Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
L 13
Offentligt
2666996_0001.png
Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 83
Offentligt
UDKAST
Afskaffelse af en fridag
Afskaffelse af en fri- eller helligdag – herunder feriefridage – kan potentielt øge ar-
bejdsudbuddet gennem en forøgelse af den årlige præsterede arbejdstid og styrke de
offentlige finanser gennem højere skatteindtægter.
Det fulde potentiale ved afskaffelse af en årlig fridag svarer til en forøgelse af den år-
lige præsterede arbejdstid på 0,45 pct. eller ca. 10.500 fuldtidsbeskæftigede. Det kan
imidlertid ikke forventes, at afskaffelsen af en fridag giver fuldt gennemslag på den
årlige arbejdstid. Det skyldes bl.a., at mange i forvejen ikke benytter fridagene, samt
at en afskaffelse af en fridag kan medføre, at færre feriefridage vil blive udbetalt,
jf.bilag 1.
Det skønnes eksempelvis, at en afskaffelse af store bededag vil have et gennemslag
på den årlige præsterede arbejdstid på ca. 60 pct. af det fulde potentiale. Det svarer til
en forøgelse af den årlige præsterede arbejdstid på 0,26 pct. eller ca. 6.000 fuldtidsbe-
skæftigede,
jf. tabel 1.
Afskaffes en feriefridag vurderes arbejdstiden at stige med 0,4
pct. svarende til ca. 9.000 fuldtidsbeskæftigede. Afskaffes alle fem feriefridage, skøn-
nes den præsterede arbejdstid at stige med 1¾ pct. svarende til ca. 40.000 fuldtidsbe-
skæftigede.
Tabel 1
Gennemslag på arbejdsudbud og offentlige finanser ved afskaffelse af ferie, fri- og helligdage
Arbejdsudbud
Præsteret abejdstid
(pct.)
Skærtorsdag eller langfredag
2. påskedag
Første maj
Grundlovsdag
Store bededag
Kristi himmelfartsdag
Pinsemandag
25. dec., 26. dec. og 1. jan.
Juleaftensdag
Nytårsaftensdag
5 feriefridage
4 feriefridage
3 feriefridage
2 feriefridage
1 feriefridag
0,37
0,22
0,03
0,19
0,26
0,28
0,22
0,25
0,23
0,23
1,74
1,40
1,07
0,73
0,40
Fuldtidsbeskæftigede
(personer)
8.500
5.000
600
4.300
6.000
6.400
5.000
5.800
5.400
5.200
40.000
32.200
24.500
16.700
9.100
Offentlige finanser
(mia. 2012-kr.)
2,0
1,2
0,1
1,0
1,4
1,5
1,2
1,3
1,2
1,2
9,2
7,4
5,6
3,8
2,1
Den langsigtede eller varige virkning på de offentlige finanser af øget arbejdstid af-
hænger af en række centrale forudsætninger:
 L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 110: MFU spm. om oversendelse af beregningerne, der ligger til grund for beregningerne af provenuet ved afskaffelse af store bededag
Side 2 af 13
•
•
•
Uændret satsregulering og regulering af progressionsgrænser i skattelovgivningen
(§ 20-regulering).
Uændret præsteret arbejdstid i den offentlige sektor, så den samlede forøgelse af
den præsterede arbejdstid tilfalder den private sektor.
Fuldt gennemslag på lønnen for alle beskæftigede på lang sigt – dvs. den faktiske
og implicitte timeløn er uændret, mens de gennemsnitlige årslønninger øges sva-
rende til stigningen i den årlige arbejdstid. Det gælder også, hvis der ikke ydes
lønkompensation for den ekstra arbejdstid i udgangspunktet.
Med udgangspunkt i disse forudsætninger er virkningen på de offentlige finanser ved
afskaffelse af en fridag beregnet til ca. 225.000. kr. pr. fuldtidsbeskæftiget,
jf. bilag 2.
Den samlede virkning på de offentlige finanser ved afskaffelse af store bededag vur-
deres på den baggrund til 1,4 mia. kr.,
jf. tabel 1.
Afskaffelse af en feriefridag vurderes at kunne styrke de offentlige finanser varigt
med 2,1 mia. kr., mens en afskaffelse af alle feriefridage skønnes til 9,2 mia. kr.
Det bemærkes at, de angivne skøn for virkningen på de offentlige finanser vil blive
betydeligt mindre, såfremt arbejdstidsforhøjelsen får fuldt gennemslag på satsregule-
ring og § 20-regulering.
 L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 110: MFU spm. om oversendelse af beregningerne, der ligger til grund for beregningerne af provenuet ved afskaffelse af store bededag
2666996_0003.png
Side 3 af 13
Bilag 1 Gennemslaget på arbejdstiden ved afskaffelse af fridage
En eventuel afskaffelse af en eller flere årlige fri- eller helligdage – herunder feriefri-
dage – kan ikke forventes at give fuldt gennemslag på den årlige arbejdstid. Det skyl-
des bl.a., at mange i forvejen ikke benytter fridagene, samt at en afskaffelse af en fri-
dag kan medføre, at færre feriefridage vil blive udbetalt.
Der foreligger så vidt vides hverken danske eller internationale analyser, der belyser
effekter på den årlige arbejdstid af at afskaffe fri- eller helligdage.
I det følgende benyttes statistik for udbetaling af feriefridagene til at vurdere lønmod-
tageres præferencer mht., hvor mange fridage der ønskes. Denne information kan
anvendes direkte til beregning af det umiddelbare gennemslag af afskaffelse af en el-
ler flere feriefridage, men kan også i kombination med arbejdstidsoplysninger fra Ar-
bejdskraftundersøgelsen benyttes til at vurdere gennemslaget på det årlige antal ar-
bejdsdage ved afskaffelse af en fri- eller helligdag.
Beregning af gennemslaget ved afskaffelse af fri- og helligdage
Gennemslaget på den årlige arbejdstid ved afskaffelse af fri- og helligdage beregnes i
to trin:
1. Den faktiske udnyttelse af fridagene (bruttogennemslaget) anslås ved hjælp af
Arbejdskraftundersøgelsens information om, hvordan en fridag påvirker arbejds-
tiden i den pågældende uge,
jf. anneks 1.
2. Andelen af bruttogennemslaget, der ikke ”erstattes” af ekstra fraværsdage (netto-
gennemslaget), skønnes ved hjælp af udnyttelsen af feriefridagene,
jf. anneks 2.
Bruttogennemslag
Arbejdskraftundersøgelsens information om den
faktiske
arbejdstid i referenceugen er
antallet af timer, der arbejdes i referenceugen, inklusive fx overarbejde, men eksklusi-
ve fravær i forbindelse med sygdom, ferie og fridage etc. Den faktiske arbejdstid be-
nyttes konkret til at skønne over, hvordan arbejdstiden påvirkes af, at der ligger en
fridag i en uge,
jf. annekstabel 1.
Analysen peger på, at påskedagene, skærtorsdag og langfredag samt helligdagene i
forbindelse med julen har størst effekt på den ugentlige arbejdstid for både fuldtids-
og deltidsansatte. Til gengæld svarer effekten af store bededag og pinsemandag til
mindre end en halv arbejdsdag, og effekten 1. maj er ca. �½ time for fuldtidsansatte og
nul for deltidsansatte.
Ved beregning af bruttogennemslaget er det af forskellige årsager valgt at opjustere
effekterne på arbejdstiden med 50 pct. for store bededag, pinsemandag, grundlovs-
dag og 1. maj,
jf. tabel 1.
1
Der er ikke foretaget korrektion af effekten på arbejdstiden
1
Arbejdskraftundersøgelsen er så vidt vides den eneste kilde med direkte information om, hvordan fridage påvirker den præste-
rede arbejdstid. En del respondenter kan imidlertid have glemt, at de havde en fridag i referenceugen, hvilket kan undervurdere
 L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 110: MFU spm. om oversendelse af beregningerne, der ligger til grund for beregningerne af provenuet ved afskaffelse af store bededag
2666996_0004.png
Side 4 af 13
af Kristi himmelfartsdag, fordi effekten vurderes at være trukket op af, at en del an-
satte tager en ekstra ferie eller feriefridag om fredagen (en effekt der ikke umiddelbart
kan isoleres fra effekten af Kristi himmelfartsdag).
Tabel 1
Bruttogennemslag ved afskaffelse af ferie, fri- og helligdage
Bruttogennemslag
Fuldtidsansatte
Skærtorsdag og langfredag
2. påskedag
Første maj
Grundlovsdag
Store bededag
Kristi himmelfartsdag
Pinsemandag
25. dec., 26. dec. og 1. jan.
Juleaftensdag
Nytårsaftensdag
1,06
0,65
0,08
0,51
0,67
0,76
0,56
0,73
0,62
0,66
Deltidsansatte
0,76
0,36
0,03
0,45
0,71
0,63
0,58
0,48
0,59
0,43
Alle
0,97
0,56
0,07
0,49
0,68
0,72
0,57
0,66
0,61
0,59
Netto-
gennemslag
0,82
0,48
0,06
0,42
0,58
0,62
0,48
0,56
0,52
0,50
Anm.: Gennemslaget tager højde for, at visse helligdage kun falder på hverdage 5 ud af 7 år, fx grundlovsdag og
juledagene. Der er anvendt en deltidsandel på 30 procent.
Kilde: Egne beregninger på Arbejdskraftundersøgelsen.
Nettogennemslag
Nettogennemslaget er den andel af de faktisk afholdte fridage, der ikke ”erstattes” af
en anden ekstra fraværsdag. Ved beregning af nettogennemslaget lægges det til grund,
at andelen af de beskæftigede, der vælger at afholde en ekstra feriefridag, afhænger af,
hvor mange feriefridage der udbetales:
1.
Personer uden udbetaling af feriefridage
har ikke mulighed for at kompensere
for ”tabet” af en fri- eller helligdag ved at holde en ekstra feriefridag. Anslået
gennemslag: 100 procent.
2.
Personer med ubetaling af 1-4 feriefridage
vurderes at have netop det antal
fridage, de ønsker, og vil derfor kompensere for ”tabet” af en fri- eller helligdag
ved at holde en ekstra feriefridag. Anslået gennemslag: 0 procent.
3.
Personer med ubetaling af 5 feriefridage
omfatter både personer, der ønsker
færre årlige fridage, og personer, der har netop det ønskede antal fridage. Anslået
gennemslag: 50 procent.
Et mål for gennemslaget kan herefter beregnes som summen af pkt. 1. og 3., hvor
der tages højde for, at en del af de ansatte får udbetalt feriefridage i forbindelse med
gennemslaget på arbejdstiden i udgangspunktet. Desuden skal der tages højde for, at en del personalegrupper ikke har fri på sel-
ve dagen, men bliver kompenseret ved at få fri på en anden dag.
 L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 110: MFU spm. om oversendelse af beregningerne, der ligger til grund for beregningerne af provenuet ved afskaffelse af store bededag
2666996_0005.png
Side 5 af 13
tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.
2
Korrektionen reducerer gennemslaget med
gennemsnitligt knap 15 pct.,
jf. tabel 1.
Det samlede resultat viser, at nettogennemsla-
get varierer fra 6 pct. for afskaffelse af 1. maj til 82 pct. for afskaffelse af skærtorsdag
og langfredag. Gennemslaget for store bededag, Kristi himmelfartsdag og pinseman-
dag vurderes til henholdsvis 58 pct., 62 pct. og 48 pct., og grundlovsdag lidt lavere til
42 pct.
Hver af helligdagene i forbindelse med julen og nytår (25. og 26. december og 1. ja-
nuar) vurderes isoleret set at have et nettogennemslag på 56 pct. og lidt mindre for
juleaftensdag (52 pct.) og nytårsaftensdag (50 pct.). Gennemslag for juledagene på-
virkes negativt af, at dagene i gennemsnit kun falder på hverdage fem ud af syv år.
Nettogennemslaget er marginalt mindre pr. fridag, hvis der afskaffes flere fridage.
Beregning af gennemslaget ved afskaffelse af feriefridage
Oplysningerne om udbetaling af feriefridage i staten kan benyttes til at beregne det
umiddelbare
gennemslag ved ophævelse af feriefridage,
jf. bilag 2.
Tabel 2
Umiddelbart gennemslag ved afskaffelse af feriefridage
Andel af berettigede feriefridage
Ikke-
fratrådte
Afskaffede feriefridage:
5 dage
4 dage
3 dage
2 dage
1 dag
0,3 pct.
0,6 pct.
1,0 pct.
4,5 pct.
5,9 pct.
0,3 pct.
0,5 pct.
0,9 pct.
2,9 pct.
6,0 pct.
0,6 pct.
1,1 pct.
1,9 pct.
7,4 pct.
11,8 pct.
77 pct.
78 pct.
79 pct.
81 pct.
88 pct.
73 pct.
74 pct.
75 pct.
77 pct.
84 pct.
Fratrådte
Alle
Gennemslag
Præsteret
arbejdstid
Lønsum
Anm.: Fordelingen af antal anvendte/betalte feriefridage for fratrådte er beregnet med udgangspunkt i oplysninger
fra Moderniseringsstyrelsen om, at omkring 60 pct. af de udbetalte feriefridage i staten er til fratrådte.
Kilde: Egne beregninger.
Gennemslaget afhænger af, hvor mange af de 5 feriefridage der afskaffes. Ved afskaf-
felse af alle fem feriefridage kan det
umiddelbare
gennemslag beregnes som den samle-
de andel afholdte feriefridage på 77 pct. svarende til, at 23 pct. af feriefridagene udbe-
tales,
jf. tabel 2.
En tilsvarende lønsumsberegning svarer til et gennemslag på 73 pct.
ved afskaffelse af alle 5 feriefridage. Gennemslaget ved afskaffelse af en enkelt ferie-
fridag er beregnet til 88 pct., hvilket afspejler, at 12 pct. af feriefridagene udbetales til
personer, der får alle fem dage udbetalt. Afskaffelse af 2, 3 og 4 feriefridage har gen-
nemslag på henholdsvis 78, 79 og 81 pct.
2
Udbetaling af feriefridage for personer, der forlader arbejdsmarkedet afspejler ikke præferencer for fridage. Der er bereg-
ningsmæssigt taget udgangspunkt i oplysninger fra Moderniseringsstyrelsen, der viser, at 23 procent af personerne med udbetal-
te feriefridage i forbindelse med fratrædelse var fyldt 60 år på udbetalingstidspunktet.
 L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 110: MFU spm. om oversendelse af beregningerne, der ligger til grund for beregningerne af provenuet ved afskaffelse af store bededag
Side 6 af 13
Anneks 1. Faktisk arbejdstid i uger med fri- og helligdage
Arbejdskraftundersøgelsen er en løbende spørgeskemaundersøgelse, der hver uge in-
terviewer et antal personer om arbejdsmarkedsrelaterede emner, herunder beskæfti-
gedes arbejdstid i referenceugen. Den
faktiske
arbejdstid er defineret som antal arbej-
dede timer i referenceugen inklusive fx overarbejde, men eksklusive fravær i forbin-
delse med sygdom, ferie og fridage etc.
Med udgangspunkt i en opgørelse over, hvilke AKU-uger årets fri- og helligdage fal-
der, er der foretaget en analyse af, hvordan fridage påvirker den faktiske arbejdstid i
referenceugen,
jf. annekstabel 1.
Variable for de fleste årlige fridage er medtaget som
indikatorvariable, der angiver effekten på den ugentlige arbejdstid af, at der falder en
fridag i ugen. Skærtorsdag og langfredag er medtaget samlet. 1. maj og grundlovsdag
er kun medtaget, når de falder på en hverdag.
For juledagene er fremgangsmåden lidt anderledes:
•
•
•
Julehelligdage
angiver antallet af julehelligdage (d. 25. og d. 26. december og d.
1. januar), der falder på hverdage.
Juleaftensdag
og
nytårsaftensdag
angiver, at d. 24. og d. 31. december falder
på en hverdag.
Andre juledage
angiver antallet af hverdage mellem jul og nytår, hvor mange ta-
ger fri.
Der er taget højde for særligt højt fravær i perioderne med sommer-, efterårs- og vin-
terferier ved at medtage indikatorer for disse perioder.
Resultatet viser, at den gennemsnitlige arbejdstid for fuldtids- og deltidsansatte (ren-
set for ferie og fridage) er henholdsvis 37,7 og 14,6 timer for mænd og henholdsvis
33,8 og 19,1 timer for kvinder.
Analysen viser, at der er stor variation i effekten af de enkelte fridage. Påskedagene,
skærtorsdag og langfredag og helligdagene i forbindelse med julen har størst effekt på
den ugentlige arbejdstid for både fuldtids- og deltidsansatte. For fuldtidsansatte ligger
effekten på den ugentlige arbejdstid af disse fridage tæt på en gennemsnitlig arbejds-
dag. Effekten på den ugentlige arbejdstid af store bededag og pinsemandag svarer til
mindre end en halv arbejdsdag. Effekten af 1. maj er relativ lille for fuldtidsansatte og
helt fraværende for deltidsansatte, der sjældent har adgang til fri på denne dag.
 L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 110: MFU spm. om oversendelse af beregningerne, der ligger til grund for beregningerne af provenuet ved afskaffelse af store bededag
2666996_0007.png
Side 7 af 13
Annekstabel 1
Betydningen af ferie, fri- og helligdage på den faktiske arbejdstid i ugen, 2000 - 2011
Fuldtidsansatte
Variabel
Konstant
Kvinde
År = 2001
År = 2002
År = 2003
År = 2004
År = 2005
År = 2006
År = 2007
År = 2008
År = 2009
År = 2010
År = 2011
Sommerferie, uge 25
Sommerferie, uge 26
Sommerferie, uge 27
Sommerferie, uge 28
Sommerferie, uge 29
Sommerferie, uge 30
Sommerferie, uge 31
Sommerferie, uge 32
Sommerferie, uge 33
Sommerferie, uge 34
Vinterferie, uge 7
Vinterferie, uge 8
Efterårsferie
Påske (skærtorsdag/langfredag)
2. påskedag
Første maj
Grundlovsdag
Store bededag
Kristi himmelfartsdag
Pinsemandag
Julehelligdage
Lillejuleaftensdag
Juleaftensdag
Nytårsaftensdag
Andre juledage
Parameter
37,72
-3,97
0,13
0,14
-0,21
-0,29
-0,21
-0,48
-0,16
-0,02
-0,29
0,11
0,37
-0,72
-3,33
-7,13
-12,29
-17,26
-16,92
-10,82
-5,53
-3,03
-1,61
-4,27
-1,63
-5,78
-15,63
-4,82
-0,54
-3,49
-3,29
-5,65
-2,77
-7,58
-1,20
-6,40
-6,85
-2,67
St. afv.
0,09
0,05
0,12
0,12
0,13
0,13
0,13
0,12
0,12
0,13
0,13
0,13
0,14
0,19
0,19
0,19
0,19
0,19
0,19
0,19
0,18
0,18
0,19
0,19
0,19
0,20
0,19
0,19
0,24
0,25
0,19
0,19
0,19
0,16
0,43
0,44
0,29
0,10
Deltidsansatte
Parameter
14,59
4,47
0,71
-0,72
0,02
-0,38
-0,96
-0,96
0,10
-0,04
0,02
-0,32
-0,59
-0,70
-0,53
-1,97
-3,80
-5,46
-5,57
-4,01
-1,81
-1,02
-0,01
-2,26
-0,89
-2,85
-5,62
-1,34
-0,12
-1,54
-1,75
-2,32
-1,42
-2,48
0,21
-3,04
-2,22
-1,21
St. afv.
0,15
0,08
0,19
0,19
0,19
0,19
0,19
0,18
0,18
0,18
0,18
0,18
0,19
0,27
0,28
0,28
0,27
0,27
0,27
0,27
0,27
0,27
0,27
0,28
0,28
0,28
0,27
0,28
0,36
0,35
0,27
0,27
0,27
0,23
0,63
0,65
0,42
0,14
Kilde: Arbejdskraftundersøgelsen 2000-2011 samt egne beregninger.
 L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 110: MFU spm. om oversendelse af beregningerne, der ligger til grund for beregningerne af provenuet ved afskaffelse af store bededag
2666996_0008.png
Side 8 af 13
Anneks 2. Udbetaling af feriefridage
Der er indhentet oplysninger om afholdelse/udbetaling af feriefridage på det statslige
område fra Moderniseringsstyrelsen samt fra KL, DR og Danmarks Arbejdsgiverfor-
ening for henholdsvis det kommunale, det regionale og det private område,
jf. anneks-
tabel 2.
Det overordnede billeder viser, at ud af de berettigede feriefridage udbetaler staten
knap 18,6 procent, kommuner 36,4 procent, regioner 19,6 pct. og private arbejdsgi-
vere 20 procent. I staten svarer udbetalte feriefridage til 25 procent af lønsumsværdi-
en, hvilket skyldes, at personer med udbetalte feriefridage har relativ høj gennem-
snitsløn. I kommunerne og regionerne udgør udbetalte feriefridage henholdsvis 36 og
20 procent af lønsumsværdien (der findes ikke lønsumsandele for den private sektor).
Annekstabel 2
Udbetalte særlige feriedage i sektorer [tabellen er under udbygning]
Stat
Kommuner
Regioner
Privat
Fratrådte
Ikke-fratrådte
Andel i alt
Lønsumsandel
11,2 pct.
7,5 pct.
18,6 pct.
25 pct.
15,2 pct.
21,2 pct.
36,4 pct.
36 pct.
-
-
19,6 pct.
20 pct.
-
-
20 pct.
-
Anm.: Opgjort på basis af antal udbetalte feriefridage.
Kilde: Moderniseringsstyrelsen, KL , DRog DA.
Af de 18,6 procent, der får udbetalte feriefridage i staten, modtager de 11,2 procent
udbetalingen i forbindelse med fratrædelse, hvorimod 7,5 procent af dagene udbeta-
les til ikke-fratrådte. Moderniseringsstyrelsen oplyser, at det er kutyme, at der foreta-
ges udbetaling ved fratrædelse, uanset om en person går på pension eller fratræder en
stilling i forbindelse med et jobskifte – også selvom personen tiltræder i en ny stilling
i en anden statslig institution. I kommunerne udbetales en større andel til ikke-
fratrådte med henholdsvis 21,2 procent til ikke-fratrådte og 15,2 procent til fratrådte
(der er ikke tilsvarende tal for regionerne det private).
Oplysninger fra Moderniseringsstyrelsen viser, hvorledes udbetalinger for ikke-
fratrådte fordeler sig på antal udbetalte dage,
jf. annekstabel 3.
For ca. 12 procent af de
statsansatte, der får udbetalt feriefridage, sker der udbetaling for flere end 5 feriefri-
dage. Det drejer sig om tilfælde, hvor der er udbetalinger for feriefridage fra flere op-
tjeningsår.
 L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 110: MFU spm. om oversendelse af beregningerne, der ligger til grund for beregningerne af provenuet ved afskaffelse af store bededag
2666996_0009.png
Side 9 af 13
Annekstabel 3
Fordeling af antal udbetalte feriefridage i staten – ikke-fratrådte, 3. kvt. 2010 til 2 kvt. 2011
Andel af berettigede
feriefridage
Antal personer
Antal dage:
1 dag
2 dage
3 dage
4 dage
5 dage
>5 dage
1
I alt
1.709
2.069
2.309
7.359
1.805
2.027
17.278
Andel
10 pct.
12 pct.
13 pct.
43 pct.
10 pct.
12 pct.
100 pct.
0,2 pct.
0,4 pct.
0,8 pct.
3,2 pct.
1,0 pct.
11,8 pct.
7,5 pct.
Anm.: Antal dage er opgjort som udbetalingen vedr. særlige feriedage over den gennemsnitlige faste løn pr. dag.
1
Det er oplyst, at personer med udbetaling for flere end 5 feriefridage i gennemsnit får udbetalt for 8,2 dage.
Kilde: Masterdata 3. kvt. 2011, Moderniseringsstyrelsen.
Oplysninger for kommunerne er indhentet fra Kommunernes Landsforening, der
opgør separate tal for fratrådte og ikke-fratrådte,
jf. annekstabel 4.
Annekstabel 4
Fordeling af antal udbetalte feriefridage i kommunerne, 2011
Antal personer
Fratrådte
Antal dage:
1 dag
2 dage
3 dage
4 dage
5 dage
>5 dage
I alt
10.469
8.663
12.518
5.625
9.788
30.770
77.833
14.085
7.743
8.083
7.139
53.680
16.344
107.074
13 pct.
11 pct.
16 pct.
7 pct.
13 pct.
40 pct.
100 pct.
13 pct.
7 pct.
8 pct.
7 pct.
50 pct.
15 pct.
100 pct.
0,5 pct.
0,8 pct.
1,8 pct.
1,1 pct.
2,3 pct.
8,7 pct.
15,2 pct.
0,7 pct.
0,7 pct.
1,1 pct.
1,3 pct.
12,7 pct.
4,6 pct.
21,2 pct.
Ikke-
fratrådte
Fratrådte
Andel Andel af berettigede ferie-
fridage
Ikke-
fratrådte
Fratrådte
Ikke-
fratrådte
Kilde: Kommunernes Landsforening.
Oplysninger for regionerne er indhentet fra Danske Regioner, der ikke opgør separa-
te tal for fratrådte og ikke-fratrådte,
jf. annekstabel 5.
 L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 110: MFU spm. om oversendelse af beregningerne, der ligger til grund for beregningerne af provenuet ved afskaffelse af store bededag
2666996_0010.png
Side 10 af 13
Annekstabel 5
Fordeling af antal udbetalte feriefridage i regionerne, 2011
Andel af berettigede
feriefridage
Antal personer
Antal dage:
1 dag
2 dage
3 dage
4 dage
5 dage
>5 dage
I alt
6.504
3.250
2.958
2.414
13.353
2.567
31.046
Andel
21 pct.
10 pct.
10 pct.
8 pct.
43 pct.
8 pct.
100 pct.
1,1 pct.
1,1 pct.
1,5 pct.
1,7 pct.
11,5 pct.
2,7 pct.
19,6 pct.
Det er antaget, at personer med udbetaling for flere end 5 feriefridage i gennemsnit får udbetalt for 6 dage.
Kilde: Danske Regioner..
1
 L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 110: MFU spm. om oversendelse af beregningerne, der ligger til grund for beregningerne af provenuet ved afskaffelse af store bededag
Side 11 af 13
Bilag 2 Langsigtet virkning på de offentlige finanser
Afskaffelse af en årlig fridag kan potentielt øge arbejdsudbuddet gennem en forøgelse
af den årlige præsterede arbejdstid pr. beskæftiget. Virkningen på de offentlige finan-
ser af den højere arbejdstid afhænger af en række centrale forudsætninger:
•
•
•
Uændret satsregulering og regulering af progressionsgrænser i skattelovgivningen
(§ 20-regulering).
Uændret præsteret arbejdstid i den offentlige sektor, så den samlede forøgelse af
den præsterede arbejdstid tilfalder den private sektor.
Fuldt gennemslag på lønnen for alle beskæftigede på lang sigt – dvs. den faktiske
og implicitte timeløn er uændret, mens de gennemsnitlige årslønninger øges sva-
rende til stigningen i den årlige arbejdstid. Det gælder også, hvis der ikke ydes
lønkompensation for den ekstra arbejdstid i udgangspunktet.
Med udgangspunkt i disse forudsætninger beregnes virkningen på de offentlige finan-
ser pr. ekstra fuldtidsbeskæftiget. Den samlede virkning på de offentlige finanser vil
herudover afhænge af gennemslaget på den præsterede arbejdstid omregnet til antal
fuldtidsbeskæftigede,
jf. bilag1.
Beregningerne anvender en bottom-up metode med udgangspunkt i en gennemsnit-
lig årsindkomst for alle beskæftigede, som foreløbigt er beregnet til godt [333.500] kr.
for alle beskæftigede,
jf. tabel 1.
Med [30,7] pct. af de beskæftigede på deltid og en ar-
bejdstid for deltidsbeskæftigede på [53,6] pct. af fuldtidsansatte svarer det til en gen-
nemsnitlig årsindkomst pr. fuldtidsbeskæftiget på knap [389.000] kr. og en gennem-
snitlig timeløn på [236] kr. med en standard arbejdstid på [1.650] timer årligt.
Både offentlige og private arbejdsgivere forudsættes at få en besparelse som følge af,
at der ved afvikling af en fridag ikke længere skal betales helligdagstillæg. Det er for-
udsat, at [10] pct. af de beskæftigede modtager et helligdagstillæg på [50] pct.
Det forudsættes, at den forøgede indkomst bliver beskattet med en gennemsnitlig
marginalskat på [44,7] pct., og at der med fuldt gennemslag på forbruget svares for-
brugsskatter på [24,5] pct. af den disponible indkomst. Merindkomsten i det private
som følge af mindre helligdagsbetaling forudsættes beskattet med en marginalskat på
[64,5] pct., inkl. tilbageløb via afløbssystemet.
 L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 110: MFU spm. om oversendelse af beregningerne, der ligger til grund for beregningerne af provenuet ved afskaffelse af store bededag
2666996_0012.png
Side 12 af 13
Tabel 1
Bottom-up beregningsforudsætninger [konsolideres]
Forudsætninger
Strukturel lønmodtagerbeskæftigelse i 2020 (1.000 personer)
1
2.683
2.302
895
30,7
53,6
1.650
333.518
388.812
236
44,7
24,5
58,2
64,5
50
10
34,1
Strukturel fuldtids lønmodtagerbeskæftigelse i 2020 (1.000 personer)
Lønsum for lønmodtagere i 2020 (mia. kr.)
Deltidsandel (pct.)
Arbejdstid for deltidsbeskæftigede – i forhold til fuldtidsbeskæftigede (pct.)
Årlig arbejdstid for fuldtidsbeskæftigede - standard
Gennemsnitlig årsløn – alle beskæftigede (kr.)
Gennemsnitlig årsløn – alle fuldtidsbeskæftigede (kr.)
Gennemsnitlig timeløn (kr.)
Marginalskat (pct.)
Forbrugsskatter (pct.)
Marginalskat inkl. forbrugsskatter (pct.)
Marginalskat på restindkomst (pct.)
2
Merbetaling for ansatte, der arbejder på fridage (pct.)
Andel, der arbejder på fridage
Offentlig sektor andel af lønsummen (pct.)
fradragsberettigede pensionsindbetalinger.
selskabsskat på 25 pct., indkomstskat på 37,3 pct., fuldt gennemslaget på forbruget og 100 pct. dansk
ejerskab.
Kilde: Økonomisk Redegørelse (december 2011), Arbejdstidsregnskabet, Arbejdskraftundersøgelsen, Lovmodel-
len samt egne antagelser
2
Forudsat
1
Ekskl.
Virkningen på de offentlige finanser ved afskaffelse af en fridag er beregnet som den
marginale skatteværdi af en ekstra fuldtidsbeskæftiget,
jf. tabel 2.
Indkomstskatten for
en fuldtidsbeskæftiget med en årsindkomst på [388.812] kr. er beregnet til [173.799]
kr., og forbrugsskatterne af en disponibel indkomst på [215.013] kr. svarer til [52.678]
kr. Det svarer til en styrkelse af de offentlige finanser som følge af indkomst- og for-
brugsskatter på [226.477] kr. (=173.799 kr. + 52.678 kr.).
Ved fuldt gennemslag på den præsterede arbejdstid på knap [10.500] fuldtidsbeskæf-
tigede svarer det til en styrkelse af de offentlige finanser på 2.348 mio. kr.
Hertil skal indregnes en offentlig besparelse på helligdagstillæg på [68] mio. kr. og et
skattetilbageløb heraf på [40] mio. kr. Besparelsen på helligdagstillæg i den private
sektor giver anledning til en mindre forøgelse af skatteindtægterne på [8] mio. kr.
som følge af, at restindkomst (med de angivne forudsætninger) samlet set beskattes
en smule hårdere end lønindkomst.
Den samlede virkning på de offentlige finanser under antagelse af fuldt gennemslag
på den præsterede arbejdstid kan herefter beregnes til knap 2.400 mio. kr.
 L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 110: MFU spm. om oversendelse af beregningerne, der ligger til grund for beregningerne af provenuet ved afskaffelse af store bededag
2666996_0013.png
Side 13 af 13
Tabel 2
Bottom-up beregning af virkningen på de offentlige finanser ved afskaffelse af en fridag [konsolideres]
Beskæftigede
Gennemsnitlig årsløn (kr.)
Indkomstskat (kr.)
Disponibel indkomst (kr.)
Forbrugsskatter (kr.)
Effekt per beskæftiget (kr.)
Samlet ved fuldt gennemslag (mio. kr.)
Effekt af merbetaling for arbejde på fridag:
- Offentlig besparelse (mio. kr.)
- Skattetilbageløb offentlig (mio. kr.)
- Merskat privat (mio. kr.)
Samlet (mio. kr.)
68
-40
8
[2.385]
333.518
149.083
184.435
45.187
194.269
Fuldtidsbeskæftigede
388.812
173.799
215.013
52,678
226.477
[2.3548