Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
L 13
Offentligt
2663254_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
17. februar 2023
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 1 (L 13 - § 17.
Beskæftigelsesministeriet) af 26. januar 2023 stillet efter ønske fra
Lisbeth Bech-Nielsen (SF)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvorvidt det vil føre til en revidering af Finansministeriets
vurdering af konsekvenserne ved afskaffelse af store bededag, hvis arbejdsmarke-
dets parter i forbindelse med de aktuelle overenskomstforhandlinger indarbejder
en neutralisering i form af en ny fridag? Der henvises i den forbindelse til den sær-
lige bestemmelse på side 7 i Industriens Overenskomst 2020-2023 som lyder:
"Parterne er enige om, at hvor lovgivningen fremover måtte gribe ind i parternes
bestemmelser og deraf affødte rettigheder, er parterne forpligtet til positivt at
medvirke til, at det oprindelige aftaleforhold genoprettes i det omfang, det er tek-
nisk og lovmæssigt muligt.
Svar
Jeg ønsker ikke at forholde mig til de igangværende overenskomstforhandlinger,
herunder til forskellige scenarier af beslutninger, som parterne evt. skulle komme
frem til.
Jeg kan dog oplyse, at en afskaffelse af store bededag skønnes at styrke den struk-
turelle offentlige saldo med i omegnen af 3 mia. kr. årligt efter tilbageløb og ad-
færd.
1
En afskaffelse skønnes at forøge arbejdsudbuddet med ca. 8.500 fuldtids-
personer.
Forudsat at lovforslaget vedtages, vil virkningen på de offentlige finanser, arbejds-
udbud mv. være afspejlet i en kommende ny mellemfristede fremskrivning, hvilket
følger den sædvanlige praksis i forhold til andre diskretionære politiske tiltag.
Aftalte ændringer i overenskomstforhandlinger mv. vil i form af ændrede skøn
også løbende blive indregnet i det omfang, det skønnes at have betydning for ar-
bejdsudbuddet eller dansk økonomi i øvrigt. Hvis det skulle blive besluttet at ned-
bringe den aftalte arbejdstid, vil det blive indarbejdet i fremskrivningerne. Mens
ændringer besluttet ved lov svarer til et diskretionært tiltag, som vil kunne give
Virkningen på den strukturelle saldo er opgjort inkl. skønnede merudgifter til sygedagpenge og pasningstil-
bud på i alt ca. 0,2 mia. kr., og det er forudsat, at virkningen af at afskaffe en helligdag på reguleringen af ind-
komstoverførslerne neutraliseres, jf.
forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som helligdag.
1
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
 L 13 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: MFU spm. om at revidere Finansministeriets vurdering af konsekvenserne ved afskaffelse af store bededag, hvis man i forbindelse med de aktuelle overenskomstforhandlinger får en ny fridag
2663254_0002.png
Side 2 af 2
mulighed for at ændre de 4-årige udgiftslofter, vil ikke-lovmæssige ændringer have
karakter af ændrede skøn, som indregnes på linje med øvrige skønsændringer i de
normale opdateringer af fremskrivningerne. Men en ekstra ferie-/fridag vil som
udgangspunkt have samme, men modsatrettet virkning på den gennemsnitlige ar-
bejdstid, det finanspolitiske råderum frem mod planlægningshorisonten mv. som
afskaffelsen af store bededag.
2
Ovenstående vil dog ikke give anledning til at revidere den isolerede virkning på
beskæftigelse, den offentlige saldo mv. ved en afskaffelse af store bededag.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Det kan i tillæg bemærkes, at der ikke skelnes i mellem feriedage eller fridage når Finansministeriet opgør
virkningen på strukturel beskæftigelse, offentlige finanser mv. af en afskaffelse eller indførsel. Det skal ses i
sammenhæng med, at det i fremskrivningen indregnes som færre eller flere præsterede arbejdstimer om året,
hvor virkningen på denne er den samme uanset om der er tale om en fridag eller feriedag,
jf. fx Svar på Finans-
udvalgets spørgsmål nr. 332 (Alm. del) af 4. maj 2017.
2