L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Orientering om beskæftigelsesministerens svar på henvendelse fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
L 13 Bilag 30
Offentligt

NOTAT

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger til

henvendelse af 8. februar 2023 fra Fagbevæ-

gelsens Hovedorganisation (FH) om store be-

dedag

26. februar 2023

J.nr. 2023 - 1742

CAIJ

Indledning

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) har den 8. februar 2023 henvendt sig til

beskæftigelsesministeren, idet FH er af den opfattelse, at en række spørgsmål ude-

står i forbindelse med behandlingen af forslag til lov om konsekvenser ved afskaf-

felsen af store bededag som helligdag (L13

–

Folketingssamling 2022-23 (2. sam-

ling)).

I nærværende notat svarer Beskæftigelsesministeriet på FH’s spørgsmål.

Bemærkninger til FH’s spørgsmål

Reguleringsordningerne og Danmarks Statistiks lønindeks

I forhold

til FH’s bemærkninger til reguleringsordningerne og Danmarks Statistiks

lønindeks har Beskæftigelsesministeriet indhentet bidrag fra Finansministeriet, der

oplyser følgende:

”I henvendelsen forholder FH sig kritisk i forhold til Medarbejder-

og Kompeten-

cestyrelsens bidrag til svar på FHs høringssvar.

Med regeringens forslag om at afskaffe store bededag lægges der op til, at løn og

arbejdstid øges i samme omfang. Det gælder både i den private og offentlige sek-

tor. Således er det hverken udgangspunktet for lovforslaget eller regeringens inten-

tion, at reguleringsordningerne skal påvirkes.

Danmarks Statistik har meddelt, at lønkompensationen ikke vil få nævneværdig ef-

fekt på lønudviklingen i lønstatistikken.

Medarbejder- og Kompetencestyrelsen deltager

gerne i en teknisk drøftelse.”

FH’s spørgsmål

i punkterne 1-6

FH spørger om lovforslagets konsekvenser for overenskomstdækkede virksomhe-

der og for konkrete lønmodtagergrupper.

Beskæftigelsesministeriet skal hertil indledningsvis bemærke, at regeringen med

det fremsatte lovforslag har ønsket at gøre store bededag til en almindelig arbejds-

dag. Lovforslaget omfatter derfor alle lønmodtagere, som i dag har særlige løn- og

ansættelsesvilkår som følge af store bededag. Hvis en lønmodtager i sine løn- og

ansættelsesvilkår ikke har særlige løn- og ansættelsesvilkår som følge af store be-

dedag, er lønmodtageren ikke omfattet af loven. Lovforslaget vil dermed kunne

have forskellig betydning for den enkelte lønmodtager, idet det afhænger af de af-

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Orientering om beskæftigelsesministerens svar på henvendelse fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

talte vilkår. Dette fremgår af høringsnotatets side 13 og svar på spørgsmål til lov-

forslaget (L13) nr. 31, 34 og 82. Høringsnotat og svar er vedlagt som bilag til nota-

tet.

I forhold til lovforslagets konsekvenser for fx weekendarbejdere, ansatte på skifte-

hold og med varierende arbejdstid, sæsonarbejdere, ansatte på plustid mv. kan Be-

skæftigelsesministeriet oplyse, at dette beror på en konkret vurdering af den enkelte

lønmodtagers ansættelsesvilkår. Dette fremgår af bemærkningerne til lovforslagets

§ 2, stk. 1.

Har den pågældende lønmodtager ikke særlige vilkår i forbindelse med store bede-

dag som helligdag, har lovforslaget ingen konsekvenser. Har lønmodtageren der-

imod sådanne særlige vilkår, fx i medfør af overenskomst eller aftale, finder disse

vilkår ikke anvendelse, jf. lovforslagets § 2, stk. 1.

Som det fremgår af bemærkningerne til § 2, stk. 1, indebærer det, at en arbejdsgi-

ver ikke længere er bundet af bestemmelser om særlige vilkår på helligdage i for-

hold til arbejde udført på store bededag. En faglig organisation kan derfor ikke læn-

gere støtte ret på bestemmelser herom i eksisterende kollektive overenskomster.

Tilsvarende kan lønmodtagere, der i medfør af en kollektiv overenskomst eller kol-

lektiv/individuel aftale måtte have ret til særlige løn- og ansættelsesvilkår vedrø-

rende helligdage, ikke længere støtte ret på disse bestemmelser i forhold til arbejde

udført på store bededag. Dermed vil lønmodtagerne ikke længere have ret til fx at

holde fri på store bededag eller ret til særlig betaling eller kompenserende frihed,

når der arbejdes på store bededag

I forhold til opgørelsen af arbejdstid, fremgår det af bemærkningerne til § 2, stk. 1,

at det følger af mange kollektive overenskomster, at helligdage fratrækkes i opgø-

relsen af lønmodtagerens arbejdstid. Det foreslåede § 2, stk. 1, vil medføre, at der

på et år skal fratrækkes en helligdag mindre end tidligere, og konsekvensen heraf

vil være, at fuldtidsansatte, der har en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 ti-

mer, skal erlægge en arbejdsdag mere svarende til 7,4 timer pr. år. For deltidsan-

satte lønmodtagere vil arbejdstiden for en arbejdsdag skulle opgøres forholdsmæs-

sigt, og den øgede arbejdstid fastsættes derfor også forholdsmæssigt. Har hellig-

dage ingen betydning for opgørelsen af arbejdstiden, vil den effektive arbejdstid

som nævnt ovenfor ikke blive påvirket af lovforslaget.

Det fremgår tillige af lovforslagets bemærkninger, at der med den foreslåede lov

ikke stilles krav om, at de ekstra arbejdstimer skal lægges på store bededag (fjerde

fredag efter påske). Timerne vil således kunne indgå i arbejdsgiverens almindelige

planlægning inden for de vilkår, der gælder i ansættelsesforholdet for tilrettelæg-

gelsen af arbejdstid. Der er dermed taget højde for, at tilrettelæggelsen af arbejds-

tid, herunder normperioder mv. kan være reguleret meget forskelligt i de kollektive

overenskomster.

Det bemærkes afslutningsvis, at det følger af lovforslagets § 6, nr. 3, at sager om

betydningen af § 2 for kollektive overenskomster kan indbringes for Arbejdsretten.

Øvrige sager vil kunne indbringes for domstolene. Der kan i øvrigt henvises til svar

på spørgsmål 33 til lovforslaget (L13). Svaret er vedlagt i bilag til notatet.

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Orientering om beskæftigelsesministerens svar på henvendelse fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

Spørgsmål i punkt 7

FH bemærker, at Beskæftigelsesministeriets høringsnotat ikke svarer på, hvordan

fradrag i løn skal ske fremover, hvis en lønmodtager vælger at holde ferie uden be-

taling fra sin arbejdsgiver.

Beskæftigelsesministeriet kan oplyse, at det fremgår af ferielovens § 15, stk. 3, at

afholder en lønmodtager en feriedag uden betaling fra arbejdsgiveren fradrages

lønmodtagen fortsat 4,8 pct. af månedslønnen for feriedagen. Beskæftigelsesmini-

steriet kan bekræfte, at der ikke sker ændringer i forhold til ferielovens § 15, stk. 3.

Beskæftigelsesministeriet kan i øvrigt henvise til side 33 i høringsnotatet. Hørings-

notat er vedlagt i bilag til notatet.

Spørgsmål i punkt 8

FH spørger, om lovforslaget indebærer en automatisk arbejdstidsforøgelse for den

enkelte lønmodtager, om arbejdsgiver ensidigt kan beslutte en arbejdstidsforøgelse

for den enkelte og beslutte placeringen heraf, og hvorvidt lønmodtagerne får ret til

information herom.

Beskæftigelsesministeriet kan henvise til svar på spørgsmål 58, 59, 61 og 66 til

lovforslaget (L13). Svarene er vedlagt i bilag til notatet.

Spørgsmål i punkt 9

FH spørger, om lærlinge og elever omfattet af lovforslaget, og hvordan det i givet

fald håndteres, hvis de har perioder med forskellig betaling for skoleperioder og ar-

bejdsperioder.

Beskæftigelsesministeriet kan henvise til svar på spørgsmål 35 til lovforslaget

(L13). Svaret er vedlagt i bilag til notatet.

Spørgsmål i punkt 10

FH spørger, hvordan det håndteres, hvis en lønmodtager har to jobs, der hidtil har

kunnet varetages sideløbende, og hvor det som følge af loven ikke længere er mu-

ligt.

Det bemærkes, at lovforslaget vil medføre, at fuldtidsansatte, der hidtil har haft fri

eller kompenserende fri i forbindelse med store bededag, skal erlægge en arbejds-

dag mere om året. For fuldtidsansatte med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på

37 timer svarer det til 7,4 timer pr. år.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at der i forhold til lønmodtagere, der

varetager to jobs ofte vil være tale om arbejdstidstilrettelæggelse, hvor der findes

løsninger, så det for lønmodtageren også er muligt at varetage begge jobs også efter

vedtagelse og ikrafttrædelse af lovforslaget. Det bemærkes i den forbindelse, at der

ikke stilles krav om, at den øgede arbejdstid skal ligge på store bededag (4. fredag

efter påske).

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Orientering om beskæftigelsesministerens svar på henvendelse fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

Spørgsmål i punkt 11

FH spørger, hvordan andre normperiode end kalenderåret skal håndteres i forhold

til lovforslaget

–

fx en normperiode, der løber fra december til november.

Beskæftigelsesministeriet kan henvise til svar på spørgsmålene i punkterne 1-6, jf.

ovenfor.

Spørgsmål i punkterne 12 og 13

FH spørger, hvordan beskæftigelsesministeren vil sikre, at lønmodtagerne rent fak-

tisk får kompensationen beskrevet i § 3, når det i høringsnotatet afvises at arbejde

med bevisbyrderegler. FH udtrykker bekymring for, om tillægget rent faktisk kom-

mer til udbetaling eller vil blive modregnet i fremtidige lønstigninger.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at det er mest hensigtsmæssigt, at

eventuelle tvister om den foreslåede lovs konsekvenser for konkrete overenskom-

ster og aftaler mv. følger de almindelige regler om bl.a. bevisbyrde og det eventuelt

aftalte mellem parterne.

Beskæftigelsesministeriet kan i øvrigt henvise til svaret på spørgsmål 66 til lov-

forslaget (L13) om arbejdsgivers informationspligt. Svaret er vedlagt i bilag til no-

tatet.

Som det fremgår af svaret på spørgsmål 30 til lovforslaget (L13) (svaret er vedlagt

i bilag til notatet), fastsætter lovforslaget ikke regler om i hvilket omfang, der i

fremtidige forhandlinger om kollektive overenskomster, aftaler om løn m.v. sker

ændringer i forhold til løntillægget på baggrund af aftale mellem arbejdsgivere og

lønmodtagere.

Spørgsmål i punkt 14

FH efterspørger eksempler på, hvordan løntillæg opgøres, hvis man er på barsel og

ikke modtager løn under barsel.

Beskæftigelsesministeriet kan oplyse, at det fremgår af lovforslagets bemærknin-

ger, at for lønmodtagere, der er på orlov efter barselslovens regler, skal arbejdsgi-

veren beregne løntillægget, som havde den pågældende været på arbejde, således at

disse lønmodtagere ikke behandles mindre gunstigt. Hensynet bag retten til løntil-

læg under orlov er begrundet i forbud mod indirekte diskrimination på baggrund af

køn.

Løntillægget skal for månedslønnede eller andre lønmodtagere, der aflønnes for en

fast periode, opgøres som 0,45 pct. af årslønnen (den sædvanlige og fast påregne-

lige løn). I perioder uden løn under barsel vil arbejdsgiver skulle tage udgangs-

punkt i den årlige sædvanlige og fast påregnelige løn og opgøre et beløb svarende

til den faste periode, der aflønnes for. Løntillægget vil kunne udbetales for den

sædvanlige udbetalingsperiode eller sammen med udbetalingen af ferietillæg i maj

eller august måned, jf. lovforslagets § 3, stk. 2. Afslutter den ansatte sin ansættelse

i løbet af perioden, skal løntillægget afregnes forholdsmæssigt.

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Orientering om beskæftigelsesministerens svar på henvendelse fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

Spørgsmål i punkt 15

Beskæftigelsesministeriet bemærker til FHs spørgsmål om, hvilke andre fraværs-

ordninger uden løn, som skal give anledning til løntillæg, at ministeriet ikke finder

anledning til at gennemgå øvrige fraværsordninger. Hensynet bag retten til løntil-

læg under orlov er begrundet i forbud mod indirekte diskrimination på baggrund af

køn.

Spørgsmål i punkt 16

FH spørger, hvordan kompensationen beregnes for medarbejdere på efteruddan-

nelse, der ikke modtager fuld løn fra arbejdsgiveren, men enten delvis løn eller

kompensation fra andre, SU eller andet.

Beskæftigelsesministeriet kan oplyse, at det følger af lovforslagets § 3, stk. 1, at

når den aftalte arbejdstid er forøget i medfør af § 2, stk. 1, modtager lønmodtagere,

der får fast månedsløn eller fast løn for en anden periode, et løntillæg af arbejdsgi-

veren svarende til værdien af en almindelig arbejdsdag opgjort som 0,45 pct. af års-

lønnen, jf. den foreslåede § 3, stk. 1. Der er tale om værdien af en almindelig ar-

bejdsdag for den pågældende lønmodtager.

Det fremgår af bemærkningerne til § 3, stk. 1, at begrebet årsløn skal forstås som

den sædvanlige og fastpåregnelige løn for et år. Dette indebærer, at de løndele, som

indgår i den sædvanlige og fast påregnelige løn efter ferielovens § 17, stk. 1, er de

løndele, som indgår i tillægget efter denne lov. Det betyder at lønmodtagerens ak-

tuelle, normale vederlag for arbejdsydelsen, som lønmodtageren er antaget til fast

at udføre, indgår.

I forhold til deltidsansatte bemærkes, at det fremgår af høringsnotatet til lovforsla-

get, at løntillægget udgør 0,45 af årslønnen for alle, uanset om lønmodtageren er

deltidsansat, tidsbegrænset ansat, provisionslønnet, har en variabel indkomst m.v.

Dette følger af, at årslønnen, defineret som den sædvanlige og fast påregnelige løn,

afspejler lønnen for den udførte arbejdstid, og tillægget vil dermed afspejle den re-

lative forøgelse af arbejdstiden med en arbejdsdag for deltidsansatte.

Forøges arbejdstiden efter lovforslagets § 2, modtager timelønnede lønmodtagere

den aftalte timeløn for almindelige arbejdsdage af arbejdsgiveren ved arbejde ud-

ført på store bededag, eventuelt med tillæg for overarbejde eller andet arbejde, som

efter aftale honoreres særskilt.

Spørgsmål i punkt 17

FH spørger til lovforslagets konsekvenser for lønmodtager, der efter lovens ikraft-

træden ansættes udenfor overenskomst.

Beskæftigelsesministeriet kan oplyse, at lovforslagets § 2 vil finde anvendelse i

forhold til gældende aftaler m.v., der er indgået inden lovens ikrafttræden. Lov-

forslaget vil således ikke have konsekvenser for aftaler indgået efter denne dato.

Aftaler om vilkår for arbejde udført på store bededag (fjerde fredag efter påske) vil

kunne indgås på samme måde som i forhold til andre almindelige arbejdsdage og

vil være op til aftalens parter.

L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Orientering om beskæftigelsesministerens svar på henvendelse fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

Spørgsmål i punkt 18

FH spørger, hvordan det sikres, at timelønnede på barsel ligesom månedslønnede

på barsel bliver kompenseret.

Beskæftigelsesministeriet kan oplyse, at forøges arbejdstiden efter lovforslagets §

2, modtager timelønnede lønmodtagere den aftalte timeløn for almindelige arbejds-

dage af arbejdsgiveren ved arbejde udført på store bededag, eventuelt med tillæg

for overarbejde eller andet arbejde, som efter aftale honoreres særskilt.

Forøges arbejdstiden ikke for en timelønnet lønmodtager i medfør af lovforslagets

§ 2, er den pågældende ikke omfattet af lovforslaget. Dette gælder for alle timeløn-

nede. Der er således ikke tale om en mindre gunstig behandling af timelønnede på

orlov.

Spørgsmål i punkt 19

FH henviser til side 19-23

i FH’s høringssvar, hvor der henvises til

en række over-

enskomster. FH ønsker at vide, hvordan loven får betydning for de pågældende

overenskomster.

Beskæftigelsesministeriet kan henvise til svar på spørgsmål i punkterne 1-6, jf.

ovenfor.

Spørgsmål 20

FH spørger med henvisning til side 24 i

FH’s

høringssvar til lovforslagets konse-

kvenser for forskellige grupper timelønnede.

Beskæftigelsesministeriet kan henvise til svar på spørgsmål 31 til lovforslaget

(L13). Svaret er vedlagt i bilag til notatet.