Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
L 13
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
17. februar 2023
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 91 (L 13 - § 17.
Beskæftigelsesministeriet) af 14. februar 2023 stillet efter ønske
fra Helle Bonnesen (KF)
Spørgsmål
Hvordan vil ministeren finansiere løftet af forsvaret, hvis ikke afskaffelsen af store
bededag som helligdag genererer varig finansiering?
Svar
Der vil som led i det kommende forsvarsforlig skulle tages stilling til den konkrete
finansiering af forsvarsløftet med henblik på at sikre et fuldt finansieret forsvars-
forlig. Her har regeringen foreløbig peget på afskaffelsen af store bededag,
jf. nær-
mere i Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 18 (L 13 - § 17. Beskæftigelsesministe-
riet) af 2. februar 2023.
Det er fortsat Finansministeriets vurdering, at afskaffelsen vurderes at medføre et
varigt provenu på 3 mia. kr. årligt efter tilbageløb og adfærd.
1
Der henvises til, at
baggrunden for beregningen af virkningerne på strukturel beskæftigelse, offentlige
finanser mv., hvis en helligdag bliver en hverdag, er gennemgået i en teknisk gen-
nemgang af lovforslaget for beskæftigelsesudvalget mandag d. 30. januar samt i en
faglig briefing for journalister og organisationer tirsdag den 31. januar. Materialet
fra den faglige briefing kan findes på Finansministeriets hjemmeside.
2
Finansministeriet offentliggør jævnligt mellemfristede fremskrivninger, hvori der
løbende indregnes ændrede forudsætninger og nye oplysninger mv. om de offent-
lige finanser, arbejdsmarkedet og dansk økonomi i øvrigt, som vil påvirke opgørel-
sen af det finanspolitiske råderum. Hvis den strukturelle saldo samlet set udvikler
sig bedre eller værre end forudsat vil dette på linje med almindelig praksis skulle
håndteres i den løbende tilrettelæggelse af finanspolitikken.
Virkningen på den strukturelle saldo er opgjort inkl. skønnede merudgifter til sygedagpenge og pasningstil-
bud på i alt ca. 0,2 mia. kr., og det er forudsat, at virkningen af at afskaffe en helligdag på reguleringen af ind-
komstoverførslerne neutraliseres, jf.
forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som helligdag.
2
https://fm.dk/media/26778/baggrundsbriefing-om-finansministeriets-vurdering-af-effekten-ved-at-af-
skaffe-en-helligdag.pdf
1
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K