Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
L 13 Bilag 5
Offentligt
2654743_0001.png
Anders Vind Ebbesen
Kirkebakken 3, Fløng
2640 Hedehusene
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
18. januar 2023
Høringssvar vedrørende
j.nr. 2023-197
: ”Forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store
bededag som helligdag”
Regeringen bør skrinlægge planerne om en afskaffelse af Store Bededag. Det findes der historiske,
sikkerhedspolitiske, politiske og økonomiske årsager til.
Lidt historie:
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at Store Bededag blev indført ved kgl.
forordning af 27. marts 1686. Vi har som nation overlevet en del kriser siden da, f.eks Københavns
bombardament og tabet af den danske flåde (1807), afståelsen af Norge (1814), tabet af Slesvig (1864),
den spanske syge (1918-1920), to verdenskrige (1914-18 og 1939-45), et par oliekriser (1973 og 1979)
og en strukturel arbejdsløshed på cirka 350.000 personer (1993). Vi overlevede som nation disse kriser
uden at vi blev nød til at gå til yderligheder som at afskaffe Store Bededag. Det er en særlig helligdag
med unik dansk proviniens. Det har der traditionelt hersket respekt om.
Lidt sikkerhedspolitik:
Det fremgår af bemærkningerne til forslaget, at den nye regering bl.a. vil tage
ansvar for, at Danmark står i en helt særlig sikkerhedspolitisk situation. I den offentlige debat har
repræsentanter for regeringen henvist til situationen i Ukraine. I denne anledning skal det anføres, at
Store Bededag har overlevet andre despoter i Europa. Danmark stod også i ”en særlig
sikkerhedspolitisk situation” da Hitler styrede Tyskland og Stalin herskede over Sovjetunionen. Ingen
af disse gav dog anledning til at afskaffe Store Bededag. Regeringen gør Putin for stor ære, når man
tilkendegiver at hans ageren har større konsekvenser for det danske samfund end hans autokratiske
forgængere det seneste århundrede. Beskæftigelsesministeren har endvidere besvaret et §20-
spørgsmål om hvorvidt Store Bededag vil blive genindført ved fred i Ukraine med et klart nej. Det
udstiller hvor forloren regeringens kobling af dette lovforslag med situationen i Ukraine er.
1
Lidt politik:
I 2006 blev NATO-landene enige om at bruge 2% af BNP på forsvaret. Det var under en V-
regering. I 2014 blev NATO-landene – efter annekteringen af Krim – enige om, at man skulle nå de 2%
senest i år 2024. Det var under en S-regering. Da Donald Trump i 2019 bragte denne aftale i erindring
var beskeden klar: ”S og V: Trump skal ikke skamme os til at bruge flere penge på Forsvaret”.
2
Lars
Løkke Rasmussen tweetede(!) på det tidspunkt den amerikanske præsident: ”And - as i told You at the
NATO Summit in Bruxelles last year - we have had (proportionally) exactly the same numbers of
casualties in Afghanistan as US. We always stands firm and ready - so we will not accept that our
1
2
https://www.ft.dk/samling/20222/spoergsmaal/s7/svar/1918678/2642016.pdf
https://www.berlingske.dk/danmark/s-og-v-trump-skal-ikke-skamme-os-til-at-bruge-flere-penge-
paa-forsvaret
L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 5: Høringssvar fra borgere
2654743_0002.png
defence willingness is only about percentages.”
3
Det virker som en oplagt løsning på hele miseren, at
han i sit nye hverv som udenrigsminister orienterer Det Hvide Hus om, at han fortsat ikke vil acceptere
at vores forsvarsudgifter skal hæves til 2% af BNP, som tidligere tilkendegivet.
Lidt økonomi og alternativ finansiering:
I 1993 var arbejdsløshedsprocenten i Danmark 12.4%. De
seneste år har den været under 5%. Selvom den økonomiske situation for Danmark var langt mere
alvorlig i 1993, så havde man ingen problemer med at prioritere godt 1,9% af BNP det år til forsvaret.
Siden da er forsvarsudgifterne faldet relativt støt til de aktuelle 1,4%. Der har været politisk konsensus
om udsultning af Danmarks forsvar siden murens fald. Man kunne have håbet, at denne
fredsdividende
var blevet investeret bredt – som en norsk oliefond – således at pengene stod klar den
dag vi havde brug for at øge forsvarsudgifterne igen. Men det er tilsyneladende ikke sket. Den
økonomiske gevinst ved det aktuelle lovforslag er meget tvivlsomt. Når overvismanden, CEPOS og en
række universitetsprofessorer sår tvivl om beregningerne må man stille sig selv spørgsmålet: Findes
der noget, som de i centraladministrationen ansatte økonomer ikke vil gøre for penge?
Det fremgår af forslaget, at det vil have en positiv økonomisk effekt på cirka 8,5 mia. for de tre år 2024
– 2026. Man kan omskrive 8,5 mia. til: ”Cirka 2/3 udbytteskat-skandale”. Den kostede som bekendt
Danmark mindst 12,3 mia. Det er selvfølgeligt ikke givet, at man kan blive ved med at spare penge på
at lade være med at udbetale penge til udenlandske svindlere på sigt, men jeg vurderer det som mere
sikkert, end at effekten af en afskaffelse af Store Bededag vedbliver. At dømme fra dagspressen er
økonomer udenfor centraladministrationen enige i den vurdering. En anden finansieringskilde kunne
have været et fungerende ejendomsbeskatningssystem. Jeg kan kun opmuntre regeringen til
indbyrdes at drøfte hvor klogt den komplette nedbrydning af SKAT de seneste 20 år har været i forhold
til at sikre samfundet de nødvendige økonomiske resourcer i krisetid. Jeg vil i den forbindelse henvise
til en stærk udtalelse fra regeringens nuværende økonomiminister Troels Lund Poulsen.
4
Opsummering:
Regeringen har i de indledende bemærkninger til lovforslaget spillet med åbne kort.
Formålet formuleres klart som ”en almindelig ekstra arbejdsdag” og længere nede ”den effektive årlige
arbejdstid forøges”. Det kan undre, da historien – som dokumenteret ovenfor – viser, at vi som nation
har klaret større kriser uden sådanne indgreb. Gennemgangen viser også, at man som politiker
åbenbart fra år til år kan vælge om man vil overholde Danmarks internationale forpligtelser eller ej.
Endeligt er der tvivl ved økonomien i forslaget, mens det står klart, at man med rettidig omhu fra
politisk hold kunne have sikret at de fornødne resourcer var til rådighed i dag.
Jeg frygter, at mit høringssvar vil blive betragtet som et sarkastisk indspark i lovgivningsprocessen. Jeg
forventer min frygt er ubegrundet. For god ordens skyld vil jeg dog understrege, at min tilgang til
arbejdet med dette høringssvar er ligeså seriøst og alvorligt ment som regeringens tilgang til det
parlamentariske arbejde.
Med venlig hilsen
Anders Vind Ebbesen
3
4
https://twitter.com/larsloekke/status/1164320449221799937
https://www.youtube.com/watch?v=vFBAYhDK48I
2
L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 5: Høringssvar fra borgere
2654743_0003.png
Høringssvar vedr.
j.nr. 2023-197
Hillerød d. 18-01-2023
Side 1 (af 1)
Indsigelse imod afskaffelsen af Store Bededag som helligdag.
Regeringens planer om at afskaffe Store Bededag som en Helligdag kommer ud af det blå. Det har
ikke været et tema i valgkampen op til folketingsvalget.
Planerne om at afskaffe Store Bededag er et uhørt indgreb i bl.a. Folkekirkens indre anliggender,
uanset hvad regeringen så ellers formelt / juridisk argumenterer for. Store Bededag er en igennem
flere hundrede år hævdvundet helligdag i Folkekirken, dvs. et religiøst anliggende, som Regeringen
/ Folketinget ikke med et snuptag kan ændre på og slet ikke uden inddragelse af alle de
involverede parter.
Den danske stat prøver at diktere den danske folkekirke ændringen, fordi den synes den kan det.
Det ligner mest noget, vi ellers plejer at kritisere mindre demokratiske stater for overfor de
religioner, der trives der.
Regeringen hævder (jf. forslaget), at sagen her ikke har noget med menneskerettigheder at gøre,
men det bør måske komme an på en prøve.
Her i Danmark ligger vi i forvejen i bunden af antal helligdage, når der sammenlignes med andre
lande vi ofte sammenligner os med. Vi har 9 helligdage, som falder udenfor søndage:
Nytårsdag (kan dog falde på en søndag)
Skærtorsdag
Langfredag
Anden Påskedag
Store Bededag
Kristi Himmelfartsdag
Anden Pinsedag
Juledag (kan dog falde på en søndag)
Anden Juledag (kan dog falde på en søndag).
Hvor mange feriedage vi har i Danmark i forhold til andre lande har intet at gøre med, hvor mange
helligdage vi har.
Forslaget om afskaffelse af Stor Bededag begrundes af regeringen især med, at vi skal have råd til
at styrke vores forsvar, hvilket er en hån imod Folkekirken.
” Ved præsentationen af regeringsgrundlaget blev det fremlagt, at regeringen vil
afskaffe en helligdag for at finansiere et løft af Danmarks forsvar i kølvandet på
Ruslands invasion af Ukraine. ”
Jf. evt.
Beskæftigelsesministeriets hjemmeside.
Kristendommen som er anledningen til Store Bededag handler jo blandt meget andet og meget
kort om, at det 5. bud siger, at ”Du må ikke slå ihjel”. Men styrkelse af forsvaret handler jo bl.a.
om, at vi som land skal blive bedre til at slå fjender ihjel, selvom det er i forsvars-sammenhæng. Så
begrundelsen for / relationen til afskaffelsen af Store Bededag virker absurd og uden forståelse for
sammenhængskraften i samfundet.
Endnu mere mærkværdigt virker det, at den reelle begrundelse nærmere er, at der skal være råd
til de skattelettelser regeringen har planer om.
Hvorvidt det er nødvendigt at styrke vores forsvar her under den opståede krig i Ukraine, er et helt
andet spørgsmål og burde være taget op allerede i 2014 i forbindelse med Ruslands annektering af
Krim dengang.
Med venlig hilsen
Flemming Nielsen
L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 5: Høringssvar fra borgere
2654743_0004.png
Alexander Budek Rosenberg ([email protected]), Ditte Lings Fiala ([email protected]), Pernille Thorsteen Madsen
([email protected]), Karen Thormann ([email protected]), BM Postkasse ([email protected])
Frank Ulrich ([email protected])
Fra:
Titel:
j.nr. 2023-197.
Sendt:
13-01-2023 18:24
Til:
Til den det vedrører i Beskæftigelsesministeriet.
Mange tak for muligheden for at kunne komme med dette hørrigssvar.
Som forsker, magtkritiker, opsøgende journalist, episk memelord og berygtet økonomisk og politisk
konspirationsteoretiker (som gentagende gange har forudset fremtiden), anser jeg mig selv som værende særdeles
kvalificeret til at udtale mig om dette lovforslag om at fjerne Store Bededag.
Det er min opfattelse at stort set alle i Danmark, som har nogen som helst rygrad og demokratisk selvbevidsthed,
opfatter den nuværende regering som et produkt af en korrupt sammensværgelse, der er skabt på baggrund af
massivt vælgerbedrag, og som har haft det formål at holde Mette Frederiksen fri for kriminel efterforskning for
hendes rolle i minkskandalen.
Det er derfor min opfattelse, at regeringen bliver opfattet som grundlæggende kriminel og illegitim af rigtig mange
danskere, som føler sig groft bedraget af medlemmerne i denne regering, samtidig med at de kan se at retsstaten
bliver eroderet foran deres øjne.
Regeringens medlemmer har således nogenlunde samme status i samfundet, som Stein Bagger havde efter IT Factory
Skandalen og Kurt Thorsen og Rasmus Trads havde efter PFA Skandalen.
Jeg foreslår derfor at lovforslaget bliver ændret, så Store Bededag i stedet bliver udskiftet med en ny helligdag, som
Regeringen så passende kan kalde store pjækkedag, store sygedag eller jeg-har-ikke-tænkt-mig-at-lave-noget-i-dag.
For det er nogenlunde samme resultat, som regeringen vil få ud af gennemførelsen af dette lovforslag, da ingen
danskere vil finde sig i at få frataget deres helligdage.
Med venlig hilsen
Frank Ulrich
Ph.d., magtkritiker, memelord, konspirationsteoretiker.
L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 5: Høringssvar fra borgere
2654743_0005.png
BM Postkasse ([email protected]), Alexander Budek Rosenberg ([email protected]), Ditte Lings Fiala ([email protected]), Pernille
Thorsteen Madsen ([email protected]), Karen Thormann ([email protected])
Hanne Bengaard ([email protected])
Fra:
Titel:
Vedr. j.nr. 2023-197
Sendt:
16-01-2023 11:14
Til:
Til Beskæftigelsesministeriet
Vedr. j.nr. 2023-197 Høring: Forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som
helligdag
Først vil jeg gerne udtrykke min store utilfredshed med, at en lov, der er så indgribende i den danske kultur,
familie- og arbejdsliv skal hastes igennem med kun en uges høringsfrist.
Når det er sagt, så vil jeg foreslå, at man trækker dette lovforslag tilbage og i stedet beder danskerne om at
komme med deres bud på, hvordan den gennemsnitlige arbejdstid kunne hæves med otte timer om året. Dette
kunne for eksempel ske i en trepartsaftale mellem regering og arbejdsmarkedets parter. På den måde kan
nødvendige hensyn til danskernes ønsker om indretning af hele livet tilgodeses, samtidig med, at der findes
gode løsninger på den påtrængende udfordring med at finde yderligere arbejdskraft.
Med venlig hilsen
Hanne Bengaard
Vesterbrogade 127 A 2. tv.
1620 København
L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 5: Høringssvar fra borgere
2654743_0006.png
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
BM Postkasse ([email protected])
Hanne Lading ([email protected])
St. Bededag, høring
17-01-2023 14:57
Kære jer, der sidder med dette.
I krig og kærlighed gælder alle kneb. At afskaffe en helligdag er i mine øjne blasfemi og burde ikke kunne
finde sted. Desuden er forlydendet om, at det indtjente ved at afskaffe helligdagen skal bruges til forsvaret en
mærkelig modsigelse i sig selv.
De fleste ønsker sig mere fred og kærlighed, ikke krig.
De bedste hilsner
Hanne Lading
Remisen 8, 3. th
Odense C
Sendt fra min iPad
L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 5: Høringssvar fra borgere
Skovlunde, d. 19. januar 2023
Til Beskæftigelsesministeriet
Vedrørende: Høringssvar vedr. Forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som
helligdag
jeres j.nr. 2023-197.
Jeg gør mig ingen illusioner om, at dette vil have nogen som helst påvirkning på den proces, som regeringen
allerede har besluttet at tromle igennem. Men som almindelig borger, skatteyder og arbejdstager vil jeg
alligevel tilkendegive min holdning og ikke mindst min dybe frustration og vrede over det, som regeringen
er ved at gøre med afskaffelse af Store Bededag.
Det her er - i mine øjne - meget større end bare et spørgsmål om en fridag og finansiering af de offentlige
finanser.
Det handler også om:
- En dybt kritisabel indgriben i den danske model på arbejdsmarkedet
og endda lige op til
overenskomstforhandlingerne.
- Forholdet imellem Folkekirken og staten i form af en ensidig indgriben i den rollefordeling, der har været
gældende siden Grundlovens indførsel i 1849.
- Det forhold, at det i Danmark
som et meget velstående land og med omtrent verdens højeste skattetryk
ikke burde være nødvendigt at kradse endnu flere penge ind. Hvis de nuværende indtægter ikke slår til, så
burde man i stedet se på prioriteringen af alle de udgifter, som afholdes.
- At der i nogle befolkningsgrupper, blandt andet indvandrere og efterkommere, fortsat er en meget lav
beskæftigelsesfrekvens - og dermed en stor arbejdskrafts-reserve der i stedet kunne aktiveres, når målet jo
er at øge arbejdsudbuddet - samtidig med at man med dette lovforslag så kræver, at
”skaffedyrene”
skal
løbe endnu hurtigere
og det endda i en tid hvor stress i forvejen fylder alt for meget,
- Det er overordnet set et angreb på en særlig dansk kulturel tradition, hvor der
i stort og småt
er
bygget en masse traditioner op. Konfirmationer, frivilligt arbejde og arrangementer i sportsforeninger, mv.
- Man kan frygte, at det er en start på en glidebane, hvor de samme argumenter kan bruges imod alle
øvrige helligdage, der ligger på hverdage.
- og endelig, sidst men absolut ikke mindst, drejer det sig også om, at regeringen med et meget snævert
folketingsflertal tromler en ændring igennem, som et
massivt
flertal af vælgerne er imod - og uden at have
fortalt deres vælgere om denne politik før det seneste valg
og endda med en ultrakort høringsfrist i denne
høring, som er i modstrid med alt, hvad man normalt gør i almindeligt lovgivningsarbejde. Og den gør det
alt sammen lynhurtigt og med
”revolverpolitik”
overfor en samlet opposition
(- og der er sikkert endnu flere punkter, men det er disse, som jeg lige kom i tanke om her og nu.)
L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 5: Høringssvar fra borgere
2654743_0008.png
Alt dette er derfor for mig udtryk for en meget magtfuldkommen regering, der bruger et meget snævert
flertal på en dybt kritisabel, forhastet og uigennemtænkt måde og med total mangel på respekt for den
demokratiske proces i Folketinget, rollefordelingen på arbejdsmarkedet, rollefordelingen imellem
Folkekirken og staten
og ikke mindst med total mangel på respekt for vælgerne (og må jeg her minde om,
at vores demokratiske styreform kaldes
”REPRÆSENTATIVT
demokrati”, hvilket
som navnet tydeligt
angiver - indebærer, at Folketinget derfor netop skal repræsentere vælgerne, hvilket regeringens snævre
flertal åbenlyst ikke gør i denne sag)
til at tromle en beslutning igennem, simpelthen fordi regeringen godt
ved, at der ikke var en jordisk chance for ellers at få gennemført den politik, hvis regeringen skulle
respektere alle de demokratiske processer, som vi som land normal roser os selv for.
Alt i alt virker det for mig simpelthen, som om regeringen har tabt sutten og er totalt ude af trit med
virkeligheden iblandt vælgerne og befolkningen (og jeg kunne lige så godt have brugt formuleringen om
regeringen havde
”drukket
af natp.....”, men det vil jeg trods alt ikke skrive i et høringssvar).
Med venlig hilsen
Hans Knudsen
Birkeengen 93
2740 Skovlunde
e-mail:
[email protected]
L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 5: Høringssvar fra borgere
Randers, d. 14. januar 2023
Høringssvar vedrørende
Forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som
helligdag
(j.nr. 2023-197)
Som almindelig dansk statsborger og vælger vil jeg hermed opfordre regeringen til at lade
lovforslaget falde, og lade Store Bededag bestå som både helligdag og fridag. Dette uddybes i det
følgende fra en række vinkler.
Kirkeligt
Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, blev helligdagen Store Bededag indført ved
kongelig forordning af 27. marts 1686. Heraf sluttes tilsyneladende, at det er uproblematisk, hvis
helligdagen ligeledes afskaffes ved kongelig forordning på lovgivers (regeringens) foranledning.
Denne anskuelsesmåde undlader fuldstændig at forholde sig til de historiske forhold.
For det første var initiativet i 1686 på biskoppelig foranledning, ikke på kongens foranledning. Selv
om det var kongen, der som statskirkens overhoved formelt dekreterede ændringen af helligdage,
var det på kirkens initiativ. I nutiden er hverken biskopper eller andre dele af kirken er blevet
spurgt, før initiativet blev indskrevet i regeringsgrundlaget. At forsøge at gå i dialog efterfølgende er
tomt, hvis beslutningen allerede er truffet.
For det andet var den danske kirke i 1686 netop en statskirke, hvorfor en ændring i kirkens
helligdage hørte under kongen. Med Grundloven af 5. juni 1849 ændrede kirken imidlertid status og
blev en
folkekirke,
der ”understøttes som sådan af staten” – understøttes, ikke styres. At bestemme,
hvilke dage der skal regnes som kirkelig helligdage handler direkte om kirkens indre forhold, ikke
kun kirkens ydre, samfundsrelaterede forhold.
Det er muligt, at proceduren er juridisk korrekt, men det er disrespekt for folkekirken, hvis
regeringen ensidigt beslutter at afskaffe (eller for den sags skyld at indføre) en helligdag.
Man kan også undre sig såre over sammenkoblingen af midler til Danmarks militær, og så en
kirkelig helligdag tiltænkt bøn. Havde man i stedet opfordret kirken til at bruge dagen på at bede for
fred, så der ikke var brug for helt så meget militær, ville det kirkeligt set give en vis mening – men
undertegnede er fuldt ud klar over, at det ikke er politisk relevant i (det kristne land) Danmark.
Rent praktisk er det naturligvis også at betydning, at Store Bededag i de senere år er blevet en
meget populær dag at afholde konfirmation på. Man kan sige, at dagen dermed i praksis har ændret
indhold, men den er bestemt ikke blevet irrelevant, tværtimod har den vundet opmærksomhed i den
brede befolkning – den som er folkekirkens medlemmer.
Arbejdsmarkedet
Bemærkningerne til lovforslaget gør meget ud af at redegøre for de praktiske forhold om løn, bruger
dernæst 3�½ side på de økonomiske konsekvenser for det offentlige, og så blot 8 linjer på de
1/4
L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 5: Høringssvar fra borgere
økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, som kun vurderes at være positive. De negative
konsekvenser for festarrangører, spisesteder m.v. ved at afskaffe en populær festdag
(konfirmationerne) er tilsyneladende helt overset.
Konsekvenserne af at miste en fridag berøres slet ikke. Hvis det er så vigtigt, at vi alle arbejder en
dag mere, så kunne man jo lige så vel have indført en årlig lørdag som arbejdsdag, skåret en dag fra
de årlige 25 feriedage og/eller ændret på antallet af feriefridage, for ikke at tale om at afskaffe 1.
maj og grundlovsdag som fridag for mange. Undertegnede er udmærket klar over at ovennævnte
forslag til afskaffelse af fridage er politisk set umulige. De nævnes da også primært for at
tydeliggøre indgrebets omfang i forhold til den måde, arbejdsmarkedet fungerer på i Danmark. Sagt
på en anden måde: Hvor er den store arbejdsmarkedsmæssige forskel på at afskaffe Store Bededag
som fridag, og så at afskaffe en årlig lørdag som fridag?
Endelig kommer lovforslaget helt uden at arbejdsmarkedets parter er blevet inddraget i beslutningen
om at fremsætte det. Hvor afskaffelse af helligdagen uden forudgående inddragelse viser disrespekt
for kirken, viser afskaffelse af en fridag uden forudgående inddragelse disrespekt for
arbejdsmarkedets parter.
Økonomisk
Undertegnede er ikke økonom og anerkender, at regnemodellerne peger på et forventeligt
samfundsøkonomisk overskud ved afskaffelse af helligdagen (regnet i kroner og ører, uden at
forholde sig til værdien af fritid).
Men denne beregning er tilsyneladende foretaget under en alt-andet-lige forudsætning. Hvis man
lige før i forvejen svære overenskomstforhandlinger politisk set gennemtvinger en upopulær
afskaffelse af en fridag, så øger det risikoen for en storkonflikt. En storkonflikt vil være dyr for
samfundet.
Er der regnet på, hvor mange år der skal gå, før det samlet giver samfundsøkonomisk overskud,
hvis afskaffelsen af Store Bededag kommer til at bevirke en storkonflikt, som ellers kunne have
være undgået?
Samfundsmæssigt
Som samfund har vi efterhånden ikke mange dage tilbage, hvor vi er fælles om at holde fri. Efter
lukkelovens afskaffelse er der samfundsmæssigt set mindre og mindre forskel på hverdag og
weekend.
Fælles fridage er med til at give sammenhængskraft for et samfund. Endnu har helligdagene status
af at være dage, hvor hovedparten af samfundet er fælles om at holde fri. Naturligvis må en række
opgaver også løses på helligdage, men selv hvis man går på arbejde på en helligdag, så er man klar
over at det er noget særligt (faktisk er det tegn på, at man løser så vigtig en opgave, at den ikke bare
kan udskydes).
At afskaffe en helligdag har derfor ikke blot økonomiske konsekvenser, det bidrager også til at
udhule samfundets sammenhængskraft.
2/4
L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 5: Høringssvar fra borgere
Krisetider
Selv om ordet krise ikke nævnes i hverken lovforslag eller bemærkninger, så er afskaffelsen af en
helligdag i regeringens offentlige fremstilling blevet koblet sammen med den krise vi står i, en
situation, hvor der er brug for øgede bevillinger til forsvaret. Af flere årsager klinger dette argument
imidlertid hult.
For det første er der intet nyt i, at Danmark i årevis har lovet NATO med tiden at hæve sine
forsvarsbevillinger til 2% af bruttonationalproduktet. Det nye er blot, at vi står i en situation, hvor
det bliver tydeligt, at det har været kortsigtet ikke at forholde sig til løftet noget tidligere.
For det andet er der, som påpeget af mange andre, ingen specifik sammenhæng mellem et
økonomisk hul ét sted, og en mulig samfundsmæssig indtægtskilde eller besparelse et andet sted.
Det er det samlede statsbudget, som skal balancere. Hvis regeringens budgetforslag har svært ved at
balancere, så kan det lige så vel siges at skyldes andre udgifter, f.eks. øgede udgifter fra hævet
topskattegrænse (undertegnede betaler med de nuværende regler selv topskat, og fortsætter gerne
med det, hvis det er hvad der skal til, for at lovforslaget droppes). Hverken lovforslaget eller
diskussionen omkring det har på noget tidspunkt anført en naturlig sammenhæng mellem en
kirkelig helligdag og forsvaret, kun at vi står i en krise.
For det tredje: Dette er ikke Danmarks eller verdens hverken første eller sidste krise. I nyere tid har
vi haft både finanskrise og coronakrise. Ingen af disse har været magen til de foregående kriser.
Fremtiden vil uden tvivl bringe både flere kriser og flere gode tider imellem kriserne – eller flere
gode tider med kriser imellem, som det også kan anskues. Ja, en krise er en tid til at besinde sig og
et tidspunkt, hvor det kan være nødvendigt at tage upopulære beslutninger. Men blot det, at en krise
er af en anden type end de foregående kriser, er ikke et argument for på historisk vis at vise
disrespekt for de involverede parter og haste lovgivning igennem. Det føles næsten trættende at
nævne, men: Minksagen er et eksempel på, at forhastet lovgivning sjældent er en fordel i længden.
Politisk
Danmark står i en krisetid, og Danmark har fået en historisk bred regering hen over midten. Begge
dele giver politisk set muligheder – politisk kapital – og regeringen har meldt ud, at der er en række
reformer i vente. Hvorfor så bruge en meget stor del af denne politiske kapital, hos befolkningen
såvel som det øvrige Folketing, på en sag som denne? Statsøkonomisk er der tale om en temmelig
lille manøvre, opmærksomhedsmæssigt er det blevet en meget stor sag. En gennemtrumfning vil
muligvis vise beslutsomhed fra regeringens side, men vil ikke give indtryk af lydhørhed, ligesom
prioritetssansen kan betvivles.
I stedet kunne regeringen vise lydhørhed. Vise at man har format til at turde erkende en fejl og
ændre kurs i tide til at undgå fejlen. Her og nu koster det måske en ridse i selvtillidens lak foruden
en række kritiske interviews. Men i længden er det at turde erkende en fejl noget, som giver langt
mere end det koster. I forhold til én selv giver det mod til at ranke ryggen, i forhold til andre giver
det langt mere respekt end at sætte sin vilje igennem blot fordi man kan.
3/4
L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 5: Høringssvar fra borgere
Undertegnede håber, at Danmark har en regering med tilstrækkeligt format.
Med venlig hilsen
Lars Jødal
Splejservej 11, 1.th.
8900 Randers C
4/4
L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 5: Høringssvar fra borgere
2654743_0013.png
BM Postkasse ([email protected]), Alexander Budek Rosenberg ([email protected]), Ditte Lings Fiala ([email protected]), Pernille
Thorsteen Madsen ([email protected]), Karen Thormann ([email protected])
Michael Andersen ([email protected])
Fra:
Titel:
2 kommentarer til lovforslaget vedr. store bededag j.nr. 2023-197
Sendt:
15-01-2023 21:51
Til:
Hej!
Jeg har 2 bemærkninger til lovforslaget.
For det første kan jeg ikke se, at kgl. forordning af 27. marts 1686 er lagt ind i Retsinformation. Gældende lovgivning
SKAL ligge i Retsinformation. I bør derfor straks lægge forordningen ind i Retsinformation og i øvrigt sikre at alle
andre gældende regler ligger i Retsinformation.
For det andet mener jeg ikke det er åbenbart, at der er hjemmel til at ophæve forordningen ved en ny kgl.
forordning. Efter grundlovens indførelse i 1849 er kompetencen til at lovgive overført til Folketinget. Undtagelsen er
grundlovens § 25:
”Kongen meddeler dels umiddelbart, dels gennem vedkommende regeringsmyndigheder sådanne bevillinger og
undtagelser fra lovene, som enten ifølge de før 5. juni 1849 gældende regler er i brug, eller hvortil hjemmel
indeholdes i en siden den tid udgiven lov.”
Det fremgår af
https://www.ft.dk/da/dokumenter/bestil-publikationer/publikationer/mingrundlov/min-
grundlov/kapitel-3/paragraf-25
at det var ment som en overgangsbestemmelse indtil Folketinget har fået skrevet nye
love.
Det er af forvaltningseksperter (fx Alf Ross og Ole Espersen) antaget, at reglen kun kan bruges indtil Folketinget har
lovgivet om emnet. Dvs. hvis der efter 1849 er udarbejdet regler på området, så bortfalder muligheden for at bruge §
25. Forordningen indeholder fx bestemmelser om at værtshuse mv. skal holde lukket. Eftersom Folketinget har
vedtaget lukkeloven, så er det jo ikke indlysende, at der ikke er fastsat nyere love på området.
Samme forvaltningseksperter hæfter sig desuden ved, at der skal være tale om at man fortsætter en praksis, der
eksisterede før grundloven (primært bevillingen af skilsmisser). Der kan der næppe siges at være praksis for, at
kongen (dronningen) opretter eller nedlægger helligdage. Hvor mange eksempler kan ministeriet fx nævne på nye
eller ophævede helligdage siden 1849?
For at undgå tvivl om hvorvidt forordningen kan ophæves uden lovhjemmel foreslår jeg, at der indsættes en
bestemmelse om at ophæve forordningen.
Det kræver jo blot én utilfreds borger, virksomhed, organisation osv., som gør indsigelser mod ophævelsen, og så
skal man igennem en retssag, som kan tage årevis. Der har fx lige været en længere sag mht. reglerne om flagning.
Dette kan undgås ved at ophæve forordningen ved lov. Da Folketinget alligevel skal behandle lovforslaget om
konsekvensændringer, så vil det på ingen måde kunne siges at være en belastning for Folketinget at skulle ophæve
forordningen.
Mvh.
Michael Andersen
Ternevej 25
Viby
L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 5: Høringssvar fra borgere
2654743_0014.png
Til
Beskæftigelsesministeriet
Jydby, 14.1.2023
Vedr.
j.nr. 2023-197
- høringssvar vedr. St. Bededag
Jeg afgiver hermed følgende høringssvar:
1. Afskaffelsen af St. Bededag.
Uden at gå ind i den økonomiske argumentation skal jeg undre mig over valget af lige
præcis St. Bededag. Det er en ’dansk’ helligdag besluttet af en dansk biskop og fastlagt af
en dansk konge.
2. Alternativer - f.eks. Kr. Himmelfart
Der er jo mange alternativer til denne helligdag f.eks. Kr. Himmelfartsdag. Den dag er ikke
helligdag i ret mange lande ej heller i Europa. Det samme gælder Skærtorsdag.
Ved at afskaffe Kr. Himmelfartsdag ville man jo få 2 dages arbejdsgevinst, da mange holder
fri fredag efter helligdagen.
3. MEN, det er en dårlig idé
at øge antallet af arbejdstimer for den enkelte medarbejder. Stressniveauet i Danmark er
for højt - ikke mindst blandt børn og det slår ud i usikre, utilpassede, ensomme unge
mennesker, hvor alt for mange ikke får gjort uddannelse mm. færdig.
4. Hvorfor en kongelig resolution?
Det virker underligt, at regeringen vil tvinge overhovedet for Folkekirken til at afskaffe St,
Bededag. Der findes jo masser af helligdage hos andre trossamfund, som ikke er fridage.
Det synes meget forkert, at regeringen på egen hånd beslutter at afskaffe en sådan for
Folkekirken.
Med venlig hilsen
Michael Arbirk,
Norupvej 41
5450 Otterup
L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 5: Høringssvar fra borgere
Svend Andersen, professor emeritus, dr.theol.
Aarhus Universitet
Til Beskæftigelsesministeriet
HØRINGSSVAR, j.nr. 2023-197.
Vedr. afskaffelse af Store Bededag
På ministeriets hjemmeside præsenteres lovforslaget om store bededag bl.a. på følgende måde:
Store bededag er indført som helligdag ved kgl. forordning af 27. marts 1686 og vil blive
afskaffet som helligdag ved kgl. resolution efter indstilling fra kirkeministeren.
Store bededag bliver med lovforslaget en almindelig arbejdsdag.
Det første punkt har som bekendt mødt stor modstand inden for Folkekirken og strider mod den til-
bageholdenhed over for såkaldte indrekirkelige spørgsmål, som regeringer hidtil har praktiseret.
Det spørgsmål er i mellemtiden blevet besvaret, idet regeringen ønsker at afskaffe selve den folkekir-
kelige helligdag Store Bededag og den dertil hørende fridag mv.
Men i virkeligheden er punktet overflødigt, idet man jo kan og bør skelne mellem Store Bededag som
kirkelig helligdag og som fridag. Det andet punkt ovenfor sigter mod at afskaffe fridagen. Ifølge
offentlige udtalelser fra kirkeministeren skyldes ønsket om også at afskaffe selve helligdagen, at dette
er en forudsætning for at undgå forbuddet mod salg fra butikker osv., jf
Lov om detailsalg fra butikker
m.v.,
§ 2.
Det må dog bero på en misforståelse, idet der blandt førende eksperter i både kirkeret og statsret er
enighed om, at en enkel løsning som følgende måtte være mulig:
Lov om konsekvenser ved
ændring
af store bededag
Løn- og ansættelsesvilkår
§ 1. Store bededag anses som en almindelig arbejdsdag, hvor de løn- og ansættelsesvil-
kår, som i øvrigt gælder på almindelige arbejdsdage, finder anvendelse.
De gældende
regler om detailhandlens lukketider ophæves for Store Bededags vedkommende.
Man kunne i givet fald tilføje
Stk. 2. Store Bededags kirkelige status ændres ikke.
Brugen af kongelig resolution som førkonstitutionel anordningsmagt forekommer at være helt over-
flødig og vil forebygge den truende belastning af forholdet mellem stat og kirke.
L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 5: Høringssvar fra borgere
Til Beskæ igelsesministeriet
Odense, tirsdag den . januar
Høringssvar vedr. Forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som helligdag
(j.nr.
- )
Jeg tilslutter mig biskoppernes fælles udtalelse imod afskaffelsen af store bededag (jf.
biskoppernes brev til regeringen af . januar
).
Med venlig hilsen
Thomas Hårbøl
sognepræst, Ansgars Kirke (Odense), og studenterpræst, UCL.
L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 5: Høringssvar fra borgere
2654743_0017.png
Regeringen kan naturligvis lovligt udnytte sit absolutte flertal til at
vedtage forslaget om at afskaffe Store Bededag som helligdag.
Jeg synes dog regeringen for sin egen skyld bør overveje følgende:
1) Man bør ikke hastigt og tankeløst bryde med den hidtidige skik om,
at der ikke lovgives om Folkekirkens indre anliggender uden
inddragelse af kirken. Sagen er vigtig. Har vi en statskirke eller – som
Grundloven siger – en evangelisk-luthersk folkekirke som staten
støtter. Hvad bliver det næste, vil mange spørge om? Man kan
selvfølgelig hævde, at Folkekirken jo fortsat kan holde gudstjenester på
dagen – men er det ikke et ”prokuratorkneb”? NB. Er det undersøgt,
om der er stadig gældende bestemmelser i Danske Lov, som
overtrædes?
2) Man bør heller ikke hastig og tankeløst bryde med princippet om, at
man ikke lovgiver for arbejdsmarkedsforhold, som hører under ”den
danske aftalemodel”. Det forekommer i den anledning
selvmodsigende, at regeringen netop har anlagt sag ved EU-domstolen
for at hindre EU i at gøre det samme: lovgive om danske
arbejdsmarkedsforhold.
3) Det er uheldigt, at loven bryder med rigsfællesskabets enhed på et
så symbolsk område som vore fælles helligdage.
Og det allervigtigste:
Der har vel aldrig i lange tider været mere brug
for en bods- og bededag end nu. Hvor vi bekender vore mange synder
og beder for regering, Folketing og øvrigheden i øvrigt. Og for
Danmarks frihed og fred. Og beder for en retfærdig fred i Ukraine. Det
ville klæde regering og Folketing at skrotte denne lov og i stedet
”blande sig i Folkekirkens indre anliggender” på en mere evangelisk
måde og udsende en opfordring til biskopperne og menighederne om
at tage Store Bededag alvorlig som bod- og bededag
.
Med venlig hilsen Thorkil Sohn, fhv. efterskoleforstander,
[email protected]
Bildtsvej 26, 6950 Ringkøbing.
L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 5: Høringssvar fra borgere
2654743_0018.png
BM Postkasse ([email protected]), Alexander Budek Rosenberg ([email protected]), Ditte Lings Fiala ([email protected]), Pernille
Thorsteen Madsen ([email protected]), Karen Thormann ([email protected])
Henning Bakke Jensen ([email protected])
Fra:
Titel:
j.nr. 2023-197 Høring om konsekvenser ved afskaffelse af store bededag
Sendt:
16-01-2023 13:25
Til:
Kære Beskæftigelsesministeriet
Indledningsvist vil jeg gerne udtrykke min forundring over den minimale høringsfrist på 7 dage til et så om
sig gribende emne som afskaffelse af en helligdag er i forhold til det danske samfund, arbejdsliv, familieliv og
kulturliv.
Derfor vil jeg foreslå at man trækker lovforslaget tilbage og i stedet for beder befolkningen om at komme med
deres bud på hvordan den gennemsnitlige arbejdstid kan hæves med de 8 timer, som store bededag udgør.
Metoden kunne eksempelvis være en trepartsforhandling mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter. På
den måde kan mange hensyn til borgernes indretning af livet tilgodeses samtidig med at der findes gode
løsninger på udfordringen som ønskes løst med at finde yderligere arbejdskraft.
Med venlig hilsen
Henning Bakke Jensen
Vesterbrogade 127A 2. tv.
1620 København V
L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 5: Høringssvar fra borgere
2654743_0019.png
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Ditte Lings Fiala ([email protected])
Hans Jørgen Christiansen ([email protected])
Høringssvar lov om store bededag
16-01-2023 19:29
j.nr.
2023-197.
Jeg ønsker hermed at kommentere loven om store bededag.
Jeg finder det forfærdeligt og grundlovsstridigt, at regeringen på
først dette, senere vel andre, griber ind i den frie aftaleret.
Det er ren diktaturlovgivning hvor Danmark ikke mere kan
betegnes som en retsstat. Skam over regeringen.
Hans Jørgen Christiansen.
L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 5: Høringssvar fra borgere
2654743_0020.png
Alexander Budek Rosenberg ([email protected]), BM Postkasse ([email protected]), Ditte Lings Fiala ([email protected]), Karen
Thormann ([email protected]), Pernille Thorsteen Madsen ([email protected])
Johanne Schilling ([email protected])
Fra:
Titel:
Høringssvar vedr. afskaffelse af Store bededag (j. nr. 2023-197)
Sendt:
17-01-2023 22:51
Til:
Til rette vedkommende
Jeg er stærkt imod forslaget om at afskaffe Store bededag.
Min modstand skyldes mange forskellige faktorer:
1. Traditioner er vigtige
Traditioner binder os sammen. De er fælles referencerammer, og de er noget vi kan være fælles om.
Traditioner er ikke ligegyldige forstyrrelser i vores ellers produktive hverdag, de er vores bindeled til
hinanden og til vores fælles historie.
2. Pauser er vigtige
Teknologiske fremskridt har i den grad øget hastigheden i vores kommunikation og produktion. Alligevel er
arbejdstiden ikke reduceret de sidste 32 år. Tværtimod arbejder forældre mere og børn bruger flere timer i
institutioner og skoler. Mange mistrives, og én af grundene er måske at det er svært at finde tid til de
relationer og fællesskaber som gør livet værd at leve.
3. Overenskomster er vigtige
Dette lands politikere har nægtet at rette op på den bevidste underbetaling af traditionelle “kvindefag” (som
eks. sygeplejerske) ift. traditionelle mandefag, fordi det ville være et indgreb i “den danske model”. Men når
det handler om at fjerne tilkæmpede rettigheder, som kompenserende fridage og løntillæg for arbejde på
helligdage - og dermed YDERLIGERE at forringe eksempelvis sygeplejerskernes vilkår, så kan det nærmest
ikke gå hurtigt nok med at få gennemtrumfet et indgreb.
4. Den danske folkekirke er vigtig
For 3 ud af 4 danskere danner folkekirken rammen om livet. Det religiøse liv, men i høj grad også det helt
almindelige menneskeliv. Det er de kristne traditioner, der for langt de fleste fastsætter livets milepæle og
åndehuller. I Danmark hænger stat og kirke sammen med monarken som overhoved. De folkevalgte politikere
har selvfølgelig indflydelse på folkekirken. Men kirkens indre anliggender har hidtil været behandlet med
respekt for, at folkekirken selv skal tages med på råd. Heller ikke dette har regeringen respekteret med den
igangværende proces.
5. Lighed er vigtigt
Et samfund med kolossal ulighed mellem rig og fattig er ikke “dynamisk”, som nogle gerne vil have os til at
tro. Et samfund der dyrker og udbygger uligheden er grundlæggende uretfærdigt og amoralsk. Vi har en pligt
til at omfordele goder, så samfundet har ressourcer til at drage omsorg for alle sine borgere - og særligt de
svageste og mest udsatte: Syge, børn, ældre og fattige. Vores velfærdsstat er under pres. Daginstitutioner,
sundhedsvæsenet, skoler, ældreplejen, handicapområdet mangler penge, uddannede medarbejdere og
ressourcer. Så lad være med at skære på disse vigtige funktioner - eksempelvis ved de facto at skære dem i løn
OG fritid - og afblæs i stedet de planlagte skattelettelser og læg større skat på formuer, aktieindtægter, arv og
luk nogle af de himmelråbende huller i lovgivning og kontrol som lader svindlere stjæle penge fra
skattevæsnet og multinationale selskaber skamløst hive skattefri profitter ud af deres danske omsætning.
Lyt til de andre partier som ikke fik plads i jeres “brede” regering - de er ALLE imod.
Lyt til den samlede danske fagbevægelse - de er ALLE imod.
Lyt til danskerne - og hvis I virkelig er i tvivl om hvad vi mener? Så lad os stemme om det!
L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 5: Høringssvar fra borgere
Med venlig hilsen
Johanne Schilling
L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 5: Høringssvar fra borgere
2654743_0022.png
BM Postkasse ([email protected]), Alexander Budek Rosenberg ([email protected]), Karen Thormann ([email protected]), Ditte
Lings Fiala ([email protected]), Pernille Thorsteen Madsen ([email protected])
Club Rugmarken ([email protected])
Fra:
Titel:
høringssvar
Sendt:
18-01-2023 15:30
Til:
Til rette vedkommende.
Ved folketingsvalget var flere partier fremme og tale om afbureaukratisering.
Jeg var en af dem, der sukkede efter en bred regering, som havde mod til at vise borgere og offentlige og private
ansatte tillid; hvor vi kunne spare milliarder i kontrol og centralstyring.
I stedet for at fjerne en helligdag og gøre den til arbejdsdag – kunne regeringen så ikke overveje at fjerne statsstyring,
kontrolskemaer og mistillid og så indføre 330 reelle arbejdsdage i stedet.
Med venlig hilsen
Morten Seindal Krabbe
Sognepræst Thyregod- Vester kirker
Skovlunden 90
7323 Give
Tlf: 5155 4022/24416661
Mail: [email protected]
L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 5: Høringssvar fra borgere
2654743_0023.png
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
BM Postkasse ([email protected])
Ib K. ([email protected])
j.nr. 2023-197
18-01-2023 17:53
Til Beskæftigelsesministeriet
Høring: Forslag til lov om konsekvenser af afskaffelsen af store bededag som helligdag:
Grundloven §4 – Folkekirken understøttes af staten.
Regeringen må respektere folkekirken og dermed folkets helligdage.
Grundloven §32 stk. 7. - Folketingsmedlemmer skal holde grundloven.
Grundlovens §4 skal holdes. Folkekirken skal høres og deres mening have stor vægt.
Det er helt logisk, at helligdage skal ligestilles med de andre fridage i ferieloven og feriefridage i
overenskomsterne.
De fridage er en ret for lønmodtagerne. Se feks.. ferieloven §1.
Helligdage er selvfølgelig indregnet i aftalerne mellem lønmodtager og arbejdsgiver. De aftaler skal
Politikerne ikke blande sig i = Den danske model.
Store bededag er indført i 1686. Man kan ikke uden videre afskaffe en 337 års ret, om betalt frihed
Man må efterhånden sige, at helligdagene er blevet en naturlig ret. Hævd har man feks. efter 20 år.
Afskaffelse af en helligdag, skal mindst kræve en folkeafstemning.
Når det nu er kom frem, at forsvarsministeriet åbenbart slet ikke har styr på, hvad vores penge går til, er det
vist ikke klogt, at sende flere penge den vej i øjeblikket.
Det må der ryddes op i først og få et overblik over økonomien.
At regeringen vil fjerne en helligdag fra befolkningen, for at få penge til krig, virker også meget moralsk
upassende.
Da Helligdage handler vel om kærlighed, fordybelse og fællesskabet til hinanden… ?
Hvis store bededag bliver en arbejdsdag, hvad koster det i co2 kvote og ekstra energiforbrug?
Pendler kørsel, ekstra tog & bus, ekstra erhvervskørsel, ekstra produktion, ekstra varme & energi osv..
Jeg vil gerne se en meget mere nøjagtig udregning, hvor alt er med, om nedlæggelse af en helligdag også
kan give det beløb i overskud årene frem, som det bliver påstået.
Man er også nød til, at se på de menneskelige konsekvenser, f.eks.:
Jeg selv er uddannet håndværker og har altid passet mit arbejde og betalt min skat. Det meste af mit
arbejdsliv har jeg overarbejdet 100 – 400 timer pr år.
Også ud på aftenen / nat og weekender. I perioder har jeg også arbejdet rundt i landet og været væk fra
hjemmet i flere dage.
Årene har slidt fysisk på mig. Så smerter i led og krop, er desværre blevet en del af min normale hverdag.
Helligdage, weekend og ferie har altid været et lille pusterum, for at få energi til at fortsætte arbejdet. Med
årene er det blevet vigtigere og nu en nødvendighed.
L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 5: Høringssvar fra borgere
Så fjernelse af en helligdag, vil gøre ekstra ondt på en slidt håndværker som mig. Alt er ikke penge her i
livet.
Venlige hilsener
Ib Kristensen
Markdannersvej 33
6600 Vejen
L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 5: Høringssvar fra borgere
2654743_0025.png
Alexander Budek Rosenberg ([email protected]), BM Postkasse ([email protected]), Ditte Lings Fiala ([email protected]), Karen
Thormann ([email protected]), Pernille Thorsteen Madsen ([email protected])
Jonathan Wenstrup ([email protected])
Fra:
Titel:
Høringssvar vedr. afskaffelse af Store bededag (j. nr. 2023-197)
Sendt:
19-01-2023 10:10
Til:
Til rette vedkommende
Jeg er enig i alle nedenstående punkter, som en anden bekymret borger har skrevet ind om:
Jeg er stærkt imod forslaget om at afskaffe Store bededag.
Min modstand skyldes mange forskellige faktorer:
1. Traditioner er vigtige
Traditioner binder os sammen. De er fælles referencerammer, og de er noget vi kan være fælles om.
Traditioner er ikke ligegyldige forstyrrelser i vores ellers produktive hverdag, de er vores bindeled til
hinanden og til vores fælles historie.
2. Pauser er vigtige
Teknologiske fremskridt har i den grad øget hastigheden i vores kommunikation og produktion. Alligevel er
arbejdstiden ikke reduceret de sidste 32 år. Tværtimod arbejder forældre mere og børn bruger flere timer i
institutioner og skoler. Mange mistrives, og én af grundene er måske at det er svært at finde tid til de
relationer og fællesskaber som gør livet værd at leve.
3. Overenskomster er vigtige
Dette lands politikere har nægtet at rette op på den bevidste underbetaling af traditionelle “kvindefag” (som
eks. sygeplejerske) ift. traditionelle mandefag, fordi det ville være et indgreb i “den danske model”. Men når
det handler om at fjerne tilkæmpede rettigheder, som kompenserende fridage og løntillæg for arbejde på
helligdage - og dermed YDERLIGERE at forringe eksempelvis sygeplejerskernes vilkår, så kan det nærmest
ikke gå hurtigt nok med at få gennemtrumfet et indgreb.
4. Den danske folkekirke er vigtig
For 3 ud af 4 danskere danner folkekirken rammen om livet. Det religiøse liv, men i høj grad også det helt
almindelige menneskeliv. Det er de kristne traditioner, der for langt de fleste fastsætter livets milepæle og
åndehuller. I Danmark hænger stat og kirke sammen med monarken som overhoved. De folkevalgte politikere
har selvfølgelig indflydelse på folkekirken. Men kirkens indre anliggender har hidtil været behandlet med
respekt for, at folkekirken selv skal tages med på råd. Heller ikke dette har regeringen respekteret med den
igangværende proces.
5. Lighed er vigtigt
Et samfund med kolossal ulighed mellem rig og fattig er ikke “dynamisk”, som nogle gerne vil have os til at
tro. Et samfund der dyrker og udbygger uligheden er grundlæggende uretfærdigt og amoralsk. Vi har en pligt
til at omfordele goder, så samfundet har ressourcer til at drage omsorg for alle sine borgere - og særligt de
svageste og mest udsatte: Syge, børn, ældre og fattige. Vores velfærdsstat er under pres. Daginstitutioner,
sundhedsvæsenet, skoler, ældreplejen, handicapområdet mangler penge, uddannede medarbejdere og
ressourcer. Så lad være med at skære på disse vigtige funktioner - eksempelvis ved de facto at skære dem i løn
OG fritid - og afblæs i stedet de planlagte skattelettelser og læg større skat på formuer, aktieindtægter, arv og
luk nogle af de himmelråbende huller i lovgivning og kontrol som lader svindlere stjæle penge fra
skattevæsnet og multinationale selskaber skamløst hive skattefri profitter ud af deres danske omsætning.
Lyt til de andre partier som ikke fik plads i jeres “brede” regering - de er ALLE imod.
Lyt til den samlede danske fagbevægelse - de er ALLE imod.
L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 5: Høringssvar fra borgere
Lyt til danskerne - og hvis I virkelig er i tvivl om hvad vi mener? Så lad os stemme om det!
Venlig hilsen Jonathan Wenstrup
L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 5: Høringssvar fra borgere
2654743_0027.png
BM Postkasse ([email protected]), Alexander Budek Rosenberg ([email protected]), Ditte Lings Fiala ([email protected]), Pernille
Thorsteen Madsen ([email protected]), Karen Thormann ([email protected])
Jens Frederik Gramstrup Agger ([email protected])
Fra:
Titel:
Høring: Forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som helligdag (j.nr. 2023-197)
Sendt:
19-01-2023 11:03
Til:
Lovforslaget er et forslag om udvidelse af arbejdstiden med 1 dag eller 7,4 timer på et år.
Et simpelt alternativ til den komplicerede afskaffelse af store bededag kunne være at udvide
arbejdstiden med 1 time om måneden, men placeret på almindelige hverdage. En ekstra time om
måneden vil alle danskere kunne administrere og placere ganske smidigt i forhold til arbejdspladsen og
i relation til privatliv og fritid; en ekstra time per måned ville endog overstige 7,4 ekstra timer som
foreslået. Økonomisk set vil der, i forhold til det fremsatte forslag, også være en besparelse i
transporttid og transportudgift mellem hjem og arbejdsplads, fordi man bare kan forlænge med en time
på en almindelig arbejdsdag, og derved undgå transport frem og tilbage den ekstra dag, der er
foreslået.
Jeg er sikker på denne model er nemmere at få alle til at acceptere, og derved undgå at rigtig mange
bliver “kørt over” i beslutningsprocessen, som tilfældet er i det fremsatte lovforslag.
Venlig hilsen
Jens Frederik Agger
Høstbuen 87
2750 Ballerup
Jens Frederik Gramstrup Agger
Lektor i veterinær epidemiologi og retsmedicin
Dyrlæge, MPVM, ph.d., Diplomat ECVPH, Specialist i veterinær samfundsmedicin
Københavns Universitet
Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab
Sektion for Dyrevelfærd og Sygdomsbekæmpelse
Grønnegårdsvej 8
1870 Frederiksberg C
TLF 35 33 35 85
DIR 35 33 30 13
[email protected]
Sådan beskytter vi persondata
L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 5: Høringssvar fra borgere
2654743_0028.png
BM Postkasse ([email protected]), Alexander Budek Rosenberg ([email protected]), Ditte Lings Fiala ([email protected]), Karen
Thormann ([email protected]), Pernille Thorsteen Madsen ([email protected])
Carsten Hersom ([email protected])
Fra:
Titel:
Høringssvar til "Lovforslag om at afskaffe store bededag som helligdag", j.nr. 2023-197.
Sendt:
19-01-2023 21:51
Til:
Det ser ud som om almindelige borgere ikke er inviteret til at give et høringssvar?
Jeg vil nu alligevel afgive dette:
A)
Det er almindeligt, fx i IT-branchen, at have fuldtidsbeskæftigelse via flere delansættelser. Et typisk
eksempel kunne være mandag hos én arbejdsgiver, tirsdag og onsdag hos en anden, og torsdag samt fredag
hos en tredie.
Der er altså ikke tale om timelønsansættelse men månedslønnede deltidsstillinger.
Man må formode, at arbejdsgivere med deltidsansatte om fredagen har indregnet i lønnen, at et antal
fredage er fridage.
I følge forslagets §3 stk 2 vil alle tre arbejdsgivere i eksemplet skulle betale et tillæg på 0,45%, men kun den
ene vil få mere arbejdstid for pengene.
Det er typisk små virksomheder der rammes.
Vælger man i stedet at ændre ferieloven til at reducere antallet af årlige feriedage med én, så vil loven være
retfærdig i forhold til alle arbejdsgivere.
B)
Nytårsdag betragtes i den brede befolkning som en fridag givet af hensyn til evt tømmermænd efter
nytårsaften.
Det virker ganske uanstændigt, at man vælger at bevare en fridag, der bedst kan ses som statslig støtte til
en upassende drukkultur.
Særligt ærgeligt er det, at man netop da COVID19-pandemien har kostet allerflest
menneskeliv,
bevarer en
fridag relateret til smittespredende aktiviteter midt i højsæsonen for smitsomme sygdomme.
Dagen efter Skt Hans aften var tidligere også en fridag. Folk kan fint finde ud af at møde ædru på arbejde
denne dag eller lægge en feriedag her efter behov.
C)
Ministeriet foreslår, at store bededag "i modsætning til de øvrige helligdage ikke er knyttet til de kristne
højtider".
Men da dagen er ment som erstatning for en række andre oprindelige helligdage med tilknytning til
højtiderne, så er dagen jo netop knyttet til kristne højtider.
Den har blot ikke et tidsmæssigt direkte sammenfald med de oprindelige helligdage, som var spredt ud over
året.
En passende kompensation herfor vil være at omdøbe ugedagenes navne til gode kristne navne.
Sprogforskerne relaterer de nuværende navne til uønskede afgudsnavne.
Bedste hilsner
Carsten Hersom
L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 5: Høringssvar fra borgere
Thøger Larsens Allé 3
2750 Ballerup
Mobil 2798 4329
L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 5: Høringssvar fra borgere
2654743_0030.png
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
BM Postkasse ([email protected])
Appel IT v/Martin Appel ([email protected])
Høringssvar til lovforslag om afskaffelse af store bededag som helligdag
20-01-2023 07:08
Hej Beskæftigelses ministerium
Jeg ved godt at høringsfristen var i går, men jeg kunne simpelthen ikke se på siden med jeres
lovforslag, hvor man skulle sende ens høringssvar hen, så nu sender jeg til denne mail adr. i håbet om
at mine forslag bliver taget med i betragtning.
Her får i mine tanker og forslag til jeres lovforslag om afskaffelse af store bededag som helligdag:
I stedet god at afskaffe Store Bededag som helligdag kan man i stedet øge arbejdsindsatsen for
Danskerne f.eks. ved at gøre flg.:
Arbejde en time mere hver uge: 37 -> 38 timer. F.eks. 12 min hver dag eller 60 min på en dag. f.eks.
hver torsdag.
Arbejde på bare en af de 52 lørdage, som vi har på et år. Gerne på den samme lørdag for alle f.eks.
lørdagen efter Påske eller lign.
For blot at skaffe penge i statskassen til her øgede udgifter til forsvaret, kunne man indføre en
midlertidig "krigsskat" på f.eks. 1/2 procent. Denne ekstra skat kunne ved lov sættes til f.eks. at gælde
i 5 år eller lign.
Disse forslag kunne både skaffe ekstra arbejdstid og ekstra penge i statskassen.
Jeg håber at mine forslag kan bruges.
Venlig hilsen
Martin Appel