Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
L 13 Bilag 28
Offentligt
Høring om store bededag
22.2.2023
Carl-Johan Dalgaard
Hvordan forestiller økonomer sig, at arbejdstiden dannes i en markedsøkonomi som den
danske?
Helt grundlæggende opfattes arbejdstid som noget der i det lange løb afspejler os borgeres
afvejning mellem tilskyndelsen til at arbejde (løn, skat) på den ene side, og tilskyndelsen til,
at holde fri på den anden (glæde ved fritiden, præferencer). Man kan godt berige den
forståelsesramme, men det er det helt grundlæggende. Det er den type forståelsesramme
der tilsiger, at hvis man øger tilskyndelsen til at arbejde så resulterer det sædvanligvis i, at vi
vælger at arbejde mere.
Tilbagetrækningsreformer, hvor fx tidspunktet for hvornår vi modtager folkepension
udskydes, er et eksempel på tilskyndelsesreformer: de tilskynder til, at vi arbejder til vi er lidt
ældre. I vores Forårsrapport fra 2021 dokumenterede vi, at denne type reform har virket efter
hensigten.
Problemstillingen omkring dét at fjerne en helligdag er, at det – modsat eksempelvis
tilbagetrækningsreformer - ikke påvirker tilskyndelsen til at arbejde; der sker ikke noget med
lønnen eller skatten.
Samtidig er det vanskeligt at se, hvordan det skulle give det mig iboende større
trang
til at
arbejde mere, hvis man fjerner en helligdag. At det skulle ændre mine præferencer. Og det
er der da heller ikke nogen
konkret
dokumentation for gør sig gældende i praksis.
Bemærk, at det kan ikke afvises, at det
kunne
gøre sig gældende. Eksempelvis er der
tilsyneladende forskelle i folks smag for at holde fri, hvis vi skuer ud over kloden: den
kulturelle opfattelse af værdien af fritid varierer utvivlsomt mellem lande. Men der er – mig
bekendt - ingen konkret dokumentation for, at man via
politisk argumentation
kan ændre
folks smag for at holde fri fra den ene dag til den næste.
Under de omstændigheder (altså:
uændret
tilskyndelse til at arbejde hhv holde fri) vil de fleste
økonomer nok vente, at der
ikke
vil være en varig effekt på arbejdsudbuddet af, at fjerne en
helligdag.
Her-og-nu vil der udmærket kunne være en effekt siden de fleste af os ikke kan ”bestemme
vores egen arbejdstid”. Men med tiden tilpasser vi os. Måske gør arbejdsmarkedets parter
det for os, velvidende at det er dét vi gerne vil ha? Måske vælger vi bare at arbejde mindre
over (fordi der er mindre behov)? Måske holder vi mere af vores ferie, hvis noget ferie typisk
var efterladt uafholdt? Men på kort sigt – år-til-år lad os sige – vil der nok være en effekt på
arbejdsudbuddet.
 L 13 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 28: Præsentationer fra udvalgets høring den 22. februar kl. 9.30-12.00 i Landstingssalen
Dén analyse Finansministeret har produceret som viser, at når helligdage falder på weekender
så øges arbejdsudbuddet i landet, dokumenterer – overbevisende synes jeg - en sådan
”mekanisk” kortsigtet effekt. Men den dokumenterer ikke en varig effekt på udbuddet af at
man varigt ændrer
det samlede
antal helligdage på et år. Analysen kikker alene på
midlertidige
ændringer i antallet af helligdage og dokumenterer en
midlertidig
effekt på arbejdsudbuddet.
Bemærk, at den måde at tænke på hvordan arbejdstiden dannes i det lange løb – i en
afvejning mellem tilskyndelse til hhv at arbejde og holde fri - tilsiger at der bør være en stærk
sammenhæng mellem dén arbejdstid der aftales af arbejdsmarkedets parter (fordi de
repræsenterer os borgere) og de faktisk præsterede timer: de to dataserier bør udvikle sig
parallelt siden de afspejler
den samme afvejning:
afvejningen mellem tilskyndelser til
henholdsvis at arbejde og til at holde fri. Finansministeret viser os, at de omtalte dataserier i
praksis bevæger sig parallelt.
Men det er ikke sådan, at man kan konkludere den ene serie ”forårsager” den anden. Det er
ikke sådan, at man kan bruge den observerede samvariation til at slutte, at hvis jeg ændrer
den aftalte arbejdstid så vil antallet af præsterede timer
varigt
ændres. At de to serier
bevæger sig parallelt beviser i sig selv ingenting om hvordan serierne opstod og kan derfor
ikke uden videre bruges til at godtgøre, at en ændring i arbejdstiden
varigt
vil ændre de
præsterede timer, sådan som Finansministeret synes at lægge op til.
Sammenfattende: Min vurdering er, på det foreliggende grundlag, at dét at fjerne store
bededag vil øge arbejdsudbuddet og derigennem styrke statsfinansernes forbigående, men
ikke varigt.