Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
L 13
Offentligt
Transportministeren
Beskæftigelsesudvalget
Folketinget
16. februar 2023
2023-951
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 9. februar 2023 stillet mig føl-
gende spørgsmål vedrørende L 13 – Forslag til lov om konsekven-
ser ved afskaffelsen af store bededag som helligdag, som jeg her-
med skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis
Flydtkjær (DD).
Spørgsmål nr. 71:
Vil ministeren redegøre for antallet af trafikulykker, som en ekstra
arbejdsdag vil medføre?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Vejdirektoratet, der oplyser føl-
gende, som jeg kan henholde mig til:
”Indledningsvis skal det understreges, at Vejdirektoratet under de
givne betingelser kun ser sig i stand til at give et meget overordnet
og generelt svar på det stillede spørgsmål, og kun med meget kraf-
tige forbehold.
Helt generelt registreres der flere trafikulykker på hverdage end på
lørdage og søndage, og almindeligvis er fredag den ugedag, hvor
der registreres flest trafikulykker. Vejdirektoratet har beregnet det
gennemsnitlige antal politiregistrerede personskadeulykker for
hver af ugens dage, baseret på den 10-årige periode 2010-2019.
Ulykkestal er også tilgængelige for årene 2020-2021, men er
næppe repræsentative, eftersom restriktionerne i forbindelse med
covid-19 i nogle måneder har påvirket trafikken og dermed ulyk-
kestallene i et ikke ubetydeligt omfang.
Ulykkesniveauet på de enkelte ugedage er beregnet både for alle
årets måneder tilsammen og specifikt for forårsmånederne
april/maj. Resultaterne fremgår af nedenstående tabel og er desu-
den illustreret på det efterfølgende diagram. Det skal understreges,
at der i beregningerne ikke er taget hensyn til, at nogle specifikke
hverdage i perioden har været helligdage.