Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Victoria Velasquez
Pelle Dragsted
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2023-197
17. februar 2023
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 10. februar 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
86 (L 13), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria
Velasquez (EL) og Pelle Dragsted (EL).
Spørgsmål nr. 86:
”Vil
ministeren beregne de samlede samfundsøkonomiske konsekvenser ved af-
skaffelse af store bededag, herunder værdien af tabt fritid og negative klima- og
miljøeffekter. Ministeren bedes her tage højde for, at tiltaget ikke vil lede til en
stigning i forrentningen af den indenlandske formue på langt sigt. Dvs. at en del af
BNP-effekten vil dække over aflønning af udenlandsk kapital og dermed ikke kan
siges at være en velfærdsforbedring for personer på dansk grund?”
Svar:
Beskæftigelsesministeriet har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra Fi-
nansministeriet, der har oplyst følgende:
”De samlede samfundsøkonomiske konsekvenser af en afskaffelse
af store bededag
dækker over flere modsatrettede effekter. Der vil som udgangspunkt være et nega-
tivt bidrag i form af værdien af tabt fritid for den enkelte beskæftigede. I modsat
retning trækker, at der udbetales løn for den ekstra arbejdstid. Hertil kommer, at en
afskaffelse af store bededag øger det finanspolitiske råderum, hvilket ligeledes må
forventes at have en positiv nyttevirkning for den enkelte beskæftigede.
Den isolerede nettovirkning af de modsatrettede effekter afhænger af hvordan den
enkelte vægter tabet af fritid over for de øgede muligheder for privat og offentligt
forbrug. I det omfang den fastsatte arbejdstid afspejler den enkeltes ønsker om fri-
tid overfor privat og offentligt forbrug, må det forventes, at effekten på velfærden
er begrænset. Ud over disse generelle overvejelser er det vanskeligt at skønne over
effekten for det enkelte individ. En egentlig beregning vil være behæftet med stor
usikkerhed og desuden råder Finansministeriet ikke over en metode, hvormed vær-
dien af fritid kan måles direkte i forhold til værdien af øget indkomst.
Samlet set skønnes en afskaffelse af store bededag at øge strukturelt BNP med 9,4
mia. kr. (2023-niveau),
jf. Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 87 (L 13)
af 10. februar 2023.
Den positive virkning kan både tilskrives øget privat forbrug,
øget offentlig efterspørgsel og øgede private investeringer mv.