L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Orientering om beskæftigelsesministerens svar på henvendelse fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
L 13 Bilag 30
Offentligt

Islands Brygge 32D

2300 København S

Tlf. 3524 6000

Mail: [email protected]

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen

Sendt pr. mail: [email protected]

Sagsnr. 23-0142

Vores ref. LRI

Den 8. februar 2023

Udestående spørgsmål fra vores høringssvar

Kære Ane

Vi har i FH læst Beskæftigelsesministeriets høringsnotat grundigt igennem, og må desværre

konstatere, at der udestår svar på en lang række af de spørgsmål, som vi har rejst i vores hø-

ringsbrev.

Vi er godt klar over, at det var noget af en mundfuld, vi sendte til dig/jer, og at ministeriet

havde kort tid til at besvare henvendelsen. Men det viser jo bare, at det er meget uhensigts-

mæssigt at ekspres gennemføre lovgivning på så komplekst et område

–

og hvor I overhove-

det ikke burde lovgive.

Indledningsvist vil vi bemærke, at beskrivelsen i høringsnotatet af reguleringsordningen er for-

kert

–

helt forkert! Der redegøres nærmere herfor herunder.

Derefter genfremsætter vi de spørgsmål, vi ikke har fået besvaret i høringsnotatet og har en

klar forventning om, at I svarer fyldestgørende.

Reguleringsordningerne i den offentlige sektor

FH’s

høringsbrev rejser problemstillinger knyttet til, hvordan lovforslaget kan påvirke de lønin-

deks, som de offentlige reguleringsordninger er baseret på. FH finder, at der er betydelig risiko

for, at den kompensation, som lønmodtagerne i henhold til lovforslaget berettiges til for den

ekstra arbejdstid, for de offentligt ansatte helt eller delvis, modregnes gennem reguleringsord-

ningerne.

I høringsnotatet af 23. januar 2023 er gengivet bidrag fra Medarbejder- og Kompetencestyrel-

sen i forhold til reguleringsordningen. FH anser ikke besvarelsen for fyldestgørende. Den inde-

holder faktuelle fejl, der strider mod de principper, som Danmarks Statistik benytter til de løn-

indeks, der lægges til grund for reguleringsordningerne, og som fremgår af dokumentationen

på Danmarks Statistiks hjemmeside.

FH’s vurdering er fortsat, at det lovfastsatte løntillæg kan blive modregnet, hvilket vil betyde,

at de offentligt ansatte i praksis risikerer at skulle arbejde en ekstra dag

uden

eller

med be-

grænset

kompensation. Nedenfor redegøres for dette.

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Orientering om beskæftigelsesministerens svar på henvendelse fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

FH’s vurdering

Som nævnt i FH’s høringsbrev vurderer vi, at lovforslaget umiddelbart kan påvirke Danmarks

Statistiks implicitte lønindeks, der ligger til grund for reguleringsordningerne, på tre ikke-mål-

bare og uhensigtsmæssige måder:

1. Lønindeksene påvirkes forskelligt for timelønnede og månedslønnede.

2. De to udbetalingsmodeller for løntillægget for månedslønnede (dvs. årsmodellen og må-

nedsmodellen) påvirker umiddelbart Danmarks Statistiks lønindeks forskelligt.

3. Bortfald af helligdagstillæg og evt. supplerende frihedsopsparing vil trække i retning af et

fald i Danmarks Statistiks lønindeks.

Ad 1 og 2.

Disse forhold knytter sig til den tekniske opgørelse af timer og timeløn i Danmarks Statistiks

implicitte lønindeks.

For det første er der forskel i opgørelsen af timer mellem timelønnede og månedslønnede.

For månedslønnede indgår et fast antal betalte timer pr. måned, som ikke påvirkes af hellig-

dage. Antallet af betalte timer øges ikke for månedslønnede, hvis store bededag ændres fra en

helligdag til en almindelig arbejdsdag som følge af lovforslaget.

Betalte timer for timelønnede følger derimod de præsterede timer, det vil sige, timetallet vil

stige, hvis de timelønnede skal arbejde en dag mere. Dermed kan fordelingen af timer mellem

timelønnede og månedslønnede blive påvirket.

Forskellen i timeopgørelsen betyder, at den statistisk opgjorte timeløn påvirkes forskelligt for

timelønnede og månedslønnede.

For de timelønnede vil timelønnen ikke umiddelbart blive påvirket, hvis de arbejder flere timer

til normal løn. Men den statistisk opgjorte timeløn for månedslønnede kan stige i henhold til

lønindeksene. Det skyldes, at løntillægget kan indgå i lønnen, mens timerne er faste, som an-

givet ovenfor. Den tekniske udfordring ved løntillægget er, at der er to udbetalingsmetoder,

som vil blive behandlet forskelligt i det implicitte lønindeks.

Udbetales løntillægget efter årsmodellen, vil det være en uregelmæssig betaling, som udela-

des af Danmarks Statistiks implicitte lønindeks, og dermed påvirkes lønudviklingen umiddelbart

ikke.

Omvendt vil udbetalingen af løntillægget som regelmæssige månedsbetalinger efter måneds-

modellen indgå i Danmarks Statistiks lønindeks og vil bidrage til at øge lønudviklingen i hen-

hold til lønindeksene.

I Statistikdokumentationen af det implicitte lønindeks fremgår:

Til at måle lønudviklingen anvendes lønbegrebet

samlet fortjeneste

, der sættes i forhold til de

præsterede timer

Samlet fortjeneste

er fortjenesten i alt inklusive såvel lønmodtagers som arbejdsgivers andel af eventuelle pensionsbi-

drag, men ekskl. ferie- og andre uregelmæssige betalinger.

Præsterede timer

er betalte arbejdstimer forudsat fast fravær. Normalt vil præsterede timer skulle ekskludere fravær

på grund af sygdom, ferie mv. Men det er ikke hensigtsmæssigt, hvis lønindeksene afspejler sygdom, fx effekten af en

influenzaepidemi. Derfor reduceres timerne i lønindeksene ikke i forhold til sygdom. Ferie fratrækkes generelt ikke, for

at undgå påvirkninger i lønudviklingen af forskydninger i ferieafholdelsen. Timelønsindeksene skal derimod fange sy-

stematiske ændringer i form af ekstra ferie (fx indførelsen af den 6. ferieuge i den offentlige sektor).

Jf. https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/implicit-loenindeks/indhold

Begreberne er desuden yderligere udfoldet i Statistikdokumentationen for det standardberegnede lønindeks, som bru-

ger samme fuldtidsnorm. Fuldtidsnormen for en månedslønnet i det implicitte lønindeks fremgår således af side 11 i

https://www.dst.dk/Site/Dst/SingleFiles/GetArchiveFile.aspx?fi=4720566296&fo=0&ext=kvaldel

Side 2 af 7

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Orientering om beskæftigelsesministerens svar på henvendelse fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

Teknisk set må det dermed forventes, at lønudviklingen for månedslønnede vil stige, men om-

fanget er vanskeligt at afgøre, da det hænger sammen med arbejdsgivernes konkrete valg af

udbetalingsmodel.

Der er en større andel månedslønnede i den offentlige sektor end i den private.

Når lønindeksene teknisk set kan forventes at stige for månedslønnede, men ikke for timeløn-

nede, som følge af lovforslaget, vil det trække i retning af en højere lønudvikling i den offent-

lige sektor end i den private sektor

–

uden at der ligger en reel højere lønstigning bag.

Da reguleringsordningerne er baseret på forskellen i lønudvikling mellem den private sektor og

de offentlige delsektorer, vil det indebære en lavere regulering af de offentlige lønsatser.

Der er desuden en betydelig risiko for, at de privatansatte månedslønnede reelt ikke opnår

den forudsatte kompensation. Det er i sig selv en væsentlig udfordring ved lovforslaget, og

det vil også have afsmittende effekt for de offentligt ansatte gennem reguleringsordningen.

Ad 3.

Bortfald af helligdagstillæg mv. som konsekvens af lovforslaget vil trække timelønnen i lønin-

deksene ned. Det skyldes, at helligdagstillæg indgår i lønbegrebet i Danmarks Statistiks impli-

citte lønindeks. Da der er forskel mellem sektorerne på, hvor mange der rent faktisk er på ar-

bejde på store bededag, vil bortfaldet påvirke lønudviklingen forskelligt i de respektive sekto-

rer. Det vil dermed også have betydning for reguleringsordningerne.

Beskæftigelsesministeriets svar

Beskæftigelsesministeriet har valgt at indhente et bidrag fra Medarbejder - og Kompetencesty-

relsen for bl.a. at svare på punkt 1-3 ovenfor.

FH anser ikke besvarelsen som tilfredsstil-

lende.

Besvarelsen fra Medarbejder- og Kompetencestyrelse bygger på en fejlagtig opfattelse af, hvil-

ket timebegreb der indgår for månedslønnede ved opgørelsen af timelønnen i Danmarks Stati-

stiks lønindeks. Besvarelsen lægger til grund, at timebegrebet er reelt præsterede timer, dvs.

at timetallet for en måned ændres alt efter antallet af helligdage i en måned. Det er ikke kor-

rekt, jf. ovenfor.

I forhold til pkt. 1 og 2 anfører Medarbejder-

og Kompetencestyrelsen således bl.a.: ”

Med lov-

forslaget kompenseres de månedslønnede med et løntillæg på 0,45 pct. svarende til den øgede

arbejdstid, mens de timelønnede kompenseres med den aftalte timeløn for de erlagte arbejdsti-

mer. Dermed vil timelønnen være uændret i begge tilfælde, og udmøntningen fra regulerings-

ordningen bør i udgangspunktet ikke være påvirket.”

Dette er faktuelt forkert.

De månedslønnede får løntillægget, men deres timer påvirkes

ikke. Derfor vil deres timeløn umiddelbart stige, modsat hvad Medarbejder- og Kompetence-

styrelsen skriver. Derimod vil timelønnen for timelønnede være uændret. Dette fremgår af

Danmarks Statistiks dokumentation.

I forhold til pkt. 3. anfører Medarbejder- og Kompetencestyrelsen:

Yderligere bemærkes, at søgnehelligdagstillæg af Danmarks Statistik betragtes som en uregel-

mæssig løndel. Dermed indgår søgnehelligdagsbetalinger ikke i Danmarks Statistiks opgørelse

af timelønnen. Det gælder både for de timelønnede og for de månedslønnede. En ændring i

Side 3 af 7

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Orientering om beskæftigelsesministerens svar på henvendelse fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

søgnehelligdagsbetalinger vil derfor ikke påvirke den opgjorte lønudvikling, og således heller

ikke udmøntningerne fra reguleringsordningerne.

Også dette er faktuelt forkert.

Det er korrekt, at søgnehelligdagsbetalinger ikke indgår i

lønbegrebet i det implicitte lønindeks. Søgnehelligdagsbetalinger er imidlertid ikke tillæg for at

arbejde på en helligdag, men derimod udbetaling fra SH-opsparing til timelønnede, som ikke

arbejder på helligdage. Den aftalte honorering for arbejde på en helligdag er derimod en del

af genebetalingerne, og disse indgår i lønbegrebet i Danmarks Statistiks lønindeks.

Et bortfald

af tillæg for arbejde på store bededag vil således bidrage til at reducere timelønnen i henhold

til det implicitte lønindeks.

I FH undrer vi os over, at Beskæftigelsesministeriet ved udarbejdelsen af høringsnotatet ikke

har bedt Danmarks Statistik om at forholde sig til betydningen af lovforslaget for Danmarks

Statistiks implicitte lønindeks.

Hvad vil Beskæftigelsesministeriet gøre?

Det fremgår af høringsnotatet at:

Der er [..]tale om rene tekniske forhold, som vil blive søgt håndteret i dialog med Danmarks

Statistik ved implementeringen af loven.

FH mener, at håndteringen indtil videre er

utilfredsstillende.

Udmøntningerne af regule-

ringsordningerne har reel betydning for lønsatserne for stort set alle lønmodtagere i den of-

fentlige sektor. Det er derfor med bekymring, at vi konstaterer, at Beskæftigelsesministeriets

høringsnotat ikke fuldt ud forholder sig til de problemstillinger vi har påpeget i relation til Dan-

marks Statistiks opgørelse af lønudviklingen og dermed effekten på reguleringsordningerne, og

at høringsnotatet desuden indeholder flere faktuelle fejl i forhold til forståelsen af Danmarks

Statistiks lønindeks. Det skaber tvivl om, at Beskæftigelsesministeriet har overvejet det fulde

omfang af lovforslagets effekter på Danmarks Statistiks lønindeks

–

og dermed på regulerings-

ordningerne.

FH efterlyste i høringsbrevet, at regeringen redegør for, hvordan den vil sikre, at de offentligt

ansatte ikke modregnes gennem reguleringsordningen som følge af lovforslaget. Det efterlyser

vi fortsat.

Spørgsmål der ikke er besvaret i høringsnotatet

1. Høringsbrev s. 4, 3. afsnit: Hvordan forholder Beskæftigelsesministeren sig til, at lov-

forslaget rammer ansatte på overenskomstsdækkede virksomheder hårdere end an-

satte i virksomheder der ikke har overenskomst?

2. Høringsbrev s. 5, afsnittet om den utilfredsstillende proces: Hvorfor blev arbejdsmar-

kedets parter ikke inviteret til drøftelser forud for beslutningen om at fjerne en hellig-

dag?

Som det fremgår af lovforslaget, bryder sådan en model ind i overenskomsterne. FH

er ikke bekendt med fortilfælde, hvor beslutninger med den slags betydning for over-

enskomsterne træffes uden involvering af arbejdsmarkedets parter.

3. Høringsbrev s. 7 øverst og side 11 øverst: I lovforslaget er der lagt op til, at lønmodta-

gerne alene kompenseres for øget arbejdstid. Der kompenseres ikke for de tillæg, som

jf. fx https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/Times/loenstatistik/gene-prae.

Side 4 af 7

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Orientering om beskæftigelsesministerens svar på henvendelse fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

de der i forvejen arbejder på Store Bededag mister. Det gælder store dele af arbejds-

markedet, blandt andet mange industrivirksomheder, servicefagene og plejefagene i

det offentlige.

Lønmodtagerorganisationerne har ved de forudgående overenskomstforhandlinger be-

talt for de søgnehelligdagstillæg, også for Store Bededag. Den anviste kompensation

er således ikke tilstrækkelig i forhold til de aftalte goder lønmodtagerne mister.

Vil Beskæftigelsesministeren redegøre for, hvorfor lovforslaget er udformet, således at

lovindgrebet i overenskomsterne forrykker den balance der er mellem de 2 parter i

overenskomsten, således at lønmodtagerne alene kompenseres med løn for den

øgede arbejdstid, men ikke for de tillæg arbejdsgiverne sparer ved at dagen gøres til

en hverdag?

4. Høringsbrevet s. 7-8, punkterne 3 og 4: Der peges i disse afsnit på overenskomstsbe-

stemmelser, der regulere medarbejderes arbejdstid, i forskellige situationer, og spør-

ges til, hvordan lovforslaget konkret skal håndteres i forhold til disse medarbejdere. Vi

skal venligst anmode om svar på dette.

5. Høringsbrevet s. 8, punkt 5: Der spørges til, hvordan lovforslaget forholder sig til sæ-

sonarbejdere. Vi skal venligst anmode om svar på dette.

6. Høringsbrevet s. 8, punkt 6: Der spørges til, hvordan lovforslaget forholder sig til an-

satte i det offentlige på plustid. Vi skal venligst anmode om svar på dette.

7. Høringsbrevet s. 8, punkt 7: Der spørges til om de 4,8 % der fradrages i lønnen for en

medarbejder der holder ferie uden at have optjent den ved sin nuværende arbejdsgi-

ver, bliver påvirket af, at der nu indføres en ekstra årlig arbejdsdag. Vi skal venligst

anmode om svar på dette.

8. Høringsbrevet s. 8, punkt 7:

Overordnet er spørgsmålet, om der sker en automatisk

arbejdstidsforøgelse for den enkelte lønmodtager, om arbejdsgiver ensidigt kan be-

slutte en arbejdstidsforøgelse for den enkelte og beslutte placeringen heraf samt hvor-

vidt lønmodtagerne får ret til information herom. Vi skal venligst anmode om svar på

følgende konkrete spørgsmål herom:

8.1. Forøges lønmodtagernes arbejdstid pr. automatik fra den 1. januar 2024?

8.2. Kan arbejdsgiverne vælge ikke at forøge arbejdstiden for de enkelte lønmodta-

gere selv om det er lovens udgangspunkt?

8.2.1.

8.2.2.

Kan arbejdsgiveren i givet fald vælge at forøge arbejdstiden delvist?

Kan arbejdsgiveren, hvis der svares ja på på spørgsmål 8.2. ændre fra

år til år, om arbejdstiden ønskes forøget eller ej?

8.3. Hvilke typer af overenskomstbestemmelser, aftalebestemmelser eller lignende

vil føre til, at den effektive arbejdstid ikke bliver forøget?

8.4. Skal arbejdsgiverne – når loven træder i kraft - oplyse lønmodtagerne om hvor-

vidt deres arbejdstid forøges? (Det er FH’s opfattelse, at der vil være en pligt

hertil efter ansættelsesbevisloven og arbejdsvilkårsdirektivet.)

8.5. Skal arbejdsgiverne – når loven træder i kraft - oplyse lønmodtagerne om hvor-

når de skal arbejde mere? (Merarbejdet behøver nemlig ikke ligge på store be-

dedag og kan også fordeles ud over flere dage.)

Side 5 af 7

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Orientering om beskæftigelsesministerens svar på henvendelse fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

8.6. Skal arbejdsgiverne – når loven træder i kraft - oplyse lønmodtagerne om, hvor-

vidt arbejdsgiveren agter at betale løntillægget månedligt eller to gange årligt

med lønnen for maj og august måned?

Høringsbrevet

s. 10, punkt 15: Er lærlinge og elever omfattet af lovforslaget, og hvor-

dan håndteres de i givet fald, hvis de har perioder med forskellig betaling for skolepe-

rioder og arbejdsperioder? Vi skal venligst anmode om svar på dette.

10. Høringsbrevet s. 10, punkt 16: Hvordan håndteres det, hvis en lønmodtager har 2

jobs, der hidtil har kunnet varetages sideløbende, og som følge af loven ikke længere

kan varetages sideløbende? Vi skal venligst anmode om svar på dette.

11. Høringsbrevet s. 10, punkt 17: Punktet vedrører normperioder, der løber i andre perio-

der end kalenderåret. Høringsnotatet forsøger at besvare spørgsmålet, men forholder

sig ikke til, om en normperiode, der fx løber fra december til november, i givet flad

skal/kan forøges med 11/12 af arbejdstidsforøgelsen, eller om der kan indarbejdes

fuld forøgelse fra dag 1, selvom én måned af normperioden allerede er afviklet. Kon-

sekvensen vil i givet fald være, at arbejdstiden risikerer at blive forøget med mere end

1 arbejdsdag i 2024. Vi skal venligst anmode om svar på dette.

12. Høringsbrevet s. 11, punkt 1: I høringsnotatet er det afvist at arbejde med bevisbyr-

der eller andet, for reelt at sikre, at lønmodtagerne modtager kompensationen. Det

forekommer paradoksalt, at lovforslaget overlader det til arbejdsgiveren at sikre, at

der betales korrekt kompensation, og at der ikke indarbejdes nogen redskaber for løn-

modtagerne til at håndtere en arbejdsgiver, der fastholder at en konkret medarbejders

arbejdstidsforøgelse ikke er en følge af loven. Hvordan vil beskæftigelsesministeren

sikre, at lønmodtagerne rent faktisk får kompensationen beskrevet i § 3.

13. Høringsbrevet s. 14, punkt 4, 2. og 3. bullit: Punkterne omhandler, hvordan det sikres,

at tillægget rent faktisk kommer til udbetaling, når det kan integreres i den løbende

løn. Der udtrykkes bekymring for, at tillægget modregnes i fremtidige lønstigninger.

Det har Beskæftigelsesministeriet ikke forholdt sig til, og vi skal derfor venligst bede

om et svar herpå.

14. Høringsbrevet s. 15, punkt 6: Beskæftigelsesministeriet opfordres til at lave eksempler

på beregning af løntillæg under barsel. Vi skal venligst anmode om svar på dette.

15. Høringsbrevet s. 15, punkt 7: Beskæftigelsesministeriet opfordres til at gennemgå an-

dre fraværsordninger med ret til orlov, for at sikre andre relevante ordninger også

kommer til at blive omfattet af loven. Dette er ikke berørt i høringsnotatet, og vi skal

venligst anmode om, der laves en sådan gennemgang.

16. Høringsbrevet s. 15, punkt 9: Hvordan beregnes kompensationen for medarbejdere på

efteruddannelse, der ikke modtager fuld løn fra arbejdsgiveren, men enten delvis løn

eller kompensation fra andre, SU eller andet? Vi skal venligst anmode om svar på

dette.

17. Høringsbrevet s. 15, punkt 11: Punktet omhandler ansættelser efter lovens ikrafttræ-

den. I høringsnotatet anføres det, at lønmodtagere, der er omfattet af en overens-

komst, der har fået ændret store bededag fra en helligdag til en arbejdsdag, har krav

på kompensation. Høringsnotatet forholder sig imidlertid ikke til lønmodtagere, der an-

sættes udenfor overenskomst. Vi skal venligst anmode om svar på dette.

Side 6 af 7

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Orientering om beskæftigelsesministerens svar på henvendelse fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

18. Høringsbrevet s. 18, punkt 1: I punktet spørges der til, hvordan det sikres, at timeløn-

nede på barsel ligesom månedslønnede på barsel bliver kompenseret. Vi skal venligst

anmode om svar på dette.

19. Høringsbrevet s. 19-23: Heri opregner FH en række overenskomster, hvor det er

uklart, hvilken effekt loven vil have for overenskomsterne, og der stilles i den forbin-

delse spørgsmål til, hvordan Beskæftigelsesministeriet mener, loven vil få betydning

for de pågældende overenskomster. Dette har Beskæftigelsesministeriet ikke svaret

på, og vi skal venligst bede om at modtage svar herpå.

20. Høringsbrevet s. 24: FH beskriver heri 4 forskellige konsekvenser af lovforslaget for

forskellige grupper af timelønnede. Beskæftigelsesministeriet svarer hertil, at alle vil få

løn for en ekstra arbejdsdag, hvis de arbejder en ekstra arbejdsdag. De i punkterne C

og D beskrevne grupper synes imidlertid ikke at være sikret dette i lovteksten eller

ved uddybning i lovbemærkningerne. Beskæftigelsesministeren bedes sikre sig, at lov-

forslaget rent faktisk sikrer disse lønmodtagere betaling for en ekstra arbejdsdag.

Vi ser frem til at modtage dine/beskæftigelsesministeriets svar,

Med venlig hilsen

Lizette Risgaard

Side 7 af 7