Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
L 13 Bilag 29
Offentligt
2667009_0001.png
OMTRYK
Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
L 13 - Bilag 29
Offentligt
Til lovforslag nr.
L 13
Folketinget 2022-23 (2. samling)
OMTRYK
Rettelse af udvalgssammensætning
Tillægsbetænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 24. februar 2023
Tillægsbetænkning
over
Forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som
helligdag
[af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)]
1. Ændringsforslag
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet 2
ændringsforslag til lovforslaget.
2. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, V, M og RV) indstiller lovforsla-
get til
vedtagelse.
Flertallet vil stemme imod det under nr.
1 stillede ændringsforslag og for det under nr. 2 stillede
ændringsforslag.
Et
mindretal
i udvalget (SF, DD, EL og DF) indstiller
lovforslaget til
forkastelse.
Mindretallet vil stemme for de
stillede ændringsforslag.
Et
andet mindretal
i udvalget (LA og ALT) indstiller
lovforslaget til
forkastelse.
Mindretallet vil stemme for det
under nr. 1 stillede ændringsforslag og imod det under nr. 2
stillede ændringsforslag.
Et
tredje mindretal
i udvalget (KF og NB) indstiller lov-
forslaget til
forkastelse.
Mindretallet vil stemme imod det
under nr. 1 stillede ændringsforslag og for det under nr. 2
stillede ændringsforslag.
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved afgivelsen af tillægsbetænk-
ningen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang
til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger
i tillægsbetænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i tillægsbetænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Radikale Venstre
Radikale Venstres medlem af udvalget finder regeringens
forberedelse af lovforslaget uhensigtsmæssig. En ordentlig
behandling af parterne i den danske arbejdsmarkedsmodel,
Folketinget, folkekirken, Forsvaret og ikke mindst alle de
danskere, som forslaget berører direkte, ville have krævet
større dialog og inddragelse.
Radikale Venstre lægger ikke desto mindre vægt på at
styrke og fremtidssikre vores samfund til de kommende ge-
nerationer. Det kræver, at vi gennemfører reformer, som kan
frigive arbejdskraft og ressourcer til vores velfærd – ikke
mindst for børn og unge – til vores virksomheder, til den
grønne omstilling og til vores grundlæggende sikkerhed.
Derfor vil Radikale Venstre stemme for lovforslaget med
forventning om at blive inddraget i anvendelsen af det nye
økonomiske råderum, som reformen skaber. Her vil Radika-
le Venstre arbejde for, at provenuet både kommer til at bi-
drage til de nuværende generationers sikkerhed, til stærkere
klimahandling og til bedre muligheder for fremtidens børn,
skoler og uddannelser.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af et
mindretal
(DF), tiltrådt af et
mindretal
(SF, DD, LA,
EL og ALT):
Til § 2
1)
I
stk. 2
indsættes som
2. pkt.:
»Stk. 1 berører ikke bestemmelser i kollektive overens-
komster om kompenserende frihed for timelønnede.«
[Ordninger med kompenserende frihed opretholdes]
Af et
mindretal
(DF), tiltrådt af et
flertal
(udvalget med
undtagelse af LA og ALT):
Til § 7
2)
Nr. 1
affattes således:
AX028338
L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Tillægsbetænkning afgivet 24/2-23
2667009_0002.png
OMTRYK
2
»1.
I
§ 2, stk. 1,
ændres »helligdage, grundlovsdag og jule-
aftensdag« til: »helligdage (nytårsdag, skærtorsdag, langfre-
dag, første og anden påskedag, Kr. himmelfartsdag, første
og anden pinsedag, første og anden juledag), grundlovsdag
og juleaftensdag«.«
[Præcisering og sproglig ændring]
Bemærkninger
Til nr. 1
Søgnehelligdagsbetaling, som i lovforslagets § 2, stk.
2, er undtaget fra lovens ændring af gældende overenskom-
ster, er en ordning, der tilsigter at kompensere for den om-
stændighed, at en timelønnet ikke vil være i stand til at
opretholde sin normale løn i uger, hvori søgnehelligdage
falder. Denne ordning findes i mange af de traditionelle
timelønsoverenskomster.
I andre overenskomster er udfordringen løst ved at tildele
kompenserende frihed til timelønnede, der ikke kan opret-
holde indtjeningen i uger, hvori søgnehelligdage falder. De
timelønnede under disse ordninger tilskrives således i uger,
hvor søgnehelligdage falder, et antal lønbærende timer ud-
målt efter beskæftigelsesgrad. Disse timer kommer til udbe-
taling.
Ændringsforslaget har til hensigt at korrigere den tilfæl-
dighed, at ordninger med kompensation ved tilskrivning af
timer ikke efter lovforslaget omfattes af den samme undta-
gelse for lovens ændring af overenskomsterne som ordnin-
ger med søgnehelligdagsbetaling, selv om begge ordninger
kompenserer for det samme indtægtstab ved søgnehelligda-
ge med en kompensation af nærmest identisk størrelse, samt
at lovforslagets reelle effekt på disse timelønnede uden tilfø-
jelsen af nærværende ændringsforslag vil være, at de kom-
mer til at arbejde mere, samtidig med at de tjener mindre.
Med ændringsforslaget er det hensigten at fastholde vær-
dien af ordninger om kompenserende frihed ved søgnehel-
ligdage, der findes i et ikke ubetydeligt antal overenskom-
ster, og som f.eks. gælder det store antal timelønnede under
butiksoverenskomsten, der er den næststørste overenskomst
på det private arbejdsmarked.
Til nr. 2
I den i lovforslagets § 7, nr. 1, foreslåede ændring af §
2, stk. 1, i lukkeloven foretages en sproglig ændring, der be-
tyder, at ordet helligdage genindsættes i lovteksten, således
at der skabes klarhed over, at officielle helligdage fortsat er
lukkedage. Samtlige lukkedage anføres stadig udtrykkeligt
i lovteksten, således at det klart af ordlyden af § 2, stk. 1,
i lukkeloven fremgår, at der ikke må ske detailsalg fra de
butikker, der er nævnt i lukkelovens § 1, stk. 1, på nytårs-
dag, skærtorsdag, langfredag, første og anden påskedag, Kr.
himmelfartsdag, første og anden pinsedag, grundlovsdag,
juleaftensdag, første og anden juledag og efter kl. 15 på
nytårsaftensdag. Med ændringen vil det således stadig klart
fremgå af bestemmelsens ordlyd, at store bededag ikke læn-
gere er en lukkedag i relation til lukkeloven.
Der foretages ikke nogen materiel ændring.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 24. januar 2023 og var til
1. behandling den 2. februar 2023. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Beskæftigelsesudval-
get. Udvalget afgav betænkning den 21. februar 2023. Lov-
forslaget var til 2. behandling den 23. februar 2023, hvoref-
ter det blev henvist til fornyet behandling i udvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet
udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 2 møder.
Bilag
Efter udvalgets afgivelse af betænkning er der omdelt 3
bilag på lovforslaget.
Samråd
Udvalget har stillet 4 spørgsmål til beskæftigelsesmini-
steren og finansministeren til mundtlig besvarelse, som mi-
nistrene har besvaret i et åbent samråd med udvalget den 24.
februar 2023.
Høring
Udvalget afholdt den 22. februar 2023 en offentlig høring
om lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har efter afgivelsen af betænkning stillet 11
spørgsmål til finansministeren, justitsministeren, beskæfti-
gelsesministeren og kirkeministeren til skriftlig besvarelse,
hvoraf 9 forventes besvaret inden 3. behandling.
Bjarne Laustsen (S)
fmd.
Bjørn Brandenborg (S) Henrik Møller (S) Jens Joel (S) Kasper Roug (S) Leif Lahn Jensen (S)
Rasmus Stoklund (S) Thomas Monberg (S) Thomas Skriver Jensen (S) Christoffer Aagaard Melson (V)
nfmd.
Morten Dahlin (V) Hans Andersen (V) Anni Matthiesen (V) Jeppe Søe (M) Nanna W. Gotfredsen (M)
Charlotte Munch (DD) Dennis Flydtkjær (DD) Sólbjørg Jakobsen (LA) Steffen Larsen (LA) Helle Bonnesen (KF)
Niels Flemming Hansen (KF) Kim Edberg Andersen (NB) Nick Zimmermann (DF) Karsten Hønge (SF) Pelle Dragsted (EL)
Kirsten Normann Andersen (SF) Victoria Velasquez (EL) Katrine Robsøe (RV) Torsten Gejl (ALT)
L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Tillægsbetænkning afgivet 24/2-23
2667009_0003.png
OMTRYK
3
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Moderaterne (M)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg (DD)
Liberal Alliance (LA)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Enhedslisten (EL)
50
23
16
15
14
14
10
9
Radikale Venstre (RV)
Dansk Folkeparti (DF)
Alternativet (ALT)
Nye Borgerlige (NB)
Siumut (SIU)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
7
7
6
4
1
1
1
1