Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
L 13
Offentligt
2663402_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Victoria Velasquez
[email protected]
Pelle Dragsted
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2023-197
17. februar 2023
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 10. februar 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
87 (L 13), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria
Velasquez (EL) og Pelle Dragsted (EL).
Spørgsmål nr. 87:
”Vil ministeren dekomponere BNP-effekten af afskaffelse af store bededag og re-
degøre for, hvilke komponenter af BNP-effekten af afskaffelsen af store bededag
som kan anses som en velfærdsforbedring for personer hjemmehørende i Danmark
samt begrunde hvorfor?”
Svar:
Beskæftigelsesministeriet har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra Fi-
nansministeriet, der har oplyst følgende:
”En afskaffelse af store bededag skønnes samlet set at øge strukturelt BNP med 9,4
mia. kr. (2023-niveau). Afskaffelsen vurderes samtidig at styrke den strukturelle
offentlige saldo med i omegnen af 3 mia. kr. årligt efter tilbageløb og adfærd samt
forøge arbejdsudbuddet med ca. 8.500 fuldtidspersoner.
1
Virkningen på BNP kan
overordnet set beregningsteknisk dekomponeres i øget privatforbrug, øget offentlig
efterspørgsel samt øvrige forhold, som bl.a. dækker over øget efterspørgsel efter
private investeringer eller eksport mv.
Afskaffelse af én fri- eller helligdag vil som udgangspunkt svare til en forøgelse af
den årlige arbejdstid med ca. 0,45 pct. Givet antagelsen om et delvist gennemslag
på 75 pct. (hvilket bl.a. skal ses i sammenhæng med, at ikke alle beskæftigede for-
ventes at øge deres arbejdstimer svarende til én dag), skønnes afskaffelsen at øge
antallet af præsterede timer med ca. 0,34 pct. På baggrund af at der udbetales løn
for det ekstra arbejde, forudsættes det i den makroøkonomiske beregning, at løn-
summen forøges tilsvarende. Med en forudsætning om uændret forbrugskvote kan
det til illustration opgøres, at det beregningsteknisk vil medføre en forøgelse af det
Virkningen på den strukturelle saldo er opgjort inkl. skønnede merudgifter til sygedagpenge og pas-
ningstilbud på i alt ca. 0,2 mia. kr. Det er endvidere forudsat, at virkningen af at afskaffe en helligdag på
reguleringen af indkomstoverførslerne neutraliseres, jf.
forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store
bededag som helligdag.
1
L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 86: Spm. om de samlede samfundsøkonomiske konsekvenser ved afskaffelse af store bededag
private forbrug på over 3 mia. kr.,
jf. Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål
nr. 55 (L 13 - § 17. Beskæftigelsesministeriet) af 7. februar 2023.
Afskaffelsen af store bededag skønnes at medføre et offentligt merprovenu på ca. 3
mia. kr., der som udgangspunkt vil øge det finanspolitiske råderum, og dermed
også den offentlige efterspørgsel, tilsvarende. Forøgelsen af råderummet forudsæt-
tes beregningsteknisk disponeret til øget offentligt forbrug.
For svar på spørgsmålet vedr. velfærdseffekter for personer hjemmehørende i Dan-
mark henvises til
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 86 (L 13 - § 17.
Beskæftigelsesministeriet) af 10. februar 2023.”
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
2