på en 5-10 års sigt ventes at lande på et niveau, der er foreneligt med centralbankernes in-
flationsmålsætninger,
jf. figur 7.15.
Strammere finansielle vilkår dæmper efterspørgslen i økonomien, fx ved at reducere boligpri-
serne og investeringerne. En ny indikator fra Federal Reserve sammenfatter ændringerne i de
finansielle vilkår fra højere renter og strammere kreditvilkår samt øgede risikopræmier og indi-
kerer, at vækstbidraget af ændringen i de finansielle vilkår set over de seneste tre år aktuelt er
tæt på det strammeste niveau siden finanskrisen,
jf. figur 7.16.
Figur 7.16
Strammere finansielle vilkår reducerer væksten i USA
Pct.-point
4
Strammere finansielle vilkår
2
2
Pct.-point
4
0
0
-2
Lempeligere finansielle vilkår
-4
1980 1983 1986 1989 1992 1995 1998 2001 2004 2007 2010 2013 2016 2019 2022
Effekt af ændringer de seneste tre år
Effekt af ændringer det seneste år
-2
-4
Anm.: I figuren vises bidrag til væksten over det næste år fra ændringer i de finansielle vilkår i henholdsvis de seneste tre år og det
seneste år. En positiv værdi angiver strammere finansielle betingelser, der reducerer væksten.
Kilde: Macrobond og Ajello m,fl (2023): A new index to measure financial conditions, Feds Notes, Juni 2023, Federal Reserve
Board of Governors.
Herhjemme er de finansielle vilkår også strammet i betydelig grad, og de højere renter bidrager
til at dæmpe udviklingen på boligmarkedet,
jf. kapitel 2.
Den finansielle uro, der opstod i foråret som følge af problemer i flere regionale banker i USA
og Credit Suisse, ser ud til at have fortaget sig. Men erfaringerne fra bankuroen i foråret samt
nye regler vedtaget af Basel-komiteen har foranlediget den amerikanske centralbank til at be-
bude stramninger i kapitalkrav til og øget tilsyn med de store banker i USA.
I Europa vil de nye Basel-regler blive implementeret som led i en ny EU-regulering. Formålet er
at styrke reguleringen af kreditinstitutter, øge den finansielle stabilitet og sikre fortsat finansie-
ring til borgere og virksomheder i EU-landene.
Den nye regulering indebærer på nogle områder øgede kapitalkrav til danske penge- og realkre-
ditinstitutter, herunder i form af et nyt kapitalgulv, men virkningen af dette gulv mindskes af en
gradvis indfasning i perioden 2025-2030 samt overgangsordninger, der løber indtil 2032,
jf.
boks 7.1.
162
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0165.png
Kapitel 7
International økonomi og finansielle markeder
Boks 7.1
EU-aftale om nye regler for regulering af kapitalkrav til penge- og realkreditinstitutter
EU-landene (EU’s Ministerråd) og Europa-Parlamentet indgik ultimo juni 2023 en politisk aftale om nye regler
for kreditinstitutter i EU (pengeinstitutter, realkreditinstitutter mv.). Aftalen vil i andet halvår 2023 skulle god-
kendes endeligt og udmøntes teknisk i lovgivning til endelig vedtagelse, inden reglerne kan træde i kraft fra
2025.
Reglerne gennemfører særligt anbefalinger fra den internationale Basel-komité om krav til bankers kapital til
at modstå tab på udlån mv. og har stor betydning for danske penge- og realkreditinstitutters rammevilkår. Et
element i de nye regler er et kapitalgulv for kreditinstitutter, som – under regulering og tilsyn – selv beregner
deres kapitalkrav via egne risikomodeller (interne modeller). Gulvet indebærer, at kapitalkravet, som institut-
terne selv beregner, ikke må være mindre end 72,5 pct. af kapitalkravet beregnet efter en mere simpel stan-
dardmetode, der er fastlagt i reguleringen og opgøres ensartet for alle institutter. Kapitalgulvet indfases grad-
vist over perioden 2025-2030.
Formålet med kapitalgulvet er, i lyset af erfaringerne fra den finansielle krise 2008-2010, at sikre, at kapital-
kravet i institutter, der benytter interne modeller (typisk store institutter), ikke bliver for lavt sammenlignet
med institutter, der benytter standardmetoden. Aftalen indeholder overgangsordninger med mere lempelige
kapitalkrav (risikovægte) for boliglån og lån til virksomheder uden ekstern kreditvurdering med en dokumen-
teret lav risiko for tab,
jf. tabel a.
Ordningerne skal sikre, at risiko og kapitalkrav følges ad (risikobaseret til-
gang), da kapitalgulvet ellers kan føre til stigninger i kapitalkravet, der ikke svarer til den reelle risiko for vel-
fungerende forretningsmodeller med udlån med lav risiko, fx dansk realkredit.
Ordningerne sikrer et hensyn til danske penge- og realkreditinstitutter og dæmper den stigning i kapitalkravet,
som kapitalgulvet ellers ville medføre. Ordningerne er midlertidige og løber til og med 2032. EU-Kommissio-
nen skal inden da tage stilling til, om den vil fremsætte forslag til EU’s Ministerråd og Europa-Parlametet om at
forlænge ordningerne. Eventuelle forlængelser af ordningerne kan som udgangspunkt være op til fire år.
De nye regler omfatter også en række andre elementer, herunder kapitalkrav til sektoraktier (fx mindre og regi-
onale danske pengeinstitutters fællesejede virksomheder som led i drift af datacentraler), tilsynsmyndigheders
uafhængighed, krav til sikkerhed i fast ejendom og kapitalkrav for markedsrisiko, dvs. kapitalkrav til behold-
ninger af værdipapirer.
Tabel a
Overgangsordning til og med 2032, lån til beboelsesejendomme, risikovægte, pct.
Lån i forhold til værdi
(LTV)
Standardmetode
Overgangsordning for lån til
beboelsesejendomme med
lav risiko (årligt tab under
0,25 pct. af instituttets sam-
lede boliglån for LTV 0-55
pct. de seneste otte år)
Standardmetode
Overgangsordning for lån til virksomheder uden ekstern kreditvurdering med lav
risiko (sandsynlighed for tab på højst 0,5 pct.)
0-55 pct.
20
-
10 (til og med 2032)
-
-
-
55-80 pct.
75
45 (til og med
2029)
52,5 (2030)
60 (2031)
67,5 (2032)
>80 pct.
75
75
Overgangsordning til og med 2032, lån til virksomheder uden ekstern kreditvurdering, risikovægte (pct.)
100
65 (til og med 2032)
Anm.: De enkelte typer af udlån (i kroner) ganges med en risikovægt (pct.-sats), som afspejler risikoen for tab på lånet. Denne risi-
kovægtede eksponering ganges med et kapitalkrav (pct.-sats) for at få et instituts kapitalkrav i kroner på det enkelte udlån.
Kilde: EU-Kommissionen, EU-formandskabet og egen tilvirkning.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
163
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0166.png
Kapitel 7
International økonomi og finansielle markeder
7.3 Finanspolitikken og de offentlige finanser
Finanspolitikken er strammet i mange lande efter de markante lempelser under coronapande-
mien, hvilket er med til at dæmpe efterspørgslen og dermed inflationspresset. I 2023 er der
ifølge IMF som helhed tale om en forventet moderat stramning på 0,2 pct. af BNP i de avance-
rede økonomier, mens der for 2024 er indregnet en lidt større stramning,
jf. figur 7.17.
Figur 7.17
Finanspolitikken strammes lidt, men stadig store strukturelle underskud
Pct. af strukturelt BNP
4
2
0
-2
-4
-6
-8
-10
2005
2007
2009
2011
2013
2015
2017
USA
2019
2021
2023
Avancerede økonomier
Euroområdet
Nye vækstøkonomier
Pct. af strukturelt BNP
4
2
0
-2
-4
-6
-8
-10
Anm.: Grupperingen af avancerede økonomier og nye vækstøkonomier er baseret på IMF’s lande-gruppering.
Avancerede økono-
mier
dækker over 40 højindkomst, herunder de fleste EU-lande, USA, Japan, Canada, Singapore, Sydkorea, Australien,
New Zealand, samt Norge og Island.
Nye vækstøkonomier
dækker over en stor gruppe mellem- og lavindkomstlande herun-
der blandt andre Kina, Indien, Indonesien, Brasilien, Mexico, Polen og Rumænien.
Kilde: IMF Fiscal Monitor, april 2023 og Macrobond.
For USA forventes finanspolitikken omtrent uændret i 2023, hvorefter der forventes en lille
stramning. Loftet på den føderale gæld i USA blev suspenderet indtil 1. januar 2025 som led i
en bred politisk aftale. Aftalen indebærer moderate udgiftsbesparelser i 2024 på omtrent ¼
pct. af BNP. Indgåelsen af aftalen har bidraget til at fjerne usikkerhed om finansieringen af den
amerikanske føderale gæld og dermed den relaterede usikkerhed på de finansielle markeder.
I EU strammes finanspolitikken også i 2023 og forventes strammet yderligere i 2024. Mange
EU-lande havde under coronapandemien væsentlige underskud på den faktiske saldo, der for
alle EU-lande på nær Danmark og Sverige oversteg underskudsgrænsen i EU’s finanspolitiske
regler på 3 pct. af BNP,
jf. figur 7.18.
De offentlige underskud er sidenhen faldet, men flere
lande ventes fortsat at have underskud på over 3 pct. af BNP i 2024.
164
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0167.png
Kapitel 7
International økonomi og finansielle markeder
Figur 7.18
Mange EU-lande skønnes at have offentlige underskud over 3 pct. af BNP i 2024
Pct. af BNP
4
2
0
-2
-4
-6
-8
-10
-12
PRT
CYP
AUT
GRC
ROU
NLD
DEU
MLT
LUX
LVA
FIN
EU
EA
ESP
BUL
BEL
IRL
ITA
SWE
HRV
CZE
HUN
SVN
SVK
FRA
EST
DK
LTU
POL
Pct. af BNP
4
2
0
-2
-4
-6
-8
-10
-12
2023
2024
Efter covid-19 (2020)
3-pct grænse
Kilde: EU-Kommissionen, European Economic Forecast, maj 2023.
EU’s finanspolitiske regler har reelt været sat ud af kraft siden marts 2020, hvor man aktive-
rede den såkaldte generelle undtagelsesklausul. Klausulen vil dog ikke længere finde anven-
delse i 2024. EU’s økonomi- og finansministre er i gang med at forhandle en reform af EU’s fi-
nanspolitiske regler med henblik på, at de nye regler kan træde i kraft i 2024,
jf. boks 7.2.
De høje offentlige underskud under pandemien medførte markante stigninger i den offentlige
gæld i mange EU-lande. Gældens andel af BNP har dog siden 2020 generelt være faldende eller
stabil i de fleste lande, hvilket i flere tilfælde i høj grad kan tilskrives fremgangen i nominelt
BNP som følge af genopretningen i europæisk økonomi efter coronapandemien og den høje in-
flationsrate.
3
Den høje offentlige gæld og betydelige strukturelle underskud indebærer, at de offentlige netto-
renteudgifter ventes at stige i de kommende år, hvilket i mange lande vil føre til stigninger i den
offentlige gæld som andel af BNP, med mindre finanspolitikken strammes yderligere.
3
Jf. også kapitel 7, Økonomisk Redegørelse, marts 2023.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
165
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0168.png
Kapitel 7
International økonomi og finansielle markeder
Boks 7.2
Forhandlinger om reform af EU’s finanspolitiske regler
EU’s økonomi- og finansministre (ECOFIN) forhandler aktuelt en reform af EU’s finanspolitiske regler i Stabi-
litets- og Vækstpagten. Forhandlingerne har afsæt i EU-Kommissionens (Kommissionen) forslagspakke af 26.
april 2023 til en reform af de finanspolitiske regler. EU-traktatens krav om underskud og gæld på maksimalt 3
og 60 pct. af BNP ændres ikke, men forslagene ændrer den konkrete implementering af disse krav. Kommissio-
nen har blandt andet foreslået, at de eksisterende regler om overholdelse af mellemfristede mål for den struk-
turelle saldo afskaffes. Det vil fortsat være muligt at anvende den strukturelle saldo i nationale regler, som det
sker i Danmark. Kommissionens pakke indeholder tre overordnede elementer:
1) Forslag til nye forebyggende regler
Kommissionens forslag indebærer, at overvågningen af, og kravene til, EU-landenes økonomiske politik foran-
kres i nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitik, der fremsættes af EU-landene, vurderes af
Kommissionen og godkendes af EU’s ministerråd (Rådet). Planerne skal fastsætte en sti for udviklingen i de
offentlige nettoudgifter i en såkaldt tilpasningsperiode, der i udgangspunktet er fire år, men kan forlænges til
syv år under visse betingelser vedrørende reformer og investeringer, der blandt andet skal understøtte finans-
politikkens langsigtede holdbarhed og styrke vækstpotentialet.
Udgiftsstierne skal overholde overordnede krav om, at der skal sikres en holdbar udvikling i gælden efter til-
pasningsperioden, og at det faktiske underskud skal holdes eller bringes under 3 pct. af BNP. Udgiftsstierne i
lande med underskud over 3 pct. af BNP eller gæld over 60 pct. af BNP skal også leve op til nogle retningslinjer
fra Kommissionen. Retningslinjerne skal sikre, at udgiftsstierne opfylder følgende krav:
•
•
•
•
•
Gælden skal være plausibelt faldende i de 10 år, der følger efter tilpasningsperioden, eller gælden skal hol-
des under 60 pct. af BNP.
Underskud skal bringes eller fastholdes under 3 pct. af BNP, også 10 år efter tilpasningsperioden. Lande
med underskud over 3 pct. af BNP skal gennemføre en årlig budgetforbedring på mindst 0,5 pct. af BNP.
Finanspolitiske tilpasninger skal fordeles over tid og må ikke udskydes til de sidste år af tilpasningsperio-
den.
Gælden skal være lavere efter den fireårige plan end før planen.
Væksten i de offentlige nettoudgifter skal i gennemsnit ikke overstige BNP-væksten i planens periode.
Kommissionen fastlægger ikke retningslinjer for udgiftsstierne i lande, der overholder traktatens krav til un-
derskud og gæld. EU-landenes mellemfristede planer skal indeholde reformer og investeringer, herunder tiltag
der adresserer EU’s landespecifikke anbefalinger samt makroøkonomiske ubalancer identificeret i EU’s økono-
misk-politiske samarbejde.
2) Forslag til ændring af de korrigerende regler
EU-landene vil fortsat kunne få henstillinger fra Rådet med bindende krav til finanspolitikken, hvis landene
ikke efterlever traktatens krav til underskud og gæld. EU-lande med underskud på den faktiske saldo over 3
pct. af BNP vil som udgangspunkt modtage såkaldte underskudshenstillinger. Forslagene lægger dog op til, at
der fortsat vil være fleksibilitet i reglerne, så et land under visse betingelser kan overskride underskudsgrænsen
uden at modtage en henstilling. EU-lande med gæld over 60 pct. af BNP kan endvidere modtage såkaldte
gældshenstillinger. Forslagene lægger op til at afskaffe den eksisterende regel om årlig gældsreduktion på 1/20
af forskellen mellem gælden og grænsen på 60 pct. af BNP. I stedet skal et land kunne modtage en gældshen-
stilling, hvis det afviger fra den sti for de offentlige nettoudgifter, som er fastsat med henblik på gældsreduktion
i den nationale mellemfristede plan og godkendt af Rådet.
Kommissionens forslag indebærer, at hvis et land, der vurderes at have substantielle gældsudfordringer, over-
skrider enten 3-procentsgrænsen eller sin udgiftssti, vil det som hovedregel medføre, at Kommissionen foreslår
Rådet at vedtage henholdsvis en underskudshenstilling eller en gældshenstilling. Foruden den generelle fleksi-
bilitet i reglerne, indeholder forslaget en generel undtagelsesklausul på europæisk niveau samt en undtagelses-
klausul på nationalt niveau.
3) Forslag til ændring af de nationale finanspolitiske rammer
Kommissionens forslag om ændring af EU-standarderne for de nationale finanspolitiske rammer indebærer en
styrket rolle for de nationale, uafhængige finanspolitiske institutioner i vurderinger mv. af EU-landenes finans-
politik, herunder at institutionerne skal udarbejde eller godkende prognoser mv., som ligger til grund for pla-
nerne. Forslaget indeholder også nye krav til standarderne for de offentlige regnskaber i EU-landene.
Kilde: EU-Kommissionen.
166
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0169.png
Kapitel 7
International økonomi og finansielle markeder
7.4 Risikobilledet
Risikobilledet for prognosen er blevet mere balanceret, da en række nedadrettede risici ikke har
materialiseret sig. Det gælder ikke mindst, fordi meget af den usikkerhed, der har været knyttet
til bankuroen i foråret, er drevet over. Samtidig er risici relateret til markedet for naturgas også
reducerede,
jf. boks 7.3.
Der er dog fortsat en række forhold, som primært indebærer, at der er risiko for et mere nega-
tivt forløb for den internationale økonomi, end der er lagt til grund i de internationale progno-
ser, der danner grundlaget for forudsætningerne i
Økonomisk Redegørelse.
Det gælder især ri-
sikoen for, at inflationen viser sig mere sejlivet og således vil indebære et behov for en stram-
mere pengepolitik, end der er indregnet. Dette vil indebære en risiko for en hårdere opbrems-
ning af økonomien som følge af yderligere stramninger af de finansielle vilkår. Selv om mar-
kedsuroen relateret til problemer i en række sårbare regionale banker i USA samt Credit Suisse
er drevet over, er der fortsat en forhøjet risiko for, at effekten af højere renter igen vil kunne bi-
drage til fornyet stress i den finansielle sektor. Det gælder ikke mindst, hvis større investorer
eller fonde på grund af likviditetsproblemer bliver nødt til at frasælge større dele af deres be-
holdninger med betydelige tab til følge.
OECD har i den seneste prognose regnet på de mulige effekter af et scenarie, hvor højere renter
og øget risikoaversion fører til øgede risikopræmier på lån til private og virksomheder samt
kurstab på aktier. I et sådant scenarie vil BNP-niveauet i 2024 ifølge modelberegninger være
knap 1 pct. lavere i OECD-landene som helhed end indregnet i OECD’s prognose,
jf. figur 7.19.
Figur 7.19
OECD’s risikoscenarie – yderligere stramninger af finansielle vilkår vil dæmpe væksten
Ændring i BNP-niveau i 2024 i forhold til grundforløb, pct.-point
0,0
-0,2
-0,4
-0,6
-0,8
-1,0
OECD
Ikke-OECD
Verden
0,0
-0,2
-0,4
-0,6
-0,8
-1,0
Anm.: Scenariet antager en stigning i spændet mellem de pengepolitiske renter og renter på lån til husholdninger samt virksomhe-
dernes kapitalomkostninger samt en øget risikopræmie på aktier. Det indebærer en stramning i de finansielle vilkår trods en
modgående effekt af en mindre stram pengepolitik.
Kilde: OECD Economic Outlook, juni 2023.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
167
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0170.png
Kapitel 7
International økonomi og finansielle markeder
Boks 7.3
Lavere risici forbundet med markedet for naturgas
Risikobilledet i EU har siden Ruslands invasion af Ukraine været stærk påvirket af usikkerhed om energipriser
og energiforsyning. Allerede før invasionen af Ukraine havde Rusland reduceret salget af naturgas på spotmar-
kedet. Yderligere reduktion i gasstrømmene fra Rusland til Europa, bekymringer om mangel på gas afledt heraf
og lav elproduktion fra europæiske vand- og atomkraftværker sendte naturgaspriserne i vejret. Eftersom elpri-
serne fastsættes ud fra omkostningerne for det dyreste anlæg, såkaldt marginal prissætning, fulgte også store
prisstigninger på elektricitet.
Risici relateret til Europas gasforsyning er sidenhen bragt betydeligt ned. EU-landenes gaslagre nåede i 2022
nogle af de højeste niveauer i historisk sammenhæng og er i midt-juli 2023 nået op på knap 83 pct., hvor gen-
nemsnittet i 2016-2020 var under 70 pct.,
jf. figur a.
Det skyldes blandt andet, at EU-landene har nedbragt
efterspørgslen på naturgas. Efterspørgslen fra august 2022 til maj 2023 var 17 pct. lavere end gennemsnittet i
de fem foregående år, og det Internationale Energiagentur (IEA) estimerer, at kun 20 pct. af reduktionen skyld-
tes det milde vejr. Danmark er et af de lande, der har nedbragt efterspørgslen på naturgas mest og forbrugte 44
pct. mindre naturgas i perioden i forhold til de fem foregående år.
Derudover har EU diversificeret forsyningen af gas, og kun en lille del af Europas gasforsyning kommer i dag
fra Rusland,
jf. figur b.
Til gengæld øgede Europa importen af flydende naturgas (LNG) betydeligt. Det skal
både ses i lyset af de høje europæiske gaspriser, som var medvirkende til at tiltrække mere LNG, og reduceret
efterspørgsel fra Kina, hvor importen af LNG faldt med knap 20 pct. i 2022 grundet coronarelaterede nedluk-
ninger og høje priser. Mens Kinas import af LNG i det første halve år af 2023 er vokset i forhold til niveauet
sidste år, har det været mere end 16 pct. lavere end niveauet i samme periode i 2021.
Risikoen for mangel på gas vurderes derfor at være betydeligt lavere end den seneste vinter, hvilket også afspej-
les i, at gaspriserne ikke er steget, som de gjorde i sommeren 2022. Europas gasforsyning kan dog fortsat spille
ind i risikobilledet, og ændringer i den globale LNG-forsyning, gasefterspørgslen i Kina og vejret kan fortsat
have betydelig indflydelse på den europæiske økonomi.
Figur a
De europæiske gaslagre er på høje
niveauer
Figur b
Øget import af flydende naturgas (LNG)
til EU har kompenseret for lavere gasforsyning fra
Rusland
GWh/dag
15.000
12.000
9.000
6.000
3.000
GWh/dag
15.000
12.000
9.000
6.000
3.000
Pct. af kapacitet
100
80
60
40
20
0
Jan
2022
Pct. af kapacitet
100
80
60
40
20
0
Mar
Maj
Jul
Sep
2021
2023
Nov
Gennemsnit, 2016-20
0
0
nov-21 maj-22 nov-22 maj-23
Nordsøen
Nordafrika
Azerbadjan
LNG
Rusland mm.
Anm.: Tal i figur a er vist som syvdages gennemsnit.
Kilde: VoxEU, ENTSO-G, GIE, Macrobond og egne beregninger.
168
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0171.png
Kapitel 7
International økonomi og finansielle markeder
Selv om risici relateret til markedet for naturgas er væsentligt lavere end i foråret, er der fortsat
risici knyttet til energimarkedet. Blandt andet leverer Rusland fortsat naturgas til Europa, og
forsyningsvanskeligheder affødt af høj efterspørgsel i andre dele af verden eller tekniske udfor-
dringer hos eksportører af LNG kan føre til fornyet prispres. Dertil kommer, at såfremt den næ-
ste vinter bliver hård, vil det kunne føre til øgede priser på naturgas på grund af stigende efter-
spørgsel på gas til opvarmningsbehov og manglende mulighed for at øge importen.
Svaghedstegnene i den kinesiske økonomi i den seneste tid peger også på, at der er risiko for en
svagere vækst end forudsat i prognosen. Det skal ses på baggrund af, at investeringer i fast ejen-
dom eller infrastruktur stadig udgør en meget stor andel af den kinesiske økonomi, og en væ-
sentligt større andel end i andre vækstøkonomier, fx Indien,
jf. figur 7.20.
En strukturel ned-
gang i investeringsniveauet i Kina vil indebære en lavere vækst i den kinesiske økonomi, med
mindre der gennemføres tiltag til at understøtte efterspørgslen. Det vil have afsmittende virk-
ning på den globale økonomi.
Figur 7.20
Investeringsniveauet i Kina er fortsat meget højt
Pct. af BNP
50
40
30
20
10
0
2000
2002
2004
2006
2008
2010
Kina
2012
2014
2016
2018
2020
2022
2024
Avancerede økonomier
Kilde: IMF World Ecoomic Outlook, april 2023.
Pct. af BNP
50
40
30
20
10
0
Vækstøkonomier og lavindkomstlande
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
169
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0172.png
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0173.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
8. Offentlige finanser og
finanspolitik
Den stærke fremgang i dansk økonomi i de seneste to år og den historisk høje beskæftigelse har
haft en positiv effekt på de offentlige finanser. Overskuddet på den faktiske offentlige saldo var
på 103,5 mia. kr. i 2021 og på 97,4 mia. kr. i 2022, svarende til henholdsvis 4,1 og 3,4 pct. af
BNP. Det er højt både i historisk og international sammenhæng. I takt med at højkonjunkturen
aftager, ventes de offentlige overskud reduceret til 2,0 pct. af BNP i 2023 og 1,0 pct. af BNP i
2024.
Styrken af opsvinget viser sig i outputgabet, som vurderes til 3,0 pct. i 2022. Det er omtrent på
samme høje niveau som i 2007, hvor dansk økonomi senest befandt sig i en højkonjunktur. Ka-
pacitetspresset ventes at aftage i år og yderligere til næste år, svarende til outputgab på 2,1 pct. i
2023 og 1,6 pct. i 2024.
Finanspolitikken er blandt andet tilrettelagt, så den bidrager til at dæmpe kapacitetspresset.
Sidste år blev finanspolitikken strammet markant, svarende til en ét-årig finanseffekt på -1,5
pct.-point. I år strammes finanspolitikken yderligere, og den afdæmpende virkning på output-
gabet skønnes til -1,1 pct.-point. Med finanslovforslaget for 2024 vurderes finans- og struktur-
politikken i 2024 at have en neutral virkning på kapacitetspresset, idet den ét-årige finanseffekt
skønnes til 0,0 pct.-point relativt til det stramme udgangspunkt i 2023. Den flerårige finansef-
fekt vurderes til -0,3 pct.-point i 2023 og -0,4 pct.-point 2024, og den samlede finans- og struk-
turpolitik siden 2019 har dermed en dæmpende virkning på kapacitetspresset i dansk økonomi
i 2023 og 2024.
Den strukturelle saldo skønnes til 0,5 pct. af BNP i 2023 og 0,4 pct. af BNP i 2024. Det er en
nedjustering i forhold til
Økonomisk Redegørelse, maj 2023,
som især afspejler en udvidelse af
Ukrainefonden med 7,5 mia. kr. i 2023 (ca. 0,3 pct. af BNP) og 10,9 mia. kr. i 2024 (ca. 0,4 pct.
af BNP) som led i
Aftale om forøgelse af den militære støtte under Ukrainefonden i 2023-
2028.
Herudover afspejler skønsændringerne en række andre bevægelser siden maj-redegørel-
sen, herunder blandt andet en opjustering af den strukturelle beskæftigelse mv.,
jf. afsnit 8.2.
Forbedringen af den faktiske offentlige saldo har bidraget til at reducere den offentlige gæld.
Den offentlige ØMU-gæld er aftaget fra ca. 36 pct. af BNP i 2021 til 29�½ pct. af BNP i 2022,
hvilket også omtrent forventes at være gældsniveauet i 2024. Den offentlige sektors finansielle
nettoformue udgjorde ca. 16�½ pct. af BNP i 2022 og skønnes at vokse til ca. 19 pct. af BNP i
2024.
Med finanslovforslaget for 2024 prioriterer regeringen blandt andet investeringer i den grønne
omstilling, sundhed, uddannelse og undervisning, landdistrikter og tryghed. Regeringen vil se-
nere på året fremlægge sin 2030-plan. Den vil vise regeringens samlede økonomiske priorite-
ringer i de kommende år og adressere behovet for at skaffe mere arbejdskraft. Regeringen vil
gøre det mere attraktivt at arbejde, gennemføre tiltag for at styrke kompetencer og øge fokus på
kerneopgaverne i velfærdssektoren.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
171
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0174.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
8.1 Den faktiske offentlige saldo
Overskuddet på den faktiske offentlige saldo i 2022 er ifølge Danmarks Statistiks reviderede
nationalregnskabstal (juni 2023) opgjort til godt 97 mia. kr., svarende til 3,4 pct. af BNP. Det
opgjorte overskud i 2022 er således ca. 4�½ mia. kr. større end i Danmarks Statistiks tidligere
opgørelse (marts 2023).
Med afsæt i den aktuelle konjunkturvurdering og forudsætningerne om den økonomiske politik
skønnes et overskud på ca. 56�½ mia. kr. (2,0 pct. af BNP) i 2023 og ca. 29¼ mia. kr. (1,0 pct. af
BNP) i 2024,
jf. tabel 8.1.
Tabel 8.1
Oversigt over den faktiske offentlige saldo
2019
Offentlig saldo, mia. kr.
Offentlig saldo, pct. af BNP
95,5
4,1
2020
8,8
0,4
2021
103,5
4,1
2022
97,4
3,4
2023
56,5
2,0
2024
29,2
1,0
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Skønnet for den faktiske offentlige saldo i 2023 og 2024 er opjusteret i forhold til de seneste
skøn i maj-redegørelsen. Opjusteringen skal i begge år navnlig ses i sammenhæng med højere
forventede skatteindtægter, der således modgår virkningen af den besluttede udvidelse af Ukra-
inefonden på 7,5 mia. kr. i 2023 og 10,9 mia. kr. i 2024 (2024-priser)
1
, der isoleret set svækker
den offentlige saldo, når der sammenlignes med maj-redegørelsen. Forudsætningerne vedrø-
rende skønnene for de offentlige finanser er beskrevet i boks 8.1.
Den faktiske saldo i Danmark er forholdsvis følsom over for konjunkturbevægelser og udsving i
en række særlige budgetposter, som kan svinge meget fra år til år. Skønnene for den offentlige
saldo er derfor behæftet med betydelig usikkerhed.
Boks 8.1
Forudsætninger vedrørende skøn for de offentlige finanser i
Økonomisk Redegørelse,
august 2023
Den aktuelle vurdering af den faktiske saldo i perioden 2023-2024 er baseret på det opdaterede konjunktur-
grundlag, som er beskrevet i kapitel 1-7.
For 2023 er skønnene for de offentlige finanser herudover baseret på finansloven for 2023 og efterfølgende nye
oplysninger om de statslige, kommunale og regionale udgifter i 2023, herunder den besluttede udvidelse af
Ukrainefonden. Med den besluttede udvidelse er der afsat yderligere 7,5 mia. kr. i 2023 og 10,9 mia. kr. i 2024
(2024-priser) med henblik på militær støtte til Ukraine.
I 2024 er skønnene for de offentlige finanser baseret på regeringens finanslovforslag for 2024 samt de indgå-
ede aftaler om kommunerne og regionernes økonomi for 2024 mv., der afspejler de samlede prioriteringer i
udgifts- og finanspolitikken i 2024.
Ifølge
Aftale om forøgelse af den militære støtte under Ukrainefonden 2023-2028
(juni
2023)
er der afsat 10,4 mia. kr. i
2024 opgjort i 2023-priser, hvilket svarer til 10,9 mia. kr. i 2024-priser.
1
172
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0175.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
Ændrede skøn for den faktiske offentlige saldo i 2023-2024
De skønnede overskud på den faktiske offentlige saldo i 2023 og 2024 er opjusteret med hen-
holdsvis ca. 5 mia. kr. og 13�½ mia. kr. sammenlignet med vurderingen i
Økonomisk Redegø-
relse, maj 2023, jf. tabel 8.2.
Opjusteringen skal navnlig ses i sammenhæng med højere skønnede skatteindtægter i begge år.
De skønnede indtægter fra aktieskat er opjusteret med ca. 18�½ mia. kr. i 2023 og 2¾ mia. kr. i
2024, hvilket blandt andet kan henføres til en højere indbetaling af udbytteskat end tidligere
forudsat. Således er der angivet knap 33 mia. kr. i udbytteskat i perioden januar til juni 2023,
hvoraf godt 21 mia. kr. er angivet i 2. kvartal. I 2024 er de skønnede indtægter fra personskatter
og moms mv. desuden opjusteret med henholdsvis ca. 4�½ mia. kr. og 2�½ mia. kr. i lyset af hø-
jere skønnet lønsum og privatforbrug.
Tabel 8.2
Ændret skøn for den faktiske offentlige saldo i 2023-2024 sammenlignet med
Økonomisk
Redegørelse, maj 2023
Mia. kr.
Ændring i faktisk offentlig saldo
heraf ændringer i
- Kildeskatter ekskl. aktieskat
- Punktafgifter
- Moms
- Aktieskat
- Ejendomsskatter
- Udvidelse af Ukrainefond
- Offentligt forbrug (ekskl. Ukrainefond)
- Offentlige investeringer (ekskl. F&U)
- Offentlige indkomstoverførsler
- Nettorenteudgifter
- Øvrige udgifts- og indtægtsposter (residual)
-0,3
-1,8
-1,5
18,5
-3,1
-7,5
0,4
-1,6
2,1
2,7
-2,9
5,6
-0,2
2,6
2,8
-1,0
-10,9
-3,0
0,6
1,6
7,0
8,2
1)
2023
5,1
2024
13,4
Anm.: Positive tal indikerer en forbedring af den faktiske offentlige saldo – enten i form af højere offentlige indtægter eller lavere
offentlige udgifter. Negative tal indikerer tilsvarende en forværring af den offentlige saldo i form af lavere indtægter eller hø-
jere udgifter. De øvrige udgifts- og indtægtsposter dækker over de resterende indtægter og udgifter i faktisk saldo herunder
bl.a. AM-bidrag, selskabsskatter, nordsøindtægter mv., samt på udgiftssiden subsidier og øvrige primære udgifter.
1)
Forbedringen fra øvrige udgifts- og indtægtsposter i 2024 afspejler blandt andet lavere skønnede udgifter til udland (netto
ekskl. Ukrainefonden) mv., herunder en teknisk virkning af lavere udbetalinger end afgivne tilsagn til udviklingsbistand.
Kilde:
Økonomisk Redegørelse, maj 2023
og egne beregninger.
På udgiftssiden bidrager den besluttede udvidelse af Ukrainefonden på 7,5 mia. kr. i 2023 og
10,9 mia. kr. i 2024 (2024-priser) isoleret set til at svække den offentlige saldo i begge år.
Derudover er de offentlige forbrugsudgifter opjusteret i 2024 som følge af budgetteringen og
prioriteringerne på finanslovforslaget for 2024, herunder som følge af en diskretionær forhø-
jelse af de statslige udgifter på 1 mia. kr. Forhøjelsen af det statslige delloft for drift modgås del-
vist af, at investeringsrammen ikke er udmøntet fuldt ud i forbindelse med tilrettelæggelsen af
udgifts- og finanspolitikken i 2024. Det højere skøn for det offentlige forbrug i 2024 modgås
desuden af lavere skønnede driftsudgifter til udlandet (netto ekskl. Ukrainefond) mv.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
173
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0176.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
Omvendt forbedres den offentlige saldo isoleret set i både 2023 og 2024 som følge af lavere for-
ventede nettorenteudgifter samt lavere skønnede udgifter til de offentlige indkomstoverførsler
som følge af lavere skønnet ledighed end i maj-redegørelsen,
jf. tabel 8.2.
8.2 Den strukturelle saldo
Den strukturelle saldo er et beregnet mål for den underliggende stilling på de offentlige finan-
ser ved den givne finanspolitik. Den strukturelle saldo er i modsætning til den faktiske saldo
søgt renset for indvirkningen af konjunkturudsving og andre midlertidige forhold og er derfor
et mere retvisende mål for den underliggende stilling på de offentlige finanser.
Den strukturelle saldo skønnes til 0,5 pct. af BNP i 2023 og 0,4 pct. af BNP i 2024. I forhold til
maj-vurderingen er den strukturelle saldo nedjusteret med 0,3 pct. af BNP i 2023 og 0,2 pct. af
BNP i 2024,
jf. tabel 8.3.
Det skal særligt ses i sammenhæng med udvidelsen af Ukrainefonden
med henholdsvis 7,5 mia. kr. i 2023 (ca. 0,3 pct. af BNP) og 10,9 mia. kr. i 2024 (ca. 0,4 pct. af
BNP) som led i
Aftale om forøgelse af den militære støtte under Ukrainefonden
i 2023-2028
(juni 2023).
Herudover afspejler ændringerne i skønnene for den strukturelle saldo en række andre bevæ-
gelser siden maj-redegørelsen. Opjusterede skøn for den strukturelle beskæftigelse bidrager til
en forbedring af den strukturelle saldo i begge år, og det samme gør højere skønnede struktu-
relle indtægter fra en række særlige poster, herunder især aktieskat. I modsat retning trækker
blandt andet et højere skønnet niveau for de offentlige investeringer i 2023 samt en ny priorite-
ring på 1 mia. kr. til kommuner og regioner i 2024 i forbindelse med finanslovsforslaget. Hertil
kommer virkninger af lavere indtægter fra CO
2
-kvoter, grundskyld, punktafgifter og moms kor-
rigeret for konjunkturpåvirkningen. Højere skønnede nettorenteudgifter i husholdningerne
dæmper isoleret set personskatteprovenuet.
Strukturel versus faktisk offentlig saldo
Beregningen af den strukturelle saldo foretages ved, at den faktiske offentlige saldo korrigeres
for de udsving, der vurderes at følge af konjunkturerne og en række andre midlertidige forhold.
Det drejer sig blandt andet om udsving i indtægterne fra pensionsafkastskatten, som ofte fluk-
tuerer ganske meget fra år til år, og udsving i indtægterne fra selskabsskat. Herudover korrige-
res den faktiske offentlige saldo for en række engangsforhold, der kan have en betydelig størrel-
sesorden i de enkelte år. Den strukturelle saldo i et givet år er dermed et skøn for, hvor stort det
offentlige over- eller underskud ville have været i en normal situation, dvs. en situation, hvor
den økonomiske aktivitet hverken er særskilt høj eller lav, og hvor de offentlige finanser samti-
dig ikke er påvirket af andre midlertidige forhold.
Den strukturelle saldo beregnes til 0,5 pct. af BNP i 2023 med udgangspunkt i skønnet for den
faktiske offentlige saldo på 2,0 pct. af BNP,
jf. tabel 8.3
(pkt. 1). Da konjunkturerne i 2023
(målt ved et sammenvejet output- og beskæftigelsesgab) skønnes bedre end i en normalsitua-
tion, skal den faktiske saldo korrigeres for den gunstige virkning på den faktiske saldo, som det
positive konjunkturgab indebærer. Den beregnede virkning fra konjunkturerne på den faktiske
saldo udgør ca. 2,0 pct. af BNP i 2023 (pkt. 2).
Udover konjunkturbidraget korrigeres den faktiske offentlige saldo for udsving i en række sær-
lige indtægts- og udgiftsposter (pkt. 3-9). I 2023 skønnes blandt andet de faktiske indtægter fra
selskabsskat og aktieskat at ligge over de beregnede strukturelle niveauer, mens indtægterne fra
174
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0177.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
pensionsafkastskatten vurderes at ligge under det beregnede strukturelle niveau. Sådanne for-
hold korrigeres der for i beregningen af den strukturelle saldo, og samlet set svarer korrektio-
nen i pkt. 3-9 til -0,5 pct. af BNP i 2023.
Herudover korrigeres der for øvrige forhold (pkt. 10). Det skyldes, at der i nogle år kan være
særlige engangsforhold (ud over på de specielle budgetposter) af ikke-tilbagevendende karak-
ter, som påvirker den faktiske saldo uden at have nævneværdig betydning for den underlig-
gende stilling på de offentlige finanser,
jf. bilag 8.3.
Tabel 8.3
Fra faktisk til strukturel saldo
2022
Pct. af BNP
1. Faktisk saldo
Heraf bidrag til den faktiske saldo fra:
2. Konjunkturgab
3. Selskabsskat
1)
4. Registreringsafgift
5. Aktieskat
6. Pensionsafkastskat
7. Nordsøindtægter
2)
8. Nettorentebetalinger og udbytter
1)
9. Specielle budgetposter
3)
10. Øvrige forhold
4)
Heraf covid-19-relaterede tiltag
11. Strukturel saldo (1-2-3-4-5-6-7-8-9-10)
5)
Illustrativ strukturel saldo inkl. covid-19-engangsforhold
6)
1)
2)
2023
2024
3,4
2,0
1,0
2,3
0,6
-0,3
0,5
-0,7
0,0
-0,2
-0,1
-0,4
-0,6
1,8
1,1
2,0
0,4
-0,3
0,6
-0,9
-0,1
0,3
-0,4
0,0
0,0
0,5
0,4
1,6
0,2
-0,4
0,0
-0,9
0,0
0,4
-0,4
0,1
0,0
0,4
0,3
Ekskl. indtægter vedrørende aktiviteter i Nordsøen.
Det strukturelle niveau er baseret på det strukturelle provenu, der blev beregnet ved fastsættelse af udgiftslofterne justeret
for holdbarhedsvirkningen af ændringer i de fremtidige nordsøprovenuer i forhold til skønnet ved loftfastsættelsen. Herudover
justeres provenuet for de direkte konsekvenser for nordsøindtægterne af
Aftale om inflationshjælp
(februar 2023).
3)
Der er korrigeret for en række udgifter direkte relateret til covid-19 i 2022-2024 (som efter 2022 kun vedrører ekstraordinære
merudgifter i forbindelse med erstatningsaftale til minkavlere og følgeerhverv mv.). I 2022-2024 er der endvidere korrigeret
for tilbagebetaling af ejendomsskatter som følge af
Forlig om tryghed om boligbeskatningen
(maj 2017). I 2022 er der korri-
geret for udbetaling af efterlønsbidrag i forbindelse med
Aftale om ny ret til tidlig pension
(oktober 2020). I 2022 er der desu-
den korrigeret for ekstraordinære bødeindtægter.
4)
Der er korrigeret for en række udgifter (netto) direkte relateret til håndtering af covid-19 i 2022-2024 (som efter 2022 kun
vedrører ekstraordinære merudgifter i forbindelse med erstatningsaftale til minkavlere og følgeerhverv mv.). I 2022 og frem
er der korrigeret for afvigelser fra balance mellem indtægter og udgifter i AUB-ordningen. Der er også korrigeret for investe-
ringen i kampfly, som planlægges i perioden 2021-2026, men som påvirker den strukturelle saldo gennem et syvårs glidende
gennemsnit. Øvrige forhold indeholder endvidere forskelle i tilsagnsniveau og afløb for udviklingsbistanden og omregning fra
pct. af faktisk BNP til pct. af strukturelt BNP.
5)
Strukturel saldo opgjort i pct. af strukturelt BNP.
6)
Opgjort inkl. covid-19-engangsforhold samt hertil relateret tilbageløb på selskabsskat og aktieskat.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
175
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0178.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
Figur 8.1
Faktisk og strukturel saldo
Pct. af BNP
6
4
2
0
-2
-4
-6
2000 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021 2024
Faktisk saldo
Strukturel saldo
Pct. af BNP
6
4
2
0
-2
-4
-6
Figur 8.2
Selskabsskat (ekskl. kulbrinteskat mv.)
Pct. af BNP
4,0
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
2000 2004 2008 2012 2016 2020 2024
Faktisk
Strukturelt
Pct. af BNP
4,0
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
Figur 8.3
Registreringsafgift
Pct. af BNP
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
2000 2004 2008 2012 2016 2020 2024
Faktisk
Strukturelt
Pct. af BNP
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
Figur 8.4
Aktieskat
Pct. af BNP
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
2000 2004 2008 2012 2016 2020 2024
Faktisk
Strukturelt
Pct. af BNP
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
176
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0179.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
Figur 8.5
Pensionsafkastskat
Figur 8.6
Nordsøindtægter (inkl. udbytter fra
Nordsøfonden)
Pct. af BNP
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
Pct. af BNP
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
-0,5
2000 2004 2008 2012 2016 2020 2024
Faktisk
Strukturelt
Pct. af BNP
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
-0,5
Pct. af BNP
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
2000 2004 2008 2012 2016 2020 2024
Faktisk
Strukturelt
Figur 8.7
Nettorenter og udbytter
Pct. af BNP
1
Pct. af BNP
1
Figur 8.8
Specielle budgetposter
Pct. af BNP
1
Pct. af BNP
1
0
0
0
0
-1
-1
-1
-1
-2
-2
-2
-2
-3
2000 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021 2024
Faktisk
Strukturelt
-3
-3
2000 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021 2024
Faktisk
Strukturelt
-3
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
8.3 Udgiftslofter for stat, kommuner og regioner
Med budgetloven er der fra og med 2014 indført bindende udgiftslofter for stat, kommuner og
regioner. Udgiftslofterne skal understøtte, at udgifterne holder sig inden for de planlagte ram-
mer, og at de offentlige finanser udvikler sig i overensstemmelse med de finanspolitiske mål-
sætninger. Udgiftslofterne fastlægger en øvre grænse for de loftbelagte udgifter i stat, kommu-
ner og regioner for en løbende fireårig periode. Siden 2014 er finanspolitikken blevet fastsat i
overensstemmelse med de gældende udgiftslofter.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
177
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0180.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
Udgiftslofterne er overholdt på finanslovforslaget for 2024
Sammen med finanslovforslaget for 2024 er der fremsat lovforslag om ændring af de gældende
udgiftslofter for 2024-2026 samt lovforslag om udgiftslofter for det nye fjerde år 2027. Med
lovforslagene fastsættes udgiftslofterne i overensstemmelse med udgiftsrammerne i regerin-
gens
2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027, august 2023
samt indgåede politiske
aftaler og regeringens politiske prioriteringer mv.
I forbindelse med fremsættelsen af finanslovforslaget for 2024 er der desuden foretaget admi-
nistrative korrektioner til de gældende udgiftslofter. Korrektionerne afspejler blandt andet virk-
ningen af den årlige pris- og lønopregning samt det tiltrådte bloktilskudsaktstykke i forlængelse
af aftalerne om kommunernes og regionernes økonomi i 2024. Udgiftslofterne på finanslov-
forslaget for 2024 fremgår af tabel 8.4.
Dokumentationen for korrektionerne af udgiftslofterne for 2024-2026 og fastsættelse af ud-
giftslofterne for 2027 offentliggøres på Finansministeriets hjemmeside.
Tabel 8.4
Udgiftslofter på finanslovforslaget for 2024
Mia. kr. (2024-pl)
Statslige delloft for driftsudgifter
Statsligt delloft for indkomstoverførsler
Kommunalt udgiftsloft
Regionalt delloft for sundhedsudgifter
Regionalt delloft for udviklingsopgaver
Kilde: Finanslovforslaget for 2024.
2024
254,7
314,5
305,4
136,2
3,0
2025
269,2
313,5
305,4
136,2
3,0
2026
279,9
314,6
305,4
136,2
3,0
2027
288,3
315,6
305,4
136,2
3,0
Med finanslovforslaget for 2024 og økonomiaftalerne med kommunerne og regionerne for
2024 holdes udgifterne inden for rammerne af udgiftslofterne for stat, kommuner og regioner,
jf. tabel 8.5.
Tabel 8.5
Loftbelagte udgifter i 2024
Statslige dellofter
Mia. kr. (2024-pl)
Udgiftsloft
FFL24 og ØA24
Driftsudgifter
254,7
254,6
Indkomst-
overførsler
314,5
311,4
Kommunalt
loft
Service-
udgifter
305,4
305,4
Regionale dellofter
Sundheds-
udgifter
136,2
136,2
Udviklings-
opgaver
3,0
3,0
Anm.: Der er foretaget afrundinger.
Kilde: Finanslovforslaget for 2024 og aftalerne om kommunernes og regionernes økonomi i 2024.
178
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0181.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
8.4 Offentligt forbrug, beskæftigelse og investeringer
Offentligt forbrug
Efter en markant stigning i det offentlige forbrug i 2021 er realvæksten i det offentlige forbrug
opgjort til -3,5 pct. i 2022 (målt ved inputmetoden).
2
Udviklingen i det offentlige forbrug har i
både 2021 og 2022 været påvirket af ekstraordinære midlertidige udgifter relateret til covid-19.
Baseret på finansloven for 2023 og de kommunale og regionale budgetter samt efterfølgende
nye politiske prioriteter skønnes realvæksten i det offentlige forbrug til 1,5 pct. i 2023, mens
forbrugsvæksten skønnes at udgøre 2,1 pct. i 2024 baseret på finanslovforslaget og de indgåede
økonomiaftaler med kommuner og regioner mv.
De skønnede reale vækstrater for det offentlige forbrug ligger væsentligt over gennemsnittet for
den seneste 10-årige periode,
jf. figur 8.9.
I 2024 afspejler forbrugsvæksten de konkrete priori-
teringer i udgiftspolitikken, herunder de afsatte rammer til løft af forsvaret, de aftalte løft af
kommunernes og regionernes økonomi og et yderligere varigt velfærdsløft på 1 mia. kr. i kom-
muner og regioner. Hertil kommer nye prioriteringer til sundhed og psykiatri, erhvervsuddan-
nelser og tryghed og sikkerhed mv.,
jf. kapitel 1.2.
Efter en længere periode frem til udbruddet af covid-19, hvor det offentlige forbrug har udgjort
en faldende andel af BNP, forventes forbruget således at vokse som andel af den samlede øko-
nomi fra 2022 til 2024,
jf. figur 8.10.
Figur 8.9
Realvækst i det offentlige forbrug
Pct.
3
Pct.
3
Figur 8.10
Det offentlige forbrug i pct. af BNP
Pct. af strukturelt BNP
28
Pct. af strukturelt BNP
28
2
2
26
26
1
1
24
24
0
Gns.
Gns.
2000-2010 2011-2022
2023
2024
0
22
2000 2004 2008 2012 2016 2020 2024
22
Anm.: I figur 8.9 er realvæksten i det offentlige forbrug opgjort ved inputmetoden og inkl. afskrivninger.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Det reale offentlige forbrug opgjort ved inputmetoden er et udtryk for, hvor mange ressourcer (korrigeret for pris- og løn-
udviklingen), som anvendes til offentligt forbrug. Det reale offentlige forbrug opgjort ved outputmetoden – som er centralt
i forhold til nationalregnskabet – søger at afspejle den reale udvikling i mængden af producerede ydelser, som kan henfø-
res til offentligt forbrug.
2
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
179
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0182.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
De nominelle offentlige forbrugsudgifter skønnes at udgøre ca. 645 mia. kr. i 2023 og 682�½
mia. kr. i 2024, hvilket er en opjustering på henholdsvis ca. 6 mia. kr. og 8 mia. kr. i 2024 i for-
hold til maj-redegørelsen,
jf. tabel 8.6.
Opjusteringen afspejler primært den skønnede og forud-
satte virkning på det offentlige forbrug af de afsatte midler i Ukrainefonden i 2023. For 2024
kommer hertil den skønnede virkning af de samlede prioriteringer på finanslovforslaget for
2024.
Tabel 8.6
Skøn for det offentlige forbrug
2022
(regnskab)
Realvækst, pct.
Maj-redegørelse
Aktuel vurdering
- Ændring i forhold til maj-redegørelse, pct.-point
-3,5
-3,6
-0,2
0,6
1,5
0,9
1,8
2,1
0,3
2023
2024
Mia. kr., årets priser
Maj-redegørelse
Aktuel vurdering
- Ændring i forhold til maj-redegørelse
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
615,4
616,7
1,2
639,0
644,9
5,9
673,9
682,4
8,5
Realvæksten i det offentlige forbrug i 2023 skønnes til 1,5 pct., hvilket svarer til en opjustering
på 0,9 pct.-point sammenlignet med maj-redegørelsen. Opjusteringen skal ses i lyset af højere
forventede nominelle forbrugsudgifter i 2023, blandt andet som følge af Ukrainefonden,
jf.
ovenfor,
samt et mindre bidrag fra lavere skøn for pris- og lønudviklingen i 2023.
I 2024 skønnes realvæksten i det offentlige forbrug at udgøre 2,1 pct., hvilket er 0,3 pct.-point
højere end skønnet i maj-vurderingen. I 2024 afspejler forbrugsvæksten de konkrete priorite-
ringer i udgiftspolitikken, herunder de afsatte rammer til løft af forsvaret, de aftalte løft af kom-
munernes og regionernes økonomi og et yderligere varigt velfærdsløft på 1 mia. kr. i kommuner
og regioner. Hertil kommer nye prioriteringer til sundhed og psykiatri, erhvervsuddannelser og
tryghed og sikkerhed mv.
Offentlig beskæftigelse
Den offentlige beskæftigelse er ifølge Danmarks Statistiks reviderede regnskabstal (juni 2023)
opgjort til ca. 865.000 personer i 2022, hvilket svarer til en stigning på knap 12.000 personer
sammenlignet med årsniveauet i 2021. Fremgangen i den offentlige beskæftigelse er fortsat ind
i 1. kvartal 2023,
jf. figur 8.11.
Udviklingen i den offentlige beskæftigelse i de seneste år skal blandt andet ses i lyset af tiltag til
styrket kvalitet i den offentlige service og håndtering af den demografiske udvikling mv. Endvi-
dere kan de høje prisstigninger på varekøbet i den offentlige sektor i de seneste år have medført
en grad af substitution fra varekøb til offentlig beskæftigelse (lønsum) i de enkelte offentlige in-
stitutioner,
jf. boks 8.2 i Økonomisk Redegørelse, marts 2023.
180
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0183.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
Ifølge Danmarks Statistiks beskæftigelsesstatistik for lønmodtagere er omtrent halvdelen af
stigningen i antallet af offentlige lønmodtagere i perioden fra 2020 til 2022 sket i kommunerne,
mens den resterende halvdel af stigningen i antallet af offentligt ansatte omtrent er ligeligt for-
delt mellem staten og regionerne,
jf. figur 8.12.
Figur 8.11
Offentlig beskæftigelse i
nationalregnskabet
1.000 personer
880
860
840
820
800
780
760
740
2001 2005 2009 2013 2017 2021
Inkl. orlov
Ekskl. orlov
Skøn, augustvurderingen
1.000 personer
880
860
840
820
800
780
760
740
140
120
2008 2011 2014 2017 2020 2023
Stat (inkl. fonde)
Regioner
Kommuner (h. akse)
460
440
180
160
500
480
Figur 8.12
Antallet af offentlige lønmodtagere
fordelt på sektorer
1.000 personer
220
200
1.000 personer
540
520
Anm.: Figur 8.12 (lønmodtagerstatistikken) kan ikke direkte sammenlignes med figur 8.11.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
I 2023 skønnes den offentlige beskæftigelse til ca. 873.000 personer, svarende til en stigning på
8.000 personer i forhold til 2022,
jf. tabel 8.7.
Den offentlige beskæftigelsesvækst i 2023 er så-
ledes opjusteret med 8.000 personer sammenlignet med maj-redegørelsen. Den forventede
stigning skal ses i lyset af den fortsatte vækst i den offentlige beskæftigelse i 1. kvartal 2023
samt oplysninger om den offentlige beskæftigelse i de efterfølgende måneder ifølge beskæftigel-
sesstatistikken for lønmodtagere.
I 2024 skønnes den offentlige beskæftigelse til ca. 876.000 personer, svarende til en stigning på
3.000 personer i forhold til 2023. Den skønnede offentlige beskæftigelsesvækst i 2024 er såle-
des uændret sammenlignet med maj-redegørelsen.
Frem mod 2024 ligger den offentlige beskæftigelse som andel af den samlede strukturelle be-
skæftigelse under det historiske gennemsnit, mens antallet af offentligt beskæftigede pr. 100
borgere forventes at øges til et niveau omtrent på linje med det historiske gennemsnit de sene-
ste 40 år,
jf. figur 8.13.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
181
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0184.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
Tabel 8.7
Skøn for offentlig beskæftigelse
(inkl. orlov)
Figur 8.13
Offentlig beskæftigelse i forhold til
indbyggertal og samlet beskæftigelse
Pct.
32
Beskæftigede pr. 100 borgere
18
17
16
15
14
13
1.000 personer
Ændring ift. året før
Maj-redegørelse
Aktuel vurdering
- Ændring
Niveau i aktuel
vurdering
2022
2023
2024
30
28
12,3
11,7
-0,6
0,0
8,0
8,0
3,0
3,0
0,0
26
24
22
864,9
872,9
875,9
12
20
198219871992199720022007201220172022
Offentlig beskæftigelse ift. strukturel beskæftigelse
Offentlig beskæftigelse pr. 100 borgere (h.akse)
Anm.: De stiplede linjer i figur 8.13 angiver gennemsnit for perioden 1982-2022.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Offentlige investeringer
De samlede udgifter til offentlige investeringer er ifølge Danmarks Statistiks nationalregn-
skabstal i juni opgjort til 88,8 mia. kr. i 2022, svarende til ca. 3,1 pct. af BNP.
I en længere årrække har de offentlige investeringer som andel af BNP ligget på et højt niveau i
forhold til niveauet i 1990’erne og den første halvdel af 2000’erne. Det høje udgiftsniveau ven-
tes opretholdt i de kommende år. De offentlige investeringsudgifter skønnes at udgøre ca. 3,4
pct. af BNP i både 2023 og 2024, hvilket er betydeligt over det historiske gennemsnit for 1990-
2007,
jf. figur 8.14.
Størstedelen af de offentlige investeringer udgøres af investeringer i bygninger og anlæg mv.,
mens investeringer i forskning og udvikling udgør en mindre – om end ikke ubetydelig – del af
de samlede offentlige investeringer,
jf. figur 8.15.
182
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0185.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
Figur 8.14
Offentlige investeringer som andel af
BNP
Pct. af BNP
4,5
4,0
3,5
3,0
2,5
Gennemsnit 1990-2007
2,0
1,5
1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020
2,0
1,5
Pct. af BNP
4,5
4,0
3,5
3,0
2,5
Figur 8.15
Offentlige investeringer fordelt på
område
Mia. kr. (2024-priser)
120
100
80
60
40
20
0
2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022 2024
Bygninger og anlæg
Forskning og udvikling
Mia. kr. (2024-priser)
120
100
80
60
40
20
0
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
I 2023 skønnes de nominelle offentlige investeringer at udgøre ca. 95 mia. kr., hvilket svarer til
en realvækst på 3,6 pct.,
jf. tabel 8.8.
Skønnet er opjusteret med ca. 1�½ mia. kr. sammenlignet
med maj-redegørelsen, hvilket primært afspejler højere skønnede udgiftsafløb, herunder vedrø-
rende letbaneprojektet Ring 3, Femern Landanlæg og Nordhavnstunnellen.
De samlede udgifter til offentlige investeringer i 2024 skønnes til ca. 99 mia. kr., hvilket er om-
trent uændret sammenlignet med maj-redegørelsen. Det afspejler en nedjustering af de skøn-
nede udgifter til offentlige investeringer i bygninger og anlæg på ca. �½ mia. kr., der omtrent
modsvares af en opjustering af de skønnede udgifter til offentlige investeringer i forskning og
udvikling.
Nedjusteringen af de skønnede udgifter til offentlige investeringer i bygninger og anlæg i 2024
betyder, at den offentlige investeringsramme ikke er disponeret fuldt ud i forbindelse med til-
rettelæggelsen af udgifts- og finanspolitikken i 2024.
Det bemærkes, at skønnene for de offentlige investeringer er behæftet med betydelig usikker-
hed, da udgifterne blandt andet påvirkes af forskydninger i byggeaktiviteten mv. mellem de en-
kelte år, fx i forbindelse med større anlægsprojekter på transportområdet.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
183
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0186.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
Tabel 8.8
Offentlige investeringer fordelt på område – niveau, realvækst og andel af BNP
2021
Nominelt investeringsniveau, mia. kr. (årets priser)
- Heraf bygninger og anlæg m.m.
- Heraf forskning og udvikling
1)
Realvækst i de offentlige investeringer, pct.
- Heraf bygninger og anlæg m.m.
- Heraf forskning og udvikling
Offentlige investeringer, pct. af BNP
- Heraf bygninger og anlæg
- Heraf forskning og udvikling
1)
2022
88,8
65,5
23,3
0,3
-1,7
6,0
3,1
2,3
0,8
2023
95,1
70,5
24,6
3,6
4,0
2,7
3,4
2,5
0,9
2024
98,9
72,9
26,0
0,8
0,4
2,0
3,4
2,5
0,9
84,2
63,0
21,2
-2,1
-0,2
-7,3
3,3
2,5
0,8
Baseret på nationalregnskabsopgørelsen af de offentlige udgifter til forskning og udvikling mv. Opgørelsen er dermed ikke
direkte sammenlignelig med det offentlige forskningsbudget.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
8.5 Finanspolitikkens aktivitetsvirkning
Ét-årig finanseffekt
Finanseffekterne viser finans- og strukturpolitikkens virkning på output- og beskæftigelsesga-
bet. Den ét-årige finanseffekt beskriver virkningen af den førte finanspolitik i et enkelt år, målt
ved ændringerne i finanspolitikken i forhold til året forinden.
3
I den aktuelle situation med højt kapacitetspres i økonomien er der planlagt en stramning af
finanspolitikken i 2023. Med aftalen om finansloven for 2023 skønnes den ét-årige finanseffekt
til -1,1 pct.-point, svarende til en markant opstramning af den samlede finans- og strukturpoli-
tik. Det kommer efter, at finanspolitikken også blev strammet i 2022, svarende til en ét-årig fi-
nanseffekt på -1,5 pct.-point. Dermed er lempelserne under coronapandemien – i kraft af kom-
pensationsordninger og stimuli-tiltag mv. – trukket tilbage i takt med, at konjunkturerne er
blevet forbedret,
jf. tabel 8.9.
Det bemærkes, at det for enkelte tiltag er år-til-år-væksten i den flerårige virkning, der indgår i den ét-årige finanseffekt.
Det følger hidtidig praksis og gælder tiltag, hvor det ikke er meningsfuldt at foretage en isoleret ét-årig beregning. Dette
gælder blandt andet investeringsvinduet, som netop sigtede på at tilskynde en tidsmæssig forskydning af investeringer
mellem årene, samt udbetalingen af indefrosne feriepenge, hvor den umiddelbare forbrugsimpuls af udbetalingen i slut-
ningen af 2020 både dengang og nu blev forudsat at fordele sig over mere end et enkelt år. For disse tiltag behandles akti-
vitetsvirkningen således ens i de ét-årige og de flerårige finanseffekter.
3
184
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0187.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
Tabel 8.9
Finans- og strukturpolitikkens virkning på outputgabet (ét-årig finanseffekt)
2020
Pct.-point
1. Virkning af traditionel finans- og strukturpolitik
2. Virkning af udbetaling af indefrosne feriepenge og
investeringsvindue
3. Finanseffekt ekskl. covid-19-engangsforhold (1+2)
4. Virkning af covid-19-engangsforhold
1)
5. Ét-årig finanseffekt (3+4)
1)
2021
2022
2023
2024
0,2
0,1
0,3
1,4
1,7
0,0
0,3
0,3
0,6
0,9
-0,3
-0,1
-0,3
-1,2
-1,5
0,1
-0,4
-0,3
-0,7
-1,1
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Afspejler virkningen af de tiltag, der behandles som covid-19-engangforhold i opgørelsen af den strukturelle saldo, herunder
blandt andet covid-19-kompensationsordninger (inkl. den afledte dæmpende virkning på risiko) og covid-19-engangsudgifter
i det offentlige forbrug mv.
Kilde: Egne beregninger på MAKRO-modellen.
Med finanslovforslaget for 2024 skønnes finans- og strukturpolitikken i 2024 at have en neu-
tral virkning på kapacitetspresset, idet den ét-årige finanseffekt skønnes til 0,0 pct.-point rela-
tivt til 2023. Det skal ses i lyset af det forventede aftagende kapacitetspres i økonomien i 2024
– målt ved en indsnævring af outputgabet – som blandt afspejler allerede gennemførte stram-
ninger af både penge- og finanspolitikken,
jf. også boks 1.7 i Økonomisk Redegørelse, maj
2023.
Skønnet for den ét-årige finanseffekt i 2024 afspejler en række modsatrettede faktorer. Skatte-
rabatten for eksisterende boligejere i forbindelse med
Aftale om tryghed om boligbeskatningen
(maj 2017)
øger isoleret set efterspørgslen, mens blandt andet bortfaldet af den midlertidige
lempelse af den almindelige elafgift i første halvår 2023 trækker i modsat retning. Hertil kom-
mer, at tilbagebetalingen af ejendomsskatter til boligejere, der har betalt skat af for høje vurde-
ringer siden 2011, forudsættes at være større i 2024 end i 2023, hvilket har en positiv virkning
på den ét-årige finanseffekt i 2024.
Finans- og strukturpolitikken i 2023 og 2024 vurderes samlet set at være strammere i indevæ-
rende prognose end i
Økonomisk Redegørelse, maj 2023.
Den ét-årige finanseffekt er således
nedjusteret med 0,2 pct.-point i 2023 og 0,1 pct.-point i 2024. Det afspejler navnlig en opjuste-
ring af skønnet for kapaciteten i økonomien afledt af højere strukturel beskæftigelse, hvilket
isoleret set dæmper kapacitetspresset i dansk økonomi.
Siden maj-vurderingen er det besluttet at udvide Ukrainefonden med 7,5 mia. kr. i 2023 og 10,9
mia. kr. i 2024 (2024-niveau) via en lempelse af den strukturelle saldo,
jf. Aftale om forøgelse
af den militære støtte under Ukrainefonden 2023-2028 (juni 2023).
Som udgangspunkt for-
ventes aktivitetsvirkningen heraf at være tæt på neutral, idet langt størstedelen af midlerne for-
udsættes at være donationer til udlandet samt genanskaffelser, der købes i udlandet. Aktivitets-
virkningen vil afhænge af, hvordan midlerne konkret udmøntes.
I forhold til skønnene for finanseffekterne skal det særligt bemærkes, at en eventuel forlængelse
af særloven for fordrevne fra Ukraine – som ikke er indeholdt i indeværende prognose og skøn-
net for finanseffekterne– isoleret set vil have en dæmpende virkning på kapacitetspresset i øko-
nomien. Det kan blandt andet tilskrives en forventning om, at forlænget opholdstid i Danmark
vil indebære en øget strukturel beskæftigelse og dermed udvide kapaciteten i økonomien, hvil-
ket isoleret set vil virke dæmpende på kapacitetspresset,
jf. boks 8.2.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
185
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0188.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
Boks 8.2
Isoleret virkning på finanseffekten af en eventuel forlængelse af særloven for fordrevne
fra Ukraine
Folketinget vedtog den 16. marts 2022 en lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra
Ukraine (særloven). Der kan efter særloven meddeles et midlertidigt opholdsgrundlag, der som udgangspunkt
er tidsbegrænset til den 17. marts 2024. Udlændinge- og integrationsministeren har bemyndigelse til at for-
længe opholdsgrundlaget med ét år frem til den 17. marts 2025. Opholdsgrundlaget kan herefter ikke forlænges
yderligere efter særlovens regler.
Indeværende prognose og skønnene for finanseffekterne afspejler ikke en eventuel forlængelse af særloven ef-
ter 17. marts 2024, idet der ikke er truffet beslutning herom. Såfremt opholdsgrundlaget forlænges, vurderes
det som udgangspunkt at indebære en dæmpende virkning på kapacitetspresset målt ved finanseffekten i 2024
i forhold til grundlaget i indeværende prognose. Det afspejler blandt andet forventede højere skøn for struktu-
rel beskæftigelse i forlængelse af øget opholdstid i Danmark og dermed en udvidelse af kapaciteten i økono-
mien.
Hertil kommer, at en diskretionær udmøntning af den afsatte reserve på finanslovforslaget for 2024 til særlo-
ven kan have en dæmpende virkning på kapacitetspresset i forhold til den beregningsteknisk forudsatte aktivi-
tetsvirkning af reserven (offentlige forbrugsudgifter). Samlet set vurderes en forlængelse af opholdsgrundlaget
at kunne indebære en dæmpende virkning på kapacitetspresset med i størrelsesorden 0,05-0,1 pct.-point i
2024, set i forhold til de nuværende forudsætninger.
Flerårig finanseffekt
Den flerårige finanseffekt måler den samlede virkning på output- og beskæftigelsesgabet af den
førte finanspolitik over en årrække, herunder både i det pågældende år og de forudgående år.
Den flerårige finanseffekt måles med 2019 som basisår – et år, hvor økonomien endnu ikke var
påvirket af coronapandemien, og hvor økonomien ikke var langt fra en neutral konjunktursitu-
ation. Dermed medtages virkningerne af den førte finanspolitik i 2020-2022 samt den plan-
lagte politik for 2023 og frem i beregningen af den flerårige effekt.
Den flerårige finanseffekt skønnes til henholdsvis -0,3 pct.-point i 2023 og -0,4 pct.-point 2024
målt ved virkningen på outputgabet. Tilsvarende skønnes den flerårige virkning på beskæftigel-
sesgabet til henholdsvis -0,3 pct.-point i 2023 og -0,4 pct.-point i 2024. Den samlede finans- og
strukturpolitik siden 2019 vurderes således at bidrage til at reducere output- og beskæftigelses-
gabet og dermed dæmpe kapacitetspresset i økonomien i år og næste år,
jf. tabel 8.10 samt fi-
gur 8.16
og
figur 8.17.
Dæmpningen af kapacitetspresset i 2024 med 0,4 pct.-point (målt ved
de flerårige virkninger siden 2019) skal ses i lyset af, at outputgabet skønnes noget mere posi-
tivt i 2024 end i 2019 (1,6 pct. i 2024 mod 0,4 pct. i 2019).
Sammenlignet med
Økonomisk Redegørelse, maj 2023
er skønnet for den flerårige finanseffekt
(målt ved virkningen på outputgabet) uændret i 2023 og nedjusteret med 0,1 i 2024. Det skal
ses i sammenhæng med, at der som nævnt skønnes større finanspolitiske stramninger i 2023 og
2024 (målt ved den ét-årige finanseffekt). I modsat retning trækker, at Danmarks Statistik har
opjusteret den offentlige timebeskæftigelse i 2021 og 2022 i juni-versionen af nationalregnska-
bet, hvilket bærer med videre i de efterfølgende år. Dette er afspejlet i en mere positiv ét-årig
finanseffekt i 2021 sammenlignet med maj-vurderingen.
186
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0189.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
Tabel 8.10
Finans- og strukturpolitikkens virkning på output- og beskæftigelsesgabet (flerårig
finanseffekt)
2020
Pct.-point
Flerårig virkning på outputgab
Flerårig virkning på beskæftigelsesgab
1,6
1,9
2,5
2,4
0,9
0,7
-0,3
-0,3
-0,4
-0,4
2021
2022
2023
2024
Anm.: Virkningen på beskæftigelsesgabet skal blandt andet ses i lyset af, at personer på den midlertidige lønkompensationsordning
medregnes i beskæftigelsen i nationalregnskabet.
Kilde: Egne beregninger på MAKRO-modellen.
Figur 8.16
Outputgab
Pct.-point
6
4
2
0
-2
-4
-6
2020
2021
2022
2023
2024
Outputgab
Outputgab i fravær af besluttet politik
Pct.-point
6
4
2
0
-2
-4
-6
Figur 8.17
Beskæftigelsesgab
Pct.-point
6
4
2
0
-2
-4
-6
2020
2021
2022
2023
2024
Beskæftigelsesgab i fravær af besluttet politik
Beskæftigelsesgab
Pct.-point
6
4
2
0
-2
-4
-6
Anm.: Virkningen på konjunkturgabene beskriver finans- og strukturpolitikkens virkning på output- og beskæftigelsesgabet i et en-
kelt år. Aktivitetsvirkningen er opgjort som den samlede virkning af finans- og strukturpolitikken i forhold til 2019.
Kilde: Egne beregninger.
8.6 Offentlig gæld og statens nettofinansieringsbehov
Den offentlige bruttogæld – opgjort ved ØMU-gælden – udgjorde 29,5 pct. af BNP ved udgan-
gen af 2022. ØMU-gælden skønnes at stige til 30,8 pct. af BNP i 2023 for derefter at aftage til
29,6 pct. af BNP i 2024. Den forventede stigning i ØMU-gældskvoten i 2023 afspejler blandt
andet et skønnet fald i nominelt BNP – især som følge af en normalisering af de markant forhø-
jede fragtrater sidste år – samt en mindre stigning i den udestående bruttogæld, som afspejler
den gældende udstedelsesstrategi for statsobligationer. I 2024 trækkes gældskvoten derimod
ned som følge af blandt andet fremgang i nominelt BNP.
ØMU-gælden ventes således at holde god afstand til grænsen i EU’s Stabilitets- og Vækstpagt
på 60 pct. af BNP. Det er blandt andet en konsekvens af en ansvarlig linje i den økonomiske po-
litik gennem en længere årrække, som har været afgørende for, at Danmark er blandt de få
lande, der har den højeste kreditvurdering, AAA, hos samtlige toneangivende kreditvurderings-
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
187
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0190.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
bureauer. Den høje kreditvurdering medvirker til, at den danske stat har relativt lave renteud-
gifter. Den aktuelle sammenhæng mellem høje kreditvurderinger og forholdsvis lave statsobli-
gationsrenter på tværs af eurolande mv. er illustreret i figur 8.18.
Figur 8.18
Sammenhæng mellem kreditvurde-
ring og 10-årig statsobligationsrente for euro-
lande mv.
10-årig statsrente, pct.
4,5
4,0
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
AAA AA+ AA AA-
A+
A
A- BBB+ BBB BBB- BB+ BB
Tabel 8.11
Oversigt over offentlig gæld, ultimo
året
10-årig statsrente, pct.
4,5
ITA
CYP
MLT
GRC
4,0
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
2022
Pct. af BNP
ØMU-gæld
Statsgæld
Offentlig nettogæld
Memopost: Faktisk
offentlig saldo
29,5
11,4
-16,4
2023
2024
SVN
FIN BEL
NLD AUT IRL
FRA
DK
DEU
ESP
PRT
BGR
30,8
10,9
-18,6
29,6
9,5
-18,9
3,4
2,0
1,0
Kreditrating
Anm.: Renterne er angivet som et tomåneders gennemsnit af ECB’s benchmarkrenter for hvert land, som baseres på statsobligati-
oner handlet i det sekundære marked, i lokal valuta, før skat og med en restløbetid på ca. 10 år. Data er hentet den 16. au-
gust 2023.
Kilde: Macrobond Financial, Eurostat og egne beregninger.
Et større overskud på den offentlige saldo medfører – alt andet lige – et større fald i ØMU-gæl-
den. Bevægelser i ØMU-gælden afhænger dog ikke alene af udviklingen i den offentlige saldo.
Opbygningen af aktiver, likviditetsforskydninger fra år til år mv. betyder, at det opgjorte finan-
sieringsbehov afviger fra den offentlige saldo,
jf. boks 8.3.
Den offentlige nettogæld er det centrale gældsbegreb i forhold til statens solvens og vurderin-
gen af finanspolitikkens langsigtede holdbarhed. Ved udgangen af 2022 havde den offentlige
sektor en finansiel nettoformue (dvs. større aktiver end passiver), svarende til 16,4 pct. af BNP.
Frem mod udgangen af 2024 ventes en stigende nettoformue i forhold til niveauet i 2022,
jf.
tabel 8.11.
Skønnene for nettogælden i 2023 og 2024 er forbundet med betydelig usikkerhed,
idet udviklingen i nettogælden, ud over udviklingen på den offentlige saldo, også afhænger af
kursreguleringer på det offentliges aktiver og passiver.
Statsgælden omfatter udelukkende statens gæld, dog efter modregning af blandt andet statens
indestående i Nationalbanken. Udviklingen i statsgælden fra år til år svarer – bortset fra kursef-
fekter ved lånoptagelse – til den såkaldte nettokassesaldo, dvs. likviditetseffekten af statens
budget. Nettokassesaldoen afspejler forskellen mellem de faktiske indbetalinger af skatter, af-
gifter mv., som staten modtager, og de konkrete udbetalinger, som staten foretager i løbet af et
givet år, herunder også genudlån til statslige selskaber. Statsgælden forventes at falde fra 11,4
pct. af BNP i 2022 til ca. 11 pct. af BNP i 2023 og skønnes at aftage yderligere til ca. 9�½ pct. af
BNP i 2024,
jf. tabel 8.11.
188
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0191.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
Boks 8.3
Centrale opgørelser af den offentlige gæld
Der sondres normalt mellem tre opgørelser af den offentlige gæld: ØMU-gælden, den offentlige nettogæld og
statsgælden. De forskellige gældsbegreber afviger fra hinanden med hensyn til opgørelsesmetoder og afgræns-
ningen af den offentlige sektor:
ØMU-gælden
er den offentlige gæld opgjort efter EU’s principper. ØMU-gælden omfatter de samlede fi-
nansielle passiver i alle de offentlige delsektorer – stat, kommuner, regioner og forskellige sociale kasser og
fonde. ØMU-gælden er en ren bruttogældsstørrelse, hvor kun interne fordringer inden for det offentlige
bliver modregnet. ØMU-gælden bruges i forbindelse med EU’s Stabilitets- og Vækstpagt, hvor ØMU-gæl-
dens andel af BNP ikke må overstige 60 pct.
Den offentlige nettogæld
er udgangspunktet for beregningerne af de offentlige finansers langsigtede hold-
barhed. Den offentlige nettogæld opgøres som forskellen mellem de samlede offentlige passiver og aktiver
og er dermed et udtryk for det offentliges samlede finansielle nettostilling. I modsætning til de andre
gældsdefinitioner opgøres den offentlige nettogæld til markedsværdi.
Statsgælden
omfatter udelukkende statens gæld og dermed ikke gælden i de øvrige offentlige delsektorer.
Statsgælden er ligesom ØMU-gælden en bruttostørrelse, men i definitionen er der tilladt en modregning af
statens indestående i Nationalbanken, statens beholdning af almene boligobligationer samt værdipapirbe-
holdninger i de statslige fonde (Innovationsfonden og Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse).
Genudlån
er et udtryk for statens udlånsprogram til statslige selskaber og andre institutioner. Her udsteder
Nationalbanken statsobligationer og videreudlåner provenuet til selskaberne på samme vilkår, som gælder for
de underliggende statsobligationer, herunder rente og løbetid tillagt en provisionsbetaling til staten. Genudlån
tillader selskaberne at benytte statens høje kreditvurdering, således at offentlige opgaver finansieres billigst
muligt. Da selskaberne betaler afdrag og renter, er det saldoneutralt for staten. Genudlån øger statsgælden og
ØMU-gælden, men indgår neutralt i nettogælden, da videreudlånet medregnes i aktivsiden.
Finansieringsbehovet
Statens nettofinansieringsbehov skønnes at udgøre -18,7 mia. kr. i 2023 og -31,7 mia. kr. i
2024. For 2023 er det en opjustering i forhold til de -23,6 mia. kr., der blev skønnet i maj-rede-
gørelsen,
jf. tabel 8.12.
Denne opjustering af nettofinansieringsbehovet i 2023 – som dog fortsat er negativt – skyldes
primært en nedjustering af skønnet for DAU-overskuddet fra 60,7 mia. kr. til 52,4 mia. kr. samt
et opjusteret skøn for genudlån med ca. 3,4 mia. kr. Begge effekter forværrer statens likviditet,
hvilket alt andet lige skaber et nettofinansieringsbehov. Omvendt reducerer beholdningsbevæ-
gelser, som dækker over forskellige periodiseringer af statens indtægter og udgifter, isoleret set
nettofinansieringsbehovet i 2023 med ca. 6,8 mia. kr.
Nedjusteringen af DAU-overskuddet i 2023 dækker over en række mindre opjusteringer af
både statens forventede indtægter og udgifter, hvor opjusteringen af udgifterne (på finansårs-
form) er den dominerende. Opjusteringen af udgifterne afspejler blandt andet en forhøjelse af
bloktilskuddet i 2023 til kommuner og regioner i forbindelse med de økonomiaftaler, der blev
indgået i maj, samt en udvidelse af Ukrainefonden i 2023. Opjusteringen i de skønnede stats-
lige indtægter i 2023 kan primært henføres til en opjustering af de forventede personlige ind-
komstskatter.
Statens bruttofinansieringsbehov ventes aktuelt at udgøre 102,8 mia. kr. i 2023 og 94,8 mia. kr.
i 2024,
jf. tabel 8.12.
Skønnet for statens bruttofinansieringsbehov i 2023 er dermed opjusteret
med ca. 11 mia. kr. siden maj-redegørelsen, hvilket afspejler opjusteringen af statens nettofi-
nansieringsbehov samt statsgældsstrategien.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
189
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0192.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
Statens nettokassesaldo svarer til statens nettofinansieringsbehov med omvendt fortegn. Ud
over nettofinansieringsbehovet afholder staten også betalinger til afdrag på statsobligationer og
statslige fonde forvaltet af Nationalbanken. Summen af nettofinansieringsbehovet og disse del-
poster angiver det samlede finansieringsbehov for staten i det givne år. Finansieringsbehovet
dækkes ved at udstede statsobligationer eller ved at trække på statens indestående hos Natio-
nalbanken.
Tabel 8.12
DAU-saldo og statens finansieringsbehov
2023
Mia. kr.
1. DAU-saldo
2. Genudlån mv. (§ 40)
3. Beholdningsbevægelser og periodiseringer mv. (§ 41)
4. Nettokassesaldo (1-2+3)
5. Nettofinansieringsbehov (-4)
6. Afdrag langfristet gæld
7. Afdrag kortfristet gæld
8. Transaktioner i de statslige fonde
9. Opkøb af almene boligobligationer
Finansieringsbehov (5+6+7+8+9)
Anm.: Afrundinger kan føre til, at tallene ikke summer, som ellers angivet i tabellen.
Kilde:
Økonomisk Redegørelse, maj 2023
og egne beregninger.
2024
August-
redegørelse
14,7
27,9
44,9
31,7
-31,7
81,6
35,0
-0,2
10,0
94,8
Maj-
redegørelse
60,7
29,5
-7,6
23,6
-23,6
80,6
16,3
-0,1
18,4
91,7
August-
redegørelse
52,4
32,9
-0,7
18,7
-18,7
86,9
16,3
-0,3
18,4
102,8
190
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0194.png
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0195.png
Bilag 8.1
De offentlige udgifter og indtægter
Bilag 8.1 De offentlige udgifter
og indtægter
Dette bilag beskriver udviklingen i BNP-andelene for de forskellige udgifts- og indtægtskatego-
rier i prognosen. Det bemærkes overordnet, at BNP-andelene for de fleste poster er påvirket af
udsving i konjunkturerne samt de senere års prisudsving, hvor blandt andet udsving i energi-
priser og internationale fragtrater medfører store udsving i nominelt BNP. Endvidere er mange
udgifts- og indtægtsposter påvirket af særlige midlertidige forhold i 2020-22 i forbindelse med
covid-19.
De offentlige udgifter
De samlede offentlige udgifter udgjorde ca. 44 pct. af BNP i 2022, hvilket er lavt i historisk
sammenhæng. Det lave niveau afspejler i vid udstrækning, at nominelt BNP var midlertidig for-
højet i 2022 blandt andet som følge af ekstraordinært høje fragtrater på søtransport. På den
baggrund skønnes udgifternes andel af BNP at stige til ca. 46�½ pct. i 2024,
jf. bilagstabel 8.1.
Derudover afspejler udgiftsudviklingen frem mod 2024 hovedsageligt stigende offentlige for-
brugsudgifter og en forventet stigning i udgifterne til indkomstoverførsler som følge af blandt
andet den demografiske udvikling.
Bilagstabel 8.1
De offentlige udgifters sammensætning
Pct. af BNP
Offentlige udgifter
1)
Primære udgifter
- Offentligt forbrug
- Offentlige investeringer
2)
- Indkomstoverførsler
- Subsidier
- Øvrige primære udgifter
Renteudgifter
1)
2021
48,9
48,5
24,0
3,3
15,2
2,5
3,3
0,6
2022
43,9
43,6
21,8
3,1
13,7
1,4
3,2
0,7
2023
46,3
45,5
23,1
3,4
14,5
1,3
3,3
0,6
2024
46,4
45,5
23,5
3,4
14,5
1,3
3,2
0,5
Opgørelsen af de samlede offentlige udgifter (og indtægter) afviger fra Danmarks Statistiks opgørelse. Udgifterne som andel
af BNP er her beregnet med afsæt i en opgørelse af de samlede udgifter, hvor alle delelementer af det offentlige forbrug –
herunder fx imputerede udgifter i form af afskrivninger og indtægter i form af salg af varer og tjenesteydelser – henføres til
udgiftssiden.
2)
De offentlige investeringer er opgjort ekskl. nettokøb af bygninger mv. Med Danmarks Statistiks hovedrevision af national-
regnskabet i efteråret 2014 omfatter de offentlige investeringer også udgifter til forskning og udvikling.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
De offentlige forbrugsudgifter
udgjorde ca. 22 pct. af BNP i 2022. Frem mod 2024 forventes
det offentlige forbrugs andel af BNP at stige til 23�½ pct. Forøgelsen af det offentlige forbrugs
andel af BNP fra 2022 til 2024 skal blandt andet ses i lyset af den skønnede realvækst i det of-
fentlige forbrug på 1,5 pct. i 2023 og 2,1 pct. i 2024.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
193
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0196.png
Bilag 8.1
De offentlige udgifter og indtægter
De offentlige investeringers
andel af BNP udgjorde godt 3 pct. af BNP i 2022 og forudsættes at
udgøre omtrent 3�½ pct. frem mod 2024.
De offentlige udgifter til indkomstoverførsler
udgjorde ca. 13¾ pct. af BNP i 2022 og skønnes
at stige til 14�½ pct. af BNP i 2024. Udviklingen i de skønnede udgifter til indkomstoverførsler
afspejler blandt andet forventede stigende udgifter til folkepension i lyset af den demografiske
udvikling. Udgiftsskønnene afspejler desuden virkningerne af en række politiske aftaler, herun-
der den mindreregulering frem til og med 2023, som indgår i
Aftale om skattereform
(juni
2012), ændret regulering af folkepension mv. i medfør af
Aftale om ny regulering af folkepensi-
onen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere
(november 2018) samt
virkningerne af
Aftale om ny ret til tidlig pension
(oktober 2020) mv.
Subsidierne
udgjorde knap 1�½ pct. af BNP i 2022 og skønnes på omtrent samme niveau i 2023
og frem.
De offentlige renteudgifter
udgjorde ca. �½ pct. af BNP i 2022. Renteudgifterne skønnes tilsva-
rende at udgøre ca. �½ pct. af BNP i 2024.
De offentlige indtægter
De samlede offentlige indtægter er opgjort til ca. 47,3 pct. af BNP i 2022 og skønnes stort set at
udgøre samme andel af BNP i 2024,
jf. bilagstabel 8.2.
Udviklingen skal blandt andet ses i lyset
af, at indtægterne fra personskatter mv., arbejdsmarkedsbidrag og moms forventes at stige,
mens indtægterne fra selskabsskatten og øvrige indirekte skatter forventes at falde. I 2024
skønnes det faktiske skattetryk at blive af samme størrelsesorden som 2022 og noget lavere end
i 2020 og 2021.
Personskatteindtægterne
er opgjort til ca. 571,0 mia. kr. i 2022, svarende til 20,2 pct. af BNP.
Det bemærkes, at det forholdsvis høje niveau for personskatterne i 2020 og 2021 på henholds-
vis 22,0 og 21,3 pct. af BNP blandt andet ses i lyset af de ekstraordinære indtægter fra person-
lige indkomstskatter og arbejdsmarkedsbidrag, der fulgte af udbetalingen af indefrosne ferie-
penge i 2020 og 2021. Personskatteindtægterne forventes at udgøre 21,0 og 20,4 pct. af BNP i
henholdsvis 2023 og 2024.
Indtægterne fra
arbejdsmarkedsbidrag
er opgjort til ca. 116,9 mia. kr. i 2022, svarende til 4,2
pct. af BNP. Indtægterne fra arbejdsmarkedsbidraget skønnes at udgøre 4,4 pct. af BNP i både
2023 og 2024.
Indtægterne fra
pensionsafkastskatten
er opgjort til ca. 12,1 mia. kr., svarende til 0,4 pct. af
BNP i 2022. De ekstraordinært lave indtægter i 2022 skal primært ses i lyset af negative aktie-
afkast og rentestigninger, der gav anledning til kurstab på obligationer og rentederivater, som
førte til samlede negative bruttoafkast for pensionsselskaberne. Indtægterne fra pensionsaf-
kastskatten ventes at blive af nogenlunde samme størrelsesorden i 2023 og 2024, idet pensi-
onssektoren har negativ skat til gode fra 2022, som modregnes i eventuel positiv skat i 2023 og
2024.
194
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0197.png
Bilag 8.1
De offentlige udgifter og indtægter
Bilagstabel 8.2
De offentlige indtægters sammensætning
Pct. af BNP
Personskatter mv.
1)
Arbejdsmarkedsbidrag
Pensionsafkastskat
Selskabsskatter
- Selskabsskat af kulbrintevirksomhed
- Øvrig selskabsskat
Moms
Øvrige indirekte skatter
Øvrige skatter
2)
Skattetryk
Renteindtægter
3)
Øvrige indtægter
4)
Told mv. til EU
5)
Offentlige indtægter
6)
2020
22,0
4,6
2,1
2,9
0,0
2,9
10,0
6,1
0,2
47,9
0,9
4,2
-0,1
52,9
2021
21,3
4,4
2,5
4,0
0,0
3,9
9,8
5,8
0,1
47,9
0,9
4,2
-0,1
52,9
2022
20,2
4,1
0,4
3,2
0,1
3,1
9,3
5,1
0,0
42,4
1,0
4,1
-0,2
47,3
2023
21,0
4,4
0,3
3,1
0,0
3,0
9,7
4,9
0,0
43,4
1,3
3,7
-0,2
48,3
2024
20,4
4,4
0,3
3,0
0,1
2,9
9,7
4,7
0,0
42,5
1,5
3,6
-0,2
47,4
Memopost: Nordsøindtægter
7)
0,0
0,0
0,1
0,0
0,1
Anm: Den forventede udvikling i de offentlige indtægter opgjort i mia. kr. kan findes i bilagstabel B.20.
1)
Personskatter mv. indeholder indkomstskat, ejendomsværdiskat, vægtafgift fra husholdninger, bo- og gaveafgift, aktieskat
samt andre personlige skatter.
2)
Øvrige skatter indeholder medielicens (primært til DR) og obligatoriske pensionsbidrag for tjenestemænd i offentlige selska-
ber mv. Medielicensen udfases gradvist frem mod 2022 som følge af
Mediepolitisk aftale for 2019-2023
og
Aftale om fokuse-
ring af DR og afskaffelse af medielicensen.
3)
Inkl. udbytter og Nationalbankens overskud.
4)
Øvrige indtægter indeholder blandt andet overskud af offentlig virksomhed, diverse drifts- og kapitaloverførsler fra andre in-
denlandske sektorer og EU samt imputerede (beregnede) indtægter i form af både bruttorest-indkomst og bidrag til tjeneste-
mandspensioner. Endvidere indgår statens indtægter fra overskudsdeling og statsdeltagelse i forbindelse med olie- og
gasindvinding i Nordsøen samt kulbrinteskatten.
5)
Ifølge nationalregnskabsprincipperne kategoriseres disse indtægter som skatter og indgår derfor i skattetrykket, men da ind-
tægterne tilfalder EU, indgår de ikke i det offentlige indtægtstryk.
6)
Opgørelsen af de samlede offentlige indtægter afviger fra Danmarks Statistiks opgørelse, der blandt andet henfører det of-
fentliges salg af varer og tjenester til indtægtssiden og ikke, som her, til udgiftssiden som en del af de samlede forbrugsudgif-
ter. De samlede indtægter er her desuden opgjort inkl. bruttorestindkomst, som er modsvaret til de imputerede afskrivnings-
udgifter, der indgår i opgørelsen af det offentlige forbrug. Der henvises i øvrigt til anmærkningerne til bilagstabel 8.1.
7)
De samlede nordsøindtægter udgøres af kulbrinteskat, selskabsskat af kulbrintevirksomhed og udbytter fra Nordsøfonden.
Nordsøindtægterne indgår i selskabsskatter, renteindtægter og øvrige indtægter.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Udsving på de finansielle markeder kan have relativt stor betydning for det faktiske skattetryk
og den faktiske offentlige saldo i enkeltår, blandt andet via pensionsafkastskatten. Det påvirker
dog ikke den strukturelle saldo, at indtægterne fra pensionsafkastskatten flyttes mellem årene.
De realøkonomiske konsekvenser af de ofte stærkt fluktuerende indtægter fra pensionsafkast-
skatten er også yderst begrænsede.
Indtægterne fra
øvrige selskabsskatter
(dvs. ekskl. selskabsskat fra kulbrintevirksomheder og
kulbrinteskat, som indgår i nordsøindtægterne) er opgjort til 87,1 mia. kr. i 2022, svarende til
3,1 pct. af BNP. Indtægterne forventes at forblive på omtrent samme niveau i 2023 og 2024 på
henholdsvis 3,0 og 2,9 pct. af BNP.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
195
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0198.png
Bilag 8.1
De offentlige udgifter og indtægter
Momsindtægterne
er opgjort til ca. 264,7 mia. kr. i 2022, svarende til 9,3 pct. af BNP. Moms-
indtægterne skønnes at stige til omtrent 9,7 pct. af BNP i 2023-2024.
Øvrige indirekte skatter
omfatter primært punktafgifter i form af blandt andet energi- og miljø-
afgifter, afgifter på nydelsesmidler. De øvrige indirekte skatter omfatter også indtægterne fra
registreringsafgiften, de kommunale ejendomsskatter (grundskyld mv.), erhvervenes motoraf-
gifter, lønsumsafgiften og tinglysningsafgiften. Indtægterne fra de øvrige indirekte skatter er
samlet set opgjort til ca. 150,0 mia. kr. i 2022, svarende til 5,1 pct. af BNP og skønnes at falde
gradvist til 4,9 pct. af BNP i 2023 og 4,7 pct. af BNP i 2024.
Nordsøindtægterne
er opgjort til knap 3,7 mia. kr. i 2022, svarende til 0,1 pct. af BNP. Udvik-
lingen i statens indtægter fra aktiviteterne i Nordsøen er i høj grad påvirket af ændringer i pro-
duktionen og i olieprisen (opgjort i kroner). Nordsøindtægterne skønnes at falde til 0,0 pct. af
BNP i 2023, svarende til ca. 1,1 mia. kr., herunder som følge af et lavere olieprisskøn. I 2024
skønnes Nordsøindtægterne at udgøre 0,1 pct., hvilket blandt andet skal ses i lyset af, at pro-
duktionen forventes at genåbne gradvist i Tyra-feltet.
De
offentlige renteindtægter
er opgjort til ca. 29,6 mia. kr. i 2022 svarende til 1,0 pct. af BNP.
De offentlige renteindtægter skønnes at udgøre henholdsvis 1,3 og 1,5 pct. af BNP i 2023 og
2024.
196
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0200.png
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0201.png
Bilag 8.2
Beregning af strukturel saldo 2022-2024
Bilag 8.2 Beregning af strukturel
saldo 2022-2024
Bilagstabel 8.3
Faktiske og strukturelle særlige poster i beregningen af den strukturelle saldo
2022
Pct. af BNP
1. Faktisk saldo
3,4
2,0
1,0
2023
2024
Konjunkturrensning
i) Outputgab
ii) Beskæftigelsesgab
a) Sammenvejet konjunkturgab = i)*0,4+ii)*0,6
b) Budgetfaktor
c) 1-(outputgab/100)
2. Konjunkturbidrag = a)*b)*c)
3,0
3,4
3,2
0,73
0,97
2,3
2,1
3,3
2,8
0,72
0,98
2,0
1,6
2,7
2,3
0,72
0,98
1,6
Selskabsskat
Faktisk provenu
Strukturelt provenu
3. Korrektion for selskabsskat
3,1
2,5
0,6
3,0
2,7
0,4
2,9
2,7
0,2
Registreringsafgift
Faktisk provenu
Strukturelt provenu
4. Korrektion for registreringsafgift
0,4
0,7
-0,3
0,4
0,7
-0,3
0,3
0,7
-0,4
Aktieskat
Faktisk provenu
Strukturelt provenu
5. Korrektion for aktieskat
1,8
1,3
0,5
1,9
1,3
0,6
1,3
1,3
0,0
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
199
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0202.png
Bilag 8.2
Beregning af strukturel saldo 2022-2024
Bilagstabel 8.3 (fortsat)
Faktiske og strukturelle særlige poster i beregningen af den strukturelle
saldo
2022
Pct. af BNP
Pensionsafkastskat
Faktisk provenu
Strukturelt provenu
6. Korrektion for pensionsafkastskat
0,4
1,1
-0,7
0,3
1,2
-0,9
0,3
1,2
-0,9
2023
2024
Nordsøprovenu
Faktisk provenu
Strukturelt provenu
7. Korrektion for nordsøprovenu
0,1
0,2
0,0
0,0
0,2
-0,1
0,1
0,1
0,0
Nettorenter og udbytter
Faktisk provenu
Strukturelt provenu
8. Korrektion for nettorenter og udbytter
0,3
0,5
-0,2
0,8
0,6
0,3
0,9
0,6
0,4
Specielle budgetposter
Faktisk provenu før korrektioner for engangsforhold mv.
Faktisk provenu korrigeret for engangsforhold mv. til beregning af struktu-
relt provenu,
jf. bilagstabel 8.4
Strukturelt provenu
9. Korrektion for specielle budgetposter
-0,5
-0,4
-0,5
-0,1
-0,9
-0,5
-0,5
-0,4
-0,9
-0,5
-0,5
-0,4
10. Øvrige korrektioner (jf. bilagstabel 8.4)
- Heraf covid-19-engangsforhold
-0,4
-0,6
0,0
0,0
0,1
0,0
11. 1-2-3-4-5-6-7-8-9-10 Strukturel saldo
1,8
0,5
0,4
200
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0204.png
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0205.png
Bilag 8.3
Engangsforhold mv. i 2022-2024
Bilag 8.3 Engangsforhold mv. i
2022-2024
Bilagstabel 8.4
Engangsforhold mv. der korrigeres for i beregningen af den strukturelle saldo
Pct. af BNP
Engangsforhold der korrigeres for i de specielle budgetposter i alt
Engangsforhold vedrørende covid-19 (i de specielle budgetposter)
Ekstraordinær udbetaling af for meget betalt ejendomsskat
Udbetaling af efterlønsbidrag
Ekstraordinære engangsbødeindtægter
2022
-0,1
-0,1
0,0
-0,2
0,2
2023
-0,4
-0,2
-0,2
0,0
0,0
2024
-0,4
-0,1
-0,3
0,0
0,0
Øvrige korrektioner (uden for de specielle budgetposter) i alt
Engangsforhold vedrørende covid-19
- Heraf som overførsler til husholdninger
- Heraf som subsidier
- Heraf som offentligt forbrug
- Heraf som momsindtægter
- Heraf som tilbageløb via skatter
1)
- Heraf som bidrag til EU
Udviklingsbistand – forskel mellem politiske tilsagn og afløb i faktisk saldo
Korrektion for oplysninger om indtægtssiden
Korrektion vedrørende Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB)
Korrektion for investeringer i kampfly
2)
Omregning til strukturelt BNP
1)
2)
-0,4
-0,6
0,0
-0,1
-0,5
0,0
0,0
0,0
-0,1
0,2
0,0
0,0
-0,1
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,2
0,0
0,0
-0,1
0,0
0,1
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,2
0,0
0,0
-0,1
0,0
Omfatter ikke tilbageløb på selskabsskat og aktieskat i forbindelse med engangsforhold.
Investeringer i kampfly behandles på samme måde som nettokøb af bygninger og andre eksisterende investeringsgoder i
beregningen af den strukturelle saldo og indgår via et syvårs glidende gennemsnit.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
203
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0206.png
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
Oversigt over bilagstabeller
B.1
B.2
B.3
B.4
B.5
B.6
B.7
B.8
B.9
B.10
B.11
B.12
B.13
B.14
B.15
B.16
B.17
B.18
B.19
B.20
B.21
B.22
B.23
Efterspørgsel, import og produktion .....................................................................
Renter, oliepris, valutakurs og udlandsforudsætninger ........................................
Befolkning og arbejdsmarked ...............................................................................
Beskæftigelse fordelt på brancher inkl. orlov .......................................................
Skøn for ledighed..................................................................................................
Personer på indkomstoverførsler mv. ..................................................................
Bruttoinvesteringer................................................................................................
Betalingsbalancens løbende poster .....................................................................
Eksport og import..................................................................................................
Det private forbrug fordelt på undergrupper .........................................................
Nettofordringserhvervelse fordelt på sektorer ......................................................
Bruttoværditilvækst (BVT) ....................................................................................
Timeproduktivitet i udvalgte erhverv .....................................................................
Bidrag til stigningen i husholdningernes reale disponible indkomster..................
Husholdningernes nettofordringserhvervelse .......................................................
Ejendomsmarked og boligbyggeri ........................................................................
Lønkvoter, lønstigninger og beregningstekniske forudsætninger ........................
Prisudvikling og forklarende faktorer ....................................................................
Offentlige finanser.................................................................................................
Skatter og skattetryk .............................................................................................
Udviklingen i skattegrundlaget for kommunerne ..................................................
Indkomstoverførsler ..............................................................................................
Skøn på forskellige tidspunkter over centrale størrelser ......................................
207
208
209
210
210
211
212
213
214
215
215
216
216
217
218
218
219
219
220
221
222
223
224
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0208.png
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0209.png
Bilagstabeller
Bilagstabeller
Tabel B.1
Efterspørgsel, import og produktion
2022
2023
Mia. kr.
Privatforbrug
Offentligt forbrug
1)
Offentlige investeringer
2)
Boliginvesteringer
Erhvervsinvesteringer
Indenlandsk efterspørgsel
ekskl. lagerændringer
Lagerændringer
3)
I alt indenlandsk efter-
spørgsel
Eksport af varer og tjene-
ster
Samlet efterspørgsel
Import af varer og tjenester
Bruttonationalprodukt
Produktskatter, netto
Bruttoværditilvækst
- I private byerhverv
4)
Bruttonationalindkomst
1.225
617
89
148
380
2.460
57
2.517
1.983
4.500
1.668
2.832
337
2.495
1.612
2.929
1.279
645
95
134
379
2.535
15
2.550
1.943
4.493
1.703
2.789
333
2.456
1.724
2.852
1.337
682
99
136
380
2.637
12
2.649
2.045
4.693
1.784
2.909
351
2.558
1.797
2.971
2024
2022
2023
2024
2022
2023
Priser, pct.
1,5
2,1
0,8
-2,1
-2,0
0,9
-0,1
0,8
3,4
1,9
2,8
1,4
0,2
1,6
1,1
6,1
19,5
11,6
18,1
8,1
5,4
8,4
3,6
3,7
-7,0
-1,2
1,2
-2,6
-0,8
-2,9
4,7
3,1
1,8
2,5
1,9
2,9
5,1
2,6
3,2
7,5
3,6
5,2
7,3
5,2
6,0
3,8
3,0
3,4
4,2
3,4
3,6
3,0
3,6
3,2
3,3
2,2
3,1
2024
Mængder, pct.
-1,4
-2,8
0,3
-8,5
9,2
-0,7
0,4
-0,3
10,8
4,0
6,5
2,7
-3,0
3,6
4,2
0,6
1,5
3,6
-12,9
-3,6
-0,5
-1,7
-2,3
5,4
1,1
0,9
1,2
-0,3
1,4
2,2
Anm.: Opdelingen i mængde- og priskomponenter er foretaget på grundlag af en kædeprisberegning.
1)
Realvæksten i det offentlige forbrug er opgjort ved outputmetoden, og inkl. afskrivninger. I 2023-2024 er den offentlige
forbrugsvækst målt ved henholdsvis input- og outputmetoden beregningsteknisk forudsat ens.
2)
De offentlige investeringer er ekskl. det offentlige nettokøb af bygninger, hvorfor tallet vil afvige fra opgørelsen af de offentlige
investeringer i tabel B.7.
3)
Mængdestørrelserne angiver vækstbidrag til BNP.
4)
Private byerhverv består af fremstilling, byggeri samt private serviceerhverv ekskl. søtransport.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
207
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0210.png
Bilagstabeller
Tabel B.2
Renter, oliepris, valutakurs og udlandsforudsætninger
Renter, pct.
USA
Federal Funds Target Rate
Tremåneders pengemarkedsrente
Tiårig statsobligation
Euroområdet
ECB’s refinansieringsrente
Tremåneders pengemarkedsrente
Tiårig statsobligation (Tyskland)
Danmark
Indskudsbevisrente
Tremåneders pengemarkedsrente
Etårig rentetilpasning
Tiårig statsobligation
30-årig realkreditobligation
Gennemsnitsrente
Oliepris
Dollar pr. tønde
Kr. pr. tønde
Valutakurs
Kr. pr. 100 dollar
Kr. pr. 100 euro
Effektiv kronekurs (indeks 1980=100)
654,2
745,4
104,0
628,7
743,7
103,9
707,6
744,0
101,9
686,0
744,7
104,4
672,1
745,2
105,4
41,8
273,2
70,7
444,4
100,8
713,1
81,1
556,3
81,4
547,0
2020
0,5
0,7
0,9
0,0
-0,4
-0,5
-0,6
-0,2
-0,5
-0,4
1,1
0,3
2021
0,3
0,2
1,4
0,0
-0,6
-0,3
-0,6
-0,2
-0,5
-0,1
1,5
0,4
2022
1,9
2,4
3,0
0,6
0,8
1,1
0,0
0,6
0,9
1,4
3,7
1,4
2023
5,2
5,4
3,8
3,8
3,4
2,4
2,9
3,5
3,5
2,7
4,7
3,6
2024
5,3
5,3
3,9
4,4
3,6
2,5
3,5
3,7
3,7
2,8
4,7
3,7
Realvækst, pct.
Udlandsforudsætninger
Eksportmarkedsvækst
1)
, pct.
Handelsvægtet BNP-vækst
2)
, pct.
-4,7
-3,7
10,2
5,2
7,2
3,0
0,8
1,3
3,0
1,8
Anm.: Skønnene er baseret på data til og med d. 1. august 2023. Årsgennemsnit er egne beregninger. For de pengepolitiske renter
er renteskønnet baseret på en vurdering af de seneste udmeldinger fra centralbankerne og markedsforventningerne. For pen-
gemarkedsrenter og renten på tiårige statsobligationer tager skønnene udgangspunkt i markedsforventninger ud fra priserne
på swaprentekontrakter. For den etårige og 30-årige realkreditobligationsrente er data baseret på Finans Danmarks obligati-
onsrenter og skøn fastlagt ud fra spænd til henholdsvis tremåneders pengemarkedsrenten og den tiårige statsobligations-
rente. Skøn for valutakurser opgøres beregningsteknisk ved, at kursen i resten af prognoseperioden antages at ligge på den
gennemsnitlige værdi for de seneste ti dage, før fastlæggelsen af skønnet. Skøn for olieprisen dannes bl.a. på baggrund af
Det Internationale Energiagentur, World Energy Outlook oktober 2022, og futurespriser.
1)
Opgjort som et vægtet gennemsnit af importvæksten hos Danmarks 36 vigtigste samhandelspartnere, hvor vægtene afspejler
landets betydning for dansk industrieksport i 2021.
2)
Opgjort som et vægtet gennemsnit af BNP-væksten hos Danmarks 36 vigtigste samhandelspartnere ud fra disse landes an-
del af Danmarks vare- og tjenesteeksport i 2021.
Kilde: Macrobond, Nordea Markets, Det Internationale Energiagentur, OECD Economic Outlook, juni 2023, IMF World Economic
Outlook update juli 2023, og egne beregninger.
208
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0211.png
Bilagstabeller
Tabel B.3
Befolkning og arbejdsmarked
2020
1.000 personer
Samlet befolkning
- I arbejdsstyrken
- Samlet beskæftigelse
- Beskæftigede på ordinært arbejdsmarked
1)
- Støttet beskæftigelse
2)
- Bruttoledige (inkl. aktivering)
3)
- Nettoledige
- Uden for arbejdsstyrken
- Kontanthjælpsmodtagere uden for arbejdsstyrken
- Førtidspensionister uden for arbejdsstyrken
- Seniorpensionister uden for arbejdsstyrken
- Efterlønsmodtagere
- Personer under 15 år
- Folkepensionister uden for arbejdsstyrken
- Øvrige uden for arbejdsstyrken
5.831
3.113
2.981
2.891
90
133
120
2.718
92
191
3
48
951
982
451
5.857
3.156
3.052
2.956
96
106
94
2.700
85
198
11
52
947
978
430
5.890
3.242
3.168
3.065
103
76
65
2.647
80
205
18
47
943
963
392
5.916
3.283
3.200
3.091
109
85
70
2.634
78
211
24
35
937
965
384
5.934
3.279
3.187
3.073
114
94
76
2.655
76
211
27
27
933
979
402
2021
2022
2023
2024
Anm.: Modtagere af uddannelseshjælp og kontantydelse inkluderes i opgørelsen af kontanthjælpsmodtagere.
1)
Opgjort som forskellen mellem beskæftigelsen som opgjort i nationalregnskabet og den støttede beskæftigelse, hvis grund-
kilde er AMFORA. Som følge af forskelle i afgrænsningen af beskæftigelsen i de to kilder er opgørelsen behæftet med en vis
usikkerhed.
2)
Omfatter personer i beskæftigelse med løntilskud og personer i fleksjob og skånejob.
3)
Antallet af aktiverede dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er opgjort inkl. arbejdsmar-
kedsparate personer i støttet beskæftigelse.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
209
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0212.png
Bilagstabeller
Tabel B.4
Beskæftigelse fordelt på brancher inkl. orlov
2020
1.000 personer
Beskæftigelse i alt inkl. orlov
- Tjenesteerhverv
- Bygge og anlæg
- Fremstillingserhverv
- Landbrug
- Offentlig sektor
2.981
1.573
194
291
71
833
3.052
1.623
203
281
71
853
3.168
1.708
211
291
70
865
3.200
1.731
210
294
70
873
3.187
1.725
203
291
70
876
2021
2022
2023
2024
Anm.: Brancheopdelingen i ADAM er ikke helt identisk med opdelingen i nationalregnskabet.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Tabel B.5
Skøn for ledighed
2020
1.000 personer
Bruttoledighed
- Pct. af arbejdsstyrken
Nettoledighed
AKU-ledighed (pct.)
133
4,3
120
5,6
106
3,4
94
5,1
76
2,3
65
4,5
85
2,6
70
5,1
94
2,9
76
5,7
2021
2022
2023
2024
Anm.: Forskelle i definitionen af arbejdsstyrken mellem Økonomiministeriet og Finansministeriet på den ene side og Danmarks Stati-
stik på den anden side betyder, at bruttoledigheden i pct. af arbejdsstyrken her opgøres til et lavere niveau.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
210
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0213.png
Bilagstabeller
Tabel B.6
Personer på indkomstoverførsler mv.
2020
1.000 helårspersoner
A-dagpenge (ekskl. aktiverede)
Kontanthjælp (ekskl. aktiverede)
Aktiverede dagpenge- og kontanthjælp
1)
Feriedagpenge
Førtidspension
2)
Seniorpension
Ressourceforløb
Efterløn
Tidlig pension
Fleksydelse
Revalideringsydelse
3)
Sygedagpenge
4)
Barselsdagpenge
Ledighedsydelse
Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt over-
gangsydelse
5)
I alt
SU
I alt inkl. SU
Folkepensionister
I alt inkl. SU og folkepensionister
Støttet beskæftigelse
6)
I alt inkl. SU, folkepensionister og støttet
beskæftigelse
102
85
24
3
211
3
36
48
0
3
3
76
51
18
12
675
318
993
1.132
2.125
90
2.215
82
75
22
2
219
12
33
52
0
3
2
86
54
16
10
668
315
983
1.118
2.101
96
2.196
55
64
21
2
226
19
38
47
7
3
2
86
53
13
14
650
300
950
1.102
2.052
103
2.155
57
63
24
2
233
26
35
35
12
2
1
75
55
15
15
650
302
952
1.103
2.055
109
2.164
63
65
27
2
233
29
35
27
14
2
1
78
51
15
11
654
297
951
1.120
2.071
114
2.185
2021
2022
2023
2024
Anm.: Modtagere af uddannelseshjælp og personer på kontantydelse inkluderes i opgørelsen af kontanthjælpsmodtagere.
1)
Opgørelsen afviger fra andre registerbaserede opgørelser og tabel B.3, da personer i støttet beskæftigelse ikke er omfattet.
Derudover omfattes både arbejdsmarkedsparate og ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i gruppen af aktive-
rede dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere.
2)
Førtids- og folkepension er inkl. pensionister, der bor i udlandet, samt pensionister i beskæftigelse.
3)
Ekskl. revalidering med løntilskud.
4)
Antallet af sygedagpengemodtagere afspejler ikke det samlede sygefravær. Det er en opgørelse af den del af sygefraværet,
som ikke er omfattet af arbejdsgiverperioden. Det drejer sig om beskæftigedes sygdomsforløb, der er længere end 30 dage,
samt sygdomsforløb blandt ledige.
5)
Antallet af modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse er opgjort ekskl. modtagere i løntilskud.
6)
Omfatter personer i beskæftigelse med løntilskud og personer i fleksjob og skånejob.
Kilde: Danmarks Statistik, DREAM og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
211
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0214.png
Bilagstabeller
Tabel B.7
Bruttoinvesteringer
2022
Mia. kr.
Faste bruttoinvesteringer
Opdelt på type:
- Bygge- og anlægsinvesteringer
- Materielle og immaterielle
investeringer
Opdelt på gruppe:
- Boliginvesteringer
- Offentlige investeringer
1)
- Samlede erhvervsinvesteringer
- Bygge- og anlægsinvesteringer
- Materielle og immaterielle
investeringer
1)
2020
2021
2022
2023
2024
Realvækst, pct.
4,3
6,6
3,2
-4,7
-1,6
616
295
321
5,0
3,8
9,7
3,4
-3,8
10,4
-5,1
-4,3
-1,9
-1,3
148
88
380
98
281
9,1
13,8
0,0
-3,4
1,5
10,0
-3,1
7,8
11,4
6,3
-8,5
0,8
9,2
0,7
12,3
-12,9
4,3
-3,6
2,0
-5,5
-2,1
0,6
-2,0
-2,7
-1,7
De offentlige investeringer er inkl. det offentlige nettokøb af bygninger, hvorfor tallet afviger fra opgørelsen af de offentlige
investeringer i tabel B.1.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
212
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0215.png
Bilagstabeller
Tabel B.8
Betalingsbalancens løbende poster
2020
Mia. kr.
Vareeksport
Vareimport
Varebalance i alt
782
676
106
886
813
73
1.050
989
61
1.146
951
196
1.215
1.011
203
2021
2022
2023
2024
Tjenesteeksport
Tjenesteimport
Tjenestebalance i alt
497
453
44
611
513
98
933
680
253
797
753
44
830
773
57
Vare- og tjenestebalance
- Pct. af BNP
150
6,5
171
6,7
314
11,1
239
8,6
261
9,0
Formueindkomst fra udlandet, netto
Lønindkomst fra udlandet, netto
EU-betalinger til Danmark, netto
Andre løbende overførsler fra udlandet, netto
Nettooverførsler fra udlandet i alt
87
-14
-16
-24
33
110
-15
-16
-24
55
114
-18
-12
-16
68
80
-19
-16
-18
27
80
-20
-13
-21
26
Løbende poster i alt
- Pct. af BNP
183
7,9
226
8,9
383
13,5
266
9,6
287
9,9
Danmarks nettoaktiver over for udlandet
- Pct. af BNP
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
1.626
70,0
1.928
75,6
1.757
62,1
2.333
83,6
2.923
100,5
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
213
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0216.png
Bilagstabeller
Tabel B.9
Eksport og import
2022
Mia. kr.
Eksport
Varer i alt
- Landbrugsvarer mv.
- Industrivarer (ekskl. skibe mv.)
- Øvrige varer
1)
Tjenester i alt
- Søtransport
- Øvrige tjenester
I alt
1.050
148
776
126
933
561
307
1.983
-0,6
2,0
0,5
-13,8
-14,0
-5,5
-12,7
-6,1
10,4
5,1
9,7
30,8
3,5
7,5
-1,0
7,7
7,1
-1,7
10,7
-7,0
16,3
5,8
20,1
10,8
6,1
-0,8
8,8
-2,1
4,6
1,3
10,0
5,4
4,0
1,7
3,3
13,1
2,5
1,8
4,2
3,4
2020
2021
2022
2023
2024
Realvækst, pct.
Import
Varer i alt
- Landbrugsvarer mv.
- Industrivarer (ekskl. skibe mv.)
- Øvrige varer
2)
Tjenester i alt
I alt
989
113
614
262
680
1.668
0,7
-4,1
3,7
-4,9
-7,8
-2,8
10,7
6,3
12,5
7,0
6,0
8,8
1,2
3,9
1,3
-0,5
14,9
6,5
-2,4
-4,5
-3,2
0,3
5,6
0,9
4,1
5,0
6,6
-3,5
1,1
2,8
Memo
Basisvareeksport
3)
961
0,8
Nominel vækst, pct.
9,5
15,5
12,2
5,3
Eksportpriser
Varer i alt
Tjenester i alt
I alt
Importpriser
Varer i alt
Tjenester i alt
I alt
1)
2)
3)
Kilde:
Ændring, pct.
-
-
-
-1,5
3,9
0,5
2,7
18,8
8,7
10,6
31,3
19,5
2,9
-18,3
-7,0
1,9
1,7
1,8
-
-
-
-4,2
0,0
-2,6
8,7
6,9
8,0
20,2
15,2
18,1
-1,5
4,9
1,2
2,2
1,6
1,9
Ubearbejdede varer, energi og skibe mv.
Ubearbejdede varer, energi, biler og skibe mv.
Basisvareeksporten består af vareeksporten ekskl. energi, skibe og fly mv.
Danmarks Statistik og egne beregninger.
214
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0217.png
Bilagstabeller
Tabel B.10
Det private forbrug fordelt på undergrupper
2022
Mia. kr.
Forbrug i alt
Detailomsætning
- Fødevarer m.m.
- Øvrige varer
Bilkøb
Brændsel m.m.
Benzin og lignende
Boligbenyttelse
Øvrige tjenester
Turistudgifter
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
2020
2021
2022
2023
2024
Realvækst, pct.
-1,4
6,3
4,1
8,0
1,0
-1,7
-8,9
1,4
-12,5
-47,2
5,5
8,1
6,1
9,7
0,2
9,3
3,3
1,1
4,8
26,1
-1,4
-3,3
-6,5
-0,6
-18,1
-8,2
-0,4
1,7
8,5
18,6
0,6
-3,4
-2,1
-4,5
21,1
-1,0
5,5
1,0
1,2
20,0
1,5
2,1
2,2
2,0
0,5
1,5
-0,2
0,9
0,9
2,0
1.225
411
186
224
44
76
33
268
418
40
Tabel B.11
Nettofordringserhvervelse fordelt på sektorer
2020
Mia. kr.
Privat sektor i alt
- Husholdninger
- Selskaber
- Ikke finansielle selskaber
- Finansielle selskaber
Offentlig forvaltning og service
I alt
178
29
150
113
37
9
187
130
-27
157
106
52
103
233
289
35
254
188
66
97
387
216
62
154
97
57
56
273
263
106
157
119
38
29
292
2021
2022
2023
2024
Anm.: Nettofordringserhvervelsen for offentlig forvaltning og service svarer til den offentlige saldo. Nettofordringserhvervelsen i alt
svarer (bortset fra de normalt små nettokapitaloverførsler fra udlandet) til saldoen på betalingsbalancens løbende poster, jf.
tabel B.8.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
215
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0218.png
Bilagstabeller
Tabel B.12
Bruttoværditilvækst (BVT)
2022
Andel, pct.
BVT i alt
Offentlig sektor
Privat sektor
Privat sektor ekskl. råstofindvinding
Private byerhverv
1)
100
18
82
81
65
-2,8
-4,4
-2,4
-2,2
-2,6
2020
2021
2022
2023
2024
Realvækst, pct.
6,9
3,3
7,9
7,9
9,1
3,6
1,1
4,2
4,2
4,2
1,4
0,4
1,6
1,8
2,2
1,6
1,1
1,7
1,0
1,1
1)
Private byerhverv består af fremstilling, byggeri og private serviceerhverv ekskl. søtransport.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Tabel B.13
Timeproduktivitet i udvalgte erhverv
Gns. 1998-2022
Realvækst, pct.
Samlet
Offentlig sektor
Privat sektor
Privat sektor ekskl. råstofindvinding
Private byerhverv
1)
1,0
0,3
1,2
1,4
1,3
0,1
-2,9
1,1
1,3
1,2
0,8
-1,5
1,3
1,3
2,3
-0,5
-0,5
-0,8
-0,8
-1,0
1,7
0,4
2,0
2,1
2,5
1,8
0,4
2,2
1,6
1,6
2020
2021
2022
2023
2024
Anm.: Timeproduktiviteten er bruttoværditilvækst i faste priser i forhold til det samlede antal præsterede timer.
1)
Private byerhverv består af fremstilling, byggeri og private serviceerhverv ekskl. søtransport.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
216
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0219.png
Bilagstabeller
Tabel B.14
Bidrag til stigningen i husholdningernes reale disponible indkomster
1)
2020
Realvækst, pct.
Disponibel indkomst
2)
Bidrag, pct.-point
Lønsum
3)
Indkomstoverførsler
Indkomstskatter
Nettorenteindkomst
Aktieudbytter
4)
Pensionsbidrag
Udbetalinger fra pensionsordninger
5)
Andet
6)
1)
2)
3)
4)
5)
6)
Kilde:
2021
2022
2023
2024
0,0
0,5
2,5
-0,7
2,9
1,2
1,7
-2,4
-0,7
-0,9
0,6
0,0
0,5
3,7
-0,5
-2,1
0,7
0,2
-0,7
-0,6
-0,2
-0,4
-2,3
1,8
0,1
1,0
2,5
0,3
-0,4
-0,2
0,2
0,3
-0,4
-0,8
-1,4
0,4
1,3
1,9
0,3
0,6
1,2
-0,6
-0,6
-0,1
0,2
Husholdninger er opgjort inkl. NPISH-sektoren.
Disponibel indkomst er opgjort efter beskatning af udbetaling af indefrosne feriemidler.
Vedrørende lønmodtagere bosiddende i Danmark.
Inkl. udlodninger fra investeringsforeninger.
Arbejdsmarkedspensioner mv. (men ikke individuelle pensionsordninger i pengeinstitutter mv.).
Herunder selvstændige.
Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
217
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0220.png
Bilagstabeller
Tabel B.15
Husholdningernes nettofordringserhvervelse
1)
2020
Mia. kr.
Disponibel bruttoindkomst
2)
Privatforbrug
Bruttoinvesteringer
3)
Nettokapitaloverførsler
4)
Direkte nettofordringserhvervelse
Formuetilvækst i l&p
5)
Nettofordringserhvervelse
6)
Pct. af disponibel bruttoindkomst
Direkte nettofordringserhvervelse
Nettofordringserhvervelse
1)
2)
3)
2021
2022
2023
2024
1.141
1.074
116
4
-45
74
29
1.170
1.156
139
-2
-127
99
-27
1.289
1.225
155
8
-83
118
35
1.329
1.279
144
10
-84
146
62
1.408
1.337
145
13
-61
167
106
-4,0
2,5
-10,8
-2,3
-6,4
2,7
-6,3
4,7
-4,4
7,5
Husholdninger er opgjort inkl. NPISH-sektoren.
Disponibel indkomst er opgjort efter beskatning af udbetaling af indefrosne feriemidler.
Husholdningernes bruttoinvesteringer består af byggeri af ejerboliger samt investeringer i bygninger og materiel mv. i enkelt-
mandsvirksomheder.
4)
Nettokapitaloverførslerne i 2022 inkluderer blandt andet tilbagebetaling af ejendomsskatter til boligejere, reserve til håndtering
af særlige udfordringer i lyset af COVID-19 og yderligere stimuli samt tilbagebetaling af efterlønsbidrag.
5)
Nettoindbetalinger til og forrentning (ekskl. pensionsafkastskat) af husholdningernes kapital i livsforsikringsselskaber og pen-
sionskasser (l&p).
6)
Husholdningernes erhvervelse (netto) af finansielle fordringer (inkl. aktier) på andre sektorer.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Tabel B.16
Ejendomsmarked og boligbyggeri
2020
Pct.
Ændring i prisen
1)
på omsatte enfamiliehuse
Boliginvesteringer, realvækst
1)
Stigningen er korrigeret for udviklingen i antallet af bolighandler.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
2021
2022
2023
2024
4,8
9,1
10,5
10,0
0,5
-8,5
-4,5
-12,9
1,4
-2,1
218
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0221.png
Bilagstabeller
Tabel B.17
Lønkvoter, lønstigninger og beregningstekniske forudsætninger
2020
Lønkvoter, pct.
Privat sektor
Hele økonomien
59,2
64,2
56,5
61,5
53,5
58,6
57,1
61,6
57,4
62,0
2021
2022
2023
2024
Lønstigninger, pct.
Privat sektor
- Timefortjeneste (ekskl. genetillæg)
Offentlig sektor
- Timefortjeneste (ekskl. genetillæg)
- Budgetvirkning
Satsreguleringsprocent
2,5
2,5
2,0
1,2
1,3
2,0
2,4
1,9
1,2
-
2,4
2,7
-
4,1
3,2
1,9
2,9
4,0
4,5
5,4
Anm.: Lønkvoten er beregnet som lønsummen i forhold til bruttoværditilvæksten og korrigeret for antal selvstændige. For den private
sektor er lønstigningstakterne i 2020-2021 timefortjenesten ekskl. genetillæg ifølge Dansk Arbejdsgiverforenings StrukturStati-
stik, mens 2022 er baseret på et simpelt gennemsnit af kvartaler ifølge Dansk Arbejdsgiverforenings KonjunkturStatistik ekskl.
genetillæg. For den offentlige sektor er stigningstakterne i timefortjenesten baseret på en sammenvejning af Danmarks Stati-
stiks lønindeks for henholdsvis stat, kommuner og regioner. Der udarbejdes ikke skøn for udviklingen i timefortjenesten i den
offentlige sektor. Budgetvirkningen er baseret på de overenskomstmæssigt aftalte lønstigninger inkl. skøn for udmøntningen
fra reguleringsordningen på baggrund af skønnet for den private lønstigningstakt, men ekskl. skøn for reststigningen. Lønstig-
ningstakterne for offentligt og privat ansatte kan ikke sammenlignes.
Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening, Danmarks Statistik og egne beregninger.
Tabel B.18
Prisudvikling og forklarende faktorer
2020
Ændring, pct.
Nettoprisindeks
Afgifter og boligstøtte, bidrag i pct.-point.
Forbrugerprisindeks
0,4
0,0
0,4
1,5
0,5
1,9
7,7
0,0
7,7
5,7
-1,9
3,8
2,6
0,4
3,0
2021
2022
2023
2024
Anm.: Bidraget fra afgifter og boligstøtte er opgjort som forskellen mellem forbruger- og nettoprisinflationen. Udviklingen i prisen på
afgiftsbelagte varer som fx energi kan derfor påvirke det målte afgiftsbidrag, selv om afgiftsniveauet er uændret.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
219
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0222.png
Bilagstabeller
Tabel B.19
Offentlige finanser
2020
Mia. kr.
Offentligt forbrug
Overførsler
1)
Investeringer
Renteudgifter
Subsidier
Øvrige udgifter
2)
Udgifter i alt
3)
Personskatter mv.
4)
Arbejdsmarkedsbidrag
Pensionsafkastskat
Selskabsskatter
Moms
Øvrige indirekte skatter
Øvrige skatter
5)
Renteindtægter
Øvrige indtægter
6)
Told mv. til EU
Indtægter i alt
7)
Offentlig saldo
Renter, netto
Offentlig primær saldo
8)
1)
2)
2021
2022
2023
2024
574,2
385,8
84,4
12,8
75,4
85,4
1.218,0
510,9
106,3
48,3
67,7
231,6
142,4
4,0
20,3
98,4
-3,1
1.226,8
8,8
-7,5
1,3
612,2
387,7
84,2
14,1
63,3
84,8
1.246,3
544,0
112,4
63,8
100,8
251,2
147,5
2,8
23,9
107,1
-3,7
1.349,8
103,5
-9,8
93,7
616,7
387,5
88,8
20,4
39,9
90,1
1.243,4
571,0
116,9
11,5
89,2
264,7
145,0
1,2
29,6
116,2
-4,6
1.340,8
97,4
-9,1
88,3
644,9
404,8
95,1
16,1
37,0
92,5
1.290,4
586,1
121,5
9,0
85,3
269,6
137,1
1,0
37,3
104,4
-4,4
1.346,9
56,5
-21,2
35,3
682,4
421,7
98,9
15,8
37,9
92,0
1.348,6
593,6
127,0
9,3
86,7
281,0
137,8
1,0
42,8
103,3
-4,7
1.377,8
29,2
-27,0
3,5
Indkomstoverførslerne er opgjort ekskl. andre løbende overførsler til husholdninger som fx indekstillæg, befordring mv.
Øvrige udgifter indeholder blandt andet kapitaloverførsler, overførsler til Færøerne og Grønland, udviklingsbistand samt bi-
drag til EU’s budget.
3)
Opgørelsen af de samlede offentlige udgifter afviger fra Danmarks Statistiks opgørelse. Udgiftstrykket er her beregnet med
afsæt i en opgørelse af de samlede udgifter, hvor alle delelementer i det offentlige forbrug – herunder fx imputerede udgifter i
form af afskrivninger og indtægter i form af salg af varer og tjenesteydelser – henføres til udgiftssiden.
4)
Personskatter mv. indeholder indkomstskat, ejendomsværdiskat, vægtafgift fra husholdninger, bo- og gaveafgift samt andre
personlige skatter.
5)
Øvrige skatter indeholder medielicens og obligatoriske pensionsbidrag for tjenestemænd mv.
6)
Øvrige indtægter indeholder blandt andet overskud af offentlig virksomhed, diverse drifts- og kapitaloverførsler fra andre in-
denlandske sektorer og EU samt imputerede indtægter i form af både bruttorestindkomst og bidrag til tjenestemandspensio-
ner. Endvidere indgår statens indtægter fra overskudsdeling og statsdeltagelse i forbindelse med olie- og gasindvindingen i
Nordsøen, rørledningsafgiften samt kulbrinteskatten.
7)
Opgørelsen af de samlede offentlige indtægter afviger fra Danmarks Statistiks opgørelse, der blandt andet henfører det of-
fentliges salg af varer og tjenester til indtægtssiden og ikke som her til udgiftssiden som en del af de samlede forbrugsudgif-
ter. De samlede indtægter er her desuden opgjort inkl. bruttorestindkomst, som er modsvaret til de imputerede afskrivningsud-
gifter, der indgår i opgørelsen af det offentlige forbrug.
8)
Den primære saldo angiver stillingen på de offentlige finanser før nettorenteudgifter.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
220
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0223.png
Bilagstabeller
Tabel B.20
Skatter og skattetryk
Mia. kr.
Indirekte skatter
- Moms
- Registreringsafgift
- Punktafgifter
- Energi (inkl. PSO)
- Miljø
- Nydelsesmidler
- Øvrige
- Ejendomsskatter
- Vægtafgift på erhverv
- Øvrige indirekte skatter
Direkte skatter
- Kildeskatter
1)
- Statsskat
- Bundskat
- Topskat
- Sundhedsbidrag
- Begrænset skattepligtige
- Kommuneskat i alt
- Ejendomsværdiskat
- Øvrige kildeskatter
2)
- Pensionsafkastbeskatning
- Selskabsskat
- Andre personlige skatter
- Medielicens
- Vægtafgifter fra husholdninger
- Arbejdsmarkedsbidrag
Obligatoriske bidrag til sociale ordninger
3)
Kapitalskatter
Told og importafgifter (EU-ordninger)
Samtlige skatter
BNP
Samtlige skatter i pct. af BNP
1)
2020
371,0
231,6
18,7
68,8
37,3
3,5
12,6
15,4
31,6
3,9
16,3
729,1
488,8
172,7
151,6
18,8
0,0
2,3
263,0
15,1
38,1
48,3
67,7
8,3
2,7
7,2
106,3
1,4
6,7
3,1
1.111,2
2.320,9
47,9
2021
395,0
251,2
16,4
71,7
37,6
3,7
13,2
17,1
32,4
4,1
19,3
815,6
522,1
182,3
159,9
20,5
0,0
2,4
277,9
14,2
47,7
63,8
100,8
8,1
1,2
7,2
112,4
1,5
6,6
3,7
1.222,5
2.550,6
47,9
2022
405,1
264,7
11,5
70,3
38,4
3,7
11,3
16,8
33,1
4,1
21,4
781,2
547,7
187,2
163,6
21,1
0,0
2,5
285,7
14,4
60,4
11,5
89,2
8,7
0,0
7,2
116,9
1,2
7,4
4,6
1.199,6
2.831,6
42,4
2023
402,3
269,6
11,4
60,5
29,3
3,7
11,5
16,0
33,1
4,1
23,5
796,5
565,0
194,4
170,2
21,5
0,0
2,7
295,4
14,4
60,8
9,0
85,3
8,3
0,0
7,3
121,5
1,0
5,4
4,4
1.209,7
2.789,3
43,4
2024
414,0
281,0
10,1
68,6
37,0
3,8
11,6
16,2
26,4
4,2
23,8
811,2
572,3
203,5
177,3
23,4
0,0
2,9
308,1
14,2
46,5
9,3
86,7
8,4
0,0
7,5
127,0
1,0
5,4
4,7
1.236,4
2.909,2
42,5
Tal for fordeling af kildeskatter på stats- og kommuneskatter er fra Danmarks Statistik for 2020-2022. For 2023-2024 benyttes
en opgørelse baseret på Finansministeriets udskrivningsgrundlag.
2)
Indeholder blandt andet aktieindkomstskat, dødsboskat og provenu af virksomhedsordning.
3)
Indeholder obligatoriske pensionsbidrag for tjenestemænd mv.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
221
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0224.png
Bilagstabeller
Tabel B.21
Udviklingen i skattegrundlaget for kommunerne
2020
2021
2022
Mia. kr.
Maj 2020
Aug. 2020
Dec. 2020
Maj 2021
Aug. 2021
Dec. 2021
Maj 2022
Aug. 2022
Mar. 2023
Maj 2023
Aug. 2023
997,6
1.054,6
1.063,6
1.060,5
1.058,3
1.064,4
1.064,4
1.064,4
1.064,4
1.064,4
1.064,4
1.042,7
1.044,9
1.070,7
1.070,3
1.075,5
1.094,1
1.102,1
1.136,4
1.132,9
1.132,9
1.132,9
-
-
1.087,2
1.085,6
1.081,7
1.104,2
1.105,9
1.122,8
1.154,2
1.160,9
1.140,0
-
-
-
-
-
1.153,8
1.148,2
1.148,8
1.185,7
1.193,6
1.195,7
-
-
-
-
-
-
-
-
1.233,2
1.230,1
1.249,2
-1,1
4,3
5,6
5,3
5,1
5,7
5,7
5,7
5,7
5,7
5,7
4,5
-0,9
0,7
0,9
1,6
2,8
3,5
6,8
6,4
6,4
6,4
2023
2024
2020
2021
2022
Pct.
-
-
1,5
1,4
0,6
0,9
0,3
-1,2
1,9
2,5
0,6
-
-
-
-
-
4,5
3,8
2,3
2,7
2,8
4,9
-
-
-
-
-
-
-
-
4,0
3,1
4,5
2023
2024
Anm.: Rækkerne angiver tidspunkt for budgettering af det kommunale skattegrundlag. Søjlerne angiver det pågældende års skatte-
grundlag.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
222
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0225.png
Bilagstabeller
Tabel B.22
Indkomstoverførsler
2020
Mia. kr.
A-dagpenge (ekskl. aktiverede)
Kontanthjælp
1)
(ekskl. aktiverede)
Feriedagpenge
Førtidspension
2)
Ressourceforløb
Efterløn
Revalideringsydelse
Sygedagpenge
Barselsdagpenge
Boligydelse og boligsikring
Børnefamilieydelse
Øvrige overførsler
3)
SU
Folkepension
4)
Øvrige pensioner
5)
I alt
6)
I alt ekskl. folkepension og øvrige pensioner
I alt ekskl. SU, folkepension og øvrige pensioner
Anm.:
1)
2)
3)
4)
5)
6)
Kilde:
2021
2022
2023
2024
21,2
26,4
0,7
44,1
6,3
8,5
0,6
14,1
12,0
15,4
14,8
24,6
20,9
144,6
31,5
385,8
209,7
188,8
17,7
26,9
0,6
46,3
5,8
8,9
0,5
16,2
12,1
15,5
14,9
21,8
21,0
146,2
33,5
387,7
208,1
187,1
11,7
27,8
0,5
46,6
6,6
7,8
0,4
16,5
12,0
15,6
14,9
24,3
20,0
145,2
37,5
387,5
204,8
184,8
12,6
31,3
0,3
49,0
6,7
5,7
0,3
14,6
12,6
16,2
15,9
25,2
20,8
154,2
39,2
404,8
211,4
190,5
14,6
32,0
0,4
52,1
6,4
4,4
0,3
15,5
12,0
16,9
16,3
23,4
21,4
164,9
40,9
421,7
215,9
194,5
Udgifterne til indkomstoverførsler kan ikke direkte sidestilles med antallet af overførselsmodtagere i tabel B.6.
Skattepligtige og ikke-skattepligtige ydelser, herunder integrationsydelse.
Inkl. førtidspension til pensionister i udlandet.
Ydelser til aktiverede, børnetilskud, ledighedsydelse, grøn check og fleksydelse mv.
Inkl. personlige tillæg og varmetillæg til pensionister samt pensioner til pensionister i udlandet.
Tjenestemandspensioner og delpension mv. samt tidlig pension og seniorpension
Indkomstoverførslerne er opgjort ekskl. andre løbende overførsler til husholdninger som fx indekstillæg, befordring mv.
Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
223
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0226.png
Bilagstabeller
Tabel B.23
Skøn på forskellige tidspunkter over centrale størrelser
Dec.
2021
2021
BNP (realvækst, pct.)
Bruttoledighed (1.000 personer)
Forbrugerpriser (ændring, pct.)
Betalingsbalance (mia. kr.)
1)
Samlet offentlig saldo (mia. kr.)
2022
BNP (realvækst, pct.)
Bruttoledighed (1.000 personer)
Forbrugerpriser (ændring, pct.)
Betalingsbalance (mia. kr.)
1)
Samlet offentlig saldo (mia. kr.)
2023
BNP (realvækst, pct.)
Bruttoledighed (1.000 personer)
Forbrugerpriser (ændring, pct.)
Betalingsbalance (mia. kr.)
1)
Samlet offentlig saldo (mia. kr.)
2024
BNP (realvækst, pct.)
Bruttoledighed (1.000 personer)
Forbrugerpriser (ændring, pct.)
Betalingsbalance (mia. kr.)
1)
Samlet offentlig saldo (mia. kr.)
1)
Angiver saldoen på betalingsbalancens løbende poster.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Maj
2022
4,7
106
1,9
206
59
Aug.
2022
4,9
106
1,9
219
65
Mar.
2023
4,9
106
1,9
226
91
Maj
2023
4,9
106
1,9
226
91
Aug.
2023
6,8
106
1,9
226
103
3,9
107
1,8
181
-5
2,8
78
2,2
186
25
3,4
86
5,2
170
17
2,8
78
7,3
231
32
3,6
76
7,7
371
82
3,8
76
7,7
367
93
2,7
76
7,7
383
97
2,1
77
1,8
174
20
1,9
87
1,8
160
5
0,8
93
3,3
208
22
0,2
93
3,9
269
45
0,6
91
4,3
232
51
1,2
85
3,8
266
56
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
1,5
97
2,8
264
24
1,4
97
3,0
243
16
1,4
94
3,0
287
29
224
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2023
 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023 L 130 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2023
2744006_0228.png
Økonomisk Redegørelse
August 2023
oem.dk