Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
L 13 - endeligt svar på spørgsmål 18
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Victoria Velasquez (EL)
Pelle Dragsted (EL)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2023 - 197
17. februar 2023
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 2. februar 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
18 (L 13), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria
Velasquez (EL) og ikkemedlem af udvalget (MFU) Pelle Dragsted (EL).
Spørgsmål nr. 18:
”Beskæftigelsesministeriet anfører i høringsnotatet, at ”Lovforslaget skal bidrage
med
finansiering, som skal bruges til de øgede udgifter til forsvaret” (side 7).
Hvordan vil ministeren sikre sig, at det forøgede kontoafløb til Forsvaret på Fi-
nansloven indeholder nøjagtig de midler, der måtte komme ind i statskassen som
konsekvens af, at store bededag afskaffes?”
Svar:
Beskæftigelsesministeriet har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra Fi-
nansministeriet, der har oplyst følgende:
”Det bemærkes indledningsvist, at løftet af forsvarsudgifterne til 2 pct. af BNP blev
besluttet i forbindelse med
Nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik
fra
marts 2022, hvor det også blev besluttet at lempe underskudsgrænsen for den struk-
turelle saldo. Den efterfølgende saldomålsætning på -0,5 pct. af BNP i 2030 øger
isoleret set det finanspolitiske råderum med 14 mia. kr. (2030-niveau i 2023-priser)
relativt til et saldomål om balance. Set i forhold til, at de varige merudgifter som
følge af forsvarsløftet samlet set udgør 20 mia. kr. (2030-niveau og 2023-priser) i
2030 og derefter, udestår der således varigt en manko på ca. 6 mia. kr.,
jf. nærmere
i særskilt faktaark på fm.dk vedr. finansieringsmanko fra Nationalt kompromis.
Der vil som led i det kommende forsvarsforlig skulle tages stilling til den konkrete
finansiering af forsvarsløftet med henblik på at sikre et fuldt finansieret forsvars-
forlig. Her har regeringen foreløbig peget på afskaffelsen af store bededag, som
samlet set skønnes at medføre et varigt provenu på ca. 3 mia. kr. årligt.
1
Provenuet er opgjort inkl. skønnede merudgifter til sygedagpenge og pasningstilbud på i alt ca. 0,2 mia.
kr., og det er forudsat, at virkningen af at afskaffe en helligdag på reguleringen af indkomstoverførslerne
neutraliseres,
jf. forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som helligdag.
1