Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
L 13
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Helle Bonnesen (KF)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2023 - 197
16. februar 2023
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 10. februar 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
102 (L 13), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Helle Bon-
nesen (KF).
Spørgsmål nr. 102:
”Vil
ministeren redegøre for, hvordan det er sikret, at tillægget ikke kommer til at
køre i ring, fordi det på den ene side beregnes af pensionen, men på den anden side
vil indgå i grundlaget for beregning af pension? I forlængelse heraf bedes oplyst,
om følgende fra lovforslagets bemærkninger skal forstås som et forsøg på at svare
på denne udfordring: ”Lovforslaget er dog ikke til hinder for, at en del af løntillæg-
get indbetales som arbejdsgivers pensionsbidrag, så længe tillægget samlet set ud-
gør 0,45 pct. af den sædvanlige og fast påregnelige løn.””
Svar:
Det følger af lovforslagets § 3, stk. 1, at lønmodtagere, der er månedslønnede eller
lønnes for anden fast periode og får forøget deres arbejdstid, får ret til løn for en al-
mindelig arbejdsdag, hvilket svarer til 0,45 pct. af årslønnen.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 3, stk. 1, at løntillægget er pensi-
onsgivende i det omfang, dette følger af de vilkår, der er aftalt mellem parterne.
Lovforslaget forholder sig således ikke til, hvorvidt arbejdsgiver skal indbetale bi-
drag af løntillægget til en eventuel arbejdsmarkedspension. Dette vil fortsat være
aftalereguleret, eventuelt via en kollektiv overenskomst.
Som spørger henviser til, fremgår det ligeledes af bemærkningerne til § 3, stk. 1, at
lovforslaget ikke er til hinder for, at en del af løntillægget indbetales som arbejdsgi-
vers pensionsbidrag, så længe tillægget samlet set udgør 0,45 pct. af den sædvan-
lige og fast påregnelige løn. Dette vil på samme måde følge af de vilkår, der er af-
talt mellem parterne.