Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
L 13
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Dennis Flydtkjær (DD)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2023 - 197
17. februar 2023
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 9. februar 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
70 (L 13), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis
Flydtkjær (DD).
Spørgsmål nr. 70:
”Vil
ministeren redegøre for, om provenuet ved afskaffelsen af store bededag som
en helligdag vil være uforandret, såfremt arbejdsmarkedets parter ved kommende
overenskomstforhandlinger lykkes med at forhandle en ekstra fridag hjem til løn-
modtagerne?”
Svar:
Jeg ønsker ikke at forholde mig til de igangværende overenskomstforhandlinger,
herunder til forskellige scenarier af beslutninger, som parterne evt. skulle komme
frem til. Finansministeriet oplyser dog følgende:
”En
afskaffelse af store bededag skønnes at styrke den strukturelle offentlige saldo
med i omegnen af 3 mia. kr. årligt efter tilbageløb og adfærd.
1
En afskaffelse skøn-
nes at forøge arbejdsudbuddet med ca. 8.500 fuldtidspersoner.
Aftalte ændringer i overenskomstforhandlinger mv. vil i form af ændrede skøn
også løbende blive indregnet i det omfang, det skønnes at have betydning for ar-
bejdsudbuddet eller dansk økonomi i øvrigt. Mens ændringer besluttet ved lov sva-
rer til et diskretionært tiltag, som vil kunne give mulighed for at ændre de 4-årige
udgiftslofter, vil ikke-lovmæssige ændringer have karakter af ændrede skøn, som
indregnes på linje med øvrige skønsændringer i de normale opdateringer af frem-
skrivningerne. Men en ekstra ferie-/fridag vil som udgangspunkt have samme, men
modsatrettet virkning på den gennemsnitlige arbejdstid, det finanspolitiske råderum
frem mod planlægningshorisonten mv. som afskaffelsen af store bededag. Det vil
dog i sig selv ikke give anledning til at revidere den isolerede virkning på beskæfti-
gelsen, den offentlige saldo mv. ved en afskaffelse af store bededag,
jf. nærmere i
Virkningen på den strukturelle saldo er opgjort inkl. skønnede merudgifter til sygedagpenge og pas-
ningstilbud på i alt ca. 0,2 mia. kr., og det er forudsat, at virkningen af at afskaffe en helligdag på regule-
ringen af indkomstoverførslerne neutraliseres,
jf. forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag
som helligdag.
1