Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
L 13 Spørgsmål 127
Offentligt
Beskæftigelsesudvalget
Til:
Dato:
Finansministeren
23. februar 2023
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
L 13
Forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som helligdag.
Af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)
Spørgsmål 127
Finansministeriet angav i det bredt omtalte notat fra 2012, jf. bilag 1 til svar på FIU
(alm. del) spørgsmål 83, folketingsåret 2022-23 (2. samling), forhold, der talte for, at det
faktiske gennemslag på den præsterede arbejdstid ved en opjustering af den planlagte
arbejdstid, ville være lavere end det mekaniske gennemslag ved en sådan afskaffelse, jf.
herom i notatets tabel 1. I den forbindelse henviste Finansministeriet til DA’s arbejdsmar-
kedsrapport 2011, hvoraf det fremgår, at blot 23 pct. af de ansatte på DA/LO-området i
2008 ingen hjemmel havde til at fravige OK-arbejdstidsregler. I DA’s arbejdsmarkedsrap-
port af 2014, som indeholder samme type opgørelse, men for 2012, er dét tal faldet fra
23 pct. til kun 7 pct., jf. tabel 5.7, hvorved mere end 9 ud af 10 privatansatte må antages
at have visse muligheder for at fravige den centralt aftalte OK-arbejdstid, herunder hvis
denne planlægges fra politisk hold at stige med f.eks. 1 arbejdsdag på baggrund af,
at store bededag afskaffes. Vil ministeren forholde sig til, om denne udvikling bestyrker
eller svækker ministerens overbevisning om, at gennemslaget på den faktiske arbejdstid
ved at afskaffe store bededag er sat tilstrækkeligt lavt. Direkte link: https://www.da.dk/glo-
balassets/arbejdsmarkedsanalyse/arbejdsmarkedsrapport-2011.pdf og https://www.da.dk/
globalassets/arbejdsmarkedsanalyse/arbejdsmarkedsrapport-2014.pdf.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).
På udvalgets vegne
Bjarne Laustsen
formand
Kopi til beskæftigelsesministeren
1/1