Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
L 13
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
27. februar 2023
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 136 (L 13 - § 17.
Beskæftigelsesministeriet) af 24. februar 2023 stillet efter ønske
fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren skønne over, hvor mange årsværk, der vil skulle anvendes, samt
hvad dette vil koste henholdsvis kommuner og regioner årligt, hvis bemandingen
på social- og sundhedsområdet ændres fra niveauet på søndage og helligdage til ni-
veauet på en hverdag? Vil ministeren videre oplyse, om kommuner og regioner vil
blive kompenseret økonomisk herfor. Der henvises bl.a. til følgende VIVE-under-
søgelse: https://www.vive.dk/da/udgivelser/normeringer-paa-danske-plejecen-
tre-14825/
Svar
Lovforslaget skønnes at indebære merudgifter til en ekstra åbningsdag i dagtilbud
og fritidstilbud. Regeringen har derfor afsat 140 mio. kr. til at kompensere kom-
munerne for merudgifter til pasningstilbud. De økonomiske konsekvenser på pas-
ningsområdet skal DUT-forhandles med KL.
For så vidt angår en opgørelse af virkningen på antal årsværk på social- og sund-
hedsområdet samt de relaterede økonomiske konsekvenser, hvis bemandingen
ændres fra niveauet på søndage og helligdage til niveauet på en hverdag, foreligger
der ikke en konsolideret opgørelse. Det skal blandt andet ses i lyset af, at norme-
ringer varierer på tværs af kommuner, regioner og forskellige tilbud. Dertil kom-
mer modgående udgifter som følge af blandt andet medarbejdernes kompensatio-
nen for at arbejde på store bededag.
Det kan generelt bemærkes, at eventuelle merudgifter mv. på social- og sundheds-
området vil skulle DUT-forhandles med KL og Danske Regioner.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K