Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
L 13 Bilag 28
Offentligt
2666768_0001.png
Lisbet Christoffersen
Professor i kirke- og religionsret, Roskilde Universitet
Åben høring om lovforslag om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som helligdag (L 13)
Folketinget
| 24. februar 2023
 L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 28: Præsentationer fra udvalgets høring den 22. februar kl. 9.30-12.00 i Landstingssalen
2666768_0002.png
professor Lisbet Christoffersen, [email protected]
Stats-, kirke- og
religionsretlige
aspekter af L13
2022/23
Forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelse
af store bededag som helligdag
1
22-02-2023
 L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 28: Præsentationer fra udvalgets høring den 22. februar kl. 9.30-12.00 i Landstingssalen
2666768_0003.png
professor Lisbet Christoffersen, [email protected]
Oversigt:
1.
2.
Helligdage er retligt set forskellige fra fri- og feriedage
Hvad indebærer afskaffelse af bededag som helligdag
3.
4.
5.
6.
7.
Forfatningsretlig ramme: Grundlovens § 4, første led, evangelisk-luthersk, fortolket
af højesteret
Kirkelig praksis – betænkning 1544/2014 bilag 5: processen i strid med grl. § 4?
Grundlovens § 4, andet led, understøtte, som supplerende forfatningsretlig ramme?
Dele mønten – bibeholde helligdag, afskaffe fridag – i forhold til grl. § 4
En skjult helligdagsreform? Ad lovforslagets § 7, nr 1.
2
22-02-2023
 L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 28: Præsentationer fra udvalgets høring den 22. februar kl. 9.30-12.00 i Landstingssalen
2666768_0004.png
professor Lisbet Christoffersen, [email protected]
1.
Helligdage
er retligt set
forskellige
fra fri- og
feriedage
Helligdage er retligt set forudsat, ikke fastlagt.
Bestemmelsen i DL er en kodificering.
Helligdagene er en mønt med to sider:
gudstjenestepligt i folkekirken – arbejdsfri i
befolkningen.
Helligdagene skaber grundrytmen i kalenderen, i
samfundets institutioner, i organisationer,
virksomheder og familier. På helligdage lukker hele
samfundet ned (undtagen, selvfølgelig, akut
tjeneste). På feriedage lukker den enkelte ned.
Helligdagene er folkekirkens i den forstand, at det er
den evangelisk-lutherske kirkes helligdage, der er
kodificeret. Ikke en række katolske helligdage. Ikke
muslimske, jødiske, hinduistiske.
I dén forstand er helligdagene et led i statens
understøttelse af Folkekirken. Religionsretligt deler
en række kristne kirker folkekirkens praksis vedr
helligdage.
3
22-02-2023
 L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 28: Præsentationer fra udvalgets høring den 22. februar kl. 9.30-12.00 i Landstingssalen
2666768_0005.png
professor Lisbet Christoffersen, [email protected]
2. Hvad
indebærer
afskaffelse
af bededag
som
helligdag
Afskaffelse af bededag som helligdag har to led:
1) En kongelig resolution afskaffer folkekirkens
pligt til at holde gudstjenester den dag (men
gudstjenester kan frit holdes med de hidtidige
tekster eller andre)
2) Loven afskaffer den automatiske arbejdsfrihed,
ændringer i kalenderen, ændring af dagen i
offentlig virksomhed og på arbejdsmarkedet
fra udgangspunkt i lukkedag til udgangspunkt i
åben dag. Ikke blot i butikker, men i al
virksomhed.
Når regeringen både vil afskaffe helligdagen som
gudstjenestepligtig dag og vil afskaffe den
automatiske frihed, så fastholder man den
bagvedliggende forståelse af helligdagsbegrebet
som en mønt med to sider.
Det kan undre, at helligdagenes generelt
samfundsregulerende funktion ikke omtales i bem.
4
22-02-2023
 L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 28: Præsentationer fra udvalgets høring den 22. februar kl. 9.30-12.00 i Landstingssalen
2666768_0006.png
professor Lisbet Christoffersen, [email protected]
3.
forfatningsretlig
ramme i forhold
til møntens
kirkelige side:
Grundlovens § 4,
første led,
evangelisk-
luthersk, fortolket
af højesteret
•
”den evangelisk-lutherske kirke er den
danske folkekirke og understøttes som
sådan af staten”
•
Hjemmel, kompetence, proces
•
Højesterets dom 23 marts 2017 i
liturgisagen (og bagvedliggende 28 juni
2016 ØL), prøver det udøvede fagskøn
•
KM brev 240123 til Kbh biskop: ”mit ansvar
som kirkeminister at sikre, at afskaffelsen
ikke er i strid med folkekirkens
bekendelsesgrundlag og dermed i strid med
grundlovens § 4.”
•
Fagskøn 270123: bededag ikke nødvendig
for en kirke, hhv en ev.-lu. kirke.
5
22-02-2023
 L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 28: Præsentationer fra udvalgets høring den 22. februar kl. 9.30-12.00 i Landstingssalen
2666768_0007.png
professor Lisbet Christoffersen, [email protected]
4. Kirkelig
praksis –
betænkning
1544/2014
bilag 5:
processen
•
Kbh biskop 270123: processen er i strid med ev.lu lære
og folkekirkelig tradition.
•
Uden nærmere argumentation.
•
Bet 1544 bilag 5 om sædvanlig proces: omfattende
høringer forud for ændringer i indre anliggender
(liturgi, alterbog, salmebog mv)
•
Biskopperne er spurgt om fagskøn i relation til grl. § 4,
første led
•
Biskopperne har vedr konsekvenser for alterbogen og
dermed tekster til gudstjenestebrug med brev af
090223 meddelt, at man ønsker at lade Alterbogen stå
uændret indtil videre bredere ændringer i liturgi,
uagtet bededag måtte blive afskaffet som helligdag.
•
Uklart, hvad der derudover skulle have været høring
om (men jeg kommer med to bud i de næste slides)
6
22-02-2023
 L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 28: Præsentationer fra udvalgets høring den 22. februar kl. 9.30-12.00 i Landstingssalen
2666768_0008.png
professor Lisbet Christoffersen, [email protected]
5. Høring i
relation til
Grundlovens § 4,
andet led,
understøtte, som
supplerende
forfatningsretlig
ramme?
•
Et yderligere forfatningsretligt element: understøtte?
Grl. § 4, andet led
•
Teologiske professorer har argumenteret for forståelse
af CA sådan, at lovgiver alene kan bruge grl. § 4 til at
understøtte, dvs. til fordel for folkekirken
•
Bygger på en vis rekonstruktion af, at moderniseringen
af fk (kvindelige præster, vielse af par af samme køn)
viste sig at være en fordel
•
Ikke afprøvet i liturgidommen i højesteret
•
De ansatser der har været til udvikling i teorien (f.eks. I
bet 1544/2014) til at kræve at mindst én biskop går ind
for ændringen er afvist af JM/KM og i liturgidommen
•
Andre teologiske professorer har argumenteret for, at
helligdage er et fælles kirkeligt/samfundsmæssigt
anliggende (adiafora), jf. også notat fra KM til samråd
7
22-02-2023
 L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 28: Præsentationer fra udvalgets høring den 22. februar kl. 9.30-12.00 i Landstingssalen
2666768_0009.png
professor Lisbet Christoffersen, [email protected]
6. Dele mønten?
Bibeholde
helligdag,
afskaffe fridag
(som i Tyskland,
men ikke i
Norden)
Høringstema?
•
Ville forudsætte, at loven teknisk ændres til en
afskaffelse af store bededag som fridag og
lukkedag.
•
Uden samtidig afskaffelse af dagen som
helligdag med gudstjenestepligt ved kongelig
resolution.
•
Det ville forfatningsretligt være en
indskrænkning af lovgivningsmagtens
understøttelse af folkekirken, jf. grl. § 4, 2. led.
•
Religionsretligt ville der være tale om en skjult
helligdagsreform, som bør forudgås af et
egentligt udvalgsarbejde.
•
Men det er ikke regeringens forslag. I
regeringens forslag opretholdes den danske
religionsmodel.
8
22-02-2023
 L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 28: Præsentationer fra udvalgets høring den 22. februar kl. 9.30-12.00 i Landstingssalen
2666768_0010.png
professor Lisbet Christoffersen, [email protected]
7. Mere skjult
helligdagsreform?
Ad lovforslagets § 7,
nr 1, hvor ordet
‘helligdage’ tages ud
af lukkeloven:
”nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, 1.
og 2. påskedag, Kr. Himmelfartsdag, 1. og
2. pinsedag, grundlovsdag, juleaftensdag,
1. og 2. juledag”
•
Jeg er klar over, at der lovteknisk ønskes klarhed.
•
Det er imidlertid en skjult helligdagsreform, lukkedagene
defineres ikke længere som helligdage. Det åbner for, at
fremtidige ændringer kan ske ved blot at *pille* en dag
ud af listen, uden stillingtagen til dagens karakter af
helligdag. Uden stillingtagen til møntens to sider.
•
En helligdagsreform bør ikke være skjult. I så fald bør der
forud være en overvejelse af, hvad der skal være
helligdage i fremtiden.
•
Det samme formål kunne i stedet opnås ved at
kombinere ordet helligdag med opremsningen af dagene.
Konkret foreslås, at § 7, nr 1 ændres som følger:
•
”Helligdagene nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, 1. og
2. påskedag, Kr. Himmelfartsdag, 1. og 2. pinsedag, 1. og
2. juledag samt grundlovsdag og juleaftensdag.”
9
22-02-2023