Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
L 13
Offentligt
2667750_0001.png
Folketinget
Beskæftigelsesudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
27. februar 2023
Stats- og Menneskerets-
kontoret
Sagsbeh: Maja Sofie Vilstrup
Gaardsvig-Kjær
Sagsnr.: 2023-0032/01-0067
Dok.:
2747768
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 120 fra Folketingets Beskæftigelsesudvalg
vedrørende forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store be-
dedag som helligdag (L 13)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 120 vedrørende forslag til lov
om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som helligdag (L 13),
som Folketingets Beskæftigelsesudvalg har stillet til justitsministeren den
23. februar 2023.
Peter Hummelgaard
/
Christian Fuglsang
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 120: Spm. om, hvilke elementer af lovforslaget der kan tale for, at lovforslaget udgør et indgreb i rettigheder omfattet af EMRK artikel 11
Spørgsmål nr. 120 fra Folketingets Beskæftigelsesudvalg vedrørende
forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som
helligdag (L 13):
”Vil
ministeren, i forlængelse af beskæftigelsesministerens svar
på spørgsmål 6, redegøre for, hvilke elementer af lovforslaget,
der kan tale for, at lovforslaget udgør et indgreb i rettigheder
omfattet af EMRK artikel 11? Spørgsmålet skal ses i lyset af, at
Justitsministeriet i sit bidrag til svar på spørgsmål 6 (side 4) an-
giver, at Justitsministeriet er ”mest tilbøjelig til at mene, at den
foreslåede regulering af konsekvenserne af afskaffelsen af en
helligdag ikke vil udgøre et indgreb i rettigheder omfattet af
EMRK artikel 11”, hvorved Justitsministeriet med sin formule-
ring kan give indtryk af, at der ganske vist er et eller flere ele-
menter i lovforslaget, der efter Justitsministeriets vurdering bi-
drager til en ikke uvæsentlig procesrisiko, herunder at lovforsla-
get kunne udgøre et indgreb i rettigheder omfattet af EMRK ar-
tikel 11.”
Svar:
Justitsministeriets vurdering af lovforslaget i forhold til Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 11 om forsamlings- og
foreningsfrihed er nærmere beskrevet i beskæftigelsesministerens besva-
relse af 17. februar 2023 af spørgsmål nr. 6 fra Folketingets Beskæftigelses-
udvalg vedrørende forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store
bededag som helligdag (L 13).
EMRK artikel 11 indeholder en ret til forsamlings- og foreningsfrihed. Det
fremgår således af bestemmelsens stk. 1, at enhver har ret til frit at deltage i
fredelige forsamlinger og til foreningsfrihed, herunder ret til at oprette og
slutte sig til fagforeninger for at beskytte sine interesser.
Det er Justitsministeriets vurdering, at den foreslåede ordning ikke rejser
spørgsmål i forhold til EMRK artikel 11, og lovforslaget er dermed ikke
forbundet med en procesrisiko.
Som det bl.a. fremgår af Justitsministeriets bidrag til besvarelsen af 17. fe-
bruar 2023 af spørgsmål nr. 6 fra Folketingets Beskæftigelsesudvalg vedrø-
rende forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som
helligdag (L 13), er Justitsministeriet mest tilbøjelig til at mene, at den fo-
reslåede regulering af konsekvenserne af afskaffelsen af en helligdag ikke
vil udgøre et indgreb i rettigheder omfattet af EMRK artikel 11. Heri ligger,
Side 2/3
L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 120: Spm. om, hvilke elementer af lovforslaget der kan tale for, at lovforslaget udgør et indgreb i rettigheder omfattet af EMRK artikel 11
at det vurderes, at det er overvejende sandsynligt, at den foreslåede regule-
ring ikke vil blive anset for at være et indgreb i rettigheder omfattet af
EMRK artikel 11, stk. 1.
Som det endvidere fremgår, er det Justitsministeriets vurdering, at selv hvis
den foreslåede ordning måtte blive anset for et indgreb, vil den kunne gen-
nemføres inden for rammerne af EMRK artikel 11, stk. 2.
Side 3/3