Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
L 13 Bilag 3
Offentligt
2662436_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
10. januar 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 3 (Alm. del) af 19.
december 2022 stillet efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvor stort provenuet vil være ved at afskaffe en helligdag?
Svar
Det er lagt til grund, at der spørges til forslaget i regeringsgrundlaget
Ansvar for
Danmark
af 14. december 2022 om at afskaffe en helligdag.
Det kan oplyses, at en afskaffelse af en helligdag skønnes at styrke den strukturelle
beskæftigelse med i størrelsesordenen 8.500 fuldtidspersoner og de offentlige fi-
nanser med omkring 3 mia. kr. årligt.
Beregningen følger Finansministeriets sædvanlige beregningstekniske principper.
Principperne er fx anvendt i forbindelse med vurderingen af et tidligere forslag
om afskaffelse af helligedage i 2012. Beregningsprincippet blev først anvendt af
Arbejdsmarkedskommissionen (august 2009).
Generelle regler på arbejdsmarkedet for blandt andet arbejdstid, ferie og pensions-
alder er normdannende. På den baggrund beregnes virkningen på den præsterede
årlige arbejdstid ved afskaffelse af en helligdag ved at tage udgangspunkt i et stan-
dardarbejdsår med 222 arbejdsdage, der forøges med én dag til 223 arbejdsdage,
hvilket svarer til en bruttoforøgelse af den årlige arbejdstid med ca. 0,45 pct. En
afskaffelse af en helligdag kan imidlertid ikke forventes at give fuldt gennemslag
på den årlige arbejdstid. Det afspejler bl.a., at nogle lønmodtagere kan vælge af
have et uændret antal arbejdstimer. Det er derfor beregningsteknisk lagt til grund,
at gennemslaget på den samlede præsterede arbejdstid udgør ¾ af bruttoforøgel-
sen af den årlige arbejdstid. Det svarer til at den præsterede nettoarbejdstid for-
øges med ca. 0,34 pct. Finansministeriets skøn for arbejdstidsændringer bygger så-
ledes primært på såkaldte mekaniske virkninger. I det konkrete tilfælde er der tale
om en kendt direkte mekanisk effekt (helligdagen afskaffes og bliver en almindelig
arbejdsdag).
Skønnet for arbejdsudbudsvirkningen er behæftet med usikkerhed, men usikker-
heden vender i udgangspunktet begge veje. Usikkerheden kan være større på læn-
gere sigt. Finansministeriet er dog ikke bekendt med empiri, der illustrerer om, og
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
 L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Kopi til orientering af svar på spørgsmål stillet i Finansudvalget om lovforslaget
Side 2 af 2
hvor hurtigt arbejdsudbudsvirkningen evt. aftager, og det lægges derfor bereg-
ningsteknisk til grund, at effekten er varig.
Usikkerheden i forhold til den skønnede arbejdsudbudsvirkning, håndteres på
linje med almindelig praksis i den finanspolitiske planlægning. Det betyder, at nye
informationer fx om arbejdstiden indarbejdes i de løbende opdateringer af de mel-
lemfristede fremskrivninger og udmålingen af det finanspolitiske råderum. En
eventuel højere eller lavere arbejdstid end skønnet vil således løbende – på linje
med andre nye informationer – blive håndteret i den finanspolitiske planlægning.
Dvs. hvis arbejdstiden stiger mindre/mere end forventet vil det finanspolitiske rå-
derum tilsvarende
Det præcise provenu ved at afskaffe en helligdag vil afhænge af konkrete implemente-
ringsvalg og
vil således blive lagt frem sammen med regeringens forslag til ud-
møntning.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
 L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Kopi til orientering af svar på spørgsmål stillet i Finansudvalget om lovforslaget
2662436_0003.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
10. januar 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 7 (Alm. del) af 20.
december 2022 stillet efter ønske fra Samira Nawa (RV)
Spørgsmål
Kan ministeren oplyse, hvor meget råderummet og arbejdsudbuddet vokser, hvis
man afskaffer en helligdag, som det foreslås i regeringsgrundlaget ”Ansvar for
Danmark”, december 2022?
Svar
Det kan oplyses, at en afskaffelse af en helligdag skønnes at styrke den strukturelle
beskæftigelse med i størrelsesordenen 8.500 fuldtidspersoner og de offentlige fi-
nanser med omkring 3 mia. kr. årligt.
Beregningen følger Finansministeriets sædvanlige beregningstekniske principper.
Principperne er fx anvendt i forbindelse med vurderingen af et tidligere forslag
om afskaffelse af helligedage i 2012. Beregningsprincippet blev først anvendt af
Arbejdsmarkedskommissionen (august 2009).
Generelle regler på arbejdsmarkedet for blandt andet arbejdstid, ferie og pensions-
alder er normdannende. På den baggrund beregnes virkningen på den præsterede
årlige arbejdstid ved afskaffelse af en helligdag ved at tage udgangspunkt i et stan-
dardarbejdsår med 222 arbejdsdage, der forøges med én dag til 223 arbejdsdage,
hvilket svarer til en bruttoforøgelse af den årlige arbejdstid med ca. 0,45 pct. En
afskaffelse af en helligdag kan imidlertid ikke forventes at give fuldt gennemslag
på den årlige arbejdstid. Det afspejler bl.a., at nogle lønmodtagere kan vælge af
have et uændret antal arbejdstimer. Det er derfor beregningsteknisk lagt til grund,
at gennemslaget på den samlede præsterede arbejdstid udgør ¾ af bruttoforøgel-
sen af den årlige arbejdstid. Det svarer til at den præsterede nettoarbejdstid for-
øges med ca. 0,34 pct. Finansministeriets skøn for arbejdstidsændringer bygger så-
ledes primært på såkaldte mekaniske virkninger. I det konkrete tilfælde er der tale
om en kendt direkte mekanisk effekt (helligdagen afskaffes og bliver en almindelig
arbejdsdag).
Skønnet for arbejdsudbudsvirkningen er behæftet med usikkerhed, men usikker-
heden vender i udgangspunktet begge veje. Usikkerheden kan være større på læn-
gere sigt. Finansministeriet er dog ikke bekendt med empiri, der illustrerer om, og
hvor hurtigt arbejdsudbudsvirkningen evt. aftager, og det lægges derfor bereg-
ningsteknisk til grund, at effekten er varig.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
 L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Kopi til orientering af svar på spørgsmål stillet i Finansudvalget om lovforslaget
Side 2 af 2
Usikkerheden i forhold til den skønnede arbejdsudbudsvirkning, håndteres på
linje med almindelig praksis i den finanspolitiske planlægning. Det betyder, at nye
informationer fx om arbejdstiden indarbejdes i de løbende opdateringer af de mel-
lemfristede fremskrivninger og udmålingen af det finanspolitiske råderum. En
eventuel højere eller lavere arbejdstid end skønnet vil således løbende – på linje
med andre nye informationer – blive håndteret i den finanspolitiske planlægning.
Dvs. hvis arbejdstiden stiger mindre/mere end forventet vil det finanspolitiske rå-
derum tilsvarende
Det præcise provenu ved at afskaffe en helligdag vil afhænge af konkrete implemente-
ringsvalg og
vil således blive lagt frem sammen med regeringens forslag til ud-
møntning.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
 L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Kopi til orientering af svar på spørgsmål stillet i Finansudvalget om lovforslaget
2662436_0005.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
25. januar 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 15 (Alm. del) af 3. januar
2023 stillet efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for de provenumæssige konsekvenser i 2021 ved, at 1. og
2. juledag faldt på lørdag og søndag, hvorved hele to helligdage blev neutraliseret
som fridag?
Svar
Der henvises til svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 14 (Alm. del) af 3. januar
2023.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
 L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Kopi til orientering af svar på spørgsmål stillet i Finansudvalget om lovforslaget
2662436_0006.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
25. januar 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 14 (Alm. del) af 3. januar
2023 stillet efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for de provenumæssige konsekvenser i 2015 og 2016 –
sammenlignet med de omkringværende år – ved, at julen faldt således, at én hellig-
dag udgik i begge disse år (henholdsvis 1. og 2. juledag, der faldt lørdag/søndag)?
Svar
Det bemærkes indledningsvist, at merprovenuet ved afskaffelse af en helligdag,
der hvert år falder på en hverdag, som skønnes til ca. 3,2 mia. kr., er beregnet med
afsæt i en forudsat strukturel stigning i den præsterede arbejdstid på ca. 0,34 pct.
Provenuvirkningen afspejler et stigende skatte- og afgiftsprovenu – både fra hø-
jere lønindkomster og afledt som følge af øget produktion. Stigningen i den præ-
sterede arbejdstid for de beskæftigede på ca. 0,34 pct. svarer til ca. 8.500 fultidsbe-
skæftigede.
I et år hvor én eller flere af de helligdage, der både kan falde på en hverdag eller
en weekenddag, falder i weekenden, vil det samlede antal erlagte arbejdstimer alt
andet lige være højere, end hvis helligdagene alle faldt på en hverdag. Det vil også
betyde, at produktionen alt andet lige vil være lidt højere i et sådant år end i øvrige
år. Det samme gør sig gældende i et skudår, hvor der er én arbejdsdag mere end
ellers.
Det højere antal erlagte arbejdstimer vil dog ikke påvirke lønindkomsterne for må-
nedslønnede beskæftigede og derfor heller ikke herigennem påvirke de offentlige
indtægter fra indkomstskatter eller indirekte via fx moms og punktafgifter. Der vil
dog alt andet lige være lidt højere afledte skatter og afgifter fra højere lønindkom-
ster for beskæftigede, der aflønnes på timebasis og fra højere produktion.
I gennemsnit over en årrække udjævnes effekterne af, hvilke ugedage helligdagene
falder. Det gælder på såvel produktion som offentligt provenu.
I modsætning hertil står afskaffelsen af en helligdag, som hvert år falder på en
hverdag, og som derfor strukturelt vil øge arbejdstid, produktion og skattepro-
venu.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
 L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Kopi til orientering af svar på spørgsmål stillet i Finansudvalget om lovforslaget
Side 2 af 2
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
 L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Kopi til orientering af svar på spørgsmål stillet i Finansudvalget om lovforslaget
2662436_0008.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
3. februar 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 18 (Alm. del) af 5. januar
2023 stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA)
Spørgsmål
Vil ministeren beregne den langsigtede effekt på den samlede arbejdstid af at af-
skaffe store bededag, herunder om Finansministeriet vurderer, at arbejdstiden er
uændret, fordi lønmodtagerne på lang sigt forhandler sig frem til ekstra fridag som
kompensation?
Svar
Der henvises til
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 17 (Alm. del) af 5. januar 2023.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
 L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Kopi til orientering af svar på spørgsmål stillet i Finansudvalget om lovforslaget
2662436_0009.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
3. februar 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 17 (Alm. del) af 5. januar
2023 stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA)
Spørgsmål
Vil ministeren beregne effekten på de offentlige finanser og effekten på finanspo-
litiske holdbarhed af at afskaffe store bededag?
Svar
Finansministeriet vurderer, at forslaget vil styrke den strukturelle offentlige saldo
med ca. 3,2 mia. kr. (2023-niveau). Saldovirkningen er beregnet under forudsæt-
ning af uændrede offentlige udgifter og et gennemslag på den præsterede arbejds-
tid på ¾ af den umiddelbare stigning i arbejdstiden.
Udgangspunktet i forslaget er, at alle skal arbejde en dag mere, når en helligdag af-
skaffes (mekanisk effekt). Når gennemslaget skønnes mindre end den fulde effekt,
skyldes det, at nogle tilpasser deres arbejdstid i nedadgående retning, men der
usikkerhed om størrelsen af denne modgående effekt (adfærdseffekt), ligesom der
er usikkerhed om, hvor hurtigt den modgående effekt indtræffer. En eventuel af-
dæmpning af virkningen over tid er tænkt indeholdt i det reducerede gennemslag
på ¾.
I Finansministeriet vurdering af finanspolitisk holdbarhed antages det, at arbejdsti-
den er konstant efter 2030. Det vil sige, at en effekt på arbejdstiden i 2030 er va-
rig. Evt. ændring i arbejdstiden efter 2030 påvirker således ikke holdbarhedsvurde-
ringen, hvorfor den isolerede virkning af afskaffelsen af store bededag på den fi-
nanspolitiske holdbarhed er tilsvarende saldovirkningen.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
 L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Kopi til orientering af svar på spørgsmål stillet i Finansudvalget om lovforslaget
2662436_0010.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
7. februar 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 30 (Alm. del) af 22. januar
2023 stillet efter ønske fra Rasmus Jarlov (KF)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for empirien, der ligger til grund for at nettogennemslaget
af at afskaffe store bededag på arbejdsudbuddet konkret sættes til 75 pct. af den
mekaniske effekt både på kort sigt og varigt, som Finansministeriet antager, jf.
svar på FIU alm. del – spørgsmål 332 (folketingssamling 2016-27), svar på FIU
alm. del –spørgsmål nr. 3 (folketingsåret 2022-23 (2. samling) og faktaarket ”Fi-
nansministeriets vurdering af effekten ved afskaffelse af en helligdag”, jf. FIU alm.
del – bilag 27? I besvarelsen ønskes både: a) en gennemgang af empirien bag en
varig adfærdseffekt på specifikt 75 pct., og b) at ministeren forholder sig til krik-
ken rejst af overvismand Carl-Johan Dalgaard og økonomiprofessor Bo Sande-
mann, om at Finansministeriet ”vender bevisbyrden på hovedet” til at begrunde
en varig effekt, jf. artiklen: ”Eksperter og politikere revser topministeriums forkla-
ring: ”Jeg har aldrig set noget lignende” bragt på Berlingske.dk den 10. januar
2023.
Endelige bedes ministeren begrunde, hvorfor Finansministeriet finder det mest
retvisende (jf. faktaark) at sætte gennemslaget varigt og konstant til 75. pct. uanset
tidshorisont, når Finansministeriet selv medgiver, at der ikke findes empiri, der be-
lyser effekten på sigt.
Svar
Der henvises til
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 29. (alm. del) af 11. januar 2023.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
 L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Kopi til orientering af svar på spørgsmål stillet i Finansudvalget om lovforslaget
2662436_0011.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
25. januar 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 34 (Alm. del) af 12. januar
2023 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Er ministeren enig i, at det virker modstridende, at Finansministeriet i faktaarket
”Finansministeriets vurdering af effekten ved afskaffelse af en helligdag” af 11. ja-
nuar 2023 vurderer, at en afskaffelse af en helligdag vil medføre uændrede offent-
lige udgifter – frem for højere offentlige udgifter – når Finansministeriet tidligere
har vurderet, at indførelse af flere fridage vil medføre lavere offentlige udgifter,
fordi den lavere årlige arbejdstid antages at medføre lavere indkomstoverførsler
via satsreguleringen mv. jf. svar på FIU alm. del – spørgsmål 488 (folketingsåret
2017-18)? Ministeren bedes endvidere forholde sig til, hvordan denne tilsynela-
dende forskel i beregningen i 2018 vs. 2023 hænger sammen med pressemeddelel-
sen, hvoraf det fremgik, at ”Denne vurdering, der aktuelt er genstand for debat, er
netop kendetegnet ved, at ministeriets vurdering har været den samme gennem en
lang årrække.”
Svar
I
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 488 (Alm. del) af 23. august 2018
om indførelse
af flere feriefridag blev det beregningsteknisk lagt til grund, at gennemslaget på
den faktiske arbejdstid var ¾ af bruttoændringen af den årlige arbejdstid. Det
samme gennemslag på arbejdstid er anvendt i Finansministeriets aktuelle vurde-
ring af effekten ved afskaffelse af en helligdag.
Virkningen på den offentlige strukturelle saldo ved afskaffelse af en helligdag er
beregnet under forudsætning af uændrede offentlige udgifter,
jf. det i spørgsmålet refe-
rerede faktaark.
I svaret fra 2018 er virkningen på den offentlige strukturelle saldo beregnet uden
forudsætning om uændrede offentlige serviceudgifter, mens indkomstoverførsler
via satsreguleringen falder som følge af den lavere årlige arbejdstid. I svaret gøres
der også opmærksom på virkningen ved uændrede offentlige udgifter. Konkret
skrives: ”Hvis satsreguleringseffekten neutraliseres vil svækkelsen af den struktu-
relle saldo forøges”.
Med venlig hilsen
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
 L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Kopi til orientering af svar på spørgsmål stillet i Finansudvalget om lovforslaget
Side 2 af 2
Nicolai Wammen
Finansminister
 L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Kopi til orientering af svar på spørgsmål stillet i Finansudvalget om lovforslaget
2662436_0013.png
Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 488
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
12. december 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 488 (Alm. del) af 23.
august 2018
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for de økonomiske konsekvenser
–
opgjort både som
effekt på den strukturelle saldo, arbejdsudbuddet, den disponible indkomst for
forskellige familietyper og BNP
–
af at ændre §7 og §8 i ferieloven således at
en lønmodtager optjener ret til 2,5 dages betalt ferie for hver måneds ansættelse
og en lønmodtager fremover har ret til 30 dages ferie om året?
Svar
En indførelse af yderligere 5 feriedage (1 uge)
–
eller 10 feriedage (2 uger),
jf. Fi-
nansudvalgets spørgsmål nr. 489 (Alm. del) af 23. august 2018
–
vil alt andet lige reduce-
re arbejdsudbuddet, mindske de disponible indkomster og svække den strukturelle
saldo.
Som udgangspunkt svarer indførelsen af yderligere 5 feriedage ved fuldt gennem-
slag på den årligt præsterede arbejdstid til en reduktion af arbejdstiden med ca. 2¼
pct. Det svarer til en reduktion af arbejdsudbuddet på ca. 67.000 personer (med
en gennemsnitlig arbejdstid). Den årlige arbejdstidsreduktion vil som udgangs-
punkt være dobbelt så stor ved indførelse af 10 ekstra feriedage.
En eventuel indførelse af yderligere 5 eller 10 feriedage kan imidlertid ikke forven-
tes at have et fuldt gennemslag på den årligt præsterede arbejdstid. Det skal bl.a.
ses i lyset af, at selvstændige i vidt omfang selv tilrettelægger deres arbejdstid og at
lønmodtagere har mulighed for helt eller delvist at fravælge de ekstra feriedage
eller på anden måde øge deres arbejdsindsats for at opretholde indkomsten, fx via
merarbejde eller bijob.
Finansministeriet har tidligere
–
bl.a. på baggrund en analyse baseret på arbejds-
kraftsundersøgelsen
–
med betydelig usikkerhed forudsat, at en ændring i den
aftalte arbejdstid kunne have et gennemslag på den præsterede arbejdstid på ca. 75
pct. Med dette gennemslag ville en indførelse af yderligere 5 eller 10 feriedage
svare til en reduktion af den årligt præsterede arbejdstid med hhv. ca. 1,7 pct. og
3,4 pct.,
jf. tabel 1.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Kopi til orientering af svar på spørgsmål stillet i Finansudvalget om lovforslaget
2662436_0014.png
Side 2 af 3
I denne besvarelse er det lagt til grund, at gennemslaget på den præstede arbejds-
tid er 75 pct. både ved indførelse af 5 og 10 ekstra feriedage. I praksis må det
imidlertid forventes, at gennemslaget vil være faldende jo flere feriedage der indfø-
res.
Tabel 1
Virkning på arbejdsudbud, strukturel saldo og BNP ved indførelse af 5 og 10 ekstra feriedage
5 feriedage
Præsterede arbejdstimer (pct.)
Beskæftigede (personer)
Strukturel saldo (pct. af BNP)
BNP (pct.)
-1,7
-50.000
-0,4
-1,9
10 feriedage
-3,4
-100.000
-0,8
-3,7
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Den strukturelle saldo skønnes på den baggrund og med usikkerhed at svækkes
med ca. 0,4 pct. af BNP eller i størrelsesordenen 8-9 mia. kr. ved indførelse af
yderligere 5 feriedage. Svækkelsen afspejler på indtægtssiden, at skatter og afgifter
falder, når der arbejdes færre timer. På den offentlige udgiftsside er det lagt til
grund, at de offentlige serviceudgifter er uændrede, mens indkomstoverførsler via
satsreguleringen mv. falder som følge af den lavere årlige arbejdstid.
Indkomstoverførselssatserne falder svarende til effekten på standardsarbejdstiden,
dvs. med fuldt gennemslag på henholdsvis 2¼ og 4�½ pct. i de to tilfælde. Hvis
satreguleringseffekten neutraliseres vil svækkelsen af den strukturelle saldo
forøges.
BNP vurderes at falde lidt mere end de præsterede årlige arbejdstimer. Det
afspejler, at de offentlige serviceudgifter og dermed antallet af præsterede
arbejdstimer i den offentlige sektor er uændret. Hele arbejdstidstilpasningen
forudsættes dermed at ske i den private sektor, hvor BNP pr. beskæftiget i
henhold til nationalregnskabet er højere end i hele økonomien (hvilket primært
afspejler den højere kapitalintensitet i produktionen i de private erhverv).
Den faldende årlige arbejdstid vil reducere såvel bruttoindkomsten som den di-
sponible indkomst efter skat mv. for de beskæftigede (og via satsreguleringen mv.
som nævnt også for modtagere af indkomstoverførsler). Den samlede virkning på
de disponible indkomster vil
–
foruden den enkeltes valg mellem arbejde og fritid
(ferie)
–
afhænge af, hvorvidt svækkelsen af de offentlige finanser modgås ved
højere skatter eller reducerede offentlige udgifter.
Hvis de offentlige finanser konsolideres ved højere skatter reduceres de disponible
indkomster direkte. Det sker ikke, hvis de offentlige finanser konsolideres ved
lavere offentlige forbrugs- og investeringsudgifter. Lavere offentlige udgifter kan
derimod påvirke den offentlige serviceproduktion og dermed de udvidede for-
brugsmuligheder, der også inkluderer forbrug af offentlig service.
 L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Kopi til orientering af svar på spørgsmål stillet i Finansudvalget om lovforslaget
Side 3 af 3
Afsluttende skal det bemærkes, at flere af de store reformer, der er gennemført de
seneste årtier, har haft til formål at øge arbejdsudbuddet for at styrke finansie-
ringsgrundlaget for den offentlige sektor i takt med, at der i befolkningen bliver
flere ældre, herunder fordi levetiden stiger, samt at indtægterne fra olie- og gasind-
vinding i Nordsøen falder. En eventuel indførelse af yderligere feriedage vil træk-
ke i den diametralt modsatte retning. Arbejdsudbuddet vil falde og finansierings-
grundlaget for den offentlige sektor vil blive svækket. Samtidig vil færre arbejds-
dage også reducere udbuddet af arbejdskraft, der står til rådighed for at varetage
bl.a. de opgaver med sundhed og ældrepleje, som det stigende antal ældre isoleret
set kan føre med sig.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
 L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Kopi til orientering af svar på spørgsmål stillet i Finansudvalget om lovforslaget
2662436_0016.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
25. januar 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 35 (Alm. del) af 12. januar
2023 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvordan provenuvirkningen på 3,2 mia. ved en hellig-
dagsafskaffelsen er beregnet? Herunder bedes ministeren redegøre for antaget
virkning på den offentlig saldo af at øge den strukturelle beskæftigelse pr. fuldtids-
person og indregnet kompensation til kommunerne opgjort for hvert af årene
2024-2030. Provenuvirkningen på saldoen ved taget bedes opgjort i hvert af årene
2024-2030.
Svar
Virkningen på den offentlige strukturelle saldo skønnes til ca. 3,2 mia. kr. ved en
afskaffelse en helligdag, der hvert år falder på en hverdag. Virkningen er beregnet
på grundlag af den forudsætte stigning i den præsterede arbejdstid på ca. 0,34 pct.
og uændrede offentlige udgifter.
1
Den strukturelle saldovirkningen afspejler et stigende skatte- og afgiftsprovenu –
både direkte af indirekte fra højere lønindkomster og afledt som følge af øget pro-
duktion i økonomien. Stigningen i den præsterede arbejdstid for de beskæftigede
på ca. 0,34 pct. svarer til ca. 8.500 fultidsbeskæftigede.
Saldovirkningen skønnes til ca. 3,2 mia. kr. årligt (2023-niveau) i perioden fra 2024
til 2030 under ovenstående forudsætninger.
Af bemærkningerne til forslag til
Lov om konsekvenser ved afskaffelse af store bededag som
helligdag,
der har været i høring, fremgår det, at forslaget vil være ledsaget af øgede
udgifter til børnepasning (kompensation til kommunerne) og øgede udgifter til sy-
gedagpenge. Disse udgifter vil samlet set medføre øgede offentlige udgifter på ca.
0,2 mia. kr. årligt i perioden fra 2024 til 2030, hvorfor virkningen på den struktu-
relle offentlige saldo i perioden kan skønnes til ca. 3 mia. kr.
Når de beskæftigedes årslønnen stiger, vil indkomstoverførslerne stige tilsvarende via satsreguleringen. Det
er lagt til grund, at denne stigning via satsreguleringen neutraliseres, således at de offentlige udgifter ikke på-
virkes.
1
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
 L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Kopi til orientering af svar på spørgsmål stillet i Finansudvalget om lovforslaget
Side 2 af 2
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
 L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Kopi til orientering af svar på spørgsmål stillet i Finansudvalget om lovforslaget
2662436_0018.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
7. februar 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 36 (Alm. del) af 12. januar
2023 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvilke empiriske og teoretisk litteratur antagelsen om
det varige provenu til statskassen ved den foreslåede afskaffelse af store bededag
hviler på?
Svar
Der henvises til
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 29 (Alm. del) af 11. januar 2023.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
 L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Kopi til orientering af svar på spørgsmål stillet i Finansudvalget om lovforslaget
2662436_0019.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
7. februar 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 29 (Alm. del) af 11. januar
2023 stillet efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF)
Spørgsmål
Af faktaarket "Finansministeriets vurdering af effekten ved afskaffelse af en hellig-
dag", jf. FIU alm. del – bilag 27, fremgår det, at beregningen af effekten ved at af-
skaffe en helligdag følger de beregningsprincipper, der blev udviklet i forlængelse
af Arbejdsmarkedskommissionens rapport, og som tidligere har været anvendt. Af
faktaarket fremgår desuden en række teoretiske argumenter for at forvente et øget
arbejdsudbud ved afskaffelsen af en helligdag. Er det korrekt forstået, at der såle-
des ikke foreligger empirisk evidens for en effekt på arbejdsudbuddet ved afskaf-
felse af en helligdag, herunder i forbindelse med Arbejdskommissionens arbejde,
men at beregningen i stedet er baseret på disse tidligere anvendte regneprincipper
og argumenter?
Svar
Finansministeriet har anvendt det samme beregningsprincip i vurdering af effek-
terne ved indførelse eller afskaffelse af fri- og helligdage siden 2012.
Finansministeriet står løbende i situationer, hvor det er nødvendigt at skønne over
et tiltag, hvor det ikke er muligt at trække på empiri fra direkte sammenlignelige
tidligere ændringer.
I sådanne situationer kan det være vanskeligt at skønne over tiltagets samlede virk-
ning, og derfor kan det i de tilfælde være mest retvisende alene at basere et skøn
på forslagets umiddelbare mekaniske virkning og se bort fra dynamiske effekter
(adfærdsvirkninger).
I andre tilfælde vil det dog være sådan, at størrelsen af de virkninger, der ligger ud
over den mekaniske virkning (adfærdsvirkningen), vil have et entydigt teoretisk
fortegn. Det er Finansministeriets vurdering at afskaffelsen af store bededag er et
eksempel på en sådan situation,
jf. nedenfor.
Hvis adfærdseffekterne entydigt peger i en retning, vil det
ikke
være retvisende
(middelret) at lægge den mekaniske virkning til grund for vurderingen af et tiltag. I
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
 L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Kopi til orientering af svar på spørgsmål stillet i Finansudvalget om lovforslaget
Side 2 af 2
sådanne situationer tilstræber Finansministeriet, at give de bedst mulige skøn base-
ret på en samlet vurdering af tilsvarende tiltag med tilgængelig empiri, økonomisk
teori og erfaringer på området.
I forhold til afskaffelsen af store bededag som helligdag bemærker finansministe-
riet, at den mekaniske virkning på arbejdsudbuddet vil være, at beskæftigede som
udgangspunkt arbejder en dag mere om året. Det svarer til at antage, at afskaffel-
sen af Store bededag vil have fuldt gennemslag på de faktiske timer.
Erfaringer fra bl.a. tidligere ændringer af den aftalte arbejdstid peger dog på, at en
del af de beskæftigede vil tilpasse deres arbejdstid, så gennemslaget bliver mindre
end en-til-en på den faktiske arbejdstid. Der er derfor behov for at skønne over
denne adfærdsvirkning, for at kunne give en retvisende vurdering af forslaget om
at afskaffe store bededag.
Som Finansministeriet fx har redegjort for i en teknisk gennemgang af lovforslag
L13 Forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som helligdag
for be-
skæftigelsesudvalget mandag d. 30. januar og i en faglig briefing for journalister og
organisationer tirsdag den 31. januar, så skønnes det, at der er tilstrækkeligt empi-
risk og teoretisk belæg for at forudsætte et gennemslag på ¾ på den faktiske ar-
bejdstid.
På briefingen blev der også redegjort for, hvordan fx arbejdstidsreformer via de
såkaldte normeffekter kan påvirke arbejdstiden varigt. Det afspejles bl.a. i, at ar-
bejdstiden på tværs af lande ikke nærmer sig det samme niveau over tid og i takt
med velstandsstigninger.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
 L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Kopi til orientering af svar på spørgsmål stillet i Finansudvalget om lovforslaget
2662436_0021.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
10. februar 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 83 (Alm. del) af 30. januar
2023 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren oversende den undersøgelse af gennemslaget af en afskaffelse af
fridag, som er omtalt i artiklen ” Regeringen erkender, at der er »betydelig usikker-
hed« i regne-stykket om store bededag” bragt i Jyllands-Posten den 28. januar
2023?
Svar
Finansministeriet har igennem en længere årrække og under skiftende regeringer
skønnet, at der vil være et gennemslag på den faktiske arbejdstid på ¾ af at af-
skaffe eller indføre en helligdag, som ligger på en hverdag. Grundlaget for denne
samlede vurdering er baseret på en række indikatorer og økonomisk teori.
I 2012 lavede Finansministeriet et analysearbejde for at understøtte vurderingen af
størrelsesordenen af gennemslaget. Gennemslaget blev dengang fastlagt til ¾ ba-
seret på en samlet vurdering, hvor den omtalte analyse baseret på arbejdskraftun-
dersøgelsen var et af flere elementer.
Nu hvor et politisk flertal ønsker at afskaffe store bededag, har Finansministeriet i
forbindelse med den aktuelle debat om lovforslaget, fundet det relevant at genbe-
søge beregningsforudsætningerne, herunder det forudsatte gennemslag. Det skal
ses i lyset af, at der foreligger nye datagrundlag og ønsket om at basere vurderin-
gen på opdaterede tal.
Når en analyse på baggrund af data fra arbejdskraftundersøgelsen ikke har været
prioriteret i dette arbejde, skyldes det, at Finansministeriet vurderer, at der nu fo-
religger bedre datakilder. Det var således afspejlet i Finansministeriets gennem-
gang af ministeriets vurdering af effekten ved at afskaffe en helligdag, som blev af-
holdt d. 31. januar 2023. Det bemærkes, at de nye tal ikke giver anledning til at re-
videre gennemslaget på arbejdstiden ved afskaffelse af en helligdag. Præsentatio-
nen kan ses her:
Baggrundsbriefing om Finansministeriets vurdering af effekten
ved at afskaffe en helligdag.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
 L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Kopi til orientering af svar på spørgsmål stillet i Finansudvalget om lovforslaget
Side 2 af 2
Den omtalte analyse fra 2012 er i udgangspunktet ikke et endeligt notat, men ud-
kastet ville skulle udleveres efter offentlighedslovens regler i forbindelse med en
anmodning om aktindsigt. Papiret er derfor vedlagt svaret her (bilag 1).
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
 L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Kopi til orientering af svar på spørgsmål stillet i Finansudvalget om lovforslaget
2662436_0023.png
UDKAST
Afskaffelse af en fridag
Afskaffelse af en fri- eller helligdag – herunder feriefridage – kan potentielt øge ar-
bejdsudbuddet gennem en forøgelse af den årlige præsterede arbejdstid og styrke de
offentlige finanser gennem højere skatteindtægter.
Det fulde potentiale ved afskaffelse af en årlig fridag svarer til en forøgelse af den år-
lige præsterede arbejdstid på 0,45 pct. eller ca. 10.500 fuldtidsbeskæftigede. Det kan
imidlertid ikke forventes, at afskaffelsen af en fridag giver fuldt gennemslag på den
årlige arbejdstid. Det skyldes bl.a., at mange i forvejen ikke benytter fridagene, samt
at en afskaffelse af en fridag kan medføre, at færre feriefridage vil blive udbetalt,
jf.bilag 1.
Det skønnes eksempelvis, at en afskaffelse af store bededag vil have et gennemslag
på den årlige præsterede arbejdstid på ca. 60 pct. af det fulde potentiale. Det svarer til
en forøgelse af den årlige præsterede arbejdstid på 0,26 pct. eller ca. 6.000 fuldtidsbe-
skæftigede,
jf. tabel 1.
Afskaffes en feriefridag vurderes arbejdstiden at stige med 0,4
pct. svarende til ca. 9.000 fuldtidsbeskæftigede. Afskaffes alle fem feriefridage, skøn-
nes den præsterede arbejdstid at stige med 1¾ pct. svarende til ca. 40.000 fuldtidsbe-
skæftigede.
Tabel 1
Gennemslag på arbejdsudbud og offentlige finanser ved afskaffelse af ferie, fri- og helligdage
Arbejdsudbud
Præsteret abejdstid
(pct.)
Skærtorsdag eller langfredag
2. påskedag
Første maj
Grundlovsdag
Store bededag
Kristi himmelfartsdag
Pinsemandag
25. dec., 26. dec. og 1. jan.
Juleaftensdag
Nytårsaftensdag
5 feriefridage
4 feriefridage
3 feriefridage
2 feriefridage
1 feriefridag
0,37
0,22
0,03
0,19
0,26
0,28
0,22
0,25
0,23
0,23
1,74
1,40
1,07
0,73
0,40
Fuldtidsbeskæftigede
(personer)
8.500
5.000
600
4.300
6.000
6.400
5.000
5.800
5.400
5.200
40.000
32.200
24.500
16.700
9.100
Offentlige finanser
(mia. 2012-kr.)
2,0
1,2
0,1
1,0
1,4
1,5
1,2
1,3
1,2
1,2
9,2
7,4
5,6
3,8
2,1
Den langsigtede eller varige virkning på de offentlige finanser af øget arbejdstid af-
hænger af en række centrale forudsætninger:
 L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Kopi til orientering af svar på spørgsmål stillet i Finansudvalget om lovforslaget
Side 2 af 13
•
•
•
Uændret satsregulering og regulering af progressionsgrænser i skattelovgivningen
(§ 20-regulering).
Uændret præsteret arbejdstid i den offentlige sektor, så den samlede forøgelse af
den præsterede arbejdstid tilfalder den private sektor.
Fuldt gennemslag på lønnen for alle beskæftigede på lang sigt – dvs. den faktiske
og implicitte timeløn er uændret, mens de gennemsnitlige årslønninger øges sva-
rende til stigningen i den årlige arbejdstid. Det gælder også, hvis der ikke ydes
lønkompensation for den ekstra arbejdstid i udgangspunktet.
Med udgangspunkt i disse forudsætninger er virkningen på de offentlige finanser ved
afskaffelse af en fridag beregnet til ca. 225.000. kr. pr. fuldtidsbeskæftiget,
jf. bilag 2.
Den samlede virkning på de offentlige finanser ved afskaffelse af store bededag vur-
deres på den baggrund til 1,4 mia. kr.,
jf. tabel 1.
Afskaffelse af en feriefridag vurderes at kunne styrke de offentlige finanser varigt
med 2,1 mia. kr., mens en afskaffelse af alle feriefridage skønnes til 9,2 mia. kr.
Det bemærkes at, de angivne skøn for virkningen på de offentlige finanser vil blive
betydeligt mindre, såfremt arbejdstidsforhøjelsen får fuldt gennemslag på satsregule-
ring og § 20-regulering.
 L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Kopi til orientering af svar på spørgsmål stillet i Finansudvalget om lovforslaget
2662436_0025.png
Side 3 af 13
Bilag 1 Gennemslaget på arbejdstiden ved afskaffelse af fridage
En eventuel afskaffelse af en eller flere årlige fri- eller helligdage – herunder feriefri-
dage – kan ikke forventes at give fuldt gennemslag på den årlige arbejdstid. Det skyl-
des bl.a., at mange i forvejen ikke benytter fridagene, samt at en afskaffelse af en fri-
dag kan medføre, at færre feriefridage vil blive udbetalt.
Der foreligger så vidt vides hverken danske eller internationale analyser, der belyser
effekter på den årlige arbejdstid af at afskaffe fri- eller helligdage.
I det følgende benyttes statistik for udbetaling af feriefridagene til at vurdere lønmod-
tageres præferencer mht., hvor mange fridage der ønskes. Denne information kan
anvendes direkte til beregning af det umiddelbare gennemslag af afskaffelse af en el-
ler flere feriefridage, men kan også i kombination med arbejdstidsoplysninger fra Ar-
bejdskraftundersøgelsen benyttes til at vurdere gennemslaget på det årlige antal ar-
bejdsdage ved afskaffelse af en fri- eller helligdag.
Beregning af gennemslaget ved afskaffelse af fri- og helligdage
Gennemslaget på den årlige arbejdstid ved afskaffelse af fri- og helligdage beregnes i
to trin:
1. Den faktiske udnyttelse af fridagene (bruttogennemslaget) anslås ved hjælp af
Arbejdskraftundersøgelsens information om, hvordan en fridag påvirker arbejds-
tiden i den pågældende uge,
jf. anneks 1.
2. Andelen af bruttogennemslaget, der ikke ”erstattes” af ekstra fraværsdage (netto-
gennemslaget), skønnes ved hjælp af udnyttelsen af feriefridagene,
jf. anneks 2.
Bruttogennemslag
Arbejdskraftundersøgelsens information om den
faktiske
arbejdstid i referenceugen er
antallet af timer, der arbejdes i referenceugen, inklusive fx overarbejde, men eksklusi-
ve fravær i forbindelse med sygdom, ferie og fridage etc. Den faktiske arbejdstid be-
nyttes konkret til at skønne over, hvordan arbejdstiden påvirkes af, at der ligger en
fridag i en uge,
jf. annekstabel 1.
Analysen peger på, at påskedagene, skærtorsdag og langfredag samt helligdagene i
forbindelse med julen har størst effekt på den ugentlige arbejdstid for både fuldtids-
og deltidsansatte. Til gengæld svarer effekten af store bededag og pinsemandag til
mindre end en halv arbejdsdag, og effekten 1. maj er ca. �½ time for fuldtidsansatte og
nul for deltidsansatte.
Ved beregning af bruttogennemslaget er det af forskellige årsager valgt at opjustere
effekterne på arbejdstiden med 50 pct. for store bededag, pinsemandag, grundlovs-
dag og 1. maj,
jf. tabel 1.
1
Der er ikke foretaget korrektion af effekten på arbejdstiden
1
Arbejdskraftundersøgelsen er så vidt vides den eneste kilde med direkte information om, hvordan fridage påvirker den præste-
rede arbejdstid. En del respondenter kan imidlertid have glemt, at de havde en fridag i referenceugen, hvilket kan undervurdere
 L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Kopi til orientering af svar på spørgsmål stillet i Finansudvalget om lovforslaget
2662436_0026.png
Side 4 af 13
af Kristi himmelfartsdag, fordi effekten vurderes at være trukket op af, at en del an-
satte tager en ekstra ferie eller feriefridag om fredagen (en effekt der ikke umiddelbart
kan isoleres fra effekten af Kristi himmelfartsdag).
Tabel 1
Bruttogennemslag ved afskaffelse af ferie, fri- og helligdage
Bruttogennemslag
Fuldtidsansatte
Skærtorsdag og langfredag
2. påskedag
Første maj
Grundlovsdag
Store bededag
Kristi himmelfartsdag
Pinsemandag
25. dec., 26. dec. og 1. jan.
Juleaftensdag
Nytårsaftensdag
1,06
0,65
0,08
0,51
0,67
0,76
0,56
0,73
0,62
0,66
Deltidsansatte
0,76
0,36
0,03
0,45
0,71
0,63
0,58
0,48
0,59
0,43
Alle
0,97
0,56
0,07
0,49
0,68
0,72
0,57
0,66
0,61
0,59
Netto-
gennemslag
0,82
0,48
0,06
0,42
0,58
0,62
0,48
0,56
0,52
0,50
Anm.: Gennemslaget tager højde for, at visse helligdage kun falder på hverdage 5 ud af 7 år, fx grundlovsdag og
juledagene. Der er anvendt en deltidsandel på 30 procent.
Kilde: Egne beregninger på Arbejdskraftundersøgelsen.
Nettogennemslag
Nettogennemslaget er den andel af de faktisk afholdte fridage, der ikke ”erstattes” af
en anden ekstra fraværsdag. Ved beregning af nettogennemslaget lægges det til grund,
at andelen af de beskæftigede, der vælger at afholde en ekstra feriefridag, afhænger af,
hvor mange feriefridage der udbetales:
1.
Personer uden udbetaling af feriefridage
har ikke mulighed for at kompensere
for ”tabet” af en fri- eller helligdag ved at holde en ekstra feriefridag. Anslået
gennemslag: 100 procent.
2.
Personer med ubetaling af 1-4 feriefridage
vurderes at have netop det antal
fridage, de ønsker, og vil derfor kompensere for ”tabet” af en fri- eller helligdag
ved at holde en ekstra feriefridag. Anslået gennemslag: 0 procent.
3.
Personer med ubetaling af 5 feriefridage
omfatter både personer, der ønsker
færre årlige fridage, og personer, der har netop det ønskede antal fridage. Anslået
gennemslag: 50 procent.
Et mål for gennemslaget kan herefter beregnes som summen af pkt. 1. og 3., hvor
der tages højde for, at en del af de ansatte får udbetalt feriefridage i forbindelse med
gennemslaget på arbejdstiden i udgangspunktet. Desuden skal der tages højde for, at en del personalegrupper ikke har fri på sel-
ve dagen, men bliver kompenseret ved at få fri på en anden dag.
 L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Kopi til orientering af svar på spørgsmål stillet i Finansudvalget om lovforslaget
2662436_0027.png
Side 5 af 13
tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.
2
Korrektionen reducerer gennemslaget med
gennemsnitligt knap 15 pct.,
jf. tabel 1.
Det samlede resultat viser, at nettogennemsla-
get varierer fra 6 pct. for afskaffelse af 1. maj til 82 pct. for afskaffelse af skærtorsdag
og langfredag. Gennemslaget for store bededag, Kristi himmelfartsdag og pinseman-
dag vurderes til henholdsvis 58 pct., 62 pct. og 48 pct., og grundlovsdag lidt lavere til
42 pct.
Hver af helligdagene i forbindelse med julen og nytår (25. og 26. december og 1. ja-
nuar) vurderes isoleret set at have et nettogennemslag på 56 pct. og lidt mindre for
juleaftensdag (52 pct.) og nytårsaftensdag (50 pct.). Gennemslag for juledagene på-
virkes negativt af, at dagene i gennemsnit kun falder på hverdage fem ud af syv år.
Nettogennemslaget er marginalt mindre pr. fridag, hvis der afskaffes flere fridage.
Beregning af gennemslaget ved afskaffelse af feriefridage
Oplysningerne om udbetaling af feriefridage i staten kan benyttes til at beregne det
umiddelbare
gennemslag ved ophævelse af feriefridage,
jf. bilag 2.
Tabel 2
Umiddelbart gennemslag ved afskaffelse af feriefridage
Andel af berettigede feriefridage
Ikke-
fratrådte
Afskaffede feriefridage:
5 dage
4 dage
3 dage
2 dage
1 dag
0,3 pct.
0,6 pct.
1,0 pct.
4,5 pct.
5,9 pct.
0,3 pct.
0,5 pct.
0,9 pct.
2,9 pct.
6,0 pct.
0,6 pct.
1,1 pct.
1,9 pct.
7,4 pct.
11,8 pct.
77 pct.
78 pct.
79 pct.
81 pct.
88 pct.
73 pct.
74 pct.
75 pct.
77 pct.
84 pct.
Fratrådte
Alle
Gennemslag
Præsteret
arbejdstid
Lønsum
Anm.: Fordelingen af antal anvendte/betalte feriefridage for fratrådte er beregnet med udgangspunkt i oplysninger
fra Moderniseringsstyrelsen om, at omkring 60 pct. af de udbetalte feriefridage i staten er til fratrådte.
Kilde: Egne beregninger.
Gennemslaget afhænger af, hvor mange af de 5 feriefridage der afskaffes. Ved afskaf-
felse af alle fem feriefridage kan det
umiddelbare
gennemslag beregnes som den samle-
de andel afholdte feriefridage på 77 pct. svarende til, at 23 pct. af feriefridagene udbe-
tales,
jf. tabel 2.
En tilsvarende lønsumsberegning svarer til et gennemslag på 73 pct.
ved afskaffelse af alle 5 feriefridage. Gennemslaget ved afskaffelse af en enkelt ferie-
fridag er beregnet til 88 pct., hvilket afspejler, at 12 pct. af feriefridagene udbetales til
personer, der får alle fem dage udbetalt. Afskaffelse af 2, 3 og 4 feriefridage har gen-
nemslag på henholdsvis 78, 79 og 81 pct.
2
Udbetaling af feriefridage for personer, der forlader arbejdsmarkedet afspejler ikke præferencer for fridage. Der er bereg-
ningsmæssigt taget udgangspunkt i oplysninger fra Moderniseringsstyrelsen, der viser, at 23 procent af personerne med udbetal-
te feriefridage i forbindelse med fratrædelse var fyldt 60 år på udbetalingstidspunktet.
 L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Kopi til orientering af svar på spørgsmål stillet i Finansudvalget om lovforslaget
Side 6 af 13
Anneks 1. Faktisk arbejdstid i uger med fri- og helligdage
Arbejdskraftundersøgelsen er en løbende spørgeskemaundersøgelse, der hver uge in-
terviewer et antal personer om arbejdsmarkedsrelaterede emner, herunder beskæfti-
gedes arbejdstid i referenceugen. Den
faktiske
arbejdstid er defineret som antal arbej-
dede timer i referenceugen inklusive fx overarbejde, men eksklusive fravær i forbin-
delse med sygdom, ferie og fridage etc.
Med udgangspunkt i en opgørelse over, hvilke AKU-uger årets fri- og helligdage fal-
der, er der foretaget en analyse af, hvordan fridage påvirker den faktiske arbejdstid i
referenceugen,
jf. annekstabel 1.
Variable for de fleste årlige fridage er medtaget som
indikatorvariable, der angiver effekten på den ugentlige arbejdstid af, at der falder en
fridag i ugen. Skærtorsdag og langfredag er medtaget samlet. 1. maj og grundlovsdag
er kun medtaget, når de falder på en hverdag.
For juledagene er fremgangsmåden lidt anderledes:
•
•
•
Julehelligdage
angiver antallet af julehelligdage (d. 25. og d. 26. december og d.
1. januar), der falder på hverdage.
Juleaftensdag
og
nytårsaftensdag
angiver, at d. 24. og d. 31. december falder
på en hverdag.
Andre juledage
angiver antallet af hverdage mellem jul og nytår, hvor mange ta-
ger fri.
Der er taget højde for særligt højt fravær i perioderne med sommer-, efterårs- og vin-
terferier ved at medtage indikatorer for disse perioder.
Resultatet viser, at den gennemsnitlige arbejdstid for fuldtids- og deltidsansatte (ren-
set for ferie og fridage) er henholdsvis 37,7 og 14,6 timer for mænd og henholdsvis
33,8 og 19,1 timer for kvinder.
Analysen viser, at der er stor variation i effekten af de enkelte fridage. Påskedagene,
skærtorsdag og langfredag og helligdagene i forbindelse med julen har størst effekt på
den ugentlige arbejdstid for både fuldtids- og deltidsansatte. For fuldtidsansatte ligger
effekten på den ugentlige arbejdstid af disse fridage tæt på en gennemsnitlig arbejds-
dag. Effekten på den ugentlige arbejdstid af store bededag og pinsemandag svarer til
mindre end en halv arbejdsdag. Effekten af 1. maj er relativ lille for fuldtidsansatte og
helt fraværende for deltidsansatte, der sjældent har adgang til fri på denne dag.
 L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Kopi til orientering af svar på spørgsmål stillet i Finansudvalget om lovforslaget
2662436_0029.png
Side 7 af 13
Annekstabel 1
Betydningen af ferie, fri- og helligdage på den faktiske arbejdstid i ugen, 2000 - 2011
Fuldtidsansatte
Variabel
Konstant
Kvinde
År = 2001
År = 2002
År = 2003
År = 2004
År = 2005
År = 2006
År = 2007
År = 2008
År = 2009
År = 2010
År = 2011
Sommerferie, uge 25
Sommerferie, uge 26
Sommerferie, uge 27
Sommerferie, uge 28
Sommerferie, uge 29
Sommerferie, uge 30
Sommerferie, uge 31
Sommerferie, uge 32
Sommerferie, uge 33
Sommerferie, uge 34
Vinterferie, uge 7
Vinterferie, uge 8
Efterårsferie
Påske (skærtorsdag/langfredag)
2. påskedag
Første maj
Grundlovsdag
Store bededag
Kristi himmelfartsdag
Pinsemandag
Julehelligdage
Lillejuleaftensdag
Juleaftensdag
Nytårsaftensdag
Andre juledage
Parameter
37,72
-3,97
0,13
0,14
-0,21
-0,29
-0,21
-0,48
-0,16
-0,02
-0,29
0,11
0,37
-0,72
-3,33
-7,13
-12,29
-17,26
-16,92
-10,82
-5,53
-3,03
-1,61
-4,27
-1,63
-5,78
-15,63
-4,82
-0,54
-3,49
-3,29
-5,65
-2,77
-7,58
-1,20
-6,40
-6,85
-2,67
St. afv.
0,09
0,05
0,12
0,12
0,13
0,13
0,13
0,12
0,12
0,13
0,13
0,13
0,14
0,19
0,19
0,19
0,19
0,19
0,19
0,19
0,18
0,18
0,19
0,19
0,19
0,20
0,19
0,19
0,24
0,25
0,19
0,19
0,19
0,16
0,43
0,44
0,29
0,10
Deltidsansatte
Parameter
14,59
4,47
0,71
-0,72
0,02
-0,38
-0,96
-0,96
0,10
-0,04
0,02
-0,32
-0,59
-0,70
-0,53
-1,97
-3,80
-5,46
-5,57
-4,01
-1,81
-1,02
-0,01
-2,26
-0,89
-2,85
-5,62
-1,34
-0,12
-1,54
-1,75
-2,32
-1,42
-2,48
0,21
-3,04
-2,22
-1,21
St. afv.
0,15
0,08
0,19
0,19
0,19
0,19
0,19
0,18
0,18
0,18
0,18
0,18
0,19
0,27
0,28
0,28
0,27
0,27
0,27
0,27
0,27
0,27
0,27
0,28
0,28
0,28
0,27
0,28
0,36
0,35
0,27
0,27
0,27
0,23
0,63
0,65
0,42
0,14
Kilde: Arbejdskraftundersøgelsen 2000-2011 samt egne beregninger.
 L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Kopi til orientering af svar på spørgsmål stillet i Finansudvalget om lovforslaget
2662436_0030.png
Side 8 af 13
Anneks 2. Udbetaling af feriefridage
Der er indhentet oplysninger om afholdelse/udbetaling af feriefridage på det statslige
område fra Moderniseringsstyrelsen samt fra KL, DR og Danmarks Arbejdsgiverfor-
ening for henholdsvis det kommunale, det regionale og det private område,
jf. anneks-
tabel 2.
Det overordnede billeder viser, at ud af de berettigede feriefridage udbetaler staten
knap 18,6 procent, kommuner 36,4 procent, regioner 19,6 pct. og private arbejdsgi-
vere 20 procent. I staten svarer udbetalte feriefridage til 25 procent af lønsumsværdi-
en, hvilket skyldes, at personer med udbetalte feriefridage har relativ høj gennem-
snitsløn. I kommunerne og regionerne udgør udbetalte feriefridage henholdsvis 36 og
20 procent af lønsumsværdien (der findes ikke lønsumsandele for den private sektor).
Annekstabel 2
Udbetalte særlige feriedage i sektorer [tabellen er under udbygning]
Stat
Kommuner
Regioner
Privat
Fratrådte
Ikke-fratrådte
Andel i alt
Lønsumsandel
11,2 pct.
7,5 pct.
18,6 pct.
25 pct.
15,2 pct.
21,2 pct.
36,4 pct.
36 pct.
-
-
19,6 pct.
20 pct.
-
-
20 pct.
-
Anm.: Opgjort på basis af antal udbetalte feriefridage.
Kilde: Moderniseringsstyrelsen, KL , DRog DA.
Af de 18,6 procent, der får udbetalte feriefridage i staten, modtager de 11,2 procent
udbetalingen i forbindelse med fratrædelse, hvorimod 7,5 procent af dagene udbeta-
les til ikke-fratrådte. Moderniseringsstyrelsen oplyser, at det er kutyme, at der foreta-
ges udbetaling ved fratrædelse, uanset om en person går på pension eller fratræder en
stilling i forbindelse med et jobskifte – også selvom personen tiltræder i en ny stilling
i en anden statslig institution. I kommunerne udbetales en større andel til ikke-
fratrådte med henholdsvis 21,2 procent til ikke-fratrådte og 15,2 procent til fratrådte
(der er ikke tilsvarende tal for regionerne det private).
Oplysninger fra Moderniseringsstyrelsen viser, hvorledes udbetalinger for ikke-
fratrådte fordeler sig på antal udbetalte dage,
jf. annekstabel 3.
For ca. 12 procent af de
statsansatte, der får udbetalt feriefridage, sker der udbetaling for flere end 5 feriefri-
dage. Det drejer sig om tilfælde, hvor der er udbetalinger for feriefridage fra flere op-
tjeningsår.
 L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Kopi til orientering af svar på spørgsmål stillet i Finansudvalget om lovforslaget
2662436_0031.png
Side 9 af 13
Annekstabel 3
Fordeling af antal udbetalte feriefridage i staten – ikke-fratrådte, 3. kvt. 2010 til 2 kvt. 2011
Andel af berettigede
feriefridage
Antal personer
Antal dage:
1 dag
2 dage
3 dage
4 dage
5 dage
>5 dage
1
I alt
1.709
2.069
2.309
7.359
1.805
2.027
17.278
Andel
10 pct.
12 pct.
13 pct.
43 pct.
10 pct.
12 pct.
100 pct.
0,2 pct.
0,4 pct.
0,8 pct.
3,2 pct.
1,0 pct.
11,8 pct.
7,5 pct.
Anm.: Antal dage er opgjort som udbetalingen vedr. særlige feriedage over den gennemsnitlige faste løn pr. dag.
1
Det er oplyst, at personer med udbetaling for flere end 5 feriefridage i gennemsnit får udbetalt for 8,2 dage.
Kilde: Masterdata 3. kvt. 2011, Moderniseringsstyrelsen.
Oplysninger for kommunerne er indhentet fra Kommunernes Landsforening, der
opgør separate tal for fratrådte og ikke-fratrådte,
jf. annekstabel 4.
Annekstabel 4
Fordeling af antal udbetalte feriefridage i kommunerne, 2011
Antal personer
Fratrådte
Antal dage:
1 dag
2 dage
3 dage
4 dage
5 dage
>5 dage
I alt
10.469
8.663
12.518
5.625
9.788
30.770
77.833
14.085
7.743
8.083
7.139
53.680
16.344
107.074
13 pct.
11 pct.
16 pct.
7 pct.
13 pct.
40 pct.
100 pct.
13 pct.
7 pct.
8 pct.
7 pct.
50 pct.
15 pct.
100 pct.
0,5 pct.
0,8 pct.
1,8 pct.
1,1 pct.
2,3 pct.
8,7 pct.
15,2 pct.
0,7 pct.
0,7 pct.
1,1 pct.
1,3 pct.
12,7 pct.
4,6 pct.
21,2 pct.
Ikke-
fratrådte
Fratrådte
Andel Andel af berettigede ferie-
fridage
Ikke-
fratrådte
Fratrådte
Ikke-
fratrådte
Kilde: Kommunernes Landsforening.
Oplysninger for regionerne er indhentet fra Danske Regioner, der ikke opgør separa-
te tal for fratrådte og ikke-fratrådte,
jf. annekstabel 5.
 L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Kopi til orientering af svar på spørgsmål stillet i Finansudvalget om lovforslaget
2662436_0032.png
Side 10 af 13
Annekstabel 5
Fordeling af antal udbetalte feriefridage i regionerne, 2011
Andel af berettigede
feriefridage
Antal personer
Antal dage:
1 dag
2 dage
3 dage
4 dage
5 dage
>5 dage
I alt
6.504
3.250
2.958
2.414
13.353
2.567
31.046
Andel
21 pct.
10 pct.
10 pct.
8 pct.
43 pct.
8 pct.
100 pct.
1,1 pct.
1,1 pct.
1,5 pct.
1,7 pct.
11,5 pct.
2,7 pct.
19,6 pct.
Det er antaget, at personer med udbetaling for flere end 5 feriefridage i gennemsnit får udbetalt for 6 dage.
Kilde: Danske Regioner..
1
 L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Kopi til orientering af svar på spørgsmål stillet i Finansudvalget om lovforslaget
Side 11 af 13
Bilag 2 Langsigtet virkning på de offentlige finanser
Afskaffelse af en årlig fridag kan potentielt øge arbejdsudbuddet gennem en forøgelse
af den årlige præsterede arbejdstid pr. beskæftiget. Virkningen på de offentlige finan-
ser af den højere arbejdstid afhænger af en række centrale forudsætninger:
•
•
•
Uændret satsregulering og regulering af progressionsgrænser i skattelovgivningen
(§ 20-regulering).
Uændret præsteret arbejdstid i den offentlige sektor, så den samlede forøgelse af
den præsterede arbejdstid tilfalder den private sektor.
Fuldt gennemslag på lønnen for alle beskæftigede på lang sigt – dvs. den faktiske
og implicitte timeløn er uændret, mens de gennemsnitlige årslønninger øges sva-
rende til stigningen i den årlige arbejdstid. Det gælder også, hvis der ikke ydes
lønkompensation for den ekstra arbejdstid i udgangspunktet.
Med udgangspunkt i disse forudsætninger beregnes virkningen på de offentlige finan-
ser pr. ekstra fuldtidsbeskæftiget. Den samlede virkning på de offentlige finanser vil
herudover afhænge af gennemslaget på den præsterede arbejdstid omregnet til antal
fuldtidsbeskæftigede,
jf. bilag1.
Beregningerne anvender en bottom-up metode med udgangspunkt i en gennemsnit-
lig årsindkomst for alle beskæftigede, som foreløbigt er beregnet til godt [333.500] kr.
for alle beskæftigede,
jf. tabel 1.
Med [30,7] pct. af de beskæftigede på deltid og en ar-
bejdstid for deltidsbeskæftigede på [53,6] pct. af fuldtidsansatte svarer det til en gen-
nemsnitlig årsindkomst pr. fuldtidsbeskæftiget på knap [389.000] kr. og en gennem-
snitlig timeløn på [236] kr. med en standard arbejdstid på [1.650] timer årligt.
Både offentlige og private arbejdsgivere forudsættes at få en besparelse som følge af,
at der ved afvikling af en fridag ikke længere skal betales helligdagstillæg. Det er for-
udsat, at [10] pct. af de beskæftigede modtager et helligdagstillæg på [50] pct.
Det forudsættes, at den forøgede indkomst bliver beskattet med en gennemsnitlig
marginalskat på [44,7] pct., og at der med fuldt gennemslag på forbruget svares for-
brugsskatter på [24,5] pct. af den disponible indkomst. Merindkomsten i det private
som følge af mindre helligdagsbetaling forudsættes beskattet med en marginalskat på
[64,5] pct., inkl. tilbageløb via afløbssystemet.
 L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Kopi til orientering af svar på spørgsmål stillet i Finansudvalget om lovforslaget
2662436_0034.png
Side 12 af 13
Tabel 1
Bottom-up beregningsforudsætninger [konsolideres]
Forudsætninger
Strukturel lønmodtagerbeskæftigelse i 2020 (1.000 personer)
1
2.683
2.302
895
30,7
53,6
1.650
333.518
388.812
236
44,7
24,5
58,2
64,5
50
10
34,1
Strukturel fuldtids lønmodtagerbeskæftigelse i 2020 (1.000 personer)
Lønsum for lønmodtagere i 2020 (mia. kr.)
Deltidsandel (pct.)
Arbejdstid for deltidsbeskæftigede – i forhold til fuldtidsbeskæftigede (pct.)
Årlig arbejdstid for fuldtidsbeskæftigede - standard
Gennemsnitlig årsløn – alle beskæftigede (kr.)
Gennemsnitlig årsløn – alle fuldtidsbeskæftigede (kr.)
Gennemsnitlig timeløn (kr.)
Marginalskat (pct.)
Forbrugsskatter (pct.)
Marginalskat inkl. forbrugsskatter (pct.)
Marginalskat på restindkomst (pct.)
2
Merbetaling for ansatte, der arbejder på fridage (pct.)
Andel, der arbejder på fridage
Offentlig sektor andel af lønsummen (pct.)
fradragsberettigede pensionsindbetalinger.
selskabsskat på 25 pct., indkomstskat på 37,3 pct., fuldt gennemslaget på forbruget og 100 pct. dansk
ejerskab.
Kilde: Økonomisk Redegørelse (december 2011), Arbejdstidsregnskabet, Arbejdskraftundersøgelsen, Lovmodel-
len samt egne antagelser
2
Forudsat
1
Ekskl.
Virkningen på de offentlige finanser ved afskaffelse af en fridag er beregnet som den
marginale skatteværdi af en ekstra fuldtidsbeskæftiget,
jf. tabel 2.
Indkomstskatten for
en fuldtidsbeskæftiget med en årsindkomst på [388.812] kr. er beregnet til [173.799]
kr., og forbrugsskatterne af en disponibel indkomst på [215.013] kr. svarer til [52.678]
kr. Det svarer til en styrkelse af de offentlige finanser som følge af indkomst- og for-
brugsskatter på [226.477] kr. (=173.799 kr. + 52.678 kr.).
Ved fuldt gennemslag på den præsterede arbejdstid på knap [10.500] fuldtidsbeskæf-
tigede svarer det til en styrkelse af de offentlige finanser på 2.348 mio. kr.
Hertil skal indregnes en offentlig besparelse på helligdagstillæg på [68] mio. kr. og et
skattetilbageløb heraf på [40] mio. kr. Besparelsen på helligdagstillæg i den private
sektor giver anledning til en mindre forøgelse af skatteindtægterne på [8] mio. kr.
som følge af, at restindkomst (med de angivne forudsætninger) samlet set beskattes
en smule hårdere end lønindkomst.
Den samlede virkning på de offentlige finanser under antagelse af fuldt gennemslag
på den præsterede arbejdstid kan herefter beregnes til knap 2.400 mio. kr.
 L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Kopi til orientering af svar på spørgsmål stillet i Finansudvalget om lovforslaget
2662436_0035.png
Side 13 af 13
Tabel 2
Bottom-up beregning af virkningen på de offentlige finanser ved afskaffelse af en fridag [konsolideres]
Beskæftigede
Gennemsnitlig årsløn (kr.)
Indkomstskat (kr.)
Disponibel indkomst (kr.)
Forbrugsskatter (kr.)
Effekt per beskæftiget (kr.)
Samlet ved fuldt gennemslag (mio. kr.)
Effekt af merbetaling for arbejde på fridag:
- Offentlig besparelse (mio. kr.)
- Skattetilbageløb offentlig (mio. kr.)
- Merskat privat (mio. kr.)
Samlet (mio. kr.)
68
-40
8
[2.385]
333.518
149.083
184.435
45.187
194.269
Fuldtidsbeskæftigede
388.812
173.799
215.013
52,678
226.477
[2.3548