L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 5: Høringssvar fra borgere

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
L 13 Bilag 5
Offentligt

Anders Vind Ebbesen

Kirkebakken 3, Fløng

2640 Hedehusene

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

18. januar 2023

Høringssvar vedrørende

j.nr. 2023-197

: ”Forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store

bededag som helligdag”

Regeringen bør skrinlægge planerne om en afskaffelse af Store Bededag. Det findes der historiske,

sikkerhedspolitiske, politiske og økonomiske årsager til.

Lidt historie:

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at Store Bededag blev indført ved kgl.

forordning af 27. marts 1686. Vi har som nation overlevet en del kriser siden da, f.eks Københavns

bombardament og tabet af den danske flåde (1807), afståelsen af Norge (1814), tabet af Slesvig (1864),

den spanske syge (1918-1920), to verdenskrige (1914-18 og 1939-45), et par oliekriser (1973 og 1979)

og en strukturel arbejdsløshed på cirka 350.000 personer (1993). Vi overlevede som nation disse kriser

uden at vi blev nød til at gå til yderligheder som at afskaffe Store Bededag. Det er en særlig helligdag

med unik dansk proviniens. Det har der traditionelt hersket respekt om.

Lidt sikkerhedspolitik:

Det fremgår af bemærkningerne til forslaget, at den nye regering bl.a. vil tage

ansvar for, at Danmark står i en helt særlig sikkerhedspolitisk situation. I den offentlige debat har

repræsentanter for regeringen henvist til situationen i Ukraine. I denne anledning skal det anføres, at

Store Bededag har overlevet andre despoter i Europa. Danmark stod også i ”en særlig

sikkerhedspolitisk situation” da Hitler styrede Tyskland og Stalin herskede over Sovjetunionen. Ingen

af disse gav dog anledning til at afskaffe Store Bededag. Regeringen gør Putin for stor ære, når man

tilkendegiver at hans ageren har større konsekvenser for det danske samfund end hans autokratiske

forgængere det seneste århundrede. Beskæftigelsesministeren har endvidere besvaret et §20-

spørgsmål om hvorvidt Store Bededag vil blive genindført ved fred i Ukraine med et klart nej. Det

udstiller hvor forloren regeringens kobling af dette lovforslag med situationen i Ukraine er.

Lidt politik:

I 2006 blev NATO-landene enige om at bruge 2% af BNP på forsvaret. Det var under en V-

regering. I 2014 blev NATO-landene – efter annekteringen af Krim – enige om, at man skulle nå de 2%

senest i år 2024. Det var under en S-regering. Da Donald Trump i 2019 bragte denne aftale i erindring

var beskeden klar: ”S og V: Trump skal ikke skamme os til at bruge flere penge på Forsvaret”.

Lars

Løkke Rasmussen tweetede(!) på det tidspunkt den amerikanske præsident: ”And - as i told You at the

NATO Summit in Bruxelles last year - we have had (proportionally) exactly the same numbers of

casualties in Afghanistan as US. We always stands firm and ready - so we will not accept that our

https://www.ft.dk/samling/20222/spoergsmaal/s7/svar/1918678/2642016.pdf

https://www.berlingske.dk/danmark/s-og-v-trump-skal-ikke-skamme-os-til-at-bruge-flere-penge-

paa-forsvaret

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 5: Høringssvar fra borgere

defence willingness is only about percentages.”

Det virker som en oplagt løsning på hele miseren, at

han i sit nye hverv som udenrigsminister orienterer Det Hvide Hus om, at han fortsat ikke vil acceptere

at vores forsvarsudgifter skal hæves til 2% af BNP, som tidligere tilkendegivet.

Lidt økonomi og alternativ finansiering:

I 1993 var arbejdsløshedsprocenten i Danmark 12.4%. De

seneste år har den været under 5%. Selvom den økonomiske situation for Danmark var langt mere

alvorlig i 1993, så havde man ingen problemer med at prioritere godt 1,9% af BNP det år til forsvaret.

Siden da er forsvarsudgifterne faldet relativt støt til de aktuelle 1,4%. Der har været politisk konsensus

om udsultning af Danmarks forsvar siden murens fald. Man kunne have håbet, at denne

fredsdividende

var blevet investeret bredt – som en norsk oliefond – således at pengene stod klar den

dag vi havde brug for at øge forsvarsudgifterne igen. Men det er tilsyneladende ikke sket. Den

økonomiske gevinst ved det aktuelle lovforslag er meget tvivlsomt. Når overvismanden, CEPOS og en

række universitetsprofessorer sår tvivl om beregningerne må man stille sig selv spørgsmålet: Findes

der noget, som de i centraladministrationen ansatte økonomer ikke vil gøre for penge?

Det fremgår af forslaget, at det vil have en positiv økonomisk effekt på cirka 8,5 mia. for de tre år 2024

– 2026. Man kan omskrive 8,5 mia. til: ”Cirka 2/3 udbytteskat-skandale”. Den kostede som bekendt

Danmark mindst 12,3 mia. Det er selvfølgeligt ikke givet, at man kan blive ved med at spare penge på

at lade være med at udbetale penge til udenlandske svindlere på sigt, men jeg vurderer det som mere

sikkert, end at effekten af en afskaffelse af Store Bededag vedbliver. At dømme fra dagspressen er

økonomer udenfor centraladministrationen enige i den vurdering. En anden finansieringskilde kunne

have været et fungerende ejendomsbeskatningssystem. Jeg kan kun opmuntre regeringen til

indbyrdes at drøfte hvor klogt den komplette nedbrydning af SKAT de seneste 20 år har været i forhold

til at sikre samfundet de nødvendige økonomiske resourcer i krisetid. Jeg vil i den forbindelse henvise

til en stærk udtalelse fra regeringens nuværende økonomiminister Troels Lund Poulsen.

Opsummering:

Regeringen har i de indledende bemærkninger til lovforslaget spillet med åbne kort.

Formålet formuleres klart som ”en almindelig ekstra arbejdsdag” og længere nede ”den effektive årlige

arbejdstid forøges”. Det kan undre, da historien – som dokumenteret ovenfor – viser, at vi som nation

har klaret større kriser uden sådanne indgreb. Gennemgangen viser også, at man som politiker

åbenbart fra år til år kan vælge om man vil overholde Danmarks internationale forpligtelser eller ej.

Endeligt er der tvivl ved økonomien i forslaget, mens det står klart, at man med rettidig omhu fra

politisk hold kunne have sikret at de fornødne resourcer var til rådighed i dag.

Jeg frygter, at mit høringssvar vil blive betragtet som et sarkastisk indspark i lovgivningsprocessen. Jeg

forventer min frygt er ubegrundet. For god ordens skyld vil jeg dog understrege, at min tilgang til

arbejdet med dette høringssvar er ligeså seriøst og alvorligt ment som regeringens tilgang til det

parlamentariske arbejde.

Med venlig hilsen

Anders Vind Ebbesen

https://twitter.com/larsloekke/status/1164320449221799937

https://www.youtube.com/watch?v=vFBAYhDK48I

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 5: Høringssvar fra borgere

Høringssvar vedr.

j.nr. 2023-197

Hillerød d. 18-01-2023

Side 1 (af 1)

Indsigelse imod afskaffelsen af Store Bededag som helligdag.

Regeringens planer om at afskaffe Store Bededag som en Helligdag kommer ud af det blå. Det har

ikke været et tema i valgkampen op til folketingsvalget.

Planerne om at afskaffe Store Bededag er et uhørt indgreb i bl.a. Folkekirkens indre anliggender,

uanset hvad regeringen så ellers formelt / juridisk argumenterer for. Store Bededag er en igennem

flere hundrede år hævdvundet helligdag i Folkekirken, dvs. et religiøst anliggende, som Regeringen

/ Folketinget ikke med et snuptag kan ændre på og slet ikke uden inddragelse af alle de

involverede parter.

Den danske stat prøver at diktere den danske folkekirke ændringen, fordi den synes den kan det.

Det ligner mest noget, vi ellers plejer at kritisere mindre demokratiske stater for overfor de

religioner, der trives der.

Regeringen hævder (jf. forslaget), at sagen her ikke har noget med menneskerettigheder at gøre,

men det bør måske komme an på en prøve.

Her i Danmark ligger vi i forvejen i bunden af antal helligdage, når der sammenlignes med andre

lande vi ofte sammenligner os med. Vi har 9 helligdage, som falder udenfor søndage:

Nytårsdag (kan dog falde på en søndag)

Skærtorsdag

Langfredag

Anden Påskedag

Store Bededag

Kristi Himmelfartsdag

Anden Pinsedag

Juledag (kan dog falde på en søndag)

Anden Juledag (kan dog falde på en søndag).

Hvor mange feriedage vi har i Danmark i forhold til andre lande har intet at gøre med, hvor mange

helligdage vi har.

Forslaget om afskaffelse af Stor Bededag begrundes af regeringen især med, at vi skal have råd til

at styrke vores forsvar, hvilket er en hån imod Folkekirken.

” Ved præsentationen af regeringsgrundlaget blev det fremlagt, at regeringen vil

afskaffe en helligdag for at finansiere et løft af Danmarks forsvar i kølvandet på

Ruslands invasion af Ukraine. ”

Jf. evt.

Beskæftigelsesministeriets hjemmeside.

Kristendommen som er anledningen til Store Bededag handler jo blandt meget andet og meget

kort om, at det 5. bud siger, at ”Du må ikke slå ihjel”. Men styrkelse af forsvaret handler jo bl.a.

om, at vi som land skal blive bedre til at slå fjender ihjel, selvom det er i forsvars-sammenhæng. Så

begrundelsen for / relationen til afskaffelsen af Store Bededag virker absurd og uden forståelse for

sammenhængskraften i samfundet.

Endnu mere mærkværdigt virker det, at den reelle begrundelse nærmere er, at der skal være råd

til de skattelettelser regeringen har planer om.

Hvorvidt det er nødvendigt at styrke vores forsvar her under den opståede krig i Ukraine, er et helt

andet spørgsmål og burde være taget op allerede i 2014 i forbindelse med Ruslands annektering af

Krim dengang.

Med venlig hilsen

Flemming Nielsen

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 5: Høringssvar fra borgere

Alexander Budek Rosenberg ([email protected]), Ditte Lings Fiala ([email protected]), Pernille Thorsteen Madsen

([email protected]), Karen Thormann ([email protected]), BM Postkasse ([email protected])

Frank Ulrich ([email protected])

Fra:

Titel:

j.nr. 2023-197.

Sendt:

13-01-2023 18:24

Til:

Til den det vedrører i Beskæftigelsesministeriet.

Mange tak for muligheden for at kunne komme med dette hørrigssvar.

Som forsker, magtkritiker, opsøgende journalist, episk memelord og berygtet økonomisk og politisk

konspirationsteoretiker (som gentagende gange har forudset fremtiden), anser jeg mig selv som værende særdeles

kvalificeret til at udtale mig om dette lovforslag om at fjerne Store Bededag.

Det er min opfattelse at stort set alle i Danmark, som har nogen som helst rygrad og demokratisk selvbevidsthed,

opfatter den nuværende regering som et produkt af en korrupt sammensværgelse, der er skabt på baggrund af

massivt vælgerbedrag, og som har haft det formål at holde Mette Frederiksen fri for kriminel efterforskning for

hendes rolle i minkskandalen.

Det er derfor min opfattelse, at regeringen bliver opfattet som grundlæggende kriminel og illegitim af rigtig mange

danskere, som føler sig groft bedraget af medlemmerne i denne regering, samtidig med at de kan se at retsstaten

bliver eroderet foran deres øjne.

Regeringens medlemmer har således nogenlunde samme status i samfundet, som Stein Bagger havde efter IT Factory

Skandalen og Kurt Thorsen og Rasmus Trads havde efter PFA Skandalen.

Jeg foreslår derfor at lovforslaget bliver ændret, så Store Bededag i stedet bliver udskiftet med en ny helligdag, som

Regeringen så passende kan kalde store pjækkedag, store sygedag eller jeg-har-ikke-tænkt-mig-at-lave-noget-i-dag.

For det er nogenlunde samme resultat, som regeringen vil få ud af gennemførelsen af dette lovforslag, da ingen

danskere vil finde sig i at få frataget deres helligdage.

Med venlig hilsen

Frank Ulrich

Ph.d., magtkritiker, memelord, konspirationsteoretiker.

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 5: Høringssvar fra borgere

BM Postkasse ([email protected]), Alexander Budek Rosenberg ([email protected]), Ditte Lings Fiala ([email protected]), Pernille

Thorsteen Madsen ([email protected]), Karen Thormann ([email protected])

Hanne Bengaard ([email protected])

Fra:

Titel:

Vedr. j.nr. 2023-197

Sendt:

16-01-2023 11:14

Til:

Til Beskæftigelsesministeriet

Vedr. j.nr. 2023-197 Høring: Forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som

helligdag

Først vil jeg gerne udtrykke min store utilfredshed med, at en lov, der er så indgribende i den danske kultur,

familie- og arbejdsliv skal hastes igennem med kun en uges høringsfrist.

Når det er sagt, så vil jeg foreslå, at man trækker dette lovforslag tilbage og i stedet beder danskerne om at

komme med deres bud på, hvordan den gennemsnitlige arbejdstid kunne hæves med otte timer om året. Dette

kunne for eksempel ske i en trepartsaftale mellem regering og arbejdsmarkedets parter. På den måde kan

nødvendige hensyn til danskernes ønsker om indretning af hele livet tilgodeses, samtidig med, at der findes

gode løsninger på den påtrængende udfordring med at finde yderligere arbejdskraft.

Med venlig hilsen

Hanne Bengaard

Vesterbrogade 127 A 2. tv.

1620 København

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 5: Høringssvar fra borgere

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

BM Postkasse ([email protected])

Hanne Lading ([email protected])

St. Bededag, høring

17-01-2023 14:57

Kære jer, der sidder med dette.

I krig og kærlighed gælder alle kneb. At afskaffe en helligdag er i mine øjne blasfemi og burde ikke kunne

finde sted. Desuden er forlydendet om, at det indtjente ved at afskaffe helligdagen skal bruges til forsvaret en

mærkelig modsigelse i sig selv.

De fleste ønsker sig mere fred og kærlighed, ikke krig.

De bedste hilsner

Hanne Lading

Remisen 8, 3. th

Odense C

Sendt fra min iPad

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 5: Høringssvar fra borgere

Skovlunde, d. 19. januar 2023

Til Beskæftigelsesministeriet

Vedrørende: Høringssvar vedr. Forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som

helligdag

–

jeres j.nr. 2023-197.

Jeg gør mig ingen illusioner om, at dette vil have nogen som helst påvirkning på den proces, som regeringen

allerede har besluttet at tromle igennem. Men som almindelig borger, skatteyder og arbejdstager vil jeg

alligevel tilkendegive min holdning og ikke mindst min dybe frustration og vrede over det, som regeringen

er ved at gøre med afskaffelse af Store Bededag.

Det her er - i mine øjne - meget større end bare et spørgsmål om en fridag og finansiering af de offentlige

finanser.

Det handler også om:

- En dybt kritisabel indgriben i den danske model på arbejdsmarkedet

–

og endda lige op til

overenskomstforhandlingerne.

- Forholdet imellem Folkekirken og staten i form af en ensidig indgriben i den rollefordeling, der har været

gældende siden Grundlovens indførsel i 1849.

- Det forhold, at det i Danmark

–

som et meget velstående land og med omtrent verdens højeste skattetryk

–

ikke burde være nødvendigt at kradse endnu flere penge ind. Hvis de nuværende indtægter ikke slår til, så

burde man i stedet se på prioriteringen af alle de udgifter, som afholdes.

- At der i nogle befolkningsgrupper, blandt andet indvandrere og efterkommere, fortsat er en meget lav

beskæftigelsesfrekvens - og dermed en stor arbejdskrafts-reserve der i stedet kunne aktiveres, når målet jo

er at øge arbejdsudbuddet - samtidig med at man med dette lovforslag så kræver, at

”skaffedyrene”

skal

løbe endnu hurtigere

–

og det endda i en tid hvor stress i forvejen fylder alt for meget,

- Det er overordnet set et angreb på en særlig dansk kulturel tradition, hvor der

–

i stort og småt

–

bygget en masse traditioner op. Konfirmationer, frivilligt arbejde og arrangementer i sportsforeninger, mv.

- Man kan frygte, at det er en start på en glidebane, hvor de samme argumenter kan bruges imod alle

øvrige helligdage, der ligger på hverdage.

- og endelig, sidst men absolut ikke mindst, drejer det sig også om, at regeringen med et meget snævert

folketingsflertal tromler en ændring igennem, som et

massivt

flertal af vælgerne er imod - og uden at have

fortalt deres vælgere om denne politik før det seneste valg

–

og endda med en ultrakort høringsfrist i denne

høring, som er i modstrid med alt, hvad man normalt gør i almindeligt lovgivningsarbejde. Og den gør det

alt sammen lynhurtigt og med

”revolverpolitik”

overfor en samlet opposition

(- og der er sikkert endnu flere punkter, men det er disse, som jeg lige kom i tanke om her og nu.)

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 5: Høringssvar fra borgere

Alt dette er derfor for mig udtryk for en meget magtfuldkommen regering, der bruger et meget snævert

flertal på en dybt kritisabel, forhastet og uigennemtænkt måde og med total mangel på respekt for den

demokratiske proces i Folketinget, rollefordelingen på arbejdsmarkedet, rollefordelingen imellem

Folkekirken og staten

–

og ikke mindst med total mangel på respekt for vælgerne (og må jeg her minde om,

at vores demokratiske styreform kaldes

”REPRÆSENTATIVT

demokrati”, hvilket

–

som navnet tydeligt

angiver - indebærer, at Folketinget derfor netop skal repræsentere vælgerne, hvilket regeringens snævre

flertal åbenlyst ikke gør i denne sag)

–

til at tromle en beslutning igennem, simpelthen fordi regeringen godt

ved, at der ikke var en jordisk chance for ellers at få gennemført den politik, hvis regeringen skulle

respektere alle de demokratiske processer, som vi som land normal roser os selv for.

Alt i alt virker det for mig simpelthen, som om regeringen har tabt sutten og er totalt ude af trit med

virkeligheden iblandt vælgerne og befolkningen (og jeg kunne lige så godt have brugt formuleringen om

regeringen havde

”drukket

af natp.....”, men det vil jeg trods alt ikke skrive i et høringssvar).

Med venlig hilsen

Hans Knudsen

Birkeengen 93

2740 Skovlunde

e-mail:

[email protected]

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 5: Høringssvar fra borgere

Randers, d. 14. januar 2023

Høringssvar vedrørende

Forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som

helligdag

(j.nr. 2023-197)

Som almindelig dansk statsborger og vælger vil jeg hermed opfordre regeringen til at lade

lovforslaget falde, og lade Store Bededag bestå som både helligdag og fridag. Dette uddybes i det

følgende fra en række vinkler.

Kirkeligt

Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, blev helligdagen Store Bededag indført ved

kongelig forordning af 27. marts 1686. Heraf sluttes tilsyneladende, at det er uproblematisk, hvis

helligdagen ligeledes afskaffes ved kongelig forordning på lovgivers (regeringens) foranledning.

Denne anskuelsesmåde undlader fuldstændig at forholde sig til de historiske forhold.

For det første var initiativet i 1686 på biskoppelig foranledning, ikke på kongens foranledning. Selv

om det var kongen, der som statskirkens overhoved formelt dekreterede ændringen af helligdage,

var det på kirkens initiativ. I nutiden er hverken biskopper eller andre dele af kirken er blevet

spurgt, før initiativet blev indskrevet i regeringsgrundlaget. At forsøge at gå i dialog efterfølgende er

tomt, hvis beslutningen allerede er truffet.

For det andet var den danske kirke i 1686 netop en statskirke, hvorfor en ændring i kirkens

helligdage hørte under kongen. Med Grundloven af 5. juni 1849 ændrede kirken imidlertid status og

blev en

folkekirke,

der ”understøttes som sådan af staten” – understøttes, ikke styres. At bestemme,

hvilke dage der skal regnes som kirkelig helligdage handler direkte om kirkens indre forhold, ikke

kun kirkens ydre, samfundsrelaterede forhold.

Det er muligt, at proceduren er juridisk korrekt, men det er disrespekt for folkekirken, hvis

regeringen ensidigt beslutter at afskaffe (eller for den sags skyld at indføre) en helligdag.

Man kan også undre sig såre over sammenkoblingen af midler til Danmarks militær, og så en

kirkelig helligdag tiltænkt bøn. Havde man i stedet opfordret kirken til at bruge dagen på at bede for

fred, så der ikke var brug for helt så meget militær, ville det kirkeligt set give en vis mening – men

undertegnede er fuldt ud klar over, at det ikke er politisk relevant i (det kristne land) Danmark.

Rent praktisk er det naturligvis også at betydning, at Store Bededag i de senere år er blevet en

meget populær dag at afholde konfirmation på. Man kan sige, at dagen dermed i praksis har ændret

indhold, men den er bestemt ikke blevet irrelevant, tværtimod har den vundet opmærksomhed i den

brede befolkning – den som er folkekirkens medlemmer.

Arbejdsmarkedet

Bemærkningerne til lovforslaget gør meget ud af at redegøre for de praktiske forhold om løn, bruger

dernæst 3�½ side på de økonomiske konsekvenser for det offentlige, og så blot 8 linjer på de

1/4

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 5: Høringssvar fra borgere

økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, som kun vurderes at være positive. De negative

konsekvenser for festarrangører, spisesteder m.v. ved at afskaffe en populær festdag

(konfirmationerne) er tilsyneladende helt overset.

Konsekvenserne af at miste en fridag berøres slet ikke. Hvis det er så vigtigt, at vi alle arbejder en

dag mere, så kunne man jo lige så vel have indført en årlig lørdag som arbejdsdag, skåret en dag fra

de årlige 25 feriedage og/eller ændret på antallet af feriefridage, for ikke at tale om at afskaffe 1.

maj og grundlovsdag som fridag for mange. Undertegnede er udmærket klar over at ovennævnte

forslag til afskaffelse af fridage er politisk set umulige. De nævnes da også primært for at

tydeliggøre indgrebets omfang i forhold til den måde, arbejdsmarkedet fungerer på i Danmark. Sagt

på en anden måde: Hvor er den store arbejdsmarkedsmæssige forskel på at afskaffe Store Bededag

som fridag, og så at afskaffe en årlig lørdag som fridag?

Endelig kommer lovforslaget helt uden at arbejdsmarkedets parter er blevet inddraget i beslutningen

om at fremsætte det. Hvor afskaffelse af helligdagen uden forudgående inddragelse viser disrespekt

for kirken, viser afskaffelse af en fridag uden forudgående inddragelse disrespekt for

arbejdsmarkedets parter.

Økonomisk

Undertegnede er ikke økonom og anerkender, at regnemodellerne peger på et forventeligt

samfundsøkonomisk overskud ved afskaffelse af helligdagen (regnet i kroner og ører, uden at

forholde sig til værdien af fritid).

Men denne beregning er tilsyneladende foretaget under en alt-andet-lige forudsætning. Hvis man

lige før i forvejen svære overenskomstforhandlinger politisk set gennemtvinger en upopulær

afskaffelse af en fridag, så øger det risikoen for en storkonflikt. En storkonflikt vil være dyr for

samfundet.

Er der regnet på, hvor mange år der skal gå, før det samlet giver samfundsøkonomisk overskud,

hvis afskaffelsen af Store Bededag kommer til at bevirke en storkonflikt, som ellers kunne have

være undgået?

Samfundsmæssigt

Som samfund har vi efterhånden ikke mange dage tilbage, hvor vi er fælles om at holde fri. Efter

lukkelovens afskaffelse er der samfundsmæssigt set mindre og mindre forskel på hverdag og

weekend.

Fælles fridage er med til at give sammenhængskraft for et samfund. Endnu har helligdagene status

af at være dage, hvor hovedparten af samfundet er fælles om at holde fri. Naturligvis må en række

opgaver også løses på helligdage, men selv hvis man går på arbejde på en helligdag, så er man klar

over at det er noget særligt (faktisk er det tegn på, at man løser så vigtig en opgave, at den ikke bare

kan udskydes).

At afskaffe en helligdag har derfor ikke blot økonomiske konsekvenser, det bidrager også til at

udhule samfundets sammenhængskraft.

2/4

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 5: Høringssvar fra borgere

Krisetider

Selv om ordet krise ikke nævnes i hverken lovforslag eller bemærkninger, så er afskaffelsen af en

helligdag i regeringens offentlige fremstilling blevet koblet sammen med den krise vi står i, en

situation, hvor der er brug for øgede bevillinger til forsvaret. Af flere årsager klinger dette argument

imidlertid hult.

For det første er der intet nyt i, at Danmark i årevis har lovet NATO med tiden at hæve sine

forsvarsbevillinger til 2% af bruttonationalproduktet. Det nye er blot, at vi står i en situation, hvor

det bliver tydeligt, at det har været kortsigtet ikke at forholde sig til løftet noget tidligere.

For det andet er der, som påpeget af mange andre, ingen specifik sammenhæng mellem et

økonomisk hul ét sted, og en mulig samfundsmæssig indtægtskilde eller besparelse et andet sted.

Det er det samlede statsbudget, som skal balancere. Hvis regeringens budgetforslag har svært ved at

balancere, så kan det lige så vel siges at skyldes andre udgifter, f.eks. øgede udgifter fra hævet

topskattegrænse (undertegnede betaler med de nuværende regler selv topskat, og fortsætter gerne

med det, hvis det er hvad der skal til, for at lovforslaget droppes). Hverken lovforslaget eller

diskussionen omkring det har på noget tidspunkt anført en naturlig sammenhæng mellem en

kirkelig helligdag og forsvaret, kun at vi står i en krise.

For det tredje: Dette er ikke Danmarks eller verdens hverken første eller sidste krise. I nyere tid har

vi haft både finanskrise og coronakrise. Ingen af disse har været magen til de foregående kriser.

Fremtiden vil uden tvivl bringe både flere kriser og flere gode tider imellem kriserne – eller flere

gode tider med kriser imellem, som det også kan anskues. Ja, en krise er en tid til at besinde sig og

et tidspunkt, hvor det kan være nødvendigt at tage upopulære beslutninger. Men blot det, at en krise

er af en anden type end de foregående kriser, er ikke et argument for på historisk vis at vise

disrespekt for de involverede parter og haste lovgivning igennem. Det føles næsten trættende at

nævne, men: Minksagen er et eksempel på, at forhastet lovgivning sjældent er en fordel i længden.

Politisk

Danmark står i en krisetid, og Danmark har fået en historisk bred regering hen over midten. Begge

dele giver politisk set muligheder – politisk kapital – og regeringen har meldt ud, at der er en række

reformer i vente. Hvorfor så bruge en meget stor del af denne politiske kapital, hos befolkningen

såvel som det øvrige Folketing, på en sag som denne? Statsøkonomisk er der tale om en temmelig

lille manøvre, opmærksomhedsmæssigt er det blevet en meget stor sag. En gennemtrumfning vil

muligvis vise beslutsomhed fra regeringens side, men vil ikke give indtryk af lydhørhed, ligesom

prioritetssansen kan betvivles.

I stedet kunne regeringen vise lydhørhed. Vise at man har format til at turde erkende en fejl og

ændre kurs i tide til at undgå fejlen. Her og nu koster det måske en ridse i selvtillidens lak foruden

en række kritiske interviews. Men i længden er det at turde erkende en fejl noget, som giver langt

mere end det koster. I forhold til én selv giver det mod til at ranke ryggen, i forhold til andre giver

det langt mere respekt end at sætte sin vilje igennem blot fordi man kan.

3/4

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 5: Høringssvar fra borgere

Undertegnede håber, at Danmark har en regering med tilstrækkeligt format.

Med venlig hilsen

Lars Jødal

Splejservej 11, 1.th.

8900 Randers C

4/4

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 5: Høringssvar fra borgere

BM Postkasse ([email protected]), Alexander Budek Rosenberg ([email protected]), Ditte Lings Fiala ([email protected]), Pernille

Thorsteen Madsen ([email protected]), Karen Thormann ([email protected])

Michael Andersen ([email protected])

Fra:

Titel:

2 kommentarer til lovforslaget vedr. store bededag j.nr. 2023-197

Sendt:

15-01-2023 21:51

Til:

Hej!

Jeg har 2 bemærkninger til lovforslaget.

For det første kan jeg ikke se, at kgl. forordning af 27. marts 1686 er lagt ind i Retsinformation. Gældende lovgivning

SKAL ligge i Retsinformation. I bør derfor straks lægge forordningen ind i Retsinformation og i øvrigt sikre at alle

andre gældende regler ligger i Retsinformation.

For det andet mener jeg ikke det er åbenbart, at der er hjemmel til at ophæve forordningen ved en ny kgl.

forordning. Efter grundlovens indførelse i 1849 er kompetencen til at lovgive overført til Folketinget. Undtagelsen er

grundlovens § 25:

”Kongen meddeler dels umiddelbart, dels gennem vedkommende regeringsmyndigheder sådanne bevillinger og

undtagelser fra lovene, som enten ifølge de før 5. juni 1849 gældende regler er i brug, eller hvortil hjemmel

indeholdes i en siden den tid udgiven lov.”

Det fremgår af

https://www.ft.dk/da/dokumenter/bestil-publikationer/publikationer/mingrundlov/min-

grundlov/kapitel-3/paragraf-25

at det var ment som en overgangsbestemmelse indtil Folketinget har fået skrevet nye

love.

Det er af forvaltningseksperter (fx Alf Ross og Ole Espersen) antaget, at reglen kun kan bruges indtil Folketinget har

lovgivet om emnet. Dvs. hvis der efter 1849 er udarbejdet regler på området, så bortfalder muligheden for at bruge §

25. Forordningen indeholder fx bestemmelser om at værtshuse mv. skal holde lukket. Eftersom Folketinget har

vedtaget lukkeloven, så er det jo ikke indlysende, at der ikke er fastsat nyere love på området.

Samme forvaltningseksperter hæfter sig desuden ved, at der skal være tale om at man fortsætter en praksis, der

eksisterede før grundloven (primært bevillingen af skilsmisser). Der kan der næppe siges at være praksis for, at

kongen (dronningen) opretter eller nedlægger helligdage. Hvor mange eksempler kan ministeriet fx nævne på nye

eller ophævede helligdage siden 1849?

For at undgå tvivl om hvorvidt forordningen kan ophæves uden lovhjemmel foreslår jeg, at der indsættes en

bestemmelse om at ophæve forordningen.

Det kræver jo blot én utilfreds borger, virksomhed, organisation osv., som gør indsigelser mod ophævelsen, og så

skal man igennem en retssag, som kan tage årevis. Der har fx lige været en længere sag mht. reglerne om flagning.

Dette kan undgås ved at ophæve forordningen ved lov. Da Folketinget alligevel skal behandle lovforslaget om

konsekvensændringer, så vil det på ingen måde kunne siges at være en belastning for Folketinget at skulle ophæve

forordningen.

Mvh.

Michael Andersen

Ternevej 25

Viby

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 5: Høringssvar fra borgere

Til

Beskæftigelsesministeriet

Jydby, 14.1.2023

Vedr.

j.nr. 2023-197

- høringssvar vedr. St. Bededag

Jeg afgiver hermed følgende høringssvar:

1. Afskaffelsen af St. Bededag.

Uden at gå ind i den økonomiske argumentation skal jeg undre mig over valget af lige

præcis St. Bededag. Det er en ’dansk’ helligdag besluttet af en dansk biskop og fastlagt af

en dansk konge.

2. Alternativer - f.eks. Kr. Himmelfart

Der er jo mange alternativer til denne helligdag f.eks. Kr. Himmelfartsdag. Den dag er ikke

helligdag i ret mange lande ej heller i Europa. Det samme gælder Skærtorsdag.

Ved at afskaffe Kr. Himmelfartsdag ville man jo få 2 dages arbejdsgevinst, da mange holder

fri fredag efter helligdagen.

3. MEN, det er en dårlig idé

at øge antallet af arbejdstimer for den enkelte medarbejder. Stressniveauet i Danmark er

for højt - ikke mindst blandt børn og det slår ud i usikre, utilpassede, ensomme unge

mennesker, hvor alt for mange ikke får gjort uddannelse mm. færdig.

4. Hvorfor en kongelig resolution?

Det virker underligt, at regeringen vil tvinge overhovedet for Folkekirken til at afskaffe St,

Bededag. Der findes jo masser af helligdage hos andre trossamfund, som ikke er fridage.

Det synes meget forkert, at regeringen på egen hånd beslutter at afskaffe en sådan for

Folkekirken.

Med venlig hilsen

Michael Arbirk,

Norupvej 41

5450 Otterup

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 5: Høringssvar fra borgere

Svend Andersen, professor emeritus, dr.theol.

Aarhus Universitet

Til Beskæftigelsesministeriet

HØRINGSSVAR, j.nr. 2023-197.

Vedr. afskaffelse af Store Bededag

På ministeriets hjemmeside præsenteres lovforslaget om store bededag bl.a. på følgende måde:



Store bededag er indført som helligdag ved kgl. forordning af 27. marts 1686 og vil blive

afskaffet som helligdag ved kgl. resolution efter indstilling fra kirkeministeren.

Store bededag bliver med lovforslaget en almindelig arbejdsdag.

Det første punkt har som bekendt mødt stor modstand inden for Folkekirken og strider mod den til-

bageholdenhed over for såkaldte indrekirkelige spørgsmål, som regeringer hidtil har praktiseret.

Det spørgsmål er i mellemtiden blevet besvaret, idet regeringen ønsker at afskaffe selve den folkekir-

kelige helligdag Store Bededag og den dertil hørende fridag mv.

Men i virkeligheden er punktet overflødigt, idet man jo kan og bør skelne mellem Store Bededag som

kirkelig helligdag og som fridag. Det andet punkt ovenfor sigter mod at afskaffe fridagen. Ifølge

offentlige udtalelser fra kirkeministeren skyldes ønsket om også at afskaffe selve helligdagen, at dette

er en forudsætning for at undgå forbuddet mod salg fra butikker osv., jf

Lov om detailsalg fra butikker

m.v.,

§ 2.

Det må dog bero på en misforståelse, idet der blandt førende eksperter i både kirkeret og statsret er

enighed om, at en enkel løsning som følgende måtte være mulig:

Lov om konsekvenser ved

ændring

af store bededag

Løn- og ansættelsesvilkår

§ 1. Store bededag anses som en almindelig arbejdsdag, hvor de løn- og ansættelsesvil-

kår, som i øvrigt gælder på almindelige arbejdsdage, finder anvendelse.

De gældende

regler om detailhandlens lukketider ophæves for Store Bededags vedkommende.

Man kunne i givet fald tilføje

Stk. 2. Store Bededags kirkelige status ændres ikke.

Brugen af kongelig resolution som førkonstitutionel anordningsmagt forekommer at være helt over-

flødig og vil forebygge den truende belastning af forholdet mellem stat og kirke.

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 5: Høringssvar fra borgere

Til Beskæ igelsesministeriet

Odense, tirsdag den . januar

Høringssvar vedr. Forslag til lov om konsekvenser ved afskaﬀelsen af store bededag som helligdag

(j.nr.

- )

Jeg tilslutter mig biskoppernes fælles udtalelse imod afskaﬀelsen af store bededag (jf.

biskoppernes brev til regeringen af . januar

Med venlig hilsen

Thomas Hårbøl

sognepræst, Ansgars Kirke (Odense), og studenterpræst, UCL.

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 5: Høringssvar fra borgere

Regeringen kan naturligvis lovligt udnytte sit absolutte flertal til at

vedtage forslaget om at afskaffe Store Bededag som helligdag.

Jeg synes dog regeringen for sin egen skyld bør overveje følgende:

1) Man bør ikke hastigt og tankeløst bryde med den hidtidige skik om,

at der ikke lovgives om Folkekirkens indre anliggender uden

inddragelse af kirken. Sagen er vigtig. Har vi en statskirke eller – som

Grundloven siger – en evangelisk-luthersk folkekirke som staten

støtter. Hvad bliver det næste, vil mange spørge om? Man kan

selvfølgelig hævde, at Folkekirken jo fortsat kan holde gudstjenester på

dagen – men er det ikke et ”prokuratorkneb”? NB. Er det undersøgt,

om der er stadig gældende bestemmelser i Danske Lov, som

overtrædes?

2) Man bør heller ikke hastig og tankeløst bryde med princippet om, at

man ikke lovgiver for arbejdsmarkedsforhold, som hører under ”den

danske aftalemodel”. Det forekommer i den anledning

selvmodsigende, at regeringen netop har anlagt sag ved EU-domstolen

for at hindre EU i at gøre det samme: lovgive om danske

arbejdsmarkedsforhold.

3) Det er uheldigt, at loven bryder med rigsfællesskabets enhed på et

så symbolsk område som vore fælles helligdage.

Og det allervigtigste:

Der har vel aldrig i lange tider været mere brug

for en bods- og bededag end nu. Hvor vi bekender vore mange synder

og beder for regering, Folketing og øvrigheden i øvrigt. Og for

Danmarks frihed og fred. Og beder for en retfærdig fred i Ukraine. Det

ville klæde regering og Folketing at skrotte denne lov og i stedet

”blande sig i Folkekirkens indre anliggender” på en mere evangelisk

måde og udsende en opfordring til biskopperne og menighederne om

at tage Store Bededag alvorlig som bod- og bededag

Med venlig hilsen Thorkil Sohn, fhv. efterskoleforstander,

[email protected]

Bildtsvej 26, 6950 Ringkøbing.

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 5: Høringssvar fra borgere

BM Postkasse ([email protected]), Alexander Budek Rosenberg ([email protected]), Ditte Lings Fiala ([email protected]), Pernille

Thorsteen Madsen ([email protected]), Karen Thormann ([email protected])

Henning Bakke Jensen ([email protected])

Fra:

Titel:

j.nr. 2023-197 Høring om konsekvenser ved afskaffelse af store bededag

Sendt:

16-01-2023 13:25

Til:

Kære Beskæftigelsesministeriet

Indledningsvist vil jeg gerne udtrykke min forundring over den minimale høringsfrist på 7 dage til et så om

sig gribende emne som afskaffelse af en helligdag er i forhold til det danske samfund, arbejdsliv, familieliv og

kulturliv.

Derfor vil jeg foreslå at man trækker lovforslaget tilbage og i stedet for beder befolkningen om at komme med

deres bud på hvordan den gennemsnitlige arbejdstid kan hæves med de 8 timer, som store bededag udgør.

Metoden kunne eksempelvis være en trepartsforhandling mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter. På

den måde kan mange hensyn til borgernes indretning af livet tilgodeses samtidig med at der findes gode

løsninger på udfordringen som ønskes løst med at finde yderligere arbejdskraft.

Med venlig hilsen

Henning Bakke Jensen

Vesterbrogade 127A 2. tv.

1620 København V

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 5: Høringssvar fra borgere

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Ditte Lings Fiala ([email protected])

Hans Jørgen Christiansen ([email protected])

Høringssvar lov om store bededag

16-01-2023 19:29

j.nr.

2023-197.

Jeg ønsker hermed at kommentere loven om store bededag.

Jeg finder det forfærdeligt og grundlovsstridigt, at regeringen på

først dette, senere vel andre, griber ind i den frie aftaleret.

Det er ren diktaturlovgivning hvor Danmark ikke mere kan

betegnes som en retsstat. Skam over regeringen.

Hans Jørgen Christiansen.

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 5: Høringssvar fra borgere

Alexander Budek Rosenberg ([email protected]), BM Postkasse ([email protected]), Ditte Lings Fiala ([email protected]), Karen

Thormann ([email protected]), Pernille Thorsteen Madsen ([email protected])

Johanne Schilling ([email protected])

Fra:

Titel:

Høringssvar vedr. afskaffelse af Store bededag (j. nr. 2023-197)

Sendt:

17-01-2023 22:51

Til:

Til rette vedkommende

Jeg er stærkt imod forslaget om at afskaffe Store bededag.

Min modstand skyldes mange forskellige faktorer:

1. Traditioner er vigtige

Traditioner binder os sammen. De er fælles referencerammer, og de er noget vi kan være fælles om.

Traditioner er ikke ligegyldige forstyrrelser i vores ellers produktive hverdag, de er vores bindeled til

hinanden og til vores fælles historie.

2. Pauser er vigtige

Teknologiske fremskridt har i den grad øget hastigheden i vores kommunikation og produktion. Alligevel er

arbejdstiden ikke reduceret de sidste 32 år. Tværtimod arbejder forældre mere og børn bruger flere timer i

institutioner og skoler. Mange mistrives, og én af grundene er måske at det er svært at finde tid til de

relationer og fællesskaber som gør livet værd at leve.

3. Overenskomster er vigtige

Dette lands politikere har nægtet at rette op på den bevidste underbetaling af traditionelle “kvindefag” (som

eks. sygeplejerske) ift. traditionelle mandefag, fordi det ville være et indgreb i “den danske model”. Men når

det handler om at fjerne tilkæmpede rettigheder, som kompenserende fridage og løntillæg for arbejde på

helligdage - og dermed YDERLIGERE at forringe eksempelvis sygeplejerskernes vilkår, så kan det nærmest

ikke gå hurtigt nok med at få gennemtrumfet et indgreb.

4. Den danske folkekirke er vigtig

For 3 ud af 4 danskere danner folkekirken rammen om livet. Det religiøse liv, men i høj grad også det helt

almindelige menneskeliv. Det er de kristne traditioner, der for langt de fleste fastsætter livets milepæle og

åndehuller. I Danmark hænger stat og kirke sammen med monarken som overhoved. De folkevalgte politikere

har selvfølgelig indflydelse på folkekirken. Men kirkens indre anliggender har hidtil været behandlet med

respekt for, at folkekirken selv skal tages med på råd. Heller ikke dette har regeringen respekteret med den

igangværende proces.

5. Lighed er vigtigt

Et samfund med kolossal ulighed mellem rig og fattig er ikke “dynamisk”, som nogle gerne vil have os til at

tro. Et samfund der dyrker og udbygger uligheden er grundlæggende uretfærdigt og amoralsk. Vi har en pligt

til at omfordele goder, så samfundet har ressourcer til at drage omsorg for alle sine borgere - og særligt de

svageste og mest udsatte: Syge, børn, ældre og fattige. Vores velfærdsstat er under pres. Daginstitutioner,

sundhedsvæsenet, skoler, ældreplejen, handicapområdet mangler penge, uddannede medarbejdere og

ressourcer. Så lad være med at skære på disse vigtige funktioner - eksempelvis ved de facto at skære dem i løn

OG fritid - og afblæs i stedet de planlagte skattelettelser og læg større skat på formuer, aktieindtægter, arv og

luk nogle af de himmelråbende huller i lovgivning og kontrol som lader svindlere stjæle penge fra

skattevæsnet og multinationale selskaber skamløst hive skattefri profitter ud af deres danske omsætning.

Lyt til de andre partier som ikke fik plads i jeres “brede” regering - de er ALLE imod.

Lyt til den samlede danske fagbevægelse - de er ALLE imod.

Lyt til danskerne - og hvis I virkelig er i tvivl om hvad vi mener? Så lad os stemme om det!

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 5: Høringssvar fra borgere

Med venlig hilsen

Johanne Schilling

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 5: Høringssvar fra borgere

BM Postkasse ([email protected]), Alexander Budek Rosenberg ([email protected]), Karen Thormann ([email protected]), Ditte

Lings Fiala ([email protected]), Pernille Thorsteen Madsen ([email protected])

Club Rugmarken ([email protected])

Fra:

Titel:

høringssvar

Sendt:

18-01-2023 15:30

Til:

Til rette vedkommende.

Ved folketingsvalget var flere partier fremme og tale om afbureaukratisering.

Jeg var en af dem, der sukkede efter en bred regering, som havde mod til at vise borgere og offentlige og private

ansatte tillid; hvor vi kunne spare milliarder i kontrol og centralstyring.

I stedet for at fjerne en helligdag og gøre den til arbejdsdag – kunne regeringen så ikke overveje at fjerne statsstyring,

kontrolskemaer og mistillid og så indføre 330 reelle arbejdsdage i stedet.

Med venlig hilsen

Morten Seindal Krabbe

Sognepræst Thyregod- Vester kirker

Skovlunden 90

7323 Give

Tlf: 5155 4022/24416661

Mail: [email protected]

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 5: Høringssvar fra borgere

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

BM Postkasse ([email protected])

Ib K. ([email protected])

j.nr. 2023-197

18-01-2023 17:53

Til Beskæftigelsesministeriet

Høring: Forslag til lov om konsekvenser af afskaffelsen af store bededag som helligdag:

Grundloven §4 – Folkekirken understøttes af staten.

Regeringen må respektere folkekirken og dermed folkets helligdage.

Grundloven §32 stk. 7. - Folketingsmedlemmer skal holde grundloven.

Grundlovens §4 skal holdes. Folkekirken skal høres og deres mening have stor vægt.

Det er helt logisk, at helligdage skal ligestilles med de andre fridage i ferieloven og feriefridage i

overenskomsterne.

De fridage er en ret for lønmodtagerne. Se feks.. ferieloven §1.

Helligdage er selvfølgelig indregnet i aftalerne mellem lønmodtager og arbejdsgiver. De aftaler skal

Politikerne ikke blande sig i = Den danske model.

Store bededag er indført i 1686. Man kan ikke uden videre afskaffe en 337 års ret, om betalt frihed

Man må efterhånden sige, at helligdagene er blevet en naturlig ret. Hævd har man feks. efter 20 år.

Afskaffelse af en helligdag, skal mindst kræve en folkeafstemning.

Når det nu er kom frem, at forsvarsministeriet åbenbart slet ikke har styr på, hvad vores penge går til, er det

vist ikke klogt, at sende flere penge den vej i øjeblikket.

Det må der ryddes op i først og få et overblik over økonomien.

At regeringen vil fjerne en helligdag fra befolkningen, for at få penge til krig, virker også meget moralsk

upassende.

Da Helligdage handler vel om kærlighed, fordybelse og fællesskabet til hinanden… ?

Hvis store bededag bliver en arbejdsdag, hvad koster det i co2 kvote og ekstra energiforbrug?

Pendler kørsel, ekstra tog & bus, ekstra erhvervskørsel, ekstra produktion, ekstra varme & energi osv..

Jeg vil gerne se en meget mere nøjagtig udregning, hvor alt er med, om nedlæggelse af en helligdag også

kan give det beløb i overskud årene frem, som det bliver påstået.

Man er også nød til, at se på de menneskelige konsekvenser, f.eks.:

Jeg selv er uddannet håndværker og har altid passet mit arbejde og betalt min skat. Det meste af mit

arbejdsliv har jeg overarbejdet 100 – 400 timer pr år.

Også ud på aftenen / nat og weekender. I perioder har jeg også arbejdet rundt i landet og været væk fra

hjemmet i flere dage.

Årene har slidt fysisk på mig. Så smerter i led og krop, er desværre blevet en del af min normale hverdag.

Helligdage, weekend og ferie har altid været et lille pusterum, for at få energi til at fortsætte arbejdet. Med

årene er det blevet vigtigere og nu en nødvendighed.

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 5: Høringssvar fra borgere

Så fjernelse af en helligdag, vil gøre ekstra ondt på en slidt håndværker som mig. Alt er ikke penge her i

livet.

Venlige hilsener

Ib Kristensen

Markdannersvej 33

6600 Vejen

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 5: Høringssvar fra borgere

Alexander Budek Rosenberg ([email protected]), BM Postkasse ([email protected]), Ditte Lings Fiala ([email protected]), Karen

Thormann ([email protected]), Pernille Thorsteen Madsen ([email protected])

Jonathan Wenstrup ([email protected])

Fra:

Titel:

Høringssvar vedr. afskaffelse af Store bededag (j. nr. 2023-197)

Sendt:

19-01-2023 10:10

Til:

Til rette vedkommende

Jeg er enig i alle nedenstående punkter, som en anden bekymret borger har skrevet ind om: